Søvnen og døden af A.J. Kazinski (Bentzon #2)

Featured image
Featured imageSøvnen og døden af A.J. Kazinski (Bentzon #2) fra Politikens Forlag på 491 sider fra 2012. ⭐️⭐️⭐️ – 3/5 stjerner

I Søvnen og døden bliver kriminalbetjent Niels Bentzon endnu engang kastet ud i et spændende og farefuldt mysterie, hvor han ikke kun skal bruge sine evner som politiets bedste gidselforhandler, men også sine analytiske refleksive mindset. Søvnen og døden er andet selvstændige bind i serien med Bentzon i hovedrollen af A.J. Kazinski, og du kan læse min anmeldelse af den første roman Den sidste gode mand lige her. Jeg vil ikke gengive hele handlingen fra første bog, men kun det vigtigste, som er Bentzons skilsmisse med Kathrine, der er udsendt med arbejdet til Afrika. Bentzon skulle have være rejst på ferie ned til Kathrine, men han lider af en frygtelig angst for at flyve, så da Bentzon ikke formår at rejse på Kathrines ultimatum resulterer, det i en skilsmisse. Under efterforskningen af en lang række mord på tværs af verdens grænser møder han forskeren Hannah Lund, der lever et stille liv i sorg. Om det er Bentzons møde med Hannah eller om, det er fordi, ægteskabet med Kathrine ikke kunne holde til mere er ikke til at sige. Her i anden roman er Hannah og Bentzon blevet gift og flyttet sammen i en stor lejlighed på Islands Brygge på Amager. En noget hurtig og vild beslutning, men set i lyset af de voldsomme hændelser, de begge var igennem, i første bog, kan de hurtige beslutninger forklares med, at det er vigtigt at leve i nuet. Søvnen og døden sætter sin begyndelse på vildeste vis, da Bentzon bliver tilkald som forhandler, da en ung kvinde er ved at hoppe ud fra en høj bro ved Københavns banegård. Bentzon har altid reddet alle sine selvmordstruede, men denne gang skal det gå anderledes. Den unge kvinde er ikke kun bange og omtåget, men også helt nøgen. Hun er meget påvirket af stoffer Bentzon ikke kender, og han gør alt, hvad han kan for at redde hende, men den unge kvinde springer i døden.

Det sidste ord, Bentzon udtaler til den unge kvinde var “hvis du springer, så springer jeg efter dig”. Denne sætning hjemsøger Bentzon gennem hele romanen, og han er slet ikke i tvivl om, at det ikke var et selvmord, men at der gemmer sig dybe hemmeligheder bag den unge kvindes flugt i døden. Den unge kvinde er Dicte van Hauen, 21 år og levede det hårde liv som balletdanser på det Kongelige teater. Samtidig med at Bentzon drukner sig i efterforskningen, kæmper Hannah sin egen imaginær kamp i en retssag, hvor forsvar og anklager kæmper mod hinanden om at finde frem til, om Hannah skal fortsætte sin graviditet eller ej. Hun er så bange for, at hendes ufødte børn får samme lidelse som hun, nemlig en enorm høj intelligens. Hun vil ikke kunne overleve at miste endnu et barn. Bentzon tror, at Hannah er ved at forlade ham, og han fatter ikke mistanke til, at hun er gravid. Parallelt med plottet om Bentzon og Hannah følger jeg som læser også den unge Silke, der er indlagt på børnepsykriatisk afdeling, da hun er gået ind i sig selv og ikke taler med omverdenen. Hun var vidne til mordet på sin mor, og Silkes far, Adam Bergman, arbejder med hemmelige og ulovlige midler, der kan hjælpe ham med at komme i kontakt med de døde, så den han sender ind og ud af døden kan få bragt en besked igennem til ham om, hvem der har myrdet hans kone. I forsøget på at finde sandheden om mordet, og hvem morderen er, dræber han Dicte flere gange og genopliver hende, men efter tredje forsøg bliver han lidt for uopmærksom og Dicte flygter. Da Adam ser Dicte springe ud fra broen starter jagten på hans næste offer.

Det er det samme hver gang. Han vil ikke presse mig. Han vil ikke få mig til at føle at jeg gør noget forkert. Han arbejde på min selvtillid. Det er den han tror den er gal med. Men også dér tager fejl.

Der er mange plotspor og veje her i Søvnen og døden, hvor Kazinski leder sin læser gennem et spændingsfyldt plot, og der er bestemt ikke sparret på de vilde scener. Bentzon er selv nået ud til kanten, hvor livet virke meningsløst. På trods af de mange plotspor og karakterer, som kommer ind og ud af romanen, hjælper bogens struktur og opdeling sin læser fint på vej. Romanen er opdelt i tre dele, som hver indeholder kapitler, der starter fra 1, og herefter fremadskridende kronologisk med dag, tid og sted. Hver af de tre dele ‘Blodets bog’, ‘Sjælenes bog’ og ‘Evighedens bog’ starter med bibelske citater, som sætter referencerammen om hver del på fineste vis. Romanens handling strækker sig over en lille uges tid fra mandag til mandag, og det virker rigtig fint, da man som læser ikke roder rundt i dage og temporalitet generelt. Sproget i roman er flydende og fin, men der kommer også en del fagudtryk og tilbageførelse til den græske antik. Grundsubstansen for handlingen bygger på intertekstualitet fra blandt andet Platons bog Faidon, der er skrevet som dialoger mellem Platon og Sokrates om, Sokrates’ forløb under retssagen for blasfemi, som ledte til hans død. Dialogerne mellem Platon og Sokrates strømmer ud fra diskussionerne om liv og død, men især sjælen har en særlig betydning. Ud over de intertekstuelle referencer til Platon, er der også en del referencer til Bertel Thorvaldsens relieffer ‘Natten med sine børn’, som helt præcist er Søvn og Død, og samlet forbindes de sammen til en spændende handling her i romanen. Under og efter min læsning af Søvnen og døden blev min interesse for den græske antik genskabt, og jeg drømmer nu om lidt mere tid i døgnet, så jeg også kan få tid til at læse noget mere af Platon og Sokrates.

