Nye bøger købt mellem årskiftet

Featured image
Featured image

Jeg vil som det første blogindlæg her i det nye år vise mine nye litterære køb frem, da jeg ikke nåede det inden udgangen af det gamle år, og der er også kommet et par ekstra til her i starten af det nye år. Jeg sveder i øjeblikket over de afsluttende semester eksaminer, men glæder mig til at januar forhåbelig overstås med en god følelse i maven. Men nu til mine fine bogskatte. Jeg har længe ønsket mig den smukke udgave af Alkymisten af Paulo Coelho, så den klikkede jeg hjem som en lille nytårsgave til mig selv. I slutningen af december bestilte jeg den fine samling His dark materials af Phillip Pullman, som har allerede har fundet sin faste plads på boghylden ved siden af Four Tales. Jeg glæder mig til at forsvinde ind i Pullmans magiske og fantastiske verdener endnu engang. Til jul havde jeg været beskeden med mine boglige ønsker, og ønskede mig kun The Adventures of Tom Bombadi af Tolkien, som jeg fik af min søde mor. Jeg har eventyret i en paperback samling, men da jeg så den fine lille udgave i min lokale Bog&Ide faldt jeg næsten helt i staver, og skrev den straks på min ønskeseddel.

Jeg har vidst nævnt et par gange, at jeg er meget betaget af historiske romaner, og særligt de af Ulrik Langen. Så Den Afmægtige – en biografi om Christian 7 røg med i klikkeriet som nytårsgave, og jeg glæder mig rigtig meget til, at jeg kan finde roen til at fordybe mig i de farverige historiske billeder Langen maler frem i sine historiske værker. Ind i mellem er jeg heldig og vinde fine bøger i bogkonkurrencer, og jeg var så heldig at vinde Oceanet hvor grusvejen endte af Neil Gaiman. Den har jeg hørt mange fantastiske ord om, og er en bog som jeg snart må læse. Jeg købte Den litterære bevidsthed. En kognitiv teori om tankens og sprogets oprindelse af Mark Turner, som jeg i øjeblikket bruger i en eksamensopgave, hvor jeg skriver om The Waves af Virginia Woolf. Meget interessant, men også humoristisk teori om at menneskets hverdagsbevidsthed er litterær, hvor vi danner narrative strukturer i den førsproglige fase. Meget interessant med gode og sjove eksempler. Den sidste dag på studiet i december var jeg en tur i Studenterboghandelen, hvor jeg forelskede mig i den fine pink/lilla udgave af Den tragiske historie om doktor Faust af Christopher Marlowe, som jeg glad fik med hjem i en lille orange pose.

Forlaget Jentas har været så søde at sende mig gave-eksemplar af Dø igen, som jeg har læst de første 100 sider af. Den virker indtil nu meget spændende, men også lidt uhyggelig som en krimi nu skal. Jeg glæder mig til at læse den færdig, men det bliver nok først til februar. Forlaget sendte mig også Jeg er døden af Chris Carter, men har ikke haft tiden til at læse den endnu. Carter er en eftertragtet krimiforfatter, og jeg håber på at læse flere af hans bøger i løbet af året. Endnu engang var jeg heldig i en af de fine bogkonkurrencer, hvor jeg vandt Leoniderne af Nanna Foss, der er anden bog i Spektrum-serien. Man kan jo ikke læse toeren før man har læst etteren, så da jeg gik en hyggerunde i Bog&Ide fandt jeg Geminiderne, som jeg måtte have med hjem. Jeg har læst en del anmeldelser om de to første bøger, og glæder jeg mig også til at læse dem i løbet af året.

