Ravnenes hvisken – (Ravnenes hvisken #1) af Malene Sølvsten

Featured image
Featured image

Ravnenes hvisken af Malene Sølvsten er udgivet af Forlaget Carlsen i 2016, og er på 706 sider. Bogen er modtaget af Forlaget Carlsen, som gave til Bogbloggertræf 2016.

Livet har ikke været let for den kun sytten årige Anne, som blev efterlad som spædbarn, og har derfor boet på flere institutioner og i flere plejefamilier, end det kan tælles på to hænder, i et lille område i Nordjylland. Hun er ikke en helt almindelig pige, da hun har en helt særlig evne. Hun ser andres fortid gennem syn, som kan ramme hende, hvornår det skal være, men ikke nok med synskheden, så er hun også særlig følsom overfor andres følelsesmæssige tilstande, som hun kan aflæse i folks auraer. Hun bor i den lille by Ravnssted i en lille lejlighed med sin ny funden ven – kæmpe hunden Monster. Bogens handling begynder den første skoledag, hvor hun starter i 1. B på gymnasiet. Anne er lige ved, at komme for sent til den første time den første dag, da hun gennem flere nætter plages af et gammelt syn om en ung pige, der en mørk og stjernefyldt nat bliver myrdet i en skov, men det mærkeligste er at morderen skriver et underligt tegn på ryggen af den rødhårede pige. Hvem er denne pige, og hvorfor bliver mareridt ved med at forfølge hende?

Til Annes store forbløffelse, bliver hun, ikke som sædvaneligt, klassens mærkelige pige, men bliver tilsluttet af den smukke og noget lækre Mathias og den excentriske Luna. De opbygger et fortroligt venskab, men verden er ikke helt som den ser ud til, og jeg bliver sammen med Anne introduceret til andre mystisk og spændende parallelle verdener. Luna stammer nemlig heller ikke fra en helt almindelig familie – hendes familie er hekse og Mathias er ikke kun en ung fyr, men også en demigud. Annes mareridt kommer tættere og tættere på, og en morder er nu på spil i den lille by endda blandt de unge rødhårede piger. Pludselig forenes Annes mareridt fra fortiden med nutiden, og bliver et truende element for byen og de omkringliggende byers unge piger. Anne har gennem livet kun haft én trofast ven, Arthur. Men som det skal vise sig, så er han heller ikke af denne verden, da hun er en af de eneste, som kan se ham. Ikke nok med at Anne skal kæmpe med kommunes mange forbud og påbud, så ændres hendes verden sig radikalt. Gennem Lunas forældre erfarer hun, at hendes forældre at efterladt et hus til hende, som hun egentlig først kan overtage, når hun fylder atten, men med lidt hjælp på kommunen fra Benn, Lunas far, får hun lov til, at flytte ud i huset, Odinshøj, som ligger meget kort fra Lunas hjem. Anne flytter sine sparsomme ting ind i huset, og fra da af tager handlingen fat, hvor Anne nu hvirvles ind i en verden af halvguder, asatroende, magiker, genfærd, hekse og demiguder. Men Anne skal passe på, da morderen langt fra er færdig med at huserer i gaderne, men hvad er morderen ude efter – hende?


Den tætte fysiske kontakt mellem os lod mig mærke hans følelser voldsommere, end jeg nogensinde før havde mærket nogens, og selvom jeg ikke så konkrete billeder fra hans fortid, så følte jeg hans enorme viljestyrke. Jeg var paralyseret af hans stærke følelser, og et øjeblik lå jeg helt stille.

Ravnenes hvisken af Malene Sølvsten er en dansk fantasy, der tager afsæt i den nordiske mytologi som overgang mellem vores reelle- og den magiske verden. Jeg er sådan generelt meget begejstret for nordisk mytologi særligt i fantasy romaner, så jeg skulle selvfølgelig også læse Sølvstens roman, som jeg så gjorde i sommers. Sølvstens roman har fået mange gode anmeldelser med på vejen, og jeg havde nok sat forventningerne for høj, da jeg ikke helt er så begejstret her efter endt læsning. Romanens plot er spændende med uhygge og mord, men handlingen trækkes flere gange i langdrag, og jeg blev under læsningen ofte utålmodig for at kommer videre med, at fange morderen, men jeg syntes også at demigude dimissionen med nærmest total udødelighed var alt for overdrevent. Bogens handling og mange sider blev for tunge og læsningen trak i langdrag, men romanens strukturelle inddeling er rigtig god på de 706 sider, som er delt i fem dele med i alt 43 kapitler, der i høj grad er med til, at lette læsevenligheden betragteligt.

Karaktererne i Ravnenes hvisken er mange, og de fleste bruges kortvarigt, men kommer igen flere steder i bogen. Anne, Luna og Mathias er klart de karakterer, som får den mest indgående behandling og plads, hvilket giver god mening, men mange af de andre karakterer, som gennemstrømmer romanen bliver ind i mellem lidt for meget og og lidt for overfladiske, som eksempelvis Elias, Aella og Arthur. Der var dog også karakterer, som helt tog fusen på mig, og det var virkelig fedt! Min ynglings karakter i Sølvstens roman er helt klart den store hund Monster, og jeg blev meget trist, da han pludselig løb væk fra Anne, og der gik alt for længe før, at han kom hjem igen. I Ravnenes hvisken er der flere parallelle verdener, som Sølvsten i høj grad forbinder til vores verden gennem Anne, og det kan være at det hele kommet til at gå op i bind to eller tre, men her i første bog i trilogien er de mange verdener meget forvirrende, så det er lidt ligesom om, at kanten af et fint puslespil er lagt, men at jeg mangler mange brikker fordelt ud over den store flade, hvor plottets mange brikker ikke endnu kan forenes i et større hele.

Vagten på Frank’s slæbte sig afsted, og jeg fik næsten tårer i øjnene, da Milas stak mig en pose madrester, jeg kunne tage med hjem til Monster. Jeg tog posen med, hvis han nu skulle dukke op. Men da jeg havde sagt farvel til Frank, som drønede af sted i sin veteranladvogn, og Milas, der skulle hjem til familien, og jeg stod alene og låste min cykel op, vidste jeg, at Monster ikke ville komme tilbage. Følelsen af at blive forladt ramte noget dybt i mig.