En god psykologisk spændingsroman går man aldrig helt galt i byen med, og mit gensyn med Bentzon var både spændende og ret interessant, men handlingen blev lidt for langtrukken ind i mellem. Som læser bliver man indført i den græske antiks store tænker, som nævnt ovenfor, men det kan godt virke lidt langhåret, at blive komme igennem de mange henvisninger til Platons bog ved Dicte, Bentzon og Hannah. Jeg tænker Søvnen og døden som genre mere er en psykologisk spændingsroman end blot en spændingsroman til dels på grund af de mange refleksive elementer og begrebsapparat i forhold til døden, sjælen og livet, også særligt med baggrund i båden Bentzons personlige fald, hvor han næsten når at ramme bunden, men også i Hannahs imaginære monolog mellem forsvar og anklager. Romanens yderligere tematikker er udover døden og sjælen også kærlighed, venskab og familie, der alle kredser om de to førstnævnte tematikker. Romanens handling kunne sagtens tages lige ud fra vores prosaiske hverdag, og det gør handlingen rammende og relevant særligt i forhold til, hvor hurtigt tragedier videreformidles i diverse medier. Selvom at det, af personlige grunde, var hårdt at få et gensyn med Bentzon og Hannah, så var det nu meget hyggeligt at vende tilbage til Kazinskis karismatiske karakterer og hele det narrative univers. Jeg synes dog, at Hannahs monologer til sidst bliver en smule søgt, men som trods alt bindes fint sammen med Platons Faidon og hele den overordnede tematik om livet efter døden og sjælens videre rejse mod det uendelige univers.

Mørk stof. Tunge øjenlåg. Hun åbnede øjnene. Fra mørke til mørke. Hun forsøgte at bevæge sig, men hendes ben sig, men havde ikke kræfterne til det. Både ben og arme var låst sammen med noget der måske var plasticstrips.

Det har været noget af en lang rejse, jeg har haft ved genlæsningen af Søvnen og døden, da romanens handling vakte så mange minder frem fra min første læsningen i efteråret 2015, som var den hårdeste tid i mit liv, men nu her fik jeg endelig genlæst/lyttet romanen færdig fra start til slut. Kazinski tager store, men eksistentielle emner op og ind i mellem kan handlingen virke lige utopisk nok, men det var nu et skønt gensyn alligevel, og jeg er rigtig glad for, at jeg også har læst denne roman i serien. Søvnen og døden var mit tredje gensyn med makkerparret Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich, der skriver under pseudonymet A.J. Kazinski, da jeg nu har læst de første to bind og så bind nr. 5, som er den sidste og afsluttende roman om kriminalbetjent og gidselforhandler Niels Bentzon og Hannah Lund, hvor af sidstnævnte fangede mig fra start til slut. Min plan er helt sikket, at jeg skal læse de sidste to romaner i serien og forhåbentlig snart, da jeg allerede er kommet til at smug læst en lille smule i bind tre Den genfødte morder, og den lyder til at tage sin læser med på en spændende og medrivende detektions rejse. Mine tre anmeldelser af Kazinskis romaner kan du finde under fanen Anmeldelser. I min anmeldelse her af Søvnen og døden har jeg prøvet at adskille mine minder fra romanens handling her i genlæsningen, selvom det sikkert ikke har været helt muligt, men nu efter en pause fra universet glæder jeg mig meget til at gemme mig fra verden i Kazinskis trygge, velkendte og spændende romanverden.

Featured image

Tilståelsen (Eddie Flynn #2) af Steve Cavanagh

Featured image
Featured image

Tilståelsen (Eddie Flynn #2) af Steve Cavanagh fra forlaget Jentas på 407 sider og er udgivet i 2018. Romanen er oversat fra engelsk til dansk af Jørgen A. Let. Org. titel The Plea, org. udgivet i 2016. Gaveeksemplar venligst tilsendt fra forlaget
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️- 5/5 stjerner.

Tilståelsen – (Eddie Flynn #2) af Steve Cavanagh er anden bog, hvor jeg igen følger romanens hovedperson den analytiske og hurtigt tænkende advokat Eddie Flynn. I første bog må han redde sin datter Amy, der er blevet kidnappet af den russiske mafia, som du kan læse mere om i min anmeldelse af Advokaten. Her i anden bog forsøger Eddie at leve et lovlydigt liv, hvor han kæmper med at holde sig ædru og holde sit lille advokarfirma ovenvande, så han kan få sin lille familie tilbage. Let skal det dog ikke gå, da Eddie endnu engang bliver hevet ufrivilligt ind i et voldsomt drama. Han bliver nødtvunget til at hjælpe FBI med, at få en ung og berømt mand dømt for et mord på sin egen kæreste, og alle spor peger endda mod ham. Eddie er dog ikke helt så let at få med på aftalen, da han fanger FBI og det lokale politi i gang med at gennemsøge sit kontor. Eddie nægter først at hjælpe med sagen også selvom, han tilbydes mange penge for at tage sagen, men da de truer med at fængsle hans kone for bedrageri, har han intet valg end at gå modvilligt med på FBI’s planer.

Sagen med den unge mand David Child, som er tiltalt for mord, er ikke helt så lige til, som politimyndighederne får det til at fremstå. David Child er ejer af det store og meget populære sociale Medie Reeler, og nu er han fængslet for mordet på sin kæreste. Han bliver en fredag aften impliceret i et færdselsuheld, hvor politiet “helt tilfældigt” finder en pistol i hans bil. Eddie har fået til opgave, at overtale den unge Child til at hyre ham som advokat inden for seksten timer, men han har i forvejen den store og anerkendte advokat Garry Sinton, så for at det hele kan falde på plads, må Eddie finde en måde, han kan holde Mr. Sinton væk fra retssalen og ikke mindst Child. Dette lykkedes også næsten, men det dyre og store advokatfirma er ikke så let at slippe af med, da de har en helt særlig kontrakt med den Mr. Child, og de vil gøre alt for at komme først. Det er desværre ikke så meget ham de vil beskytte, men meget mere de hemmeligheder han kender til. Eddie bliver mere og mere i tvivl om, at David Child overhovedet har myrdet sin kæreste, da han har et meget skrøbeligt sind, men FBI holder et vågent øje med Eddie og hans fremgang i sagen og er næsten ikke til at slippe af med. FBI og Sinton er dog ikke de eneste, som står i kø for at få fingrene i Child, men er det nok til, at de spinder et mystisk og yderst planlagt spin om David Child? Skal Eddie redde sin kone og få dømt én uskyldig på livstid eller kan den snu Eddie Flynn bikse en ekstraordinær plan sammen og få frikendt dem begge? Jeg var ikke helt så vild med Steve Cavanaghs første bog Advokaten, men dette ændrede sig merkant under min læsning her i den anden bog i serien, da plottet er spædningsfyldt med mange super svære og spændende analytiske detektioner.

Min kone eller min klient? Niogtyve timer, til pengene lander. Niogtyve timer til at forhindre, at Christine blev sigtet – Hvis jeg gav dem Child. Det havde virket som en nem beslutning aftenen før. Men jeg havde en nagende fornemmelse af, at jeg var på den forkerte side i den her sag, og at David havde brug for en til at forsvare ham, ikke til at hjælpe ham i fængsel.

