Nye bøger (Nye bøger 2017 #5)

Featured image
Featured image

My books hold between their covers every story I’ve ever known and still remember, or have now forgotten, or may one day read; they fill the space around me with ancient and new voices.” – By Alberto Manguel

November måned lakker mod enden hurtigere end jeg kan følge med. Vejret er blev koldere og mere vådt i det, og himlen bliver mørkere og mørkere jo nærmere vi kommer årets afslutning. Det er nu tiden til ekstra hygge med en god bog under lune og uldne tæpper, men også massere af kakao og chokolade til aftenhyggen. Julepynten skal meget snart frem, men først venter en gang rengøring, så det regner jeg med, at fordrive tiden med i weekenden. Har I fået julepynten frem endnu? Der er nu en måned lille måneds tid siden, at jeg skrev om mine nye bøger sidst, og nu er jeg igen klar til, at vise og fortælle lidt om, de bøger som jeg har købt her i november måned. Jeg har dog ikke køb så mange bøger denne måned, og det er kun blevet til fem styks plus et par andre bøger, der er lidt mere julet, og som jeg glæder mig til, at læse i december måned. I starten af december kommer der et lille indlæg om min decemberlæsning, og måske at I får lyst til, at læse med – så sig endelig til. De fem bøger, som jeg har købt denne måned er:

🍁The Book of Lost Tales 1 (The History of Middle-earth #1) af Christopher Tolkien & J. R. R. Tolkien.
🍁A Wrinkle in Time (Time Quintet #1) af Madeleine L’Engle & Anna Quindlen.
🍁Det gyldne kompas (Det gyldne kompas #1) af Philip Pullman
🍁
Silas Marner: The Weaver of Raveloe af George Eliot.
🍁Frihed (Dagkalender 2018) af Paulo Coelhoe.

Jeg ved ikke om, I helt har opdaget det – men jep, jeg har igen fået et lille flip med at købe serier, men dog ikke er helt så overvældende i sideantal, som de bøger jeg viste i sidste indlæg, så der er håb for mig endnu. Planen er den, at jeg de næste måneder køber en eller to af bøgerne i hver serie, da jeg så snart vil have samlet dem alle tre. Det er ved at være lidt tid siden, at jeg så et billede af bøgerne i serien The History of Middle-earth af J. R. R. Tolkien på Instagram, og jeg blev helt fortryllet, og dem måte jeg bare eje, så nu er samleriet begyndt. J. R. R. Tolkien er fortællingernes mester i episk forstand, og denne samling er revideret med noter og udgivet af Tolkiens tredje søn Christopher Tolkien. Jeg har købt den første bog The Book of Lost Tales 1 (The History of Middle-earth #1), og denne er starten på en samling af Tolkiens tidlige skriverier med de mest fortryllende eventyr om Middel-earth, hvor serien består af i alt 13 bøger. Denne eventyrlige og spændende samling af bøger danner og ligger baggrunden for Tolkiens episke krigsværk The Silmarillion og senere Ringenes Herre -bøgerne, der er den trilogi, som Tolkien er allermest kendt for. Jeg kender ikke så meget til The Book of Lost Tales 1 udover, at jeg introduceres til Middle-earth, men jeg er sikker på, at jeg bliver fanget, da Tolkien altid har meget at byde på i sine mesterværker.

Den næste bog er A Wrinkle in Time af Madeleine L’Engle & Anna Quindlen, som ligeledes er den første bog i en serie på fem bøger. Her følger jeg Meg og Charles Wallace, der rejser mellem tider og steder for at redde deres far Camazotz. Temporalities begrebet udvides og grænserne mellem fortid, nutid og fremtid bliver trancendente og luftige. Serien lyder til, at være rigtig spændende og alene denne første bog har solgt over 6 millioner eksemplarer verden over siden 1962, så jeg ser meget frem til, at starte på denne første bog i serien, men det bliver nok først efter, at jeg har afleveret mit speciale i det nye år. Da jeg så den fine udgave af Frihed (Dagkalender 2018) af Paulo Coelhoe, kunne jeg ikke lade være med at købe kalenderen. Det er så smuk en kalender med mange flotte illustrationer og citater fra Coelhoes bøger. Jeg glæder mig så meget til, at bruge denne smukke kalender til små ting jeg skal huske og små noter. Der er to kalenderdage på hver side, så der er desværre ikke den vilde skriveplads, hvis man som mig ikke kan stoppe, når skriveriet først er startet, men det er en så smuk og fin kalender til, at skrive de allervigtigste ting i. Jeg glæder mig til, at komme i gang med at benytte Frihed så snart, at den sidste dag er vendt i dette år.

Philip Pullman skriver på eventyrlig vis, og hans allerstørste litterærer bedrift er trilogien Det gyldne kompas/His Dark Materials, som også blev filmatiseret tilbage i 2007. Da jeg var så heldig, at kunne købe His Dark Materials fra Folio Society med de smukkeste sorte bøger med guldskrift og gyldne grafiske illustrationer, stadig indpakket i original emballage nogenlunde billigt kunne jeg ikke sige nej, så de kom hjem på min reol for et par år siden. Jeg har dog ikke kunne nænne, at læse dem endnu (eller haft så meget tid), så da Gyldendal udkom med serien på dansk for ikke så længe siden, besluttede jeg mig for at købe den første bog, Det gyldne kompas, i serien. Planen er da også, at jeg køber de to sidste bøger i trilogien og selvfølgelig bogen Forestillinger om Støv 1 – La Belle Sauvage, der er en prequel serie His Dark Materials, som egentlig er hele årsagen til, at jeg overhovedet køber bøgerne på dansk. Jeg er nemlig ikke så god til, hvis bøgerne ikke passer sammen i størrelse og udgave, men så kan jeg også passe ekstra godt på Folio udgaverne. Da jeg, hverken har læst bøgerne eller set filmene, glæder jeg mig rigtig meget. Jeg har med vilje holdt mig langt væk, når min datter har sat dvd´erne på, da jeg absolut vil læse bøgerne først, men vi skal nu nok få set filmene sammen en dag.

