Vil du være med?

Featured image
Featured image

This was my only and my constant comfort. When I think of it, the picture always rises in my mind, of a summer evening, the boys at play in the churchyard, and I sitting on my bed, reading as if for life – David Copperfield.

Jeg elsker at læse, men det at læse sammen med andre er noget helt særligt, da en bogs mange sider og indtryk får en større mening, når man læser sammen med andre, da man med andres syn på det læste får nye og andre indtryk af både handlingen, karakterne og tematikkerne end, hvis man læste alene. Så da Birgitte fra Bachs bøger, søgte en læsegruppe til at læse en klassikker her hen over sommeren sprang jeg straks med. Bente fra Trolderier ville også gerne være med, og vi blev hurtige enige om at læse David Copperfield, som er en semibiografisk roman, der følger Dickens’ eget liv i store træk. Jeg er jo ved at skrive speciale om kriminalitet, klasse og social mobilitet i et udvalg af Charles Dickens romaner, så at læse David Copperfield i august passer rigtig godt ind i mine planer her i sommer. Jeg har dog ingen planer om, at bruge David Copperfield i min afsluttende opgave på kandidaten, men det kan jo bestemt ikke skade at have læst denne også. Læsningen af David Copperfiel er en åben fælleslæsning, og kort efter at vi oprettede gruppen kom Margit fra Bøgernes labyrint også med. Og hvis du har lyst til at være med i fælleslæsningen, er du mere end velkommen!

Birgitte har oprettet en fælles gruppe på Facebook, som du er mere end velkommen til at følge, og du kan finde den her: Copperfield i august. Endvidere poster vi også under hashtagget #copperfieldiaugust rundt på de andre sociale medier. Man kan læse med i eget tempo, men da David Copperfield er endnu en af Dickens’ murstensromaner på næsten 750 sider, har jeg lavet en indeling af romanen hen over august, som man også gerne må følge, for at gøre læsningen lidt mere overkommelig. Inddelingen er følgende:

Uge 31: Kapitel 1-12 (I-XII)
Uge 32: Kapitel 13-27 (XIII-XXVII)
Uge 33: Kapitel 28-43 (XXVIII-XLIII)
Uge 34: Kapitel 44-64 (XLIV-LXIV)

Jeg glæder mig rigtig meget til fælleslæsningen, der jo starter lige om lidt, og jeg er sikker på, at det både bliver informativt og super hyggeligt! Jeg er i skrivende stund i gang med at læse Nicholas Nickleby, som jeg dog lige skal have læst færdig først, men det satser jeg på, at være færdig med inden i morgen. Jeg håber, at I alle nyder den våde danske sommer og får læst nogle fantastiske bøger, men hvis du ikke ved, hvad du skal læse lige nu, så hop gerne med i vores fælles læsning – det er så hyggeligt at læse sammen, og når flere kommer med bliver det endnu bedre!

And now, as I close my task, subduing my desire to linger yet, these faces fade away. But one face, shining on me like a Heavenly light by which I see all other objects, is above them and beyond them all. And that remains.
I turn my head, and see it, in its beautiful serenity, beside me. My lamp burns low, and I have written far into the night; but the dear presence, without which I were nothing, bears me company – David Copperfield.

Featured image

Mumitrolden – De tre første romaner af Tove Jansson

Featured image
Featured image

Mumitrolden – De tre første romaner af Tove Jansson er udgivet fra forlaget Carlsen i 2008, og er på 276 sider. Romanerne er illustreret af Tove Jansson. (org. titel Småtrollen och den store översvämning fra 1945,Kometen kommer fra 1946 og Trollkarlens hat fra 1948 – org. sproget er finsk). Bogen er læst på dansk. Denne Mumi romansamling er lånt på biblioteket.

Det var en magisk oplevelse igen, at træde ind i Mumitroldenes fantastiske univers endnu engang efter så mange år. Janssons mumi-eventyrer er noget helt særligt, og kan noget helt særligt både for børn og voksne. I den første roman Mumitrolden og den store oversvømmelse møder jeg Mumitrolden og Mumimor, der er draget bort hjemme fra ud i den store vide verden for at finde Mumifar. Han er nemlig rejst ud for at finde et perfekte sted til at bygge det perfekte hus til sin lille familie, men det er nu meget svært sådan, at finde det helt rette sted. Mumimor og Mumitrolden kommer gennem uhyggelige skove og rejser over store og sorte søer, hvor de også møder det lille bitte dyr Snif, som er helt alene i verden. Snif drager med Mumimor og Mumiitrolden på vandringen for at finde Mumifar. De kommer til en kæmpe have, der er lavet på slik og søde sager, hvor en kæmpe lampe skinner som en sol hele den lange dag – hvilket jo er et fantastisk rige i den barnlige bevidsthed. Det lille rejseselskab bliver dog hurtigt lidt træt af den kunstige sol, men takker manden mange gange for at få lov at være – og spise – i den dejlige have. De får dog en frygtelig mavepine af at spise alt for meget sukker, men dette har Mumimor et middel imod. De drager videre gennem skove og enge, og pludselig kommer den store oversvømmelse af alt regnen, som falder fra den store himmel. Og midt i virvar og kaos finder de på finurligste vis Mumifar, der har bygget det perfekte lille Mumihus!