Man kan ikke lige frem påstå, at spændingen i Tilståelsen trækkes i langdrag og keder læseren, da jeg allerede på første side i romanen blev kastet direkte ind i et voldsomt skuddrama én tirsdag d. 17 marts i et ukendt år, hvor Eddie Flynn er den sidste stående mand, der bliver ramt af et fatalt skud. Herefter skifter handlingen og bringer mig tilbage til begyndelsen af sagen, der starter blot 48 timer før. Herfra var jeg under min læsning fanget i et net af spænding og detektion, og som Peter Brooks ville sige, forsatte jeg ivrigt med at vende siderne i “Reading for the Plot”. Romanens strukturelle opbygning er delt ud på 91 korte kapitler på de 407 sider, og det bedste af det hele er, at romanen måske synes lang, men slet ikke er det, da handlingen er medrivende og spændende. Rent sprogligt er roman meget let at læse og lige til, så alle kan være med på detektionsrejsen med Eddie Flynn. Alt fortælles og intet udelades, så romanen kalder ikke på de dybe refleksive stunder, hvilket også var med til at siderne næsten vendte sig selv og at mine øjne fløj gennem siderne, da jeg så bare kunne slappe af og nyde spændingsrejsen i opklaringsarbejdet af et nøje planlagt komplot mod Mr. Child.

Steve Cavanagh kommer let omkring den svære to’er, som man siger, da Tilståelsen langt overgår den første bog i serien, og jeg blev meget overrasket. Her i anden bog flyder plottet mere let, opklaringen på mysteriet er super spændende og interessant og så er plottets karakterer halveret. Det bedste i denne to’er er, at det kun er selve grundhistorien om Eddie fra Advokaten, der bliver genfortalt i små doser gennem bogens mange sider, så man som læser ikke skal genlæse for meget fra den første bog. Som nævnt, er karaktererne halveret her i Tilståelsen, og læseren introduceres kun til de karakterer, som har betydning for handling, der følger af Eddies opklaring. Som karakter er Eddie beskrev levende, mystisk og meget analytisk, og så har han selvfølgelig altid en plan, der på trods af mange twist selvfølgelig lykkedes. Eddie bor på sit lille advokatkontor, da bankkontoen næsten er tom, men han håber også inderligt på, at han kan vinde sin kone tilbage, så de sammen med deres datter kan starte et nyt liv. Mr. Child, der er mistænkt for at have myrdet sin kæreste, er ligeså beskrevet meget virkelighedstro, og er en dyb modsætning til Eddie. Mr. Child er lille, nervøs og psykisk ustabil. Han går altid i det samme tøj, spiser altid det samme og så kan han ikke klare bakterier og snavs, så han har altid renseservietter lige ved hånden. Sammen danner de to karakterer et ydmygt og spændende par. Temaerne i Tilståelsen er flettet fint sammen med store linjer i jalousi, hvidvaskning af penge på højt plan, sociale medier, sammenhold, kærlighed og familie. Romanens plot er skrevet i tredjepersons alvidende fortæller, hvor jeg kommer helt tæt på Eddies analytiske tankegang, men også hans angst og mange bekymringer om, at han måske aldrig får sin familie tilbage.

Han prøvede at sige noget. Jeg kunne se panikken brede sig i ham, så hver eneste sene blive spændt, hver eneste blodåre presset og hver eneste åndedræt anstrengt. Han lagde hovedet på bordet. Så overraskede han mig igen.

Lige før jeg skulle begynde på læsningen af Tilståelsen havde jeg ikke mange forhåbninger for en fantastisk og spændende roman, men dette måtte jeg bide i mig igen, da jeg jo blev meget overrasket allerede fra romanens første side. Jeg har sidenhen genlæst bogen to gange, men jeg har også lyttet til lydbogen et par gange. Cavanagh bringer sin læser med på en farefuld tur, hvor ikke kun hans nye klint Mr. Child er i fare, men også Eddies familie er nu truet. Hvis du ikke ved, hvad du skal læse i Påskeferien, kan jeg varmt anbefale bøgerne med Cavanagh – særligt Tilståelsen. Lige om lidt udgiver Forlaget Jentas det tredje bind i serien med Eddie Flynn i hovedrollen, som jeg er meget spændt på. Den nye roman har endnu en spændende titel – nemlig Løgneren, der udkommer allerede d. 1-5-2019. Det bliver spændende at se, om Løgneren er lige så medrivende og spændende som den “svære” to’er Tilståelsen.
Featured image

Havets børn af Anna Ekberg

Featured image
Featured image

Havets børn af Anna Ekberg fra Politikens Forlag udgivet i 2018, og er på 403 sider. ⭐⭐⭐⭐⭐ – 5/5 stjerner. Roman er et gaveeksemplar fra forlaget.

I det dybeste og farligste mørke i Afrikas jungle sætter handlingen sin start i romanen Havets børn af Anna Ekberg. Her følger jeg Angle og Desmond på deres flugt fra de andre børnesoldater i Oberstens lejr, som nu er på jagt efter dem. Angle har levet som børnesoldater i fire år – de fire længste år i hendes liv. Hun har ét eneste ønske i hele verden, og det er, at møde sin mor, som hun aldrig har set, da hun blev bortadopteret lige efter, at hun kom til verden. Angles liv har været en lang og uretfærdig rejse fra kloster til forskellige plejefamilier indtil den dag, hun blev kidnappet af rebellerne og Obersten. Desmond er Angles bedste ven i lejren, og hun har lokket ham med til at stikke af, men de skal passe på for, hvis de fanger dem mister de livet under frygtelig totur. De når lige over den store flod, og en af junglens farligste slanger bider Angle i foden. De må holde en lang pause, da Angle bliver meget syg af biddet, men de er stadig så tæt på lejren, at de skal passe meget på, at de ikke bliver opdaget. Et sted i junglen tæt på styrter en NATO helikopter – skudt ned af børnesoldaterne. Desmond ser, hvor helikopteren lander og begiver sig straks afsted for at finde medicin og mad, som kan hjælpe dem på deres flugt. Sporet skifter til Danmark, hvor jeg introduceres til Rebekka, der arbejdet som jurist og hjælper med at sælger landejendomme i Jylland. Hun kæmper hver dag for at opretholde livet og ikke leve i fortiden for sytten år siden i Afrika, men det er næsten umuligt, da arrene i ansigtet og på kroppen er evige påmindelser om den tragisk ulykke, hvor hun mistede sin mor og sit ufødte børn, men også sig selv. Rebekka har ikke kunne slippe fortiden med Domenic, som er hendes store kærlighed og far til sit døde barn, men hun prøver. Under en date på en cafe besvimer hun af frygteligste mavesmerter, og hun køres på hospitalet.