De sidste fem bøger, som jeg har købt hjem i slutningen af november og i december er The Wardstone Chronicles af Joseph Delaney, hvor jeg har læst den første bog for et par år siden. Bogen opslugte mig helt i sine magiske skildringer, hvor jeg forsvandt ind mellem linjerne, og kunne ikke stoppe før at sidste side var vendt. Jeg har længe ønsket mig bøgerne, og valgte at bestille dem hjem på engelsk både pga. pris, men også det fine støvcover. Men jeg er dog alligevel ikke helt tilfreds for nu kæmper jeg med at finde frem til det sjette bind i serien, og det er nærmest umuligt at opdrive med det samme design, der passer med resten af bøgerne. Jeg må lede videre med tiden. Det var så de nye bøger, som jeg havde at vise jer i denne omgang, men der kommer sikkert snart flere til, og et nyt indlæg engang i februar.

Har I købt eller bestilt nye bøger? Kender I The Wardstone Chronicles?

Still round the corner there may wait
A new road or a secret gate
And though I oft have passed them by
A day will come at last when I
Shall take the hidden paths that run
West of the Moon, East of the Sun.
af J.R.R. Tolkien

Featured image
Featured image
Featured image

Doctor Zhivago af Boris Pasternak

Featured image Doctor Zhivago af Boris Pasternak fra forlaget Harvill Secker 2010 på 496 sider-læst på engelsk: Originalsprog er russisk og udgivelsesår 1957.

Doctor Zhivago er en poetisk, symbolsk og hemmelighedsfuld roman med mange lag, hvor det overfladiske og synlige lede væk for de dybere meninger, som gemmer sig mellem skovstiernes raslende blade, træernes mange farver og dufte. Jeg tages med gennem de russiske revolutioner, 1. verdenskrig og borgerkrige, som ikke skildres på en afskrækkende og grusom måde, hvor jeg bliver grebet af Zhivagos følsomme savn efter Lara, som han udtrykker med en kærlighed, der er svær at beskrive med ord.

Pasternak skildre Yura Zhivagos liv i en biografisk skildring, der sætter sin begyndelse ved Yuras mors begravelse, hvor han efterlades i sin onkels varetægt, og må forlade de trygge kendte omgivelser, og drage mod nye og ukendte dele af det store Rusland sammen med sin onkel. Han kommer i pleje ved Tonjas familie, hvor han vokser op i trygge rammer. Zhivagos hjerte banker for filosofien og poetikken, men da han ønsker en fremtid med fast arbejde, og en solid økonomi vælger han at uddanne sig til læge. Han og Tonja gifter sig, og får sønnen Sasha, som han ikke for muligheden for, at være ret meget far, da han bliver udsendt til fronten. En anden karakter, som indtager hovedrollen sammen med Zhivago, er Lara. Hun må stå meget i mod, da hendes mors ven og mulig kæreste vender sine små øjne mod hende, har hun ikke har styrken til, at sige fra overfor ham, da hun er bange for at det skal gå ud over den støtte og økonomiske hjælp hendes mor får fra ham. Hun formår dog, at slippe fri fra ham, og indleder forholdet til Pasha, som hun gifter sig med, og får datteren Katenka.

The war with Japan was not over jet. It was unexpectedly overshadowed by other events. Waves of revolution rolled across Russia, each one higher and more prodigious than the last.

Pasha vælger, at indskrive sig frivilligt i hæren, og da Lara ikke hører noget fra ham i en længerer periode, hvor brevene brat stopper, drager hun ud i krigen som sygeplejeske for, at lede efter sin mand, og da Zhivago såres anbringes han på det sygehus Lara arbejder på. Zhivago genkender Lara fra sin ungdom, og da han bliver rask begynder deres forhold at udvikle sig. Inden Lara forlader de krigsramte område opsøges hun af Zhivago, som her erklærer hende en form for hengivenhed og kærlighed, som hun også selv føler, men dog ikke ønsker at så ved. Hun rejser hjem, da hun hører rygter om, at hendes mand er blevet slået ihjel af en bombe, som hun dog ikke helt tror på. Zhivago drager ligeledes hjem ad med toget.