Den anden roman om de skønne Mumitrolde af Tove Jansson er Kometen kommer, der er et eventyr om jordens undergang og alle de mange tanker heromkring fra et barnligt, men dog evigt fornuftigt sind. En morgen er hele Mumidalen dækket af gråt støv, og Mumifamilien kan ikke helt begribe, hvor alle farverne fra verden er blevet af. Da hører mumitrolden og det lille dyr Snif rytgter om noget, som hedder en komet – men hvad i grunden er en komet for noget?… Da Mumimor syntes, at det er på tide, at Mumitrolden og Snif kommer lidt ud, så sender Mumimor og Mumifar dem afsted mod observatoriet lidt længere ned af floden, hvor man kan studere himlen og stjernerne. På deres rejse møde de mange nye venner, hvor to af mine ynglings karakterer kommer til -nemlig Mumrikken og Snorkfrøknen. Efter at Snif får kigget på den store orange kugle med en lille hale skynder de sig hastigt hjem ad, da jorden går under om kun et par dag – sådan mere nøjagtig fredag d. 8 august kl 8.42 om aften – altså sådan cirka. Jeg rejser sammen med det lille selskab gennem udtørrede floder, mørkerøde landskaber og af uhyggelige veje, men på trods af frygten for jordens snarlige udslettelse holder vennerne sammen, og finder en lille smule lykke i en lille butik, og til et smukt bal under himmelens smukkeste stjerner. Alle vennerne er nu, efter Mumitroldens forsikringer, helt sikre på, at Mumimor ved hvad der skal til – nu skal de så bare nå hjem inden kometen kommer.

Den sidste roman i denne skønne samling er Troldkarlens hat, hvor jeg i historiens begyndelse lurer ind i det sovende Mumihus, hvor vinterhiet er ved at ophøre. Mumrikken og Mumitrolden vækker den sovende Snif, og sammen drager de op på det store bjerg for at sætte et mærke, som de første denne sommer, men der har allerede været noget! Snif styrter i mod en stor mærkelig hat, som syntes at være blevet forladt. De tre venner nyder synet af den nu begyndende aktivitet rundt i de små hjem, og ser fra toppen af bjerget, at Mumimor er vågnet og er begyndt at brygge kaffe, og så kan det nok være, at de tre venner får travlt med at komme ned af bjerget – Snif selvfølgelig med hatten i hånden. Hatten er dog ikke nogen helt almindelig hat – den bringer både sjove, men også en masse mærkelige, uhyggelige og mystiske ting med sig. Den lille Mumifamilie finder et opskyllet skib på stranden, og Mumimor får æren af at døbe skibet EVENTYRET. Straks efter sejler Mumifamilien og vennerne ud på et lille eventyr, hvor Mumrikken en meget mørk og regnfuld aften, hvor torden og lyn slå ned, ser en figur, som han kun troede var ren fantasi.

I det samme øjeblik strøg båden ind i en sort kløft, hvor stormen tuede mellem de kolossalt høje bjergvægge. Søen slummede hvidt mod klipperne, og det så ud, som om båden brasede lige ind ii dem. Men den svævede så let som en fugl ind i en stor havn, hvor det klare vand var roligt og grønt som i en lagune.

Det er første gang, at jeg læser romanerne om Mumitroldene af Tove Jansson, men jeg har set film og serier om den lille Mumifamilie et utal af gange, og jeg har virkeligt altid knuselsket dem, og det univers, som Jansson har skabt! Det er vist heller ingen hemmelighed, at jeg bare elsker Mumikrus og alt muligt andet med Mumifamilien, som jeg kan komme i nærheden af. Romanerne er dog en smule anderledes end tegnefilmene, som er lavet mere til mindre børne – ikke at romanerne ikke er det, men fortællingerne og sproget her er en anelse mere dystre og mørk, hvor særligt skoven som sted både virker utrolig smuk med masser af liv, men især skræmmende og uhyggelig, når mørket falder på. I den første roman Mumitrolden og den store oversvømmelse starter sådan lidt uhyggeligt og mystisk, da Mumimor og Mumitrolden er draget ud i verden for at finde Mumifar, som de ikke har hørt noget til meget længe. Generelt er Janssons fantastiske og eventyrlige univers om Mumitroldene fyldt med lykke af skønne eventyr, som jeg nød at forsvinde ind, men de indeholder SÅ meget mere end blot eventyrfortællinger og det hyggelige! De indeholder vigtige og mange perspektiveringer til vores egen verden, hvor det eksempelvis er tematikker som identitetsdannelse, anderledshed, utryghed, det at gå fra barn til voksen, og ikke mindst det at være sig selv. Karaktererne er søde og sjove, men de er ikke kun nuttede dyr. De er personificeret og har menneskelige træk med personligheder, der ikke er ens og tilmed har de en masse menneskelige fejl, hvilket på samme tid giver et realistisk billede af vores verden forklædt i et eventyrligt univers.

Det sproglige plan i alle tre romaner er let og skøn, hvor sjove og lidt skræmmende dialoger skildres mellem Mimitrolden og Snif. Mumitrolden prøver for det meste at være den fornuftige og den voksne, hvor Snif har det barnlige sind og bliver ofte fornærmet over ganske minimale ting, samt at han altid gerne vil have ret, og at det altid er alle andres ansvar, hvis tingene ikke går som de skal. Denne vekslen mellem barn/voksen er ganske sød og sjov, men dialogerne indeholder dog også seriøsitet og åbner for eftertænksomhed. I disse dialoger kunne jeg ofte genkende mig selv som barn, men jeg så også små glimt af min datter – eller for så vidt glimt af alle børn. Det er roman Kometen kommer, jeg fandt mest uhyggelig og skræmmende på trods af, at jeg jo udemærket godt ved, at jorden ikke sådan går under, men hele Janssons måde at skildre et sådant alvorligt og voksent univers på er helt unikt. Det er nemlig i fremstillingen og skildringen af det utænkelige med det tænkelige i et børneunivers, hvor alt jo kan ske, at Jansson viser, at det imaginære ofte er mere farlig og afskrækkende end virkeligheden. Noget af det, som jeg elskede allermest under min læsning af denne skønne romansamling Mumitrolden – De tre første romaner var at fordybe mig i de mange flotte og mørke, men også lidt uhyggelige og dystre illustrationer, som Jansson selv illustrerede til hele sit Mumiunivers. Illustrationerne er ikke kun flotte, men de er også eventyrlige og levende!

