Blogger-brunch ved Turbine Forlaget med forfattet Peter Mogensen

Featured image
Featured imageBlogger-brunch på Turbine Forlaget med forfatter Peter Mogensen i anledningen af hans debut roman I bjørnens klør udkom d. 25 april 2018.

For en lille måned siden, nemlig lørdag d. 28 april, kørte jeg min datter ud til sin mormor og satte vejen mod Aarhus. Jeg var blevet inviteret til Blogger-brunch sammen med en lille håndfuld bloggere af Turbine Forlaget i anledningen af, at Peter Mogensens’ roman I bjørnens klør udkom d. 25. april. Turbine Forlaget har til huse tæt ved Aarhus havn, og jeg nød de smukke omgivelser og blev en smule væk på min vej, så jeg endte med, at køre lidt vild ved havnen og kom et par minutter for sent. Da jeg så ankom, skyndte jeg mig at finde en god plads lige ved siden af søde Karin fra Skrivepulten. Mens vi spiste den lækre brunch fortalte Peter Mogensen om sin debutroman, og hans planer for fremtiden.

Peter Mogensens kender den politiske scene bedre end mange andre, da han har arbejdet som ministersekretær i finansministeriet og embedsmand for Paul Nyrup Rasmussen, så han har haft sin daglige gang i den dybeste politiske midte, hvor de store og tunge beslutninger træffes. I dag er han chef for tænketanken Kraka og politisk kommentator i forskellige tv-programmer. Mogensen elske selv at læse og han er, sjov nok, særlig vild med politiske spændingsromaner, men han syntes ikke, at de er autentiske nok i forhold til de mange faktorer som spiller ind i ikke kun det politisk spil, men også på det psykologiske og personlige plan i magtkampene politikerne i mellem. Derfor har han i sin roman I bjørnens klør lagt særlig vægt på, at vise hvordan samspillet er mellem politiske modstandere i krisesituationer, når alt er at tabe og kampen svær at vinde uanset, hvilken vej man vælger. Det er, da også dette fokus, som har ført til at romanens filmrettigheder er blevet solgt til Nordisk Film, hvor manuskriptforfatter Nikolaj Scherfig, der står bag bl.a. har Rejseholdet og Broen, er med under arbejdet i at omforme fra bog til film. Under den lækre brunch snakkede vi også om, hvordan Mogensen havde skabt og formede sine karakterer under skriveprocessen ud fra faktiske og fiktive træk, som var et super spændende emne.

Mogensen startede på, at skrive sin roman en sommer for et par år siden i Toscana, hvor han er sig sammen med sin familie. Da han startede på redigeringsprocessen var der hele 16 forskellige karakterer i romanens handling, som nu er blevet reduceret til under det halve, hvor den narrative fortællestruktur nu er stam med en rød tråd, der forenes og forbinder romanens start med en åben slutning. Det, som jeg fandt særlig interessant i Mogensens roman var måden politikernes personlige liv blev afspejlet i romanens handling sat i kontrast til virkeligheden, da ingen af karaktererne har et sundt ægteskab eller kærlighedsforhold. Der er også det emne i bogen om det, at skulle være “online” hele tiden, hvor alle handlinger opvejes og måles af offentligheden i ophøjelse eller heksejagt. Ensomheden i kampen mod og på magtens tinde er hård og kræver alt, og det har Mogensen også haft et helt bestemt syn på under skriveprocessen, da han i sin roman viser, at den politiske magt er allestedsnærværende på toppen, hvor ens privatliv ikke længere har lov til at være så privat.

I sin roman kommer Mogensen også ind på det politiske spil mellem små og store lande, og særligt de faste og indgroede regler og retningslinjer i den politiske opbygningsstruktur med fokus på begrebet “Den dybe stat”. I romanen kan statsminister Søren Kruuse, ikke foretage sig noget overhovedet uden sin embedsmand og andre vejledere ved hånden til at analysere forskellige scenarier og vælge den helt rigtige beslutning, men alle beslutninger kan have fatale konsekvenser, som det er lige ved at få for Henrik Foss’ familie. Under min læsning af Mogensens’ roman fandt jeg de politiske dialoger og analyser spændende af politikeren Henrik Foss’ tragiske situation, hvor hans familie er blevet kidnappet for at lægge et politisk pres på Danmark, og alt vejes og vægtes mellem på den danske og udenrigske politiske scene mellem statsministeren og den socialdemokratiske modstandere, Marie, i positioner og menneskeliv.

Da vi var færdige med, at snakke fik vi en lille rundvisning på forlagt og lejlighed til at få taget et par billeder. Jeg fik lidt hjælp af min sidemakker, som hjalp med at tage et par billeder. Herefter vendte jeg snuden hjemad mod Fredericia og det forestående Readathon, som min datter og jeg skulle deltage i, hvor jeg endte med, at læse resten af I bjørnens klør færdig, da jeg slet ikke kunne lægge bogen fra mig. Jeg var nemlig under min læsning af roman, så optaget at siderne vendte sig selv – minutter blev til timer i to dage, og romanens handling også holdte mig vågen ud på de små nattetimer. Så hvis du mangler en god roman til sommerlæsningen, kan jeg varmt anbefale I bjørnens klør, som du kan læse mere om lige her.

