I det øjeblik, var jeg din af Mhairi McFarlane

Featured image
Featured imageI det øjeblik, var jeg din af Mhairi McFarlane fra forlaget HarperCollins Nordic på 399 sider fra 2017. Bogen er læst på dansk, org. sprog er engelsk med titlen You Had Me at Hallo, org. udgivelsesår 2012. ⭐️⭐️⭐️ -3/5 stjerner. Oversætter Kamilla Pontoppidan Haderup. Anmeldereksemplar venligst tilsendt af forlaget

En regnvåd og kold fredag aften kommer Rachel hjem efter en lang dag i retten, hvor hun arbejder som journalist for den lokale avis i Manchester. Rachels forlovede Rhys er ved at lave et skønt aftenmåltid, da hun kommer hjem, men er slet ikke i godt humør. Rachel når knap at tage sit våde overtøj af inden, at et skænderi har sat sin start. De har været sammen i tretten år, og er nu ved at planlægge bryllup, men det er ikke let at blive enig om selv de mindste ting. Det hele eksploderer, og Rachel ytrer uden egentlig at have tænkt ret meget over det, at hun slet ikke vil giftes alligevel. Rhys stormer ud ad døren, og lader Rachel alene tilbage i huset. Rachel har rigtig gode venner fra universitetet, som hjælper hende med mange praktiske ting. Det er veninden Mindy, som skaffer Rachel ind i en super smart og top moderne lejlighed, som hun kan leje det næste halve års tid, mens ejeren er ude og rejse. Huslejen bliver til vennepris, og så flyttet Rachel for alvor. Mange af møblerne fra huset kan hun ikke have med, og det ønsker hun egentlig heller ikke. Rachel er nu 31 og single, og det er ikke let, når man nu pludselig er helt alene. En aften hvor Rachel er sammen med sine fire venner, falder snakken tilbage på universitetstiden, da Caroline har set Ben på biblioteket. Jeg bliver indviet i Rachels første møde den unge fyr Ben, som bliver hendes bedste ven i de tre år på universitetet, men som slutter trist af, til bachelor ballet, hvor alle bånd brydes.

Rachel kan nu slet ikke lade være med, at opsøge biblioteket med den lille nødløgn, at hun skal til at lære italiensk i håb om, at hun helt “tilfældigt” vil støde ind i Ben. Jeg følger spændt med i Rachels plan, da den første fyr, hun tror er Ben, slet ikke er det, og hun mister helt modet allerede her. Jeg syntes, dog at Rachel opgiver lidt for hurtigt, da hun herefter allerede styrter lidt mod udgangen af biblioteket. MEN her rammer hun uopmærksomt ind i en mand, som jo så er Ben. De står kejtet og snakker lidt, hvorefter at de går på den nærmeste cafe og får en kop kaffe. Da Ben fortæller om, at han er gift rammes Rachel i hjertet af en sten, men han vil gerne optage deres gamle venskab, og han har muligvis et job til hende. Bens advokatven Simon skal nemlig bruge en journalist til, at dække et personligt interview med Natalie Shale, da hendes mand er offer for justitsmord og de håber på, at det kan skabe lidt godt PR i sagen. Ben aftaler at ringe tilbage med yderligere informationer. Mødet bliver sat op, og Rachel tager Mindy med som backup. Rachel er ramt af dybe følelser, og det hele ramler sammen for hende, da hun fortæller en kollega, at hun aflurede en sms på Natalies telefon under interviewet, og hvad der stod i sms’en. Rachels verden styrter meget hurtigt i grus på alle planer, da den betroede kollega slet ikke var så loyal, som hun troede, men ikke nok med det, så har hun nu også fået Bens kone på nakken. 

Jeg snapper efter vejret. Jeg ser mig selv i spejlet. Uinteressant. Et par blodskudte øjne i et uinteressant ansigt. Jeg tænker: Du har selv bedt om det. Du opsøgte det, du tiggede om det, du vidste, hvad der ville ske, nu er du her og gæt hvad? Du hader det. Jeg begynder uden at tænke over det at vaske hænder for anden gang.

I det øjeblik, var jeg din af Mhairi McFarlane er den første roman i række af fire chick lit bøger i bedste britiske skrivestil. Romanen er nærværende, relevant og sjov på en hjertevarm og rummelig måde. Handlingen følger en kronologisk orden fra Rachel bryder sin mangeårige forlovelse med Rhys, men ind i mellem kapitlerne bringes jeg gennem flashbacks tilbage til første gang, hvor Rachel møder Ben på den første dag på universitet. Rachel er lige blevet kærester med Rhys, da hun starter på bacheloruddannelsen i engelsk, som er samme uddannelse som Ben også er startet på. De udvikler et stærkt venskab, men en hemmelig forelskelse sniger sig ind. Det er hyggeligt, at følge de to på universitetet, men ind i mellem er det også lidt træls, at handlingen brydes af de mange flashbacks. Romanen er strukturelt delt i 69 kapitler, som er korte og lige tilpas, hvor sproget flyder og er levende. Jeg elskede under min læsning de mange komiske og ironiske replikker fra Rachel, som gør romanen godt og opløfter hele bogen. Jeg følger nysgerrigt med i Rachels hemmelige forelskelse i Ben, som tilsyneladende er lykkelig gift, men ind i mellem bedrager det ydre mere end man tror. Under min læsning får jeg ofte ondt af Rachel i alle de mentale og psykiske tæsk hun får af verden omkring hende. Heldigvis skal hun ikke stå det alene i gennem, da hun har to fantastiske veninder og en god kammerat fra unitiden, som er gode støtter, men pludselig er der oprør i den lille vennegruppe, og dette må Rachel også lige arbejde på, så alle kan blive gode venner igen. Så man må sige, at Rachel har hænderne fulde.

