Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress af Charles Dickens

Featured image
Featured image

Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress af Charles Dickens. Udgivet af Oxford University Press på 480 sider fra 2008. Romanen er læst på engelsk, og org. udgivet i månedlige installationer i magasinet “Bentley’s Miscellany” fra 1837-39.

En mørk aften falder en ung ugift og gravid kvinde om på gaden i en ukendt engelsk by, og bliver bragt til det nærmeste arbejdshus. Her føder hun en lille dreng inden, hun med et tungt hjerte dør. Den lille dreng får navnet Oliver Twist, og bringes til et hjem for forældreløse børn. Her er han til, at han flyder ni år, hvorefter han bliver hentet tilbage til arbejdshuset, da han nu skal arbejde sammen med de mange andre forældreløse børn fra byen. Den lokale magistrat i landdistriktet beslutter, at indføre mindre kost til børnene og billigere mad bestående i vælling og brød. Da alle børnene efter kort tid er så sultne, laver de en lodtrækning om, hvem der skal stille det forbudte spørgsmål. Det bliver således den lille Oliver, som taber og det er her, at den berømte og ikoniske scene kommer frem med Oliver, som spørg efter mere mad. Dette bliver enden for ham i arbejdshuset, og han kastes i karantæne, hvor i han al uvidenhed, om hans videre skæbne, skal vente på at nogen vil tage ham i lærer. Der går ikke længe før, at kistemageren Mr. Sowerberry dukker op, og antager Oliver. Det er dog lidt af en sørgelig beskæftigelse, men Oliver prøver på bedste vis, at finde sig til rette i sin nye verden, som består af begravelser, mørke og kister. Der opstår dog hurtigt ballade, hvor Oliver får en ordentlig omgang klø af sin nye mester, og han beslutter sig for at stikke af, og begiver sig alene på de mørke landeveje for at finde lykken i det store London.

Da Oliver kommer til London, er han uheldig og havner i en drengebande, der er styret af den skumle og djævelske jødiske mafiaboss Mr. Fagin. Han forsøger, at oplærer Oliver til gadetyverier, men da han skal stå sin prøve på gaden, kan han ikke, og flygter væk fra de andre drenge, som dog giver ham skylden for tyveriet. Snart har Oliver politiet og en masse af mennesker efter sig. Oliver bliver anholdt, men løslades hurtigt, da den gode Mr. Brownlow opgiver anklagerne, og tager Oliver med hjem. Oliver opholder sig her, og har nogle af de lykkeligste dage i sit liv, men lykken varer dog kun kort, da han kort efter bliver kidnappet. Oliver gemmer nemlig på en ukendt hemmelighed om sin oprindelse, der helt tilfældigt opdages af Mr. Brownlow. Men den rige og dominerende mand Mr. Monks ønsker ikke, at hemmeligheden om Olivers familieforhold skal se dagens lys. Han ser kun og arbejder frem mod, at Oliver hurtigt blev dømt til døden ved hængning for tyveri.

The boy was lying, fast asleep, on a rude bed upon the floor; so pale with anxiety, and sadness, and the closeness of his prison, that he looked like death; not death as it shews in shroud and coffin, but in the guise it wears when life has just departed; when a young and gentle spirit has, but an instant, fled to Heaven: and the gross air of the world has not had time to breathe upon the changing dust it hallowed.

Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress er Dickens’ anden roman, som han blev hyret til, at skrive efter sine berømte artikelserier Sketches by “Boz,” Illustrative of Every-day Life and Every-day People fra 1833-36, som blev bragt i forskellige magasiner. Dickens’ første roman var The Pickwick Papers som fik mange læser, og blev meget populær. Som en labyrint indeholder mange gange og hemmelige veje, så indeholder Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress en mangfoldighed af genreformer, som ikke kun er med til at give en nutidslæser en god fortælling, men beriger også sin læser inden for socialrealisme, historie, socialmobilitet, politiske forhold og samfundsstrukturen i starten af den victorianske epoke. Af genreformer i dette klassiske narrativ kan eksempelvis nævnes den melodramatiske, den tragiskkomiske, den sensationelle, den detektionelle og den socialrealistiske genreform. Til sammen giver de en bred viden, men løfter også spændingen i plottet, der til tider kan blive lidt tung på karakterrækken. Strukturelt er romanen delt op i 53 kapitler med fireogtyve illustrationer af George Cruikshank. I konteksten havde illustrationer generelt en meget betydningsfuld rolle, som også gjorde sit til, at sælge magasinerne, hvor illustrationerne underbyggede handlingen, som et særligt bindeled mellem tekst og læser.