Tusind tak til Turbine Forlaget og Peter Mogensen for en super hyggelig formiddag!
Featured image
Featured image

Advertisements

I bjørnens klør af Peter Mogensen

Featured image
Featured imageI bjørnens klør af Peter Mogensen på 426 sider fra forlaget Turbine fra 25 april 2018. ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – 5/5 stjerner. Anmeldereksemplar venligst modtaget af forlaget

Under min læsning af I bjørnens klør af Peter Mogensen blev jeg fanget og nærmest spændt fast til bogens plot af bare spænding i at følge det psykologiske spind og de voldsomme scener, der udspiller sig gennem hele romanens handling. I bogens prolog følger jeg jægersoldaten Henrik Foss på en farlig mission i Bosnien. Efter at han tror, han har elimineret målet, og hans gruppe sikkert kan tage tilbage til basen, rammes han af en kugle, der med et ændrer hans liv på alle måder. Handlingen rykkes herefter en seksten år frem i tiden, hvor jeg endnu engang møder Henrik Foss – denne gang som anden højtstående partimedlem i Venstre, hvor han står til at blive den næste udenrigsminister, hvis de vinder ved det næste valg, hvilket meget tyder på, at de gør. Henrik opsøges af BT journalisten Carstensen, som vil fritte Henrik for oplysninger fra den hellige midte, men Henrik er ikke så nem at få oplysninger ud af. Presset øges på regeringen og folketinget, da de inden længe skal proklamere, om de er for eller imod Tjetjeniens selvstændighed og frigørelse fra Rusland. Venstres formand Marie og Henrik er ikke i tvivl – de vil støtte statsmisteren og den ledende regering i beslutningen om, at gå ind for tjetjenernes frihed. En dag modtager Henrik et usb-stik med en yderst ubehagelig film, hvor en mand langsomt og pinefuldt bliver holdt fanget og frarøvet to af sine fingre med en meget sløv brødkniv. I kuverten ligger, der også noget andet, som gør filmen endnu mere virkelig og uhyggelig. Henrik kontakter hans bedste embedsmand, Bjarne, som straks går i gang med at briefe PET. Henrik er rystet efter den ubehagelige video, og hvor kommer den fra? Er det Rusland, og de korrupte veje i dette land, som har sendt nogen efter ham eller handler det om noget helt andet?

Henrik lader sig ikke sådan slå ud eller true, men da han et par dage efter denne ubehagelige hændelse bliver ringet op af hans eks-kone, der grædende skælder ham ud, da ukendte mænd har haft hentet hans søn fra skole. De ukendte og farlige mænd har ikke gjort drengen noget fysisk, men han har overværet noget meget frygteligt og kvalmende. Henriks forhold til sin ældste dreng er ikke for godt, da drengen efter skilsmissen ikke har villet have noget med ham at gøre, men der var kommet en lille åbning, da hans søn havde spurgt, om han måtte komme ind på Christiansborg og kigge i forbindelse med en opgave til skolen. Henrik holder fast i et lille håb om, at han og sønnen kan skabe et forhold til hinanden, men håbet mindskes og forsvinder mere og mere i takt, at Henriks familie jagtes. PET, Marie og Statsmisteren Oliver Kruuse er i tæt og intern dialog omkring forholdsreglerne og planen om, at passe på Henriks familie. Det ender i en katastrofe, da Henriks børn og eks-kone bliver kidnappet, mens de er under beskyttelse af PET. Statsministeren er i dialog med Det Hvide Hus, som først ikke har tænkt sig, at hjælpe Danmark mod Rusland. Det er nemlig hemmelige spioner, som må have en vigtig forbindelse til Ruslands præsident Sorokin, og så lang tid, at der ikke er en klar forbindelse mellem truslerne mod en dansk folkevalgt politiker, så er der ikke meget, de kan eller vil gøre. Henrik og hans familie er ikke de eneste, som er i farer, og Henrik får på et hængende hår reddet den unge nyuddannede PHD-studerende Serina, der i sin afhandling kommer så tæt på sandheden om Rusland. Henrik og Serina bekæmper og flygter fra de russiske lejesoldater, samtidig med at de gør alt, hvad de kan for at finde frem til Henriks familie, men når de det i tide?

Til sidst stoppede han op og krummede sig sammen for at få vejret, mens hans bryst bankede ud og ind af anstrengelse. Med ryggen op ad dækket på en parkeret Passat satte han sig endelig ned og græd dæmpet.

Inde i kredsen på Christiansborg er det ikke kun den alvorlige sag, med Henrik Foss’ familie, der optager statsministeren og Marie, men også de evige psykologiske kampe de har, som politiske modstandere. Det, at træffe den helt rigtige beslutning i en så svær situation, hvor menneskeliv står på spil, men også at tænke på udfaldet, hvis alting ikke går godt. I bjørnens klør er der udarbejdet en så fin kant og balance mellem det psykologiske spind og krimi scenerne, at jeg som læser forsvinder ind mellem linjerne og har svært ved, at slippe bogen. Det psykologiske spil i at være politiker og kendt, men samtidig også det, at have et privatliv uden for pressens og borgernes synsvide er beskrevet så realistisk, at jeg nærmest får gåsehud. For det at være politiker eller kendt, sådan generelt er ikke så ønskværdig, når man hele tiden skal vende og dreje alle de ting, man gør helt ned i mindste detalje. Mogensens roman er både fiktion og fakta blandet sammen i et spændende plot, som afspejler kampen mellem små og store lande på en så tankevækkende og realistisk måde – for det at være et lille land, er svært når de store lande bokser. Bogens sproglige struktur er holdt i et læsevenligt plan, hvor bogens strukturelt er opdelt i en prolog, 59 korte kapitler og to efterskrifter, der afslutter romanen med en åben slutning. Kapitelinddelingen og sproget i, I bjørnenes klør er så god, at jeg under min læsning hele tiden tænkte – jeg nupper lige et lille kapitel mere inden sengetid, hvor et kapitel hurtigt blev til 12 og klokken blev mange. Som genre er Mogensens bog en spændingsroman, der er spundet sammen på den fineste måde i et psykologisk og politisk spind med mange tråde, som snor sig og rækker langt ud i verden.

