Advokaten (Eddie Flynn #1) af Steve Cavanagh

Featured image
Featured image

Advokaten af Steve Cavanagh på 363 sider fra forlaget Jentas udgivet 2017. Bogen er oversat fra amerikansk til dansk af Jørgen A. Leth og org. udgivet i 2015. Romanen er læst på dansk, org. titel The Defence. ⭐️⭐️⭐️ – 3/5 stjerner. Gaveeksemplar venligst tilsendt fra forlaget

Eddie Flynn tager altid hen på Ted’s Diner, når han har brug for at tænke, men denne morgen udvikler sig til, hans livs helvede. Efter at Eddie har spist sin morgenmad runder han toilettet, og da han kommer ud af båsen og vasker sine hænder bliver han overrumplet af en østeuropæisk stemme, som beordre han til, at følge med, da en af de mange mafiabosser i byen vil tale med ham. Det er Eddie ikke videre interesseret i, men han har intet valg særligt, da han opdager, at de har placeret en tynd jakke inde i hans frakke, mens han var på toilettet. Den nye ekstra jakke skjuler en bombe, som kan udløses ved et ganske lille tryk på en detonator. Eddie prøver, at finde hoved og hale i det hele, for hvad vil disse mennesker ham? Eddie bliver bragt hen til den russiske mafiaboss Mr. Volchek, som forklarer Eddie, at han er nødt til at overtage jobbet fra sin tidligere partner i advokatfirmaet, da Eddies partner har måtte lade livet, da han ikke kunne gennemføre russernes plan. Mr. Volchek er dømt for mord i en større sag, hvor FBI har et hovedvidne, som er under en helt særlig beskyttelse. Eddie er slet ikke begejstret for russernes plan, der går ud på at han skal komme igennem alle sikkerhedsforanstaltninger i retsbygningen med bomben på ryggen uden at blive opdaget. Men, da han kold og kynisk bliver oplyst om, at de har kidnappet hans lille ti-årlige datter Amy har han intet valg. Nu er det ikke kun hans liv, som er i farer, men også det vigtigste han har her i livet.

Heldigvis for Eddie har han gamle bekendte i vagttjenesten fra hans tidligere virke som advokat, og det er kun med nød og næppe at han slipper gennem kontrollen. Eddie har blot et par enkelte timer til, at sætte sig ind i den store sag, så alle Eddies evner sættes i spil. Gennem pludselige tilbageblik indvies jeg i Eddies barndom med en arbejdende mor, og med en far som var en stor mand i spilleverdenen, hvor Eddie lærte at tænke som en af de allerbedste tryllekunstner. Da faren bliver syg med kræft er familien hårdt ramt også økonomisk. Familien har ellers gode forsikringer, men da hans fars kræftsygdom er af en sjælden art er sygdommen ikke omfattet af forsikringen, så familien står alene tilbage. Af sorg over sin far har Eddie nu et eneste mål, og det er at snyde alle de forsikringer han kan gennem fup og svindel. Eddie møder under en sag i retten en helt særlig mand, som hjælper Eddie med, at se hvor god han egentlig er til, at tænke på retslige spilleregler, men også de mest snedige udveje og huller. Herefter rammer jeg den fortalte tid igen, hvor sagen kører, men Mr. Volchek har ikke mange heste at spille på. Den eneste mulighed er, at vidnet skal sprænges i stykker i retten. Dette vil Eddie ikke være med til, så han udtænker en plan, som indbefatter hans gamle barndomskammerat, der nu leder den italienske mafia. I Advokaten af Steve Cavanagh kastes jeg med Eddie ud i et hæsblæsende drama fyldt med snedighed, men også korrupte mænd, hvor der er meget få løsninger og udveje, men er Eddie i stand til, at komme ud ad kniben og redde sin datter og sig selv?

Mit humør dalede lidt. Det komiske ved hele situationen med, at han sad og drak whisky, fordampede, og jeg kunne mærke tyngden af min håbløse situation og bomben på min ryg.