Rebekka vågner op på sygehuset, og får den frygteligste besked. Hun har leukæmi, og for at overleve skal hun finde en rygmarvsdoner. Hun er ikke på god talefod med sin far, men kontakter alligevel farens hustru Yvette, og de kommer så hurtigt, de kan. Da faren er ikke et donor match kommer en frygtelig hemmelighed frem. Rebekkas barn døde slet ikke i ulykken, men blev bortadopteret. Rebekka rejser nu med et eneste livshåb til Afrika, da hun skal og må finde sin lille pige – ikke fordi hun skal være doner, men for at lukke det store sorte tomrum og savn i Rebekkas hjerte. I København møder jeg nu kriminalbetjenten Kim og hans chef Karen, som er ude for at opklare et mord af en ung afrikansk kvinde, der er blevet fundet myrdet i sit hjem. Der er noget mystisk ved mordet, da morderen har taget noget af den afdøde med sig. Den myrdede kvinde, Emanuelle, ringede hjem til Afrika kort før sin død, men før Kim kan finde ud af mere, må Karen finde en tolk. Hun finder hurtigt en afrikansk mand, som hjælper Kim med at oversætte samtalen med offerets tante, men tolken viser sig at være et farligt bekendtskab. Tilbage i Afrika vågner Angle uden Desmond. Hun går afsted for at finde helikopteren, hvor hun får fat i medicin og mad, og fortsætter så til byen Juba i Sydsudan. Her møder hun en tidligere børnesoldat og finder ud af, at Obersten er flygtet til Europa. Nu følger jeg Angle på en hård og frygtsom rejse mod Europa. Obersten er ikke alene verdens farligste, men også den mest eftersøgte mand i verden, men det kan ikke stoppe Angle – hadet driver hende frem. Hun rejser over tørre sletter og dybe have, da hun nu kun har et mål i verden – at få hævn for alle de frygtelige ting, som Obersten har gjort mod hende og de andre børn. Sammen danner de tre plotspor en grusom fortælling om Afrikas elendighed, børnesoldater, mord, savn og kærlighed i en roman om al verdens uretfærdighed.

Næste hæfte, Randy, Michelle, James, listen er endeløs, Rebekka får en vandvittig følelse af at sidde med hele koncentratet af det spildte Østafrika, de liv som kunne være blevet til noget, men som ingen tog sig af. Nogen burde udgive samtlige skolejournaler, indføre det som tvangslæsning i Europa. Her er de! De millioner af liv der ikke fik et liv, det er nogens skyld…

Havets børn er den tredje spændingsroman fra Anna Ekbergs hånd, og denne tredje roman rammer så dybt, at jeg næsten ikke kan få luft. At læse om alt det, Angle har været igennem fra sin fødsel til plejefamilier og som børnesoldat er næsten mere end mit hjerte kan bære, og det mest skræmmende er, at hun jo blot er en ud ad uendelig mange små børn, som enten dør eller mishandles, så meget at livet bliver uudholdeligt. Handlingen i Havets børn er medrivende, rå og ubarmhjertig på alle planer lige fra Angles mange tab og hårde rejse mod Europa, til Rebekkas tragiske ulykke og sygdom til mordet på Emanuelle. Strukturen i romanen er delt i tre overordnede dele, hver med en overskrift, der kort beskriver handlingen i de kommende kapitler. Alle kapitlerne i romanen er korte og letlæselige, men hver sætning og hver linje er skrevet så rammende præcis, at hvert ord ramme rent og intet er overflødigt. I Havets børn blev jeg under min læsning endvidere indfanget af et sansemættende sprog, som gjorde at jeg næsten selv var med helt inde i junglen og kunne dufte den tunge afrikanske tropeluft i en blanding af slum og dekadence og med Angle på båden under flugten, så skrækken vibrerede helt ind mine fingrespidser, der løb som en brand videre ind i min krop og mit sind. Jeg fandt de korte kapitler særligt kærkommen i denne Ekberg roman, da mit hjerte ellers ikke ville kunne klare at læse om alle de mange elendigheder og uretfærdigheder i Afrika, som fortællingen byder på. Bogen er ikke bibliografisk nonfiktion, men fiktiv – dog tror jeg alligevel på, at alle elementerne i og om Afrika er realistiske også om tingenes tilstand i landet, set ud fra forfatternes omfattende research, der beskrives på de indledende sider i bogen på en så emotionel måde, at jeg allerede inden handlingens begyndelse sad med tårerne helt oppe i øjnene på vej til at løbe over.

Handlingstempoet i romanen er højt, hvor jeg i den første del af bogen skiftevis følger Angle og Rebekka i to plotspor. I andel del bliver mordret opdaget af Kim og Karen, og herefter skifter handlingen mellem de tre i forskellige plotspor, som alle kædes så spændende sammen i et større hele på de sidste sider i roman. De tre primære karakterer, Angle, Rebekka og Kim, i Havets børn er udformet så realistiske alle med en psykologisk dybde og et refleksionsniveau, som var de personer, vi kunne møde på gaden. Der er mange karakterer i spil, som har små biroller i romanen både i Afrika og Danmark, men det gør ikke det mindste, da de alle har en vigtig funktion i handlingsplottet, som gør handlingen mere levende. Tematikkerne i Ekbergs roman er afsavn, elendighed, død, krig, eskapisme og ikke mindst kærlighed. Det er Rebekkas kærlighed og afsavn til sit ukendte barn, som får hende til, at rejse tilbage til Afrika og gennemgå farlige situationer for at få bare det mindste spor. Jeg føler med Rebekka gennem hele bogen, og jeg kan knap forestille mig, hvor ondt det gør, at høre om alt det hendes datter har været igennem i sit korte liv, men også hvor smertefulde konsekvenserne må være i resten af livet. Eskapisme som tematik er dog den vigtigste, da Ekberg sætter flere konnotationer af eskapismen i spil på kryds og tværs, der forbinder fortiden med nutiden i romanens handling, men som også kommer til udtryk i en særlig interaktion mellem roman og læser. Rebekkas virkelighedsflugt består i drømme om fortiden lige før ulykken, hvor hun mistede alt, men med sygdommen indhentes hun af fortiden med et håb for den nært stående fremtid. Eskapismen vinder ind, der hvor verdens elendighed og uretfærdighed bliver for meget til, at vi kan overskue den. Virkelighedsflugten rammer et ømt punkt i at vesten har fået en særlig tendens til eskapisme fra de faktiske tilstande i Afrika, og som Ekberg skriver i bogens indledende sider “… det er så svært at rumme, så svært at vi lukker vores øjne og vores grænser, vi kan næsten ikke gøre andet”, men det gør Ekberg! At skrive en roman, som Havets børn rækker langt uden for Danmark, og er en verdensroman, som ikke kun er ren underholdning, men rent faktisk har så mange vigtige ting på hjerte.

Dominic står stille, ser på det skrøbelige underlag, lyden af noget der knækker, ikke bare isen, men alt i ham, fortiden der flækker sammen med fremtiden, havet der åbner sig, tager imod dem med sit mørke.