Nu var heden voldsom, og den døde strand lå hen i en mørkerød, uhyggelig belysning. Mumifar prøvede at lade være at se på det rædsomme landskab. Han kørte bare sin trillebør frem og tilbage og kunne ikke begribe, hvordan han havde båret sig ad med at få samlet så mange unødvendige ting sammen siden sin ungdom. Og en gang imellem så han på klokken.

Jeg har i mange år haft planer om at læse romanerne med Mumitroldene, men det er bare aldrig blevet til mere end tanken, men så i denne sommer, hvor jeg bruger nærmest dag og nat (eller sådan føles det i hvert fald) på specialet, så besluttede jeg mig for at låne bøgerne på biblioteket, da læsningen af Tove Janssons Mumi-romaner ville være helt perfekte til at få hovedet til at slappe lidt af. Som I nok kan fornemme af min anmeldelse af disse tre første romaner, så er jeg fortryllet og solgt! Det eneste, som jeg fandt en lille smule irriterende var, at der er en del lidt trælse taste- og korrekturfejl i den udgave, som jeg læste, men jeg håber, at det er bedre i den næste romansamling, som hedder Mumitroldene – de tre næste romaner. Jeg var så heldig, at blive kontaktet af forlaget Eksistensen, hvor de spurgte om jeg var interesseret i, at anmelde Mumitroldene og tilværelsens gåde af Jukka Laajarinna. Dette fine tilbud takkede jeg selvfølgelig mange gange ja tak til. Jeg har hørt så meget godt om Mumitroldene og tilværelsens gåde, så det er en bog, som jeg glæder mig rigtig meget til at læse og anmelde, dog nupper jeg lige en lille Mumi-romansamling mere inden, da jeg lige skal falde helt på plads i Janssons fantastiske univers.

Featured image
Featured image

Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress af Charles Dickens

Featured image
Featured image

Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress af Charles Dickens. Udgivet af Oxford University Press på 480 sider fra 2008. Romanen er læst på engelsk, og org. udgivet i månedlige installationer i magasinet “Bentley’s Miscellany” fra 1837-39.

En mørk aften falder en ung ugift og gravid kvinde om på gaden i en ukendt engelsk by, og bliver bragt til det nærmeste arbejdshus. Her føder hun en lille dreng inden, hun med et tungt hjerte dør. Den lille dreng får navnet Oliver Twist, og bringes til et hjem for forældreløse børn. Her er han til, at han flyder ni år, hvorefter han bliver hentet tilbage til arbejdshuset, da han nu skal arbejde sammen med de mange andre forældreløse børn fra byen. Den lokale magistrat i landdistriktet beslutter, at indføre mindre kost til børnene og billigere mad bestående i vælling og brød. Da alle børnene efter kort tid er så sultne, laver de en lodtrækning om, hvem der skal stille det forbudte spørgsmål. Det bliver således den lille Oliver, som taber og det er her, at den berømte og ikoniske scene kommer frem med Oliver, som spørg efter mere mad. Dette bliver enden for ham i arbejdshuset, og han kastes i karantæne, hvor i han al uvidenhed, om hans videre skæbne, skal vente på at nogen vil tage ham i lærer. Der går ikke længe før, at kistemageren Mr. Sowerberry dukker op, og antager Oliver. Det er dog lidt af en sørgelig beskæftigelse, men Oliver prøver på bedste vis, at finde sig til rette i sin nye verden, som består af begravelser, mørke og kister. Der opstår dog hurtigt ballade, hvor Oliver får en ordentlig omgang klø af sin nye mester, og han beslutter sig for at stikke af, og begiver sig alene på de mørke landeveje for at finde lykken i det store London.

Da Oliver kommer til London, er han uheldig og havner i en drengebande, der er styret af den skumle og djævelske jødiske mafiaboss Mr. Fagin. Han forsøger, at oplærer Oliver til gadetyverier, men da han skal stå sin prøve på gaden, kan han ikke, og flygter væk fra de andre drenge, som dog giver ham skylden for tyveriet. Snart har Oliver politiet og en masse af mennesker efter sig. Oliver bliver anholdt, men løslades hurtigt, da den gode Mr. Brownlow opgiver anklagerne, og tager Oliver med hjem. Oliver opholder sig her, og har nogle af de lykkeligste dage i sit liv, men lykken varer dog kun kort, da han kort efter bliver kidnappet. Oliver gemmer nemlig på en ukendt hemmelighed om sin oprindelse, der helt tilfældigt opdages af Mr. Brownlow. Men den rige og dominerende mand Mr. Monks ønsker ikke, at hemmeligheden om Olivers familieforhold skal se dagens lys. Han ser kun og arbejder frem mod, at Oliver hurtigt blev dømt til døden ved hængning for tyveri.