Zhivago vender hjem til sin familie, og genoptager sit gamle arbejde på hospitalet, men da krigen rykker tættere og tættere på flygter familien til Varykino. De modtages af bekendte fra slægtninge, som hjælper dem til at bosætte i det lille hus, og her bliver jeg første gang i romanen indviet i Zhivagos indre refleksive verden, hvor han skriver sine tanker ned om, at de nu skal opbygge en ny tilværelse, men han fortæller også om en mystisk kvinde stemme, som han en nat vækkes af i drømmende. Han ridder de mange mil til Yuriatin, da han ønsker at finde familieoplysninger på byens bibliotek, hvor han forbløffet for øje på Lara. Zhivago opsøger kort herefter Lara, da han tiltrækkes af sine indre følelser, men også fordi han genkender Laras stemme som værende den mystiske kvindestemme.

The ignorance of the household, their habitual affability, killed him. In the midst of a general conversation, he would suddenly remember his guilt, freeze, and no longer hear or understand anything around him.

Zhivago indleder en intens og lidenskabelig kærlighedsaffære med Lara, men han kan ikke holde ud, at være til af dårlig samvittighed, som han med rette lider under. Han bryder med Lara, men på vejen hjem fortryder han alligevel, og vender om for at fortryde, men han når dog aldrig frem til Laras hus, da han tages til fange af partisanerne, hvor han skal fungere som læge. Zhivagos fangenskab vare 18 måneder, hvor han lider under sit savn til Lara. Sproget bliver, i denne del af romanen, særlig poetik, symbolsk og figurativt, hvor sanser og synæstesien træder særligt frem, og Zhivago ligefrem ophøjer Lara til den skønne kærlighed, hvor hun i hans indre billeder og refleksioner antager gudindestatus. Her kan jeg ikke lade være med, at perspektivere og tænke på Francesco Petrarcas mange sonetter til Laura, hvor han ligeledes ophøjer hende til gudindestatus, og den som hans hjerte sukker efter, som det også er tilfældet ved Zhivago, hvor han yderligere finder inspirationen til sine digte i Lara, som Petrarca finder sin inspiration i Laura.

Zhivago flygter fra partisanernes lejer, og ankommer meget afkræftet til Yuriatin, hvor Lara finder ham og plejer ham. Her finder de to igen sammenhørigheden i kærlighedens hensunkne blomst, der på ny spire, og de lever lykkeligt sammen på trods af krigens hærgen, men lykken vare dog ikke længe, da truslen om totur og død rykker tætter på, og må de rekrutteres ud af landet, men da Zhivago ikke nærer noget ønske herom snyder han Lara, til at tro at han følger efter. Her stopper Zhivagos og Laras bekendtskab, hvor han lulles ind i en trance, hvor han vender hjem til Moskva følelsesløs, og uden lyst til at leve i verden uden sin Lara endda på trods af, at han etablerer ny familie. Han prøver, at finde indtil sig selv igen, da hans bror uventet dukker op, og hjælper ham. Han får igen arbejde på hospitalet, men på vejen til hans første dag falder han livsløs om. Lara dukker pludselig op igen, og hun er med til at begrave sit hjertes udkårende.

There was nothing around equal to the waterfall, nothing to match it. It was fearsome in this singularity, which turned it to something endowed with life and consciousness, into a fairy-tale dragon or giant serpent of those parts, who exacted tribute from the people and devastated the countryside.

Der er mange karakterer at forholde sig til i romanen, og jeg syntes at det er noget forvirrende, at de enkelte karakterer benævnes med forskellige navne, da det til tider er svært at finde ud af de forskellige personligheder, og hvilke som har betydning for romanens dybere mening. Ruslands historiske og tragiske baggrund danner grundlaget for romanen, men det er forbavsende lidt jeg syntes at modtage af informationer herom. Det som jeg til gengæld finder massere af er Zhivagos kærlighed til Lara, og jeg mener at det er tænk værdigt, at efter Laras flugt beskrives Zhivagos resterende liv i kolde og faktiske linjer, hvor det poetiske, symbolske og figurative sprog syntes, at være fuldkommen udvisket fra bogens sider, men som på finurlig vis vender tilbage i romanen ved Laras ankomst til Zhivagos begravelse.