Da jeg holder meget af dansk fantasy, som tager afsæt i den nordiske mytologi og runer, så har jeg jo læst en del romaner herom, og jeg kan ikke lade være med at få et deja-vu under læsningen af Ravnenes hvisken til et univers, som jeg har læst mange gange og kender så godt – nemlig til Helle Rydings trilogi Morganas kilder, hvis første bog hedder Den sorte ravns forbandelse. Nogle af de Deja-vu, som jeg havde under læsningen var blandt andet, at Anne blev efterladt som spædbarn pga. en forbandelse, hvilket hovedkarakteren Elisa også blev i Rydings trilogi, samt at begge karakterenes mor hedder Thora, som også i begge romaner bliver holdt fanget i en parallel verden med nærmest umulige muligheder for at komme væk i live. Ravnenes hviskener en god og solid roman for mig, men hverken mindre eller mere. Jeg er helt sikker på, at Sølvsten har helt styr på sit univers i og omkring Ravnssted, men hun vil bare så gerne så meget på én og samme tid, som desværre spænder lidt ben i det samlede univers. Jeg er ikke helt sikker, at jeg læser videre i serien – det må tiden vise.

Featured image

Advertisements

I døden og videre af Jacob Kokkedal (Den trofaste Bror #1)

Featured image
Featured image

I døden og videre af Jacob Kokkedal er udgivet af forlaget Ulven og Uglen i 2016, og er på 478 sider. Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

I landet Ushulash kommer ondskaben snigende med en styrke, der ikke er set i over 300 år. Alle skygger truer med at bringe ondskaben ind i selv de mindste byer, hvor de gruelige onde trænger ind i de små hjem. Magiens Strømme mærker ondskaben vokse, og gennem et magisk netværk kaldes elverne til råds at de højtstående druider, men elverne er ikke villige til at ofre alt for menneskeracen endnu engang. Det er en hård og indædt krig mellem det gode og det onde, som det handler om i Jacob Kokkedals I døden og videre. Bogens handling lægger ud med, at den lille og spinkle kongesøn Eumon skal bringes hjem til Sassimyre fra byen Ellona, da Ellona ikke kan yde den beskyttelse, som prinsen har brug for under krigens vilde oprør. En lille gruppe af betroet soldater er taget afsted for at hente prinsen og Fyrstinde Syrina hjem, men de ankommer trætte og hårdt såret til byen, da de har kæmpet nogle hårde kampe mod ondskabens lede væsner. Da de drager hjemad har de en ekstra eskorte af soldater fra Ellona med, og de har planlagt en særlig rute – de skal nemlig gennem Mørk Skov. Men hvem vil vise dem vej gennem en skov fyldt med de mest fantastiske og særegne skabninger, der ikke bryder sig om uvelkomment selskab? De stopper ved en lille kro på vejen inden Mørk Skov, og her overtaler krofatter en mærkelig, hemmelighedsfuld og særlig utiltrækkende skabning af en fuld mand til, at vise dem vejen gennem den mørke og farlige skov.

Det er pukkelryggen Balt, der ikke har mange ædru øjeblikke i løbet af et døgn, som skal være deres redningsmand og vejviser, men han er ikke en helt almindelig mand, da han har særlige venner i skoven. Disse vil dog ikke beskytte dem ret langt på deres rejse, da de har bragt ondskaben med sig ind i skoven. De når kun til et sted, hvor de har mulighed for at holde fjenden hen. Balt vil ikke kæmpe med våben ej heller deltage i den voldelige kamp, men i stedet redder han børnene, og bringer dem sikkert den lange vej hjem. Kongen vil dog ikke slippe den fordrukne skabning, men ønsker ham tæt på sin søn af uklare omstændigheder. Guderne vil ikke længere hjælpe verden med at skabe flere helte, som kan redde verden, men hvordan kan verden så bestå? Kongen og byens riddere drager endnu engang i krig for at redde landet, der er dog ikke megen hjælp at hente fra landets elvere, da de mener at ondskabens hære spiller rankespil, og endnu ikke sætter ind med det vigtigste slag. Ondskabens største heksemester Weshu er ude efter prinsen, da denne lækre fangst ville ildne til mere ondskab og mere død, som trofæ for de mange orker, sortalfer og Mørkling, når den enorme styrke af ondskab er klar til at overtage verden. Det er gennem sine spioner tæt på den kongelige familie, der har solgt sin sjæl til ondskaben, at heksemesteren sætter sine onde gerninger i spil. Balt har et særligt ømt punkt for den splejsede prins, som ikke passer ind nogen steder, og kun syntes at ville læse en masse bøger, og slet ikke egner sig til krigens gru. Balt er dog ingen almindelig gammel dranker, som lugter af mødding og gammel dværgsprit, men er på trods af sin eskapisme i alkoholens tåger, noget ganske særligt.

I varmen fra et lille lejrbål fortalte vanskabningen resten af aften historier om fremmede steder for at lette stemningen. Det var fortællinger om elverbyer, dødemanere i skjulte junglebyer og ørkenprinsesser indespærrede i gyldne tårne, om dæmoner fra andre planer og om helte, der stod, hvor andre faldt. Det var de livligste historier, børnene nogensinde havde hørt.

Det er mørke tider i I døden og videre af Jacob Kokkedal, som er den første bog i trilogien “Den trofaste Bror”, hvor ondskaben er allestedsnærværende og har en enorm magt. Som genre hører bogen under fantasy, men Kokkedal formår at skabe sin helt egen verden, der er sat uden for menneskeracens normer og samfundsstruktur, og hører derfor ind under subgenre kategorien High Fantasy. I romanens handling er det lige så meget menneskeracen, der skal tilpasse sig verden, som det er elvere og orker. Den største tematik gennem bogen er, som i mange andre fantasy fortællinger, kampen mellem det gode og det onde, men i undertematikkerne gemmer Kokkedals bog på andre vigtige og samtidige tematikker, som det at være anderledes, det at miste og det at blive forladt – det er alle tre undertematikker, som kan projekteres over på vores egen verden, og er nogle problematikker som vi næsten alle kender til. Det er den unge Prins Eumon, som går gennem verden næsten alene indtil at han møder den skæve karakter Balt. I min optik, så er disse samtidige undertematikker noget af det, der gør fantasy litteraturen helt speciel, da undertematikkerne gemmes under en urealistiske, en magisk og en uvirkelig verden, og virker knap så skræmmende og farlige, da de jo ikke er virkelige. Derved rammer undertematikkerne læseren på en æstetisk måde, og vi bringer disse ubevidst med ud af litteraturen og ind i hverdagen. Kokkedals enorme bog har virkelige mange super spændende effekter, karakterer og plotmønstre, men under min læsning falder det desværre fra hinanden.