I, I bjørnens klør tages jeg med ind i en ikke nærmere bestemt fremtid i Danmark, som ikke virker helt så meget frem i fremtiden alligevel, da politiske diskussioner om Rusland, der inden for de sidste par år har været et topemne inden for dansk og verdenspolitik. Det er ret afskrækkende, at tænke ud i verden og se, hvad magt kan føre til i bestemmelsen over andre lande og dets indbyggere. Mogensen bringer, mig som læser, helt ind i magtens midte, hvor jeg indvies i karakterernes inderste tanker i mange refleksioner lige fra almindelige dagligdags ting til store politiske diskussioner til frygtens lænker over, at ens dybeste hemmeligheder skal komme frem og ud i offentligheden. Karaktererne i, I bjørnens klør er et samsurium af fantasi sammensat med nutidige danske politikere og statsledere. Eksempelvis har den russiske statsleder Sorokin i romanen store karaktertræk med Putin og Venstres formand Marie har sammentræk med Helle Thorning-Smidt, men jeg syntes også, jeg kan se lidt af Mette Frederiksen og andre i Maries karakterrolle. Der optræder ligeledes faktiske karakterer i Mogensens roman, men disse karakterer har små biroller og ingen primærfunktioner i selve handlingen. Det er, noget af det, som er så fantastisk ved litteraturen – at man som forfatter eller at man bare syntes , det er sjov at skrive, så kan man lege med det fiktive sammensat med det faktiske i et frit rum – og det er lige netop det, som fiktion kan, men som egentlig også er at finde i stort set næsten alle romaner mere eller mindre uanset om det er krimi, spænding, eventyr eller fantasy.

”Og at miste magten er det højeste beløb, en politiker kan betale, når vi ser bort fra den sindssyge situation, vi befinder os i lige nu. Jeg siger ikke, at Thorning-Schmidt gjorde det rigtige, jeg siger blot, at nogle gange er det rigtigt at kæmpe for det man tror på, selv om man af den grund må se et nederlaget i øjnene”.

Det er meget længe siden, at jeg har læst en roman, hvor jeg har glemte tid og sted, som jeg gjorde under læsningen af I bjørnenes. Krimiscenerne var noget voldsomme og yderst afskrækkende. Jeg blev ikke helt så fanget af de uhyggelige scener, men af at jeg blev indsluset i det politiske psykologiske spil og detektionen af udspillet af de politiske beslutninger, som tages i forbindelse med Henriks familie efter kidnapningen, men også det politiske spil i beslutningsprocessen i PET, der er underlagt et stort politisk pres. Alt styres fra magtens tinde af de førende politiske partier, og her tror jeg også, at Mogensen viser verden som den rent faktisk er. Peter Mogensen er kendt som embedsmand for Poul Nyrup Rasmussen, kommentator på politiske programmer som eksempelvis Mogensen og Kristiansen, og Tirsdagsanalysen og fra Kraka. Jeg vil ikke gå mere ind i Mogensens personlige virke her ud over lige, at fortælle den lille oplysning om, at Nordisk Film har købt rettigheden til hans bogen. Uhh, det bliver spændene! Da jeg havde fornøjelsen af at møde Mogensen til Blogger-brunch på forlaget, laver jeg snart et lille skriv om denne hyggelige formiddag, hvor I kan læse med om, hvilke planer Mogensen har som forfatter ud i fremtiden.

Featured image

Oprindelse – (Robert Langdon #5) af Dan Brown

Featured image
Featured image

Oprindelse af Dan Brown fra forlaget Hr. Ferdinan. Romanen er på 555 sider og er udgivet i 2017. ⭐️⭐️⭐️ – 3/5 stjerner. Romanen er oversat til dansk af Jakob Levinsen, org. sproget er amerikansk og org. titel Origin. Bogen er læst på dansk og modtaget som anmeldereksemplar af forlaget.

Den smukke og handlekraftige kvindelige museumsdirektør, Ambra, på Guggenheim-museum i Bilbao gør de allersidste forberedelser til fremtidsforskeren og ateisten Edmund Kirschs allerstørste fremvisning af et videnskabeligt fund, som med stor sandsynlighed vil få store konsekvenser for alle religioner og verden som sådan. Alle de store og betydningsfulde mennesker, heriblandt også den kendte symbolforsker professor Robert Langdon, er inviteret til dette særlige arrangement. Sikkerheden på netop denne aften er i top, og kongelige livgarde er ligeledes tilstede, da de skal beskytte Amber, ikke som museumsdirektør, men som prins af Spaniens forlovede. De mange gæster får alle udleveret et særligt headset ved indgangen, så hver og en af gæsterne får deres egen personlige assistent til at snakke om og diskutere kunsten på museet inden Kirschs fremlæggelse. En af gæsterne er sluppet hemmeligt ind på gæstelisten i sidste øjeblik, og han har en særlig mission – han skal standse Kirsch i sin store fremlæggelse inden, han får røbet essensen af sin store opdagelse om ikke kun et, men to af de mest diskuterede spørgsmål i verden – nemlig hvor kommer vi fra, og hvor vi skal hen efter døden. Fremlæggelsen bliver også livestreamet, så alle verden over kan følge med – det hele ender i total kaos, da Kirsch bliver skud foran alle sine gæster og for åben skærm.

