Mumitroldene og tilværelsens gåde af Jukka Laajarinne

Featured image
Featured image

Mumitroldene og tilværelsens gåde af Jukka Laajarinne er udgivet af forlaget Alfa (Forlaget Eksistensen), og er på 194 sider. (org. titel Muumit ja olemisen arvoitus, org. sproget er finsk, og bogen er org. udgivet i 2009). Bogen er oversat til dansk af Felix Olafsson. Anmeldereksemplar tilsendt fra Forlaget Eksistensen.

Mumitroldene og Tove Janssons fantastiske univers i Mumidalen har altid virket dragende på mig og fulgt mig gennem livet fra min tidlige barndom og bliver helt sikkert ved indtil, at jeg bliver gammel og grå. Men, hvad er det Mumidalen, og dens fantastiske væsner gemmer på, der er så dragende og eventyrlige, men på én og samme tid er så virkelige? Dette giver Jukka Laajarinne et svar på i Mumitroldene og tilværelsens gåde, der teoretiserer Janssons Mumiunivers, og får eventyrene til at fremstå endnu tydeligere og endnu mere fantastisk. I sin teoretisering af Mumidalen og dens indbyggerer tager Laajarinne udgangspunkt i eksistentialismen, der sætter eksistensen og individet i centrum, og man tror på, at eksistensen går forud for essensen. Laajarinne benytter i sin bog flere af retningens højtstående filosoffer, så som Kirkegaard, Sartre, Simone de Beauvoir, Heidegger og Camus, som han bruger til, at gå i dybden med nogle af de mange tematikker, som kan perspektiveres fra eventyrerne til vores verden. Laajarinne tager fra bogens start fat om hjertet i Mumieventyrene – nemlig eventyrenes karakterer, og forbinder dem på en særlig måde til læseren. De små væsner er nemlig ikke kun små fantasidyr, der leger sig gennem livet, men de har i høj grad alle særlige og stærke personlighedstræk, som jeg, som læser, kan forbinde mig selv med og de mennesker, der omgiver mig i min hverdag.

I Mumitroldene og tilværelsens gåde drager jeg med Laajarinne ind i Mumidalens mystiske skove, flotte bjerglandskaber og møder mange forskellige væsner, hvor han perspektiverer og sætter centrale elementer i Mumieventyrene under lup, hvor verden ofte trues af grænsetilstande og katestrofer, som i vore verden. Også for væsnerne i Mumidalen er det ukendte og det foranderlige verdens kår, hvor væsnerne kommer ud for grænsetilstande og katastrofer, som i Kometen kommer, hvor verden snart går under. Mumitrolden og Snif sendes afsted til observatoriet for at kigge nærmere på den truende situation, og de når da også lige hjem igen kort før, at kometen rammer, så hele familien kan søge skjul i Snifs hule i bjerget ved havet. Grænsetilstanden er, at familien må flygte for at redde livet, og alle tankerne om det kære Mumihus stadig står, når katastrofen er indtruffen ved kometens fald. En af de tematikker, som Laajarinne kredser om bogen igennem er dikotomien hjem/hjemløshed, da alle ved, at ude er godt, men hjemme bedst, men hvad er hjem egentlig? Laajarinne tager her udgangspunkt i Mumifars erindringsbog, hvor Mumifar beretter om sin opvækst, som børnehjemsbarn ved en Hemule. Mumifar følte sig ikke hjemme på børnehjemmet, og rodløsheden rev i ham, så han flygtede for, at skabe sig sit eget hjem. Mumifar får da også bygget et godt hus efter sine historiske rødder, der er indgroet i ham, men noget mangler stadig. Huset er bygget i sammenspil med naturen, som er særlig vigtig, men jf Heideggers “fir-ening”, mangler den sidste ting, da huset stadig tomt – der er ingen samvær, da Mumifar ingen har at dele huset med. Så hjem er ikke kun at have et sted af bosætte sig, men i lige så høj grad nogen at dele det med. Det er gennem samvær med familie og venner, at vi definerer vores hjem, som gør at vi føler os hjemme i vores væren i verden.

Lige meget hvordan vi udtrykker det, står vi altid foran tomheden, da tomhed, ikke-eksistens, følger os, på samme måde som hjemmet og hjemløsheden også gør det. Fulde Mumihuse er tomme, midt i gruppen af folk er vi alene, og selv i Mumidalen er vi hjemløse.

Mumitroldene og tilværelsens gåde vækker ikke kun Janssons eventyr til live gennem en eksistentialistisk læsning, men også ved at inddrage nogle af Janssons smukkeste illustrationer fra eventyrene. De brugte illustrationer er udvalgt med omhu, og understreger Laajarinne teoretiske læsning. De rammer mig i hjertet og er med til at gøre betydningen af eventyrene endnu mere levende og tematikkerne endnu mere relevante i forhold til vores væren i verden. Laajarinne inddrager mange tematikker, hvor nogle af dem er beskrevet i ovenstående afsnit, men en af de mest centrale og eksistentialistiske tematikker er begrebet frihed. I sine illustrative beskrivelser inddrager han her karakteren Mumrikken, der også er min yndlingskarakter, som søger friheden og elsker at vandre rundt i Mumiverdenen. Laajarinne tager flere gange udgangspunkt i frihedsbegrebet igennem sin bog, i det at frihed jo er et stort begreb, da frihedsbegrebet både er holdnings- og handlefrihed – altså også frihed til at vælge fra. Alt her i livet er et valg, da når man vælger en ting, så fravælger man noget andet. I mit yndlings eksempel inddrager Laajarinne Snorkfrøken, der skal vælge én kjole ud mellem flere hundrede af kjoler, men det ender med, at hun bliver bange og løber sin vej – altså Snorkfrøken vælger ikke at skulle vælge, men det er jo også et valg jf Laajarinne. I Mumitroldene og tilværelsens gåde gør Laajarinne en svær eksistentialistisk teori forståelig og forholdsvis let tilgængelig i et læsevenligt og fængende sprog.