Forfatterne bag synonymet Anna Ekberg er Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich, men de er også kendt under synonymet A.J. Kazinski, der stå bag romanerne om kriminalbetjenten Niels Bentzon. I 2016 var forfatterne på researchrejse i Afrika, hvor de mødte tidligere børnesoldater, blev vist gennem bushen og vandrede gennem Afrikas værste slumkvarterer. Det kan så tydeligt mærkes i romanens skrevne sider, at de har været på rejse i grænselandet mellem Uganda, Congo og Sydsudan med de mange sansemættende beskrivelser af begivenheder, steder og mennesker de har mødt på deres vej. Men også det realistiske aspekt i, at forfatterne har skrevet om de grumme og forfærdelige forhold som børn i Afrika lider under, og de mange kidnapninger af børn, som er planlagt af Obersten. Bag karakteren har Ekberg lagt personskildringen ud fra detaljer om guerillalederen Josep Kony, der stadig hærger store områder i Afrika, som forfatterne fortæller om i artiklen Storsælgende forfattere skriver krimi om Afrika: Alt det lort, vi har lavet andre steder i verden, lander hos os selv. Forfatterne har også været og fortælle om bogen i DR’s aftenshow, som du kan se lige her. Havets børn er hård, grusom og rammende, så hvis du skal læse én roman denne sommer, så lad det være denne, da forfatterne med Havets børn har skabt et realistisk og tankevækkende mesterværk, der gennem eskapismens tematik rammer læseren, som en mavepuster på det mest følsomme punkt. Jeg er fan og romanen får mine varmeste anbefalinger med på vejen. Læs de første kapitler af Havets børn lige her.
Featured image
Featured image

Blogger-brunch ved Turbine Forlaget med forfattet Peter Mogensen

Featured image
Featured imageBlogger-brunch på Turbine Forlaget med forfatter Peter Mogensen i anledningen af hans debut roman I bjørnens klør udkom d. 25 april 2018.

For en lille måned siden, nemlig lørdag d. 28 april, kørte jeg min datter ud til sin mormor og satte vejen mod Aarhus. Jeg var blevet inviteret til Blogger-brunch sammen med en lille håndfuld bloggere af Turbine Forlaget i anledningen af, at Peter Mogensens’ roman I bjørnens klør udkom d. 25. april. Turbine Forlaget har til huse tæt ved Aarhus havn, og jeg nød de smukke omgivelser og blev en smule væk på min vej, så jeg endte med, at køre lidt vild ved havnen og kom et par minutter for sent. Da jeg så ankom, skyndte jeg mig at finde en god plads lige ved siden af søde Karin fra Skrivepulten. Mens vi spiste den lækre brunch fortalte Peter Mogensen om sin debutroman, og hans planer for fremtiden.

Peter Mogensens kender den politiske scene bedre end mange andre, da han har arbejdet som ministersekretær i finansministeriet og embedsmand for Paul Nyrup Rasmussen, så han har haft sin daglige gang i den dybeste politiske midte, hvor de store og tunge beslutninger træffes. I dag er han chef for tænketanken Kraka og politisk kommentator i forskellige tv-programmer. Mogensen elske selv at læse og han er, sjov nok, særlig vild med politiske spændingsromaner, men han syntes ikke, at de er autentiske nok i forhold til de mange faktorer som spiller ind i ikke kun det politisk spil, men også på det psykologiske og personlige plan i magtkampene politikerne i mellem. Derfor har han i sin roman I bjørnens klør lagt særlig vægt på, at vise hvordan samspillet er mellem politiske modstandere i krisesituationer, når alt er at tabe og kampen svær at vinde uanset, hvilken vej man vælger. Det er, da også dette fokus, som har ført til at romanens filmrettigheder er blevet solgt til Nordisk Film, hvor manuskriptforfatter Nikolaj Scherfig, der står bag bl.a. har Rejseholdet og Broen, er med under arbejdet i at omforme fra bog til film. Under den lækre brunch snakkede vi også om, hvordan Mogensen havde skabt og formede sine karakterer under skriveprocessen ud fra faktiske og fiktive træk, som var et super spændende emne.

Mogensen startede på, at skrive sin roman en sommer for et par år siden i Toscana, hvor han er sig sammen med sin familie. Da han startede på redigeringsprocessen var der hele 16 forskellige karakterer i romanens handling, som nu er blevet reduceret til under det halve, hvor den narrative fortællestruktur nu er stam med en rød tråd, der forenes og forbinder romanens start med en åben slutning. Det, som jeg fandt særlig interessant i Mogensens roman var måden politikernes personlige liv blev afspejlet i romanens handling sat i kontrast til virkeligheden, da ingen af karaktererne har et sundt ægteskab eller kærlighedsforhold. Der er også det emne i bogen om det, at skulle være “online” hele tiden, hvor alle handlinger opvejes og måles af offentligheden i ophøjelse eller heksejagt. Ensomheden i kampen mod og på magtens tinde er hård og kræver alt, og det har Mogensen også haft et helt bestemt syn på under skriveprocessen, da han i sin roman viser, at den politiske magt er allestedsnærværende på toppen, hvor ens privatliv ikke længere har lov til at være så privat.

I sin roman kommer Mogensen også ind på det politiske spil mellem små og store lande, og særligt de faste og indgroede regler og retningslinjer i den politiske opbygningsstruktur med fokus på begrebet “Den dybe stat”. I romanen kan statsminister Søren Kruuse, ikke foretage sig noget overhovedet uden sin embedsmand og andre vejledere ved hånden til at analysere forskellige scenarier og vælge den helt rigtige beslutning, men alle beslutninger kan have fatale konsekvenser, som det er lige ved at få for Henrik Foss’ familie. Under min læsning af Mogensens’ roman fandt jeg de politiske dialoger og analyser spændende af politikeren Henrik Foss’ tragiske situation, hvor hans familie er blevet kidnappet for at lægge et politisk pres på Danmark, og alt vejes og vægtes mellem på den danske og udenrigske politiske scene mellem statsministeren og den socialdemokratiske modstandere, Marie, i positioner og menneskeliv.

Da vi var færdige med, at snakke fik vi en lille rundvisning på forlagt og lejlighed til at få taget et par billeder. Jeg fik lidt hjælp af min sidemakker, som hjalp med at tage et par billeder. Herefter vendte jeg snuden hjemad mod Fredericia og det forestående Readathon, som min datter og jeg skulle deltage i, hvor jeg endte med, at læse resten af I bjørnens klør færdig, da jeg slet ikke kunne lægge bogen fra mig. Jeg var nemlig under min læsning af roman, så optaget at siderne vendte sig selv – minutter blev til timer i to dage, og romanens handling også holdte mig vågen ud på de små nattetimer. Så hvis du mangler en god roman til sommerlæsningen, kan jeg varmt anbefale I bjørnens klør, som du kan læse mere om lige her.

