Ildhav af Chufo LLoréns

Ildhav af Chufo Lloréns fra forlaget Jentas 2014 på 847 læst på dansk. Originalsprog spansk, og org. titel Mar de fuego . Anmeldereksemplar fra forlaget Jentas.

Ildhav er en historisk roman med et højt spændingsfelt fra første side, hvor jeg bringes tilbage i tiden til det 11. århunderedes Barcelona, og jeg indføres i mystiske og hemmelige planer, intriger, mord, sammenstød mellem borger- og grevskab, kætteri og ikke mindst ungdommens forbudte, men blomstrende kærlighed. Romanen er bygget op omkring historisk fakta med et fiktivt narrativ, hvor også historiske personer indgår i plottet. Ildhav er Lloréns anden historiske roman, som tager sin handling i Barcelona i 1000 tallet, hvor den første bog Jeg vil give dig verden udkom på dansk i 2011.

Romanen tager sin begyndelse i Martí Barbanys hus, hvor hans kone ligger i barselssengen, men der opstår vanskelige komplikationer, og Martí bliver stillet overfor et skrækindjagende valg mellem sin kone og sin nyfødte søn. Valget er dog ikke så lige til, da den katolske kirke har sine forskrevne love om, at det er det lille nye vidunder, der har første prioritet, men lægen må give den tragiske besked om, at de begge er afgået ved døden. Martí får lov af grevskabet til, at begrav sin elskede kone i et kapel bagerst i haven på sin store grund, så han altid har hende nær ved sig. Dette er dog ikke den eneste grund, men mere ligger bag, da han opfylder sin kones sidste ønske, men kan dette bringe hele hans eksistens i farer i fremtiden? Martí tager en beslutning om aldrig, at lade kærligheden ramme ham i hjertet igen, da han også har måtte komme igennem tabet og sorgen af sin store ungdomskærlighed, så han vælger, at kaste al sin kærlighed på sin fireårige datter, og hengive sig til sit arbejde.

Mennesket kunne overleve ved hjælp af to passioner – kærlighed eller had. Han var blevet fravristet sin far, og hvis det ikke havde været for hans brændende ønske om hævn, ville hans liv have været uden mening.

Martí er en højtstående borger med en hengivenhed til byen og grevskabet, hvor han har en indtrædende rolle i kraft af sine opfindelser og mange gode bestræbelser for byen, og dens videre blomstring og udvikling. Datteren Marta følger jeg således fra barndommen og følger hendes opvækst i huset, hvor tjenestefolkene er hende hengivne og kærlige. Marta ser dog ikke ret meget til sin far, da han tit og ofte arbejder hårdt med sine mange planer og gøremål i sin store virksomhed. Marta har dog Amina, der både er hendes tjener, men også hendes bedste veninde. Aminas forældre er fritgivne slaver, der arbejder i Martís hus, hvor sønnen Ahmed arbejder på et af herrens skibsværksteder. Disse to familier har et særligt hengivent forhold til hinanden, som også afspejler sig i en forvikling af begivenheder og sammensmeltninger igennem plottet. Men truende skyer trækker uvejret med sig ind over byen, og har et helt specifikt mål for øje i ønsket om hævn over Martí, men også ærkediakonen Eudald Llobet, der er Martas gudfar, er også i kiggerten i hævnens enøjede skikkelse.

Ved grevskabet på paladset mærkes det dybtfølte had mellem grevens førstefødte søn Pedro Ramón fra tidligere ægteskab og hans nye kone, da hun med alle midler ønsker at højne sine tvillingers position i grevskabet, og fratage den førstefødte arveretten, da han ikke opfører sig som værdig til i fremtiden, at styre og lede folket i Barcelona. Pedro Ramón er en skørte jæger, der tager sine friheder ikke kun blandt kvinderne på slottet, og bedriver ikke tiden med nyttige lærer om kampsport eller interesserer sig for politik. Greven opnår en midlertidig våbenhvile mellem to to lejre, men hadet, vreden og ønsket om at forpure den andens planer og ønsker ligger hele tiden på skjul lige under den brusende vandoverflade. En mystisk mand ankommer med skumle og hævnrige planer til Barcelona, hvor han franarre Martí en af hans bygninger under det fromme, men falske påskud om, at frigive slaver. Istedet forvandler han ejendommen til et bodel, hvor han herigennem ikke kun får en glimmerende forretning, men også skaffe sig de oplysninger han søger på uhæderlige måder.

De første dage i hendes nye hjem havde ekkoerne i de store sale, de mange ukendte ansigter samt vaner og skikke på paladset, som adskilte sig fra dem, hun kendte hjemmefra, gjort hende meget foruroliget. Hun savnede at kunne bevæge sig frit rundt som i sit tidligere liv.

