Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress af Charles Dickens

Featured image
Featured image

Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress af Charles Dickens. Udgivet af Oxford University Press på 480 sider fra 2008. Romanen er læst på engelsk, og org. udgivet i månedlige installationer i magasinet “Bentley’s Miscellany” fra 1837-39.

En mørk aften falder en ung ugift og gravid kvinde om på gaden i en ukendt engelsk by, og bliver bragt til det nærmeste arbejdshus. Her føder hun en lille dreng inden, hun med et tungt hjerte dør. Den lille dreng får navnet Oliver Twist, og bringes til et hjem for forældreløse børn. Her er han til, at han flyder ni år, hvorefter han bliver hentet tilbage til arbejdshuset, da han nu skal arbejde sammen med de mange andre forældreløse børn fra byen. Den lokale magistrat i landdistriktet beslutter, at indføre mindre kost til børnene og billigere mad bestående i vælling og brød. Da alle børnene efter kort tid er så sultne, laver de en lodtrækning om, hvem der skal stille det forbudte spørgsmål. Det bliver således den lille Oliver, som taber og det er her, at den berømte og ikoniske scene kommer frem med Oliver, som spørg efter mere mad. Dette bliver enden for ham i arbejdshuset, og han kastes i karantæne, hvor i han al uvidenhed, om hans videre skæbne, skal vente på at nogen vil tage ham i lærer. Der går ikke længe før, at kistemageren Mr. Sowerberry dukker op, og antager Oliver. Det er dog lidt af en sørgelig beskæftigelse, men Oliver prøver på bedste vis, at finde sig til rette i sin nye verden, som består af begravelser, mørke og kister. Der opstår dog hurtigt ballade, hvor Oliver får en ordentlig omgang klø af sin nye mester, og han beslutter sig for at stikke af, og begiver sig alene på de mørke landeveje for at finde lykken i det store London.

Da Oliver kommer til London, er han uheldig og havner i en drengebande, der er styret af den skumle og djævelske jødiske mafiaboss Mr. Fagin. Han forsøger, at oplærer Oliver til gadetyverier, men da han skal stå sin prøve på gaden, kan han ikke, og flygter væk fra de andre drenge, som dog giver ham skylden for tyveriet. Snart har Oliver politiet og en masse af mennesker efter sig. Oliver bliver anholdt, men løslades hurtigt, da den gode Mr. Brownlow opgiver anklagerne, og tager Oliver med hjem. Oliver opholder sig her, og har nogle af de lykkeligste dage i sit liv, men lykken varer dog kun kort, da han kort efter bliver kidnappet. Oliver gemmer nemlig på en ukendt hemmelighed om sin oprindelse, der helt tilfældigt opdages af Mr. Brownlow. Men den rige og dominerende mand Mr. Monks ønsker ikke, at hemmeligheden om Olivers familieforhold skal se dagens lys. Han ser kun og arbejder frem mod, at Oliver hurtigt blev dømt til døden ved hængning for tyveri.

The boy was lying, fast asleep, on a rude bed upon the floor; so pale with anxiety, and sadness, and the closeness of his prison, that he looked like death; not death as it shews in shroud and coffin, but in the guise it wears when life has just departed; when a young and gentle spirit has, but an instant, fled to Heaven: and the gross air of the world has not had time to breathe upon the changing dust it hallowed.

Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress er Dickens’ anden roman, som han blev hyret til, at skrive efter sine berømte artikelserier Sketches by “Boz,” Illustrative of Every-day Life and Every-day People fra 1833-36, som blev bragt i forskellige magasiner. Dickens’ første roman var The Pickwick Papers som fik mange læser, og blev meget populær. Som en labyrint indeholder mange gange og hemmelige veje, så indeholder Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress en mangfoldighed af genreformer, som ikke kun er med til at give en nutidslæser en god fortælling, men beriger også sin læser inden for socialrealisme, historie, socialmobilitet, politiske forhold og samfundsstrukturen i starten af den victorianske epoke. Af genreformer i dette klassiske narrativ kan eksempelvis nævnes den melodramatiske, den tragiskkomiske, den sensationelle, den detektionelle og den socialrealistiske genreform. Til sammen giver de en bred viden, men løfter også spændingen i plottet, der til tider kan blive lidt tung på karakterrækken. Strukturelt er romanen delt op i 53 kapitler med fireogtyve illustrationer af George Cruikshank. I konteksten havde illustrationer generelt en meget betydningsfuld rolle, som også gjorde sit til, at sælge magasinerne, hvor illustrationerne underbyggede handlingen, som et særligt bindeled mellem tekst og læser.