Advokaten af Steve Cavanagh er en debutroman og den første bog i en serie om advokaten og svindleren Eddie Flynn. Cavanagh bringer min ind i bogen i in medias res, lige der hvor Eddie bliver overfaldet på toilettet, og så er handlingen sat. I takt med, at retssagen går sin bliver jeg ikke kun indviet i Eddies store problemer med russerne, men tager også med ham tilbage i flashbacks også til hans barndom, ungdom og hans voksne liv, hvor hans ægteskab ligger i ruiner. Gennem de mange flashbacks bliver jeg ligeledes, indviet i det skrækkelige som skete, der er grunden til, at han hellere ikke længere er advokat, men en fortabt mand, som lever på bundens rand, hvor alkoholen er det eneste, som kan lindre hans inderste smerte, og han kan glemme virkeligheden for en stund. Den strukturelle opdeling i Advokaten er delt ud på hele 71 meget korte kapitler, hvor handlingen strækker sig blot over 24 timer. Der sker så uendelig meget på de 24 timer, at jeg næsten ikke kan følge med, og jeg blev en smule irriteret over de mange og hurtige skift, hvor jeg kunne godt have brugt en smule dybde. Kapitlernes meget korte sider hjælper på læsevenligheden, men en iboende struktur for, hvornår et kapitel begynder eller slutter kan jeg ikke rigtig finde. Sproget i Cavanaghs roman er flydende og let uden de store afvigelser, men dog med en hård kant, der er med til at fremhæve den russiske mafias hårdhændede metoder, som er vilde og umenneskelige, og Eddies hårde kamp for overlevelse.

Mafiaernes mange grove og voldsomme ageren kommer så meget frem i Cavanaghs debutroman, at jeg får gåsehud på armene. Der er ikke lagt skjul på, hvad den russiske bossmafia er villig til at gøre for, at slippe for at komme i fængsel, men det som ramte mig mest under min læsning var årsagen til Eddies undergang i både familien og hans videre karrierer. Som forsvarsadvokat har Eddie ikke byens bedste børn, og gør gerne sit arbejde gratis eller for andre aftaler, hvis den sagsøgte ikke kan betale regningerne, da gode tjenester er meget værd. Karaktererne i Advokaten er mange, og jeg blev under læsningen forvirret af de hurtige skift, hvor jeg kastes mellem et væld af karakterer fra forskellige mafiagrupper til Eddies venner inden for retssystemet, som yderligere skiftes ind og ud mellem de mange flashbacks. Tematikkerne i Cavanaghs roman rammer noget vigtig, som sorg, svigt og venskab, men viser ligeledes en vigtig samfundskritisk stikpille i nutidens Amerika til forsikring mareridt, som rammer der hvor det gør mest ondt og mennesker mister livet. Eddies analytiske evner sat sammen med hans mange tricks, som gammel svindler er under retssagen store, hvor han finder selv de mindste smuthuller, og vender pålidelige og vigtige vidner til, at fremstå forvirrede, utilregnelige og ubrugelige. Under min læsning var jeg vild med Eddies refleksive tankegang og hurtighed, når planerne ændredes, men han antager også lidt rollen som superhelt, men jeg var vild med det. Genremæssigt er Advokaten en thriller med fart over feltet, hvor læseren bestemt ikke keder sig under læsningen.

Jeg åbnede døren helt. Noget jeg har gjort mange gange siden; næsten hver nat har jeg åbnet den dør i mine drømme og set hende igen.

Ind i mellem kan det også være lidt rart at læse en bog, der ikke har de store psykologiske dybder eller for mange plotskift. En sådan roman er Advokaten, der er en god roman, som hurtig er læst, hvor jeg under min læsning slappede af, og lod mig rive med og ind i den vilde retssag, men hvor handlingen ind i mellem blev lidt for langtrukken i retssagen. Eddie er ikke bare en skrupuløs forsvarsadvokat, men har et hæderligt og retfærdigt hjerte, hvor hans handling i slutningen af bogen forbløffede mig meget, men om det er nok til, at han endelig kan komme videre med sit liv, det må tiden vise i den næste roman. Romanens afslutning er åben med gode fremtidsmuligheder for sikkerhed, men også med faretruende elementer, som lurer i fremtidens skygger. Den næste bog i serien med Eddie Flynn i hovedrollen hedder Tilståelsen og er udkommet her i 2018. Jeg regner bestemt med også at læse denne Cavanagh roman inden for de næste par måneder, og jeg ser frem til endnu engang til at følge Eddie, som har mange tricks i ærmerne og et analytisk tankesæt, der gør det underholdende at følge med.

