Løgneren – (Eddie Flynn #3) af Steve Cavanagh

Featured image
Featured image Løgneren – (Eddie Flynn #3) af Steve Cavanagh fra forlaget Jentas på 396 sider fra 2019. Bogen er oversat fra engelsk til dansk af Eva Birklund. Org. titel The Liar og udgivet i 2017. Gaveesemplar venligst tilsendt af forlaget
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – 5/5 Stjerner.

Endnu en gang har jeg været på den mest spændende og analytiske opklaringsrejse med Eddie Flynn i hovedrollen! Løgneren er den tredje selvstændige roman med den skurkagtige, men nu forholdsvise lovlige advokat Eddie Flynn. Eddie ringes op en sen aften af Mr. Leonard Howell, der er en gammel bekend af Eddie Flynns “gangster” familie. Mr. Howells datter Caroline er blevet kidnappet af en ukendt gerningsmand, og efter seks måneder nu truer han med at dræbe hende. Mr. Howell ønsker Eddies hjælp ikke kun som gammel ven og advokat, men også særligt fordi, han selv har stået i samme frygtlige situation. Her i romanens første sider binder Cavanagh sine romaner sammen på fineste vis, da læseren i den første roman i serien, Advokaten, følger Eddie i en spændende og nervepirrende jagt for at finde sin datter og straffe dem, som har kidnappet hende. Her i Løgneren sætter Eddie alt ind for at hjælpe Mr. Howell i sagen, som er langt mere kompliceret end han på nogen måde ville kunne have forudset. På vej til Mr. Howells hjem passes Eddie yderlige op af en stævningsmand, som også implicerer Eddies nærmeste afroamerikanske ven dommeren Harry. Sagen med dommeren Harry trækker mystiske tråde, der er vævet ind i sagen med Mr. Howells forsvundne datter Caroline.

Sagen tager drastiske drejninger, da Mr. Howells hus eksplorer i en kæmpe brand i det øjeblik, hvor FBI er ude for at aflevere løsesummen i et skab på byens banegård. Den kæmpe eksplosion sætter yderligere skub i sagen, da den formodede kidnapper slår til på mystiks vis og påstår, at Mr. Howell har dræbt sin egen datter i kælderen – eller FBI tror i hvert fald, at det er Mr. Howell, kidnapperen taler om. Det viser sig, at det handler om en helt anden sag, og at kidnapperen har et hævngerrigt ønske om at straffe Mr. Howell og se ham lide lige så meget, som han selv har gjort. Eddies privatliv truer med at bryde helt sammen, da en ny mand pludselig dukker op i hans tidligere kones liv, men Eddies højeste ønske er, at finde sammen med sin familie igen. Det er bare ikke muligt, da hans arbejde hele tiden udsætter familien for de mest gruelige farer, som kan koste dem livet. Derfor lever Eddies kone og datter langt uden for byen, men kan Eddie leve med tanken om, at miste sin kone og datter på en helt anden måde end det, der er hans drøm? Eddie kæmper hårdt for at redde Mr. Howells datter, men sagen er langt mere kompliceret, da nye oplysninger kommer frem i lyset og forbinder to sager sammen i et virvar af bedrag og misforståelser, der koster menneskeliv.

Han havde bragt minderne tilbage med fuld kraft. Øjeblikkelig blev hun klar over alt det, hun havde mistet. Det var for meget. For meget at miste nogen, igen, på et kort sekund. Hun så den mørke mand i børneværelset, lugtede benzinen og mærkede varmen fra de forfærdelige flammer. Men hun havde lært ikke at stole på sin hukommelse. Der var spøgelser i hendes hoved, og de gjorde nogle ting…..underlige. Hun havde lige fået et kraftigt slag, før det hele skete.

Handlingen i Løgneren sætter sin begyndelse i in medias res, hvor jeg bringes direkte ind i et stormende plot, der bliver mere og mere spændende som jeg vender siderne med ivrige hænder. Romanens temporale tid er sat til den virkelighed, som vi kender lige nu og her med politik, politi, racekritik og ikke mindst fortravlede dage, hvor arbejde sætter dagens kurs, men i en voldsom tragisk gidselsituation, der får mit hjerte til at briste. Den strukturelle opdeling i Cavanaghs tredje roman med Eddie er fordelt på tre dele med 76 meget korte kapitler, så man kan under sin læsning næsten ikke lade være med lige at nuppe et ekstra kapitel eller fire til. Plottet er i Løgneren kronologisk fremadskridende, hvor handlingen sætter sin begyndelse med et lille flashback til en tragisk, men påsat brand i 2002. Til forskel fra de to andre romaner, har denne bog i alt fire af disse små flashbacks, som er med til at give historien et dybere lag, men som også er hele grundstenen i Eddies jagt på at redde Mr. Howells datter og ikke mindst at finde frem til sandheden. Sproget i Løgneren er let og spændingsfyldt, og bogen egner sig så fint til weekendlæsning eller bare aftenhyggelæsning, mens man har benene oppe og en god kop kaffe eller kakao i hånden. Romanens fine og lette struktur med de korte kapitler og siderne med de store bogstaver, men ikke at forglemme den meget spændende handling, gør at romanen føles alt for kort. Cavanagh bliver bedre og bedre til at indbygge forskellige små plottwist i handlingen, som i hvert fald satte mig på opgave under læsningen i, at finde ud af hvem forbryderen er, og jeg gættede endda også forkert et par gange

I Løgneren er Eddie som karakter lige så storslående og fantastik som i de to forudgående romaner. Den psykologiske dybde i hans karakter og hans analytiske evne er, som i de andre romaner, så fint beskrevet og er med til at indfange læseren i et mysterium af løgne, der trådes og væves ind og ud mellem bogens andre karakterer, hvor Eddie på snedig analytisk vis formår at samle alle løgnene til et hele, der i høj grad overraskede mig. Flere af karaktererne har nemlig særlig forviklinger i plottet, og handlingen byder på flere opklaringer, mere dybde og spændende detektioner af flere forbrydelser. Et af romanens mest gennemgående og vigtigste temaer er kærligheden til nærtstående familiemedlemmer, som eksempelvis kone, børn og søstre. Det er nemlig i kærligheden til et andet menneske, at vi kan drives langt ud, hvor vi ikke kan bunde – ja, endda afslutte vores eget liv, når sorgen bliver for mægtig at bære over de kære, som er mistet. Heldigvis går det ikke helt så galt, og Eddie når, som den helt han er, at komme frem lige tidsnok. Et andet tema i romanen er had, som medfører ondskab, der er drevet af kærlighed og uretfærdighed. Som genre hører romanserien med Eddie Flynn i hovedrollen under subgenreformen thriller, der både byder på fart, spændende mysterier og frygtlige tragiske situationer, som Eddie bringer læseren med ind i.