Professor Landgon har kendt Kirsch i en del år, da han havde været studerende på et af Langdons symbol kurser. De to har siden hen holdt en jævnlig kontakt, og Langdon kan nu ikke begribe det mord, han netop har overværet. Under sin vandring på museet inden fremlæggelsen bliver han bekendt med, at personen i den anden ende af headsettet er en computer, bygget med den nyeste kunstig intelligens. Under min læsning af romanen blev jeg meget imponeret over supercomputeren og programmet med kunstig intelligens, som Kirsch døbte Winston. Langdon har svært ved, at begribe det, men det ender med, at Kirschs supercomputer redder Landgon og Ambra mere end en gang. Ambra og Langdon stikker af fra sikkerheden og de kongelige vagter med hjælp fra Winston, da de ikke ved, hvem, som har lukket morderen ind på den ellers meget lukket gæsteliste? Det har Ambra egentlig selv, men med besked fra kongehuset om denne tjeneste. Er hendes forlovede med i et komplot sammen med kirken mod Kirch for at forhindrer et af verdens største videnskabelige gennembrud? Ingen af de to kan vide sig sikre, så de flygter med planer om, at offentliggøre Kirchs store opdagelse. Dette er i midlertidig ikke særlig let, da Kirsch har krypteret videoen, hvor opdagelsen bliver fremvist, med et kodeord på syvogtredve tegn, og var Kirschs yndlingscitat, men finder Ambra og Langdon frem til kodeordet inden, at de bliver pågrebet af vagterne, fanget af politiet eller myrdet af morderen, som nu også er efter dem….???

Jeg vil gøre alt i min magt for at finde ud af hvem der står bag det her. Jeg vil ære dit minde, Edmond. Jeg vil finde frem til en måde at få delt din opdagelse med verden på.

Oprindelse er den femte roman med professor Robert Langdon i hovedrollen, hvor Brown denne gang bringer læseren med til Spanien, hvor et diktatur fra fortiden truer med, at skubbe Spanien ud i fortvivlelse. Den spandske konge er dødende, og kongens eneste søn, prins Julian står over for at skulle overtage tronen, men med mordet på Kirch, bliver landet kastet ud i oprør med diverse konspirationsteorier, hvor kongehuset får en stor plads i de offentlige diskussioner. Som altid i Browns bøger er der mange spor, skjulte hemmeligheder, koder og symboler at fordybe sig i. Læsevenligheden i Oprindelse er stor med mange korte kapitler, hvor jeg, som læser hurtigt får et overblik i, hvilken karakter, som kapitlet handler om. Dette er med til, at jeg ikke forvirres under læsningen af, de mange plotskift, som også er med til at øge spændingen. Strukturelt er Browns roman delt i 105 kapitler, hvor jeg skiftevis følger religiøse overhoveder, morderen, prins Julian, og Landgon og Ambra. Sproget i Browns roman er skrevet i et læsevenligt plan, hvor det ellers kan være meget svært, at formidle svære teorier og ældgamle symboler, og det var en sand fornøjelse, at læse med om det naturvidenskabelige og biologiske faktorer, som jeg ellers interesserer mig meget lidt for. Dog blev det alligevel lidt for tørt til sidst. Jeg begyndte desværre lidt at kede mig under de noget lange naturvidenskabelige argumenter sidst i bogen, hvor jeg havde håbet på, at den store afsløring var lidt mere vild og fængende – som den sikkert er for dem, som er vild med det naturvidenskabelige. I slutningen faldt jeg lidt af, men jeg ville ønske, at jeg kunne have holde mig fast, da det alligevel for mig viste en vinkel, som meget vel kunne være en sandsynligt fremtid.

Her i Browns femte Langdon-roman vendes handlingsvinklen og grundstammen i romanens grundlæggende handling noget væk fra den historiske tilgang, som Brown har gjort i sine andre romaner, til det naturvidenskabelige felt. Brown er i mine øjne en mester til at beskrive historiske epoker og begivenheder på en helt særlig måde, og det manglede jeg meget her i Oprindelse. På karakterfronten er strukturen stram, men meget mangfoldig, og følger ligeledes hans andre romaner. Heri mener jeg, at det også her i Oprindelse er professor Langdon og en kvinde – her Ambra – som skal løse mysteriet, men de bliver jagtet vildt af både det spanske kongehus og en lejemorder. I starten introduceres en del karakterer, og det kan være lidt af en udfordring, at holde styr på dem alle sammen. Tematikkerne i Oprindelse er helt klart den evige kamp mellem religion og videnskab, som jeg syntes at Brown får formidlet på en interessant og spændende måde med lejemorderen i hælene. En anden tematik i romanen, som ramte mig, var religionens mange krige, og hvor mange som har mistet livet i kampen for troen frem for at acceptere mangfoldigheden og frisindet for menneskeheden. Denne tematik rammer om endnu mere, da tematikken næsten til alle tider er højaktuel med terror og fremmedhad rundt i verden, hvor anderledsheden desværre ikke altid kigges på med spændende og interessante øjne.

“Vi befinder os lige nu ved et forunderligt vendepunkt i historien”, fortsatte Edmond, “et tidspunkt hvor der synes at være vendt op og ned på historien og intet helt er som vi forestillede os. Men usikkerheden er altid forløberen for mægtige forandringer; forvandling bliver altid indvarslet af opstandelse og frygt. Jeg anråber jer om, at sætte jeres lid til menneskets anlæg for kreativitet og kærlighed, for tilsammen har disse to kræfter magt til at oplyse et hvilket som helst mørke”.