McFarlanes roman er alvorlig, skøn og til tider tragisk komisk med alle de situationer, Rachel pludselig havner i. Under min læsning var jeg det meste af tiden godt underholdt, men ind i mellem blev handlingen lidt for lang. Gennem romanens sider følger jeg Rachels mange indre monologer og refleksioner, som giver mig et godt indblik i Rachels karakter, men også hendes drømme om fremtiden, da hun ikke ønsker at forblive retsreporter for en lille avis resten af sine dage. Karaktererne i McFarlanes roman er levende og afspejler alle livets facetter,når man er en kvinde i 30’erne. Eksempelvis er Mindy altid på jagt i de rige og tjekkede miljøer efter unge kærester og vilde byture. Veninden Caroline er godt gift med lækkert hus og det hele, men ægteskabet er ikke altid lykken og store problemer kommer snigende, som Caroline slet ikke havde set komme. Den lille gruppe på de fire venner er så skøn både, når de samles alle sammen, men også, når Rachel er sammen med dem hver for sig. Det er så skønt, at følge med i den lille gruppes små hemmeligheder og hverdagsliv. Tematikkerne i I det øjeblik, var jeg din er relevante og hverdagsagtige, hvor jeg kan med lethed kan relatere mig til Rachels mange indre og ydre kampe. Tematikkerne er kærlighed, venskab, familie, og tab, som alle spiller fint sammen og danner rammen om romanens handling.

Ben kigger sig til venstre og til højre, som om vi står midt i en narkohandel, og til min store overraskelse giver han mig et stort knus. Det kommer ligeså velkomment som uventet, og det får alle de nysgerrigt kiggende mennesker på St. Ann’s Sauare til at holde op med at stirre på mig.

I det øjeblik, var jeg din er en hyggelig og sød sommerroman til at læse ved stranden, på solstolen ved poolen eller i haven. McFarlanes roman er let og hyggelig at læse, men romanen rammer ikke noget i mig eller giver mig noget dybere, men det er også rart at læse noget ind i mellem, som man ikke skal tænke så meget til. Sådan en roman er I det øjeblik, var jeg din, men for mig er det også bare en roman, som er hurtig læst, og desværre også hurtigt glemt. Denne roman er McFarlanes første roman, og på trods af, at romanen ikke efterlod de dybere spor i mit indre, så jeg glæder mig nu alligevel meget til snart at læse den næste roman, som er Findes der en, findes der flere. McFarlanes fire romaner er selvstændige historier med forskellige karakterer fra forskellige steder i England og med forskellige problematikker, som jeg ser frem til, at læse med om og igen komme ind i McFarlanes lækre chick lit skrivestil. Alle fire bøger matcher i coverets udtryk, og er så smukke og fine med de flotteste farver, som passer så fint sammen på reolen!

Featured image
Featured image

Advertisements

Barnaby Rudge: A Tale of the Riots of Eighty af Charles Dickens

Featured image
Featured image

Barnaby Rudge: A Tale of the Riots of Eighty af Charles Dickens fra forlaget Oxford World’s Classics udgivet i 2008 på 702 sider. Romanen er oprindelig udgivet første gang som ugentlig installationer fra 1840–1841 i Dickens avis Master Humphrey’s Clock. Illustrationerne i romanen er illustreret af George Cattermole og Hablot Knight Browne.
⭐️⭐️ – 2/5 stjerner.

Barnaby Rudge: A Tale of the Riots of Eighty sætter sin begyndelse på en mørk, Stormfuld og dyster marts dag i 1775 på det gamle motel The Malepole i Chigwell, som er ejet af den gamle kroejer Mr. Vallet. Her sidder han sammen med to ældre mænd ved pejsen og varmer sig i det regnfulde og kolde vejr, som raser udenfor. En fremmed søger ly på motellet, og lidt efter kommer byens låsesmed Mr. Gabriel Vardens, som slår sig ned om varmen sammen med de andre. Da de snakker om vejret udbryder gamle Mr. Vallet pludselig, at det er en ganske bestemt og gruelig dag, da der lige præcis på denne dag for 23 år siden blev begået to frygtelige mord ved det store gods The Warren, som ligger kort afstand fra deres opholdssted. Mr. Vallet beretter, at morderen endnu ikke er fundet, og at det nu kun er den ældre mand Mr Geoffrey Haredale og hans niece Emma, som er tilbage i det store hus. Selskabet bryder op, og den ukendte mand drager videre. Senere på denne regnfulde og kolde nat bliver den unge gentleman Mr. Edward Chesters overfaldet, og heldigvis fundet af låsesmeden Mr. Vardens og unge Barnaby. De får ham bragt i ly i Barnabys hjem, hvor Barnabys mor passer den syge, og de får tilkaldt en læge. Edwards Chesters er hårdt såret efter overfladet. Han kan dog ikke fortælle, hvem der havde overfaldt ham, og han kan kun huske en lille smule fra overfaldet, men Barnaby så den fremmede, da han stak af. Barnaby er ikke en almindelig ung mand, da han er evnesvag og kan ikke rigtig klare sig selv, men på trods af Barnabys svage sind, så har han mange gode sider og et hjerte af guld.

Den unge Mr. Edward er dybt forelsket i Miss Emma Haredale, men det ser ikke godt i for det forelskede par, da Mr. Edwards far og Miss Emmas onkel er værste fjender ikke kun i den religiøse kamp mellem katolikker og protestanter, men også på grund af hændelser langt tilbage i fortiden. Mr. Vallets søn Joe holdes under strenge lænker af sin far, som styrer alt i hans gøren og laden. Da Joe ikke længere kan forene sig med farens bestemmelser stikker han af hjemmefra og drager ud med hæren. Inden han tager afsted i nattens mørke, lægger han er kort visit forbi låsesmeden smukke datter, som han giver sit hjerte til. Miss Varden er slet ikke så nem, at slå en snor om, og vil ikke vise sine følelser for Joe, så han drager mod krigsmarkerne uden håb for kærligheden. I Barnaby Rudge: A Tale of the Riots of Eighty er der mage plotspor og jeg drukner lidt i spor at følge, da Barnaby og hans mor trues af en fremmede og skummel mand. Til sidst er de nød til at flygte fra hus og hjem, og drager et sted hen, hvor ingen kan finde dem. De tjener til penge til overlevelse ved, at lade Barnabys ravn lave sjove tricks og synge sange. Barnaby og hans mor får dog ikke fred, og drager igen mod London for at forsvinde i mængden, hvor Barnaby let bliver narret til, at deltage i katolikernes kamp af gamle bekendte.

