Kærlighed for voksne af Anna Ekberg

Featured image
Featured image

Kærlighed for voksne af Anna Ekberg. Udgivet af Politikens Forlag på 382 sider fra maj 2017. Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

I Kærlighed for voksne af Anna Ekberg kastes jeg fra første side ind en i en hvirvelstorm af handlinger, som holder mit læsende blik fanget i timer, hvor jeg næsten ikke kan nænne at lægge bogen fra mig. På første side læser jeg om, hvordan Christian myrder sin kone i skoven på en mørk og regnfuld aften. Herefter trækkes jeg med tilbage i handlingesplottet og hører om optakten til mordet, hvor jeg ikke kan lade være med at tænke på, hvor langt det menneskelige sind kan drives ud. Romanens handlingsplot kører i to spor gennem hele bogen, hvor nutidshandlingen handler, om den pensionerede politiefterforsker Holger, som fortæller sin ene datter Josefine, om en uopklaret mordsag som han aldrig har kunne slippe. I det andet spor, som rækker få år tilbage fortælles også jeg om sagen, hvor jeg således møder Christian og Leonora, som har været gift i mere en tyve år og har fået sønnen Johan. Men pludselig opstår der kaos og krig i ægteskabet, da Christian møder Zenia, og han kastes ind i en stormfuld og hemmelig forelskelse. Leonora opdager lidt tilfældigt Christians affære, da der en nat tikker mange sms’er ind på hans telefon, men hvor han nægter at vise dem til Leonora, og i stedet kaster telefonen ind i væggen, så den splintres. Således sættes handlingen i skub, men Christian benægter dog, at han har fundet en anden. Leonora kan ikke skubbe nattens hændelser til side, og hun beslutter sig for at undersøge sagen nærmere.

Christian ser håbet og fremtiden om et nyt og lykkeligt liv sammen med den noget yngre Zenia, der vækker noget i ham, som han aldrig har oplevet med nogen før, men det er ikke helt så enkelt, da Leonora ikke har i sinde, at opgive hele sit liv og livslange kamp for det, hun holder allermest af – sin familie. Johan har gennem det meste af sin barndommen været alvorligt syg af leukæmi, og Leonora har måtte opgive sin meget lovende karrierer som violinist for at passe ham. Deres familieliv tager en alvorlig drejning, da de danske læger ikke kan gøre mere for Johan, men Leonora nægter at give op, og arrangerer behandlinger i Seattle, hvor han i romanens begyndelse lige er blevet erklæret hundrede procent rask. Det har været en lang og hård rejse for både Leonora og Christian, hvor de har mistet hinanden undervejs. Christian vil videre til sit nye liv med Zenia, men Leonora vil ikke opgive ham, og truer med at melde ham for skattesvig i byggefirmaet firmaet, som ejes af Christian og hans bror Peter. Christian er desperat og er blevet drevet ud i en slags mental sindssyge, hvor det ikke længere er hovedet, men hjertet, som har overtaget kroppen og dens funktioner. Men hvordan kan et had blive så altoverskyggende til en person, som man har levet sammen med og elsket i over tyve år? Hadet og impulsivitet er det, som driver Christian til mordet på Leonora, men alt er slet ikke som det ser ud til, og noget er helt galt, for et par timer efter mordet står Leonora pludselig svedig i køkkenet efter en lang løbetur.

Han har ikke gjort noget forkert. Han har kæmpet, præcis som hun har kæmpet. For Johan, han har risikeret fængsel. Hun var med til at tage beslutningen dengang, de sad på terrassen, sådan husker han det i hvert fald.

Kærlighed for voksne af Anna Ekberg aka Jacob Weinreich og Anders Rønnow Klarlund er anden bog, som forfatterne har udgivet under synonymet Anna Ekberg. Denne roman er en spændingsroman med et twist af thriller, der trækker lange spor ind i ægteskabets glæder og sorger, hvor Ekberg formår at bringe mig helt ind i hjertet af kærligheden med frygtens og jalousiens stikkende torne, som trænger sig langt ind i ensomme og knuste hjerter. Der er ikke noget værre end at føle sig ensom i tosomheden, hvor kærligheden bliver glemt. Christian finder en ny og sprudlende kærlighed i den unge Zenia, og han ønsker at hjælpe Leonora gennem den kommende skilsmisse, så han leder i hendes fortid, men noget ubehagelig dukker op, og det viser sig, at Leonora ikke bare er en kvinde, som man forlader. Sproget i romanen er beskrivende, sansende og hverdagsagtigt, der gør at karaktererne fremstår som levende mennesker med lige så dybe tanker og følelser, som jeg selv.