Dickens’ mange karakterer i romanen er så rigt beskrevet, og ingen er uden betydning, da de alle kan forbindes til detektionen af Oliver Twists oprindelse, hvis man som læser er opmærksom på, at følge detektionen mellem mennesker, og ikke så meget mellem alle sporene og mordet på Nancy. På trods af de mange karakterer og lange beskrivelser, så elskede jeg den helt særlige måde, som Dickens’ formåede at fremskrive sine karakterer på, men også steder og begivenheder, hvor små og betydningsløse, som de end måtte syntes at være. Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress fik i konteksten næsten mærket som Newgate roman, og som stadig hænger ved i dag. Dette område ligger inden for mit specialeemne i forhold til kriminalitet, detektion og social mobilitet. Newgate romanernes tematikker er landesejsrøvere, den fattige underklasse, forbrydelser, mord, vold, tyveri og ikke mindst hængninger af forbrydere. Her blev de berømte kriminelle portrætteret på en særlig melodramatisk og sensationalistisk måde, hvorpå læserne fik en mørk romantisk empati og forestilling om, hvordan forbrydernes verden antog sig. I Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress er, der flere elementer, som kan kædes sammen med Newgate litteraturens strømninger, men jeg postulerer at disse elementer kan anskues i en anden sammenhæng. Nemlig den læsende befolknings ønske og higen efter spænding, mord og forløsning. Som krimigenren i dag er populær, som aldrig før, og er en af de mest læste genre, således var det også på Dickens tid. Det at læse, om det forbudte, det som var anderledes, det frygtlige, det onde og ikke mindst den umoralske levevis, som Londons underverden levede, var for overklassen lige så spændende og populært, som krimier er for den almene læser i dag.

The girl’s life had been squandered in the streets, and among the most noisome of the stews and dens of London, but there was something of the woman’s original nature left in her still; and when she heard a light step approaching the door opposite to that by which she had entered, and thought of the wide contrast which the small room would in another moment contain, she felt burdened with the sense of her own deep shame: and shrunk as though she could scarcely bear the presence of her with whom she had sought this interview.

Det kan til tider være lidt af en udfordring, at læse Dickens’ tunge romaner, og denne følelse sad jeg, da også med ind i mellem under læsningen af Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress på trods af, at denne kun er halvt så lang, som mange af hans andre romaner. Jeg er en stor fan af Dickens’ romaner, og jeg er godt i gang med at læse mig gemmen hans forfatterskab. I denne klassiske roman blev jeg bragt med ind i en historisk og socialrealistisk tidslomme, hvor alle mine følelser vækkes med både stor empati og kærlighed for den forældreløse Oliver, men også med spænding, myrekryb og forfærdelse ved mordet på den retfærdighedssøgende Nancy. Jeg kan meget varmt anbefale jer, at læse denne anden roman af Dickens, da værket har så meget på hjerte. Dickens var en mester til, at give sine læser en viden om den sociale bevidsthed og sociale kontrol i det nittende århundrede på en spændene og fængende måde.

Featured image
Featured image

Advertisements

Bleak House af Charles Dickens

Featured image
Featured imageBleak House af Charles Dickens fra Penguin Classics på 1037 sider – udgivelses år 2011 (originalsproget er engelsk og udgivelsesår 1852-53).

Det er en mørk, gul og grumset tåge og dis, der ligger over Londons gader og romanens handling i Bleak House. Denne tåge gennemstrømmer romanens mange planer, subplots og ikke mindst karaktererne, der bindes sammen i den mange årige retssag Jarndyce og Jarndyce. Midt i sagen fanges mange uskyldige individer og familier, hvor udgangen ofte er dekadent og dødelig for mange. Det er midt i denne sag, at den lille forældreløse pige, Ester Summers, er født ind i. Hun bor sammen med sin gudmor i et lille hus, hvor hun ikke kun skal tackle afsavnet af den mor, hun aldrig har kendt, men også bearbejdes selve sin eksistens. Mit hjerte strømmede over af følelser i læsning af gudmorens hårdhændet behandling, hvor fødselsdage ikke holdes med fest, men med eftertænksomhed og bibelske referencer til den menneskelige synd. Gudmoren dør, da Ester er tolv år, og nu åbner der sig en helt ny verden, da Ester får en ny værge. Ester anbringes på et pigehjem, hvor hun hurtigt falder til og bliver alles favorit. Det er med vemod og mange tårer, at hun forlader hjemmet i en alder af atten år, da hun flytter ind i Bleak House sammen med to andre forældreløse unge.