“Call him!” echoed Barnaby, sitting upright upon the floor, and staring vacantly at Gabriel, as he thrust his hair back from his face. “But who can make him come! He calls me, and makes me go where he will. He goes on before, and I follow. He’s the master, and I’m the man. Is that the truth, Grip?” The raven gave a short, comfortable, confidential kind of croak; — a most expressive croak, which seemed to say, “You needn’t let these fellows into our secrets. We understand each other. It’s all right.” “I make him come!” cried Barnaby, pointing to the bird. “Him, who never goes to sleep, or so much as winks!—Why, any time of night, you may see his eyes in my dark room, shining like two sparks. And every night, and all night too, he’s broad awake, talking to himself, thinking what he shall do to-morrow, where we shall go, and what he shall steal, and hide, and bury. I make him come! Ha, ha, ha!” .

Barnaby Rudge: A Tale of the Riots of Eighty er Dickens femte roman, men skulle have været hans første roman. Det er derimod Dickens første historiske roman, og han formår, da også at formidle de grusomme og frygtelige sammenstød mellem protestanterne og katolikkerne på en aldeles realistisk og tankevækkende måde, men det føltes som en enorm en langtrukken affære. Romanens begyndelse er god med mordmysterierne og det dunkle, men også med gotiske og mystiske elementer. Året for Dickens roman er, som nævnt, 1775 hvor Londan var i oprør på grund af oprøret Gordon Riots, som er Dickens historiske udgangspunkt. The Gordon Riots var ledet af Lord George Gordons og hans tilhængere for en genindsættelse af en katolsk kongemagt.De voldsomme protestkampe, mordmysteriet og de unge pars kærlighed sættes sammen i et sammensat plot, der dog har mange huller. Hvis man læser en af de udgaver med alle de flotte illustrationer, så vil man som læser bemærke, at Barnaby Rudge: A Tale of the Riots of Eighty er sat op på en helt anden måde en Dickens tidligere, men også senere romaner. Denne nye opsætning af mindre illustrationer sammen med tekst skulle passe ind i et nyt serielt forsøg på, at gøre romaen mere tiltrækkende og læseværdig – det havde dog ikke den store virkning. Da de store salgstal glimrede i deres fravær, da denne af Dickens første historiske roman i samtiden var og stadig i dag, er den roman som har solgt mindst. På Dickens tid var det meget få oplag, som blev solgt af Barnaby Rudge: A Tale of the Riots of Eighty, hvor imod hans andre romaner solgte enormt stort. Jeg havde også meget svært ved, at komme igennem de mange sider, som ikke alene føltes lange, men også ret forvirrende med mange plotspor og karakterer at følge.

Karakteren Barnaby er ikke en helt almindelig ung mand, men jeg syntes, at han er en fantastisk – dog aparte karakter også set i forhold til romanens samtid. Som I nok kan se på mine udvalgte citater fra bogen, så var jeg under læsningen helt vild med den sorte ravn. Sammenspillet mellem Barnaby og ravnen er så fin, hvor ravnen er den kloge og vise, og Barnaby er den uvidende og dumme. I alle Dickens’ romaner er karaktererne mange, men som alle forenes i romanens slutning. Således er det også her iBarnaby Rudge: A Tale of the Riots of Eighty, dog med en hel del flere karakterroller. Under oprøret ved Newgate, og i de mange gader blandes karaktererne sammen på kryds og tværs, og det er til tider lidt svært at følge med, hvem som hører til protestanterne eller katolikkerne, og det kan virke noget forvirrende, men Dickens får nu alligevel bragt enderne sammen i et fint spil, der afslutter romanens mange sider. Dickens skrev denne roman i tiden efter store samfundsændringer med en nye straffelov, som blev indført i 1838, og i diskussionerne om Newgate romanerne, som var en stor offentlig diskurs, hvor kultureliten frygtede et nyt oprør på linje med The Gordion Riots i 1780’erne, hvilket også kom, og som senere er blevet kendt af kritikerer som The Bloody Code.

“Halloa, halloa, halloa! What’s the matter here! Keep up your spirits. Never say die. Bow wow wow. I’m a devil, I’m a devil, I’m a devil. Hurrah!”.

Denne Dickens roman tog mig lang tid, at komme igennem, men læst blev romanen, og det føles ret godt efter endt læsning også, at have Barnaby og den historiske samtid med. Det er dog ikke en roman, som jeg påtænker at genlæse, men måske en dag kan det ske, at jeg vender tilbage for at udforske den historiske kontekst lidt mere. De to kærlighedshistorier og mordmysterierne forenes i romanens slutning på en lidt underlig måde, men de forenes da. Mordmysterierne er det, som fangede mine øjne i romanens begyndelse, og det var primært det, som holdte min læsning kørende og – ja, så ravnen og Barnaby, som til allersidst kun lige slipper med livet i behold. I 1830’erne prøver forfatterne for overklassen, at finde ind til rammerne for den historiske roman, som Sir Walter Scott formede den. Det lykkedes dog ikke for nogen, at ramme Scotts skrivemetode, hvor historiske fakta, kærlighedshistorier og realisme har en helt særlig betydning, og resultatet af forfatternes forsøg ramte, da hellere aldrig læserne i samtiden, hvilket også er tilfældet med Dickens. Han prøvede, og fandt heldigvis frem til, at dette ikke skulle være hans vej som forfatter – og heldigvis for det. Lige nu gen- lytte-læser jeg The Pickwick Papers, som er Dickens første roman. Her nyder jeg, at læse om den ældre Mr. Pickwick, der oplever mange spændende ting på sine rejser, men han kommer desværre også ud for mange uheldige episoder i et forsøg på at stoppe en svindler, som bliver ved med at tage den gode mand ved næsen.