Karakterplottet er så gennemtænkt og levnende med en psykologisk dybde, som rammer mig der, hvor hjertet sidder. Under min læsning forbløffedes jeg ofte over, hvor rammende og virkelige Christians og Leonoras refleksioner er, der hvor livet rammer og gør ondt. Spændingsromanens handlingsplot er sammensat så fint, at læseren fanges lige så meget af Holgers fortællerstemme overfor Josefine, og virker som et godt litterært virkemiddel til, at fastholde spændingspunkterne gennem romanens sider. Kærlighed for voksne er strukturelt delt op i tre dele med forskellige overskrifter, og indledes med et citat, som vækker min videre læselyst, men som også samtidig så fint beskriver essensen af hver dels handling efter den afsluttede læsning. Christian mener, at han har ret til et nyt liv og en ny kærlighed – at mærke livet igen. Mens Leonora føler sig brugt, uretfærdigt behandlet, udnyttet og efterladt, men hun har ikke i sinde at give op på hele sit liv, kærlighed og familie – koste, hvad det koste vil! Under Christians mange refleksioner om retten til en ny kærlighed og et nyt liv, kan jeg dog ikke helt lade være med at få en anelse feministiske sammentrækninger omkring øjne, og måske bare en lille, lille bitte lyst til at prikke ham i øjnene….. Måske fordi, at jeg er kvinde og kan sætte mig så godt ind i Leonoras smerte. Leonoras videre handlinger i romanen afskrækkes jeg over, og jeg undres over, hvor langt mennesker er villige til at gå for at beskytte eller ved frygten for at miste det, man har kært.

– Mine hænder rystede, Christian, siger Leonora. – Sådan må du også have haft det. Efter at du kørte mig ned, bakkede hen over mit hoved. Christian forsøger, at se hende i øjnene. Hun er blevet vanvittig. Ser vanvittig ud, hendes udtryk, han har aldrig oplevet hende sådan. Det er ham, der har skabt den udgave af hende. Og hende, der har skabt den Christian, der sad i varevognen den nat.

Ekberg formår at skabe et univers, der er så levende og hverdagsagtigt, men samtidig så intimt i kærligheden mellem mand og kone. Når virkeligheden rammer og tosomheden erstattes af ensomheden i ægteskabet, glemmes kommunikation, hvor partneren glemmes – ikke på grund af lysten til kærligheden, men fordi at kærligheden ofte glemmes og forsvinder i takt med hverdagens trummerum, som Kærlighed for voksne er et skræmme eksempel på, men stadige så relevant særligt i vores travle hverdag. I kærlighedens krig gælder alle kneb, hvor tornede roser kan levere dødsstikket på det mest uventede tidspunkt. Leonora er som en smuk rose, der på en og samme tid udstråler en ynde, men også en stolthed og vilje til at stikke den, med de spidse torne, som vil splitte hendes familie ad. I Kærlighed for voksne bringer Ekberg mig så tæt på de orange/røde flammer i kærlighedens bål, hvor jeg skræmmes og rystes over, hvad bålet gemmer på, men også over hvor langt det menneskelige sind kan drives ud i kampen for at beholde det, man holder allermest af.

Featured image
Featured image

Bogbloggere frokost med Anna Ekberg og Politikens Forlag

Featured image
Featured image

I fredags drog jeg stille mod Aarhus til bogbloggere frokost, som jeg var blevet inviteret med til af Politikens Forlag i anledningen af udgivelsen d. 2. Maj af spændingsromanen Kærlighed for voksne af Anna Ekberg. Man skulle tro, at der i navnet Anna Ekberg ligger det helt logisk i, at det er en kvindelig forfatter, som har forfattet bogen, men dette er ikke tilfældet, da to herrer har trodset heteronormaliteten, og valgt et kvindeligt synonym. Bag navnet Anna Ekberg gemmer der sig nemlig de to mænd Jacob Weinreich og Anders Rønnow Klarlund. Disse to er måske også lidt bedrer kendt under synonymet A.J. Kazinski med krimiromanerne, hvor den noget spændende kriminalbetjent Hr. Bentzon indtager pladsen som primær karakteren. Vi fik en lækker frokost på Bådcaféen ved Aarhus havn, der er omgivet af den smukkeste natur og fineste natur. Mens vi spiste og snakkede, var det muligt at stille forskellige spørgsmål til de to forfattere.

