Damen i den Grønne dragt af Anja Duna

Featured image
Featured imageDamen i den grønne dragt af Anja Duna fra Forlaget Skrivetid på 196 sider – udgivelses år 2015. Anmeldereksemplar fra forfatteren

Stamgæsterne på den Gule Café er gået sammen i et komplot ikke kun for at redde cafeen, men også for at redde det liv som de har kært. Cafeen er kørt økonomisk i sænk, og ejeren har ikke andre muligheder end at gå med på stamgæsternes plan. Damen i den grønne dragt bor på den anden side af vejen, og er ligeledes en af stamgæsterne, men på sin egen stille læsende måde. Hun kommer alle dage på cafeen, hvor hun læser hele dagen, og når hun går hjem, læser hun indtil, at hun går i seng. Damen i den grønne dragt lever af sin afdøde fars store formue, så hun behøver ikke at arbejde for at tjene penge. Hun bruger alle sine vågne timer i litteraturens mangfoldige verdener, og kender ikke meget til virkligheden uden for bøgerne. Stamgæsternes plan med at snyde Damen i den grønne dragt til at skrive under på skødet af cafeen lykkedes, og en helt ny verden åbnes for dem alle.

Damen i den grønne dragt opdager snart komplottet, og hun beslutter sig for at gå all in i forsøget på at redde Den Gule Café, men det var bestemt ikke det stamgæsterne havde i tankerne. Da Damen i den grønne dragt aldrig rigtigt har taget del i den virkelige verden, så bruger hun det, som hun har lært af de mange bøger, som hun har læst. Som læser følger jeg interessant med i, hvordan denne omvendte og kvindlige Don Quixote gebærder sig blandt stamgæsterne, hvor kommunikationen mellem dem ofte mislykkedes eller misforståes. Hun lader ikke bare det hele stå til, men tager på mange forskellige kursuser i madlavning, dekorering og kommunikation, men uanset hvor hårdt hun prøver, er de tidligere stamgæster og nu medarbejdere ikke lette at stille tilfredse. Omvendningerne i deres hverdage er mange og store, og de lulles stille ud af den trygge hule, som skæve eksistenser.

At stamgæsterne var overrumplede, havde damen så evigt ret i. Men aldrig havde hun gættet, hvilken gru deres stivbede ansigter udtrykte. heldigvis gik damen tideligt og lod for første gang andre lukke biksen. Så de kunne alle blive hængende og fordøje de barske nyheder over fadøl og jordmoderkaffe.

Damen i den Grønne dragt er en fin lille roman, men med et meget vigtigt budskab. Det har taget mig lang tid finde de helt rigtige ord til, at beskrive romanen, da bogen indeholder mange vigtige elementer af den menneskelige tilværelse hos de skæve og svage eksistenser, der kan relateres til vores samtid. Romanens korte kapitler leder mig hurtigt gennem handlingen, hvor jeg ofte blev opslugt og havde svært ved at slippe bogen igen, da jeg ivrigt fulgte stamgæsternes forvandling. Sproget er let og flydende uden mange omsvøb eller poetiske vendinger. Denne form for sproglig ligefremhed skærper fokus mod romanens meget realistiske samfundsforhold, og sætter karakterernes udvikling i centrum. Man kan syntes, at det liv som stamgæsterne lever, i starten af romanen, er sørgeligt og trist, men det er intet mindre det liv, som de elsker og ikke kunne tænke sig anderledes, før at de kan se deres egne forandringer i slutningen af bogen.

Karaktererne i Damen i den Grønne dragt har en psykologsik dybde, der er helt gennemført, og jeg undres ofte, under læsningen, hvor meget det lykkes Duna at få beskrevet i linjerne på romanens få sider. Karakterernes navne, som Hansi-på-hovedet, Petter den Heldige og Klare Karla, passer helt unikt til deres personlighedstræk og position i romanens samfund. Ind i mellem bliver handlingen desværre for langtrukken og tung, og jeg tabes lidt i svinget. Særligt er det, når Damen i den grønne dragt forsvinder sporløst, da hun ikke kan se sit nederlag med Cafeen i øjnene. Som genre hører Damen i den Grønne dragt til i socialrealismen under subgenreformen kollektivroman. Grunden til, at jeg placerer roman under den kollektive subgenreform er, at centrum for romanens handling er stamgæsterne, som en gruppe af individer, der er under en dannelsesrejse. Dog er det unikke ved Dunas roman, at det ikke kun er én enkelt eller få, men alle karakterer, der hver især kommer ud på deres egen individuelle rejse.

Damen blev på sin bænk godt gemt under dynen. Hun lod, som om hun ikke var en del af verden, og verden ikke var en del af hende.

Damen i den Grønne dragt er en realistisk og samfundsrelevant, men også humoristisk roman, hvor jeg nysgerrigt følger karakterernes udvikling fra at være skæve og svage eksistenser til almene samfundsborger med et nyt liv, som de til sidst kommer til at holde meget af. Denne roman er den første inden for genren, der i den grad har fanget mig. Jeg er normalt ikke meget for at læse dannelsesromaner som fx Lykke Per, da jeg ofte finder dem kedelige og langtrukne, men jeg blev meget overrasket under og efter endt læsningen af Damen i den Grønne dragt. Romanen har til dels en åben slutning, og jeg håber at der på et tidspunkt kommer en fortsættelse, da jeg er meget interesseret og fascineret af Dunas skrivemåde og karakterer, som fx Damen i den grønne dragt, men også af det nye projekt, som romanen afsluttes med de første spæde stik til.

Featured image

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s