The boy was lying, fast asleep, on a rude bed upon the floor; so pale with anxiety, and sadness, and the closeness of his prison, that he looked like death; not death as it shews in shroud and coffin, but in the guise it wears when life has just departed; when a young and gentle spirit has, but an instant, fled to Heaven: and the gross air of the world has not had time to breathe upon the changing dust it hallowed.

Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress er Dickens’ anden roman, som han blev hyret til, at skrive efter sine berømte artikelserier Sketches by “Boz,” Illustrative of Every-day Life and Every-day People fra 1833-36, som blev bragt i forskellige magasiner. Dickens’ første roman var The Pickwick Papers som fik mange læser, og blev meget populær. Som en labyrint indeholder mange gange og hemmelige veje, så indeholder Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress en mangfoldighed af genreformer, som ikke kun er med til at give en nutidslæser en god fortælling, men beriger også sin læser inden for socialrealisme, historie, socialmobilitet, politiske forhold og samfundsstrukturen i starten af den victorianske epoke. Af genreformer i dette klassiske narrativ kan eksempelvis nævnes den melodramatiske, den tragiskkomiske, den sensationelle, den detektionelle og den socialrealistiske genreform. Til sammen giver de en bred viden, men løfter også spændingen i plottet, der til tider kan blive lidt tung på karakterrækken. Strukturelt er romanen delt op i 53 kapitler med fireogtyve illustrationer af George Cruikshank. I konteksten havde illustrationer generelt en meget betydningsfuld rolle, som også gjorde sit til, at sælge magasinerne, hvor illustrationerne underbyggede handlingen, som et særligt bindeled mellem tekst og læser.

Dickens’ mange karakterer i romanen er så rigt beskrevet, og ingen er uden betydning, da de alle kan forbindes til detektionen af Oliver Twists oprindelse, hvis man som læser er opmærksom på, at følge detektionen mellem mennesker, og ikke så meget mellem alle sporene og mordet på Nancy. På trods af de mange karakterer og lange beskrivelser, så elskede jeg den helt særlige måde, som Dickens’ formåede at fremskrive sine karakterer på, men også steder og begivenheder, hvor små og betydningsløse, som de end måtte syntes at være. Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress fik i konteksten næsten mærket som Newgate roman, og som stadig hænger ved i dag. Dette område ligger inden for mit specialeemne i forhold til kriminalitet, detektion og social mobilitet. Newgate romanernes tematikker er landesejsrøvere, den fattige underklasse, forbrydelser, mord, vold, tyveri og ikke mindst hængninger af forbrydere. Her blev de berømte kriminelle portrætteret på en særlig melodramatisk og sensationalistisk måde, hvorpå læserne fik en mørk romantisk empati og forestilling om, hvordan forbrydernes verden antog sig. I Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress er, der flere elementer, som kan kædes sammen med Newgate litteraturens strømninger, men jeg postulerer at disse elementer kan anskues i en anden sammenhæng. Nemlig den læsende befolknings ønske og higen efter spænding, mord og forløsning. Som krimigenren i dag er populær, som aldrig før, og er en af de mest læste genre, således var det også på Dickens tid. Det at læse, om det forbudte, det som var anderledes, det frygtlige, det onde og ikke mindst den umoralske levevis, som Londons underverden levede, var for overklassen lige så spændende og populært, som krimier er for den almene læser i dag.

The girl’s life had been squandered in the streets, and among the most noisome of the stews and dens of London, but there was something of the woman’s original nature left in her still; and when she heard a light step approaching the door opposite to that by which she had entered, and thought of the wide contrast which the small room would in another moment contain, she felt burdened with the sense of her own deep shame: and shrunk as though she could scarcely bear the presence of her with whom she had sought this interview.

Det kan til tider være lidt af en udfordring, at læse Dickens’ tunge romaner, og denne følelse sad jeg, da også med ind i mellem under læsningen af Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress på trods af, at denne kun er halvt så lang, som mange af hans andre romaner. Jeg er en stor fan af Dickens’ romaner, og jeg er godt i gang med at læse mig gemmen hans forfatterskab. I denne klassiske roman blev jeg bragt med ind i en historisk og socialrealistisk tidslomme, hvor alle mine følelser vækkes med både stor empati og kærlighed for den forældreløse Oliver, men også med spænding, myrekryb og forfærdelse ved mordet på den retfærdighedssøgende Nancy. Jeg kan meget varmt anbefale jer, at læse denne anden roman af Dickens, da værket har så meget på hjerte. Dickens var en mester til, at give sine læser en viden om den sociale bevidsthed og sociale kontrol i det nittende århundrede på en spændene og fængende måde.

Featured image
Featured image

De 47 nye Penguin Little Black Classics!

Featured image
Featured image

A great book should leave you with many experiences, and slightly exhausted at the end. You live several lives while reading.
― William Styron

Sidste onsdag skrev jeg et lille indlæg om mine nyeste bogskatte, der bestod af hele 80 nye bøger fra samlingen Little Black Classics, men jeg lovede også at vende tilbage i denne uge med et nyt indlæg om de nye bøger, som Penguin har tilføjet serien. Jeg troede først, at det var 46 nye bøger, men her i april måned har de tilføjet endnu en til samling. Så der er nu 47 nye små lækre sorte bogskatte, som venter på at komme hjem til mig, og finde deres plads i min reol. Jeg har opstillet bøgerne efter nummer på den nedestående liste. Der er flere af dem, som jeg glæder mig til at læse. Jeg tænker ikke, at købe disse 47 bøger med den ikoniske pingvin efter nummer, men mere efter, hvilke jeg kunne tænke mig at læse. Så tænker jeg, at de nok alle sammen bliver føjet til min samling efterhånden. Jeg har faktisk allerede kommet til at klikke tre af dem hjem, som jeg glæder mig til at læse. Den første er nummer 87 To be read at Dusk af Charles Dickens, men det havde I måske allerede gættet….. Den næste bog er nummer 125 Waterloo af Victor Hugo, som jeg ikke kender så meget til, men har hørt meget om. Den sidste er nummer 88 The Stolen White Elephant af Mark Twain, som jeg heller ikke kende, men jeg glæder mig til endelig, at læse noget af Twain.