Retssager er en form for psykologisk spil. Anklageren ville stræbe efter at underminere mig og min troværdighed ved enhver given lejlighed. De ønsker at få mig til at betvivle min taktik, gøre mig bange for at stille spørgsmål. Det ville jeg under o omstændigheder lade ske.

Løgneren var alt det jeg håbede på og meget mere til! Det er en fornøjelse at tage med på rejse i Cavanaghs thrillerunivers, og han bliver bare bedre og bedre. Hovedplottet her i Løgneren adskiller sig som sådan ikke i forhold til Cavanaghs to andre romaner, men det dybereliggende plot, der trækker temporale spring 16 år tilbage i tiden er noget nyt og er med til at give romanen meget mere spænding og detektion i jagten på gamle hemmeligheder. Noget af det, som fanger mig allermest ved Cavanaghs romaner er hans måde at opbygge plot og karakterer på, da det ikke er noget, som jeg så ofte støder på. Løgneren blev også kåret, som årets bedste krimi i England sidste år. Hvis vi kigger lidt analytisk, så har begrebet sted en særlig funktion her i Løgneren, da stedet hvor Mr. Howells datter Caroline bliver holdt fanget af kidnapperen har en helt særlig og hjertelig betydning for Mr. Howell. Der er mange plotspor, som skal forenes på romanens sidste sider, hvor også Mr. Howells nye kone har skumle planer, og pludselig ønsker en skilsmisse under sagen, hvor Mr. Howell bliver fængslet for mordet på sin egen datter. Jeg er vild med Cavanaghs bøger, så jeg håber på bog nummer 4 i serien, snart kommer på dansk. Den næste bog i serien hedder Thirteen – The serial killer isn’t on trial. He’s on the jury, som bare lyder vildt god! Cavanagh er lige nu også i skrivehulen, da endnu en thriller er på vej fra hans hånd – uh, jeg kan næsten ikke vente, da jeg slet ikke er færdig med at tage med Eddie Flynn ud på mystiske og farefulde opklaringens mysterier.

Featured image

1. Søndag i advent og Giveaway del 1.

Featured image
Featured image

Nu er den søde december lagt sin stille begyndelse, og der er da også små fine spor af Snedronningens kolde vindpust på græsset, på de nedfaldne gule og brune blade og på bilernes ruder i de stille morgentimer, så mon ikke, at vi kan håbe på, at Snemand Frost kigger forbi i løbet af måneden. I dag er det jo, som I alle nok ved og har ventet på, den 1. December, og det er snart 5 år siden, at jeg valgte at starte min bogblog stille op. Stille har bloggen da også været ad flere gange, meeen lukke ned, det går der mange mange år til, da jeg ikke ville kunne undvære at skrive om de bøger, jeg læser. Jeg elsker og kan nemlig slet ikke undvære det, som læsning beriger min hverdag og mit liv med, og det bedste af det hele er, at jeg kan dele mine tanker og analyser af det, jeg læser med dig! Så først – tak fordi, DU læser og følger med! Tak til de søde forlag og forfattere for at sende min fine og skønne bogpakker. Bloggens 5 års fødselsdag skal selvfølgelig fejres, dog bliver det en lidt anderledes fejring end de fire sidste år, da jeg i år gerne vil prøve noget helt nyt.

I år har jeg nemlig valgt at dele Giveawayen op i 4 dele, så i dag kan du putte et lod i lodtrækningen om, at vinde den 1. bog ud af i alt 4 bøger. Er det ikke bare super hyggeligt? Bogen, som du kan vinde fra nu og ugen frem er ikke mindre en den fantastiske bibliografi om Karen Blixen nemlig den flotte og smukke bog Løvinden – Karen Blixen i Afrika, der er skrevet af den populærere forfatter Tom Buk Swienty. Bogen har fået de fineste og positive anmeldelser, og selv om jeg sjældent læser bibliografiske bøger, så glæder jeg mig meget til at kaste mig over denne bog, der stille står og venter på bogreolen! Meen, det er ikke det hele du kan vinde – med bogen følger der nemlig også den fine bogpose, syet af mig, med den søde og nuttede Marie med fra den klassiske Disney film Aristocats.

Det eneste du skal gøre for at være med i lodtrækningen om Løvinden – Karen Blixen i Afrika og bogposen med Marie fra Aristocats er at skrive, hvad du ønsker dig allermest denne jul i kommentarfeltet her på bloggen, Instagram eller Facebook og synes godt om min side på Instagram og/eller Facebook, så har du ét lod med i konkurrencen. For at deltage i Giveawayen skal du ligeledes være over 16 år og bosat i Danmark, men ellers er der intet andet. Så skynd dig at skrive en kommentar, så er du med i denne uges lodtrækning. Ugens vinder bliver trukket 2. Søndag i advent med hjælp fra en lodtrækningsside, og pakken sendes samme dag eller om mandagen, så du måske kan nå at læse bogen i din juleferie. Den 2. Søndag i advent kommer der, så også endnu en ny chance for at vinde en ny og helt anden bog.

Det er SÅ hyggeligt at krydre de kolde, men søde december-dag med lidt ekstra hygge, så det skal selvfølgelig også fejres, når nu også at bloggen fylder 5 år. Fortiden er jeg i det refleksive hjørne over livet sådan generelt, og hvad jeg skal i fremtiden, og derfor tænker jeg meget på min familie, mine venner og mit aktive liv. Det er vigtigt at elske og værdsætte dem, der står os nære, og give dem vi ikke kender et smil eller et kram med på vejen. Så i år har jeg valgt at forkæle min datter, mor og bedste veninde gennem 30 år med hyggelige december/julepakker. Det er jo ikke gavernes størrelse eller værdi, som betyder noget, men det er selvfølgelig, tanken der tæller. Åh, det er altså bare SÅ hyggeligt! Du ønskes alle og én den skønneste og dejligste 1. December, og jeg håber, at I nyder denne første december dag i fulde drag. Jeg glæder mig til at finde vinderen på søndag og løfte sløret for den næste bog i min fødselsdags/advents Giveaway. Den næste bog er nemlig én af de bedste bøger, jeg har læst. Held og lykke til jer, som er med i denne uge!

Featured image
Featured image

#Bloggeradvent del 2 – 1. Søndag i advent

Featured image
Featured image

I will honor Christmas in my heart, and try to keep it all the year. ― By Charles Dickens.