Der blev stillet et spørgsmål om, hvorfor at Klarlund og Weinreich valgte at udgive endnu to andre romaner under et andet synonym end A.J. Kazinski. Hertil var svaret kort og præcist, at da de sendte manus ind til forlaget, fik de at vide, at de skulle finde på et andet synonym, da Kærlighed for voksne ikke passede ind i Bentzon-universet eller de andre to romaner, En hellig alliance fra 2013 og Forfølgerne fra 2014, men var noget helt andet, end de før havde skrevet. De måtte nu rundt på opdagelse for at finde inspiration til et nye forfatter synonym, og hermed blev Anna Ekberg skabt. Kærlighed for voksne er den første Ekberg roman, som jeg næsten lige har vendt den sidste side i, oh hold da op, hvor var den spændende… Romanen er egentlig den anden bog bag forfatternavnet Anna Ekberg, hvor den første roman er en kærlighedskrimi, og bærer navet Den hemmelige kvinde, som blev udgivet i 2016. Det er helt sikket en bog, som jeg også snart skal have klikket hjem og læst! Mens vi spiste snakke vi blandt andet om, at inspiration til romanen kom fra egne tanker og oplevelser, som de hver især har gået gennem under forliste ægteskaber og forhold, men vi diskuterede også valg af bestemte ord og vendinger, når man skriver en roman. I kærlighed for voksne blev jeg indfanget af romanens plot allerede fra første side, der starter med drabet på hovedpersonens kone, men noget mystisk sker og alting er slet ikke, som det ser ud til at være, da en kærlighedskrig er brudt ud.

De to Ekberg romaner er skrevet ind i mellem skriblerierne på Drømmetyderens død, og den sidste Bentzon-krimi, som kommer til efteråret. Jeg er dog lidt bagud på Bentzon fronten, hvor jeg mangler at læse de to sidste romaner, men jeg må jo snart se, at få dem læst. Den lille bid af handlingen, som Weinreich og Klarlund afslørede, der kommer til at ske i den afsluttede Bentzon-krimi har i hvert fald givet spændingen et skub, så jeg er nødt til, at få det hele med. Under den hyggelige frokost kom, der også et spørgsmål om, hvordan Klarlund og Weinreich kan skrive på den samme roman – om de skiftes til, at skrive et kapitel hver eller hvordan. Det gør de så ikke, men skriver sammen – altså ikke ved siden af hinanden som sådan, men at de sender, det skrevne til hinanden ved arbejdsdagens afslutning, og herefter er det således den andens tur til, at redigere og lave omskrivninger i de forskellige kapitler. Romanernes strukturelle opbygning bærer ikke på nogen måde præg af, at de er to forfattere, om at skrive på samme roman, da de inden skrivningen har klarlagt romanens plot, nærmest ned til de mindste detaljer. Denne grundighed, fortalte Klarlund, kommer fra deres uddannelse som manuskriptforfatter, hvor selv den mindste sten vendes og fornyes for at prøve alle muligheder og ender inden, at en given fortælling bliver fastlagt.

Da frokosten var nydt med hyggelige snakke, sjove anekdoter og skønt samvær var tiden ved, at være omme til at afslutte, men inden satte Klarlund og Weinreich sat godt til rette, og var klar til at signerer bøgerne, og jeg fik da også en lille hilsen i min bog. Som afslutning fik vi taget billeder, som er et fint minde fra en skøn eftermiddag. Det var så hyggeligt igen, at se de mange bogbloggere, som altid er skønne at være sammen med! Tiden var nu inde til, at jeg vendte bilen mod Fredericia, da jeg efterfølgende skulle til bestyrtelsesmøde, hvor jeg snakkede bredt og begejstret om Kærlighed for voksne, og den gode dag. Tak for en dejlig og hyggelig eftermiddag til Politikens Forlag, Weinreich og Klarlund. Mange tak til forlaget for lån af nederste billede. Anmeldelsen af Kærlighed for voksne kommer på bloggen i næste uge, så kig endelig forbi.

Featured image
Featured image
Featured image

Hvor skygger ruge af Michael Ridpath

Featured image Hvor skygger ruge (org. titel Where the shawows Lie) af Michael Ridpath fra forlaget Lindhardt og Ringhof på 382 sider, dansk udgivelses år 2011, læst på dansk – originalsproget er engelsk.