I døden og videre har flere spændende karakterer som eksempelvis Balt, som nævnt, men også den højeste ypperstepræst, de gode magikere og Mutter Ines, som alle besidder lidt af en psykologiske dybde, som gør at jeg spændt læser videre. Noget af det som irriterede min læsende øjne allermest var de enormt mange gentagelser, som hurtigt blev trættende og irriterende. Gentagelsens effekt kan bruges som et litterært virkemiddel til at fremhæve særlige ting, som ikke er synlige for læseren, og kan give læseren et lille hint, men I døden og videre syntes de mange gentagelse ganske formålsløse og unødvendige, og derfor bliver det hurtigt trættende på romanens næsten 500 sider. Romanens strukturelle opbygning er delt i korte kapitler, der fremmer læsevenligheden, og gør læsningen overskuelig, så det var tit, at jeg ud på de sene aftentimer lige nuppede et kapitler mere inden sengetid. Der er flere af karaktererne, som har forskellige navne her i I døden og videre, og hvis effekten bruges med succes, så skaber det et mysterium omkring udvalgte karakterer, men også her i Kokkedals store roman virker det helt tilfældigt uden symmetri, og effekten falder således fra og bliver mere forvirrende end godt er under læsningen. I Kokkedals fantasy er plottet stort, hvor jeg på skift følger de gode og de onde. De ondes verden består meget af dødskampe mellem egne rækker, men afspejler så fint det onde selv i sine dyriske impulser. I den gode verden følger jeg prinsen og Balt i deres venskab, som knyttes tættere og tættere, men jeg følger ligeledes Kongen i kampen og voldsom krig sammen med sine soldater.

Mørklingvagtposterne i korridorerne forsøgte ikke at vise frygt, når han passerede dem. Alligevel kunne Weshu ikke lade være med at trække på smilebåndet, når hans tre meter høje skikkelse trods alt fremkaldte den sædvanlige rystende usikkerhed i mørklingynglens ondskabsfulde øjne.

I døden og videre af Jacob Kokkedal er en bog, der er let at læse med en handling, som foregår i et middelalderligt univers. Romanens sproglige tone er gammeldags, men med mange sjove input på trods af at ondskaben er voldsom og hård. Fantasy romanen har mange gode elementer og et spændende plot, men som desværre falder helt fra hinanden og forsvinder i for mange generelle gentagelser af karaktererne og deres handlinger. Det er virkelig enormt ærgelig, da det kunne være mindsket eller undgået under udslusningen i redigeringsprocessen generelt. Anden bog i Kokkedals trilogi “Den trofaste bror” er Ørkenrose, og jeg ser dog alligevel frem til at følge Balt videre på sin færd frem, og særligt til at læse flere af hans mange sjove og lumre drikkeviser, som han ofte brummer og synger på sin vej. Men jeg glæder mig også til at læse mere om de magiske væsner, som gemmer sig i Kokkedals verden.

Featured image
Featured image

Skyggernes dronning af C. J. Redwine (Ravenspire #1)

Featured image
Featured image

Skyggernes dronning af C. J. Redwine. Udgivet af forlaget Turbine på 361 sider i 2016 (org. titel The Shadow Queen, org. sproget er engelsk, og bogen er org. udgivet i 2016). Bogen er en gave fra forlaget, som jeg har fået til Bogbloggertræf 2016. Bogen er læst på dansk.

Kongeriget Ravenspire var engang for ikke så mange år tilbage et frodigt og lykkeligt rige, men nu hersker onde kræfter, og dekadence og råddenskaben flyder under jorden gennem et spindelvæv af ondskab. Landets onde dronning Irina leder landet med hård hånd, og sender ondskaben ud i landet for at holde på sin magt, og er utrættelige i sin søgen efter to forsvundne kongebørn. Irina har snart kørt riget helt ud til ødelæggelse og destruktion, hvor muggen og råddenskaben sulter befolkningen. Den unge Lorelai og hendes bror Leo lever et liv i skjul, hvor de konstant er på flugt for den onde dronningens mange spioner. De lever fra by til by, hvor træning er en del af det daglige hårde arbejde. Men Lorelai er ikke en helt almindelig pige – hun er nemlig den forsvundne kronprinsesse, og jo mere hun ser befolkningen lide, ønsker hun, at sætte en stopper for sin onde tante og stedmor. Kampene er mange, farlige og grusomme, og jeg vendte ivrigt siderne for at finde ud af Lorelais planer for at redde sit rige.

I nabolandet Eldr hersker, der også krig og fortvivlelse, da kæmpe trolde nedkæmper og invaderer flere og flere af landets byer. Kongen og den ældste søn bliver dræbt under krigen af trolde med magiske evner. Eldrierne er halvt mennesker og halvt drager, men de besidder ingen magiske evner, og kan derfor ikke vinde kampen mod troldene. Nu er der kun den unge, stride og rastløse prins Kol tilbage til, at regere landet. Han opsøger fortvivlet dronning Irina, der er den eneste, som kan frelse hans rige med magi til at nedkæmpe troldene. Han indgår en pagt med Irina, at hvis han skaffer hende Lorelai, så redder hun hans rige. Som forsegling på pagten skal han bære en torne halskæde, der også skulle hjælpe ham mod Lorelais magiske evner. Men det hele er ikke så let og lige til, da prins Kol hurtigt mærker særlige følelser Lorelai. Det halsbånd som egentlig skulle beskytte ham sender i stedet sort magi ind i hans krop og forgifter hans sind. Hans dragehjerte higer efter Lorelais blod, mens hans menneskehjerte mærke dybe følelser. Jeg drog afsted med Lorelai gennem farefulde kampe og frygtelige hændelser, hvor jeg under læsningen blev så opslugt af romanens videre handling i kampen mod den sorte ondskab og Irina, at jeg havde meget svært ved at lægge bogen fra mig før sidste side var vendt.

I drømmen åbnede Irina slet ikke munden. Udtalte ikke den besværgelse, der rev grantræet op med rode og fik det til at vælte ned over Tatiyanas sorte karet. Men selvom Irinas sind nægtede at rekonstruere hendes søsters død i drømme, kunne hun ikke undslippe sandheden.

Skyggernes dronning er en fantastisk nyfortolkning af Brødrene Grimms eventyr Snehvide. C. J. Redwine har skabt en handlingsfyldt mørk YA fantasy fortælling, hvor alle de eventyrlige virkemidler fra Brødrene Grimms velkendte eventyr mikses sammen i en spændende blanding af magi, drager og kærlighed i et eventyrligt handlingsplot. Under læsningen blev jeg flere gange forbløffet over Redwines mesterlige evne til, at bruge de velkendte eventyrlige virkemidler fra Snehvide på en fortryllende og opfindsom måde, som eksempelvis det røde æble, spejlet og de mange intertekstuelle referencer, som fører tilbage til eventyret. Bogens er strukturelt delt i 40 kapitler, hvor narrativet er fortalt i tredje person, og Redwine skifter så fint mellem Lorelais, Irinas og Kols viewpoints, der er med til at gøre min læsning mere intens i ønsket om, at vide mere om de enkelte karakterer. Romanens sprog er let og flydende med korte kapitler, og efter endt læsning sad jeg med en følelse af, at bogen sluttede alt alt for hurtigt.