Tusind tak til Turbine Forlaget og Peter Mogensen for en super hyggelig formiddag!
Featured image
Featured image

I bjørnens klør af Peter Mogensen

Featured image
Featured imageI bjørnens klør af Peter Mogensen på 426 sider fra forlaget Turbine fra 25 april 2018. ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – 5/5 stjerner. Anmeldereksemplar venligst modtaget af forlaget

Under min læsning af I bjørnens klør af Peter Mogensen blev jeg fanget og nærmest spændt fast til bogens plot af bare spænding i at følge det psykologiske spind og de voldsomme scener, der udspiller sig gennem hele romanens handling. I bogens prolog følger jeg jægersoldaten Henrik Foss på en farlig mission i Bosnien. Efter at han tror, han har elimineret målet, og hans gruppe sikkert kan tage tilbage til basen, rammes han af en kugle, der med et ændrer hans liv på alle måder. Handlingen rykkes herefter en seksten år frem i tiden, hvor jeg endnu engang møder Henrik Foss – denne gang som anden højtstående partimedlem i Venstre, hvor han står til at blive den næste udenrigsminister, hvis de vinder ved det næste valg, hvilket meget tyder på, at de gør. Henrik opsøges af BT journalisten Carstensen, som vil fritte Henrik for oplysninger fra den hellige midte, men Henrik er ikke så nem at få oplysninger ud af. Presset øges på regeringen og folketinget, da de inden længe skal proklamere, om de er for eller imod Tjetjeniens selvstændighed og frigørelse fra Rusland. Venstres formand Marie og Henrik er ikke i tvivl – de vil støtte statsmisteren og den ledende regering i beslutningen om, at gå ind for tjetjenernes frihed. En dag modtager Henrik et usb-stik med en yderst ubehagelig film, hvor en mand langsomt og pinefuldt bliver holdt fanget og frarøvet to af sine fingre med en meget sløv brødkniv. I kuverten ligger, der også noget andet, som gør filmen endnu mere virkelig og uhyggelig. Henrik kontakter hans bedste embedsmand, Bjarne, som straks går i gang med at briefe PET. Henrik er rystet efter den ubehagelige video, og hvor kommer den fra? Er det Rusland, og de korrupte veje i dette land, som har sendt nogen efter ham eller handler det om noget helt andet?

Henrik lader sig ikke sådan slå ud eller true, men da han et par dage efter denne ubehagelige hændelse bliver ringet op af hans eks-kone, der grædende skælder ham ud, da ukendte mænd har haft hentet hans søn fra skole. De ukendte og farlige mænd har ikke gjort drengen noget fysisk, men han har overværet noget meget frygteligt og kvalmende. Henriks forhold til sin ældste dreng er ikke for godt, da drengen efter skilsmissen ikke har villet have noget med ham at gøre, men der var kommet en lille åbning, da hans søn havde spurgt, om han måtte komme ind på Christiansborg og kigge i forbindelse med en opgave til skolen. Henrik holder fast i et lille håb om, at han og sønnen kan skabe et forhold til hinanden, men håbet mindskes og forsvinder mere og mere i takt, at Henriks familie jagtes. PET, Marie og Statsmisteren Oliver Kruuse er i tæt og intern dialog omkring forholdsreglerne og planen om, at passe på Henriks familie. Det ender i en katastrofe, da Henriks børn og eks-kone bliver kidnappet, mens de er under beskyttelse af PET. Statsministeren er i dialog med Det Hvide Hus, som først ikke har tænkt sig, at hjælpe Danmark mod Rusland. Det er nemlig hemmelige spioner, som må have en vigtig forbindelse til Ruslands præsident Sorokin, og så lang tid, at der ikke er en klar forbindelse mellem truslerne mod en dansk folkevalgt politiker, så er der ikke meget, de kan eller vil gøre. Henrik og hans familie er ikke de eneste, som er i farer, og Henrik får på et hængende hår reddet den unge nyuddannede PHD-studerende Serina, der i sin afhandling kommer så tæt på sandheden om Rusland. Henrik og Serina bekæmper og flygter fra de russiske lejesoldater, samtidig med at de gør alt, hvad de kan for at finde frem til Henriks familie, men når de det i tide?

Til sidst stoppede han op og krummede sig sammen for at få vejret, mens hans bryst bankede ud og ind af anstrengelse. Med ryggen op ad dækket på en parkeret Passat satte han sig endelig ned og græd dæmpet.

Inde i kredsen på Christiansborg er det ikke kun den alvorlige sag, med Henrik Foss’ familie, der optager statsministeren og Marie, men også de evige psykologiske kampe de har, som politiske modstandere. Det, at træffe den helt rigtige beslutning i en så svær situation, hvor menneskeliv står på spil, men også at tænke på udfaldet, hvis alting ikke går godt. I bjørnens klør er der udarbejdet en så fin kant og balance mellem det psykologiske spind og krimi scenerne, at jeg som læser forsvinder ind mellem linjerne og har svært ved, at slippe bogen. Det psykologiske spil i at være politiker og kendt, men samtidig også det, at have et privatliv uden for pressens og borgernes synsvide er beskrevet så realistisk, at jeg nærmest får gåsehud. For det at være politiker eller kendt, sådan generelt er ikke så ønskværdig, når man hele tiden skal vende og dreje alle de ting, man gør helt ned i mindste detalje. Mogensens roman er både fiktion og fakta blandet sammen i et spændende plot, som afspejler kampen mellem små og store lande på en så tankevækkende og realistisk måde – for det at være et lille land, er svært når de store lande bokser. Bogens sproglige struktur er holdt i et læsevenligt plan, hvor bogens strukturelt er opdelt i en prolog, 59 korte kapitler og to efterskrifter, der afslutter romanen med en åben slutning. Kapitelinddelingen og sproget i, I bjørnenes klør er så god, at jeg under min læsning hele tiden tænkte – jeg nupper lige et lille kapitel mere inden sengetid, hvor et kapitel hurtigt blev til 12 og klokken blev mange. Som genre er Mogensens bog en spændingsroman, der er spundet sammen på den fineste måde i et psykologisk og politisk spind med mange tråde, som snor sig og rækker langt ud i verden.