Jeg har nu læst Doctor Zhivago to gange, og bliver hver gang forbløffet over, hvor lidt beskrivelserne af samtidens krige og revolutioner fylder i romanen, men hvor den sande og ophøjede kærlighed vinder mere frem, og som ender med en sørgelig udgang, hvor de elskende ikke lever et langt og lykkeligt liv. Jeg har fornylig skrevet opgave i romanen med fokus på sansernes funktion, og blev her grebet af, at analysere på måden Zhivago oplever verden på i sit sensitive indre, hvor sensibiliteten overtager, ryster og forveksler mellem hans indre og yder verden, der afspejles i sprogets poetiske, symbolske og figurative funktion. Jeg er glad for at have læst og fordybet mig i Doctor Zhivago dog ikke som historisk roman, men med fokus på kærligheden i romanen, og jeg må også tilstå at den nu er læst for sidste gange inden for det næste års tid.

Featured image

Honeymoon i Paris af Jojo Moyes

Featured image Honeymoon i Pris af Jojo Moyes fra forlaget Cicero- Rosinante & Co udgivet på dansk i 2014, og er på 119 sider, (originalsproget er engelsk, og udgivelsesår 2012

To kvinder i Paris, i to forskellige årtier, oplever det, der endelig skulle være deres lykkeligste dage i forening med manden i deres liv, men ikke alt går helt som planlagt. De føler sig oversete og alene, hvor de har det tilfælles, at de ikke vil ende som snerpede hustruer, som agerer som fangevogtere. Det, som forbinder de to fortællinger med hinanden, er ikke kun hvedebrødsadgene i den romantiske by over alle, men de bindes også sammen af et maleri af en kvinde med et rasende udtryk, men som er malet med penselstrøg, der fremhæver kunstnerens kærlighed til kvinden på billedet. Honeymoon i Paris er den første bog om Livs og Sophies begyndende ægteskaber, hvor fortsættelsen Hende du forlod, udkommer på dansk i februar 2015.

Det var begyndt at mørkne, og udenfor kunne jeg høre den mand, der tændte gadelygterne, gå og nynne for sig selv. Den lyd plejede ellers altid at virke beroligende på mig. Jeg rejste mig og overvejede, om jeg skulle fjerne glasskårene, inden Èdouard kom tilbage.

Den første og nutidige fortælling er af anno 1998, hvor jeg møder karaktereren Liv, som har giftet sig med David efter kun tre korte måneders bekendtskab fyldt med intens lidenskab og kærlighed. De er på bryllupsrejse i kærlighedens by, som desværre er forkortet til kun fem små dage frem for den uge hun sådan havde glædet sig til, men disse fem dage indskærpes yderligere, og Liv må beskæftige sig selv med, at nyde kunsten på Musée d’Orsay, hvor hun savner tosomheden, og her forskrækkes og forundres hun over ligheden mellem hende og kvinden på maleriet, som er malet af en af de mindre kendte kunstnere.

Den anden fortælling har sin handling i 1912, hvor den provinsielle Sophie, ligeledes fornylig, har giftet sig med Èdouard, der er maler. De forelskede sig hovedkulds i hinanden, men de kommer fra to forskellige klasseskel, og Sophie finder det ikke let, at komme overens med sin mands mange kvindelige bekendtskaber. Èdouard maler protrætter af smukke kvinder fra alle klasser, og han blev før sit nylige indgået ægteskab, anset som inkarnerede ungkarl. Det nygifte par elsker hinanden meget højt, men da man ikke kan leve af kærlighed og kildevand må de indkassere nogle af de mange penge Èdouard mangler betaling for af sine malerier.