Jubiii, så er det endelig blevet 1. Søndag i advent, og jeg har glædet mig vildt meget til at åbne min første advents-søndagspakke fra søde Jeanette Irene fra bloggen Jeanetteirene. Det er ved at være over en uges tid siden, at jeg modtog den fine pakke fyldt med spændende små pakker, det sødest julekort og en fin liste med Jeanette Irenes boglige anbefalinger. Der er mange fine anbefalinger med, og en af de bøger, som jeg bare skal læse på et tidspunkt er helt sikkert Hvor der er vilje af Jeffrey Archer. Jeg har hørt meget godt om romanen, der er den første bog i en bogserie, der også er så fine. I pakke nummer et gemte der sig det lækreste hjemmelavet chokoladekonfekt – mums, hvor er de bare gode! Tusind tak for den hyggelige og lækre adventspakke, Jeanette. De lækre chokolade konfekter vil jeg hygge mig med, når jeg skal læse i aften. Jeg glæder mig rigtig meget til næste søndag,hvor jeg kan åbne endnu en fin pakke fra Jeanetter.

Jeg har sendt en fin pakke afsted til Lærke fra bloggen Lærkepigen93, som netop er ankommet i dag! Jeg har lagt syg hele ugen, så jeg har måtte lokke min søde mor til at sende pakken afsted for mig, men det blev først torsdag, men hvor er et godt, at pakken nåede Lærke. Jeg er spændt på om, hun kan lide, det jeg har fundet på! #Bloggeradvent er startet af Jeanette fra Jea’s Blanke Tanker, og er så hyggeligt et lille arrangement! Tak for det, Jeanette. Hvis du vil læse mere om, hvad #Bloggeradvent er, så kan du læse mere om det fine arrangement i mit sidste indlæg lige Her. Jeg glæder mig så meget til at åbne min næste pakke fra Jeanette Irene, og se hvad der gemmer sig i pakke nummer to, som jeg også åbner og viser til jer her på bloggen, Instagram og Facebook næste søndag. Åh, jeg elsker søde december, familiehygge, at værdsætte sine nærmeste og ikke at forglemme hyggelige pakker.

Happy, happy Christmas, that can win us back to the delusions of our childish days; that can recall to the old man the pleasures of his youth; that can transport the sailor and the traveller, thousands of miles away, back to his own fire-side and his quiet home! ― By Charles Dickens.

Featured image

Jubii nu nærmer december sig – I år er jeg med i Bloggeradvent

Featured image
Featured image

The cold seemed less relentless now. The small circle of white light from my bedside lamp and its hint of the dawn to come seemed to drive the worst of the chill away and the hot tea did the rest, as I lay and read further into the life of the young woman in the bravado coat.
― By Jane Lovering

Nu er det snart december, og jeg er begyndt at glæde mig til at se flere nisser, julehjerter, stjerner og alt det, som gør december måned og julen så hyggelig. De sidste år har jeg været med i bloggerhyggen Secret Santa, som Irene fra bloggen Boghunden har stået for, men det ser ikke sådan ud i år. Jeg har i hvert fald ikke kunne snuse mig frem til det, men sidste år fik jeg øje på en anden skøn mulighed for at sende julepakker til en anden blogger i #bloggeradvent, som Jeanette fra bloggen Jea’s Blanke Tanker står bag – tak for det Jeanette! Det er også herfra jeg har lånt det fine billede, der er med øverst og nederst her i mit indlæg, da billedet med #Bloggeradvent er så fint og jule-hyggeligt. #Bloggetadvent handler i al sin herlighed om, at man skal sende fire adventspakker til en anden blogger, der bliver udvalgt ved lodtrækning. Så hver søndag i december kan man, således glæde sig til at åbne hyggelige pakker fra en anden blogger, og herefter skal man dele pakkens indhold, hver søndag på Facebook-gruppen #Bloggeradvent, på bloggen og de sociale medier – åh, det er altså bare så fint.

Da, det godt kan være lidt svært at sende fine pakker til nogle, man ikke kender, så skal alle deltagerne i #Bloggeradvent skrive lidt om, hvad #Bloggeradvent er for en størrelse og et lille præsentations af sig selv. Jeg er så heldig, at det er søde Jeanette Irene fra bloggen af samme navn Jeanetteirene, der skal sende pakker afsted til mig. Jeg glæder mig og ser frem til at åbne en hyggelig pakke hver søndag – Ihhh det er altså SÅ hyggeligt. Jeg skal derimod sende hyggelige adventspakker afsted til Lærke, der har den fine blog Learke93, og jeg er allerede godt i gang med at købe ind, pusle og hygge om pakkerne. Det er jo altid dejligt at få pakker, men der findes nu heller ikke noget så skønt og hyggeligt at give gaver til andre.

Her kommer så lidt om mig, så Jeanette
Irene har lidt at læse om, kigge efter og blive inspireret af:
☃️ Jeg er 36 år, har en datter på 12 år og bor i Fredericia sammen med vores hund, kat og kanin.
☃️ Litteraturelsker og bognørd.
☃️ Min yndlings genre er historiske romaner og klassikere.
☃️ Arbejder i Bog & Ide.
☃️ Jeg elsker gymnastik og har syv gymnastikhold denne sæson.
☃️ Jeg er ret vild med kakaokaffe og chokolade.
☃️ Jeg læser ikke så meget, som jeg gerne ville, så måske en læseplan kunne være en super ide.
☃️ Jeg er vild med at lave puslespil med over 500 brikker.

Ja, som jeg skrev lidt længere oppe, så er jeg godt i gang med at gøre klar, snuse efter søde juleting og bestille fine ting hjem, så jeg snart kan få sendt en pakke afsted til min adventsnisse. Jeg ser frem til at kigge med hos de andre bloggere og se, hvad deres adventsnisse har fundet på at sende afsted. Hvis du også vil kigge med, så kan du i december søge på #bloggeradvent på Instagram og Facebook, så skulle du kunne finde de nyeste billeder og skriverier om eventen. Udover pakkerne til Lærkeirene, så er jeg også næsten færdig med at købe kalendergaver til min datter og mor, så nu skal de bare snart pakkes ind – hele 48 pakker, så det kræver vist rigelig mængder at Matadormix og kaffe, så hyggeligt bliver det helt bestemt. Julegaverne er jeg kun begyndt at tænke på, men det går nok. Jeg når det helt sikkert altsammen inden jul. Er du kommet langt med dine julegaveindkøb?

Featured image
Featured image

Nye bøger (#3 2019)

Featured image
Featured image

“Have you really read all those books in your room?”
Alaska laughing- “Oh God no. I’ve maybe read a third of ‘em. But I’m going to read them all. I call it my Life’s Library. Every summer since I was little, I’ve gone to garage sales and bought all the books that looked interesting. So I always have something to read” ― By John Green.