Som ovenstående citat så fint og smukt beskriver, så er det om end også rigtig at kreativitet og kærlighed er to mægtige kræfter, som kan forandre verden. Oprindelse er en god roman på trods af, at jeg manglede Browns historiske univers, og Langdons graven efter ældgamle skatte og skjulte hemmeligheder. Slutningen på romanen havde jeg dog, så slet ikke set komme før til allersidst, og jeg blev meget forbløffet. Det er, som altid, en fornøjelse at følge Langdon i tydningen af gåder og symboler, som der også er rigeligt af i Oprindelse – og heldigvis da. Brown har lagt sig fast på en central karakterstruktur, som følger alle Langdon-romanerne, og jeg savnede her lidt nyt, da handlings strukturen blev en smule for forudsigelig ellers så var det bare mig, der blev væk i at følge kampen mellem det naturvidenskabelige og det religiøse. De to første Langdon-romaner er i min optik de allerbedste, og jeg vil i den nærmeste fremtid kaste mig over dem endnu engang, da de helt sikkert er en genlæsning værd, for de er fantastiske! Og så kan jeg jo da også lige kigge filmene, når jeg altså har læst romanerne først.

Featured image
Featured image

Vinderne er fundet – tillykke! Blev det dig?

Featured image
Featured image

Bøgerne i giveawayen er venligst sponsoreret af Politikens Forlag

I morgen er det jo allerede juleaften, og jeg glæder mig så meget til at hygge sammen med hele familien, som jeg ellers sjældent ser. MEN, det er jo også i dag, at jeg skal finde de tre vindere af bøgerne i bloggens fødselsdags giveaway – nemlig bøgerne At se lyset, Miraklernes nat og Kærlighed for voksne – alle fantastiske bøger! Sent i går aftes startede jeg på at læse At se lyset og hold nu op, hvor er det en god roman. Så fin, sød og sjov, men dog stadig alvorlig med stærke ungdomstematikker! Måske, at jeg læser den færdig allerede i aften, hvis jeg ikke kan stoppe… Da de sidste julegaveindkøb kom lidt bag på mig, så nåede jeg ikke at få taget nogle nye billeder inden, at mørket faldt på og for ikke at vente til i morgen, så har jeg genbrugt et par billeder, men det går nok også denne ene gang.

Tusind, tusind tak til alle jer, som har deltaget i giveawayen og til alle jer som læser med! Mange tak for alle de søde og skønne tillykke- og julehilsner I har skrevet til mig – de varmer hver og én. Uden jer ville det ikke være så hyggeligt og skønt, at skrive og arbejde med bloggen. Det har være rigtig hyggeligt at få et lille indblik i jeres yndlings snacks – og her i julen kan man slet ikke få snacks nok – vel? Jeg kan i hvert fald ikke…. Nå, men jeg har trukket tre vindere, som jeg har fundet ved hjælp af Find en vinder. Vinderne er Sidsel Iben, Mie Højfeldt Kristensen og Michala. Stort tillykke til jer med denne lille ekstra julegave!! Jeg sender straks en mail afsted til jer.

Jeg håber at, I alle får den skønneste lillejuleaften, en fantastisk juleaften med dem I har kær og ikke mindst nogle skønne fridage. Jeg vender tilbage i den nye uge med en anmeldelse og måske et lille skribleri om mine julegave – hvis jeg altså får bøger i nogle af de magiske pakker under juletræet. Min familie har i flere år egentlig ikke ville give mig bøger i gave, da jeg læser dem alt for hurtigt – syntes de…. Men jeg har en lille forudanelse om, at det måske har ændret sig i år – jeg håber i hvert fald. Tak til jer alle igen, og en stort tak til Politikens Forlag!

Featured image

Kærlighed for voksne af Anna Ekberg

Featured image
Featured image

Kærlighed for voksne af Anna Ekberg. Udgivet af Politikens Forlag på 382 sider fra maj 2017. Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

I Kærlighed for voksne af Anna Ekberg kastes jeg fra første side ind en i en hvirvelstorm af handlinger, som holder mit læsende blik fanget i timer, hvor jeg næsten ikke kan nænne at lægge bogen fra mig. På første side læser jeg om, hvordan Christian myrder sin kone i skoven på en mørk og regnfuld aften. Herefter trækkes jeg med tilbage i handlingesplottet og hører om optakten til mordet, hvor jeg ikke kan lade være med at tænke på, hvor langt det menneskelige sind kan drives ud. Romanens handlingsplot kører i to spor gennem hele bogen, hvor nutidshandlingen handler, om den pensionerede politiefterforsker Holger, som fortæller sin ene datter Josefine, om en uopklaret mordsag som han aldrig har kunne slippe. I det andet spor, som rækker få år tilbage fortælles også jeg om sagen, hvor jeg således møder Christian og Leonora, som har været gift i mere en tyve år og har fået sønnen Johan. Men pludselig opstår der kaos og krig i ægteskabet, da Christian møder Zenia, og han kastes ind i en stormfuld og hemmelig forelskelse. Leonora opdager lidt tilfældigt Christians affære, da der en nat tikker mange sms’er ind på hans telefon, men hvor han nægter at vise dem til Leonora, og i stedet kaster telefonen ind i væggen, så den splintres. Således sættes handlingen i skub, men Christian benægter dog, at han har fundet en anden. Leonora kan ikke skubbe nattens hændelser til side, og hun beslutter sig for at undersøge sagen nærmere.

Christian ser håbet og fremtiden om et nyt og lykkeligt liv sammen med den noget yngre Zenia, der vækker noget i ham, som han aldrig har oplevet med nogen før, men det er ikke helt så enkelt, da Leonora ikke har i sinde, at opgive hele sit liv og livslange kamp for det, hun holder allermest af – sin familie. Johan har gennem det meste af sin barndommen været alvorligt syg af leukæmi, og Leonora har måtte opgive sin meget lovende karrierer som violinist for at passe ham. Deres familieliv tager en alvorlig drejning, da de danske læger ikke kan gøre mere for Johan, men Leonora nægter at give op, og arrangerer behandlinger i Seattle, hvor han i romanens begyndelse lige er blevet erklæret hundrede procent rask. Det har været en lang og hård rejse for både Leonora og Christian, hvor de har mistet hinanden undervejs. Christian vil videre til sit nye liv med Zenia, men Leonora vil ikke opgive ham, og truer med at melde ham for skattesvig i byggefirmaet firmaet, som ejes af Christian og hans bror Peter. Christian er desperat og er blevet drevet ud i en slags mental sindssyge, hvor det ikke længere er hovedet, men hjertet, som har overtaget kroppen og dens funktioner. Men hvordan kan et had blive så altoverskyggende til en person, som man har levet sammen med og elsket i over tyve år? Hadet og impulsivitet er det, som driver Christian til mordet på Leonora, men alt er slet ikke som det ser ud til, og noget er helt galt, for et par timer efter mordet står Leonora pludselig svedig i køkkenet efter en lang løbetur.