Den sidste bog, jeg har med i denne omgang er Silas Marner: The Weaver of Raveloe af George Eliot, og passer perfekt ind i min Wordsworth Classics Collection ved siden af mine andre bøger af Eliot. Der findes virkelig mange klassikere fra Wordsworth, og jeg køber jævnligt et par stykker en gang imellem, men jeg har bare ikke været så godt til, at huske at få dem med i mine indlæg om nye bøger, da de straks er blevet sat ind til min lille voksende samling. Da jeg også har denne boglige filmatisering stående bland mine dvd´er, så er jeg nødt til læse Silas Marner: The Weaver of Raveloe særligt inden, jeg går i krig med Middlemarch, som er noget af en murstensroman. Har I læst nogle af Eliots romaner? Nu har jeg vist ikke mere på hjerte for denne gang, men jeg vender snart tilbage med en anmeldelse af den noget så spændende afslutning på Bentzon-serien i bogen Miraklernes nat. I må alle have det rigtig godt, og nyde, de resterende dage af kolde november.

Har I fået købt nogle spændende bøger her i november? Eller gemmer I dem til ønskelisten til jul?

Featured image
Featured image

Advertisements

Skønne oktober!

Featured image
Featured image

Indlæget indeholder anmeldereksemplar.

“I’m so glad I live in a world where there are Octobers.”
― By L.M. Montgomery

Det er ved, at være tid til noget nyt på bloggen – syntes I ikke? Noget, der også fortæller lidt om, hvad jeg laver, når jeg altså ikke lige læser og skriver anmeldelser. Jeg vil gerne fra nu af og i tiden frem lave en månedlig opsummering om de bøger, som jeg har læst i den forgangene måned, men jeg vil også fortælle lidt om, hvad jeg ellers tuller rundt og laver. I løbet af 2017 er det ikke blevet til ret mange læste bøger, så det håber jeg på, at kunne rette lidt op på inden, at 2017 udløber. Der er da også sket en hel masse i oktober, som har lettet meget og mit generelle overskud er ved at være tilbage på toppunktet, som ellers nærmest har været ikke-eksisterende i mange af årets måneder. Oktober har på så mange måder været helt fantastisk, og så har jeg læst nogle fantastiske bøger. Så her kommer min første månedlig opdatering, og jeg håber, at I vil læse med.

Efteråret er kommet, og den hyggelige tid til varm kakao, chokolade og andre lækkerier er så skøn. Bladene på træerne har skiftet farve, og jeg kan blive helt fortryllet af den smukke natur på Fredericia vold, når jeg har været ude, at gå små turer i weekenderne. Oktober måned har også været måneden, hvor jeg har fået brugt utallige stearinlys, drukket uendelig mange kopper kaffe, kakao og te, og læst nogle skønne bøger. Jeg nåde kun op på fem læste bøger i oktober på trods af, at der var Dewey’s 24 Hour Readathon, der blev afholdt den sidste weekend i efterårsferien. Jeg fik da læst en masse sider til det hyggelige læsemaraton, men jeg blev bare ikke færdig med to af bøgerne, og er heller ikke blevet det endnu, men det når jeg helt sikkert i løbet af november. Jeg har også leget lidt med, at lave videoer og lægge musik på, og det blev til en lille forvisningsvideo af Ivy og blæksommerfuglen, som er nederst på siden. De fem bøger, som jeg har læst i oktober er:

📚Mumitroldene og tilværelsens gåde af Jukka Laajarinne fra forlaget Eksistensen
📚Ivy og blæksommerfuglen fra Politikens Forlag
📚Det sorteste hjerte af Ulrik Langen fra Politikens Forlag
📚The Girl Who Drank the Moon af Kelly Barnhill fra forlaget Piccadilly.
📚Caraval af Stephanie Garber fra forlaget Turbine

Månedens korteste bog:
Det er helt klart den søde og fine eventyr- og malebog Ivy og blæksommerfuglen af Johanna Basford, som Politikens Forlag har været så søde at sende til mig. Det er så fint et eventyr med de smukkeste illustrationer lige til at farvelægge på hele 110 fortryllende sider. Du kan læse min anmeldelse af bogen, hvis du klikker på titlen med den blå skrift, så leder linket dig ind på anmeldelsen.

Månedens længste bog:
Månedens længste bog er helt klart Caraval af Stephanie Garber fra forlaget Turbine på 413 sider, og er også et anmeldereksemplar. Det var en roman, der på magisk vis tog mig med storm, og jeg blev fortryllet af Garbers evne til få viklet plottet så fint sammen med uhygge og mord i det magiske spil.

Månedens mindst spændende bog:
Alle fem bøger har været skønne og spændene, så her kan jeg ikke sætte en bog på denne måned.

Månedens bedste bog
Det er helt er Mumitroldene og tilværelsens gåde af Jukka Laajarinne fra forlaget Eksistensen, som jeg også har modtaget som anmeldereksemplar. Det er én af de bøger, som jeg nok aldrig kan læse nok gange, da det er en bog, hvor Laajarinne bringer mig dybt ind i Mumidalen og alle de små væsner, som er i Tove Janssons eventyrlige fortællinger.

Oktober måned har for mig været måneden, hvor alting så småt er ved at falde på plads. Indimellem sker det, at verden bliver for meget, hvor alt presser sig for meget på, og hvor det bliver umuligt, at overkomme hele verden på én og samme tid. Det lidt trælse er så bare, at verden ikke står stille bare fordi, at jeg syntes, at det bør verden gøre – men et eller andet sted, så er det nok også meget godt. I midten af oktober er jeg blevet raskmeldt igen, og er ved at komme rigtig godt i gang med mit speciale, som jeg har måtte udskyde en del måneder. Der har været mange ting, at tumle med blandt andet er min datter blevet diagnosticeret med ADHD, og det har krævet nogle små ændringer i vores hverdag, men ikke meget. Jeg syntes generelt, at det er vigtigt at få italesat emnet om børn med ADHD, da det jeg oplever er, at det tit er noget man ikke snakker om, og at børnene bliver anset som dårligt opdraget eller bare er uartige, hvilket ikke på nogen måde er virkeligheden. Derfor har jeg her valgt, at være åben og fortælle om det. Herhjemme har jeg valgt en strategi, hvor diagnosen og hele polemikken omkring “sygdommen” nedtones, da jeg tror på, at ADHD-hjerner er nogle gangske særlige af slagsen. De er enormt kreative, meget kunstneriske, empatiske, sportslige, sproglige, matematiske og utrolig glade. Jeg har valgt, at se diagnosen som en styrke, og i øvrigt har det jo heller ikke ændret det mindste på, hvordan min datter er – det er bare de voksne, som skal lære lidt af hendes verden for, at kunne forstå, hvordan hun tænker og agerer. Skolen har på alle måde hjulpet og hjælper med at Isabel for den bedste skoledag.