Bogens strukturelle opdeling er i ni korte kapitler, hvor Laajarinne bruger de forskellige eksistentialistiske filosoffer til, at argumentere for sine udsagn, og det hele giver langt mere mening. Mumieventyrene er i bund og grund ikke kun skrevet til børn, men også til voksne, da eventyrene har et underliggende og vigtig udsagn, der mindsker skellet mellem fantasi og virkelighed. Hvad findes der ikke ude i Mumiskoven af uhyggelige væsner og ukendte stier? Det gør, der jo i alle skove – javist, men på nogle tidspunkter er skoven som sted jo også langt mere uhyggelig end som så. Der er ikke mange karakterer, der går usete forbi Laajarinnes teoretisering, og jeg vendte hver en side i den lille bog med stor interesse. For lige kort at vende tilbage til det uhyggelige, så er karakteren Murren jo et skrækindgydende væsen ikke kun for væsnerne i Mumieventyrene, men i særdeleshed også for mig som læser. MEN, som Laajarinne påpeger, så er hun kun særlig uhyggelig fordi, at hun er defineret ud fra, hvad andre tror og mener om hende, men ingen kender sandheden. Er hun i virkeligheden kold, uvenlig, skræmmende og uhyggelig eller er hun blevet sådan på grund af sin ensomhed? Dette kan vi, jf Laajarinne, overføre til, hvordan vi ser på og behandler andre mennesker, da det er ud fra den anden, at vi identificerer os selv.

At være en helt anden, end den man er? Men Triste har fra begyndelsen været en lidende og dyster kvinde. Det drejer sig altså ikke om, at hun vil være en anden, end hun er, men at hun vil have, at de andre ser hende, som også hun ser sig selv. Hendes ønske minder om Mumitroldens, da han var forvandlet til en spøgelsesabe: Triste vil være noget andet for de andre, end hun er nu. Og fordi hun er bevidst om de andres synsvinkel, ser hun heller ikke sig selv, sådan som hun er.

Mumitroldene og tilværelsens gåde er en bog, som jeg er helt sikker på, at jeg vender tilbage til flere gange, da Laajarinnes pointer er gode og laver den særlige forbindelse mellem fiktion og virkelighed, der er skrevet i et sprog, som de mange og ikke kun de få kan forstå. Der er dog en ting, som ærgrer mig, og det er de mange korrekturfejl i bogen som eksempelvis manglende sammentrækninger, ord der er skrevet med stort og manglende nutids r’er. Mumitroldene og tilværelsens gåde har mange gode pointer, og jeg kan helt sikkert varmt anbefale bogen til alle, som elsker Janssons eventyrlige Mumiunivers som jeg, men bestemt også til forældre, der læser eventyrene højt for deres barn/børn, da det er gennem litteraturen, at verden kan fortolkes og leves på nye og forunderlige måder. Jeg bliver nok aldrig træt af Mimitroldene og det fantastiske univers, som Jansson har skabt, og det at Laajarinne i Mumitroldene og tilværelsens gåde giver mig muligheden for at udforske Mumiuniverset med nye øjne og med en dybere forståelse for sted, karakter og tematikker gør bare læsningen endnu mere interessant. Tusind tak til forlaget Eksistensen, der tilbød at sende et anmeldereksemplar til mig, som jeg vil værne om de næste mange mange år.

Featured image
Featured image

Advertisements

Fitness for gravide – Din træningsguide til en fit graviditet af Ann Sofie Bækgaard

Featured image
Featured image

Fitness for gravide – Din træningsguide til en fit graviditet af Ann Sofie Bækgaard er udgivet af forlaget Turbine i 2015, og er på 128 sider. Anmeldereksemplar modtaget af forfatteren

Motion for børn og voksne i alle aldre er vigtig på mange områder i vores hverdag, men der er et tidpunkt i en kvindes liv, hvor motionen og kroppens styrke er mere vigtig end ellers, hvor det giver en helt særlig mening, at styrke og træne kroppen, og det er denne tid, som Ann Sofie Bækgaard tager kærligt hånd om i sin bog Fitness for gravide – Din træningsguide til en fit graviditet. I sin træningsguide til gravide tager Bækgaard læseren med til træning under sin egen graviditet gennem de tre trimestrer, be- eller afkræfter myter om fitness og andre træningsformer under graviditeten og giver mange mor-til-mor råd fra en masse andre kvinder til dig om træning under graviditeten. Spørgsmålet om, hvorfor at det er så vigtigt for kroppen at træne og dyrke fitness i graviditeten er det første spørgsmål, som Bækgaard stiller læseren – og ja, hvorfor? Selve graviditetens ni måneder er hårde for kroppen, så jo bedre form man er i, jo nemmer bliver det også for kroppen at klare belastningen under de ni måneder, men bestemt også fødslen. Bækgaard nævner flere gange, at det at føde er som et maraton, som skal gennemføres på den bedste måde, og det bliver nemmere, hvis kroppen er fit til opgaven.