I, I bjørnens klør tages jeg med ind i en ikke nærmere bestemt fremtid i Danmark, som ikke virker helt så meget frem i fremtiden alligevel, da politiske diskussioner om Rusland, der inden for de sidste par år har været et topemne inden for dansk og verdenspolitik. Det er ret afskrækkende, at tænke ud i verden og se, hvad magt kan føre til i bestemmelsen over andre lande og dets indbyggere. Mogensen bringer, mig som læser, helt ind i magtens midte, hvor jeg indvies i karakterernes inderste tanker i mange refleksioner lige fra almindelige dagligdags ting til store politiske diskussioner til frygtens lænker over, at ens dybeste hemmeligheder skal komme frem og ud i offentligheden. Karaktererne i, I bjørnens klør er et samsurium af fantasi sammensat med nutidige danske politikere og statsledere. Eksempelvis har den russiske statsleder Sorokin i romanen store karaktertræk med Putin og Venstres formand Marie har sammentræk med Helle Thorning-Smidt, men jeg syntes også, jeg kan se lidt af Mette Frederiksen og andre i Maries karakterrolle. Der optræder ligeledes faktiske karakterer i Mogensens roman, men disse karakterer har små biroller og ingen primærfunktioner i selve handlingen. Det er, noget af det, som er så fantastisk ved litteraturen – at man som forfatter eller at man bare syntes , det er sjov at skrive, så kan man lege med det fiktive sammensat med det faktiske i et frit rum – og det er lige netop det, som fiktion kan, men som egentlig også er at finde i stort set næsten alle romaner mere eller mindre uanset om det er krimi, spænding, eventyr eller fantasy.

”Og at miste magten er det højeste beløb, en politiker kan betale, når vi ser bort fra den sindssyge situation, vi befinder os i lige nu. Jeg siger ikke, at Thorning-Schmidt gjorde det rigtige, jeg siger blot, at nogle gange er det rigtigt at kæmpe for det man tror på, selv om man af den grund må se et nederlaget i øjnene”.

Det er meget længe siden, at jeg har læst en roman, hvor jeg har glemte tid og sted, som jeg gjorde under læsningen af I bjørnenes. Krimiscenerne var noget voldsomme og yderst afskrækkende. Jeg blev ikke helt så fanget af de uhyggelige scener, men af at jeg blev indsluset i det politiske psykologiske spil og detektionen af udspillet af de politiske beslutninger, som tages i forbindelse med Henriks familie efter kidnapningen, men også det politiske spil i beslutningsprocessen i PET, der er underlagt et stort politisk pres. Alt styres fra magtens tinde af de førende politiske partier, og her tror jeg også, at Mogensen viser verden som den rent faktisk er. Peter Mogensen er kendt som embedsmand for Poul Nyrup Rasmussen, kommentator på politiske programmer som eksempelvis Mogensen og Kristiansen, og Tirsdagsanalysen og fra Kraka. Jeg vil ikke gå mere ind i Mogensens personlige virke her ud over lige, at fortælle den lille oplysning om, at Nordisk Film har købt rettigheden til hans bogen. Uhh, det bliver spændene! Da jeg havde fornøjelsen af at møde Mogensen til Blogger-brunch på forlaget, laver jeg snart et lille skriv om denne hyggelige formiddag, hvor I kan læse med om, hvilke planer Mogensen har som forfatter ud i fremtiden.

Featured image

Oprindelse – (Robert Langdon #5) af Dan Brown

Featured image
Featured image

Oprindelse af Dan Brown fra forlaget Hr. Ferdinan. Romanen er på 555 sider og er udgivet i 2017. ⭐️⭐️⭐️ – 3/5 stjerner. Romanen er oversat til dansk af Jakob Levinsen, org. sproget er amerikansk og org. titel Origin. Bogen er læst på dansk og modtaget som anmeldereksemplar af forlaget.

Den smukke og handlekraftige kvindelige museumsdirektør, Ambra, på Guggenheim-museum i Bilbao gør de allersidste forberedelser til fremtidsforskeren og ateisten Edmund Kirschs allerstørste fremvisning af et videnskabeligt fund, som med stor sandsynlighed vil få store konsekvenser for alle religioner og verden som sådan. Alle de store og betydningsfulde mennesker, heriblandt også den kendte symbolforsker professor Robert Langdon, er inviteret til dette særlige arrangement. Sikkerheden på netop denne aften er i top, og kongelige livgarde er ligeledes tilstede, da de skal beskytte Amber, ikke som museumsdirektør, men som prins af Spaniens forlovede. De mange gæster får alle udleveret et særligt headset ved indgangen, så hver og en af gæsterne får deres egen personlige assistent til at snakke om og diskutere kunsten på museet inden Kirschs fremlæggelse. En af gæsterne er sluppet hemmeligt ind på gæstelisten i sidste øjeblik, og han har en særlig mission – han skal standse Kirsch i sin store fremlæggelse inden, han får røbet essensen af sin store opdagelse om ikke kun et, men to af de mest diskuterede spørgsmål i verden – nemlig hvor kommer vi fra, og hvor vi skal hen efter døden. Fremlæggelsen bliver også livestreamet, så alle verden over kan følge med – det hele ender i total kaos, da Kirsch bliver skud foran alle sine gæster og for åben skærm.

Professor Landgon har kendt Kirsch i en del år, da han havde været studerende på et af Langdons symbol kurser. De to har siden hen holdt en jævnlig kontakt, og Langdon kan nu ikke begribe det mord, han netop har overværet. Under sin vandring på museet inden fremlæggelsen bliver han bekendt med, at personen i den anden ende af headsettet er en computer, bygget med den nyeste kunstig intelligens. Under min læsning af romanen blev jeg meget imponeret over supercomputeren og programmet med kunstig intelligens, som Kirsch døbte Winston. Langdon har svært ved, at begribe det, men det ender med, at Kirschs supercomputer redder Landgon og Ambra mere end en gang. Ambra og Langdon stikker af fra sikkerheden og de kongelige vagter med hjælp fra Winston, da de ikke ved, hvem, som har lukket morderen ind på den ellers meget lukket gæsteliste? Det har Ambra egentlig selv, men med besked fra kongehuset om denne tjeneste. Er hendes forlovede med i et komplot sammen med kirken mod Kirch for at forhindrer et af verdens største videnskabelige gennembrud? Ingen af de to kan vide sig sikre, så de flygter med planer om, at offentliggøre Kirchs store opdagelse. Dette er i midlertidig ikke særlig let, da Kirsch har krypteret videoen, hvor opdagelsen bliver fremvist, med et kodeord på syvogtredve tegn, og var Kirschs yndlingscitat, men finder Ambra og Langdon frem til kodeordet inden, at de bliver pågrebet af vagterne, fanget af politiet eller myrdet af morderen, som nu også er efter dem….???

Jeg vil gøre alt i min magt for at finde ud af hvem der står bag det her. Jeg vil ære dit minde, Edmond. Jeg vil finde frem til en måde at få delt din opdagelse med verden på.