Efteråret er over os med al sin styrke i vilde vinde og blade, der flyver rundt i en smuk mosaik af farver. Efteråret er for mig lig med hygge og kvalitetstid med mig selv i fordybelsen i litteraturens mangfoldige verdener med en masse varm kakao og chokolade – ikke at forglemme. Efter at jeg er startet med at arbejde i Bog & Ide er mine bogindkøb jo ikke blevet mindre – men det har du nok sikkert allerede regnet ud…. Så nu er det på tide, at jeg igen får vist jer nogle af mine nyeste bøger, hvor nogle af dem også allerede har figureret på min sommerlæseliste. Meningen var jo, at dette indlæg skulle komme kort efter, men jeg rendte ind i ekstra arbejde, og det siger man jo ikke nej-tak til, så min sommer og begyndelse af efteråret har været lidt hæsblæsende – skønt! Så sommerlæselisten har ikke ændret sig det store, men jeg har her de sidste fjorten dag speedet min læsning noget op med bøger lånt på arbejdet og én enkelt e-bog. Men nu til bøgerne, som du kan læse mere om herunder:

🦋 Winnie-the-Pooh’s Little Book of Wisdom- Wise Words from a Bear of Very Little Brain udgivet af forlaget Egmont i 2016 på 64 sider. Da jeg så denne lille skønne bog Winnie-the-Pooh’s Little Book of Wisdom- Wise Words from a Bear of Very Little Brain kunne jeg slet ikke lade være med at skynde mig at klikke den hjem. Bogen indeholder nogle af den sødeste plysbamses bedste visdomsord fra Alan Alexander Milnes fine historier fra historierne om Peter Plys og alle hans skønne venner i Hundredemeterskoven. En lignende bog er også lavet om Plysses viden om kærlighed, som jeg også må have købt hjem på et tidspunkt. Jeg glæder mig meget til snart, at læse den lille fine bog, der i øvrigt har de sødeste og fineste originale illustrationer.

🦋 The Librarian of Auschwitz – Based on the true story of Dita Kraus af Antonio Iturbe udgivet af forlaget Penguin i 2017 på 424 sider. Denne roman af Antonio Iturbe er baseret på en sad historie, der tager afsæt i perioden under anden verdenskrig. Den fjortenårige Dita bliver sammen med sine forældre taget fra deres hjem i Peru og deporteret til den frygtelige fangelejr i Auschwitz. I fangelejren findes der et lille bitte bibliotek eller nærmere en lille bitte samling på i alt 8 bøger, som det har lykkedes fangerne at smugle ind. Disse 8 bøger er lejrens uerstattelige skatte, da bøgerne er med til at give de jødiske fanger en særlig form for eskapisme – nemlig flugten væk fra de hårde vilkår i lejren. Den jødiske leder Freddy Hirsch giver Dita en helt særlig rolle, da hun bliver bedt om at holde øje med og beskytte de uerstattelige bøger. Dita siger ja til at indtage rollen som den hemmelige bibliotekar, og hun ender ikke kun med at skal passe på bøgerne, men også dem, der har lånt og læst i dem! Det er ikke så længe siden, at jeg bestilte The Librarian of Auschwitz – Based on the true story of Dita Kraus, og det er en historisk roman, som jeg ser meget frem til at læse!

🦋 The Colour of Magic – A Discworld Novel (#1 Discworld) af Terry Pratchett udgivet af forlaget Gollancz i 2014 på 242 sider. Der er sikkert mange af jer, som kender eller har hørt om Discworld-serien af Terry Pratchett, og jeg har da også længe haft er langt øje rette mod det næsten uendelige univers, som Pratchett har skrevet i denne serie, der består af i alt 54 romaner. I denne første roman The Colour of Magic introduceres jeg for Discworld-planeten, som er flad og har form som en disk, der bliver båret gennem rummer af fire gigantiske elefanter. I den største by på planeten hyrer den unge og lidt naive Twoflower den kyniske troldmand Rincewind som guide, så han kan finde rundt i byen. Rincewind beordres til at beskytte Twoflower af den ældste aristokrat i byen, men Twoflower kidnappes kort efter sin ankomst og Rincewind kommer på arbejde. Jeg kender ikke ret meget til historien, men det bliver spændende at læse mere om. Discworld-serien betragtes verden over, som noget af det første fantasy, som overhovedet er skrevet. Da bøgerne i serien er mange, så bliver det sikkert også lidt af et års/livsprojekt at få købt og læst dem alle, og netop derfor har jeg valgt at købe bøgerne i de smukke udgaver, som er illustreret af min yndlings illustrator Chris Riddell, og jeg er næsten sikker på, at jeg hurtigt falder ind i illustrationerne og bogens fine sidder.

🦋 Hjertebånd af Hanne Reintoft udgivet af forlaget People’s Press i 2009 på 422 sider. Hjertebånd er en historisk roman, der foregår i tiden efter Karl-Gustav krigene i slutningen af 1660’erne, hvor Danmark måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge til det svenske kongedømme. Jeg kender ikke ret meget til denne tidsperiode, og da romanens handling fangede mig en smule købte jeg bogen, men det er stadig primært på grund af tidsperioden. Romanens handling foregår under og efter krigen, og plottet strækker sig fra en godsejer familie, bonde familie og en præst, der alle sammen er dansksindede i byerne, der nu er under svensk herredømme, men også kun er et mindretal blandt byens indbygger. Som læser følger man, hvordan de forskellige samfundsklasser klarer sig gennem krigens strabadser, når det gælder om overlevelse. Efter krigen skal danskerne nu omstille sig og leve efter den svenske norm og kultur, samt de svenske værdier og regler, der gør at et lille samfund fungere.

🦋 Kvinderne på slottet af Jessica Shattuck udgivet af forlaget Lindhardt og Ringhof i 2017 på 384 sider. Denne roman hører ligeledes til den historiske liga, som jeg har en særlig forkærlighed for. Her i Kvinderne på slottet er den historiske periode under og lige efter anden verdenskrig, hvor læserne følger Marianne von Lingenfels, som er enke efter en modstandsmand, der blev henrettet efter et mislykkede mordforsøg på Adolf Hitler. Efter krigens afslutning i 1945 drager Marianne tilbage til slottet i Bayern sammen med sine børn, og her åbner hun slottet op for modstandsfolk, som søger ly og beskyttelse mod den danske regering, og hun fåret særligt bånd to andre enker og deres børn ankommer, som hun åbner sit hjem op for. Alle fra krigen bærer på skeletter og dybe hemmeligheder, så at skabe tillid og en normal hverdag i krigens ruiner og splittede verdener er ikke let, og det at stole på vildt fremmede mennesker er slet ikke let selvom, at man bærer på næsten de samme sår og skæbner. Jeg har længe gerne ville læse Kvinderne på slottet, så da jeg faldt over romanen til en nogenlunde pris, kunne jeg ikke lade være med at tage den med i kurven til kassen og med hjem.