Dickens’ mange karakterer i romanen er så rigt beskrevet, og ingen er uden betydning, da de alle kan forbindes til detektionen af Oliver Twists oprindelse, hvis man som læser er opmærksom på, at følge detektionen mellem mennesker, og ikke så meget mellem alle sporene og mordet på Nancy. På trods af de mange karakterer og lange beskrivelser, så elskede jeg den helt særlige måde, som Dickens’ formåede at fremskrive sine karakterer på, men også steder og begivenheder, hvor små og betydningsløse, som de end måtte syntes at være. Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress fik i konteksten næsten mærket som Newgate roman, og som stadig hænger ved i dag. Dette område ligger inden for mit specialeemne i forhold til kriminalitet, detektion og social mobilitet. Newgate romanernes tematikker er landesejsrøvere, den fattige underklasse, forbrydelser, mord, vold, tyveri og ikke mindst hængninger af forbrydere. Her blev de berømte kriminelle portrætteret på en særlig melodramatisk og sensationalistisk måde, hvorpå læserne fik en mørk romantisk empati og forestilling om, hvordan forbrydernes verden antog sig. I Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress er, der flere elementer, som kan kædes sammen med Newgate litteraturens strømninger, men jeg postulerer at disse elementer kan anskues i en anden sammenhæng. Nemlig den læsende befolknings ønske og higen efter spænding, mord og forløsning. Som krimigenren i dag er populær, som aldrig før, og er en af de mest læste genre, således var det også på Dickens tid. Det at læse, om det forbudte, det som var anderledes, det frygtlige, det onde og ikke mindst den umoralske levevis, som Londons underverden levede, var for overklassen lige så spændende og populært, som krimier er for den almene læser i dag.

The girl’s life had been squandered in the streets, and among the most noisome of the stews and dens of London, but there was something of the woman’s original nature left in her still; and when she heard a light step approaching the door opposite to that by which she had entered, and thought of the wide contrast which the small room would in another moment contain, she felt burdened with the sense of her own deep shame: and shrunk as though she could scarcely bear the presence of her with whom she had sought this interview.

Det kan til tider være lidt af en udfordring, at læse Dickens’ tunge romaner, og denne følelse sad jeg, da også med ind i mellem under læsningen af Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress på trods af, at denne kun er halvt så lang, som mange af hans andre romaner. Jeg er en stor fan af Dickens’ romaner, og jeg er godt i gang med at læse mig gemmen hans forfatterskab. I denne klassiske roman blev jeg bragt med ind i en historisk og socialrealistisk tidslomme, hvor alle mine følelser vækkes med både stor empati og kærlighed for den forældreløse Oliver, men også med spænding, myrekryb og forfærdelse ved mordet på den retfærdighedssøgende Nancy. Jeg kan meget varmt anbefale jer, at læse denne anden roman af Dickens, da værket har så meget på hjerte. Dickens var en mester til, at give sine læser en viden om den sociale bevidsthed og sociale kontrol i det nittende århundrede på en spændene og fængende måde.

Featured image
Featured image

Damen i den Grønne dragt af Anja Duna

Featured image
Featured imageDamen i den grønne dragt af Anja Duna fra Forlaget Skrivetid på 196 sider – udgivelses år 2015. Anmeldereksemplar fra forfatteren

Stamgæsterne på den Gule Café er gået sammen i et komplot ikke kun for at redde cafeen, men også for at redde det liv som de har kært. Cafeen er kørt økonomisk i sænk, og ejeren har ikke andre muligheder end at gå med på stamgæsternes plan. Damen i den grønne dragt bor på den anden side af vejen, og er ligeledes en af stamgæsterne, men på sin egen stille læsende måde. Hun kommer alle dage på cafeen, hvor hun læser hele dagen, og når hun går hjem, læser hun indtil, at hun går i seng. Damen i den grønne dragt lever af sin afdøde fars store formue, så hun behøver ikke at arbejde for at tjene penge. Hun bruger alle sine vågne timer i litteraturens mangfoldige verdener, og kender ikke meget til virkligheden uden for bøgerne. Stamgæsternes plan med at snyde Damen i den grønne dragt til at skrive under på skødet af cafeen lykkedes, og en helt ny verden åbnes for dem alle.