Hun kan huske, at David fortalte hende om dette sted, inden de kom hertil, om de kærestepar, der låste hængelåsende fast til broen og smed nøglerne i Seinen som et symbol på deres evige kærlighed…

Karaktererne i Honeymoon i Paris er ikke farverige og sprudlenede, men er skrevet ind i fortællingerne på en måde, hvor jeg lever mig ind i begge verdner og sluger ordrene i iver for at finde gåden på maleriet, og om kvindernes ægteskab består eller må opløses af frustrationernes magt. Jeg syntes, at det er nogle vigtige tematikker Moyes bringer på banen, hvor tankerne om det hurtige indgåede ægteskab mon var en fejl, om det at ende som en snerpet fangevogter, frygten for at blive den man for alt i verden ikke ønsker at være, og om man skal falde for andre snedige kvinders ”gode” råd. Jeg sætter mig levende ind i de to kvinders mange tanker og frustrationer, hvor deres drømme om den evige kærlighed og drømme for fremtiden er truet.

Maleriet, der på forunderlig vis forbinder de to fortællinger sammen, er fascinerende og fængende, som skaber en mystik og spænding, hvor jeg ønsker at vide mere, om den historie billedet fortæller. Det, at bogen er delt op i de to fortællinger fra hvert sit årti gør bogen interessant, men ligeledes meget læservenlig med de korte kapitler i det flydende og legende sprog, der fylder linjerne. Bogen er lille og fint med de få sider, og tager ikke lang tid at læse. Jeg startede dog på bogen, som få siders godnat læsning under opgaveskrivningen, hvor jeg ikke læste mange sider før jeg faldt om kuld af søvnmangel, og bestemt ikke fordi bogens handling kede mig.

Jeg vendte mig om og gik, mens jeg kunne blive ved med at høre hendes ord for mig. Mine knoer var helt hvide af anstrengelsen ved ikke at slå på noget.

Dette er min første læste bog af Jojo Moyes, og bestemt ikke den sidste. Jeg nød den lille og sødmefyldte roman, fyldt med kærlighed og en smule intriger, som er skrevet i et legende og let sprog, hvor maleriet og Paris som samlingspunktet for de to fortællinger skaber en dynamik og et flow i plottet, der gør romanen læservenlig og fængende. Jeg glæder mig til, at følge Liv og Sophie i deres ægteskaber og liv, men også til at finde ud af, om de kan undgå deres værste frygt for fremtiden.

Featured image
Featured image

“Pamela; or, virtue rewarded” af Samuel Richardson

Featured imagePamela; or, virtue rewarded af Samuel Richardson fra forlaget Penguin Classics 1985, 516 sider, original udgivelses år 1740

Samuel Richardson tager læseren med på vandring gennem den 15 årige Pamelas brev- og dagbogskriverier, hvor hun lystigt og meget stilfuldt med legende bevægelser beretter om alle de frygtelige og gruopvækkende oplevelser hun må stå imod, hvor hun kun har sin stolte dydighed og troen på gud til at beskytte sig, men også om de lykkelige og romantiske begivenheder, hvor lykken pludselig og noget uventet vender, og hvor læseren bliver draget ind i en lyserød verden hvor lammeskyerne, ikke er langt fra de dugvåde græsstrå i den tidlige morgensol, og hvor ulykken helt uventet kan titte frem bag det næste hjørne.

Den unge, men dydige og uskyldige Pamela kommer udfor mange grufulde og knap så hæderlige hændelser begået af hendes nylige afdøde frues søn, som ikke kan få hende til at opgive sin uskyld, og hun vil ikke føje og give efter for hans mange og idérige forsøg på at forfører hende, da hun vil forblive tro mod sig selv, sine forældre og ikke mindst gud i himmelen. Det eneste den uskyldige og fromme pige ønsker er, at vende tilbage til den landsby, hvor hendes fattige, men ærlige, kærlige og puritanske forældre har deres arne, hvor de gennem hårdt arbejde og få resurser prøver at opretholde livet. Da Pamela får lov til at vende hjem til sine elskede forældre opstår der uventede og for hende ukendte farer på den ellers tomme og farefulde landevej, hvor hun erfare at der er noget lusket under optræk, og at de ellers trofaste og loyale medtjenere spiller små eller større roller i et komplot, der er spundet med mange lange og klæbrige edderkoppetråde, som er forviklet og forgrenet på de mest uventede og finurlige måder.