Featured image

En boglig opsamling!

Featured image
Featured image

Of all the inanimate objects, of all men’s creations, books are the nearest to us for they contain our very thoughts, our ambitions, our indignations, our illusions, our fidelity to the truth, and our persistent leanings to error. But most of all they resemble us in their precious hold on life – By Joseph Conrad.

Det er ved, at være ret længe siden, at jeg har lavet en opsamling over mine læstebøger og overblik over måneden, som gik. Det er fordi, at min læsning har stået stille – virkelig stille, men dette vendte heldigvis for mig i april. Eksempelvis så læste jeg blot en enkelt bog i februar måned, og det er nok noget af det mindste, jeg meget længe har læst. Min hverdag har længe været fyldt med så mange ting, at mit hoved ikke har stået stille på noget tidspunkt, men nu går det så heldigvis godt fremad igen. I april var jeg også gæsteblogger på bloggen Livet i et dukkehus, hvor jeg skulle skrive lidt om min yndlingsbog, som jo er Peter Pan. Du kan finde indlægget her. Jeg har også i april været til blogger-brunch med forfatter Peter Mogensen ved forlaget Turbine om hans nye roman I bjørnens klør, som jeg næsten lige har læst færdig. Det var et super hyggeligt arrangement, som der snart kommer et lille skriv om, så I kan læse med om, nogle af alle de ting som vi snakkede om.

Så nu tænkte jeg, at det er på tide med et lille overblik, der samler de første fire måneder i året. Jeg forventer, at de månedlige overblik vender tilbage fra nu af igen. I weekenden var der Dewey’s 24 Hour Readathon, som var et så skøn og hyggeligt læsedøgn. Her fik jeg også læst næsten tre bøger, så mine læste bøger i april kommer op på hele otte læste bøger, og det er mega fedt! Jeg har da også tænkt mig, at holde mig i den gode ånd og fortsat læse på livet løs. Efter at gymnastikken er afsluttet har min krop været så restløs, og jeg ikke har kunne finde hvile, så i slutningen af april meldte jeg mig ind i Fitness World, og jeg er gået i gang med træningen. Det giver så meget, at komme afsted i træningscenteret fra morgenstunden, så uroen kan komme ud af kroppen, så jeg kan skrive på det der speciale, som jeg så gerne snart vil blive færdig med. Fordelen ved morgentræningen er også, at jeg møde en masse nye mennesker, og at humøret bliver så meget bedre af lidt motion, som sætter dagen godt i gang.

Mine læste bøger i de sidste måneder er:
Januar:
⚜️ Lyden af en hånd der klapper af Richard Flanagan (anmeldereksemplar)

⚜️ Længe leve den kreative masse: Beføjelser til ungdommen af Thomas Blachman

⚜️ Ønskemageren (Ravenspire #2) af C.J. Redwine (anmeldereksemplar)

Feburar:
⚜️ Krystalskibet af Benni Bødker (anmeldereksemplar)

Marts:
⚜️ Great Expectations af Charles Dickens

⚜️ Rockwood: A Romance af William Harrison Ainsworth

⚜️ Den hemmelige kvinde af Anna Ekberg

April:
⚜️ Our Legendary Ladies Presents Harriet Tubman af Megan Callea (anmeldereksemplar) – anmeldt på Goodreads for forfatteren.

⚜️ The Chronicles of Crime Vol.1 (of 2): The New Newgate Calendar (The Chronicles of Crime Series) af Camden Pelham

⚜️ Oprindelse (Robert Langdon #5) af Dan Brown (anmeldereksemplar)

⚜️ Dukkemageren af Jessie Burton

⚜️ Barnaby Rudge af Charles Dickens

⚜️ I bjørnens kløer af Peter Mogensen (anmeldereksemplar)

⚜️ On Murder Considered as One of the Fine Arts af Thomas De Quincey

⚜️ Peter Pan af J.M. Barrie

Den korteste bog:
Det er bogen Our Legendary Ladies Presents Harriet Tubman af Megan Callea på 22 sider, der handler om den legendariske Harriet Tubman. Bogen er en så fin og lille fortællingen om hendes liv, og hvordan hun gik fra slave til, at hjælpe mange andre slaver med at flygte fra slaveriets lænker. Bogen er en lille fin pixi bog med farvestrålende billeder og kun lidt tekst, men illustrationerne og teksten passer så fint sammen. Jeg har anmeldt bogen på engelsk for forfatteren på Goodreads og Amazon i følge aftale med forfatteren.

De bedste bøger:
Da denne opsamling dækker over nogle måneder, og det at jeg har læst mere end en bog, som slog benene væk under mig, så har jeg ikke kunne vælge blot en enkel roman, så jeg har valgt da valgt tre. For mig er det også lidt vildt, at de sidste par måneder har budt på så mange fantastiske læseoplevelser, da det ellers ikke sker så tit. Men, det er super fedt! Den første bog, som jeg har valgt at tage med her er Lyden af en hånd der klapper af Richard Flanagan på 347 sider. Jeg har læst en anden bag af Flanagan, som også væltede mig omkuld, og det gjorde denne roman ligeså. Hvis I klikker på titlen på listen ovenover, kommer I lige til min anmeldelse af romanen. Den næste udvalgte bog er den nylige udkommet roman I bjørnens kløer af Peter Mogensen på 425 sider, som bringer mig helt ind i midten af det danske politiske styre i svære tider, hvor den socialdemokratiske statsmister Oliver Kruuse og Venstres formand Marie diskuterer et alvorligt emne om Tjetjeniens selvstændighed og løsrivelse fra Rusland i deres forestående og ikke særlig gode position. Danmark skal overtage lederskabsposten i FN for Kineserne, som har landskrise, hvilket kommer meget ubelejligt for Danmark. Rusland kæmper på alle tænkelige måder under overfladen og i sorte skygge for at true Danmark til at stemme nej, men lader de danske politikere sig true med kidnapninger og mord eller er de stålfaste i den ulige kamp? Uhh, det er en så spændende en roman, at den er svær at slippe. Min anmeldelse kommer snart op på bloggen. Min sidste bog er Peter Pan af J.M. Barrie på 256 sider, som jeg knus elsker, da det har en vigtig plads i mit hjerte. Hvis du vil læse mere om, hvorfor så kan du klikke på linket til Livet i dukkehuset, som jeg har gæsteblogget hos.