Damen i den grønne dragt opdager snart komplottet, og hun beslutter sig for at gå all in i forsøget på at redde Den Gule Café, men det var bestemt ikke det stamgæsterne havde i tankerne. Da Damen i den grønne dragt aldrig rigtigt har taget del i den virkelige verden, så bruger hun det, som hun har lært af de mange bøger, som hun har læst. Som læser følger jeg interessant med i, hvordan denne omvendte og kvindlige Don Quixote gebærder sig blandt stamgæsterne, hvor kommunikationen mellem dem ofte mislykkedes eller misforståes. Hun lader ikke bare det hele stå til, men tager på mange forskellige kursuser i madlavning, dekorering og kommunikation, men uanset hvor hårdt hun prøver, er de tidligere stamgæster og nu medarbejdere ikke lette at stille tilfredse. Omvendningerne i deres hverdage er mange og store, og de lulles stille ud af den trygge hule, som skæve eksistenser.

At stamgæsterne var overrumplede, havde damen så evigt ret i. Men aldrig havde hun gættet, hvilken gru deres stivbede ansigter udtrykte. heldigvis gik damen tideligt og lod for første gang andre lukke biksen. Så de kunne alle blive hængende og fordøje de barske nyheder over fadøl og jordmoderkaffe.

Damen i den Grønne dragt er en fin lille roman, men med et meget vigtigt budskab. Det har taget mig lang tid finde de helt rigtige ord til, at beskrive romanen, da bogen indeholder mange vigtige elementer af den menneskelige tilværelse hos de skæve og svage eksistenser, der kan relateres til vores samtid. Romanens korte kapitler leder mig hurtigt gennem handlingen, hvor jeg ofte blev opslugt og havde svært ved at slippe bogen igen, da jeg ivrigt fulgte stamgæsternes forvandling. Sproget er let og flydende uden mange omsvøb eller poetiske vendinger. Denne form for sproglig ligefremhed skærper fokus mod romanens meget realistiske samfundsforhold, og sætter karakterernes udvikling i centrum. Man kan syntes, at det liv som stamgæsterne lever, i starten af romanen, er sørgeligt og trist, men det er intet mindre det liv, som de elsker og ikke kunne tænke sig anderledes, før at de kan se deres egne forandringer i slutningen af bogen.

Karaktererne i Damen i den Grønne dragt har en psykologsik dybde, der er helt gennemført, og jeg undres ofte, under læsningen, hvor meget det lykkes Duna at få beskrevet i linjerne på romanens få sider. Karakterernes navne, som Hansi-på-hovedet, Petter den Heldige og Klare Karla, passer helt unikt til deres personlighedstræk og position i romanens samfund. Ind i mellem bliver handlingen desværre for langtrukken og tung, og jeg tabes lidt i svinget. Særligt er det, når Damen i den grønne dragt forsvinder sporløst, da hun ikke kan se sit nederlag med Cafeen i øjnene. Som genre hører Damen i den Grønne dragt til i socialrealismen under subgenreformen kollektivroman. Grunden til, at jeg placerer roman under den kollektive subgenreform er, at centrum for romanens handling er stamgæsterne, som en gruppe af individer, der er under en dannelsesrejse. Dog er det unikke ved Dunas roman, at det ikke kun er én enkelt eller få, men alle karakterer, der hver især kommer ud på deres egen individuelle rejse.

Damen blev på sin bænk godt gemt under dynen. Hun lod, som om hun ikke var en del af verden, og verden ikke var en del af hende.

Damen i den Grønne dragt er en realistisk og samfundsrelevant, men også humoristisk roman, hvor jeg nysgerrigt følger karakterernes udvikling fra at være skæve og svage eksistenser til almene samfundsborger med et nyt liv, som de til sidst kommer til at holde meget af. Denne roman er den første inden for genren, der i den grad har fanget mig. Jeg er normalt ikke meget for at læse dannelsesromaner som fx Lykke Per, da jeg ofte finder dem kedelige og langtrukne, men jeg blev meget overrasket under og efter endt læsningen af Damen i den Grønne dragt. Romanen har til dels en åben slutning, og jeg håber at der på et tidspunkt kommer en fortsættelse, da jeg er meget interesseret og fascineret af Dunas skrivemåde og karakterer, som fx Damen i den grønne dragt, men også af det nye projekt, som romanen afsluttes med de første spæde stik til.

Featured image