Som i mange andre fantasy bøger er temaet også her i Skyggernes dronning kampen mellem det gode og det onde, samt den lykkelige kærlighed, der vinder til sidst. Men til forskel fra en del af de andre fantasy bøger, som jeg har læst, så klarer Redwine sig gennem uden brug af for mange klichéer og kedelige langtrukne scener. Jeg blev grebet af Redwines magiske måde, at bruge magien og de mange magiske kræfter på en måde, som jeg endnu ikke før er stød på, og derfor blev jeg nok ekstra fanget i det eventyrlige spind og den magiske verden, som Redwine åbnede for mit læsende blik. Karaktererne er dog overfladiske og lige til, hvor der ikke er mange dybe refleksioner, men dette gør ikke det store her i Skyggernes dronning, da universet er spændende og underholdende, og fordrer ikke til højtidelige eller refleksive paralleller til vores verden. Jeg elsker ellers fantasy, som har meget på hjerte, dybde og relevans, og sjældent er jeg faldet så pladask for en nyfortolkning af et eventyr, der forvandles til en fantasy fortælling, som ikke har så meget andet på hjerte end spænding og underholdning, som jeg gjorde under læsningen af Skyggernes dronning.

Hun fokuserede på den plan, der brændte som ild i hende. Jeg kom for at ødelægge broen. Hun kan ikke standse mig. Hun nåede op på toppen af skråningen og styrtede hen imod broen, mens alle otte statuer fra sydsiden kastede sig mod hende med hævede våben og næver. Hendes opmærksomhed blev skærpet, hun reagerede instinktiv, sådan som hun havde lært.

Det er ved at være et par måneder siden, at jeg læste Skyggernes dronning, men det er en bog, som tit spøger i mine tanker, da det er sjældent, at jeg oplever at siderne nærmest vender sig selv så let i en bog! Skyggernes dronning er den første bog i serien Ravenspire, som indtil nu er planlagt i fire bind. Den næste bog i serien udkommer lige om lidt nemlig d. 19-6, og er en nyfortolkning af endnu et af Brødrene Grimms eventyr. Redwine har i 2. bind kastet sig over en nyfortolkning af eventyret Rumleskaft, der har fået titlen Ønskemageren. Jeg glæder mig helt vildt til at læse Ønskemageren, og jeg kan næsten ikke vente til, at bogen udkommer. Tiden må gerne gå en lille smule hurtigere – tak.

Featured image
Featured image

Fantastic Beast and where to find them – The Original Screenplay af J. K. Rowling

Featured image
Featured image

Fantastic Beast and where to find them – The Original Screenplay af J.K.Rowling. Udgivet af forlaget Little, Brown på 293 sider, udgivet d18-11-2016. Læst på originalsproget, der er engelsk.

En mørk og lunefuld nat i 1926 bryder de mørke kræfter løs, der endnu engang er sat i værk af den onde troldmand Grindelwald, som hærger og ødelægger alt på sin vej op gennem Europa. Næste morgen ankomme et passagerskib til New York, hvor den unge Newt Scamander venter på at komme igennem tolden med en noget spændende kuffert. Det at færdes i en verden, hvor ikke-magikerer ikke må vide, at troldmænd og hekse eksisterer er ikke altid let, og Newt kommer da også hurtigt ind i en situation, hvor han må ty til sine magiske egenskaber. Den lille frække muldvarp er sluppet ud af kufferten, og Newt får øje på den på vej ind i banken. Denne lille muldvarp er ret vild med alt, hvad der skinner, og kan ikke holde sine små poter væk. Inden længe har muldvarpen kravlet fra taske til taske, og fra lomme til lomme ved bankens kunder. Alt i mens prøver Newt ihærdigt på, at indfange den følger jeg muldvarpens flugt med maven fuld af skinnende objekter. Det lykkedes dog til sidst Newt at fange den lille frække muldvarp. Ude foran banken står en hel gruppe af mennesker og hører på en heftig demonstration mod hekse af Mary Lou, der fremstår som en der bekymre sig om forældreløse børn. I filmmanuskriptet følger jeg parallelt plottet med Newt også Mary Lou og de adopterede børnene Modesty, Credence og Chastity. Mary Lou er i virkeligheden ikke nogen særlig sød plejemor, men er både skræmmende og voldelig i sine forsøg på at uddrive eller fremtivinge magiske reflekser hos børnene. Midt i tumulten støder Newt sammen med en anden ung mand, Jacob, og de får i sammenstødet byttet kufferter. Newt opdager fejlen, men bliver hurtigt tilbageholdt og anholdt af Tina, som arbejder for en politiafdeling for magiker, og hun tager ham med ind på afdelingen.

Alt i mens kommer en nedslået Jacob hjem til sin lille lejlighed. Han kunne ikke få lov til, at låne pengene i banken til, at åbne det bageri, han så gerne ville starte. Kufferten begynder nu at bevæge sig, og Jacob åbner den forsigtig med undring og bange anelser. Der opstår en eksplosion, og han kastes tilbage. Da Newt endelig får forklaret Tina at hans kuffert med magiske skabninger er blevet forbyttet tager de straks afsted, og ankommer ret hurtigt til det sted, hvor Jacob bor. De får ham ud af lejligheden, da bygningen nu vrimler med politi, brandvæsen og beboere. Mørket truer over byen, og det er ikke Newts magiske skabninger, men en andens slags ondskab, som bevæger sig frygteløst gennem gader og stræder, og slår ned i en anerkendt magisk forsamling og myrder Senator Shaw på scenen, hvorefter at den mørke hvirvlemasse forsvinder, som den var kommet. Tina tager sine nye venner med hjem til hende og sin søster, Queenie, hvor de kan få et par timers hvile inden, at de igen skal på jagt efter Newts magiske væsner. Newt inviterer Jacob en tur med ned i Kufferten, der er en portal til en helt anden verden. Her møder Jacob alle de fantastiske og magiske væsner, som Newt har reddet på sin vej. Hans mål er nemlig, at skrive en bog, der kan få troldmænd til, at forstå disse smukke skabninger frem for at slå dem ihjel fordi, at de er bange for det, som er anderledes end de kender til. Det er denne bog, som figurerer i Harry potter serien, og er en af de vigtige skolebøger, som også er at finde på Hogwarts spændende bibliotek.

“I trusted you. I thought you were my friend. That you were different”. “You can control it, Credence”. “But I don’t think I want to, Mr Graves”.