Gymnastiksæsonen er i fuld gang, og i denne sæson har jeg syv fantastiske hold, der gør at mit overskud i hverdagen stiger, og det er altid en fornøjelse, når klokken står på træningstid i de forskellige sale og haller rundt i kommunen, hvor jeg træner lige fra børne- til voksenhold. Det er så skønt og dejligt, at få rørt kroppen og grinet en masse! Skønne oktober er nu allerede gået og en ny måned er startet. November måned bliver omend (forhåbentlig) lige så god og nok også bedre end oktober, da jeg skal ud og lege lidt julemand, da jeg skal have købt firetyve pakker til min datters julekalender – uhh det er så hyggeligt at købe, pynte og forberede pakkerne. I november satser jeg også på, at få skrevet rigtig meget på specialet og læst en masse spændende, magiske og lækre bøger. Jeg skal også have bestil en lille julebog eller to hjem til december måned, så bøgerne kan nå at komme i tide.

Har du fået læst nogle skønne bøger i oktober? Og skal du, som jeg, på udkig efter hyggelige bøger til den skønneste december, som venter lige om hjørnet?

Featured image

Caraval (Caraval #1) af Stephanie Garber

Featured image
Featured image

Caraval af Stephanie Garber er udgivet af Forlaget Turbine i 2017, og er på 413 sider. (org.titel er Caraval, org. sproget er engelsk og org. udgivelses år er 2017). Bogen er oversat til dansk af Anne Krogh Hørning. Anmeldereksemplaret er venligst tilsendt af Forlaget Turbine

En krop, der ikke rørte på sig, et hjerte, der ikke slog, øjne, der ikke så… Husk, det er kun et spil…

Den nu unge Scarlett har siden barnsben skrevet mange breve til den legendariske Mester Mr. Legend for, at få ham til at komme til Øen Trisda, så hende og hendes søster kan få en mulighed for, at se og opleve det magiske spil Caraval, og glemme den hårde verden som de levet i, for en stund, men hun venter forgæves, da intet svar kommer tilbage. De to søstre, Scarlett og Donatella Dragna, har levet et liv styret af frygtens lænker siden, at deres mor på mystisk vis forsvandt sporløst, da de var helt små. Med et ændrede livet så for de to piger, og deres far gik fra at være kærlig og omsorgsfuld til, at forvandlede sig til et monster. Kort før at Scarlett skal giftes med en ukendt greve vendes deres verden på hovedet, da hun pludselig modtager en glitrende og fortryllende invitation til spillet fra Mr. Legend. Spillet Caraval spilles nu kun på en magiske ø efter en dramatisk episode i et tidligere spil. Scarlett er nu i oprør, da ægteskabet med den ukendte greve er hendes og søsterens eneste udvej, som kan lede dem fra deres tyranniske far til et liv i tryghed. Scarlett tvivler, og opgiver gerne sine barndomsdrømme om det magiske spil for, at beskytte sin søster, og tage hende med væk fra øen, men Donatella er ikke enig. Donatella har lagt en snedig plan, hvor hun får hjælp af den unge matros Julian, og de bedøver Scarlett og sejler afsted mod den magiske ø, men under rejsen til Caraval bliver de to søstre skilt ad.

Scarlett og Julian ankommer til den magiske Ø, og finder ud af at spillet er langt større og endnu mere magisk, men også langt farligere og blodigere end som så. Deltagerne er nøje udvalgte af Mr. Legend, og kun dem som har en særlig billet kommer ind. Scarlett er Mr. Legends æresgæst, men er blevet inviteret sammen med sin kommende forlovede, og da han ikke er med, så må Julian nu indtage denne rolle, da de er bange for, at det ikke kan få lov til at være en del af spillet. De får den første ledetråd på værelset, og dermed et skridt nærmere for at løse gåden og vinde præmien, men det eneste Scarlett ønsker sig er, at finde sin søster. Dog er alt er ikke som det ser ud til, da Scarlett opdager, at det ikke kun er hende, som leder efter søsteren, da Donatella er årets mysterium. “Find Mr. Legend og du finder pigen” lyder gåden. Efter at Julian og Scarlett har været død, i bogstavelig forstand, i et døgn, får Scarlett nu ekstra travlt med at finde sin søster, især da hun opdager, at hendes far og ukendte forlovede pludselig er ankommet for at tage dem med sig hjem. Den ellers hårdfine grænse mellem fantasi og virkelighed bliver under spiller transcendent og næsten opløst, hvor jeg følger i Scarletts mange pinsler og mørke magiske oplevelser gennem bogens flotte og magiske sider.

Frygten skar igennem Scarlett i toner af kviksølv. Hendes hørelse var næsten lige så sløret som hendes syn, men hun var ret sikker på, hun kunne høre på pigen, at det nærmest var det, hun håbede på. Noget surt og muggent og brændt boblede op gennem Scarletts hals – smagen af død.

Caraval af Stephanie Garber er en af de mest magiske og spændende bøger, som jeg længe har læst. Romanen indeholder mystiske gåder, mord, magiske karruseller og ikke mindst kærlighed og opofrelse for den, man elsker allermest i verden. Caraval hører som genre under fantasy, men er også en Young Adult roman med et tvist af kærlighed. Romans mysterier og mange labyrintiske gange bragte mig under læsningen ind i en magisk verden, hvor jeg lod mig flyde med af et funklende og smukt sprog, der på én og samme tid var så rammende og billedeligt, at romanens handling for mig blev endnu skarpere, uhyggeligere og endnu mere fantastisk. Romanens strukturelle opdeling er på i alt 42 kapitler plus en epilog, der er inddelt i 8 dele, som er illustreret på smukkeste vis. Caraval har utallige illusoriske elementer og magiske spind, som et spindelvæv med mange snore, hvor jeg ofte, som Scarlett, kom til at undres over grænsen mellem hvad der var virkelighed, og hvad der var fantasi, og hvad som var en del af spillet. Noget af det mest magiske ved Caraval-spillet er, at det er en hel magisk verden med mange verdener i sig med slotte, grotter, tårne og skjulte stier under den magiske by, der bliver præsenteret som et enormt teater med balkoner, hvor deltagerne herfra drager ud på teaterets uendelige mange scener, der nettop er denne Caraval-verden.