Hvor skygger ruge er den første bog i serien Fire and Ice, hvor læseren følger kriminalbetjent Magnus Ragnarsson igennem Bostons kriminelle og voldelige gader til Islands smukke, rolige og skønne landskab, hvor kriminaliteten er meget lav og begrænset i forhold til, hvad han kommer fra, men der er dog noget, som lurer under overfladen, dybt begravet i ældgamle magiske eventyr og sagaer. Læseren bliver draget ind i en fantastisk verden af gamle sagaer, mystik, Det skjulte folk, en magisk ring og en efterforskning på mordet af professor Agnar Haraldsson, som bliver fundet død i nærheden af sit sommerhus. Professor Agners død fører til flere mysterier og mystiske dødsfald, som på mystiskvis hænger sammen i et større puslespil, som på finurlig vis skifter, drejer og hvor nye brikker, som fortryllet bliver synlige og finder vejen til det smukke og fortryllede billede.

Til forskel fra det øvrige Europa var evnen til at læse ikke begrænset til præsteskabet i middelanderens Island, og bøder var ikke begrænset til at være på latin. Det var et land med spredte gårde, og det var nødvendigt at de bønder der var isoleret fra landsbyspræsterne kunne læse Biblen for sig selv og deres hustand de lange vinteraftner. Sagerne var historiske romaner skrevet for at blive læst af, ikke bare fremsagt for, et stort publikum.

Kriminalbetjent Magnus Ragnarsson, der er ansat i drabsafdelingen i Boston er ved at afhøre vidner i en nylig drabssag, hvor han lader sig lokke ind i en blind gyde, hvor to personer prøver på, at dræbe og lukke munden på ham. Magnus er midt i en sag om kuroption inden for politiet, hvor han er kronvidne, men Soto der er narkobaron i Boston prøver med alle midler, at få ham af vejen for ikke selv at blive slæbt ind i en noget dunkel sag. Magnus bliver gemt af vejen på Island, hvor han er født, opvokset og tilbragt størstedelen af sin barndom, hvor han skal hjælpe Reykjavik politi med råd og vejledning inden for storbyskriminalitet. Magnus bliver sat på sagen med den døde professor, men Baldur, der er leder af drabsafdelingen, er ikke særlig begejstret og ser Magnus som en konkurrent, og ikke en der gerne vil hjælpe til med, at få opklaret forbrydelsen.

Det er ikke nogen let efterforskning, da gamle sager og en mystisk ring dukker op til overfladen, hvor det er svært for Baldur at leve sig ind i en eventyrlig og overtroisk verden, hvor Magnus ikke er så afvisende og holder mulighederne åbne. Magnus har ikke kun arbejde, opholdssted og sine noget triste og dystre minder om Island, at bekymre sig om, men også ekskæresten Colby, som ikke vil tage med ham op til det kolde og golde Island, samt det at han er bange for hendes og sin families sikkerhed, og med god grund, da Soto ikke skyer nogen midler for at opnå det, som han ønsker. Der er mange link i sagen med den afdøde professor, som ikke kun føre tilbage til de gamle sager, men blandt andet også til et 25 år gammelt dødsfald, som ligner et ulykkestilfælde og ikke et mord.

Vigdís kunne ikke lade være med at lytte. Præstens dybe, rumlende stemme aftvang hende opmærksomhed. Men hans blik foruroligede hende. Hun mærkede et jag af panik, en pludselig lyst til at styrte ud af arbejdsværelset og løbe langt væk så hurtigt som muligt. Men hun kunne ikke røre sig ud af stedet.

I Hvor skygge ruge beskrives karaktererne med en hemmelig og mystificerende undertone, hvor alle mere eller mindre har gemte skeletter i skabene, og nogle bliver draget af en usædvanlig og magisk kraft, som truer med at lægge verden i mørke. Beskrivelsen af karaktererne er, hverken for overfladiske eller for dybdegående, men der holdes en fin balance, hvor der plotmæssigt skiftes mellem begivenhederne i Boston, som udspilles af jagten på Magnus, og løsningen, samt læsningen af de gamle sagaer, som har en vis forbindelse til mordet på Agnar. Den måde, der skiftes mellem de plotmæssige begivenheder er med til at øge tempoet, og gør at jeg som læser ikke helt falder ind i en mystisk verden i selskab med Tolkien og Ringenes Herre, men forholder sig lige så meget til de nutidige handlinger, som foregår i krimien.