🦋 Orphans of the Carninal af Carol Birgh udgivet af forlaget Canongate i 2016 på 380 sider. Jeg er bare helt vild med de historiske romaner – det har du sikkert allerede gættet J. MEN, Orphans of the Carninal er dog meget anderledes end de historiske romaner, som jeg plejer at kaste mig over, da Orphans of the Carninal handler om den virkelige kvinde Julia Pastrana, der blev brændemærket som særling allerede fra sin tidlige barndom. Romanens historiske handling tager udgangspunkt i Julia Pastrana og hendes liv som omrejsende artist fra ca 1854. Pastrana sang og dansede i sin optræden, men det var næppe det, som fangede publikums interesse, men nærmere det, at hun var enormt behårede, og nogle af publikummerne gjorde grin med hende, da de syntes, at hun lignede en abe. Jeg er enormt fascineret af Pastrana, men også forarget over omverdens bedømmende blikke for dem, som var og er anderledes. Jeg fik bogen i gave af min Secret Santa sidste jul, og jeg ser frem til at læse Carol Birghs fremskrivning af Pastrana.

🦋 Mænd uden kvinder af Haruki Murakami udgivet af forlaget Klim i 2018 på 210 sider. Denne lille fine bog indeholder syv små noveller, der alle har det centrale fokus at blive forladt. Det er ikke det, at blive forladt som sådan, men mere præcist, når mænd bliver forladt af kvinder. Alle hovedkarakterne i novellerne er mænd, og læseren følger deres rejse gennem forladtheden, ensomheden, identitetskriserne og ikke mindst, hvordan det er at komme videre. Jeg har ikke læst ret meget af Murakami – faktisk har jeg kun for nylig læst <Den mystiske labyrint, som er en meget kort, men lidt underlig og mystisk novelle med fine illustrationer. Så jeg ser frem til endnu er møde med den verdenskendte forfatter. Så håber jeg bare på, at jeg bliver en smule mere begejstret for denne fine novellesamling, som jeg har planer om at læse i november lige inden sengetid. Det passer så fint med en lille novelle, hver aften.

🦋 Skæbne og hævn af Lauren Groff udgivet af forlaget Lindhard og Ringhof i 2015 på 411 sider. I Skæbne og hævn møder læseren romanens to hovedkarakterer Mathilde og Lancelot, som bliver stormende forelsket, da de møder hinanden på Collage. Der går kun fjorten dage efter deres første møde før, de tager den noget vilde og naive beslutning om at gifte sig. Alle kigger efter det unge par med beundring og misundelse selv ti år senere. Som årene går bliver forholdet mellem Mathilde og Lancelot under overfladen noget mere udfordrende, mørkt og kompliceret. Romanen er opbygget som to romaner i én, og da bogen udkom i 2015 havde mange store forventninger, som også blev mere end opfyldt for mange læsere. Jeg glæder mig til at læse Skæbne og hævn, og se om jeg bliver lige så meget grebet af Groffs store bestseller.

🦋 En gentleman i Moskva af Amor Towles udgivet af Politikens Forlag i 2017 på 483 sider. I Amor Towles roman tages læseren med til Moskva i efterdønningerne af den russiske revolution. Romanens hovedperson er Grev Alexander Rostov, som har adelstitlerne hofjægermester og ridder af Skt. Andreasordenen. Han bliver sat i husarrest på et lille værelse øverst på Hotel Metropol, og i 1922 bliver han stillet for ’Hastekomitéen under folkets intendantur for indre anliggender‘, da han har skrevet et farligt digt. Hans husarrest indebærer, at han ikke må forlade hotellet, da han så vil blive skudt ned. Således bliver hans opgave og nye arbejdsvilkår, men også liv at gå til hånde på hotellet. Dette er en helt ny verden for Grev Alexander Rostov, da han aldrig før har arbejdet på denne måde, men kun løftet hænderne for at skrive eller male. Læseren følger den farverige Greve i et nyt liv, som er alt andet end kedelig. Denne roman lyder super interessant, og jeg glæder mig til at læse bogen, hvor jeg også håber på mere viden om Rusland og landets historiske Og samfundsmæssige kontekst.

🦋 Den italienske mester af Tom Rachman udgivet af Politikens Forlag i 2019 på 346 sider. Romanen Den italienske mester er egentlig Rachmans tredje roman, men dette er første gang, at jeg stiftet bekendtskab med forfatteren. Da jeg hørte om Rachmans forfatterskab og denne roman skyndte jeg mig, at købe hans debat roman De ufuldkomne med hjem fra arbejde. I Den italienske mester møder læseren hovedkarakteren Bear Bavinsky, som er en verdensberømt og anerkendt kunstner. Han bor i den skønneste by Rom med sin anden kone og deres lille dreng Charles, men da han forelsket endnu engang lader han sig skille og gifter sig påny. Denne adskillelse mellem far og søn udvikler sig til et identitetstab for både far og søn. I romanen følger læseren både Bavinsky og Charles, hvor Charles kun lever efter at opnå sin fars anerkendelse, men det er svært at gøre den verdensberømte kunstner tilfreds. Men så en dag sker der en altafgørende vending, som kan ende med at splitte det, i forvejen, meget forhold skrøbelige forhold mellem far og søn.

Som det jo oftes er med mig, så ville jeg ønske, at jeg kunne læse alle bøgerne med det sammen, men tiden er ikke helt enig med mig… MEN nu er bøgerne købt og står i mine bogreoler, så der er store chancer for, at de nok skal blive læst. Som noget nyt er jeg ind i mellem også begyndt at skrive mini-anmeldelser på bloggens Instagram profil, som I kan læse med på ved at klikke på et af billederne i ude i siden. Oftes vil anmeldelserne på Instagram være meget mindre dybdegående, men det er også lidt et forsøg på, at jeg kommer til at læse mere og primært bøger, som er læseeksemplarer fra forskellige forlag lånt på arbejdet eller en e-bog, som jeg lige er faldet over. I dag starter Dewey’s 24 hours Readathon, som er et læseevent verden over, men denne gang deltager vi herhjemme heller ikke denne gang. Det plejer at være super hyggeligt, men desværre har vi andre planer denne weekend. Jeg ønsker alle læsere, bogbloggere og alle jer andre en rigtig god læselyst og dejlig lørdag aften. Håber at I alle får et døgn fyldt med læselysten! Jeg vender meget snart tilbage med en ny anmeldelse.
Har du læst nogle af bøgerne på min liste over nye bøger, og hvad synes du i såfald om bogen/bøgerne?

Featured image
Featured image

Livet, du efterlod af Lotte Elmann Wegner

Featured image
Featured imageLivet du efterlod af Lotte Elmann Wegner fra forlaget Montagne på 280 sider fra 2019. Anmeldereksemplar venligst tilsendt af forfatteren.
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – 5/5 Stjerner.