Featured image

Advertisements

Er her nogen? af Lotte Elmann Wegner

Featured image
Featured image

Er her nogen? af Lotte Elmann Wegner på 276 sider og er udgivet i 2018 af Turbine Forlaget. ⭐️⭐️⭐️⭐️ – 4/5 stjerner. Bogen er modtaget som anmeldereksemplar af forlaget

I Er her nogen? af Lotte Elmann Wegner møder jeg den unge kvinde Vibe Engberg, som lever et stille liv med sin kæreste. Hun arbejder i Engberg Antik, som er hendes mors butik. Vibe elsker sit liv i den lille butik, som er fyldt med alverdens skattekister og de nye fund, som ind i mellem kommer ind. Kort inde i bogen, kommer en mystisk mand ind i butikken. Manden møder hun igen, da hun og kæresten er på vej hjem efter dagens arbejde. Hun opdager, at han kigger på hende, og der opstår et mærkeligt og skyggefulde spændingsfeltet i et par korte sekunder i mellem dem. Pludselig bliver hendes stedfar syg og falder om, og han bliver indlagt på hospitalet. Jeg følger Vibe med ned ad memory lane, og her kommer den tungeste sorg frem, som et barn kan bære på. Hun havde et stærkt og kærligt forhold til sin far, men en dag kommer han aldrig mere hjem. Den lille Vibe sidder på den store sten uden foran indkørslen og venter og venter i mange formiddage og eftermiddage på, at han endelig skal komme hjem igen, men farens hjemkomst glimrer i sit fravær. Under min læsning af Vibes mange følelser og svigt fik jeg en stor klump i maven, og jeg kunne næsen ikke trække vejret, da faren kort efter erstattes med en ny mand, hvis veje i livet slet ikke bliver, som han ville have det.

En dag står den mystiske mand, Andreas, i butikken igen, og som et trylleslag er Vibe fanget. Kort efter flytter hun ind i hans perfekte hjem, som næsten er taget ud fra et Bo Bedre blad, hvor alle flader skinner og alt står på den samme plads. For Vibe er Andreas alt det, hun drømmer om og meget mere, men lige så stille forandrer Andreas sig fra at være den kærlige og omsorgsfulde kæreste til, at være en dominerende, evig kritisk og besættende, men det bliver meget værre. I takt med at Vibe og Andreas’ forhold udvikler sig bliver jeg mere og mere berørt, men også bange på Vibes vegne. Frygten, angsten og skrækken for Vibes egen nedsættende selvkritik og hendes forsøg på, at forsvinde eller som minimum gå i et med tingene rammer er beskrevet så levende og realistisk, at det rammer mit indre hårdt, så jeg næsten ikke kan trække vejret. Samtidig med, at Vibe skal udholde forholdet til Andreas er, der nogen som sender hende avisartikler om en forsvunden pige. En dag flygter Vibe og tager på krisecenter, hvor hun møder Linda og datteren. Sammen udvikler de et tæt bånd med en gensidighed over deres situationer, der er lydløs. Ingen af dem kan få lov til, at blive på krisecenteret ret længe og de har næsten ikke noget valg, og de ved begge, at de må tage hjem igen. Da Vibe kommer hjem igen er forelskelsen på sit højdepunkt, og alting er så lyst og dejligt, men varer det ved? Vibe får en dag mulighed for, at kigge hvad der gemmer sig i den aflåste kælder, men forstår hun, at sætte de mange spor og sagsmapper sammen i en større helhed?