Michael Ridpaths bog er inden for krimigenren i den skandinaviske del af verden, hvor den generelle krimi altid er fyld med spænding og gru, samt løsningen af mordgåder, som fascinerer mig til, at være med til at fange forbryderen, men denne krimi er noget anderledes og inspirerende, da det ikke kun er mordgåder og familie intriger, som bliver løst, men der bliver også fortalt om gamle sagaer, overtro og om det fantastiske landskab på Island. Den narrative fortæller i romanen er en 3. persons fortæller, der er med til at skabe den ydre, men også den indre indsigt, som jeg får ved karaktererne, men også hvor Tolkien er involveret i form af gamle fiktive breve, hvor han skriver om, hvordan han fik inspiration til at skrive sin triologi, som er et meget fint bud på, hvordan han måske kunne have fundet inspiration til sine lange eventyrlige fortællinger, i Islands gamle sagaer.

Nogle år tidligere havde jeg læst en bog fra det nittende århundrede om islandsk folklores historie og var faldet over et ret ukendt lokalt sagn om en ring, der var skjult i en grotte, der blev bevogtet af en trold. Det var en variation af den gamle historie om en hyrdinde, der møder en mand fra det skjulte folk eller en elver og stikker af med ham, på trods af at familien modsætter sig det. Temaet er ret almindeligt i disse historier, men ringen var usædvanlig.

Hvor skygger ruge er en meget spændende roman med et tvist af den fantastiske litteratur, som er med til at løfte bogen op over andre nyrer skandinaviske krimier. Det, at jeg som læser kommer i kontakt med de gamle sagaer, og Islands overtroiske elementer giver mig en meget tryllebindende læsning, som er blandet sammen med en virkelighed i Bostons gader, der løfter og binder det ind i virkeligheden. Jeg kan varmt anbefale Ridpaths roman, hvis man er lige så tryllebundet til gamle sagaer og magiske ringe som jeg, og jeg vil glæde mig til at læse mere om Magnus og hans kampe med Soto og hans videre skæbne på Island.

Featured image

Trofæ af Steffen Jacobsen

Featured image Trofæ af Steffen Jacobsen fra forlaget People’s Press på 427 sider, udgivelsesår 2013

Steffen Jacobsens lægger hårdt og ikke mindst spændende ud i sin krimi, der er spækket med mysterier og forbrydelser, som krydser og spinder sig imellem hinanden, der til sidst bliver bundet og pusslet sammen af de mange små brikker af spor og talrige informationer, som er med til at samle et perfekt komplot, hvor læseren ikke ledes let til at finde frem til sandheden i det indviklede spind af mysterier.

Privat detektiv Michael Sander hyres til, at undersøge ægtheden af en amatørvideo, som Elisabet Caspersen, der er hovedarving til det store danske industriimperium Sonartek, finder i sin fornylig afdøde fars pengeskab, hvor en ung ukendt mand bliver likvideret på koldblodigevis. Hun ønsker at finde sandheden om sin far, Flemming Caspersen, og om han er en af filmens aktører og hvis, hvilken rolle han spiller i de frygtelige og skrækindjagende begivenheder som dvd’en skildre. Hun er bange for, at dens indhold vil ødelægge ikke kun firmaets fremtid, men også hendes familie og hendes liv, hvis den på nogen måde kommer frem for offentlighedens for øre, og derfor ønsker hun en helt speciel person med diskration og dygtighed, som kan hjælpe hende med at finde frem til de livsfarlige sandheder. Michael er en dygtig, og eksklusiv detektiv, som finder frem til et helt særligt firma, der er arrangører af safarier i det arktiske landskab i Norge, hvor det ikke er dyr, men mennesker der jages af adrenalinfyldte mænd, som er i komplot med en særlig slags kunder, som ønsker et trofæ – et særligt og helt personligt trofæ, som ingen andre har.

Jægerne standsede en snes meter borte og begyndte at klappe i takt – i begyndelsen stille, så kraftigere. Han bøjede sig ned, samlede en sten op og kastede den uden at ramme. Der var syv mænd i skyttekæden. Lasersigterens røde og grønne stråler strøg legesygt op ad hans krop og krydsede over hans hjerte. – Så begyndte de at synge, og hans hjerne stod af.