Der er uendelige mange myter om, hvad man må og ikke må under graviditeten, og her lider fitness og motion delen i sin helhed meget, og det er særligt derfor, at jeg syntes at Fitness for gravide – Din træningsguide til en fit graviditet er særlig vigtig. Bækgaard tager afsæt i de 12 mest kendte og vigtige myter om ikke at træne under en graviditet, som eksempelvis “Motion og træning kan give for tidlige fødsler og mindre børn” og “Man kan få for stram bækkenbund, hvis man træner for meget”. Langt de fleste myter er dog kun myter, og har ikke nogen grobund for ikke at træne kroppen, når man er gravid. Bækgaard guider dig i bogen gennem mange forskellige øvelser i alle trimestrer, hvor hele kroppen styrkes og intet glemmes, men hun ligger også særlig vægt på, at kroppen har brug for restitution, og at den enkelte kvinde skal mærke efter og lytte til kroppen i forhold til øvelser og belastning. Bag i bogen er der endda en uge-træningsplan med øvelser, som kan printes og bruges som en personlig træningsguide, hvor de vigtigste øvelser for at styrke kroppen under graviditeten figurerer – Jeg er fan!

Under en graviditet handler træningen primært om vedligeholde den fysiske grundform og træne hen imod en fantastisk fødsel. Det betyder dog ikke, at du partout skal gå ned i fitnesscenteret og betale for et dyrt medlemskab for at dyrke fitness. Det kan du lige så godt gøre hjemme i stuen med og uden redskaber.

Fitness for gravide – Din træningsguide til en fit graviditet er i min læsende optik særlig vigtig at få frem i lyset netop fordi, at der ikke findes ret meget andet litteratur om og for kvinder under en af de vigtigste perioder i livet. Bækgaard danner en så fin ramme for bogens indhold, hvor alle aspekter og bekymringer tages hånd om på en autoritetstro og fortrolig måde. Først i bogen fortæller Bækgaard lidt om sig selv og sine bevægegrunde for at skrive bogen. Hun er uddannet inden for mange forskellige grene inden for Fitness og er også uddannet personlig træner, så hun har helt klart styr på hele kroppen og er den helt rigtige til, at aflive myter og fremhæve argumenterne for, at Fitness og træning som sådan under graviteten, for de fleste, er langt mere gavnligt end skadeligt. Jeg havde under min egen graviditet store problemer med vand i ben og fødder, og Bækgaard giver eksempler på, hvordan man undgår, at få store elefant ben og fødder, og hun fremhæver ligeledes, hvor vigtigt det er, at træne bækkenbunden både under og efter graviditeten – se det gad jeg godt have vist tilbage i 2007.

Strukturen i bogen er dejlig let og læsningen er lige til, hvor et friskt sprog flyder med linjestrømmen, men hvor der også er rum og plads til de lidt mere, for nogen, flove dele af graviditets spørgsmålene, som Bækgaard besvarer i en let og humoristisk tone. Træningsøvelserne i bogen er til både begynder og øvede sportsudøvere, så der er intet til hinder for at komme i gang med træningen, da der er plads til alle på alle niveauer. Øvelserne og mængden af gentagelser kan jo tages i eget tempo. En af de ting som jeg er meget stor fan af, og som jeg er særlig begejstret for ved bogen Fitness for gravide – Din træningsguide til en fit graviditet er, at der med bogen følger særlige tilrettelagte træningsforløb, hvor de vigtigste øvelser gennemgås i alle tre trimetre gennem graviditeten, men særligt at der ved hvert afsnit i denne del af bogen også er link og stregkoder til Bækgaards hjemmeside, hvor hun i videoer personligt guider dig gennem træningen til en “Fit graviditet”. Videoerne er rigtig gode, og er et super supplement til de ugentlige træningsplaner som bogen byder på, men som også er noget, jeg aldrig før har set, og lige netop derfor sidder jeg lidt ekstra med armene op over hovedet.

Variér din træning så meget som muligt, og dyrk både styrketræning for at styrke dine ledbånd, der bliver løsere, som graviditeten skrider frem, og de lidt mere rolige fitnessformer som yoga, pilates og FemininFitness for at skabe ro og balance i krop og sind.