Vi er holdt op med at forsvare, hvorfor vi lever et liv, vi ikke har lyst til. Når man ikke selv forstår det, kan man ikke forklare det for andre. Frygten for det definitive har vi begge, men heller ikke det kan gøres begribeligt. Så Linda og jeg deler oplevelser, følelser, frygt. Det skal man ikke undervurdere. Jo flere man er om at dele en byrde, desto lettere bliver den. Selvom der er grænser for, hvor let det føles, når man står helt alene midt i angsten.

Er her nogen? er Wegners debutroman, men det er ikke til at mærker. Ordene flyder og jeg følger med i Vibes udvikling fra at være en helt almindelig og stille pige, til nærmest kun at være et spejlbillede og en tom skal af sig selv, da frygtens lænker er altopslugende. Bogens handling starter op med et hjerteskærende anonymt brev fra 1995. Herefter skifter temporaliteten til 2014 i første del af bogen, hvor jeg indvies i Vibes stille og almindelige liv med kæresten og arbejdet i morens butik. Herefter følger bogens strukturelle opbygning således i to dele mere, så handlingens kronologiske form løber fra 2014-2016. Kapitlerne i romanen er korte, men rammende præcise uden de store sproglige afvigelser eller sidehistorier, der gør at fokuset holdes på den alvorlige situation, som Vibe er havnet og fanget i. I de hårdeste scener, hvor Vibe virkelig er ramt synes sproget at tage en lille poetisk drejning, som på en eller anden måde formår at ramme dybere i mit indre både under, men også efter min læsning af romanen. I Er her nogen? er fortællerstemmen Vibes, og jeg bringes helt ind i Vibes tanker, følelser og indre monologer. Vibe er heldig, da hun får hjælp af en hemmelig organisation for voldsramte kvinder, men det sætter voldsomme ar på sjælen med de voldsomme ting, som hun er blevet budt af Andreas.

Wegners roman er så meget mere end blot en bog en ung kvinde, som forsvinder. Bogen var noget helt andet end det, jeg forventede ud fra bagsiden af bogen, og jeg blev noget overrasket – denne bog fortæller så meget på sine få sider. Karaktererne er få, og jeg følger kun Vibe og ikke nogle andre, i sin kamp for overlevelse. Hvad og hvem er den perfekte mand egentlig, og hvad stiller man op, når det hele går så skævt, og man pludselig er fanget i en kamp for overlevelse? Dette belyser Wegner i mange facetter i et dominerende og voldeligt forhold, så en klam hånd lægger sig over mit indre. Vibe møder Linda og Phine, og mellem dem opstår en særlig forståelse og et bånd, der ikke kræver ord og forklaringer, men hvor de bare kan være uden, at nogen kigger på dem med dømmende øjne eller med et blik fyldt af medlidenhed. Jeg får helt ondt i mit hjerte af Phines og Lindas liv, og senere i romanen kan jeg næsten ikke holde mine tårer tilbage, men heldigvis er der hjælp på vej til de to, og jeg ånder lette op. En anden uventet karakter træder ind i Vibes liv, når hun har allermest brug for støtte og hjælp, men fortidens svigt er store, og det er svært for Vibe, at lukke op efter så mange år, hvor han virkelig har været savnet. Tematikkerne i Wegners roman er svigt, kærlighed, voldsramte kvinder og venskab, som sammen danner et skræmmende virkelighedsbillede af Vibes situation. Genremæssigt er Er her nogen? en psykologisk thriller, men jeg vil også mene, at romanen hører under den realistiske genre, da Wegners bog siger så meget om, muligheder for hjælp for voldsramte kvinder i dag – eller nærmere manglen på samme, men hun kommer ligeledes meget ind på svigt, hvor mange tanker og følelser er i spil.

Forsøg ikke at fylde noget, gør dig ikke bemærket. Fald i ét med tapetet, bevægelser og ord kan misfortolkes, vær stille. Bedst af alt: Forsøg ikke at være.

