Blogger-brunch ved Turbine Forlaget med forfattet Peter Mogensen

Featured image
Featured imageBlogger-brunch på Turbine Forlaget med forfatter Peter Mogensen i anledningen af hans debut roman I bjørnens klør udkom d. 25 april 2018.

For en lille måned siden, nemlig lørdag d. 28 april, kørte jeg min datter ud til sin mormor og satte vejen mod Aarhus. Jeg var blevet inviteret til Blogger-brunch sammen med en lille håndfuld bloggere af Turbine Forlaget i anledningen af, at Peter Mogensens’ roman I bjørnens klør udkom d. 25. april. Turbine Forlaget har til huse tæt ved Aarhus havn, og jeg nød de smukke omgivelser og blev en smule væk på min vej, så jeg endte med, at køre lidt vild ved havnen og kom et par minutter for sent. Da jeg så ankom, skyndte jeg mig at finde en god plads lige ved siden af søde Karin fra Skrivepulten. Mens vi spiste den lækre brunch fortalte Peter Mogensen om sin debutroman, og hans planer for fremtiden.

Peter Mogensens kender den politiske scene bedre end mange andre, da han har arbejdet som ministersekretær i finansministeriet og embedsmand for Paul Nyrup Rasmussen, så han har haft sin daglige gang i den dybeste politiske midte, hvor de store og tunge beslutninger træffes. I dag er han chef for tænketanken Kraka og politisk kommentator i forskellige tv-programmer. Mogensen elske selv at læse og han er, sjov nok, særlig vild med politiske spændingsromaner, men han syntes ikke, at de er autentiske nok i forhold til de mange faktorer som spiller ind i ikke kun det politisk spil, men også på det psykologiske og personlige plan i magtkampene politikerne i mellem. Derfor har han i sin roman I bjørnens klør lagt særlig vægt på, at vise hvordan samspillet er mellem politiske modstandere i krisesituationer, når alt er at tabe og kampen svær at vinde uanset, hvilken vej man vælger. Det er, da også dette fokus, som har ført til at romanens filmrettigheder er blevet solgt til Nordisk Film, hvor manuskriptforfatter Nikolaj Scherfig, der står bag bl.a. har Rejseholdet og Broen, er med under arbejdet i at omforme fra bog til film. Under den lækre brunch snakkede vi også om, hvordan Mogensen havde skabt og formede sine karakterer under skriveprocessen ud fra faktiske og fiktive træk, som var et super spændende emne.

Mogensen startede på, at skrive sin roman en sommer for et par år siden i Toscana, hvor han er sig sammen med sin familie. Da han startede på redigeringsprocessen var der hele 16 forskellige karakterer i romanens handling, som nu er blevet reduceret til under det halve, hvor den narrative fortællestruktur nu er stam med en rød tråd, der forenes og forbinder romanens start med en åben slutning. Det, som jeg fandt særlig interessant i Mogensens roman var måden politikernes personlige liv blev afspejlet i romanens handling sat i kontrast til virkeligheden, da ingen af karaktererne har et sundt ægteskab eller kærlighedsforhold. Der er også det emne i bogen om det, at skulle være “online” hele tiden, hvor alle handlinger opvejes og måles af offentligheden i ophøjelse eller heksejagt. Ensomheden i kampen mod og på magtens tinde er hård og kræver alt, og det har Mogensen også haft et helt bestemt syn på under skriveprocessen, da han i sin roman viser, at den politiske magt er allestedsnærværende på toppen, hvor ens privatliv ikke længere har lov til at være så privat.

I sin roman kommer Mogensen også ind på det politiske spil mellem små og store lande, og særligt de faste og indgroede regler og retningslinjer i den politiske opbygningsstruktur med fokus på begrebet “Den dybe stat”. I romanen kan statsminister Søren Kruuse, ikke foretage sig noget overhovedet uden sin embedsmand og andre vejledere ved hånden til at analysere forskellige scenarier og vælge den helt rigtige beslutning, men alle beslutninger kan have fatale konsekvenser, som det er lige ved at få for Henrik Foss’ familie. Under min læsning af Mogensens’ roman fandt jeg de politiske dialoger og analyser spændende af politikeren Henrik Foss’ tragiske situation, hvor hans familie er blevet kidnappet for at lægge et politisk pres på Danmark, og alt vejes og vægtes mellem på den danske og udenrigske politiske scene mellem statsministeren og den socialdemokratiske modstandere, Marie, i positioner og menneskeliv.

Da vi var færdige med, at snakke fik vi en lille rundvisning på forlagt og lejlighed til at få taget et par billeder. Jeg fik lidt hjælp af min sidemakker, som hjalp med at tage et par billeder. Herefter vendte jeg snuden hjemad mod Fredericia og det forestående Readathon, som min datter og jeg skulle deltage i, hvor jeg endte med, at læse resten af I bjørnens klør færdig, da jeg slet ikke kunne lægge bogen fra mig. Jeg var nemlig under min læsning af roman, så optaget at siderne vendte sig selv – minutter blev til timer i to dage, og romanens handling også holdte mig vågen ud på de små nattetimer. Så hvis du mangler en god roman til sommerlæsningen, kan jeg varmt anbefale I bjørnens klør, som du kan læse mere om lige her.