I Caravel-verden er dag byttet om til nat, og spillet kan kun spilles om natten, hvilket implicit syntes at være med til at få alle deltagernes mørke og egoistiske sider frem på nær hos Scarlett, som vil gøre alt i verden for at redde sin søster. Temporaliteten i Caraval er flygtig og flydende, hvor intet helt står stille på noget tidspunkt. Karaktererne er så levende og har så mange psykologiske dybder, at jeg næsten overvældes af at føle og lurer deres interaktioner og handlinger. Man kan sige, at det er begge søstre, der er romanens hovedkarakterer, men jeg vil sige, at det alene er Scarlett, der er bogens primære hovedkarakter, da hun i plottet er den mest aktive, hvor den mystiske Julian også indtager en del af pladsen. Han er klart den mest betagende og mystiske karakter, da han slet ikke, er den han giver sig ud for at være, som mange andre deltagere i spillet. Bogens mange sproglige og billedelige elementer gør, at jeg får en helt unik synæstetisk rejse gennem hele romanen, hvor jeg særligt følte, mærkede, lugtede og så med Scarlett under spillets mange facetter. Tematikkerne i Caraval er mange som eksempelvis kærlighed, opofrelse, illusionen mellem fantasi og virkelighed, og ikke mindst, hvad et spil kan gøre ved os mennesker.

Vandet begyndte nu at bruse bag hende. Hun vidste ikke, om det betød, at der var andre vej. Hun hadede at skulle gå fra Julians lig – han fortjente så meget mere end at blive efterladt i en grotte – men hvis hun skulle redde ham, blev hun nødt til at afslutte det her og finde Tella, så hun kunne vinde ønsket.

I Caraval bragte Stephanie Garber mig ind i en magisk verden med overdådige og smukke kjoler, mystiske gåder, mord og spænding lige til sidste side, og endda længere end det! Selv, da jeg troede at handlingen var slut, blev jeg selv fanget i illusionen, og bragt med videre til en åben slutning, der lover mig nye magiske gåder, fantastiske oplevelser i Caravel-verdenen og nye eventyrer med Scarlett, Julian og Donatella. Garbers magiske skriblerier bragte mig ikke kun til Caraval, men også helt ind i spillet, hvor jeg nærmest følte mig som en medspiller, som sad på skulderen af Scarlett og heppede på, at hun ville finde sin søster i tide før alle andre. Jeg blev nærmest fortryllet fra bogens første side af det smukke kort over Caraval, som jeg har studeret mange gange under læsningen. Jeg glæder mig SÅ meget til, at anden bog i serien udkommer – så det må meget gerne være snart – tak.

Featured image
Featured image

Nye bøger (Nye bøger 2017 #4)

Featured image
Featured image

She thought of the library, so shining white and new; the rows and rows of unread books… – By Maud Hart Lovelace

Nye bøger er altid lykken for mig, og jeg kan da heller ikke helt lade være med, at købe en masse af dem! Det er ved, at være længe siden, at jeg har vist jer mine nyeste bøger frem, så jeg tænkte, at det var på tide. Jeg har droppet, at skrive i overskriften, hvilke måneder, som jeg har købt bøgerne i, da jeg ikke længere rigtig kan huske, hvilken måned at jeg købte de forskellige bøger i. Nogle af dem har jeg nemlig købt for mere end et par måneder siden. En af mine lidt ældre nyindkøbte bøger er My Lady Midnight af Cassandra Clare, som er den første bog i serien The Dark Artifices -A Shadowhunters Novel fra Forlaget Margaret K. McElderry. Jeg havde egentlig planer om, at læse hele serien, men jeg nåede aldrig helt dertil på grund af min sygemelding, og så mistede jeg læselysten og overskuddet. My Lady Midnight handler om den unge Skyggejæger Emma, som sætter sig for at opklare mordet på sine forældre og hævne tabet af sine forældre. Hun og makkerne, Julian Blackthorn skal lære at bruge sin fornuft frem for hjertet, hvis de sammen skal bekæmpe og optrævle et gigantisk dæmonisk plot. Når jeg læser om bogens handling lyder, det som en meget spændende roman, og jeg håber, at jeg får læst bogen og resten af serien selvfølgelig på et tidspunkt. Den næste bog er den smukke udgave af Jane Eyre af Charlotte Brontë fra forlaget W – A White’s Fine Edition, som jeg har kigget længe efter, så da jeg tilfældigt faldt over bogen på tilbud, skyndte jeg mig at klikke dem hjem fra England.

Det hænder, da også ind i mellem at jeg tuller ned i min lokale Bog&Ide, hvor de også har nogle ret lækre tilbud. Da jeg fornylig var forbi butikken, og de søde ekspedienter, fandt jeg Dræb ikke en sangfugl af Harper Lee og Butcher’s Crossing af John Williams fra forlaget Lindhardt og Ringhof. Jeg har læst Dræb ikke en sangfugl, som jeg vist lånte på engelsk, men jeg har så længe ønsket mig den danske luksusudgave, som nu er min. Butcher’s Crossing kender jeg ikke så meget til udover, at det er en historisk roman, der handler om Will Andrews, der i 1873 opgiver sine studier på universitet Harvard, og havner i en lille udkants by i Kansas, der hedder Butcher’s Crossing. Han bliver ven med Miller, der er én af de mange rastløse og penge mindede mænd i byen, hvis eneste tanke er, at tjene hurtige penge. Miller fortæller om en stor bisonflok langt væk i en dal i Rocky Mountains i Colorado, som ingen før har draget til. De to mænd rejser sammen med to andre mænd til dalen, og det bliver noget af en begivenhedsrig rejse. Da de kommer frem til dalen møder de et syn, som overvælder de fire mænd. Det lyder også, som en spændende bog, som jeg glæder mig til at læse. Jeg har jo igangsat noget af en læseudfordring – nemlig Rory Gilmore Reading Challenge, og da jeg ville kigge lidt mere på Brødrene Grimms eventyr, hvor af et par stykker figurerer på listen kunne jeg se, at jeg manglede eventyret om Snow White and Rose Red, så derfor købte jeg eventyrsamlingen The Complete Fairy tales of the Brothers Grimm fra forlaget Wordworth, som både er meget smuk og var meget billig i forhold til bogens mange sider. Jeg har også købt en anden eventyrlig samling – nemlig 1001 Nats eventyr fra forlagt Lindhardt og Ringhof, da det er så smuk og magisk en bog, at jeg slet ikke kunne lade være.