I Fantastic Beast and where to find them – The Original Screenplay af J.K.Rowling følger jeg magizoologisten Newt Scamander, der er på en hemmelig og personlig mission, da han skal bringe et af sine fantastiske væsner hjem, men noget går helt galt og det ender med, at flere af væsnerne i kufferten slipper løs. Bogen er ikke en roman, men et filmmanuskript, hvor der også er beskrevet steder, kameravinkler og replikker sideløbende med plottets handlingsforløb. Først troede jeg ikke, at jeg nogensinde ville fange plottets handling mellem alle filmoplysningerne, men ret hurtigt fandt jeg nu alligevel den røde tråd, og kunne ikke længere lægge bogen fra mig før, at den sidste side var vendt. Jeg er nok i virkeligheden mere en læser af plottet, som Peter Brooks har udtalt i bogen Reading for the plot, end jeg næsten har lyst til at indrømme. Alle oplysningerne om vinkler, lys og settings beskrivelser var fint at have med, men også nogen gange lidt træls, når oplysningerne afbrød en spændende begivenhed. Filmmanuskriptets strukturelle opbygningen er let at følge, hvor der heller ikke står så meget på siderne, som også gør at bogen virker let og hurtigt læst på trods af bogens 293 sider.

Filmmanuskriptets hovedperson er Magizoologisten Newt Scamander, der kæmper for at finde de magiske væsner, som er undsluppet kufferten, og finde frem til den ondskab, som truer New York og resten af verden. Karaktererne i filmmanuskriptet møder jeg gennem deres handlinger og udvikling, hvilket også gør at jeg også kommer en smule ind bag ved karakterernes ydrer form, og derigennem lære karaktererne bedre at kende. Forskellen mellem manuskript og roman er, at i romanen får læseren også karakterernes indre tanker at vide, og derigennem muligheden for at aflæse sansninger og stemningsindtryk, hvor der i et filmmanuskript udelukkende er karakterernes replikker, som læseren får med. Persongalleriet i Fantastic Beast and where to find them – The Original Screenplay er lille og fint, og der er ikke for mange karakterer med, som kun spiller en lille rolle, hvilket gør manuskriptet en del lettere at læse. Som jeg ser det, så er manuskriptets og handlingens hovedtema anderledsheden. Newt ønsker, at berige den magiske verden med smukke og særlige skabninger, som godt nok er anderledes end det, som magikerne kender til, men anderledsheden gør jo ikke, at nogen eller noget er ondt, farligt eller frygteligt. Dermed ligger der en lige parallel, som vi kan trække ud til vores prosaiske hverdag. Er alt det, som er anderledes farligt eller frygteligt? Det tror jeg næppe, men at det er uvidenheden om det, som er andreledes, der gør os bange og uforstående overfor andetheden. Andreledsheden skriver teoretikeren Edward Said om i bogen Orientalism fra 1978. I bogen skriver Said om Vestens stereotype forståelse af den islamiske verden – altså om det, der er anderledes end vi kender, hvor han definerer begrebet “Otherness”. Alle kulturer har helt særlige traditioner og historiske rødder, som måske for andre kulturer virker uforståelige, men er det så ikke netop her, at vi skal finde interessen fremfor, at rykke længere væk?

Frank continues to soar through the streets of New York, churning up more and more rain as he goes, his feathers shimmering a brilliant gold. Finally he glides into the breaking New York dawn, a magnificent sight.

Fantastic Beast and where to find them – The Original Screenplay er et spin off fra Harry Potter universet, men er i sig selv en enkeltstående bog, der som sådan ikke inddrager Potter og de andre karakterer fra det elskede Potterunivers. Bogens plot foregår ca 70 år før handlingen i den første Harry Potter bog Harry potter and the Philosopher’s Stone. Da jeg hørte om endnu en boglig lancering og film var mine tanker om Harry Potter universets vedblivende genkomst meget ambivalente, da universet stadig i dag trækker og hiver mig ind i en fantastisk urban fantasy portal (åh, jeg elsker den serie), men på den anden side, så er det vel ikke muligt, at blive ved med at malke koen/penge på det samme univers – altså med andre ord – skal vi ikke snart videre eller kan Rowling ikke bare skrive en ny fantasy serie….. MEN altså sagen er jo den, at jeg elskede at læse Fantastic Beast and where to find them – The Original Screenplay og gjorde min kritik til skamme. Nu glæder jeg mig enormt til, at jeg skal se filmen, som jeg netop har købt, og kan endnu engang nye det fantastiske univers, som Rowling har skabt.

Featured image
Featured image

Dragerne af Julie Kagawa (Sagaen om Talon 1#)

Featured image
Featured image

Dragerne af Julie Kagawa er første bog i Sagaen om Talon. Udgivet af forlaget HarperCollins Nordic 2016 på 416 sider. Læst på dansk – Originalsproget er engelsk med titlen Talon, og udgivet i 2014. Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

Drager er onde. Hvis der var noget, som alle Sankt Georgs soldater fik indprentet i ganske utvetydige vendinger, så var det denne altoverskyggende og ufravigelige kendsgerning. De er dæmoner. Djævelens kryb. Deres mål er at slavebinde hele menneskeheden. Og vi er det sidste bolværk mod uhyrerne.

Dante og Ember Hill er to unge og håbefulde teenage-tvillinger, som får mulighed for, at opleve, sanse og mærke en frihed, som de aldrig har oplevet før i deres seksten årige liv. En HEL sommer fri fra den konstante overvågning, oplæring og de mange strenge regler – tror de. Ember og Dante er bare ikke normale teenager, men de bærer på en frygtindgydende og drabelig hemmelighed. De er ikke rigtige mennesker, men drager, der tillærer sig menneskenes skikke og levemåder for at undgå, at deres slægt bliver nedslagtet af den frygtede Sankt Georgs orden, der hele tiden er lige i hælene på dem. Tvillingerne er en del af Talon, som er en stor, magtfuld og hemmelig organisation, hvor de er små brikker i et større maskineri. De har ikke den mindste smule indflydelse eller viden om, hvilken plads Talon har tiltænkt dem i kampen for overlevelse. De er under oplæring, og nu skal de bevise, at de har studeret den menneskelige verden med alle dens finurligheder og underlige dimser inden, at deres sande og sidste del af oplæringen kan sættes i værk. De flytter ind hos deres nye menneske-vogtere i den lille turistby Crescent Beach i Californien, hvor de skal bevise, at de formår, at falde til og kan begå sig i menneskenes verden, men uroligheder opstår og fjenden nærmer sig, så den sidste del af oplæringen sættes hastigt i værk.