Da et af Martís skibe forsvinder uden spor med hans bedste mandskab og en god ven sætter Martí gang i sit brede netværk, og han modtager informationer om, at skibet er kapret af pirater. Han sender bud efter en gammel ven, der kommer langvejs fra, og han sætter hemmelige planer i værk. Han ønsker, at få Marta indlogeret på paladset som hofdame, men dette er ikke så let, da unge piger fra borgerskabet ikke har tilladelse til en sådan stilling blandt de adelige. Det skal dog vise sig, at Martis ønsker for sin datters beskyttelse, dannelse og uddannelse ikke bliver nogen udfordringen, at overtale grevinde Almodis de la Marche, da hun betror ham en et særlig opgave, og udnævner ham i denne hensende ambassadør for Barcelona. Denne særlige opgave tjener ligeledes hans egne interesser, og han forlader paladset med fjerlette skridt.

Marta ankommer nedslået til paladset, da hun heller ville være blevet i sine vante og hjemmelige omgivelser, men hun har dog fået lov til at tage Amina med sig. Marta er dog noget trist, men hun øjner en ung mand, der nettop er ankommet som gidsel til slottet. Den unge mand er Bertran vicomte af Cardona, og han har særlige evner i sin pasning af dyr, men han er ligeledes meget arbejdsom. Han og Marta udvikler stille et fortroligt venskab, der med tiden udvikler sig til meget mere end blot vendskab. Intrigerne på hoffet er mange, og Marta er som en torn i øjet på en af de andre unge hofdamer, da hun høre hjemme i borgerskabet, og ikke blandt de adelige. Dette klasseskel får dybliggende konsekvenser for Marta, og hun må yderlig søge tilflugt i klosteret efter mordret på grevinden, for at værne sig fra grevens ene tvillingsøn Berenguer Ramón II, der gentagne gange prøver med og uden magt, men også på beskidte måder, at få sine ønsker opfyldt i sine bestræbelser på at få Marta, men kan personer af grevskabet holdes ude fra klostrets mure?. Marta ønsker også at holde afstand til sin far, da han har truffet en beslutning, der gør at hun ikke straks kan forene sig med sin store kærlighed.

Alt ville blive fuldendt med denne opgave: Den så længe eftertragtede hævn over det menneske, der havde været skyld i hans fars død, hans ambitioner, som ville blive indfriet med den post, som Berenguer havde stillet ham i udsigt, og endelig hans loyalitet overfor Ordenen, idet den Øverste leder ville modtage betragtelige goder takket være Mainars nye post for grevehuset.

Ildhaver en historisk roman, som holder mig fanget i sine mange finurlige og mytiske sving, hvor jeg hele tiden forundres over nye veje og nye kringlede stier, som jeg tages med på, hvor læsningen ikke bliver kedelig, og hvor bogens mange sider ikke virker tung eller tyngende under læsningen. Bogens kompositoriske struktur er delt i fem dele, hvor hver del har sin unikke overskrift, der afspejler handlingen. På trods af bogens mange sider virker bogen ikke som en murstensroman, da kapitlerne er korte, og de er også beskrevet med tal og overskrift, hvilket er med til at modvirke bogens længde, og er meget læservenligt. LLoréns farverige palette med de mange karakterer giver romanen en vide med mange digressioner og forgreninger, men som på ingen måde bliver for meget at holde styr på, da jeg bliver præsenteret for enkelte karakter af gangen, og kapitlerne informere ofte om, hvilken karakter der læses om. Jeg mangler dog en smule dybde og videre færden i enkelte karakterer i romanens slutning.

Tematikkerne er mange i denne historiske roman, men en af dem jeg finder vigtigst er klasseskellet mellem borgerskabet og adelen, hvor konflikten optrappes blandt hofdamerne, hvor ufine og uhæderlig metoder tages i brug, og at ægteskab mellem en højtstående borger og en fra adelen ikke kan lade sig gøre, da det strider mod loven, men også adelens kritik og udstødelse af dem som alligevel gifter sig. En anden tematik er korruptionen blandt højtstående mænd, hvor disse ikke lader sig kue, men opnår deres ønsker uanset bekostningen af andres vilje og liv. Romanen er blevet kritiseret for, at den historiske del kun indtræder i slutningen af værket, men dette er jeg bestemt ikke enig i. Historie har mange former som fx historisk fakta, som steder, tider, personer og begivenheder, men historie er også beskrivelser af, hvorledes mennesket levede, arbejde og socialisereder sig i samtidens Barcelona i det 11. århundrede eller former for politiske strategier, og om grevskabets magt og indflydelse, hvilket jeg finder beskrevet i Ildhav på en fin og virkelighedstro måde i skik med tidens arbejdsetoder og levestandarater.

Fyrstindens ord gjorde doña Lionor helt forfjamsket, alt imens de to stridende piger stirrede vildt på hinanden. Fjendskabet var en realitet, der var erklæret krig.

Det er længe siden jeg har læst en historisk roman, der gentagne gange forbløffende mig med sine mange handlingsplaner, der løber parallelt, men til sidst forenes i en åben slutning. Det eneste jeg fandt en smule irriterende under min læsning var, at der indimellem indsneg sig korrekturfejl, men dette har ingen måde indflydelse på forståelse af romanens handling. Jeg glæder mig til, at læse mere af Chufo Lloréns, da hans historisk korrekthed giver mig lysten til endnu mere fordybelse i det 11. århundereds Barcelona.