En af de bøger som jeg også har fået købt hjem er The NeverEnding Story af Michael Ende fra forlaget Penguin, som fik jeg anbefalet af en god veninde. Det er en rigtig vigtig bog i forhold til forståelsen af fantasy-genren, som sådan, så denne måtte jeg eje til senere læsning, når jeg er færdig med, at skrive mit speciale, som jeg har fået udsat til aflevering i det nye år. Lige for tiden er jeg ret betaget af serier, så da jeg faldt over den historiske Poldark serie, så måtte jeg prøve at købe nogle af bøgerne hjem. Serien består af i alt tolv bøger, der oprindeligt er udgivet fra 1945 til 1953, hvor forfatteren så vendte tilbage til serien, og de sidste bøger blev udgivet fra 1973 til 2002. Jeg er startet med at købe de første fem bøger, som er Ross Poldark, der dækker årene fra 1783-1787, Demelza, som dækker årene fra 1788-1790, Jeremy Poldark, der dækker årene fra 1790-1971, Warleggan, som dækker årene fra 1792-1793 og The Black Moon, der dækker årene fra 1794-1795 – alle bøgerne er skrevet af Winstob Graham. Alle bøgerne i den udgave, som jeg samler på, er udgivet af forlaget fra forlaget Pan Books. Den første bog i serien handler om Ross Poldark, der er på vej hjem til England efter krigen. Men da han kommer hjem ligger alt, hvad han forlod i ruiner, hans far er død og hans forlovede Elizabeth, der troede at han var død under krigen, er nu forlovet med hans fætter. Det er så ledes ikke let, at være hjemkommen soldat på nogen måder. I bøgerne følger jeg Poldrak familiens skæbner og liv. Det lyder til, at være en virkelig spændende serie, som også er blevet filmatiseret af BBC. Nu mangler jeg så bare, at købe de sidste syv romaner – og altså at læse de første fem. Jeg vil rigtig gerne i gang med at læse en længere serie, hvor alle bøgerne er udkommet, men jeg kan, i tiden, ikke rigtigt tage mig sammen, men det håber jeg på, at jeg snart kan.

Det var så mine nye bøger for denne gang. Jeg har kun to nye bøger tilbage, som jeg ikke har vist her, og dem gemmer jeg til det næste indlæg, jeg laver om nye bøger. Jeg elsker, at købe nye bøger og drømme om, hvilke spændende eventyrer og historiske tidslommer, de gemmer på og venter på at afsløre for mig. Jeg håber, at I alle har det rigtig godt, og at I får læst og hygget med en masse gode bøger her i efterårets mørke aftener.
Har I fået købt nogle spændende bøger? Eller er I begyndt, at skrive bøgerne på ønskesedlen til jul?

Featured image
Featured image
Featured image

Ravnenes hvisken – (Ravnenes hvisken #1) af Malene Sølvsten

Featured image
Featured image

Ravnenes hvisken af Malene Sølvsten er udgivet af Forlaget Carlsen i 2016, og er på 706 sider. Bogen er modtaget af Forlaget Carlsen, som gave til Bogbloggertræf 2016.

Livet har ikke været let for den kun sytten årige Anne, som blev efterlad som spædbarn, og har derfor boet på flere institutioner og i flere plejefamilier, end det kan tælles på to hænder, i et lille område i Nordjylland. Hun er ikke en helt almindelig pige, da hun har en helt særlig evne. Hun ser andres fortid gennem syn, som kan ramme hende, hvornår det skal være, men ikke nok med synskheden, så er hun også særlig følsom overfor andres følelsesmæssige tilstande, som hun kan aflæse i folks auraer. Hun bor i den lille by Ravnssted i en lille lejlighed med sin ny funden ven – kæmpe hunden Monster. Bogens handling begynder den første skoledag, hvor hun starter i 1. B på gymnasiet. Anne er lige ved, at komme for sent til den første time den første dag, da hun gennem flere nætter plages af et gammelt syn om en ung pige, der en mørk og stjernefyldt nat bliver myrdet i en skov, men det mærkeligste er at morderen skriver et underligt tegn på ryggen af den rødhårede pige. Hvem er denne pige, og hvorfor bliver mareridt ved med at forfølge hende?

Til Annes store forbløffelse, bliver hun, ikke som sædvaneligt, klassens mærkelige pige, men bliver tilsluttet af den smukke og noget lækre Mathias og den excentriske Luna. De opbygger et fortroligt venskab, men verden er ikke helt som den ser ud til, og jeg bliver sammen med Anne introduceret til andre mystisk og spændende parallelle verdener. Luna stammer nemlig heller ikke fra en helt almindelig familie – hendes familie er hekse og Mathias er ikke kun en ung fyr, men også en demigud. Annes mareridt kommer tættere og tættere på, og en morder er nu på spil i den lille by endda blandt de unge rødhårede piger. Pludselig forenes Annes mareridt fra fortiden med nutiden, og bliver et truende element for byen og de omkringliggende byers unge piger. Anne har gennem livet kun haft én trofast ven, Arthur. Men som det skal vise sig, så er han heller ikke af denne verden, da hun er en af de eneste, som kan se ham. Ikke nok med at Anne skal kæmpe med kommunes mange forbud og påbud, så ændres hendes verden sig radikalt. Gennem Lunas forældre erfarer hun, at hendes forældre at efterladt et hus til hende, som hun egentlig først kan overtage, når hun fylder atten, men med lidt hjælp på kommunen fra Benn, Lunas far, får hun lov til, at flytte ud i huset, Odinshøj, som ligger meget kort fra Lunas hjem. Anne flytter sine sparsomme ting ind i huset, og fra da af tager handlingen fat, hvor Anne nu hvirvles ind i en verden af halvguder, asatroende, magiker, genfærd, hekse og demiguder. Men Anne skal passe på, da morderen langt fra er færdig med at huserer i gaderne, men hvad er morderen ude efter – hende?


Den tætte fysiske kontakt mellem os lod mig mærke hans følelser voldsommere, end jeg nogensinde før havde mærket nogens, og selvom jeg ikke så konkrete billeder fra hans fortid, så følte jeg hans enorme viljestyrke. Jeg var paralyseret af hans stærke følelser, og et øjeblik lå jeg helt stille.