Oprindelse er den femte roman med professor Robert Langdon i hovedrollen, hvor Brown denne gang bringer læseren med til Spanien, hvor et diktatur fra fortiden truer med, at skubbe Spanien ud i fortvivlelse. Den spandske konge er dødende, og kongens eneste søn, prins Julian står over for at skulle overtage tronen, men med mordet på Kirch, bliver landet kastet ud i oprør med diverse konspirationsteorier, hvor kongehuset får en stor plads i de offentlige diskussioner. Som altid i Browns bøger er der mange spor, skjulte hemmeligheder, koder og symboler at fordybe sig i. Læsevenligheden i Oprindelse er stor med mange korte kapitler, hvor jeg, som læser hurtigt får et overblik i, hvilken karakter, som kapitlet handler om. Dette er med til, at jeg ikke forvirres under læsningen af, de mange plotskift, som også er med til at øge spændingen. Strukturelt er Browns roman delt i 105 kapitler, hvor jeg skiftevis følger religiøse overhoveder, morderen, prins Julian, og Landgon og Ambra. Sproget i Browns roman er skrevet i et læsevenligt plan, hvor det ellers kan være meget svært, at formidle svære teorier og ældgamle symboler, og det var en sand fornøjelse, at læse med om det naturvidenskabelige og biologiske faktorer, som jeg ellers interesserer mig meget lidt for. Dog blev det alligevel lidt for tørt til sidst. Jeg begyndte desværre lidt at kede mig under de noget lange naturvidenskabelige argumenter sidst i bogen, hvor jeg havde håbet på, at den store afsløring var lidt mere vild og fængende – som den sikkert er for dem, som er vild med det naturvidenskabelige. I slutningen faldt jeg lidt af, men jeg ville ønske, at jeg kunne have holde mig fast, da det alligevel for mig viste en vinkel, som meget vel kunne være en sandsynligt fremtid.

Her i Browns femte Langdon-roman vendes handlingsvinklen og grundstammen i romanens grundlæggende handling noget væk fra den historiske tilgang, som Brown har gjort i sine andre romaner, til det naturvidenskabelige felt. Brown er i mine øjne en mester til at beskrive historiske epoker og begivenheder på en helt særlig måde, og det manglede jeg meget her i Oprindelse. På karakterfronten er strukturen stram, men meget mangfoldig, og følger ligeledes hans andre romaner. Heri mener jeg, at det også her i Oprindelse er professor Langdon og en kvinde – her Ambra – som skal løse mysteriet, men de bliver jagtet vildt af både det spanske kongehus og en lejemorder. I starten introduceres en del karakterer, og det kan være lidt af en udfordring, at holde styr på dem alle sammen. Tematikkerne i Oprindelse er helt klart den evige kamp mellem religion og videnskab, som jeg syntes at Brown får formidlet på en interessant og spændende måde med lejemorderen i hælene. En anden tematik i romanen, som ramte mig, var religionens mange krige, og hvor mange som har mistet livet i kampen for troen frem for at acceptere mangfoldigheden og frisindet for menneskeheden. Denne tematik rammer om endnu mere, da tematikken næsten til alle tider er højaktuel med terror og fremmedhad rundt i verden, hvor anderledsheden desværre ikke altid kigges på med spændende og interessante øjne.

“Vi befinder os lige nu ved et forunderligt vendepunkt i historien”, fortsatte Edmond, “et tidspunkt hvor der synes at være vendt op og ned på historien og intet helt er som vi forestillede os. Men usikkerheden er altid forløberen for mægtige forandringer; forvandling bliver altid indvarslet af opstandelse og frygt. Jeg anråber jer om, at sætte jeres lid til menneskets anlæg for kreativitet og kærlighed, for tilsammen har disse to kræfter magt til at oplyse et hvilket som helst mørke”.

Som ovenstående citat så fint og smukt beskriver, så er det om end også rigtig at kreativitet og kærlighed er to mægtige kræfter, som kan forandre verden. Oprindelse er en god roman på trods af, at jeg manglede Browns historiske univers, og Langdons graven efter ældgamle skatte og skjulte hemmeligheder. Slutningen på romanen havde jeg dog, så slet ikke set komme før til allersidst, og jeg blev meget forbløffet. Det er, som altid, en fornøjelse at følge Langdon i tydningen af gåder og symboler, som der også er rigeligt af i Oprindelse – og heldigvis da. Brown har lagt sig fast på en central karakterstruktur, som følger alle Langdon-romanerne, og jeg savnede her lidt nyt, da handlings strukturen blev en smule for forudsigelig ellers så var det bare mig, der blev væk i at følge kampen mellem det naturvidenskabelige og det religiøse. De to første Langdon-romaner er i min optik de allerbedste, og jeg vil i den nærmeste fremtid kaste mig over dem endnu engang, da de helt sikkert er en genlæsning værd, for de er fantastiske! Og så kan jeg jo da også lige kigge filmene, når jeg altså har læst romanerne først.

Featured image
Featured image

Vinderne er fundet – tillykke! Blev det dig?

Featured image
Featured image

Bøgerne i giveawayen er venligst sponsoreret af Politikens Forlag

I morgen er det jo allerede juleaften, og jeg glæder mig så meget til at hygge sammen med hele familien, som jeg ellers sjældent ser. MEN, det er jo også i dag, at jeg skal finde de tre vindere af bøgerne i bloggens fødselsdags giveaway – nemlig bøgerne At se lyset, Miraklernes nat og Kærlighed for voksne – alle fantastiske bøger! Sent i går aftes startede jeg på at læse At se lyset og hold nu op, hvor er det en god roman. Så fin, sød og sjov, men dog stadig alvorlig med stærke ungdomstematikker! Måske, at jeg læser den færdig allerede i aften, hvis jeg ikke kan stoppe… Da de sidste julegaveindkøb kom lidt bag på mig, så nåede jeg ikke at få taget nogle nye billeder inden, at mørket faldt på og for ikke at vente til i morgen, så har jeg genbrugt et par billeder, men det går nok også denne ene gang.

Tusind, tusind tak til alle jer, som har deltaget i giveawayen og til alle jer som læser med! Mange tak for alle de søde og skønne tillykke- og julehilsner I har skrevet til mig – de varmer hver og én. Uden jer ville det ikke være så hyggeligt og skønt, at skrive og arbejde med bloggen. Det har være rigtig hyggeligt at få et lille indblik i jeres yndlings snacks – og her i julen kan man slet ikke få snacks nok – vel? Jeg kan i hvert fald ikke…. Nå, men jeg har trukket tre vindere, som jeg har fundet ved hjælp af Find en vinder. Vinderne er Sidsel Iben, Mie Højfeldt Kristensen og Michala. Stort tillykke til jer med denne lille ekstra julegave!! Jeg sender straks en mail afsted til jer.

Jeg håber at, I alle får den skønneste lillejuleaften, en fantastisk juleaften med dem I har kær og ikke mindst nogle skønne fridage. Jeg vender tilbage i den nye uge med en anmeldelse og måske et lille skribleri om mine julegave – hvis jeg altså får bøger i nogle af de magiske pakker under juletræet. Min familie har i flere år egentlig ikke ville give mig bøger i gave, da jeg læser dem alt for hurtigt – syntes de…. Men jeg har en lille forudanelse om, at det måske har ændret sig i år – jeg håber i hvert fald. Tak til jer alle igen, og en stort tak til Politikens Forlag!

Featured image