81: Lady Susan by Jane Austen
82: The Body Politic by Jean-Jacques Rousseau
83: The World is Full of Foolish Men by Jean de La Fontaine
84: The Sea Raiders by H.G. Wells
85: Hannibal by Livy
86: To Be Read at Dusk by Charles Dickens
87: The death of Ivan Ilyich by Leo Tolstoy
88: The Stolen White Elephant by Mark Twain
89: Tyger, Tyger by William Blake
90: Green Tea by J. Sheridan Le Fanu
91: The Yellow Book by Ernest Leverson mm
92: Kidnapped by Olaudah Equiano
93: A Modern Detective by Edgar Allan Poe
94: The Suffragettes by Various
95: How To Be a Medieval Woman by Margery Kempe
96: Typhoon by Joseph Conrad
97: The Nun of Murano by Giacomo Casanova
98: A Terrible Beauty Is Born by W.B. Yeats
99: The Withered Arm by Thomas Hardy
100: Nonsense by Edward Lear
101: The Frogs by Aristophanes
102: Why I Am so Clever by Friedrich Nietzsche
103: Letters to a Young Poet by Rainer Maria Rilke
104: Seven Hanged by Leonid Andreyev
105: Oroonoko by Aphra Behn
106: O Frabjous Day! by Lewis Carroll
107: Trivia: or, the Art of Walking the Streets of London by John Gay
108: The Sandman by E.T.A. Hoffmann
109: Love that Moves the Sun and Other Stars by Dante Alighieri
110: The Queen of Spades by Alexander Pushkin
111: A Nervous Breakdown by Anton Chekhov
112: The Book of Tea by Kakuzō Okakura
113: Is This a Dagger Which I See Before Me? by William Shakespeare
114: My Life Had Stood a Loaded Gun by Emily Dickinson
115: Daphnis and Chloe by Longus
116: Matilda by Mary Wollstonecraft Shelley
117: The Lifted Veil by George Eliot
118: White Nights by Fyodor Dostoyevsky
119: Only Dull People Are Brilliant at Breakfast by Oscar Wilde
120: Flush by Virginia Woolf
121: Lot No. 249 by Arthur Conan Doyle
122: The Rule of Benedict by Benedict of Nursia
123: Rip Van Winkle by Washington Irving
124: Anecdotes of the Cynics by Various
125: Waterloo by Victor Hugo
126: Stancliffe’s Hotel by Charlotte Brontë
127: The Constitution of the United States by Founding Fathers

Hvis I bruger Goodreads, så kan I også finde alle bøgerne der, og læse lidt om alle de 47 nye tilføjelser til bogsamlingen med den lille fine sort-hvide pingvin. Jeg håber på, at dem som jeg har bestil kan nå at komme hjem til Dewey’s 24 Readathon næste weekend, så jeg kan forsvinde ind i deres lille sorte format i løbet af de 24 timer, som jeg dedikerer til læsning sammen med mange andre tusindvis af læsere verden over. Har I læst en eller flere af de nye tilføjelser? Eller hvilke glæder I jer til at læse?
Featured image

Små sorte skatte! (Nye bøger 2017 #1)

Featured image
Featured image

For some of us, books are as important as almost anything else on earth. What a miracle it is that out of these small, flat, rigid squares of paper unfolds world after world after world, worlds that sing to you, comfort and quiet or excite you. Books help us understand who we are and how we are to behave. They show us what community and friendship mean; they show us how to live and die.
― By Anne Lamott.

Jeg elsker alle mine bøger uendeligt højt, og som snart Cand.mag i litteraturvidenskab, så er litteraturens verden en meget stor del af min hverdag, men ikke nok med det, så er det også i litteraturen, at jeg finder mig selv, og kan være den jeg er, men litteraturens mangfoldige verdener er også der, hvor jeg kan slappe af og finde roen i mig selv. Jeg forsvinder ind i andre verdener, hvor jeg kan være en anden end mig selv, jeg tager med på rejser rundt i verden, jeg bringes i de mest finurlige og magiske fantasy verdener og ikke at forglemme de bedste historiske tidslommer, men jeg kan også finde mulige løsninger og mulige svar på mange problematikker, som rækker ud i min egen verden. Litteraturens betydning for mig er stor, og det er også derfor, at jeg slet ikke kan lade være med at skrive her på bloggen om de bøger, jeg læser. Jeg finder en stor glæde i, at købe nye bøger og udvide min evigt voksende bogsamling. Det er dog ved, at være rigtig længe siden, at jeg har fremvist mine nye bøger her på bloggen. Jeg har her i det nye år prøvet på, at begrænse mine bogkøb, da jeg i stedet har langt lidt penge til side, så jeg har kunne købe en af de større bogsamlinger, som længe har stået højt på min ønskeseddel, men der er dog nu alligevel sneget sig et par stykker eller 20 ned i kurvene hos de forskellige internetsider. Så som det første indlæg om nye bøger i år, vil jeg gerne vise mine (næsten) nyindkøbte sorte små skatte.

