Hidden Figures – En sand historie af Margot Lee Shetterly

Featured image
Featured image

Hidden Figures af Margot Lee Shetterly. Udgivet af forlaget HarperCollins Nordic 2017 på 364 sider. Læst på dansk – Originalsproget er engelsk med titlen Hidden Figures, og er org. udgivet i 2016. Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

I den historiske biografi Hidden Figures – En Sand historie fortæller Margot Lee Shetterly for første gang om, hvordan sorte kvinder fik en enorm og betydningsfuld rolle inden for flyve- og rumforskningen i Virginia i USA fra 1930’erne og helt op til 1980’erne. Racediskriminationen er overvældende at læse om, og det skærer mig dybt i hjertet at læse om, de frygtelige vilkår som afroamerikanske mennesker måtte indordne sig under og tilpasse sig efter. I biografien optræder der mange afroamerikanske kvinder og mænd, hvis betydning for forskningsområderne ikke har været helt ubetydelige, men primært fremtræder fire kvindelige hovedpersoner gennem hele bogen, hvor jeg som læser følger deres udvikling fra barndom til alderdom. De tre af kvinderne Dorothy Vaughan, Mary Jackson og Katherine Johnson, følger hinanden og får ansættelse ved NACA (der sener bliver til en føderal virksomhed, der får navnet NASA ved den nye sammenlægning) inden for den samme årstal i forskellige afdelinger, men de må alle starter, som sorte computer i afdeling Vest, der kun var for sorte kvinder. Den sidste af de fire hovedpersoner er Christine Darden, der kommer til NASA en generation senere, og arbejder videre på projekter og forskningsprogrammer, som de tre andre afroamerikanske kvinder var med at starte op og videreudvikle.

I 1930’erne var det nærmest utænkeligt, at en sort mand eller kvinde fik arbejde som ingeniør eller på anden måde kom i kontakt med den forskningsbaserede verden, så de dygtige og højt uddannede afroamerikanere måtte søge arbejde, som underviser, på de sorte skoler. Men da anden verdenskrig sætter sin begyndelse sendes alle kampklarer mænd ud i krigen, og der er kun kvinderne tilbage til, at overtage mændenes arbejde for, at holde samfundet kørende. På Langley begyndte de i starten af 1940’erne at rekrutterer hvide og sorte kvinder, som computere fordelt på to separate afdelinger. Her blev Dorothy Vaughan ansat på en krigskontrakt, som strakte sig over seks måneder, og hun havde kun meget få forhåbninger om, at kunne forlænge sin ansættelse, hvilket hun dog fik. I denne periode lejede hun et lille bitte værelse, da Langley lå flere hundrede kilometer fra hendes hjem, så kun måtte undvære sine børn. Mary Jackson fik også arbejde som en af de sorte computere i afdeling vest under Dorothy Vaughan. Hun fik senere ansættelse i vindtunnelen under ingeniøren Kazimierz Czarnecki, som hjalp hende til uddannelsen som ingeniør, men det var dog ikke helt uden kamp. Det kursus, som hun havde mulighed for at følge, var aftenkurser, som blev udbudt af det hvide universitet i Virginia, og afholdt på Hampton High School, der udelukkende optog hvide studerende. Mary Jackson måtte søge gennem byrådet i Hampton, og hun fik bevilling til at følge aftenkurserne. Hun blev hermed NASA’s første sorte kvindelige ingeniør.

En lamslået Mary Jackson undrede sig: Var dette, hvad hun og byens andre sorte børn var blevet nægtet i alle disse år? Dette forsømte, antikverede sted? Hun var gået ud fra, at når de hvide gjorde sig så store anstrengelser for at nægte hende adgang til skolen, så måtte den være et paradis. Men dette? Hvorfor ikke kombinere ressourcerne og bygge en smuk skole for både sorte og hvide studerende? Over hele syden opretholdt kommunerne to parallelle og ineffektive skolesystemer, hvor både de fattigste sorte og hvide trak det korteste strå.