De to unge drager er fra samme kuld, hvilket er en stor sjældenhed i dragernes slægt. Ember og Dante har altid været sammen, og altid gjort tingene sammen, men måske også fordi, at de aldrig har haft andre end hinanden, men livet i Crescent Beach forandrer de to søskendes forhold, og de får hver især gode venner, som de hænger ud sammen med, men de adskilles også ved, at deres individuelle træning sættes i gang til stor ærgrelse for begge, men dog mest for Ember, som også er under en hård og stålkold oplæring. Hun møder den unge og lækre Garret, der sammen med sin kammerat Tristan redder hende, og veninderne Lexi og Kristin, for nogle fulde og påtrængende unge mænd. Ember bliver lun på Garret, men hendes indre drage hvæser og kæmper imod. I samme nu dukker en uventet drage op – en omstrejfer, der lokker Ember på afveje. Hendes indre drage jubler, hver gang hun sniger sig til møderne med omstrejferen Riley, men hun risikerer at forråde ordenen, og ende som hugormebytte for sine mange hemmelige møder med ham. Det Ember ikke ved, er at Garret og Tristan heller ikke er helt normale teenager, men soldater i den orden, som prøver, at udrydde hele deres slægt. Garret og Tristan er sendt til byen på en helt bestemt mission – at finde byttet og udrydde det!

Lussingen kom bag på mig. I alle mine 16 år var jeg aldrig blevet slået før. Jeg havde fået et par dask på hovedet eller en lineal over fingrene i årenes løb, når jeg ikke hørte efter, men jeg var aldrig blevet decideret slået. Derfor var jeg heller ikke forberedt på den voldsomme smerte, der bredte sig på min kind eller den måde, jorden pludselige kom hvirvlede op mod mig, da jeg faldt ned på alle fire.

Dragerne er den første bog ud af en serie, hvor der er planlagt fem bøger fra Kagawas hånd. I bogens fantasy-univers er det dragernes invasion af den menneskelige verden, der er det magiske og mystiske. Jeg bliver bragt ind i dragernes slægtsskab, og Kagawa giver et spændende bud på, hvordan dragerne kan begå sig i en menneskelig forklædning og i den menneskelige verden. Romanens plot er spændende, hvor der hele tiden sker små tvist i Dante og Embers hverdag eller mystiske hændelser, der øger romanens spændingsplot. Bogens struktur er delt op i to, hvor jeg både følger Dante og Ember, men hvor jeg også får et godt indblik i livet som soldat i Sankt Georgs ordenen, hvor Tristan og Garret er unge professionelle soldater, der aldrig har fejlet en mission. Noget af det, som jeg syntes var rigtig godt i romanens struktur var disse skift mellem drager og soldater, og at de steder hvor Ember og Garret så mødes – der hvor de to parallelle handlings degrationer forenes til et plot – ikke blev gengivet igen, hvor jeg som læser ikke skulle læse om den samme begivenhed igen bare fra en anden vinkel. Dette er med til, at øge spændingen i plottet, som gennem alle romanens sider var fremadskridende uden tilbagefald med kedelige gentagelser, hvor Kagawa mester denne skriftlige overgang med stor præcision!

Romanens hovedkarakterer Ember, Dante og Garret er beskrevet så fint både i deres udseende, og måder de forholder sig til begivenhederne på. Under min læsning fik jeg følelsen af, at de som karakterer havde en underliggende og et dybere refleksionsniveau, hvor jeg kunne komme tættere på og mærke dragernes vildskab, men desværre forblev dybden blot overfladisk. Karakterernes refleksivitet kom mest til syne, hver gang at forskellen på dragernes væsen og menneskernes lidt sølle styrke blev beskrevet – hvilket var lidt for ofte. De mange beskrivelser af forskellen mellem mennesker, og drager var så hyppige, at det til sidst blev et irritationsmoment. Som karakter er Dante den fornuftige, den rolige og den kloge, som ikke tager nogle større chancer, men dog dækker over sin søsters udflugter. Ember er den rastløse, den temperamentsfulde og den som har svært ved alle de ubesvarede spørgsmål og hemmeligheder, som Talon besidder, men kun indvier de få i. Romanens sprog er let og flydende, og romanen er delt op i to dele, som begge er inddelte i kapitler med overskrifter, der signerer om det er Embers eller Garrets synsvinkel, som der fortælles fra i det kommende kapitel. Af de to tvillinger er det Embers oprørske væsen, som sætter gang i handlingsplottet, og er den som jeg bedst kunne lide. Dragerne er både en fantasy fortælling, men også et trekants kærlighedsdrama, som udvikler sig til at være meget spændende på trods af, at kærlighedstrekanter figurerer i mange fantasy romaner, og godt kan blive lidt for meget, men dette er ikke tilfældet i Kagawas roman, da slutningen tager et uventet tvist på romanens sidste sider.

Min fantasi løb åbenbart af med mig i dag. Der var ingen mystisk stalker, der holdte øje med mig fra vrimlen. Alt virkede normalt, skønt der var så mange mennesker omkring mig, at det var svært at få øje på noget som helst. I øvrigt kunne vedkommende jo ikke gøre noget her.

Romanen som en hel læseoplevelse er spændende med massere af handling og spændende episoder ikke mindst de steder, hvor Ember forsøger at komme tætter på, at finde ud af noget mere om Talons hemmeligheder og det hemmelige rum, der indeholder et bur, som en drage ikke kan bryde ud af. Er dette bur tiltænkt hende eller Dante? Kagawa skaber rammen og indholdet i et spændende fantasy univers med drager, hvor jeg under læsningen og stadig efter endt læsning ønsker, at vide mere om dragernes mystiske eksistens. Jeg ser frem til, at læse mere om den farlige rejse, som Ember har begivet sig ud på uden sin bror i den næste bog Oprørende, som allerede ligger og venter på at blive læst. Jeg deltog i HarperCollins Nordics rigtige fine forfatterarrangement, der blev afholdt på Odense Centralbibliotek i Oktober, hvor Julie Kagawa blev interviewet, og hvor jeg også fik mine to bøger signeret. Jeg har skrevet et lille skribleri om arrangementet, som I kan læse her.
Featured image

TBR at Dewey’s 24 Hour Readathon 2016

Featured image
Featured image

Så nærmer tiden sig stille for det halvårlige Dewey’s 24 Hour Readathon, som sætter sin start lørdag d. 22 oktober kl 14. Dewey´s 24 Hour Readathon er to halvårlige begivenheder, som jeg priorieter høj i min kalender, da det er et døgn fyld med læselykke. Det er nemlig tiden til hygge, fordybelse og ikke mindst skønne fælleskaber på tværs af lande på de sociale medier, der alle drejer sig om boglige læseglæder. Jeg glæder mig rigtig meget til et læsedøgn, hvor jeg håber på at få læst en hel del, men bestem også hygget med min datter og snakket med jer andre, der læser med derude rundt omkring i verden. Det er fjerde gang, jeg deltager i læse-maratonet, og det er med en lille sommerfugl i maven og et smil på læberne, at jeg ser frem til et døgn fyldt med klassikere, spænding og kærlighedsfortællinger i store mængder. Hvis du kunne tænke dig, at være med til at læse i firetyve timer sammen med mange andre glade læsere på kryds og tværs af verdens grænser, så kan du til melde dig her på Dewey’s 24 Hour Readathon.