Min graviditet ligger jo næsten elve år tilbage i tiden, men jeg er ret sikker på, at hvis Fitness for gravide – Din træningsguide til en fit graviditet havde eksisteret på daværende tidspunkt, så havde jeg nok spist knap så meget Quality Street chokolade (og is) og nok højest sandsynligt ikke taget hele 29 kg på. Tilbage i 2007 var der bare ikke ret meget for gravide i forhold til de træningsmuligheder, som der er i dag, hvor man både kan gå til Pilates, Yoga, svømning og mange andre træningsformer. Jeg er meget begejstret for, at der i dag er så mange muligheder for at dyrke motion også, når man er gravid, og det som Bækgaard kommer med i sin fantastiske bog Fitness for gravide – Din træningsguide til en fit graviditet er noget nyt og meget relevant. Det at træne hjemme og/eller i Fitness Centeret med den kyndige vejledning i bogen er rigtig godt, men særligt også gennem de personlige træningsvideoer på Ann Sofie Bækgaards hjemmeside – som du kan finde her – Sofie B. Så er det jo lidt som at have en træningsmakker lige der på skærmen.

Featured image

En kuffert fuld af skabninger: Udforsk filmmagien bag Fantastiske skabninger og hvor de findes af Mark Salisbury

Featured image
Featured image
Featured image

En kuffert fuld af skabninger: Udforsk filmmagien bag Fantastiske skabninger og hvor de findes af Mark Salisbury. Udgivet af forlaget HarperCollins Nordic på 160 sider i 2016 (org. titel The Case of Beasts: Explore the Film Wizardry of Fantastic Beasts and Where to Find Them, org. sproget er engelsk, og bogen er org. udgivet i 2016). Kuffertbogen er læst på dansk. Designet af Mina Lima. Bogen er venligst tilsendt af forlaget.

Det er med denne fantasifulde og finurlige kuffertbog, at det at gå på opdagelse i selv de mindste detaljer i filmmanuskriptet og i arbejdet med filmen Fantastic Beast and where to find them bliver en helt ekstraordinær, anderledes og skøn oplevelse. Jeg blev i læsningen grebet af bogen allerede fra første side, hvor jeg var fanget og fastholdt til sent ud på natten af bogens mange finurlige og magiske ting, samt design. Det var en magisk oplevelse at læse om, hvor meget arbejde og særlig interesse, det kræver at lave en film som denne. Eksempelvis blev jeg bragt bag om filmen, og kunne læse om beslutningerne i skabelsen af settet, som blev hele 243 meter langt. Da det ikke var muligt at filme mange af scenerne on-locations i New York, blev det besluttet af hovedmændene bag filmen, instruktør David Yates, David Heyman og Steve Kloves, at de selv ville skabe universet. Det tog 16 uger at bygge de kæmpemæssige scener og derefter 20 uger at filme optagelserne, som først herefter skulle under en kærlig hånd med, at få skabt de magiske features og særlige visuelle effekter.

Jeg læste også bag om filmens karakterer, hvor bl.a. Eddie Redmayne, som spiller Newt Scamander, fortæller om hvordan det er at spille med i en af J.K. Rowlings’ fantasy verdener, når man som ham, er vokset op med det magiske Harry Potter-univers. Han læste og hørte bøgerne som barn igen og igen i mange år, så det at han blev udvalgt til, at spille hovedrollen var noget helt og ganske særligt for ham. Castingen på rollen, som den mindste af Mary Lou Barebones børn, Modesty, var sat op som en konkurrence, og her blev det den 11-årige Faith Wood-Blagrove, som var den heldige vinder. Hende og en venind gik sammen til audition, og hun blev sendt videre til anden runde og derefter udvalgt til rollen på grund af hendes særlige amerikanske accent og særlige indlevelse. Under læsningen blev jeg også bragt helt tæt på kostumedesignen Colleen Atwood, som skabte alle de tidstypiske kostumer og karakterenes udseende med et særligt eksotisk særpræg. Atwoods måde at udforske 1930’ernes USA og særlige præg fra andre lande smelter sammen i hendes mange designs, så tøjet får en særlig tilknytning til de enkelte karakters roller og visuelle historie.

Ligesom med Hogwarts, var Craig fast besluttet på at forankre MACUSA så meget som muligt i virkeligheden. “I begge film ser alt ved første øjekast ægte ud. Hogwarts er et forunderligt slot, men det har troværdighed. Du tror på at stedet virkelig findes. Så voksede magien ud af det. Det samme er sandt for Fantastiske skabninger.”

Det at der er blevet lavet en bog som En kuffert fuld af skabninger: Udforsk filmmagien bag Fantastiske skabninger og hvor de findes er så fedt, da det giver læseren en helt særlig og ekstraordinær oplevelse, især når man ser filmen endnu engang, hvor de mange små genstande bliver meget mere visuelle og får en helt speciel kant af baggrundsbetydning. Lederne af teamet i rekvisitafdelingen, Miraphora Mina og Eduardo Lima, har haft en kæmpe opgave med at designe bygninger, skilte, labels, bøger, møbler og meget mere. Det som jeg syntes var det bedste, at læse om i denne smukt designet kuffertbog var, hvordan de fantastiske skabninger blev til filmvirkelighed, og om Newt Scamanders hus i kufferteren, der afspejler hans mange rejser og hele hans personlighed, men også hans helt særlige kærlighed til de mange truede dyrearter, som han har reddet på sin vej. Bogen er inddelt i otte kapitler, hvor intet er udeladt og min indlevelsesevne i oplysningerne bag om filmen blev vagt på en helt særlig måde med de mange sansemæssige og visuelle effekter, som hører med til bogen. Blandt de mange sjove og finurlige detaljer ved bogen kan eksempelvis nævnes flere store kort, der kan tages ud af deres lommer og foldes ud, en tryllestavstilladelse, store efterlysningsplakater, en folder fra New Salem Philanthropic Society, og mange smukke billeder og illustrationer.