Hidden Figures – En sand historie er en historisk bibliografi, som spænder over flere felter af videnskaber. De tre kvinder, Katherine Johnson, Dorothy Vaughn, Mary Jackson og en generation senere Christine Darden, var med til, at skrive historie inden for fly og rumfart, fordi de udførte avancerede beregninger og udformede indviklede ligninger, som gjorde at det lykkedes USA, at vinde kampen mod Sovjetunionen. USA var noget bag Sovjetunionen, men de sorte kvindelige vest computere på Langley arbejdede hurtigt, og USA lykkedes først med, at sende John Glenn i kredsløb om jorden, og få det første menneske på månen, der var Neil Armstrong. Dette er en vigtig brik i vores historiske tidslinje, som jeg syntes har været glemt alt for længe! Shetterly har været gennem et mangfoldigt materiale for, at få de afroamerikanske kvinders betydning frem, og de mange personer og udviklinger inden for luft og rumfart. Dette bevirker desværre også at biografiens indhold indimellem virker lidt rodet, hvor den røde tråd, de fire kvinder, indimellem er svær at finde. Biografiens sproglige plan kan virke lidt tung, men brydes så fint flere gange med fine beskrivelser, der tenderer til de poetiske, som er med til at lette tyngden af alle de faktiske informationer.

Under læsningen af bogen fylder racediskrimination og adskillelsen mellem den hvide heteronormative og den sorte afroamerikanske verden meget, men dog med et glimt af lys og brudte barrierer, da Dorothy Vaughan, Mary Jackson og Katherine Johnson var med til at bryde igennem de tætte og næsten ugennemtrængelige grænser mellem de to parallelle verdener. Langley var dog et af de steder, hvor raceadskillelsen ophørte tidligere end andre steder, da ledelsen her var mere opmærksom på viden, forskning og det at man hurtigt kom frem til de rigtige og vigtige resultater, der også havde stor betydning på det politiske plan. Så skiltene med toiletter til sorte blev pillet ned, men racediskriminationen forgik dog alligevel bare på det lidt mere skjulte plan. Shetterly er i sin bog meget opmærksom på denne racediskrimination, som fylder rigtig meget i biografien, og bliver et meget stort gennemgående tema. Jeg syntes, at det var enormt fængende og spændende at læse om de fire kvinders kampe og succeser, men racediskriminationen fylder langt mere end blot i fremstillingen af kvindernes livsfortælling, hvilket desværre blev lidt trættende i længden.

Raceadskillelsen var den eneste verden, de nogensinde havde kendt til. Diskrimination var den kraft, som fastholdt dem i Newtown, som indskrev dem i Winchester-skolen, som sendte Chrisines forældre til Knoxville College for at blive uddannede frem for University of Tennessee. Det var en diskrimination, som de efterhånden havde lært at forvente og næsten acceptere.

Hidden Figures – En sand historie er en meget omfangsrig bog, og ind i mellem farede jeg lidt rundt, og kørte lidt træt i de mange historiske fakticiteter af propeller, vinger og farthastigheder, samt de mange beskrivelser af flyvere og rumraketter. Efter endt læsning er jeg dog enormt fascineret og forbløffet over, hvor stor omhu biografien er skrevet med og den enorme mængde research, der lægger bag skrivningen af denne bog! Jeg læser kun sjældent biografier, da de er meget tunge og ofte lidt kedelige, men jeg valgte at læse Shetterlys biografi, da de fire afroamerikanske kvinders livshistorie har en stor betydning i vores historie, og giver en ny vinkel på en verden, der ikke alle steder var delt helt så skelsættende op i det dikotomiske forhold sort og hvidt i 1960-1970’erne. Jeg syntes, at det er vigtigt, at anerkende et så stort og godt arbejde som denne biografiske bog indeholder, men også vigtigheden af den kulturelle betydning og forståelsen for vigtigheden af bogens mange faktiske og betydningsfulde data ‘er, om de afroamerikansk kvinders arbejde og forskningsmæssige betydning i og for verden. Jeg var ligeledes inde og se filmen, der er baseret på bogen, sammen med HarperCollins Nordic, og man kan sagtens læse bogen uden at se filmen. Bogen går langt dybere end det er muligt, at få med i en film, men jeg syntes at FOX Studios får hele essensen af biografien fint med i filmen.