Tusind tak til Turbine Forlaget og Peter Mogensen for en super hyggelig formiddag!
Featured image
Featured image

Advertisements

I bjørnens klør af Peter Mogensen

Featured image
Featured imageI bjørnens klør af Peter Mogensen på 426 sider fra forlaget Turbine fra 25 april 2018. ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – 5/5 stjerner. Anmeldereksemplar venligst modtaget af forlaget

Under min læsning af I bjørnens klør af Peter Mogensen blev jeg fanget og nærmest spændt fast til bogens plot af bare spænding i at følge det psykologiske spind og de voldsomme scener, der udspiller sig gennem hele romanens handling. I bogens prolog følger jeg jægersoldaten Henrik Foss på en farlig mission i Bosnien. Efter at han tror, han har elimineret målet, og hans gruppe sikkert kan tage tilbage til basen, rammes han af en kugle, der med et ændrer hans liv på alle måder. Handlingen rykkes herefter en seksten år frem i tiden, hvor jeg endnu engang møder Henrik Foss – denne gang som anden højtstående partimedlem i Venstre, hvor han står til at blive den næste udenrigsminister, hvis de vinder ved det næste valg, hvilket meget tyder på, at de gør. Henrik opsøges af BT journalisten Carstensen, som vil fritte Henrik for oplysninger fra den hellige midte, men Henrik er ikke så nem at få oplysninger ud af. Presset øges på regeringen og folketinget, da de inden længe skal proklamere, om de er for eller imod Tjetjeniens selvstændighed og frigørelse fra Rusland. Venstres formand Marie og Henrik er ikke i tvivl – de vil støtte statsmisteren og den ledende regering i beslutningen om, at gå ind for tjetjenernes frihed. En dag modtager Henrik et usb-stik med en yderst ubehagelig film, hvor en mand langsomt og pinefuldt bliver holdt fanget og frarøvet to af sine fingre med en meget sløv brødkniv. I kuverten ligger, der også noget andet, som gør filmen endnu mere virkelig og uhyggelig. Henrik kontakter hans bedste embedsmand, Bjarne, som straks går i gang med at briefe PET. Henrik er rystet efter den ubehagelige video, og hvor kommer den fra? Er det Rusland, og de korrupte veje i dette land, som har sendt nogen efter ham eller handler det om noget helt andet?

Henrik lader sig ikke sådan slå ud eller true, men da han et par dage efter denne ubehagelige hændelse bliver ringet op af hans eks-kone, der grædende skælder ham ud, da ukendte mænd har haft hentet hans søn fra skole. De ukendte og farlige mænd har ikke gjort drengen noget fysisk, men han har overværet noget meget frygteligt og kvalmende. Henriks forhold til sin ældste dreng er ikke for godt, da drengen efter skilsmissen ikke har villet have noget med ham at gøre, men der var kommet en lille åbning, da hans søn havde spurgt, om han måtte komme ind på Christiansborg og kigge i forbindelse med en opgave til skolen. Henrik holder fast i et lille håb om, at han og sønnen kan skabe et forhold til hinanden, men håbet mindskes og forsvinder mere og mere i takt, at Henriks familie jagtes. PET, Marie og Statsmisteren Oliver Kruuse er i tæt og intern dialog omkring forholdsreglerne og planen om, at passe på Henriks familie. Det ender i en katastrofe, da Henriks børn og eks-kone bliver kidnappet, mens de er under beskyttelse af PET. Statsministeren er i dialog med Det Hvide Hus, som først ikke har tænkt sig, at hjælpe Danmark mod Rusland. Det er nemlig hemmelige spioner, som må have en vigtig forbindelse til Ruslands præsident Sorokin, og så lang tid, at der ikke er en klar forbindelse mellem truslerne mod en dansk folkevalgt politiker, så er der ikke meget, de kan eller vil gøre. Henrik og hans familie er ikke de eneste, som er i farer, og Henrik får på et hængende hår reddet den unge nyuddannede PHD-studerende Serina, der i sin afhandling kommer så tæt på sandheden om Rusland. Henrik og Serina bekæmper og flygter fra de russiske lejesoldater, samtidig med at de gør alt, hvad de kan for at finde frem til Henriks familie, men når de det i tide?

Til sidst stoppede han op og krummede sig sammen for at få vejret, mens hans bryst bankede ud og ind af anstrengelse. Med ryggen op ad dækket på en parkeret Passat satte han sig endelig ned og græd dæmpet.