Designet af En kuffert fuld af skabninger: Udforsk filmmagien bag Fantastiske skabninger og hvor de findes skrevet af Mark Salisbury er meget smuk og enorm visuelt. Forordet i bogen er skrevet af Eddie Redmayne, hvor han kort beskriver sine oplevelser og indtryk om at være med til at skabe et helt nyt fantasyunivers, der hænger sammen med Harry Potter-universet. Efter forordet er der givet et kort resumé af Fantastic Beast and where to find them – The Original Screenplay, så læseren lige kan få opsummeret handlingen, hvis vi nu skulle have glemt den. Bare det at røre ved og åbne kuffertbogen før læsningen giver en helt særlig æstetik følelse, som vækkede alle mine sanser allerede ind, at jeg var kommet i gang med læsningen. Kuffertbogen er letlæselig og så fin, men der var desværre nogle ting, som forstyrrede min læsning gennem bogen. Det var, at der desværre flere steder er fejlkonstruktioner i sætningerne og manglende kommatering, hvor sætningsbetydningen går tabt i oversættelsesprocessen fra engelsk til dansk. Det er virkelig ærgerligt, da alt andet ved kuffertbogen er så fint, magisk og helt fantastisk!

Tordenfulgen er basret på indiansk mytologi og på de første ideer om Okamyen. Den er hvid, med mange, glitrende vinger, gyldne øjne og næb. (…) “Han har den enestående evne at han kan fornemme fare. Og hans humør påvirker vejret, så hvis han er bange eller ophidset så øsregner det.”

Som anmeldelsen nok bærer præg af, så er jeg overvældet af og solgt over bogens mange features og popop-ting, som gjorde min indlevelse i filmen, og gav en dybere forståelse af historien til noget helt særligt. Det er svært at vise alle bogens magiske elementer, men jeg har forsøgt at tage en masse billeder, og jeg håber at disse er med til, at give et lille indblik i, hvad denne magiske bog En kuffert fuld af skabninger: Udforsk filmmagien bag Fantastiske skabninger og hvor de findes indeholder af magiske dimensioner. Kuffertbogen kan helt klart anbefales til alle som elsker Harry Potter-universet, men også til alle jer, som er interesseret i instrueringen af film og de mange elementer bag. Jeg vil helt sikkert komme tilbage til denne smukke kuffertbog flere gange, og drage ind gennem en magisk portal til Newt Scamander, Tina, de fantastiske skabninger og de smukke kort.

Featured image
Featured image
Featured image

The Last days of the Romanovs: Tragedy at Ekaterinburg af Helen Rappaport

Featured image
Featured image

The Last days of the Romanovs: Tragedy at Ekaterinburg af Helen Rappaport. Udgivet af St. Martin’s Griffin på 254 sider i 2010 (org. udgivet i 2008).

I 1917 under den sidste tid af Nicholas Alexandrovich Romanov II styrer var de politiske delegationer og befolkningen i oprør i efterdønningerne af første verdenskrig. Den russiske revolution satte ind i sin første fase, og her under februar revolutionen blev Zar Nicholas Alexandrovich Romanov II tvunget til abdikation, og afgive kejser-dynastiet, som familien ellers havde styret i over 300 år. I 1917 blev hele familien sat i husarrast først i Alexandra paladset i St. Petersborg, og senere i Tobolsk i det vestelige Sibirien. Husarrasten varede 13 lange måneder inden, at familiens videre skæbne blev besluttet af politiske ledere. Den 29 april 1918 blev Zarfamilien frataget alle privilegier, og sat ombord på et ekstraordinært og overvåget tog, som ikke alene førte familien til et fangenskab under meget trange kår, men også kort efter til familiens tragiske og umenneskelige udryddelse i Ekaterinburg. I The Last days of the Romanovs: Tragedy at Ekaterinburg bringer Helen Rappaport mig helt tæt på de mange politiske reaktioner og historiske materialer omkring de mange forsøg på at redde zarfamilien fra et faldet rige.

Efter første verdenskrig skulle verden igen finde faste politiske alliancer og samarbejdspartnere, men Rusland var havnet i et politisk kaos, hvor forskellige partier kæmpede om magten og ønskede Zarfamiliens dynasti skulle ophører for evig tid heri blandt var bolsjevikkerne ledet af Vladimir Uljanov – også mere kendt under navnet Lenin. De mange politiske forsøg på, at redde familien var dog svære at få ført ud i realiteten, da Lenin og Tjekaen havde fundet et af de mest afskærmede områder, at holde familien fanget. Rappaport beskriver ud fra historiske kilder, at Zarfamiliens ukendte skæbne bragte familien mere sammen i et religiøst sammenhold, og hvor håbet om at blive reddet, så familien kunne leve resten af deres dage i eksil, levede indtil de sidste minutter af deres liv. Den 17. juli 1918 blev familien ført ned i kælderen under Ipatiev-huset i Ekaterinburg under påskud af, at de skulle flyttes til et andet hus, da oprørene var tæt på, men natten blev skæbnesvaner, og det russiske dynasti ophørte. Lenin og bolsjevikkerne ikke kunne tillade, at familien blev reddet. Lenin holdte zar Nicholas II levende så længe som muligt, da han kunne udnytte fangenskabet til sin politiske styrke.