Den længste bog:
Månedernes længste bog må være Barnaby Rudge af Charles Dickens på 752 sider. Efter endt læsning kan jeg nu godt forstå, hvorfor at denne roman af Dickens ikke blev nær så populær, som hans andre romaner. Der sker SÅ mange ting i romanen, som bliver spindet sammen på en lidt mærkelig måde, da Dickens også forsøger at forholde sig til en masse historiske fakta samtidig med realismen og romantikken. Dickens skulle ligeledes prøve kræfter med foden historisk romanform, som mange andre forfatter i kølvandet efter sir Walter Scott, og det går knap så godt. I øjeblikket er jeg ved, at skrive en anmeldelse af klassikeren, men det er godt nok svært i referat-delen, da bogen er så mangfoldig på steder, handling og karakterer, at det er overstrømmende, men også forvirrende. Men hva, nu har jeg læst denne roman af Dickens også.

Den mindst spændende bog:
On Murder Considered as One of the Fine Arts af Thomas De Quincey på 56 sider, som jeg læste under readathonet sidste weekend. Grunden til at De Quiency skrev bogen var dog langt mere interessant end selve essayet i denne lille sorte bog. Begrebet det æstetiske mord, som han definerer, ud fra hvilken klasse morderen tilhører, og ikke selve mordets karakter som sådan. De Quiency tager afsæt i, hvordan forskellige mord er blevet begået i litteraturen, og ikke på hans tid, hvilket jeg troede. Så læsningen af bogen blev lidt kedelig. Hans bevæggrunde for at skrive essayet var, at han blev hjemsøgt af en serie morder, der raserede et par år tidligere, som han ikke har kunne få ud af sit system selv efter, at den kriminelle blev fanget.

Her i maj vil jeg give den ekstra gas på alle planer, da min energi og overskud også er ved at vende sådan rigtig tilbage. Jeg skal skrive, skrive og skrive, men jeg skal også læse en masse og skrive boganmeldelser her til bloggen. Jeg glæder mig til solen kommer rigtig frem og luner, så min datter og jeg kan komme i haven og hoppe på havetrampolinen, og øve os i at stå på hænder. Sommergymnastiksæsonen er startet op, og jeg har hold mig nede på blot to hold. Det er lidt mærkeligt, da jeg har haft en hel del flere hold i vintersæsonen. Det er så dejligt at komme afsted og dyrke en masse motion sammen med skønne børn og voksne. I forhold til indkøb af bøger, så forsøger jeg at holde en lille pause, da jeg har købt pænt mange, men en helt måned uden køb af en bog, det går nok heller ikke, da jeg har udset mig en særlig bog, som jeg så gerne vil have købt hjem til mig samling. Ellers skal vi bare nyde hverdagen, og se hvad verden byder på efterhånden, som de skønne majdage kommer.

Har du haft en skøn april? Har du nogle spændende læseplaner for maj?

Featured image
Featured imagec

Vinderne er fundet – tillykke! Blev det dig?

Featured image
Featured image

Bøgerne i giveawayen er venligst sponsoreret af Politikens Forlag

I morgen er det jo allerede juleaften, og jeg glæder mig så meget til at hygge sammen med hele familien, som jeg ellers sjældent ser. MEN, det er jo også i dag, at jeg skal finde de tre vindere af bøgerne i bloggens fødselsdags giveaway – nemlig bøgerne At se lyset, Miraklernes nat og Kærlighed for voksne – alle fantastiske bøger! Sent i går aftes startede jeg på at læse At se lyset og hold nu op, hvor er det en god roman. Så fin, sød og sjov, men dog stadig alvorlig med stærke ungdomstematikker! Måske, at jeg læser den færdig allerede i aften, hvis jeg ikke kan stoppe… Da de sidste julegaveindkøb kom lidt bag på mig, så nåede jeg ikke at få taget nogle nye billeder inden, at mørket faldt på og for ikke at vente til i morgen, så har jeg genbrugt et par billeder, men det går nok også denne ene gang.

Tusind, tusind tak til alle jer, som har deltaget i giveawayen og til alle jer som læser med! Mange tak for alle de søde og skønne tillykke- og julehilsner I har skrevet til mig – de varmer hver og én. Uden jer ville det ikke være så hyggeligt og skønt, at skrive og arbejde med bloggen. Det har være rigtig hyggeligt at få et lille indblik i jeres yndlings snacks – og her i julen kan man slet ikke få snacks nok – vel? Jeg kan i hvert fald ikke…. Nå, men jeg har trukket tre vindere, som jeg har fundet ved hjælp af Find en vinder. Vinderne er Sidsel Iben, Mie Højfeldt Kristensen og Michala. Stort tillykke til jer med denne lille ekstra julegave!! Jeg sender straks en mail afsted til jer.

Jeg håber at, I alle får den skønneste lillejuleaften, en fantastisk juleaften med dem I har kær og ikke mindst nogle skønne fridage. Jeg vender tilbage i den nye uge med en anmeldelse og måske et lille skribleri om mine julegave – hvis jeg altså får bøger i nogle af de magiske pakker under juletræet. Min familie har i flere år egentlig ikke ville give mig bøger i gave, da jeg læser dem alt for hurtigt – syntes de…. Men jeg har en lille forudanelse om, at det måske har ændret sig i år – jeg håber i hvert fald. Tak til jer alle igen, og en stort tak til Politikens Forlag!