Han har ikke gjort noget forkert. Han har kæmpet, præcis som hun har kæmpet. For Johan, han har risikeret fængsel. Hun var med til at tage beslutningen dengang, de sad på terrassen, sådan husker han det i hvert fald.

Kærlighed for voksne af Anna Ekberg aka Jacob Weinreich og Anders Rønnow Klarlund er anden bog, som forfatterne har udgivet under synonymet Anna Ekberg. Denne roman er en spændingsroman med et twist af thriller, der trækker lange spor ind i ægteskabets glæder og sorger, hvor Ekberg formår at bringe mig helt ind i hjertet af kærligheden med frygtens og jalousiens stikkende torne, som trænger sig langt ind i ensomme og knuste hjerter. Der er ikke noget værre end at føle sig ensom i tosomheden, hvor kærligheden bliver glemt. Christian finder en ny og sprudlende kærlighed i den unge Zenia, og han ønsker at hjælpe Leonora gennem den kommende skilsmisse, så han leder i hendes fortid, men noget ubehagelig dukker op, og det viser sig, at Leonora ikke bare er en kvinde, som man forlader. Sproget i romanen er beskrivende, sansende og hverdagsagtigt, der gør at karaktererne fremstår som levende mennesker med lige så dybe tanker og følelser, som jeg selv.

Karakterplottet er så gennemtænkt og levnende med en psykologisk dybde, som rammer mig der, hvor hjertet sidder. Under min læsning forbløffedes jeg ofte over, hvor rammende og virkelige Christians og Leonoras refleksioner er, der hvor livet rammer og gør ondt. Spændingsromanens handlingsplot er sammensat så fint, at læseren fanges lige så meget af Holgers fortællerstemme overfor Josefine, og virker som et godt litterært virkemiddel til, at fastholde spændingspunkterne gennem romanens sider. Kærlighed for voksne er strukturelt delt op i tre dele med forskellige overskrifter, og indledes med et citat, som vækker min videre læselyst, men som også samtidig så fint beskriver essensen af hver dels handling efter den afsluttede læsning. Christian mener, at han har ret til et nyt liv og en ny kærlighed – at mærke livet igen. Mens Leonora føler sig brugt, uretfærdigt behandlet, udnyttet og efterladt, men hun har ikke i sinde at give op på hele sit liv, kærlighed og familie – koste, hvad det koste vil! Under Christians mange refleksioner om retten til en ny kærlighed og et nyt liv, kan jeg dog ikke helt lade være med at få en anelse feministiske sammentrækninger omkring øjne, og måske bare en lille, lille bitte lyst til at prikke ham i øjnene….. Måske fordi, at jeg er kvinde og kan sætte mig så godt ind i Leonoras smerte. Leonoras videre handlinger i romanen afskrækkes jeg over, og jeg undres over, hvor langt mennesker er villige til at gå for at beskytte eller ved frygten for at miste det, man har kært.

– Mine hænder rystede, Christian, siger Leonora. – Sådan må du også have haft det. Efter at du kørte mig ned, bakkede hen over mit hoved. Christian forsøger, at se hende i øjnene. Hun er blevet vanvittig. Ser vanvittig ud, hendes udtryk, han har aldrig oplevet hende sådan. Det er ham, der har skabt den udgave af hende. Og hende, der har skabt den Christian, der sad i varevognen den nat.

Ekberg formår at skabe et univers, der er så levende og hverdagsagtigt, men samtidig så intimt i kærligheden mellem mand og kone. Når virkeligheden rammer og tosomheden erstattes af ensomheden i ægteskabet, glemmes kommunikation, hvor partneren glemmes – ikke på grund af lysten til kærligheden, men fordi at kærligheden ofte glemmes og forsvinder i takt med hverdagens trummerum, som Kærlighed for voksne er et skræmme eksempel på, men stadige så relevant særligt i vores travle hverdag. I kærlighedens krig gælder alle kneb, hvor tornede roser kan levere dødsstikket på det mest uventede tidspunkt. Leonora er som en smuk rose, der på en og samme tid udstråler en ynde, men også en stolthed og vilje til at stikke den, med de spidse torne, som vil splitte hendes familie ad. I Kærlighed for voksne bringer Ekberg mig så tæt på de orange/røde flammer i kærlighedens bål, hvor jeg skræmmes og rystes over, hvad bålet gemmer på, men også over hvor langt det menneskelige sind kan drives ud i kampen for at beholde det, man holder allermest af.