Even in the elegant and uncontroversial way in which they posed together in publicity photographs, their identity as a group rather than individuals was reinforced once their brother was born an became the centre of attention.

The Last days of the Romanovs: Tragedy at Ekaterinburg er Helen Rappaports syntese og formidling af Romanovfamiliens sidste 14 dage, men samtidig kommer hun også meget ind på forskellige politiske strategier og eftertidens mange ubesvarede spørgsmål om familiens skæbne, som afrundes med nyere efterforskningsmæssige genopdagelser af den tragiske nat i 1918. Strukturelt er bogen inddelt i 16 kapitler, som i store linjer beretter om de sidste 14 dage i familiens liv, og de to efterfølgende dag, hvor bolsjevikkerne havde store problemer med at få begravet familien og tjenestefolk inden, at de blev opdaget af fjenden, som hastigt nærmede sig. Kapitlerne er inddelt efter dato og med en overskrift, men i hvert kapitel bryder Rappaport dog temporaliteten, hvor hun ustruktureret springer mellem mange temporaliteter. Eksempelvis fremhæver hun zaren, zarinaens og deres børns barndom, hvordan befolkningen anså Zarfamilien, politiske strategier, viden om Lenins rolle og om nogle af familiens bødler, hvorefter at hun igen springer tilbage til den temporale nutid for datoen i kapitlet. Jeg finder denne tilgang ulogisk, og underlæsningen blev jeg ofte vældig irriteret over de mange temporale skrift, men på den anden side blev jeg optaget af at læse om Zarfamiliens liv før revolutionen, men også om Zarfamiliens tilknytning til resten af verden.

Zarfamiliens tilknytning til andre konge- og adelige familier var dog meget begrænset, da zarinaen Alexandra Feodorovna havde en dårlig indvirkning på situationen, men også på det russiske folk jf Rappaport. Dette skriver Rappaport en hel del om i sin bog, da dette også kan ligge til grunde for den manglende redningsaktion fra verden uden for det russiske styre. Under læsningen af bogen havde jeg til tider meget svært ved at holde fokus, da rigtig meget af bogen handler om forskellige konspirationsteorier, halvplanlagte og mislykkede redningsforsøg, og om familiens fangevogtere, samt deres videre skæbne. Det som jeg havde glædet mig allermest til, at læse om glimerede desværre i dets meget lille fremkomst – Nemlig de fire Romanov søstres liv, som kun er meget kort beskrevet på ganske få sider, og der står desværre også kun meget lidt om Rasputin og hans rolle i Zarfamiliens fald.

For 40 minutes he stood listening hard at the door, his nerves jangling, trying to catch the family’s reaction as they readied themselves.

Jeg har nærmest altid været fascineret af den russiske zarfamilies tragiske skæbne, og her i de seneste år har jeg fundet en særlig magi i russiske eventyr, men også en glæde ved at læse litteratur af russiske forfattere. Jeg købte The Last days of the Romanovs: Tragedy at Ekaterinburg i ønsket om at lærer mere om den russiske historie, og om hvad der egentlig skete med zarfamilien, og den efterfølgende efterforskning, men dette fylder desværre meget lidt i bogen. Rappaport har forsket i den russiske historie i flere år, og er ganske dygtig på sit felt, og hun har også udgivet flere bøger, som jeg vil prøve at låne hjem, da jeg håber på at nogle af hendes andre bøger, kan give mig den viden jeg søger, men som jeg desværre ikke fandt i denne bog – ellers må jeg prøve andre teoretiske kilder.

Featured image

Hidden Figures – En sand historie af Margot Lee Shetterly

Featured image
Featured image

Hidden Figures af Margot Lee Shetterly. Udgivet af forlaget HarperCollins Nordic 2017 på 364 sider. Læst på dansk – Originalsproget er engelsk med titlen Hidden Figures, og er org. udgivet i 2016. Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

I den historiske biografi Hidden Figures – En Sand historie fortæller Margot Lee Shetterly for første gang om, hvordan sorte kvinder fik en enorm og betydningsfuld rolle inden for flyve- og rumforskningen i Virginia i USA fra 1930’erne og helt op til 1980’erne. Racediskriminationen er overvældende at læse om, og det skærer mig dybt i hjertet at læse om, de frygtelige vilkår som afroamerikanske mennesker måtte indordne sig under og tilpasse sig efter. I biografien optræder der mange afroamerikanske kvinder og mænd, hvis betydning for forskningsområderne ikke har været helt ubetydelige, men primært fremtræder fire kvindelige hovedpersoner gennem hele bogen, hvor jeg som læser følger deres udvikling fra barndom til alderdom. De tre af kvinderne Dorothy Vaughan, Mary Jackson og Katherine Johnson, følger hinanden og får ansættelse ved NACA (der sener bliver til en føderal virksomhed, der får navnet NASA ved den nye sammenlægning) inden for den samme årstal i forskellige afdelinger, men de må alle starter, som sorte computer i afdeling Vest, der kun var for sorte kvinder. Den sidste af de fire hovedpersoner er Christine Darden, der kommer til NASA en generation senere, og arbejder videre på projekter og forskningsprogrammer, som de tre andre afroamerikanske kvinder var med at starte op og videreudvikle.