Featured image
Featured image

Advertisements

Den inderste fare af Birgithe Kosović

Featured image
Featured image

Den inderste fare af Birgithe Kosović. Udgivet af Politikens Forlag september 2016 på 389 sider. Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

Den inderste fare er den første bog ud af to romaner om den foragtede og forhadte statsmand Erik Scavenius. Det er både en stærk personlig og politisk beretning, som byder på så meget mere end blot historisk og politisk fakticitet. Jeg følger Scavenius fra hans tidlige interesse for politik, hvor han er det nyeste skud og kommende stormand i udengigsministeriet. Ved et politisk sommermøde på Egholm i august i 1905 kommer han for at høre troldmanden Dr. Munch, men samtidig holder han skarpt øje med den noget ældre og anderledes Emma Eliza Benzon, som han nærer varme følelser for. Fru Bentzon er en bemærkelsesværdig kvinde, da hun er meget politisk engageret, og kæmper for kvinders rettigheder og retten til mere egenbestemmelse. Forholdet mellem de to udvikler sig i takt med, at Scavenius’ politiske karrierer positiv udvikler sig, hvor han indtager posten som udenrigsminister allerede i 1909-1910. Anden gang han bliver bedt om, at indtage ministerposten er under første verdenskrig i 1913, hvor han fører de afgørende forhandlinger med Tyskland. Han er en af de storemænd, der er med til at føre Danmark næsten helt ud af krigen ved, at få de krigsførende til at accepterer Danmarks neutralitetspolitik. Dette medførte dog flere ubehagelige scener, da han blev set på med ilde nationale øjne, og han blev beskyldt for at favorisere Tyskland frem for Danmark.

Scavenius takker flere gange nej til at indtage udenrigsministerposten endnu engang ved begyndelsen af anden verdenskrig, men da han ikke ville kunne leve med, at se Danmark blive overtaget af tyske styrker, siger han omsider ja til posten efter megen overtalelse. Det er både personlige og politiske begivenheder i årene fra 1940-1942, som fylder størstedelen af romanens 389 sider. Scavenius kæmper med at få den danske regering til, at gå en smule på kompromis med de tyske forslag, men alle er i mod ham, og han kæmper for at bevare de danske jøders frihed. Trusler og ubehagelige tilråb er her i krigsårene hverdags hændelser, der skræmmer ham og Emma. Mange nationale ildsjæle føler sig forrådt, da de ikke kan eller vil forstå det mål, som Scavenius prøver at nå – nemlig at Danmark kommer nogenlunde helt ud af krigen. Der er desværre ikke megen hjælp at hente fra kollegaerne, da de alle er i mod ham, men alligevel tager han nogle stratetiske beslutninger under mødet med Hitler og det tyske styrer i 1942, som han må forsvarer, da han kommer tilbage til Danmark. Forholdet til Emma skranter, og han har flere affærer med unge kvinder, men da han møder den unge syriske Alice, som også kaldes Ninon, opstår endnu sødere musik og svimlende følelser i Scavenius. Det eneste han ønsker er et liv med Ninon, og han prøver flere gange at lade sig skille fra Emma, men da hun får konstateret en livstruende sygdom, nænner han ikke at forlade hende. Forholdet mellem Danmark og Tyskland skrænter, den danske regering er ved at kollapse og Scavenius’ personlige liv er et kaos. Jeg bliver taget med ud på kanten af vulkanen, hvor katastrofen truer og alle tordner mod Scavenius fra alle verdenshjørner. Romanens sidste sider varsler nye krigsvilkår for Danmark, hvor Scavenius prøver at beholde lidt af Danmarks neutralitets politik gennem forhandlinger med den tidligere politichef i Gestapo, men der er ikke meget håb i sigte.

Snefnuggene var store og lodne. De steg frem i gadelygternes skær under den mørknende himmel og sænkede sig ned overalt som et ulmende tæppe. Med sneen klæbende til hat og frakke og sko stod han på trappen til palæviallen på hjørnet af Østerbrogade og Kristianiagade og krammede pakken ind til sig, mens han kæmpede for ikke at hakke tænder.