Hun havde forventet af livet, at det ville være altopslugende. At alle brikker ville finde hinanden, samles til et hele, lægge sig for hendes fødder som et blomsterflor af oplevelser, hun kunne plukke alt godt fra resten af livet. En enkelt tidsel ville følge med, det vidste hun, men at det skulle være så mange. Negativt måske. Nu er der kun stilhed på en helt anden måde, end hun havde ønsket for sig selv. Stilhed som i tomhed.

I en lille landsby på Sjælland ligger et nedlagt gartneri, hvor dekadencen og goldheden ikke kun strækker sig langt ud over de mørke marker, men helt ind i menneskerne, som bor i den lille by. I et af de nedlagte drivhuse bor Albert, der er blevet en ældre ensom mand. Stuehuset er fyldt med så mange minder, at han ikke kan rumme eller holde ud at træde ind over dørtærsklen ved hoveddøren, så derfor bor han i drivhuset og lever et meget simpelt liv, hvor hans vigtigste opgave er at vande de mere end tusindvis af georginer, som har en helt særlig betydning. Ni år tidligere var gartneriet fyldt med liv og hårdtarbejdende mennesker. Stuehuset var omgivet af lyde og lugte fra samværet af en lille familie med Albert, konen Nelly og tvillingerne Adam og Suleima. Gartneriet kørte rigtig godt med nogle ansatte, og de mange leverandører, som kom hyppigt, og pludselig blev Nelly syg, men Albert ville ikke se det i øjne – heller ikke, da det var for sent. Nelly dør kort tid efter og tvillingerne, der er som Yin og Yang, bliver der holdt nøje opsyn med af deres lærere Christine. Men det går ikke, og tvillingerne bliver fjernet fra hjemmet og hermed kastebolde i kampen om plads fra institution til institution resten af deres barndom. Det er hårdt at miste ens mor, men da Albert ikke kan komme ud af sorgskallen, mister de også ham. Under min læsning af familiens tragiske situation rammer det mig, som en mavepuster, da sproget samtidig går lige i hjertekuglen og får mine tårer til at trille ned ad mine kinder uden ophør. Kun én gang mødes tvillingerne på en institution, men Adam afviser Sulima, og det rammer hende i hjertet som de skarpeste pilespidse. Da de fylder 18 år er det, for Adam det år, hvor han fravælger livet.

Man siger, at sammenholdet i små landsbyer er stærkest, at alle snakker sammen og har særlige bånd, men dette er mere en fordom end som virkeligheden er. I den lille landsby i Livet, du efterlod kender beboerne rigtig nok hinanden, men alle er ramt af tragedien med Nellys død og tvillingerne. Landsbyboerne forbindes med kolde lænker mod hinanden, som modpoler, der alligevel ikke kan være uden hinanden i et dikotomisk-forbundet forhold. Christine måtte opgive sit job som lærere, da hun ikke kunne eksistere efter at Suleima og Adam var blevet fjernet, men alligevel gjorde hun det bedste, hun kunne. I stedet arbejder hun i byens bagerforretning, men håber og drømmer om et andet liv væk fra landsbyen og sin mand Gert. Åsa, er blevet en kvinde i sin bedste alder, men hun har ikke fået familie eller børn. Hun lever et ensomt liv, men med et særligt afsavn af Nelly, der var den eneste i landsbyen, som bemærkede hende og så noget godt i hende. Åsas vrede har svært ved at komme ud, selv efter 9 år. MEN SÅ sker der noget… En lille familie flytter fra storbyen til landsbyen i håbet om at kunne genfinde livet og ikke mindst kærligheden. Familien består af Cecily og Martin, samt deres datter Anemone. Det lykkelige landliv holder desværre ikke ved, og i starten af bogen indvies jeg som læser i Cecilys og Martins lykkelige skilsmisse med den ca. niårige Anemone som puslespilsbrik. Anemone har en særlige rolle i bogen, da den lille pige får rusket op i byens stille eksistenser – heri særligt Albert, som stille rejser sig fra sorgen og mørkets stillerum, men en dag får byens Campingpladsen en ny gæst. Suleima er tilbage for at finde svar på spørgsmål fra fortiden, men kan hun bære på flere mørke og tunge hemmeligheder, som kommer frem fra skyggernes mørke og ud i det lyse solskin?

Der er år af sit liv, Albert ikke kan huske. De år føles som en uendelig række af dage, der aldrig ændrede og derfor satte sig fast i hans erindring. Dage med det samme mørke. Dage med den samme tomhed. De samme rutiner. Stilhed midt i larmen, som kom indefra.

Livet, du efterlod er anden bog af Lotte Elmann Wegner, og den svære “toer”, som man siger, er aldeles vellykket! Wegners debutroman er Er her nogen?, og står stadig lysende klar i min erindring, og som jeg altid vil bære med mig. Du kan finde min anmeldelse af romanen her. Her i Livet, du efterlod er strukturen fin, let og overskuelig med en prolog, hvor læseren indvies i Alberts sorte kvaler, men også forandringer i en nær fremtid, som lurer lige rundt om hjørnet. Efter prologen går handlingen 7 uger tilbage i tiden, hvor romanens handling starter i mange små kapitler, som er angivet med karakterernes navne, så jeg under min læsning let kunne følge med i, hvilken karakter jeg læste om gennem romanens meget fængende og hjerteskærende handling. Da historien har rørt noget i mig synes jeg, at romanens længde på 280 sider var alt for kort. Jeg ville så gerne læse mere om Cecily, Anemone, Christine, Albert og de andre karakterer i Wegners fine romanunivers. Wegner kan noget helt særligt med sproget, som kom så tydeligt frem i hendes første roman, og her i Livet, du efterlod blev jeg blæst helt bagover. Gennem sproget fremskriver Wegner nemlig alle sine karakterer gennem de menneskelige sanser, følelser og refleksioner på en æstetisk og poetisk måde med sætninger, som er små, korte og klare, men samtidig er så fulde af betydning og mæthed at ordenes enkelte sammensætning rammer så klart og hårdt. Jeg har valgt at bringe tre forholdsvis lange citater fra bogen her i anmeldelsen for at vise, hvor klart og rammende Wegners sproglige kunnen er i Livet, du efterlod. Jeg er stor fan af Wegners måde at skrive på, da det er sjældent, at jeg støder på så fint og indholdsrigt et sprog.