Igen i år læser jeg noget af tiden sammen med min datter, Isabel, der nyder at vi kan læse sammen i så mange timer, men også hyggen og selvfølgelig alle de usunde ting, der følger med, når læsehyggen sætter ind i vores lille hjem. Isabel har til dette læse-maraton udvalgt sig fem bøger, hvor hun med store lethed udvalgte de fire af bøgerne på biblioteket. Hun skal læse Kaptajn underhylder – nr.4 af Dav Pilkey, Hjemsøgte huse af Russell Punter, Dæmonporten 1 – Troldmandens plan af Peter Gotthard, Det fortryllede slot af Rosie Banks og Oliver Twist af Charles Dickens. Jeg har valgt, at dele hendes læsning op i løbet af dagen, aften og om morgnen, så hun ikke syntes at det bliver alt for meget, at skulle sidde stille så længe ad gangen. Isabels skønne bogbunke kommer i alt op på 450 sider.

Min særlig bunke med bøger er nøje udvalgte, hvor jeg har bestilt flere af værkerne hjem til dette specifikke døgn, men det har nu ikke været helt let at vælge alligevel, da jeg har mange spændende bøger stående på mine mange boghylder, som jeg endnu ikke har læst. Til dette læse-maraton har jeg udvalgt en noget mindre bunke end jeg valgte i foråret, da jeg tænker at vælge fra reolen, hvis jeg skulle løbe tør for læsestof, hvilket jeg dog betvivler, at jeg gør. Da jeg, som nævnt i det tidligere indlæg, skal skrive speciale om flere af Charles Dickens værker, så havde jeg tænkt at gøre readathonet lidt specialeorienteret, men det bliver det ikke helt så meget alligevel, da jeg havde planlagt at skulle læse bogen Penny Dreadfuls fra Barnes & Noble Collectible Editions, men bogen er desværre forsinket i udgivelsesprocessen. Jeg skal nu alligevel læse lidt af Dickens, og jeg har valgt Oliver Twist, samt en eller flere andre af hans romaner, hvis jeg når at blive færdig med min læsestak. Jeg har også valgt børneklassikeren The Call of the Wild af Jack London, som jeg gerne har ville læse længe. Jeg har også valgt den russiske Petersburg Tales af Nikolai Gogol, som jeg har fået anbefalet af Rikke fra Paperback Castles. Jeg er overbevist om, at de russiske eventyr passer helt perfekt til de sene aftentimer, hvor jeg kan krybe sammen med uldne tæpper og varm kakao i hjørnet af sofaen.

Den næste bog i min lille bunke er Ethan Frome af Edith Wharton, der er en lille fin klassiker, som jeg har hørt meget godt om. Da jeg under en af mine små besøg på Barnes & Nobles hjemmeside faldt over Beauty and the Beast and other classic Fairy Tales bestilte jeg straks bogen hjem. Jeg glæder mig til, at læse mange af de fine eventyr med de smukkeste farverige illustrationer, som jeg tænker, at læse ud på de små nattetimer, hvor hovedet er træt og øjnene tunge – så er der ikke noget bedre end finurlige og søde eventyr. Bogen er så smuk, fin og skrøbelig med sin rosafarvede læderindbinding. Den sidste bog i min lille udvalgte bogstak er en fin lille sag med Selected Pomes of Emily Dickinson. Det er en fin lille lyriksamling, der er smukt illustreret på bogens cover, og med fine guldsider. Det er længe siden, at jeg har læst digte af Dickingson, og jeg ser frem til et gensyn med nogle af hendes smukkeste digte. Min samlede læsebunke består i alt af 1.764 sider, og jeg håber, da på at få læst dem alle, men da jeg også i høj grad værdsætter at følge med på de sociale medier, og skrive med andre læsere på tværs af verdens landegrænser, så vil en hel del af min tid også gå med at kigge forbi andre bogbloggere og følge med i deres læsedøgn.

Som de andre gange jeg har deltaget i Readathon, så laver jeg et løbende indlæg, hvor du kan følge min læseproces gennem de fireogtyve timer. Du kan følge mig her på bloggen, på bloggens facebookside, på Twitter, hvor jeg løbende skriver om små sjove påfund og søde citater, på Instagram, hvor jeg deler øjebliksbilleder under læsningen og på Goodreads, hvor jeg opdaterer med små skriblerier og stjerner.

Skal du også deltage i et døgn fyldt med lækkerier, skønne bogglade mennesker og sjove finurligheder? Hvor kan jeg i såfald følge med i din læsning, og hvilke bøger har du udvalgt?

Featured image
Featured image

Heksens kald af Mette Sejrbo (Ulfhedin-sagaen 1#)

Featured image
Featured imageHeksens kald af Mette Sejrbo fra forlaget Candied Crime på 478 sider – udgivelsesår 2015. Anmeldereksemplar – E-bog, men er læst som fysisk bog.

Mørke, mystiske og forunderlige hændelser sker i nattens mørke mul, hvor vampyrer, vareulve, vølver, jætter og mange flere magiske væsner kæmper mod hinanden for at tippe balancen mellem verdens lys og mørke. Den syttenårige Emilie lever et helt almindeligt teenager liv, men hun er lidt af en stille mus. Hun lever alene sammen med sin mor, og knokler sig gennem skolen. Hendes bedste veninde Marie prøver at få lokket hende ud af mussehullet, og det lykkedes også til sidst i et øjebliks ubetænksomhed. Emilie forelsker sig i skolens nye dreng, men han finder straks sammen med de få rå og seje fra klassen. Hun bliver meget overrasket, da han spørger hende, om hun ikke vil hjælpe ham med at få læst op til eksaminerne. Marie slæber Emilie med på Grotten, som er et undergrundsdiskotek, hvor udklædningen skal være i top. Stedets hårde og royale kerne består af de populære vampyrer, men alt er ikke bare sjov og udklædning, da der findes mere mellem himmel og jord end det blot synlige. Emilie følger sig draget af stedets unge og tiltrækkende konge, Sebastian, og hun mærker en utrolig form for tiltrækningskræft fra ham. Stille introduceres Emilie for det overnaturlige, og hun oplever underlige ting. Vinden leger og bevæger sig med hende, og hun føler en særlig tryghed og glæde ved at løbe om kamp med vinden gennem de små stier på vej hjem fra skole. Dette udvikler sig hurtigt til, at Emilie drømmer mærkelige drømme om kæmpe ulve, der prøver at bryde gennem en transparent barrierer for, at dræbe hende, men når hun vågner op af disse drømme følger hun sig mærkeligt nok ikke bange, men tryk på en særlig hjemlig måde.