Featured image
Featured image

Bogbloggere frokost med Anna Ekberg og Politikens Forlag

Featured image
Featured image

I fredags drog jeg stille mod Aarhus til bogbloggere frokost, som jeg var blevet inviteret med til af Politikens Forlag i anledningen af udgivelsen d. 2. Maj af spændingsromanen Kærlighed for voksne af Anna Ekberg. Man skulle tro, at der i navnet Anna Ekberg ligger det helt logisk i, at det er en kvindelig forfatter, som har forfattet bogen, men dette er ikke tilfældet, da to herrer har trodset heteronormaliteten, og valgt et kvindeligt synonym. Bag navnet Anna Ekberg gemmer der sig nemlig de to mænd Jacob Weinreich og Anders Rønnow Klarlund. Disse to er måske også lidt bedrer kendt under synonymet A.J. Kazinski med krimiromanerne, hvor den noget spændende kriminalbetjent Hr. Bentzon indtager pladsen som primær karakteren. Vi fik en lækker frokost på Bådcaféen ved Aarhus havn, der er omgivet af den smukkeste natur og fineste natur. Mens vi spiste og snakkede, var det muligt at stille forskellige spørgsmål til de to forfattere.

Der blev stillet et spørgsmål om, hvorfor at Klarlund og Weinreich valgte at udgive endnu to andre romaner under et andet synonym end A.J. Kazinski. Hertil var svaret kort og præcist, at da de sendte manus ind til forlaget, fik de at vide, at de skulle finde på et andet synonym, da Kærlighed for voksne ikke passede ind i Bentzon-universet eller de andre to romaner, En hellig alliance fra 2013 og Forfølgerne fra 2014, men var noget helt andet, end de før havde skrevet. De måtte nu rundt på opdagelse for at finde inspiration til et nye forfatter synonym, og hermed blev Anna Ekberg skabt. Kærlighed for voksne er den første Ekberg roman, som jeg næsten lige har vendt den sidste side i, oh hold da op, hvor var den spændende… Romanen er egentlig den anden bog bag forfatternavnet Anna Ekberg, hvor den første roman er en kærlighedskrimi, og bærer navet Den hemmelige kvinde, som blev udgivet i 2016. Det er helt sikket en bog, som jeg også snart skal have klikket hjem og læst! Mens vi spiste snakke vi blandt andet om, at inspiration til romanen kom fra egne tanker og oplevelser, som de hver især har gået gennem under forliste ægteskaber og forhold, men vi diskuterede også valg af bestemte ord og vendinger, når man skriver en roman. I kærlighed for voksne blev jeg indfanget af romanens plot allerede fra første side, der starter med drabet på hovedpersonens kone, men noget mystisk sker og alting er slet ikke, som det ser ud til at være, da en kærlighedskrig er brudt ud.

De to Ekberg romaner er skrevet ind i mellem skriblerierne på Drømmetyderens død, og den sidste Bentzon-krimi, som kommer til efteråret. Jeg er dog lidt bagud på Bentzon fronten, hvor jeg mangler at læse de to sidste romaner, men jeg må jo snart se, at få dem læst. Den lille bid af handlingen, som Weinreich og Klarlund afslørede, der kommer til at ske i den afsluttede Bentzon-krimi har i hvert fald givet spændingen et skub, så jeg er nødt til, at få det hele med. Under den hyggelige frokost kom, der også et spørgsmål om, hvordan Klarlund og Weinreich kan skrive på den samme roman – om de skiftes til, at skrive et kapitel hver eller hvordan. Det gør de så ikke, men skriver sammen – altså ikke ved siden af hinanden som sådan, men at de sender, det skrevne til hinanden ved arbejdsdagens afslutning, og herefter er det således den andens tur til, at redigere og lave omskrivninger i de forskellige kapitler. Romanernes strukturelle opbygning bærer ikke på nogen måde præg af, at de er to forfattere, om at skrive på samme roman, da de inden skrivningen har klarlagt romanens plot, nærmest ned til de mindste detaljer. Denne grundighed, fortalte Klarlund, kommer fra deres uddannelse som manuskriptforfatter, hvor selv den mindste sten vendes og fornyes for at prøve alle muligheder og ender inden, at en given fortælling bliver fastlagt.

Da frokosten var nydt med hyggelige snakke, sjove anekdoter og skønt samvær var tiden ved, at være omme til at afslutte, men inden satte Klarlund og Weinreich sat godt til rette, og var klar til at signerer bøgerne, og jeg fik da også en lille hilsen i min bog. Som afslutning fik vi taget billeder, som er et fint minde fra en skøn eftermiddag. Det var så hyggeligt igen, at se de mange bogbloggere, som altid er skønne at være sammen med! Tiden var nu inde til, at jeg vendte bilen mod Fredericia, da jeg efterfølgende skulle til bestyrtelsesmøde, hvor jeg snakkede bredt og begejstret om Kærlighed for voksne, og den gode dag. Tak for en dejlig og hyggelig eftermiddag til Politikens Forlag, Weinreich og Klarlund. Mange tak til forlaget for lån af nederste billede. Anmeldelsen af Kærlighed for voksne kommer på bloggen i næste uge, så kig endelig forbi.

Featured image
Featured image
Featured image

Hvor skygger ruge af Michael Ridpath

Featured image Hvor skygger ruge (org. titel Where the shawows Lie) af Michael Ridpath fra forlaget Lindhardt og Ringhof på 382 sider, dansk udgivelses år 2011, læst på dansk – originalsproget er engelsk.

Hvor skygger ruge er den første bog i serien Fire and Ice, hvor læseren følger kriminalbetjent Magnus Ragnarsson igennem Bostons kriminelle og voldelige gader til Islands smukke, rolige og skønne landskab, hvor kriminaliteten er meget lav og begrænset i forhold til, hvad han kommer fra, men der er dog noget, som lurer under overfladen, dybt begravet i ældgamle magiske eventyr og sagaer. Læseren bliver draget ind i en fantastisk verden af gamle sagaer, mystik, Det skjulte folk, en magisk ring og en efterforskning på mordet af professor Agnar Haraldsson, som bliver fundet død i nærheden af sit sommerhus. Professor Agners død fører til flere mysterier og mystiske dødsfald, som på mystiskvis hænger sammen i et større puslespil, som på finurlig vis skifter, drejer og hvor nye brikker, som fortryllet bliver synlige og finder vejen til det smukke og fortryllede billede.