I Den inderste fare bringer Kosović mig ikke kun midt ind i de politiske beslutningsprocesser under krigen, men også helt tæt på Scavenius, og de mange ensomme kampe, han måtte kæmpe. Romanen er ikke kun en biografiskroman, men også et meget realistisk og tankevækkende romanportræt, der også skildrer mange historiske begivenheder og store personligheder. Jeg kommer helt tæt på Scavenius, og dette giver en forståelse og et helt særligt, men også meget overraskende indblik i hans bevidsthed og de mange kvaler og problemer, som han må forsøge at løse på egen hånd, da han ikke kan snakke med nogen om riget sikkerhed. Romanens sproglige form er let og forståelig, men dog alligevel ret kompleks på det følelsesmæssige plan. Jeg bringes ind mit i det politiske kaos, men også ind i det kaos som Scavenius føler og mærker i sit indre, hvor der sker en adskillelse mellem krop og bevidsthed, når problemerne tordner i mod ham, og verden syntes uudholdelig. I den første del af romanen er der en del temporale spring, som forstyrre læsetempoet lidt, men samtidig giver et helt indblik på den tidligere udenrigs- og statsminister Scavenius’ liv fra ungdom til alderdom. Plottets tidsmæssige kronologi strækker sig fra årene 1898, hvor han som ung møder Emma første gang til 1942, hvor han som udenrigsminister kæmper for Danmarks frihed.

Kosović skildrer Scavenius, som et helt menneske af kød og blod med masser af varme og tvivl, og ikke kun som den kolde og hårde statsmand, der syntes at være urokkelig og stålfast i sin karakter. Den inderste fare har høstet en hel del kritik i forskellige aviser pga. romanens erotiske elementer og sproglige finurligheder, men jeg mener at det er nogle af de elementer, som giver romanen liv, sjæl og giver et indblik i manden bag maskernes kolde og hårde ydre. Hvis de erotiske scener og private indblik ikke var en del af romanen ville bogen bare være endnu en af de mange faktiske bøger om den tidligere statsmand. Men Den inderste fare er et romanportræt, der giver et realistisk bud på, hvordan Scavenius kæmpede med og mod et indre og ydre kaos. Det som Kosović viser med de erotiske scener er, hvordan sindet søger ro og eskapisme på en og samme tid. Det er i de sværeste og hårdeste perioder i Scavenius’ liv, at Kosović bruger sine særlige evner til at beskrive, hvordan krop og bevidsthed adskilles, når den ydre verdens hårde facts bliver for meget. Denne adskillelse af krop og sind viser en kropsløshed, hvor Scavenius kun falder helt til ro sammen med Ninon, der giver ham et pusterum fra truslerne og den politiske arena.

Tavshed. Ansigterne hang med en blanding af forsagthed og lede, der næsten fik ham til at smile for sig selv; de så ud, som om det var selveste Føreren, der sad foran dem. Skulle man have medlidenhed med dem, sådan en flok fuldvoksne mænd og politiske ledere, der led af komplet begrebsforvirring?

Jeg er egentlig ikke meget for biografier eller biografiske romanportrætter, men da jeg for et par år siden stiftede bekendtskab med Kosovićs prisvindende roman Det dobbelte land, tog jeg chancen med Den inderste fare, der var meget mere end jeg forventede eller håbede på. Jeg har læst mange forskellige fiktions- og non-fiktions værker om anden verdenskrig, men Den inderste fare gav mig et nyt indblik i, hvordan verden måtte have set ud fra en ledende statsmands blik. Jeg venter spændt og ser meget frem til, at læse den sidste bog om Erik Scavenius! Lige nu afholder jeg en fødselsdags giveaway på bloggen, hvor du kan vinde et eksemplar af denne fængende og velskrevede bog, som venligst er sponsoreret af Politikens Forlag. Du kan finde indlægget her.
Featured image

Stille læsestunder – Det lille hus i den store skov af Laura Ingalls Wilder

Featured image
Featured imageDet lille hus i den store skov af Laura Ingalls Wilder fra forlaget <gyldendal 2014 på 238 sider, og er læst på dansk. Originalsproget er engelsk med titlen Little House in the Big Woods fra 1932

Når de satte munden tæt hen til ruden og åndede på den, smeltede rimen og løb i dråber ned ad glasset. Så kunne de se snedriverne udenfor og de store træer, der stod nøgne og sorte og lavede tynde, blå skygger på den hvide sne.