Sideløbende med Michael Sanders efterforskning bliver politikommissær Lene Jensen kaldt ud til et formodet selvmord i Holbæk, hvor en højt dekoreret ex-soldat har hængt sig i sin have, men det mærkelige og uforståelige er, at det sker dagen efter hans bryllup. Sagen begynder at rulle og flere mord kommer til, hvor hun arbejder hårdt for at løse alle gåder og samle alle brikker, men pludselig ser Lene sig selv, og sin datter blandet ind i et drabeligt spil, hvor hun trues på en meget brutal og uhyggelige måde til, at fortie og glemme alt det hun ved og har set, hvis hun vil bevare sin datters og sit eget liv.

Lene trodser alle ods, og indvilliger i, at arbejde sammen med Michael, da de to sager hænger uløseligt sammen i et meget stort og indviklet plot, hvor mange mennesker allerede har mistet livet. De tager af sted til Norge med mange planer og forhåbninger om, at snyde og fange forbryderene, så retfærdigheden kan ske sin hyldest, men uventet dukker der problemer op, og de ser nu sig selv i et større spil, hvor de skal bruge alt deres snilde og forenede styrke for ikke at blive det næste trofæ i rækken.

Projektilerne passerede med dybe suk lige over deres hoved. Han lagde sig ind over hendes krop og trykkede hendes ansigt mod gulvet. De var fanget mellem ilden og dræbernes automatiske våben. Enhver tanke om at undslippe gennem entreen, børneværelset eller badeværelset var dødfødt.

Karakterne i Steffen Jacobsens spændingsroman er beskrevet på en meget jordnær og ikke for prangende måde, hvor der ikke blundes for meget i endeløse detaljerede beskrivelser af de forskellige karakterer og deres indbyrdes forhold, men hvor jeg alligevel får kendskab til de vigtigste forhold i bogen. De primære hovedpersoner er Michael Sander og Lene Jensen, som vi følger rundt i de små mørke gader, ude i en gammel spejderhytte og ind i hemmelige rum, hvor de forsøger at samle alle brikkerne i et meget organiseret puslespil. I romanen er der lagt vægt på Peter Brooks ”Reading for the plot”, som i de fleste spændingsromaner, hvor plottet er i centrum og hvor beskrivelser af begivenhedernes gang både i fortiden og samtiden, har en særlig betydning, og hvor vægten og opmærksomheden bør lægges.

I romanen er der flere tematikker som side løbene og parallelt, krydser og svinger ud og ind mellem hinanden, hvor hovedtemaet er organiseret menneskejagt, som er rigtig spændende og fascinerende læsning, der er opbygget på troværdig vis, og som også Jussi Adler Olsen har som hovedtema i sin bog Fasandræberene. Jacobsen tager også fat på en anden tematik, nemlig om hjemvendte soldater fra krigshærgede områder, der ikke kun kommer hjem med fysiske skader på kroppen, men også med psykiske skader på sind og sjæl, som har svært ved at falde tilbage i livet gænge og søger nye måde, at holde adrenalinen og broderskabet levende ved at søge nye måder at opsøge farende på, som bogen skildre på en fin og realistiskmåde. Trofæ som spændingsroman lever bestemt op til de karaktertræk, som denne har plus mere til, da der er flere mysterier som bliver koblet sammen til en stor og spændende sag med mange beskrivelser af begivenhedernes gang, men jeg syntes, at der er af disse beskrivelser, som godt kunne være blevet beskrevet på en lidt mindre malerisk og udpenslet måde.

Han ramte betongulvet i kælderen med hovedet forrest, og der var et par sekunders barmhjertigt mørke. Han ville frygtelig gerne have en pause, en smule fred, men fik ikke lov. Hun var nøjagtig så ubønhørlig, som han vidste, hun ville være…

Steffen Jacobsens bog er bestemt værd at kaste sig over, og er bestem ikke kedelig, men en spændende krimi med en fængende historie, at fortælle med masser af spændende gåder som løses og flikket sammen, hvor jeg som læser tages i hånden og føres ind i et univers hvor mordere går løs, og hvor det måske ikke er kun er forbrydernes motiver der kun bør lures på. Romanens 427 sider er meget hurtig læst, da det nærmest er umulig at stoppe med at vende siderne, da man blive draget ind i det mystificerende univers og opsluges af lysten til, at finde det næste spor, løse den næste gåde og hente den næste kaffe kop for, at kunne fortsætte jagten efter forbryderne. Trofæ er helt klart en bog jeg vil anbefale som krimilæsning, da den er spændende, medrivende og kløgtigt skrevet i et passende tempo, hvor læseren nemt kan følge med og bestemt ikke falder i søvn.

Featured image