I 1930’erne var det nærmest utænkeligt, at en sort mand eller kvinde fik arbejde som ingeniør eller på anden måde kom i kontakt med den forskningsbaserede verden, så de dygtige og højt uddannede afroamerikanere måtte søge arbejde, som underviser, på de sorte skoler. Men da anden verdenskrig sætter sin begyndelse sendes alle kampklarer mænd ud i krigen, og der er kun kvinderne tilbage til, at overtage mændenes arbejde for, at holde samfundet kørende. På Langley begyndte de i starten af 1940’erne at rekrutterer hvide og sorte kvinder, som computere fordelt på to separate afdelinger. Her blev Dorothy Vaughan ansat på en krigskontrakt, som strakte sig over seks måneder, og hun havde kun meget få forhåbninger om, at kunne forlænge sin ansættelse, hvilket hun dog fik. I denne periode lejede hun et lille bitte værelse, da Langley lå flere hundrede kilometer fra hendes hjem, så kun måtte undvære sine børn. Mary Jackson fik også arbejde som en af de sorte computere i afdeling vest under Dorothy Vaughan. Hun fik senere ansættelse i vindtunnelen under ingeniøren Kazimierz Czarnecki, som hjalp hende til uddannelsen som ingeniør, men det var dog ikke helt uden kamp. Det kursus, som hun havde mulighed for at følge, var aftenkurser, som blev udbudt af det hvide universitet i Virginia, og afholdt på Hampton High School, der udelukkende optog hvide studerende. Mary Jackson måtte søge gennem byrådet i Hampton, og hun fik bevilling til at følge aftenkurserne. Hun blev hermed NASA’s første sorte kvindelige ingeniør.

En lamslået Mary Jackson undrede sig: Var dette, hvad hun og byens andre sorte børn var blevet nægtet i alle disse år? Dette forsømte, antikverede sted? Hun var gået ud fra, at når de hvide gjorde sig så store anstrengelser for at nægte hende adgang til skolen, så måtte den være et paradis. Men dette? Hvorfor ikke kombinere ressourcerne og bygge en smuk skole for både sorte og hvide studerende? Over hele syden opretholdt kommunerne to parallelle og ineffektive skolesystemer, hvor både de fattigste sorte og hvide trak det korteste strå.

Hidden Figures – En sand historie er en historisk bibliografi, som spænder over flere felter af videnskaber. De tre kvinder, Katherine Johnson, Dorothy Vaughn, Mary Jackson og en generation senere Christine Darden, var med til, at skrive historie inden for fly og rumfart, fordi de udførte avancerede beregninger og udformede indviklede ligninger, som gjorde at det lykkedes USA, at vinde kampen mod Sovjetunionen. USA var noget bag Sovjetunionen, men de sorte kvindelige vest computere på Langley arbejdede hurtigt, og USA lykkedes først med, at sende John Glenn i kredsløb om jorden, og få det første menneske på månen, der var Neil Armstrong. Dette er en vigtig brik i vores historiske tidslinje, som jeg syntes har været glemt alt for længe! Shetterly har været gennem et mangfoldigt materiale for, at få de afroamerikanske kvinders betydning frem, og de mange personer og udviklinger inden for luft og rumfart. Dette bevirker desværre også at biografiens indhold indimellem virker lidt rodet, hvor den røde tråd, de fire kvinder, indimellem er svær at finde. Biografiens sproglige plan kan virke lidt tung, men brydes så fint flere gange med fine beskrivelser, der tenderer til de poetiske, som er med til at lette tyngden af alle de faktiske informationer.

Under læsningen af bogen fylder racediskrimination og adskillelsen mellem den hvide heteronormative og den sorte afroamerikanske verden meget, men dog med et glimt af lys og brudte barrierer, da Dorothy Vaughan, Mary Jackson og Katherine Johnson var med til at bryde igennem de tætte og næsten ugennemtrængelige grænser mellem de to parallelle verdener. Langley var dog et af de steder, hvor raceadskillelsen ophørte tidligere end andre steder, da ledelsen her var mere opmærksom på viden, forskning og det at man hurtigt kom frem til de rigtige og vigtige resultater, der også havde stor betydning på det politiske plan. Så skiltene med toiletter til sorte blev pillet ned, men racediskriminationen forgik dog alligevel bare på det lidt mere skjulte plan. Shetterly er i sin bog meget opmærksom på denne racediskrimination, som fylder rigtig meget i biografien, og bliver et meget stort gennemgående tema. Jeg syntes, at det var enormt fængende og spændende at læse om de fire kvinders kampe og succeser, men racediskriminationen fylder langt mere end blot i fremstillingen af kvindernes livsfortælling, hvilket desværre blev lidt trættende i længden.