Historien bag de små fine sorte klassikere er, at i 2015 fyldte forlaget Penguin 80 år, og i anledningen af deres 80 års fødselsdag udgav de på en gang 80 små sorte klassikere til kun 80 pence stykket, som senere på året blev samlet i en jubilæums boks. Den hvide farve på bogboksen står i så fin kontrast til bøgernes sorte farve, og har allerede fundet deres naturlige plads på mine efterhånden ellers overfyldte boghylder. Hver bookcase har et fint citat på kasseryggen, der for mig viser en lille bid af lykke og beretter om en forgangen tid, som den kommende læsning vil byde på. De fine 80 små sorte bøger er alle mindre værker på max 70 sider af store klassiske forfattere, hvis kontekstuelle betydning aldrig fik så meget opmærksomhed og ej heller i tiden frem, men nogle af de sorte bøger er også ekstraordinære tekster, som har været elsket gennem alle tider. Jeg glæder mig meget til, at fordybe mig i hver og en af disse 80 små sorte skatte, og se hvad de hver især gemmer på, og måske at de i år kan være med til, at jeg når min læseudfordring på Goodreads, som lyder på 200 læste bøger i 2017 – man kan jo kun håbe. I det nedenstående vil jeg fortælle lidt om de bøger, som jeg glæder mig allermest til at læse.

A promise to love someone forever, then, means, ‘As long as I love you I will render unto you the actions of love; if I no longer love you, you will continue to receive the same actions from me, if for other motives.’ Thus the illusion remains in the minds of one’s fellow men that the love is unchanged and still the same.
― By Friedrich Nietzsche.

En af de bøger, som jeg ser frem til, at stifte bekendskab med er Aphorisms on Love and Hate (no 5) af Friedrich Nietzsche, som ovenstående citat stammer fra. Nietzsches tanker har været hyllet gennem alle tider, og jeg har da også stiftet bekendtskab med flere af hans tekster gennem mit studie, og jeg ser frem til, at læse og genlæse nogle af hans mest berømte aforismer. En af de bøger, som jeg glæder mig allermest til er The Great Winglebury Duel (no 37) af Charles Dickens. Bogen indeholder to korte fortællinger, der blev bragt i et periodiske magasin i
d. 8 February 1836, hvor de narrative føljetoner gik under Sketches by Boz, der er noget af det første Dickens skrev i sin lange forfatterkarrierer. How Much Land Does A Man Need (no 57) af Leo Tolstoy er også en bog, som jeg ser meget frem til at læse. Mit bekendtskab med Tolstoy er ikke ret stort, men han er bestemt en forfatter, som jeg skal have læst mere af i fremtiden. Han har skrevet store og smukke klassikere som eksempelvis War and Peace og Anna Karenina, som jeg længe har haft stående på boghylderne, men endnu ikke har fået læst pga. deres intimiderende størrelser – hvilket jeg må se at komme overens med, da de jo ikke bliver mindre af at forblive ulæste.

Jeg kunne blive ved med, at hive bøger ud af min nye boglige smukke samling, men det bliver lige langtrukken nok for jer andre at læse. Jeg vil (forhåbentlig) anmelde dem alle her på bloggen i takt med, at jeg får dem læst. Penguin har valgt ydereligere, at udvide denne sorte serie med 46 nye enkeltstående klassikere bøger. Jeg kan ikke rigtig finde ud af formålet med udvidelsen, men jeg må helt bestemt udvide min sorte samling af bogskatte løbende. Jeg skriver et indlæg med en liste over de 46 nye bøger i næste uge, så I kan se, hvilke bøger som Penguin har tilføjet samlingen af sorte klassikere.

Kender I til bøgerne i serien Little Black Classics fra Penguin? I så fald hvilke bøger syntes I bedst om?

Featured image
Featured image
Featured image

The Night Before Christmas af Nikolai Gogol

Featured image
Featured image

The Night Before Christmas af Nikolai Gogol. Udgivet af Forlaget Penguin, som en del af Penguin Christmas Classics. Bogen er udgivet 2014 (org. udgivet i 1831) , og er på 65 sider. Bogen er læst på engelsk.

The Night Before Christmas af Nikolai Gogol er et eventyr fyldt med store udfordringer, magi, hekse, en lille smule ondskab, kærlighed og mystiske hændelser, som udspiller sig dagen før jul, og i de mørke og stjernefyldte nattetimer inden julemorgen. Djævlen sætter ondskab og drillerier i gang, da han forsøger at fange månen. Dette lykkedes ham da også, hvorefter han spændt ser til og håber på, at den unge smed Vakula fejler med sine romantiske forsøg på, at smigrer den unge og smukke Oksana. Vakula har dog ikke meget held, da Oksana nærmest er som prinsessen i eventyret “Klods-Hans” med sin bemærkning “Duer ikke!” – “væk!”, og besidder en narcissisme, som virker langt værre. Hun er smuk, forfængelig og er i allerhøjeste grad selvbevidst om sin indvirkning på de unge mænd, som det nu også står til med Vakula, der nedslået må forlade den smukke Oksana. Han kommer dog ud af en særlig familie, da hans mor har en ikke særlig tiltrækkende, men alligevel frygtindgydende rolle i den lille landsby Dikanka. Vakulas mor Solokha bliver anset, som byens heks, og det er, da ikke få beskyldninger, hun må tage på sine skuldre, men måske er hekseriet ikke kun opdigtet og sladderen ikke kun startet af onde tunger? Hun nyder nemlig indimellem, at flyver oppe mellem månen og alle de smukke stjerner på mælkevejen, når ingen ser det i nattens mørke.