Featured image

Nye bøger købt mellem årskiftet

Featured image
Featured image

Jeg vil som det første blogindlæg her i det nye år vise mine nye litterære køb frem, da jeg ikke nåede det inden udgangen af det gamle år, og der er også kommet et par ekstra til her i starten af det nye år. Jeg sveder i øjeblikket over de afsluttende semester eksaminer, men glæder mig til at januar forhåbelig overstås med en god følelse i maven. Men nu til mine fine bogskatte. Jeg har længe ønsket mig den smukke udgave af Alkymisten af Paulo Coelho, så den klikkede jeg hjem som en lille nytårsgave til mig selv. I slutningen af december bestilte jeg den fine samling His dark materials af Phillip Pullman, som har allerede har fundet sin faste plads på boghylden ved siden af Four Tales. Jeg glæder mig til at forsvinde ind i Pullmans magiske og fantastiske verdener endnu engang. Til jul havde jeg været beskeden med mine boglige ønsker, og ønskede mig kun The Adventures of Tom Bombadi af Tolkien, som jeg fik af min søde mor. Jeg har eventyret i en paperback samling, men da jeg så den fine lille udgave i min lokale Bog&Ide faldt jeg næsten helt i staver, og skrev den straks på min ønskeseddel.

Jeg har vidst nævnt et par gange, at jeg er meget betaget af historiske romaner, og særligt de af Ulrik Langen. Så Den Afmægtige – en biografi om Christian 7 røg med i klikkeriet som nytårsgave, og jeg glæder mig rigtig meget til, at jeg kan finde roen til at fordybe mig i de farverige historiske billeder Langen maler frem i sine historiske værker. Ind i mellem er jeg heldig og vinde fine bøger i bogkonkurrencer, og jeg var så heldig at vinde Oceanet hvor grusvejen endte af Neil Gaiman. Den har jeg hørt mange fantastiske ord om, og er en bog som jeg snart må læse. Jeg købte Den litterære bevidsthed. En kognitiv teori om tankens og sprogets oprindelse af Mark Turner, som jeg i øjeblikket bruger i en eksamensopgave, hvor jeg skriver om The Waves af Virginia Woolf. Meget interessant, men også humoristisk teori om at menneskets hverdagsbevidsthed er litterær, hvor vi danner narrative strukturer i den førsproglige fase. Meget interessant med gode og sjove eksempler. Den sidste dag på studiet i december var jeg en tur i Studenterboghandelen, hvor jeg forelskede mig i den fine pink/lilla udgave af Den tragiske historie om doktor Faust af Christopher Marlowe, som jeg glad fik med hjem i en lille orange pose.

Forlaget Jentas har været så søde at sende mig gave-eksemplar af Dø igen, som jeg har læst de første 100 sider af. Den virker indtil nu meget spændende, men også lidt uhyggelig som en krimi nu skal. Jeg glæder mig til at læse den færdig, men det bliver nok først til februar. Forlaget sendte mig også Jeg er døden af Chris Carter, men har ikke haft tiden til at læse den endnu. Carter er en eftertragtet krimiforfatter, og jeg håber på at læse flere af hans bøger i løbet af året. Endnu engang var jeg heldig i en af de fine bogkonkurrencer, hvor jeg vandt Leoniderne af Nanna Foss, der er anden bog i Spektrum-serien. Man kan jo ikke læse toeren før man har læst etteren, så da jeg gik en hyggerunde i Bog&Ide fandt jeg Geminiderne, som jeg måtte have med hjem. Jeg har læst en del anmeldelser om de to første bøger, og glæder jeg mig også til at læse dem i løbet af året.

De sidste fem bøger, som jeg har købt hjem i slutningen af november og i december er The Wardstone Chronicles af Joseph Delaney, hvor jeg har læst den første bog for et par år siden. Bogen opslugte mig helt i sine magiske skildringer, hvor jeg forsvandt ind mellem linjerne, og kunne ikke stoppe før at sidste side var vendt. Jeg har længe ønsket mig bøgerne, og valgte at bestille dem hjem på engelsk både pga. pris, men også det fine støvcover. Men jeg er dog alligevel ikke helt tilfreds for nu kæmper jeg med at finde frem til det sjette bind i serien, og det er nærmest umuligt at opdrive med det samme design, der passer med resten af bøgerne. Jeg må lede videre med tiden. Det var så de nye bøger, som jeg havde at vise jer i denne omgang, men der kommer sikkert snart flere til, og et nyt indlæg engang i februar.

Har I købt eller bestilt nye bøger? Kender I The Wardstone Chronicles?

Still round the corner there may wait
A new road or a secret gate
And though I oft have passed them by
A day will come at last when I
Shall take the hidden paths that run
West of the Moon, East of the Sun.
af J.R.R. Tolkien

Featured image
Featured image
Featured image

Doctor Zhivago af Boris Pasternak

Featured image Doctor Zhivago af Boris Pasternak fra forlaget Harvill Secker 2010 på 496 sider-læst på engelsk: Originalsprog er russisk og udgivelsesår 1957.

Doctor Zhivago er en poetisk, symbolsk og hemmelighedsfuld roman med mange lag, hvor det overfladiske og synlige lede væk for de dybere meninger, som gemmer sig mellem skovstiernes raslende blade, træernes mange farver og dufte. Jeg tages med gennem de russiske revolutioner, 1. verdenskrig og borgerkrige, som ikke skildres på en afskrækkende og grusom måde, hvor jeg bliver grebet af Zhivagos følsomme savn efter Lara, som han udtrykker med en kærlighed, der er svær at beskrive med ord.