Til forskel fra det øvrige Europa var evnen til at læse ikke begrænset til præsteskabet i middelanderens Island, og bøder var ikke begrænset til at være på latin. Det var et land med spredte gårde, og det var nødvendigt at de bønder der var isoleret fra landsbyspræsterne kunne læse Biblen for sig selv og deres hustand de lange vinteraftner. Sagerne var historiske romaner skrevet for at blive læst af, ikke bare fremsagt for, et stort publikum.

Kriminalbetjent Magnus Ragnarsson, der er ansat i drabsafdelingen i Boston er ved at afhøre vidner i en nylig drabssag, hvor han lader sig lokke ind i en blind gyde, hvor to personer prøver på, at dræbe og lukke munden på ham. Magnus er midt i en sag om kuroption inden for politiet, hvor han er kronvidne, men Soto der er narkobaron i Boston prøver med alle midler, at få ham af vejen for ikke selv at blive slæbt ind i en noget dunkel sag. Magnus bliver gemt af vejen på Island, hvor han er født, opvokset og tilbragt størstedelen af sin barndom, hvor han skal hjælpe Reykjavik politi med råd og vejledning inden for storbyskriminalitet. Magnus bliver sat på sagen med den døde professor, men Baldur, der er leder af drabsafdelingen, er ikke særlig begejstret og ser Magnus som en konkurrent, og ikke en der gerne vil hjælpe til med, at få opklaret forbrydelsen.

Det er ikke nogen let efterforskning, da gamle sager og en mystisk ring dukker op til overfladen, hvor det er svært for Baldur at leve sig ind i en eventyrlig og overtroisk verden, hvor Magnus ikke er så afvisende og holder mulighederne åbne. Magnus har ikke kun arbejde, opholdssted og sine noget triste og dystre minder om Island, at bekymre sig om, men også ekskæresten Colby, som ikke vil tage med ham op til det kolde og golde Island, samt det at han er bange for hendes og sin families sikkerhed, og med god grund, da Soto ikke skyer nogen midler for at opnå det, som han ønsker. Der er mange link i sagen med den afdøde professor, som ikke kun føre tilbage til de gamle sager, men blandt andet også til et 25 år gammelt dødsfald, som ligner et ulykkestilfælde og ikke et mord.

Vigdís kunne ikke lade være med at lytte. Præstens dybe, rumlende stemme aftvang hende opmærksomhed. Men hans blik foruroligede hende. Hun mærkede et jag af panik, en pludselig lyst til at styrte ud af arbejdsværelset og løbe langt væk så hurtigt som muligt. Men hun kunne ikke røre sig ud af stedet.

I Hvor skygge ruge beskrives karaktererne med en hemmelig og mystificerende undertone, hvor alle mere eller mindre har gemte skeletter i skabene, og nogle bliver draget af en usædvanlig og magisk kraft, som truer med at lægge verden i mørke. Beskrivelsen af karaktererne er, hverken for overfladiske eller for dybdegående, men der holdes en fin balance, hvor der plotmæssigt skiftes mellem begivenhederne i Boston, som udspilles af jagten på Magnus, og løsningen, samt læsningen af de gamle sagaer, som har en vis forbindelse til mordet på Agnar. Den måde, der skiftes mellem de plotmæssige begivenheder er med til at øge tempoet, og gør at jeg som læser ikke helt falder ind i en mystisk verden i selskab med Tolkien og Ringenes Herre, men forholder sig lige så meget til de nutidige handlinger, som foregår i krimien.

Michael Ridpaths bog er inden for krimigenren i den skandinaviske del af verden, hvor den generelle krimi altid er fyld med spænding og gru, samt løsningen af mordgåder, som fascinerer mig til, at være med til at fange forbryderen, men denne krimi er noget anderledes og inspirerende, da det ikke kun er mordgåder og familie intriger, som bliver løst, men der bliver også fortalt om gamle sagaer, overtro og om det fantastiske landskab på Island. Den narrative fortæller i romanen er en 3. persons fortæller, der er med til at skabe den ydre, men også den indre indsigt, som jeg får ved karaktererne, men også hvor Tolkien er involveret i form af gamle fiktive breve, hvor han skriver om, hvordan han fik inspiration til at skrive sin triologi, som er et meget fint bud på, hvordan han måske kunne have fundet inspiration til sine lange eventyrlige fortællinger, i Islands gamle sagaer.

Nogle år tidligere havde jeg læst en bog fra det nittende århundrede om islandsk folklores historie og var faldet over et ret ukendt lokalt sagn om en ring, der var skjult i en grotte, der blev bevogtet af en trold. Det var en variation af den gamle historie om en hyrdinde, der møder en mand fra det skjulte folk eller en elver og stikker af med ham, på trods af at familien modsætter sig det. Temaet er ret almindeligt i disse historier, men ringen var usædvanlig.

Hvor skygger ruge er en meget spændende roman med et tvist af den fantastiske litteratur, som er med til at løfte bogen op over andre nyrer skandinaviske krimier. Det, at jeg som læser kommer i kontakt med de gamle sagaer, og Islands overtroiske elementer giver mig en meget tryllebindende læsning, som er blandet sammen med en virkelighed i Bostons gader, der løfter og binder det ind i virkeligheden. Jeg kan varmt anbefale Ridpaths roman, hvis man er lige så tryllebundet til gamle sagaer og magiske ringe som jeg, og jeg vil glæde mig til at læse mere om Magnus og hans kampe med Soto og hans videre skæbne på Island.

Featured image