Ravnenes hvisken af Malene Sølvsten er en dansk fantasy, der tager afsæt i den nordiske mytologi som overgang mellem vores reelle- og den magiske verden. Jeg er sådan generelt meget begejstret for nordisk mytologi særligt i fantasy romaner, så jeg skulle selvfølgelig også læse Sølvstens roman, som jeg så gjorde i sommers. Sølvstens roman har fået mange gode anmeldelser med på vejen, og jeg havde nok sat forventningerne for høj, da jeg ikke helt er så begejstret her efter endt læsning. Romanens plot er spændende med uhygge og mord, men handlingen trækkes flere gange i langdrag, og jeg blev under læsningen ofte utålmodig for at kommer videre med, at fange morderen, men jeg syntes også at demigude dimissionen med nærmest total udødelighed var alt for overdrevent. Bogens handling og mange sider blev for tunge og læsningen trak i langdrag, men romanens strukturelle inddeling er rigtig god på de 706 sider, som er delt i fem dele med i alt 43 kapitler, der i høj grad er med til, at lette læsevenligheden betragteligt.

Karaktererne i Ravnenes hvisken er mange, og de fleste bruges kortvarigt, men kommer igen flere steder i bogen. Anne, Luna og Mathias er klart de karakterer, som får den mest indgående behandling og plads, hvilket giver god mening, men mange af de andre karakterer, som gennemstrømmer romanen bliver ind i mellem lidt for meget og og lidt for overfladiske, som eksempelvis Elias, Aella og Arthur. Der var dog også karakterer, som helt tog fusen på mig, og det var virkelig fedt! Min ynglings karakter i Sølvstens roman er helt klart den store hund Monster, og jeg blev meget trist, da han pludselig løb væk fra Anne, og der gik alt for længe før, at han kom hjem igen. I Ravnenes hvisken er der flere parallelle verdener, som Sølvsten i høj grad forbinder til vores verden gennem Anne, og det kan være at det hele kommet til at gå op i bind to eller tre, men her i første bog i trilogien er de mange verdener meget forvirrende, så det er lidt ligesom om, at kanten af et fint puslespil er lagt, men at jeg mangler mange brikker fordelt ud over den store flade, hvor plottets mange brikker ikke endnu kan forenes i et større hele.

Vagten på Frank’s slæbte sig afsted, og jeg fik næsten tårer i øjnene, da Milas stak mig en pose madrester, jeg kunne tage med hjem til Monster. Jeg tog posen med, hvis han nu skulle dukke op. Men da jeg havde sagt farvel til Frank, som drønede af sted i sin veteranladvogn, og Milas, der skulle hjem til familien, og jeg stod alene og låste min cykel op, vidste jeg, at Monster ikke ville komme tilbage. Følelsen af at blive forladt ramte noget dybt i mig.

Da jeg holder meget af dansk fantasy, som tager afsæt i den nordiske mytologi og runer, så har jeg jo læst en del romaner herom, og jeg kan ikke lade være med at få et deja-vu under læsningen af Ravnenes hvisken til et univers, som jeg har læst mange gange og kender så godt – nemlig til Helle Rydings trilogi Morganas kilder, hvis første bog hedder Den sorte ravns forbandelse. Nogle af de Deja-vu, som jeg havde under læsningen var blandt andet, at Anne blev efterladt som spædbarn pga. en forbandelse, hvilket hovedkarakteren Elisa også blev i Rydings trilogi, samt at begge karakterenes mor hedder Thora, som også i begge romaner bliver holdt fanget i en parallel verden med nærmest umulige muligheder for at komme væk i live. Ravnenes hviskener en god og solid roman for mig, men hverken mindre eller mere. Jeg er helt sikker på, at Sølvsten har helt styr på sit univers i og omkring Ravnssted, men hun vil bare så gerne så meget på én og samme tid, som desværre spænder lidt ben i det samlede univers. Jeg er ikke helt sikker, at jeg læser videre i serien – det må tiden vise.

Featured image

I døden og videre af Jacob Kokkedal (Den trofaste Bror #1)

Featured image
Featured image

I døden og videre af Jacob Kokkedal er udgivet af forlaget Ulven og Uglen i 2016, og er på 478 sider. Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

I landet Ushulash kommer ondskaben snigende med en styrke, der ikke er set i over 300 år. Alle skygger truer med at bringe ondskaben ind i selv de mindste byer, hvor de gruelige onde trænger ind i de små hjem. Magiens Strømme mærker ondskaben vokse, og gennem et magisk netværk kaldes elverne til råds at de højtstående druider, men elverne er ikke villige til at ofre alt for menneskeracen endnu engang. Det er en hård og indædt krig mellem det gode og det onde, som det handler om i Jacob Kokkedals I døden og videre. Bogens handling lægger ud med, at den lille og spinkle kongesøn Eumon skal bringes hjem til Sassimyre fra byen Ellona, da Ellona ikke kan yde den beskyttelse, som prinsen har brug for under krigens vilde oprør. En lille gruppe af betroet soldater er taget afsted for at hente prinsen og Fyrstinde Syrina hjem, men de ankommer trætte og hårdt såret til byen, da de har kæmpet nogle hårde kampe mod ondskabens lede væsner. Da de drager hjemad har de en ekstra eskorte af soldater fra Ellona med, og de har planlagt en særlig rute – de skal nemlig gennem Mørk Skov. Men hvem vil vise dem vej gennem en skov fyldt med de mest fantastiske og særegne skabninger, der ikke bryder sig om uvelkomment selskab? De stopper ved en lille kro på vejen inden Mørk Skov, og her overtaler krofatter en mærkelig, hemmelighedsfuld og særlig utiltrækkende skabning af en fuld mand til, at vise dem vejen gennem den mørke og farlige skov.