Solokha får besøg af flere af landsbyens store og betydningsfulde mænd på skift, der vil holde hende med selskab i det dårlige vejr, da de heller ikke kan komme frem til den fest, som de var på vej til. De vil dog helst ikke ses af andre under deres noget utilgivelige besøg hos Solokha, og da havner de alle en efter en i tre sække – dog ubevidste om de andres tilstedeværelse. I en af disse sække er djævlen også havnet, og da Vakula fortvivlet kommer hjem, opdager han de mange sække, som ikke er blevet båret ud. Han er fast overbevist om at, arbejde er den eneste måde, han kan forsøge at klare tankerne på, så han går straks i gang med at bære sækkene ud. Vakula grubler over Oksanas sidste påfund – Hvis han kan skaffe et par af herskerindens, for Zaporogkosakkerne, guldtøfler, så lover hun, at gifte sig med ham. Oksana og hendes forkælede veninder griner helt åbenlyst af Vakula, og jeg kan ikke lade være med, at få medlidenhed med ham. Han er dog klar over det urimelige i ønsket, men han ved også, at han ikke kan lade være med at forsøge, at opfylde Oksanas ønske. Fortvivlet over situationen støder han i bogstaveligste forstand ind i djævlen i arbejdet med de tunge sække, og djævlen kan ikke lade være med at spille et farligt spil. Lykkedes det mon djævlen, at overvinde en kristen til den onde side – eller er det den kristne og trofaste Vakula, der narrer djævlen? Den sande og sødmefyldte kærlighed kommer altid til den, som vender om og ser det usete. Da Vakula ikke kommer i kirke julemorgen indser og fortvivles Oksana over det, som hun måske allerede har mistet.

The streets grew lively. Small windows opened one by one, and old mothers tossed pieces of sausage or pie to the carollers, who tried to catch the treats with their sacks. A group of boys surrounded several girls; elsewhere the girls surrounded one of the boys and made him trip in the snow. The magical night glittered with all its crystals, and the crescent moon shone all the more brightly on the white snow.

The Night Before Christmas et sødt og smuk juleeventyr, der fik min julestemning til, at komme lidt mere frem i december, som ellers led en smule af eksamenspres. Gogol er en fantastisk fortæller, der både inddrager mange fine elementer i dette lille smukke juleeventyr. I The Night Before Christmas skaber han et fint eventyr med et mix af genreformer med brug af satire, eventyr, magi og med en smuk moral i eventyrets sidste sider. Karaktererne er beskrevet meget nøgternt, men alligevel så uddybende og fine, at de vokser frem som hele karakterer under læsningen. Jeg havde særlig medfølelse med Vakula, og ikke meget til overs for den fine prinsesse-agtige Oksana, som dog alligevel endte med at forbløffe mig i eventyrets slutning. I starten af eventyret bringer Gogol mig ind i en hård og kold verden, men dog alligevel magisk og eventyrlig med djævlen, der leger sin leg med at indfange månen og heksen, der flyver over den mørke nattehimmel. Det er først, da det lykkedes Vakula, at snøre djævlen, at mit hjerte stille begynde, at smelte det lag af is, som de frosne gader og det tågede landskab i landsbyen, havde lagt som et tyndt lag.

Jeg har haft denne lille smukke julebog stående siden sidste år, hvor jeg ikke nåde at få læst eventyret, hvilket dog ærgrer mig en del nu, for det er så fint et eventyr med en vigtig moral, der lyder – man skal værdsætte det man har, og tage de chancer man får, da man ikke ved, hvad man har eller hvad man er gået glip af før, at det er for sent. I The Night Before Christmas åbner Gogol for et lille stykke magi, som fortryller mig ind i en verden, der referer til den russiske og ukrainske eventyrstil, som er helt anderledes end andre eventyr, jeg har læst. Dette mix med djævlen og heksen i en lidt grå og trist verden giver eventyret et gotisk og mørkt præg, der er med til, at fremhæve de lykkelige omstændigheder i eventyrets slutning. Sproget i denne lille fortælling er fint, let og meget beskrivende, hvor læservenligheden lettes med korte kapitler.

Everything glittered in the bright moonlight; the air was a transparent silvery mist. One could see everything that was happening in the sky: a wizard racing in his cauldron, stars playing hide-and-seek, a group of ghosts hanging together like a cloud, a devil dancing in the moonlight, a broomstick returning home after transporting a witch…

Jeg har læst flere Gogols tekster, men det er helt klart The Night Before Christmas, som fanger og fortryller mig mest. Jeg har også planer om, at læse romanen Dead Souls, der er et af Gogols mest mesterlige værker, som allerede står på en hylde i mine overfyldte bogreoler og venter på, at blive læst. Gogol var en mester til, at skabe magiske, satiriske og fortryllende litterære universer, som han med så fint et spil bringer sine læsere ind i. Gogol er født og opvokset i Poltava-regionen, der nu tilhører Ukraine. Han skrev alle sine romaner, noveller, essays og eventyr på russisk, og han hyldes, som én af Ruslands store forfattere, men også i Ukraine hyldes han, som en stor forfatter. Jeg er blevet bidt af hans ukrainske/russiske eventyrstil, og det er bestemt ikke sidste gang, at jeg læser et af hans eventyr!
Featured image
Featured image

Nye bøger på reolen

Featured image
Featured image

The books transported her into new worlds and introduced her to amazing people who lived exciting lives. She went on olden-day sailing ships with Joseph Conrad. She went to Africa with Ernest Hemingway and to India with Rudyard Kipling. She travelled all over the world while sitting in her little room in an English village ― Roald Dahl.