Wegner formår, at få romanens handling til at fremstår så skarpt på en skræmmende og realistisk måde, at jeg under min læsning følte, at det var taget lige ud fra virkeligheden. Er her nogen? har ramt mig dybere end jeg først havde troet, og derfor har det taget mig lidt tid, at skrive anmeldelsen, da jeg haft svært ved, at sætte helt præcise ord på hvorfor, at jeg er blevet ramt. Wegners roman fortæller ikke kun om en pige, som er forsvundet, men fortæller i højgrad om, hvordan det er at leve som fange i et forhold, hvor det for mange er umuligt, at slippe fri med tryghed og nogen gange med livet i behold. Men bogen fortæller også noget om, hvordan vores samfund svigter ved ikke, at hjælpe dem, som har brug for det. For hvor går man hen, hvis der ikke er noget hjælpe at hente? Så er man overladt til sig selv, som man er fange i et fængsel i skovens dybe mørke, hvor selv lysninger er svære at finde. Romanen afsluttes med en åben slutning, men jeg syntes, at Vibe er hurtigt videre i sit nye liv, hvilket virker en smule ambivalent sat i forhold til alt det, hun har været igennem. Bogens slutning finder jeg ligeledes en smule for hurtig afsluttet sat i kontrast med bogens ellers lange beskrivelser, og Vibes mange indre og lange monologer. Men måske er Vibes historie ikke helt slut endnu, og der kommer en to’er. Det håber jeg, da det kunne være rigtig spændende, at følge Vibes videre liv med hendes nye virke, men det må tiden jo vise.

Featured image

Kærlighed for voksne af Anna Ekberg

Featured image
Featured image

Kærlighed for voksne af Anna Ekberg. Udgivet af Politikens Forlag på 382 sider fra maj 2017. Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

I Kærlighed for voksne af Anna Ekberg kastes jeg fra første side ind en i en hvirvelstorm af handlinger, som holder mit læsende blik fanget i timer, hvor jeg næsten ikke kan nænne at lægge bogen fra mig. På første side læser jeg om, hvordan Christian myrder sin kone i skoven på en mørk og regnfuld aften. Herefter trækkes jeg med tilbage i handlingesplottet og hører om optakten til mordet, hvor jeg ikke kan lade være med at tænke på, hvor langt det menneskelige sind kan drives ud. Romanens handlingsplot kører i to spor gennem hele bogen, hvor nutidshandlingen handler, om den pensionerede politiefterforsker Holger, som fortæller sin ene datter Josefine, om en uopklaret mordsag som han aldrig har kunne slippe. I det andet spor, som rækker få år tilbage fortælles også jeg om sagen, hvor jeg således møder Christian og Leonora, som har været gift i mere en tyve år og har fået sønnen Johan. Men pludselig opstår der kaos og krig i ægteskabet, da Christian møder Zenia, og han kastes ind i en stormfuld og hemmelig forelskelse. Leonora opdager lidt tilfældigt Christians affære, da der en nat tikker mange sms’er ind på hans telefon, men hvor han nægter at vise dem til Leonora, og i stedet kaster telefonen ind i væggen, så den splintres. Således sættes handlingen i skub, men Christian benægter dog, at han har fundet en anden. Leonora kan ikke skubbe nattens hændelser til side, og hun beslutter sig for at undersøge sagen nærmere.

Christian ser håbet og fremtiden om et nyt og lykkeligt liv sammen med den noget yngre Zenia, der vækker noget i ham, som han aldrig har oplevet med nogen før, men det er ikke helt så enkelt, da Leonora ikke har i sinde, at opgive hele sit liv og livslange kamp for det, hun holder allermest af – sin familie. Johan har gennem det meste af sin barndommen været alvorligt syg af leukæmi, og Leonora har måtte opgive sin meget lovende karrierer som violinist for at passe ham. Deres familieliv tager en alvorlig drejning, da de danske læger ikke kan gøre mere for Johan, men Leonora nægter at give op, og arrangerer behandlinger i Seattle, hvor han i romanens begyndelse lige er blevet erklæret hundrede procent rask. Det har været en lang og hård rejse for både Leonora og Christian, hvor de har mistet hinanden undervejs. Christian vil videre til sit nye liv med Zenia, men Leonora vil ikke opgive ham, og truer med at melde ham for skattesvig i byggefirmaet firmaet, som ejes af Christian og hans bror Peter. Christian er desperat og er blevet drevet ud i en slags mental sindssyge, hvor det ikke længere er hovedet, men hjertet, som har overtaget kroppen og dens funktioner. Men hvordan kan et had blive så altoverskyggende til en person, som man har levet sammen med og elsket i over tyve år? Hadet og impulsivitet er det, som driver Christian til mordet på Leonora, men alt er slet ikke som det ser ud til, og noget er helt galt, for et par timer efter mordet står Leonora pludselig svedig i køkkenet efter en lang løbetur.