Pasternak skildre Yura Zhivagos liv i en biografisk skildring, der sætter sin begyndelse ved Yuras mors begravelse, hvor han efterlades i sin onkels varetægt, og må forlade de trygge kendte omgivelser, og drage mod nye og ukendte dele af det store Rusland sammen med sin onkel. Han kommer i pleje ved Tonjas familie, hvor han vokser op i trygge rammer. Zhivagos hjerte banker for filosofien og poetikken, men da han ønsker en fremtid med fast arbejde, og en solid økonomi vælger han at uddanne sig til læge. Han og Tonja gifter sig, og får sønnen Sasha, som han ikke for muligheden for, at være ret meget far, da han bliver udsendt til fronten. En anden karakter, som indtager hovedrollen sammen med Zhivago, er Lara. Hun må stå meget i mod, da hendes mors ven og mulig kæreste vender sine små øjne mod hende, har hun ikke har styrken til, at sige fra overfor ham, da hun er bange for at det skal gå ud over den støtte og økonomiske hjælp hendes mor får fra ham. Hun formår dog, at slippe fri fra ham, og indleder forholdet til Pasha, som hun gifter sig med, og får datteren Katenka.

The war with Japan was not over jet. It was unexpectedly overshadowed by other events. Waves of revolution rolled across Russia, each one higher and more prodigious than the last.

Pasha vælger, at indskrive sig frivilligt i hæren, og da Lara ikke hører noget fra ham i en længerer periode, hvor brevene brat stopper, drager hun ud i krigen som sygeplejeske for, at lede efter sin mand, og da Zhivago såres anbringes han på det sygehus Lara arbejder på. Zhivago genkender Lara fra sin ungdom, og da han bliver rask begynder deres forhold at udvikle sig. Inden Lara forlader de krigsramte område opsøges hun af Zhivago, som her erklærer hende en form for hengivenhed og kærlighed, som hun også selv føler, men dog ikke ønsker at så ved. Hun rejser hjem, da hun hører rygter om, at hendes mand er blevet slået ihjel af en bombe, som hun dog ikke helt tror på. Zhivago drager ligeledes hjem ad med toget.

Zhivago vender hjem til sin familie, og genoptager sit gamle arbejde på hospitalet, men da krigen rykker tættere og tættere på flygter familien til Varykino. De modtages af bekendte fra slægtninge, som hjælper dem til at bosætte i det lille hus, og her bliver jeg første gang i romanen indviet i Zhivagos indre refleksive verden, hvor han skriver sine tanker ned om, at de nu skal opbygge en ny tilværelse, men han fortæller også om en mystisk kvinde stemme, som han en nat vækkes af i drømmende. Han ridder de mange mil til Yuriatin, da han ønsker at finde familieoplysninger på byens bibliotek, hvor han forbløffet for øje på Lara. Zhivago opsøger kort herefter Lara, da han tiltrækkes af sine indre følelser, men også fordi han genkender Laras stemme som værende den mystiske kvindestemme.

The ignorance of the household, their habitual affability, killed him. In the midst of a general conversation, he would suddenly remember his guilt, freeze, and no longer hear or understand anything around him.

Zhivago indleder en intens og lidenskabelig kærlighedsaffære med Lara, men han kan ikke holde ud, at være til af dårlig samvittighed, som han med rette lider under. Han bryder med Lara, men på vejen hjem fortryder han alligevel, og vender om for at fortryde, men han når dog aldrig frem til Laras hus, da han tages til fange af partisanerne, hvor han skal fungere som læge. Zhivagos fangenskab vare 18 måneder, hvor han lider under sit savn til Lara. Sproget bliver, i denne del af romanen, særlig poetik, symbolsk og figurativt, hvor sanser og synæstesien træder særligt frem, og Zhivago ligefrem ophøjer Lara til den skønne kærlighed, hvor hun i hans indre billeder og refleksioner antager gudindestatus. Her kan jeg ikke lade være med, at perspektivere og tænke på Francesco Petrarcas mange sonetter til Laura, hvor han ligeledes ophøjer hende til gudindestatus, og den som hans hjerte sukker efter, som det også er tilfældet ved Zhivago, hvor han yderligere finder inspirationen til sine digte i Lara, som Petrarca finder sin inspiration i Laura.

Zhivago flygter fra partisanernes lejer, og ankommer meget afkræftet til Yuriatin, hvor Lara finder ham og plejer ham. Her finder de to igen sammenhørigheden i kærlighedens hensunkne blomst, der på ny spire, og de lever lykkeligt sammen på trods af krigens hærgen, men lykken vare dog ikke længe, da truslen om totur og død rykker tætter på, og må de rekrutteres ud af landet, men da Zhivago ikke nærer noget ønske herom snyder han Lara, til at tro at han følger efter. Her stopper Zhivagos og Laras bekendtskab, hvor han lulles ind i en trance, hvor han vender hjem til Moskva følelsesløs, og uden lyst til at leve i verden uden sin Lara endda på trods af, at han etablerer ny familie. Han prøver, at finde indtil sig selv igen, da hans bror uventet dukker op, og hjælper ham. Han får igen arbejde på hospitalet, men på vejen til hans første dag falder han livsløs om. Lara dukker pludselig op igen, og hun er med til at begrave sit hjertes udkårende.

There was nothing around equal to the waterfall, nothing to match it. It was fearsome in this singularity, which turned it to something endowed with life and consciousness, into a fairy-tale dragon or giant serpent of those parts, who exacted tribute from the people and devastated the countryside.

Der er mange karakterer at forholde sig til i romanen, og jeg syntes at det er noget forvirrende, at de enkelte karakterer benævnes med forskellige navne, da det til tider er svært at finde ud af de forskellige personligheder, og hvilke som har betydning for romanens dybere mening. Ruslands historiske og tragiske baggrund danner grundlaget for romanen, men det er forbavsende lidt jeg syntes at modtage af informationer herom. Det som jeg til gengæld finder massere af er Zhivagos kærlighed til Lara, og jeg mener at det er tænk værdigt, at efter Laras flugt beskrives Zhivagos resterende liv i kolde og faktiske linjer, hvor det poetiske, symbolske og figurative sprog syntes, at være fuldkommen udvisket fra bogens sider, men som på finurlig vis vender tilbage i romanen ved Laras ankomst til Zhivagos begravelse.