Here are strange pains, thought I, taken to ruin a poor innocent, helpless, and even worthless young creature. This plot is laid too deep, and has been too long hatching, to be baffled, I fear. But then, I put up my prayers to God, who I knew was able to save me, when all human means should fail: and in him I was resolved to confide.

Pamela er en af verdenslitteraturens første romaner, hvis tynde og tryllebindende sidder viste sig for en verden i forrygende udvikling i midten af det attende århundrede, og har siden været læst, og omdiskuteret verden over. Karaktererne i romanen er beskrevet på en yderst levende og meget farverig måde, hvor der ikke kan være nogen tvivl om, at romanen udspiller sine handlingsforløb i den historiske samtid og ikke i den forgående litteratur i det syttende århundrede, hvis beretninger udspilles i den præhistoriske fortid med mægtige kampe mellem guder og mennesker.

Karakteren Pamela er romanens jegfortæller, hvor læseren bliver bragt ind i en verden, som skifter mellem mangfoldige bekymringer og ophede lykkefølelser, som beskriver den lange, håbefuld og tårevældende vej hen imod en helt ny og ukendt verden. Romanen fremstår så levende i sin handling og med en autenticitet, at ingen i samtiden anså romanen for at være en opdigtet beretning om en ung piges liv og dybsindige følelser skrevet af en mand, men som en autentisk fortælling, der på finurlig vis tryllebandt hele landet, mænd som kvinder og rige som fattige.

He rung for the tings to be taken away; then sat down by me, and put his kind arms about me, and said the most generous things that ever dropped from the honey-flowing mouth of love: all I have not time to repeat: some I will; and, O indulge your foolish daughter, who troubles you with her nonsense; because what she has to say, is so affecting to her; and because, if she went to-bed, she could not sleep.

Samuel Richardson viser en helt ny og legende skrivemåde i det attende århundrede, som hidtil havde været en ukendt og en uudforsket sti for det læsende publikum, som blot er baseret på et enkelt og let polt med brevromanen som genre, hvor Pamela skriver sine følelsesladte breve til sine forældre, og da det bliver hende forbudt at skrive og sende breve, så notere hun i stedet alt ned i dagbogsform, hvor hun beretter om de ting, tanker og følelser, som end måtte komme til hende i den skrivende stund. Denne form for genre giver læseren lov til at komme helt tæt på og med helt om bag facaden, hvor både det fysiske og psykiske jeg udsplintres for øjne af læseren, hvor temaer som kærlighed, samfund, klasseskel og religiøsitet, indtræder i romanen.

Dette yndefulde og velskrevet værk indeholder alt hvad en kærlighedsroman kan bidrage med, til sultne og kærligheds-drømmende læsere, hvor der heller ikke er mangel på tragiske omstændigheder, som vender billedet i ny og næ med fornyet spænding. På mit studie, litteraturvidenskab, er der ligesom ved andre studier noget læsestof man ikke kan komme uden om, og Pamela er en sådan bog for mig, da den har en stor betydning inden for romanens udvikling fra 1700 tallet og op til den romangenre som vi kender i dag. Jeg har en forkærlighed for de gamle klassiske værker, og også denne fortryllede mig og bragte mig ind i en verden af gamle skikke, normer og perspektiver, hvor samfundet og de lange endeløse landeveje tager mig med på den skønneste rejse gennem tidsportalen til en længst forsvunden tid. Men når det så er sagt, mener jeg til gengæld, at der godt kunne være sparet på måden dydigheden indtræder i romanen på, da den i sted kommer til at fremstå som værende hyklerisk og umenneskelig, hvor utroværdigheden fremtræder og ambivalenser indtræder. Ellers en skøn, men lang roman.

Featured image