Han har ikke gjort noget forkert. Han har kæmpet, præcis som hun har kæmpet. For Johan, han har risikeret fængsel. Hun var med til at tage beslutningen dengang, de sad på terrassen, sådan husker han det i hvert fald.

Kærlighed for voksne af Anna Ekberg aka Jacob Weinreich og Anders Rønnow Klarlund er anden bog, som forfatterne har udgivet under synonymet Anna Ekberg. Denne roman er en spændingsroman med et twist af thriller, der trækker lange spor ind i ægteskabets glæder og sorger, hvor Ekberg formår at bringe mig helt ind i hjertet af kærligheden med frygtens og jalousiens stikkende torne, som trænger sig langt ind i ensomme og knuste hjerter. Der er ikke noget værre end at føle sig ensom i tosomheden, hvor kærligheden bliver glemt. Christian finder en ny og sprudlende kærlighed i den unge Zenia, og han ønsker at hjælpe Leonora gennem den kommende skilsmisse, så han leder i hendes fortid, men noget ubehagelig dukker op, og det viser sig, at Leonora ikke bare er en kvinde, som man forlader. Sproget i romanen er beskrivende, sansende og hverdagsagtigt, der gør at karaktererne fremstår som levende mennesker med lige så dybe tanker og følelser, som jeg selv.

Karakterplottet er så gennemtænkt og levnende med en psykologisk dybde, som rammer mig der, hvor hjertet sidder. Under min læsning forbløffedes jeg ofte over, hvor rammende og virkelige Christians og Leonoras refleksioner er, der hvor livet rammer og gør ondt. Spændingsromanens handlingsplot er sammensat så fint, at læseren fanges lige så meget af Holgers fortællerstemme overfor Josefine, og virker som et godt litterært virkemiddel til, at fastholde spændingspunkterne gennem romanens sider. Kærlighed for voksne er strukturelt delt op i tre dele med forskellige overskrifter, og indledes med et citat, som vækker min videre læselyst, men som også samtidig så fint beskriver essensen af hver dels handling efter den afsluttede læsning. Christian mener, at han har ret til et nyt liv og en ny kærlighed – at mærke livet igen. Mens Leonora føler sig brugt, uretfærdigt behandlet, udnyttet og efterladt, men hun har ikke i sinde at give op på hele sit liv, kærlighed og familie – koste, hvad det koste vil! Under Christians mange refleksioner om retten til en ny kærlighed og et nyt liv, kan jeg dog ikke helt lade være med at få en anelse feministiske sammentrækninger omkring øjne, og måske bare en lille, lille bitte lyst til at prikke ham i øjnene….. Måske fordi, at jeg er kvinde og kan sætte mig så godt ind i Leonoras smerte. Leonoras videre handlinger i romanen afskrækkes jeg over, og jeg undres over, hvor langt mennesker er villige til at gå for at beskytte eller ved frygten for at miste det, man har kært.

– Mine hænder rystede, Christian, siger Leonora. – Sådan må du også have haft det. Efter at du kørte mig ned, bakkede hen over mit hoved. Christian forsøger, at se hende i øjnene. Hun er blevet vanvittig. Ser vanvittig ud, hendes udtryk, han har aldrig oplevet hende sådan. Det er ham, der har skabt den udgave af hende. Og hende, der har skabt den Christian, der sad i varevognen den nat.