Det er pukkelryggen Balt, der ikke har mange ædru øjeblikke i løbet af et døgn, som skal være deres redningsmand og vejviser, men han er ikke en helt almindelig mand, da han har særlige venner i skoven. Disse vil dog ikke beskytte dem ret langt på deres rejse, da de har bragt ondskaben med sig ind i skoven. De når kun til et sted, hvor de har mulighed for at holde fjenden hen. Balt vil ikke kæmpe med våben ej heller deltage i den voldelige kamp, men i stedet redder han børnene, og bringer dem sikkert den lange vej hjem. Kongen vil dog ikke slippe den fordrukne skabning, men ønsker ham tæt på sin søn af uklare omstændigheder. Guderne vil ikke længere hjælpe verden med at skabe flere helte, som kan redde verden, men hvordan kan verden så bestå? Kongen og byens riddere drager endnu engang i krig for at redde landet, der er dog ikke megen hjælp at hente fra landets elvere, da de mener at ondskabens hære spiller rankespil, og endnu ikke sætter ind med det vigtigste slag. Ondskabens største heksemester Weshu er ude efter prinsen, da denne lækre fangst ville ildne til mere ondskab og mere død, som trofæ for de mange orker, sortalfer og Mørkling, når den enorme styrke af ondskab er klar til at overtage verden. Det er gennem sine spioner tæt på den kongelige familie, der har solgt sin sjæl til ondskaben, at heksemesteren sætter sine onde gerninger i spil. Balt har et særligt ømt punkt for den splejsede prins, som ikke passer ind nogen steder, og kun syntes at ville læse en masse bøger, og slet ikke egner sig til krigens gru. Balt er dog ingen almindelig gammel dranker, som lugter af mødding og gammel dværgsprit, men er på trods af sin eskapisme i alkoholens tåger, noget ganske særligt.

I varmen fra et lille lejrbål fortalte vanskabningen resten af aften historier om fremmede steder for at lette stemningen. Det var fortællinger om elverbyer, dødemanere i skjulte junglebyer og ørkenprinsesser indespærrede i gyldne tårne, om dæmoner fra andre planer og om helte, der stod, hvor andre faldt. Det var de livligste historier, børnene nogensinde havde hørt.

Det er mørke tider i I døden og videre af Jacob Kokkedal, som er den første bog i trilogien “Den trofaste Bror”, hvor ondskaben er allestedsnærværende og har en enorm magt. Som genre hører bogen under fantasy, men Kokkedal formår at skabe sin helt egen verden, der er sat uden for menneskeracens normer og samfundsstruktur, og hører derfor ind under subgenre kategorien High Fantasy. I romanens handling er det lige så meget menneskeracen, der skal tilpasse sig verden, som det er elvere og orker. Den største tematik gennem bogen er, som i mange andre fantasy fortællinger, kampen mellem det gode og det onde, men i undertematikkerne gemmer Kokkedals bog på andre vigtige og samtidige tematikker, som det at være anderledes, det at miste og det at blive forladt – det er alle tre undertematikker, som kan projekteres over på vores egen verden, og er nogle problematikker som vi næsten alle kender til. Det er den unge Prins Eumon, som går gennem verden næsten alene indtil at han møder den skæve karakter Balt. I min optik, så er disse samtidige undertematikker noget af det, der gør fantasy litteraturen helt speciel, da undertematikkerne gemmes under en urealistiske, en magisk og en uvirkelig verden, og virker knap så skræmmende og farlige, da de jo ikke er virkelige. Derved rammer undertematikkerne læseren på en æstetisk måde, og vi bringer disse ubevidst med ud af litteraturen og ind i hverdagen. Kokkedals enorme bog har virkelige mange super spændende effekter, karakterer og plotmønstre, men under min læsning falder det desværre fra hinanden.

I døden og videre har flere spændende karakterer som eksempelvis Balt, som nævnt, men også den højeste ypperstepræst, de gode magikere og Mutter Ines, som alle besidder lidt af en psykologiske dybde, som gør at jeg spændt læser videre. Noget af det som irriterede min læsende øjne allermest var de enormt mange gentagelser, som hurtigt blev trættende og irriterende. Gentagelsens effekt kan bruges som et litterært virkemiddel til at fremhæve særlige ting, som ikke er synlige for læseren, og kan give læseren et lille hint, men I døden og videre syntes de mange gentagelse ganske formålsløse og unødvendige, og derfor bliver det hurtigt trættende på romanens næsten 500 sider. Romanens strukturelle opbygning er delt i korte kapitler, der fremmer læsevenligheden, og gør læsningen overskuelig, så det var tit, at jeg ud på de sene aftentimer lige nuppede et kapitler mere inden sengetid. Der er flere af karaktererne, som har forskellige navne her i I døden og videre, og hvis effekten bruges med succes, så skaber det et mysterium omkring udvalgte karakterer, men også her i Kokkedals store roman virker det helt tilfældigt uden symmetri, og effekten falder således fra og bliver mere forvirrende end godt er under læsningen. I Kokkedals fantasy er plottet stort, hvor jeg på skift følger de gode og de onde. De ondes verden består meget af dødskampe mellem egne rækker, men afspejler så fint det onde selv i sine dyriske impulser. I den gode verden følger jeg prinsen og Balt i deres venskab, som knyttes tættere og tættere, men jeg følger ligeledes Kongen i kampen og voldsom krig sammen med sine soldater.

Mørklingvagtposterne i korridorerne forsøgte ikke at vise frygt, når han passerede dem. Alligevel kunne Weshu ikke lade være med at trække på smilebåndet, når hans tre meter høje skikkelse trods alt fremkaldte den sædvanlige rystende usikkerhed i mørklingynglens ondskabsfulde øjne.

I døden og videre af Jacob Kokkedal er en bog, der er let at læse med en handling, som foregår i et middelalderligt univers. Romanens sproglige tone er gammeldags, men med mange sjove input på trods af at ondskaben er voldsom og hård. Fantasy romanen har mange gode elementer og et spændende plot, men som desværre falder helt fra hinanden og forsvinder i for mange generelle gentagelser af karaktererne og deres handlinger. Det er virkelig enormt ærgelig, da det kunne være mindsket eller undgået under udslusningen i redigeringsprocessen generelt. Anden bog i Kokkedals trilogi “Den trofaste bror” er Ørkenrose, og jeg ser dog alligevel frem til at følge Balt videre på sin færd frem, og særligt til at læse flere af hans mange sjove og lumre drikkeviser, som han ofte brummer og synger på sin vej. Men jeg glæder mig også til at læse mere om de magiske væsner, som gemmer sig i Kokkedals verden.

Featured image
Featured image

Skyggernes dronning af C. J. Redwine (Ravenspire #1)

Featured image
Featured image

Skyggernes dronning af C. J. Redwine. Udgivet af forlaget Turbine på 361 sider i 2016 (org. titel The Shadow Queen, org. sproget er engelsk, og bogen er org. udgivet i 2016). Bogen er en gave fra forlaget, som jeg har fået til Bogbloggertræf 2016. Bogen er læst på dansk.