Jeg har nu læst Doctor Zhivago to gange, og bliver hver gang forbløffet over, hvor lidt beskrivelserne af samtidens krige og revolutioner fylder i romanen, men hvor den sande og ophøjede kærlighed vinder mere frem, og som ender med en sørgelig udgang, hvor de elskende ikke lever et langt og lykkeligt liv. Jeg har fornylig skrevet opgave i romanen med fokus på sansernes funktion, og blev her grebet af, at analysere på måden Zhivago oplever verden på i sit sensitive indre, hvor sensibiliteten overtager, ryster og forveksler mellem hans indre og yder verden, der afspejles i sprogets poetiske, symbolske og figurative funktion. Jeg er glad for at have læst og fordybet mig i Doctor Zhivago dog ikke som historisk roman, men med fokus på kærligheden i romanen, og jeg må også tilstå at den nu er læst for sidste gange inden for det næste års tid.

Featured image

Honeymoon i Paris af Jojo Moyes

Featured image Honeymoon i Pris af Jojo Moyes fra forlaget Cicero- Rosinante & Co udgivet på dansk i 2014, og er på 119 sider, (originalsproget er engelsk, og udgivelsesår 2012

To kvinder i Paris, i to forskellige årtier, oplever det, der endelig skulle være deres lykkeligste dage i forening med manden i deres liv, men ikke alt går helt som planlagt. De føler sig oversete og alene, hvor de har det tilfælles, at de ikke vil ende som snerpede hustruer, som agerer som fangevogtere. Det, som forbinder de to fortællinger med hinanden, er ikke kun hvedebrødsadgene i den romantiske by over alle, men de bindes også sammen af et maleri af en kvinde med et rasende udtryk, men som er malet med penselstrøg, der fremhæver kunstnerens kærlighed til kvinden på billedet. Honeymoon i Paris er den første bog om Livs og Sophies begyndende ægteskaber, hvor fortsættelsen Hende du forlod, udkommer på dansk i februar 2015.

Det var begyndt at mørkne, og udenfor kunne jeg høre den mand, der tændte gadelygterne, gå og nynne for sig selv. Den lyd plejede ellers altid at virke beroligende på mig. Jeg rejste mig og overvejede, om jeg skulle fjerne glasskårene, inden Èdouard kom tilbage.

Den første og nutidige fortælling er af anno 1998, hvor jeg møder karaktereren Liv, som har giftet sig med David efter kun tre korte måneders bekendtskab fyldt med intens lidenskab og kærlighed. De er på bryllupsrejse i kærlighedens by, som desværre er forkortet til kun fem små dage frem for den uge hun sådan havde glædet sig til, men disse fem dage indskærpes yderligere, og Liv må beskæftige sig selv med, at nyde kunsten på Musée d’Orsay, hvor hun savner tosomheden, og her forskrækkes og forundres hun over ligheden mellem hende og kvinden på maleriet, som er malet af en af de mindre kendte kunstnere.

Den anden fortælling har sin handling i 1912, hvor den provinsielle Sophie, ligeledes fornylig, har giftet sig med Èdouard, der er maler. De forelskede sig hovedkulds i hinanden, men de kommer fra to forskellige klasseskel, og Sophie finder det ikke let, at komme overens med sin mands mange kvindelige bekendtskaber. Èdouard maler protrætter af smukke kvinder fra alle klasser, og han blev før sit nylige indgået ægteskab, anset som inkarnerede ungkarl. Det nygifte par elsker hinanden meget højt, men da man ikke kan leve af kærlighed og kildevand må de indkassere nogle af de mange penge Èdouard mangler betaling for af sine malerier.

Hun kan huske, at David fortalte hende om dette sted, inden de kom hertil, om de kærestepar, der låste hængelåsende fast til broen og smed nøglerne i Seinen som et symbol på deres evige kærlighed…

Karaktererne i Honeymoon i Paris er ikke farverige og sprudlenede, men er skrevet ind i fortællingerne på en måde, hvor jeg lever mig ind i begge verdner og sluger ordrene i iver for at finde gåden på maleriet, og om kvindernes ægteskab består eller må opløses af frustrationernes magt. Jeg syntes, at det er nogle vigtige tematikker Moyes bringer på banen, hvor tankerne om det hurtige indgåede ægteskab mon var en fejl, om det at ende som en snerpet fangevogter, frygten for at blive den man for alt i verden ikke ønsker at være, og om man skal falde for andre snedige kvinders ”gode” råd. Jeg sætter mig levende ind i de to kvinders mange tanker og frustrationer, hvor deres drømme om den evige kærlighed og drømme for fremtiden er truet.

Maleriet, der på forunderlig vis forbinder de to fortællinger sammen, er fascinerende og fængende, som skaber en mystik og spænding, hvor jeg ønsker at vide mere, om den historie billedet fortæller. Det, at bogen er delt op i de to fortællinger fra hvert sit årti gør bogen interessant, men ligeledes meget læservenlig med de korte kapitler i det flydende og legende sprog, der fylder linjerne. Bogen er lille og fint med de få sider, og tager ikke lang tid at læse. Jeg startede dog på bogen, som få siders godnat læsning under opgaveskrivningen, hvor jeg ikke læste mange sider før jeg faldt om kuld af søvnmangel, og bestemt ikke fordi bogens handling kede mig.

Jeg vendte mig om og gik, mens jeg kunne blive ved med at høre hendes ord for mig. Mine knoer var helt hvide af anstrengelsen ved ikke at slå på noget.

Dette er min første læste bog af Jojo Moyes, og bestemt ikke den sidste. Jeg nød den lille og sødmefyldte roman, fyldt med kærlighed og en smule intriger, som er skrevet i et legende og let sprog, hvor maleriet og Paris som samlingspunktet for de to fortællinger skaber en dynamik og et flow i plottet, der gør romanen læservenlig og fængende. Jeg glæder mig til, at følge Liv og Sophie i deres ægteskaber og liv, men også til at finde ud af, om de kan undgå deres værste frygt for fremtiden.

Featured image
Featured image