Ekberg formår at skabe et univers, der er så levende og hverdagsagtigt, men samtidig så intimt i kærligheden mellem mand og kone. Når virkeligheden rammer og tosomheden erstattes af ensomheden i ægteskabet, glemmes kommunikation, hvor partneren glemmes – ikke på grund af lysten til kærligheden, men fordi at kærligheden ofte glemmes og forsvinder i takt med hverdagens trummerum, som Kærlighed for voksne er et skræmme eksempel på, men stadige så relevant særligt i vores travle hverdag. I kærlighedens krig gælder alle kneb, hvor tornede roser kan levere dødsstikket på det mest uventede tidspunkt. Leonora er som en smuk rose, der på en og samme tid udstråler en ynde, men også en stolthed og vilje til at stikke den, med de spidse torne, som vil splitte hendes familie ad. I Kærlighed for voksne bringer Ekberg mig så tæt på de orange/røde flammer i kærlighedens bål, hvor jeg skræmmes og rystes over, hvad bålet gemmer på, men også over hvor langt det menneskelige sind kan drives ud i kampen for at beholde det, man holder allermest af.

Featured image
Featured image

Trofæ af Steffen Jacobsen

Featured image Trofæ af Steffen Jacobsen fra forlaget People’s Press på 427 sider, udgivelsesår 2013

Steffen Jacobsens lægger hårdt og ikke mindst spændende ud i sin krimi, der er spækket med mysterier og forbrydelser, som krydser og spinder sig imellem hinanden, der til sidst bliver bundet og pusslet sammen af de mange små brikker af spor og talrige informationer, som er med til at samle et perfekt komplot, hvor læseren ikke ledes let til at finde frem til sandheden i det indviklede spind af mysterier.

Privat detektiv Michael Sander hyres til, at undersøge ægtheden af en amatørvideo, som Elisabet Caspersen, der er hovedarving til det store danske industriimperium Sonartek, finder i sin fornylig afdøde fars pengeskab, hvor en ung ukendt mand bliver likvideret på koldblodigevis. Hun ønsker at finde sandheden om sin far, Flemming Caspersen, og om han er en af filmens aktører og hvis, hvilken rolle han spiller i de frygtelige og skrækindjagende begivenheder som dvd’en skildre. Hun er bange for, at dens indhold vil ødelægge ikke kun firmaets fremtid, men også hendes familie og hendes liv, hvis den på nogen måde kommer frem for offentlighedens for øre, og derfor ønsker hun en helt speciel person med diskration og dygtighed, som kan hjælpe hende med at finde frem til de livsfarlige sandheder. Michael er en dygtig, og eksklusiv detektiv, som finder frem til et helt særligt firma, der er arrangører af safarier i det arktiske landskab i Norge, hvor det ikke er dyr, men mennesker der jages af adrenalinfyldte mænd, som er i komplot med en særlig slags kunder, som ønsker et trofæ – et særligt og helt personligt trofæ, som ingen andre har.

Jægerne standsede en snes meter borte og begyndte at klappe i takt – i begyndelsen stille, så kraftigere. Han bøjede sig ned, samlede en sten op og kastede den uden at ramme. Der var syv mænd i skyttekæden. Lasersigterens røde og grønne stråler strøg legesygt op ad hans krop og krydsede over hans hjerte. – Så begyndte de at synge, og hans hjerne stod af.

Sideløbende med Michael Sanders efterforskning bliver politikommissær Lene Jensen kaldt ud til et formodet selvmord i Holbæk, hvor en højt dekoreret ex-soldat har hængt sig i sin have, men det mærkelige og uforståelige er, at det sker dagen efter hans bryllup. Sagen begynder at rulle og flere mord kommer til, hvor hun arbejder hårdt for at løse alle gåder og samle alle brikker, men pludselig ser Lene sig selv, og sin datter blandet ind i et drabeligt spil, hvor hun trues på en meget brutal og uhyggelige måde til, at fortie og glemme alt det hun ved og har set, hvis hun vil bevare sin datters og sit eget liv.