Karaktererne i Wegners roman er på én og samme tid så fine og skrøbelig følsomme at mit hjerte er ved at briste over gang på gang, men karaktererne er også hårde og isende, som om at de er omgivet af en rund mur af sorg og sorte skygger fra fortidens glemsel, der omgiver den lille landsby med knusende styrke lige indt til, Anemone flytter til byen. Wegner kan noget helt særligt i sin måde at fremskrive sine karakterers personlighed på, hvor jeg stille lærer dem alle at kende gennem tanker, sanser og ikke mindst følelser. Det er nemlig i høj grad også læserens følelser, som rammes af empati og medfølelse ikke kun over Alberts situation, men også Christines, som er så hård ved sig selv ved en nagende samvittighed over at måske have gjort det forkerte. Også Åsa er kompleks, da hun er ensom og altid har følt sig forkert, og så er der ikke mindst Cecily, som kommer i krise, da hendes mand har fundet en anden, og hele hendes liv splittes til atomer, hvor hun for alt i verden ønsker en “lykkelig” skilsmisse, men der skal sluges en hel del kameler i kampens hede. I Wegners roman er der flere tematikker på spil, men særligt sorgen sættes i kontrast og modspil til lykken, og kampen for at bryde fri og komme videre i livet uden at hænge for meget fast i fortiden. En anden vigtig tematik er kærligheden mellem forældre og børn, og mellem mand og kvinde. Hvorfor går et ægteskab i stykker, og hvorfor er løsningen på ægteskabelige problemer ofte at købe en hund, få et barn mere, købe et hus, tage ud på store realiseringsprojekter eller…? Som genre hører Livet, du efterlod under socialrealismen, da Wegners skildringer er så rammende realistiske, men også har sociale forhold, når samfundet svigter familier, der rammes og knuses af sorg og hjemløshed.

Til sidst spurgte Suleima ikke mere. Albert forstod jo godt, hvor svært det var. Men han havde ikke noget valg. Han åbnede øjnene og så ind i et mørke. Lukkede dem og blev blændet af sin sorg. Der var ikke noget midt i mellem. Lidt efter kom Christine. Livet har druknet dig, sagde hun til ham. Hun sagde så meget, og det meste hørte han ikke. Men de fire ord satte dig fast i hans bevidsthed. Det var ham. Han eksisterede ikke. Var druknet. Ude af stand til at være noget for nogen. Det var ikke hans skyld. Han tænkte på ordene, de gange han var indlagt. Højt arbejdspres, stress måske. Depression, sorg og skyldfølelse, tilføjede de. Det var ikke nogen god kombination. Jeg er druknet, sagde han, og de nikkede, som de forstod.
Det gjorde de ikke.

Jeg har længe ventet på, at Wegner skulle udkomme med sin anden roman d. 26 april i år, og det har bestemt været hele ventetiden værd! Livet, du efterlod er nemlig alt, hvad jeg håbede på og meget mere til, da Wegner, som nævnt et par gange nu, kan noget ganske særlig i sin måde at få sine historier frem og ind i læseren på. Min postulering af Wegners kærlighed og sorg-tematikker i romanen er at lysne op for den manglende kommunikation mellem ægtefæller, men også til naboerne, veninderne og børnene. Kommunikation og dét rent faktisk at kunne tale sammen er særlig vigtig i en tid, hvor alting går så forvirrende og fortumlende hurtig. Husk dine nærmeste – uden dem ville livet være tomt, kedeligt og uden indhold. Jeg har nu læst Livet, du efterlod hele to gange og lige pt. er jeg ved at lytte romanen på Bookmate under mine skønne gåture med hunden. Ved hver læsning får jeg noget nyt med mig, og måske at Livet, du efterlod bliver én af de romaner, som jeg vil genlæse hvert år, og bogen vil følge mig for altid gemt i mit hjerte – meget tyder på det! Det har taget mig ganske lang tid at skrive denne anmeldelse, da romanen er så god og har så meget på hjerte, at jeg er bange for ikke at få alt det med, som jeg synes er SÅ relevant, og jo netop er det, som jeg gerne vil dele dig. Så min anmeldelser er, jeg ved det godt…, lige lang nok, men begrænsningens kunst er svær. Livet, du efterlod får mine allervarmeste anbefalinger med på vejen, så hvis du skal læse bare én bog mere dette år, så lad det være denne, og jeg kan næsten love dig, at du bliver ramt på følelserne, empatien og refleksioner over livet, når du indvies i den stille eksistens i den lille landsby og dens få, men særlige beboer.

Featured image

Søvnen og døden af A.J. Kazinski (Bentzon #2)

Featured image
Featured imageSøvnen og døden af A.J. Kazinski (Bentzon #2) fra Politikens Forlag på 491 sider fra 2012. ⭐️⭐️⭐️ – 3/5 stjerner

I Søvnen og døden bliver kriminalbetjent Niels Bentzon endnu engang kastet ud i et spændende og farefuldt mysterie, hvor han ikke kun skal bruge sine evner som politiets bedste gidselforhandler, men også sine analytiske refleksive mindset. Søvnen og døden er andet selvstændige bind i serien med Bentzon i hovedrollen af A.J. Kazinski, og du kan læse min anmeldelse af den første roman Den sidste gode mand lige her. Jeg vil ikke gengive hele handlingen fra første bog, men kun det vigtigste, som er Bentzons skilsmisse med Kathrine, der er udsendt med arbejdet til Afrika. Bentzon skulle have være rejst på ferie ned til Kathrine, men han lider af en frygtelig angst for at flyve, så da Bentzon ikke formår at rejse på Kathrines ultimatum resulterer, det i en skilsmisse. Under efterforskningen af en lang række mord på tværs af verdens grænser møder han forskeren Hannah Lund, der lever et stille liv i sorg. Om det er Bentzons møde med Hannah eller om, det er fordi, ægteskabet med Kathrine ikke kunne holde til mere er ikke til at sige. Her i anden roman er Hannah og Bentzon blevet gift og flyttet sammen i en stor lejlighed på Islands Brygge på Amager. En noget hurtig og vild beslutning, men set i lyset af de voldsomme hændelser, de begge var igennem, i første bog, kan de hurtige beslutninger forklares med, at det er vigtigt at leve i nuet. Søvnen og døden sætter sin begyndelse på vildeste vis, da Bentzon bliver tilkald som forhandler, da en ung kvinde er ved at hoppe ud fra en høj bro ved Københavns banegård. Bentzon har altid reddet alle sine selvmordstruede, men denne gang skal det gå anderledes. Den unge kvinde er ikke kun bange og omtåget, men også helt nøgen. Hun er meget påvirket af stoffer Bentzon ikke kender, og han gør alt, hvad han kan for at redde hende, men den unge kvinde springer i døden.