Jeg går og pusler med lidt fornyelser til bloggen, og har helt glemt tiden, så mit indlæg er lidt forsinket i denne uge. Indtil at jeg får helt styr på det nye, så kan I læse lidt om mine nye bøger, som jeg ikke har fået skrevet om det sidste lange stykke tid. Jeg har dog alligevel skrevet en lille smule om de nye bøger, som jeg købte til min sommerferielæsningen, og som I finder Her. Jeg vil se, om jeg ikke kan genfinde vanen med, at få skrevet lidt om de bøger, som mit søde postbud kommer forbi med til mig, engang i måneden. Siden det sidste indlæg med nye bøger har jeg fået købt en masse nye bøger hjem, så jeg har her valgt at vise et lille udpluk, og så kommer der også et par stykker med i indlægget til september. Jeg fandt Pilgrimrejsen af Paulo Coelho i den smukke udgave, der passer så fint til gaveudgaven Alkymisten. Pilgrimsrejsen er Coelhos første bog, og er en autobiografisk skildring om, hvordan en Pilgrimsrejse til til Santiago de Compostela ændrede hans liv. Siden har Coelho set sit forfatter virke som et kald, og han har da ogå siden skrevet en hel række forskellige romaner. Pilgrimsrejsen er den første bog jeg vil læse af Coelho, så måske at jeg får et klarer billede af ham som forfatter inden, jeg læser hans andre romaner.

Jeg har længe haft et ønske om at læse The Call of the Wild af Jack London, og da jeg spottede denne fine udgave fra Puffin, vidste jeg at det var den helt rigtige. Londons klassiske eventyr er barskt og råt, hvor vi følger hunden Buck, som bliver stjålet fra sit hjem, og solgt som slædehund. Nu starter en hård tid, hvor Buck må kæmpe for sin overlevelse i et hårdt miljø med hieraki, kampe og vold fra hans nye ejer. Buck slipper fri af fangenskabet, men må flere grumme oplevelser igennem med forskellige ejere og deres opdragelsesmetoder. En legende bliver til i eventyret med hunden Buck, og jeg glæder mig til at læse om, hvordan legenden blev til. Jeg elsker The Wind in the Willowes af Kenneth Grahame, så da jeg faldt over den samme udgave fra Puffin klikkede jeg den med hjem. Jeg holder meget af dyrene i skoven, der tager på de finurligste eventyr. Jeg husker tydeligt eventyrene med Hr. Tusse, Hr. Muldvarp, Hr. Ræv og de andre karakterer, i tegnefilmsudgaven, som jeg har set mange mange gange, og ofte også ser næsten hvert efterår. Jeg har dog ikke læst eventyret siden, jeg var barn, så jeg glæder mig til at genfinde barndommens magiske skov. The Wind in the Willowes er en fin og sød fortælling, der sætter menneskelige værdier som morale og vendskab højt, som skildres i en fremstilling af det klasseinddelte britiske samfund.

Empress af Shan Sa var nok mest et cover køb, men handlingen lyder nu alligevel utrolig spændende på et eksotisk sted i det ældgammelt Kina. Jeg fandt Kvinder der forandrede verden af Maria Helleberg under et lille besøg i Bog & Ide. Det er en non-fiction bog, der levende beskriver store kvinders virke, som har forandret verden gennem tiden. Jeg er meget facineret af Hellebergs romaner, så jeg glæder mig meget til at læse denne bog. De næste fire bøger har jeg købt passer til min samling i Penguin English Library serien. Der er så bare den lille irriterende ting, at forlaget har valgt at skifte covermateriale til en slags pap-ting, hvilket er rigtig træls, da de så ikke passer 100% til de andre bøger, som jeg har. Jeg overvejer, om jeg skal fortsætte min samling eller droppe at købe flere bøger i udgaven, da de nye pap-agtige covere er meget sart og bliver hurtige grimme i coverets ellers så smukke og fine farver.

De fire bøger jeg købte er Middlemarch af George Eliot, North and South af Elizabeth Gaskell, The House of Mirth og Ethan Frome af Edith Wharton. Jeg glæder mig meget til at læse dem alle, men særligt glæder jeg mig til, at læse om Ethan Frome, som efter sigende skulle være en rigtig god og spændende fortælling, men kort lille sag. Jeg ser nu også frem til, at læse Middlemarch, der er en historisk roman, som sætter handlingens begyndelse i 1829. Det er en roman med mange subplots, hvor læseren følger den unge Dorothea Brooke. Det er en meget feministisk roman om, hvordan en tænkende kvinde bliver fanget i ægteskabets lænker, som forhindrer hendes fremgang og mange planer for fremtiden. Jeg glæder mig til at læse romanen, men også til at se BBC’s serielle filmatisering af romanen fra 1994. Jeg holder meget af at læse klassiske værker, og jeg har et lille håb om at nå at læse mange flere inden året rinder ud.

Det var så en lille fremvisning og beskrivelse af nogle af de bøger, som jeg har købt inden for de sidste måneder. Jeg glæder mig til at læse dem, og rejse med ud i verden på eventyr mens jeg sidder under varme tæpper med en varm kop te mens regnen og blæsten tager til i efterårets stille begyndelse. Har I fået købt og læst nogle spændende bøger i løbet af sommeren?

Featured image
Featured image