Lene trodser alle ods, og indvilliger i, at arbejde sammen med Michael, da de to sager hænger uløseligt sammen i et meget stort og indviklet plot, hvor mange mennesker allerede har mistet livet. De tager af sted til Norge med mange planer og forhåbninger om, at snyde og fange forbryderene, så retfærdigheden kan ske sin hyldest, men uventet dukker der problemer op, og de ser nu sig selv i et større spil, hvor de skal bruge alt deres snilde og forenede styrke for ikke at blive det næste trofæ i rækken.

Projektilerne passerede med dybe suk lige over deres hoved. Han lagde sig ind over hendes krop og trykkede hendes ansigt mod gulvet. De var fanget mellem ilden og dræbernes automatiske våben. Enhver tanke om at undslippe gennem entreen, børneværelset eller badeværelset var dødfødt.

Karakterne i Steffen Jacobsens spændingsroman er beskrevet på en meget jordnær og ikke for prangende måde, hvor der ikke blundes for meget i endeløse detaljerede beskrivelser af de forskellige karakterer og deres indbyrdes forhold, men hvor jeg alligevel får kendskab til de vigtigste forhold i bogen. De primære hovedpersoner er Michael Sander og Lene Jensen, som vi følger rundt i de små mørke gader, ude i en gammel spejderhytte og ind i hemmelige rum, hvor de forsøger at samle alle brikkerne i et meget organiseret puslespil. I romanen er der lagt vægt på Peter Brooks ”Reading for the plot”, som i de fleste spændingsromaner, hvor plottet er i centrum og hvor beskrivelser af begivenhedernes gang både i fortiden og samtiden, har en særlig betydning, og hvor vægten og opmærksomheden bør lægges.

I romanen er der flere tematikker som side løbene og parallelt, krydser og svinger ud og ind mellem hinanden, hvor hovedtemaet er organiseret menneskejagt, som er rigtig spændende og fascinerende læsning, der er opbygget på troværdig vis, og som også Jussi Adler Olsen har som hovedtema i sin bog Fasandræberene. Jacobsen tager også fat på en anden tematik, nemlig om hjemvendte soldater fra krigshærgede områder, der ikke kun kommer hjem med fysiske skader på kroppen, men også med psykiske skader på sind og sjæl, som har svært ved at falde tilbage i livet gænge og søger nye måde, at holde adrenalinen og broderskabet levende ved at søge nye måder at opsøge farende på, som bogen skildre på en fin og realistiskmåde. Trofæ som spændingsroman lever bestemt op til de karaktertræk, som denne har plus mere til, da der er flere mysterier som bliver koblet sammen til en stor og spændende sag med mange beskrivelser af begivenhedernes gang, men jeg syntes, at der er af disse beskrivelser, som godt kunne være blevet beskrevet på en lidt mindre malerisk og udpenslet måde.

Han ramte betongulvet i kælderen med hovedet forrest, og der var et par sekunders barmhjertigt mørke. Han ville frygtelig gerne have en pause, en smule fred, men fik ikke lov. Hun var nøjagtig så ubønhørlig, som han vidste, hun ville være…

Steffen Jacobsens bog er bestemt værd at kaste sig over, og er bestem ikke kedelig, men en spændende krimi med en fængende historie, at fortælle med masser af spændende gåder som løses og flikket sammen, hvor jeg som læser tages i hånden og føres ind i et univers hvor mordere går løs, og hvor det måske ikke er kun er forbrydernes motiver der kun bør lures på. Romanens 427 sider er meget hurtig læst, da det nærmest er umulig at stoppe med at vende siderne, da man blive draget ind i det mystificerende univers og opsluges af lysten til, at finde det næste spor, løse den næste gåde og hente den næste kaffe kop for, at kunne fortsætte jagten efter forbryderne. Trofæ er helt klart en bog jeg vil anbefale som krimilæsning, da den er spændende, medrivende og kløgtigt skrevet i et passende tempo, hvor læseren nemt kan følge med og bestemt ikke falder i søvn.

Featured image