Hele familien er blevet inviteret til om aften på Emilies attenårs fødselsdag. Det tegner sig til, at blive en skøn og dejlig aften, men lige med ét ringer det på døren, og der står tre ældre damer iført kapper og med mærkelige stave. De er kommet for at føre Emilie til Sverige, da hun er i farer og er sårbar over for angreb fra den mørke side. På trods af at Emilies familie har været under en beskyttelsesbesværgelse, på grund at en ulykkelig hændelse, har Emilie nu modtaget sit Vølvekald. Emilie hvirvles ind i en ukendt og overnaturlig verden, som hun kender fra børneeventyrene og ældgamle sagn, men denne mystiske verden er nu ikke længere imaginære eventyr og fantasier, men figurerer i den reelle virkelighed – en helt ny virkelighed, som Emilie skal tage en beslutning om, om hun vil være en del af i kampen om at redde verden mod mørket. Det er med stor interesse, at jeg følger med i Emilies udvikling og vølveoplæring, hvor hun må igennem mange indre og ydre kampe. Hendes frænde, det overnaturlige væsen, som er hendes vejleder i vølvekaldet, er en jætte, der besidder store kræfter. Emilie har da også fået stærkere kræfter end de andre vølver. Hendes særlige evne er, at hun kan styre vinden, men det er ikke nogen let opgave, da de magiske kræfter er tæt forbundet med hendes emotionelle tilstand. Hun må da også erfarer, at hun med ét kan forstyrrer naturens balance. Emilie kæmper hårdt, og må lærer de vigtigste elementer i vølvekaldet hurtigere end andre nye vølver, da noget meget stort og mørkt turer freden og verdens balance, men alt er ikke som det ser ud til, og verden er heller ikke kun sort og hvid i Emilies nye virkelighed.

Modsat de andre gange, hun var vågnet af sine drømme, kunne hun ikke falde i søvn igen, og hun lå længe og stirrede op i loftet. En voksende uro greb hende, og hun havde en klar fornemelse af, at hun overså et eller andet. Som et ord, der ligger på tungen, følte hun, at forklaringen på hendes drømme lå lige uden for rækkevidde. Vinden. Det var noget med vinden.

Heksens kald er en spændende og mystisk fantasy for voksne med flere erotiske elementer, der passer så fint ind i bogens univers. Bogen er krydret med vildskab og kærlighed, der beskrives så fint ned til mindste detalje uden, at det på noget tidspunkt bliver for overdrevet eller for meget. Romanens sproglige form er let og flydende, men har mange unikke vendinger, hvor sproget er meget up-to-date med rappe replikker og humoristiske bemærkninger, der ofte fik mig til at smile og grine højt. Sejrbo skriver om den nordiske mytologi på fantastisk vis, og jeg blev mange gange suget ind i vølveuniverset, der er beskrevet så levende og fantastisk, at jeg under læsningen hele tiden ønskede at vide mere. Bogens plot handler ikke kun om at redde menneskets verden fra overnaturlige væsner og undgå jordens undergang, men også om vigtige universalistiske og eksistentielle tematikker som liv, død, kærlighed og venskab ud fra unge Emilies sted, og det er det, der forbinder romanens mystiske og mytologiske univers med læserens nutid.

Bogens karaktergalleri er levende og så fint beskrevet med mange nuancer, der giver både “de gode” og “de onde” en personlighed med dybde, som kan perspektiveres ud i en nutidig kontekst på trods af overnaturlige elementer og farlige forbrydelser. Romanen er en mytologisk fantasy, der hører ind under subgenreformen Low-fantasy. Jeg vil gerne påpege, at subgenreformen intet fortæller om romanens handling er god eller dårlig! Men alene siger noget om, hvordan magiske, imaginære og overnaturlige elementer indtræder i den fiktive virkelighed med universalistiske og eksistentielle tematikker, som vi genkender og identificerer os med i den verden vi lever i. På samme måde hører fx bestsellerforfatteren Stephenie Mayers “Twilight-triologi” ligeleds under Low-fantasy-subgenren, da Cullen-familien og ulvene er magiske elementer, der indtræder i en fiktiv verden, der ligner vores. Fantasy-subgenreformen i Heksens kald hører således under Low-fantasy, da overnaturlige væsner som eksempelvis jætter, lygtemænd, feer, vareulve og vampyrer infiltrerer i romanens fiktive virkelighed, der, som beskrevet, ligner den virkelighed, vi som læsere genkender og kan forholde os til. Den nordiske mytologi har en vigtig plads i romanen, hvor vølve-magi, urter, stave og runer bliver en del af Emilies person og virkelighed, og jeg læste meget interesseret med under Emilies oplæring af runernes slægter og betydning.

Han nåede ikke at svare, før et knudsende jag i ryggen sendte ham i gulvet. Han skreg sin smerte og fortvivelse ud, mens den groteske modellering flåede sener og muskler fra deres hæfte og på ny bandt sig fast på den hastigt voksende krop. Han følte ulven mase sig på i hans sind. Den fristede ham med sin forløsende vildskab, og han vidste, at hvis han bare gav efter, så ville skyldfølelsen forsvinde.

Heksens kald er den første bog trilogien “Ulfhedin-sagaen” og jeg venter spændt på at Sejrbos anden bog udkommer om ikke så længe, så jeg kan læse videre om Emilies kamp for det gode på trods af, at hun endnu engang må føle sorgen over, at miste én hun har kær. Det er efterhånden ved, at være alt for længe siden, at jeg modtag et anmeldereksemplar på e-bog af Sejrbo, og jeg har da også mange gange forsøgt at læse bogen som e-bog, men måtte til sidst slå min stædighed af vejen og låne bogen på biblioteket. Jeg vil så gerne blive bedre til, at læse e-bøger og længere dokumenter på skærmen, men må ofte stoppe på grund af hovedpiner og trætte øjne. Sejrbos roman er en fed fortælling, der er beskrevet i et levende og anderledes univers med overnaturlige elementer, som jeg endnu ikke har set en sådan sammensætning. Under læsningen fulgte jeg spændt med i Emilies udvikling, men jeg fandt også vareulve og vampyr, som et meget spændende mix af overnaturlige væsner i det, jeg tror, bliver en unik helhed, når plottet afsluttes i den sidste bog. Heksens kald afsluttede med mange mystificerende, uklare og ukendte elementer, og jeg ser meget frem til at læser mere om Emilie og vølverne, men også til at høre mere om vareulvene og vampyrernes frygtindgydende natur.

Featured image
Featured image