Inde i kredsen på Christiansborg er det ikke kun den alvorlige sag, med Henrik Foss’ familie, der optager statsministeren og Marie, men også de evige psykologiske kampe de har, som politiske modstandere. Det, at træffe den helt rigtige beslutning i en så svær situation, hvor menneskeliv står på spil, men også at tænke på udfaldet, hvis alting ikke går godt. I bjørnens klør er der udarbejdet en så fin kant og balance mellem det psykologiske spind og krimi scenerne, at jeg som læser forsvinder ind mellem linjerne og har svært ved, at slippe bogen. Det psykologiske spil i at være politiker og kendt, men samtidig også det, at have et privatliv uden for pressens og borgernes synsvide er beskrevet så realistisk, at jeg nærmest får gåsehud. For det at være politiker eller kendt, sådan generelt er ikke så ønskværdig, når man hele tiden skal vende og dreje alle de ting, man gør helt ned i mindste detalje. Mogensens roman er både fiktion og fakta blandet sammen i et spændende plot, som afspejler kampen mellem små og store lande på en så tankevækkende og realistisk måde – for det at være et lille land, er svært når de store lande bokser. Bogens sproglige struktur er holdt i et læsevenligt plan, hvor bogens strukturelt er opdelt i en prolog, 59 korte kapitler og to efterskrifter, der afslutter romanen med en åben slutning. Kapitelinddelingen og sproget i, I bjørnenes klør er så god, at jeg under min læsning hele tiden tænkte – jeg nupper lige et lille kapitel mere inden sengetid, hvor et kapitel hurtigt blev til 12 og klokken blev mange. Som genre er Mogensens bog en spændingsroman, der er spundet sammen på den fineste måde i et psykologisk og politisk spind med mange tråde, som snor sig og rækker langt ud i verden.

I, I bjørnens klør tages jeg med ind i en ikke nærmere bestemt fremtid i Danmark, som ikke virker helt så meget frem i fremtiden alligevel, da politiske diskussioner om Rusland, der inden for de sidste par år har været et topemne inden for dansk og verdenspolitik. Det er ret afskrækkende, at tænke ud i verden og se, hvad magt kan føre til i bestemmelsen over andre lande og dets indbyggere. Mogensen bringer, mig som læser, helt ind i magtens midte, hvor jeg indvies i karakterernes inderste tanker i mange refleksioner lige fra almindelige dagligdags ting til store politiske diskussioner til frygtens lænker over, at ens dybeste hemmeligheder skal komme frem og ud i offentligheden. Karaktererne i, I bjørnens klør er et samsurium af fantasi sammensat med nutidige danske politikere og statsledere. Eksempelvis har den russiske statsleder Sorokin i romanen store karaktertræk med Putin og Venstres formand Marie har sammentræk med Helle Thorning-Smidt, men jeg syntes også, jeg kan se lidt af Mette Frederiksen og andre i Maries karakterrolle. Der optræder ligeledes faktiske karakterer i Mogensens roman, men disse karakterer har små biroller og ingen primærfunktioner i selve handlingen. Det er, noget af det, som er så fantastisk ved litteraturen – at man som forfatter eller at man bare syntes , det er sjov at skrive, så kan man lege med det fiktive sammensat med det faktiske i et frit rum – og det er lige netop det, som fiktion kan, men som egentlig også er at finde i stort set næsten alle romaner mere eller mindre uanset om det er krimi, spænding, eventyr eller fantasy.

”Og at miste magten er det højeste beløb, en politiker kan betale, når vi ser bort fra den sindssyge situation, vi befinder os i lige nu. Jeg siger ikke, at Thorning-Schmidt gjorde det rigtige, jeg siger blot, at nogle gange er det rigtigt at kæmpe for det man tror på, selv om man af den grund må se et nederlaget i øjnene”.

Det er meget længe siden, at jeg har læst en roman, hvor jeg har glemte tid og sted, som jeg gjorde under læsningen af I bjørnenes. Krimiscenerne var noget voldsomme og yderst afskrækkende. Jeg blev ikke helt så fanget af de uhyggelige scener, men af at jeg blev indsluset i det politiske psykologiske spil og detektionen af udspillet af de politiske beslutninger, som tages i forbindelse med Henriks familie efter kidnapningen, men også det politiske spil i beslutningsprocessen i PET, der er underlagt et stort politisk pres. Alt styres fra magtens tinde af de førende politiske partier, og her tror jeg også, at Mogensen viser verden som den rent faktisk er. Peter Mogensen er kendt som embedsmand for Poul Nyrup Rasmussen, kommentator på politiske programmer som eksempelvis Mogensen og Kristiansen, og Tirsdagsanalysen og fra Kraka. Jeg vil ikke gå mere ind i Mogensens personlige virke her ud over lige, at fortælle den lille oplysning om, at Nordisk Film har købt rettigheden til hans bogen. Uhh, det bliver spændene! Da jeg havde fornøjelsen af at møde Mogensen til Blogger-brunch på forlaget, laver jeg snart et lille skriv om denne hyggelige formiddag, hvor I kan læse med om, hvilke planer Mogensen har som forfatter ud i fremtiden.

Featured image