Det sidste ord, Bentzon udtaler til den unge kvinde var “hvis du springer, så springer jeg efter dig”. Denne sætning hjemsøger Bentzon gennem hele romanen, og han er slet ikke i tvivl om, at det ikke var et selvmord, men at der gemmer sig dybe hemmeligheder bag den unge kvindes flugt i døden. Den unge kvinde er Dicte van Hauen, 21 år og levede det hårde liv som balletdanser på det Kongelige teater. Samtidig med at Bentzon drukner sig i efterforskningen, kæmper Hannah sin egen imaginær kamp i en retssag, hvor forsvar og anklager kæmper mod hinanden om at finde frem til, om Hannah skal fortsætte sin graviditet eller ej. Hun er så bange for, at hendes ufødte børn får samme lidelse som hun, nemlig en enorm høj intelligens. Hun vil ikke kunne overleve at miste endnu et barn. Bentzon tror, at Hannah er ved at forlade ham, og han fatter ikke mistanke til, at hun er gravid. Parallelt med plottet om Bentzon og Hannah følger jeg som læser også den unge Silke, der er indlagt på børnepsykriatisk afdeling, da hun er gået ind i sig selv og ikke taler med omverdenen. Hun var vidne til mordet på sin mor, og Silkes far, Adam Bergman, arbejder med hemmelige og ulovlige midler, der kan hjælpe ham med at komme i kontakt med de døde, så den han sender ind og ud af døden kan få bragt en besked igennem til ham om, hvem der har myrdet hans kone. I forsøget på at finde sandheden om mordet, og hvem morderen er, dræber han Dicte flere gange og genopliver hende, men efter tredje forsøg bliver han lidt for uopmærksom og Dicte flygter. Da Adam ser Dicte springe ud fra broen starter jagten på hans næste offer.

Det er det samme hver gang. Han vil ikke presse mig. Han vil ikke få mig til at føle at jeg gør noget forkert. Han arbejde på min selvtillid. Det er den han tror den er gal med. Men også dér tager fejl.

Der er mange plotspor og veje her i Søvnen og døden, hvor Kazinski leder sin læser gennem et spændingsfyldt plot, og der er bestemt ikke sparret på de vilde scener. Bentzon er selv nået ud til kanten, hvor livet virke meningsløst. På trods af de mange plotspor og karakterer, som kommer ind og ud af romanen, hjælper bogens struktur og opdeling sin læser fint på vej. Romanen er opdelt i tre dele, som hver indeholder kapitler, der starter fra 1, og herefter fremadskridende kronologisk med dag, tid og sted. Hver af de tre dele ‘Blodets bog’, ‘Sjælenes bog’ og ‘Evighedens bog’ starter med bibelske citater, som sætter referencerammen om hver del på fineste vis. Romanens handling strækker sig over en lille uges tid fra mandag til mandag, og det virker rigtig fint, da man som læser ikke roder rundt i dage og temporalitet generelt. Sproget i roman er flydende og fin, men der kommer også en del fagudtryk og tilbageførelse til den græske antik. Grundsubstansen for handlingen bygger på intertekstualitet fra blandt andet Platons bog Faidon, der er skrevet som dialoger mellem Platon og Sokrates om, Sokrates’ forløb under retssagen for blasfemi, som ledte til hans død. Dialogerne mellem Platon og Sokrates strømmer ud fra diskussionerne om liv og død, men især sjælen har en særlig betydning. Ud over de intertekstuelle referencer til Platon, er der også en del referencer til Bertel Thorvaldsens relieffer ‘Natten med sine børn’, som helt præcist er Søvn og Død, og samlet forbindes de sammen til en spændende handling her i romanen. Under og efter min læsning af Søvnen og døden blev min interesse for den græske antik genskabt, og jeg drømmer nu om lidt mere tid i døgnet, så jeg også kan få tid til at læse noget mere af Platon og Sokrates.

En god psykologisk spændingsroman går man aldrig helt galt i byen med, og mit gensyn med Bentzon var både spændende og ret interessant, men handlingen blev lidt for langtrukken ind i mellem. Som læser bliver man indført i den græske antiks store tænker, som nævnt ovenfor, men det kan godt virke lidt langhåret, at blive komme igennem de mange henvisninger til Platons bog ved Dicte, Bentzon og Hannah. Jeg tænker Søvnen og døden som genre mere er en psykologisk spændingsroman end blot en spændingsroman til dels på grund af de mange refleksive elementer og begrebsapparat i forhold til døden, sjælen og livet, også særligt med baggrund i båden Bentzons personlige fald, hvor han næsten når at ramme bunden, men også i Hannahs imaginære monolog mellem forsvar og anklager. Romanens yderligere tematikker er udover døden og sjælen også kærlighed, venskab og familie, der alle kredser om de to førstnævnte tematikker. Romanens handling kunne sagtens tages lige ud fra vores prosaiske hverdag, og det gør handlingen rammende og relevant særligt i forhold til, hvor hurtigt tragedier videreformidles i diverse medier. Selvom at det, af personlige grunde, var hårdt at få et gensyn med Bentzon og Hannah, så var det nu meget hyggeligt at vende tilbage til Kazinskis karismatiske karakterer og hele det narrative univers. Jeg synes dog, at Hannahs monologer til sidst bliver en smule søgt, men som trods alt bindes fint sammen med Platons Faidon og hele den overordnede tematik om livet efter døden og sjælens videre rejse mod det uendelige univers.

Mørk stof. Tunge øjenlåg. Hun åbnede øjnene. Fra mørke til mørke. Hun forsøgte at bevæge sig, men hendes ben sig, men havde ikke kræfterne til det. Både ben og arme var låst sammen med noget der måske var plasticstrips.

Det har været noget af en lang rejse, jeg har haft ved genlæsningen af Søvnen og døden, da romanens handling vakte så mange minder frem fra min første læsningen i efteråret 2015, som var den hårdeste tid i mit liv, men nu her fik jeg endelig genlæst/lyttet romanen færdig fra start til slut. Kazinski tager store, men eksistentielle emner op og ind i mellem kan handlingen virke lige utopisk nok, men det var nu et skønt gensyn alligevel, og jeg er rigtig glad for, at jeg også har læst denne roman i serien. Søvnen og døden var mit tredje gensyn med makkerparret Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich, der skriver under pseudonymet A.J. Kazinski, da jeg nu har læst de første to bind og så bind nr. 5, som er den sidste og afsluttende roman om kriminalbetjent og gidselforhandler Niels Bentzon og Hannah Lund, hvor af sidstnævnte fangede mig fra start til slut. Min plan er helt sikket, at jeg skal læse de sidste to romaner i serien og forhåbentlig snart, da jeg allerede er kommet til at smug læst en lille smule i bind tre Den genfødte morder, og den lyder til at tage sin læser med på en spændende og medrivende detektions rejse. Mine tre anmeldelser af Kazinskis romaner kan du finde under fanen Anmeldelser. I min anmeldelse her af Søvnen og døden har jeg prøvet at adskille mine minder fra romanens handling her i genlæsningen, selvom det sikkert ikke har været helt muligt, men nu efter en pause fra universet glæder jeg mig meget til at gemme mig fra verden i Kazinskis trygge, velkendte og spændende romanverden.

Featured image