Kongeriget Ravenspire var engang for ikke så mange år tilbage et frodigt og lykkeligt rige, men nu hersker onde kræfter, og dekadence og råddenskaben flyder under jorden gennem et spindelvæv af ondskab. Landets onde dronning Irina leder landet med hård hånd, og sender ondskaben ud i landet for at holde på sin magt, og er utrættelige i sin søgen efter to forsvundne kongebørn. Irina har snart kørt riget helt ud til ødelæggelse og destruktion, hvor muggen og råddenskaben sulter befolkningen. Den unge Lorelai og hendes bror Leo lever et liv i skjul, hvor de konstant er på flugt for den onde dronningens mange spioner. De lever fra by til by, hvor træning er en del af det daglige hårde arbejde. Men Lorelai er ikke en helt almindelig pige – hun er nemlig den forsvundne kronprinsesse, og jo mere hun ser befolkningen lide, ønsker hun, at sætte en stopper for sin onde tante og stedmor. Kampene er mange, farlige og grusomme, og jeg vendte ivrigt siderne for at finde ud af Lorelais planer for at redde sit rige.

I nabolandet Eldr hersker, der også krig og fortvivlelse, da kæmpe trolde nedkæmper og invaderer flere og flere af landets byer. Kongen og den ældste søn bliver dræbt under krigen af trolde med magiske evner. Eldrierne er halvt mennesker og halvt drager, men de besidder ingen magiske evner, og kan derfor ikke vinde kampen mod troldene. Nu er der kun den unge, stride og rastløse prins Kol tilbage til, at regere landet. Han opsøger fortvivlet dronning Irina, der er den eneste, som kan frelse hans rige med magi til at nedkæmpe troldene. Han indgår en pagt med Irina, at hvis han skaffer hende Lorelai, så redder hun hans rige. Som forsegling på pagten skal han bære en torne halskæde, der også skulle hjælpe ham mod Lorelais magiske evner. Men det hele er ikke så let og lige til, da prins Kol hurtigt mærker særlige følelser Lorelai. Det halsbånd som egentlig skulle beskytte ham sender i stedet sort magi ind i hans krop og forgifter hans sind. Hans dragehjerte higer efter Lorelais blod, mens hans menneskehjerte mærke dybe følelser. Jeg drog afsted med Lorelai gennem farefulde kampe og frygtelige hændelser, hvor jeg under læsningen blev så opslugt af romanens videre handling i kampen mod den sorte ondskab og Irina, at jeg havde meget svært ved at lægge bogen fra mig før sidste side var vendt.

I drømmen åbnede Irina slet ikke munden. Udtalte ikke den besværgelse, der rev grantræet op med rode og fik det til at vælte ned over Tatiyanas sorte karet. Men selvom Irinas sind nægtede at rekonstruere hendes søsters død i drømme, kunne hun ikke undslippe sandheden.

Skyggernes dronning er en fantastisk nyfortolkning af Brødrene Grimms eventyr Snehvide. C. J. Redwine har skabt en handlingsfyldt mørk YA fantasy fortælling, hvor alle de eventyrlige virkemidler fra Brødrene Grimms velkendte eventyr mikses sammen i en spændende blanding af magi, drager og kærlighed i et eventyrligt handlingsplot. Under læsningen blev jeg flere gange forbløffet over Redwines mesterlige evne til, at bruge de velkendte eventyrlige virkemidler fra Snehvide på en fortryllende og opfindsom måde, som eksempelvis det røde æble, spejlet og de mange intertekstuelle referencer, som fører tilbage til eventyret. Bogens er strukturelt delt i 40 kapitler, hvor narrativet er fortalt i tredje person, og Redwine skifter så fint mellem Lorelais, Irinas og Kols viewpoints, der er med til at gøre min læsning mere intens i ønsket om, at vide mere om de enkelte karakterer. Romanens sprog er let og flydende med korte kapitler, og efter endt læsning sad jeg med en følelse af, at bogen sluttede alt alt for hurtigt.

Som i mange andre fantasy bøger er temaet også her i Skyggernes dronning kampen mellem det gode og det onde, samt den lykkelige kærlighed, der vinder til sidst. Men til forskel fra en del af de andre fantasy bøger, som jeg har læst, så klarer Redwine sig gennem uden brug af for mange klichéer og kedelige langtrukne scener. Jeg blev grebet af Redwines magiske måde, at bruge magien og de mange magiske kræfter på en måde, som jeg endnu ikke før er stød på, og derfor blev jeg nok ekstra fanget i det eventyrlige spind og den magiske verden, som Redwine åbnede for mit læsende blik. Karaktererne er dog overfladiske og lige til, hvor der ikke er mange dybe refleksioner, men dette gør ikke det store her i Skyggernes dronning, da universet er spændende og underholdende, og fordrer ikke til højtidelige eller refleksive paralleller til vores verden. Jeg elsker ellers fantasy, som har meget på hjerte, dybde og relevans, og sjældent er jeg faldet så pladask for en nyfortolkning af et eventyr, der forvandles til en fantasy fortælling, som ikke har så meget andet på hjerte end spænding og underholdning, som jeg gjorde under læsningen af Skyggernes dronning.

Hun fokuserede på den plan, der brændte som ild i hende. Jeg kom for at ødelægge broen. Hun kan ikke standse mig. Hun nåede op på toppen af skråningen og styrtede hen imod broen, mens alle otte statuer fra sydsiden kastede sig mod hende med hævede våben og næver. Hendes opmærksomhed blev skærpet, hun reagerede instinktiv, sådan som hun havde lært.

Det er ved at være et par måneder siden, at jeg læste Skyggernes dronning, men det er en bog, som tit spøger i mine tanker, da det er sjældent, at jeg oplever at siderne nærmest vender sig selv så let i en bog! Skyggernes dronning er den første bog i serien Ravenspire, som indtil nu er planlagt i fire bind. Den næste bog i serien udkommer lige om lidt nemlig d. 19-6, og er en nyfortolkning af endnu et af Brødrene Grimms eventyr. Redwine har i 2. bind kastet sig over en nyfortolkning af eventyret Rumleskaft, der har fået titlen Ønskemageren. Jeg glæder mig helt vildt til at læse Ønskemageren, og jeg kan næsten ikke vente til, at bogen udkommer. Tiden må gerne gå en lille smule hurtigere – tak.

Featured image
Featured image