I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om de læseroplevelse, som min datter og jeg havde sammen, da vi læste Det lille hus i den store skov, som er den første bog i den lange serie med Laura og hendes familie, hvor de bor ude i den store skov med de mange vilde dyr. Det er en hjertevarm fortælling, hvor min datter og jeg hengiver os til de mange gøremål i det lille hus, som altid er fyldt med masser af kærlighed og latter, men bogen er også en smule uhyggelig, når de vilde dyr kommer for tæt på familien i det lille hus. Den narrative handling strækker sig over ét lille års tid, og starter med de mange forberedelser til den lange og kolde vinters komme. Romanens handling brydes ind i mellem af små sjove fortællinger om farfar, som far Charles fortæller til Mary og Laura, når aftenmørket sænker sig over den store skov og det lille hus. Det lille hus-serien er kendt som historisk fiktion, men er også en selvbiografisk skildring af Wilders barndomsår i det lille hus i Wisconsin og livet på prærien i USA som nybygger. Bogserien er også blevet filmatiseret, og er herunder kendt som Det lille hus på prærien

Det er med varme tanker og et smil om læben jeg tænker tilbage på de hyggelige læsestunder jeg havde med min mor, hvor vi fulgte eventyrene med Laura og hendes lille familie både i skoven, på prærien og ved floden. Dette særlige rum af fællesskab, stille hyggestunder og de mange rejser til mange mangfoldige verdener har jeg altid protieret højt, og er det vi herhjemme slutter dagen med, imens aftentenroen stille indfinder sig. I december måned startede vi omsider på, at læse om den lille familie i de store skove, og min datter var under læsningen lige så optaget af fortællingen som jeg. Nogle af de ting, som vi snakkede meget om var, hvordan det måtte være at leve ude i den store skove uden tætte naboer og støj fra de mange mennesker og biler på vejen ude foran vores vinduer. Det som Isabel blev mest fanget af var familiens tur til byen, og ved den søde juletid, hvor Laura får sin første rigtige dukke Charlotte.

Sammen gik de gennem det dybe sand hen imod butikken. Det varme sand løb ovenind i Lauras sko. Der var en bred, åben veranda foran butikken. Man kom op på den ad en trappe i den ene ende. Lauras hjerte bankede sådan, at hun næsten ikke kunne skridte fra trin til trin, og hun rystede over hele kroppen. Det var den butik, hvor Far solgte sine skind og købte varer for dem.

Wilders evne til at gengive hele følelsen og stemningen om byens univers med de små butikker er helt fantastisk. Isabel og jeg fortryller os med Laura og Mary ind i oplevelsen, hvor de for første gang er med inde i den mest fantastiske butik, hvor der findes alt hvad et lille pige hjerte kan begære, og meget meget mere. I butikken bytter far Charles sine skind til varer, og mor Caroline får rigtig sukker med hjem, som hun kan sætte på borderet, når der kommer gæster fremfor den brune sukker de selv laver af biernes honning. Isabel syntes, at det var meget spændende at læse om alt det huslige Mary og Laura hjælper med at lave som eksempelvis, når pigerne hjælper med at kærne smør, ryge køddet til vinter, skære græskar og når de hjælper mor med at lave de fineste hatte.

Der er også nogle få uhyggelige hændelser, da det jo ikke var helt ufarligt at bo ude i den store mørke skov, og vi puttede os ekstra langt under dynen ved læsningen om ulvenes tuden i den mørke nat, og da mor og Laura forveksler koen Susie med en bjørn. Under læsningen nød vi begge meget at læse om de mange sange, som far Charles synger imens han spiller på sin violin, men også de små sjove historier han fortæller fra sin barndommen. Det allerbedst var dog at læse om Lauras forventning og spirende glæde til dansen hos farfar, hvor hele familien samles og de smukke kjole blev hentet frem. Det lille hus i den store skov er en skøn fortælling som Isabel og jeg holder meget af, og vi er nu gået i gang med at læse den anden bog Det lille hus på prærien, hvor vi indtil nu har læst de første kapitler om den lille families hårde rejse til prærien, hvor de nær havde mistet hunden Jack, da de skulle over den store flod. Vi glæder os meget til at læse videre om den lille families eventyr, og om det ukendte og farlige liv på prærien.

.
Hvilken bog husker I mest fra barndommen? Hvilket forhold I har til Laura Ingalls Wilders skønne romaner – er I lige så fanget som Isabel og jeg?
Featured image
Featured image