I en helt anden samfundsklasse sidder Lady Dedlock, der er en af de højeste damer i den selskabslige overklasse. Hun har giftet sig ind i et godt ægteskab med Sir Leicester på trods af sine ikke adelige vener, men hun gemmer på en dyb hemmelighed. Da advokaten Mr. Tulkinghorn får en anelse om Lady Dedlocks hemmelighed, besættes han af at finde frem til denne mørke og inderste hemmelighed. Han ansætter detektiven Mr. Bucket til, at hjælpe ham med at komme på sporet, men tingene mystificeres og forvikles yderligere ved at mange karakterer infiltreres i det store plot af mord og andre mystiske dødsfald. Sporerene leder til flere gemte hemmeligheder i afpresning og trusler, og sporerene leder til forbindelsen mellem Ester og Lady Dedlock. Mor og datter finder dog selv hinanden længe før, at de for alvor jagtes af de grumme sandhedsjæger, som ernærer sig ved den menneskelige skyld, der således bliver til skam, når hemmelighederne kastes ud til glubske offentlighed.

The little woman herself is not the least item in his difficulty. To know that he is always keeping a secret from her; that he has, under all circumstances, to conceal and hold fast a tender double-tooth, which her sharpness is ever ready to twist out of his head.

Bleak House er en af Dickens mest eksperimenterende romaner, hvor han omfavner alle sociale klasser og formår at samle alle brikkerne i det enorme puslespil. Romanen er fyldt med spænding, mystik, mord og intriger på højeste plan i og mellem de sociale klasser i denne omfangsrig roman. Karaktergalleriet er mangfoldigt, men så perfekt sammensat i det store plot, hvor alle karaktererne forenes og forbindes. Romanen er skrevet og udgivet som føljeton i årene 1852-53, hvor det ikke er mindre forbløffende at tænke på, hvorledes Dickens formår at få alle tråde og subplots til at smelte sammen på et større symbolsk og narrativt plan. Sproget er til tider en smule kringlet med mange henvisninger til den historiske kontekst, men når man har læst sig ind i romanen bliver sproget lettere som handlingen forløber og siderne vendes. Jeg havde først svært ved at komme rigtig igang med denne murstens roman, men efter endt læsning sidder jeg nu med følelsen af at blive opslugt i den victorianske verden af en mesterlig hånd, der indfører mig i sociale klassers intriger og interaktionerne mellem dem.

Da jeg genlæste Bleak House, under min eksamensforberedelse, læste jeg romanen med bestemte briller rettet mod detektionens mange plan. Det var med forundring og beundring at mine øjne gennemlæste romanens mange sider, hvor opsporing og eftersøgning ikke kun retter sig mod at finde forbryderen eller at løse mordgåderne. Mange kritiker forbinder Bleak House som den første moderne detektivroman, men dette er bare ikke tilfældet, da detektionens højere plan ikke løser mord, men forbinder romanens mangfoldige farvepalette af karakter sammen på tværs af køn og sociologiske skel. Detektionen lever på at finde frem til skyld, der skaber skam, hvor de døde bliver hjemsøgt selv i graven, hvor eftersøgningen bliver udløst af forskellige efterforskerer som hvis granskning og jagt, af andres inderste og mørkeste hemmeligheder, bliver som en primitiv sult.

But the fire of the sun is dying. Even now the floor is dusky, and shadow slowly mounts the walls, bringen the Dedlocks down like age and death. And now, upon my lady´s picture over the great chimney-piece, a weird shade falls from some old tree, that turns it pale, and flutters it, and looks as if a great arm held a veil or hood, watching an opportunity to draw it over her. Higher and darker rises shadow on the wall – now a red gloom on the ceiling – now the fire is out.

Bleak House er den første Dickens roman jeg har læst, men bestemt ikke den sidste. På tords af romanens mange sider tyngede min bevidsthed under læsningen i følelsen af ikke at komme ret langt på trods af mange timers læsning, så endte det alligevel med, at jeg blev indfanget og opslugt i Dickens allegoriske, symbolske og mystiske roman. Jeg har ikke de store planer om at læse flere af Dickens romaner lige nu og her, men han står ret højt på min liste over bøger, som jeg gerne vil læse særligt er her romanerne A Tale of Two Cities og Oliver Twist. Jeg har købt både Bleak House og Oliver Twist på dvd fra BBC-Series, så nu kan jeg roligt slappe lidt af og nyde filmatiseringen af førstnævnte, og så vente med Twist til jeg har læst romanen.
Featured image