Min sommerferie læseliste 2015

Featured image
Featured image

Min sommerferie er så stille begyndt, og jeg har nu besluttet mig for en god bunke, som jeg gerne vil læse sideløbende med, at jeg skriver på mit bachelorprojekt. Jeg har muligvis nok været en smule overmodig ved at vælge mange og til dels lange bøger i forhold til, at jeg ikke får vildt meget tid til fri læsning, men heller udvælge en eller to ekstra end en for lidt. Jeg skrev i foråret om mit ambivalente forhold til Alice’s Adventures in Wonderland og jeg har stille opbygget en lille glæde ved, at jeg snart skal læse eventyret og se om det nu er så uhyggeligt, som jeg mindes fra min barndom. Jeg har fået Jeg vil give dig verden af Chufo Lloréns som anmeldereksemplar fra forlaget Jentas, og jeg glæder mig til at forsvinde ind i en historisk tidslomme til middelalderens Barcelona, som Lloréns åbner for mig. Jeg fik en fantastisk læseoplevelse i Lloréns anden historiske roman Ildhav, og jeg glæder mig meget til at fordybe mig i Jeg vil give dig verden. I kan finde min anmeldelse af Ildhav her

I løbet af sommerferien starter jeg på mit projekt om at læse Zolas romancyklus, og jeg vil læse de to første bøger The Fortune of the Rougons og The Kill. Zola åbner for en verden, hvor helten ikke altid vinder, og samfundet ikke altid hjælper, men hans romaner beskriver den verden som var, på en realistisk måde og lægger vægt på den parisiske dekadence. Jeg ser frem til endelig at kunne bevæge mig helt ind i Zolas forfatterskab. I løbet af ferien vil jeg også læse Herman Melvilles noveller og kortromaner i den danske oversættelse fra forlaget Bindslev med titlen Veranda-fortællinger – Bondfangeren – John Marr og Billy Budd, der er nr. 6 i serien. Jeg har lige færdiglæst Søvnen og døden af A.J. Kazinski, som er en rigtig spændende krimi, og jeg ser meget frem til at læse Den genfødte morder som jeg har fået i anmeldereksemplar fra Forlaget Politiken.

Efter de gode anmeldelser på kærligheds romanen, Anna og det franske kys af Stephanie Perkins, måtte jeg selvfølgelig også læse den. Romanen er en virkelig sød og fyldt med sommerflirt, venskab og ikke mindst den skønne kærlighed. Den var hurtig læst, men rigtig fin og sød. Jeg skriver anmeldelse af bogen, og den kommer i løbet af næste uge. Jeg skal bestemt også læse anden bog af Perkins som er Lola og naboens søn i min sommerferie, og jeg glæder mig til at følge Lola ind i kærlighedens univers. Jeg skal også læse en del andre bøger i forbindelse med bachelorprojektet, og jeg arbejder i øjeblikket med at få styr på teorier og metoder, der redegøre og analyserer på, hvorfor og hvad der sker, når vi læser og afkoder karakterernes tanker ud fra handlinger og interaktioner. Det er et super spændende felt, og glæder mig til at bruge teorien Theory of Mind på Tom Jones af Henry Fielding.

Min sommerferie skal dog ikke kun foregår i litteraturens univers, men også med en masse hygge udflugter, sjov, ballade og enorme mængder is sammen med min datter. Vi plejer ellers hver sommer at tage en uge eller to i sommerhus, men i år er der omstændigheder, som gør at vi må blive hjemme. Men jeg har hemmeligheder i ærmerne, og da jeg elsker at overraske hende har jeg lavet en hemmelig liste med, hvad vi skal af sjove ting, så sommeren bliver bestemt ikke kedelig. Jeg ønsker jer alle nogle dejlige feriedage, og håber på at det skønne vejr blive ved. I aften starter jeg på min sommerferie læsning med fredagsbogen Marina af Carlos Ruiz Zafón, der ser ud til at være rigtig spændende og er en gotisk fortælling, som jeg længe har ville læse.

Hvilke bøger skal I læse i sommerferien? Og har I planer om at læse nogle spændende krimier?

Featured image
Featured image

Advertisements

6 thoughts on “Min sommerferie læseliste 2015

  1. Sikke en skøn stak!
    Jeg håber, at du kommer til at nyde ‘Alice’s Adventures in Wonderland’ denne gang – jeg knuselsker simpelthent eventyret om Alice. 😀

    Like

  2. Det er godt nok nogle ordentlige murstensromaner du har fundet frem. Selv har jeg en tendens til at gemme de lidt tungere og tykkere bøger til om vinteren og så vælge lette YA romaner om sommeren. Rigtig god sommerferie, det lyder til at der bliver mange sjove oplevelser for dig og din datter 🙂

    Like

  3. Jeg ved heller ikke lige, hvorfor jeg næsten altid vælger de store murstensromaner på alle årstider:-) Men har en lille kort en under ærmet til strandturen.
    Mange tak, og I må også have en rigtig dejlig sommerferie 🙂

    Like

  4. Kan især godt lide den nederste del af bunken 🙂 Sikke dog en smuk udgave af Alice. Måske har jeg sagt det før egentlig, men smuk er den. Hvilke andre historier er der inde i den? 🙂 Og god læselyst. Glæder mig til at høre din mening om “Jeg vil give dig verden” 🙂

    Like

    1. Det er også nogle skønne værker :0) Udover eventyret om Alice er der blandt andet også fortællingerne “Through the Looking-glass”, “Sylvie and Bruno”, “Sylvie and Bruno Concluded” og “Phantasmagoria”. Jeg glæder mig til at læse alle fortællingerne i den store bog. Jeg har høje forventninger til “Jeg vil give dig verden”, og håber ikke at den skuffer. Mange tak:0) God læselyst til dig også.

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s