Raceadskillelsen var den eneste verden, de nogensinde havde kendt til. Diskrimination var den kraft, som fastholdt dem i Newtown, som indskrev dem i Winchester-skolen, som sendte Chrisines forældre til Knoxville College for at blive uddannede frem for University of Tennessee. Det var en diskrimination, som de efterhånden havde lært at forvente og næsten acceptere.

Hidden Figures – En sand historie er en meget omfangsrig bog, og ind i mellem farede jeg lidt rundt, og kørte lidt træt i de mange historiske fakticiteter af propeller, vinger og farthastigheder, samt de mange beskrivelser af flyvere og rumraketter. Efter endt læsning er jeg dog enormt fascineret og forbløffet over, hvor stor omhu biografien er skrevet med og den enorme mængde research, der lægger bag skrivningen af denne bog! Jeg læser kun sjældent biografier, da de er meget tunge og ofte lidt kedelige, men jeg valgte at læse Shetterlys biografi, da de fire afroamerikanske kvinders livshistorie har en stor betydning i vores historie, og giver en ny vinkel på en verden, der ikke alle steder var delt helt så skelsættende op i det dikotomiske forhold sort og hvidt i 1960-1970’erne. Jeg syntes, at det er vigtigt, at anerkende et så stort og godt arbejde som denne biografiske bog indeholder, men også vigtigheden af den kulturelle betydning og forståelsen for vigtigheden af bogens mange faktiske og betydningsfulde data ‘er, om de afroamerikansk kvinders arbejde og forskningsmæssige betydning i og for verden. Jeg var ligeledes inde og se filmen, der er baseret på bogen, sammen med HarperCollins Nordic, og man kan sagtens læse bogen uden at se filmen. Bogen går langt dybere end det er muligt, at få med i en film, men jeg syntes at FOX Studios får hele essensen af biografien fint med i filmen.

Featured image
Featured image

Den dejlige juletid – En festlig male- og tegnebog af Johanna Basford

Featured image
Featured image

Den dejlige juletid – En festlig male- og tegnebog af Johanna Basford. Udgivet af Politikens Forlag år 2016 på 37 sider. Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

Her i de stille og hyggelige juledage bruger jeg tiden på at lade op, og finde roen med den smukke og fine malebog Den dejlige juletid – En festlig male- og tegnebog af Johanna Basford. Malebogens sider er fyldt med masser af gaver, rensdyr, de fineste snefnug, de smukkeste julekugler, julesokker, stjerneskud og mange mange andre smukke julefigurer. Basfords smukke tegninger hjælper mig til, at stresse af og finde ind til fordybelse efter en travl december måned med eksamensopgaver, julegaveindkøb og mange andre små gøremål. Jeg elsker de flotte tegninger med mange muligheder for forskellige farvekombinationer, hvor kreativiteten får lov at udfolde sig på mange måder.

I male- og tegbebogen er de mange fine sider ikke kun udfyldt med smukke tegninger, som skal farvelægges, men også med hver anden side, hvor de sorte streger er byttet ud med grå. Dette gør noget helt bestemt og unikt ved det færdige billede, som jeg ikke har oplevet før med malebøger til voksne. De grå streger er lette at male over med enhver farve, og farvelægningen virker mere fri og vækker kreativiteten på en helt anden måde end ved de billeder, som har den sorte markante streger.

Basfords malebøger for voksne som Den dejlige juletid – En festlig male- og tegnebog og Det forsvundne ocean – En magisk male- og tegnebog er udformet helt specielt, hvor farvelægningen af de mange flotte illustrationer skaber indre ro og har en afstressende effekt. Male- og tegnebogens 37 sider er ikke hurtige lavet – tvært i mod giver illustrationernes mange fine detaljer mange gode og skønne timers fordybelse.

På trods af at Den dejlige juletid – En festlig male og tegnebog har julens tema, så vil jeg alligevel male tit og ofte i malebogen, da jeg slet ikke kan lade være med at gå i gang med at male de smukke billeder. Måske, at jeg kan bruge de færdige billeder, som julepostkort til jul næste år – det vil være både et personlig og unikt julekort fra mig til mine kære. Da det tager mange timer, at farvelægge et af billederne vil jeg forsøge, at male lidt i Den dejlige juletid hverdag for at pleje fordybelsen og stresniveauet, men bestemt også for hyggens skyld både, når jeg sidder selv,  men også når jeg skal hygger med min datter, som også er helt vild med at male og tegne.

Featured image
Featured image
Featured image

Må man bruge billeder fra nettet? Tema 1#

Featured image
Featured image

I den seneste tid er tendensen i brugen af billeder fra nettet steget markant, og det bliver et større og større problem. Der findes så mange smukke, fine og finurlige billeder af alverdens dyr, blomster, mennesker, huse, bjerge, bøger og mange mange andre elementer, der er lige til at hente ned fra Google, MEN det er bare ikke lovligt. Det er desværre noget rigtig mange gør, men det er nok mere af tankeløshed end noget andet. For at øge opmærksomheden på brugen af billeder vil jeg her præcisere den gældende lovgivningen inden for brug af billeder fra nettet, og give et par eksempler på, hvor det er muligt at hente billeder, som ikke er bundet af ophavsloven eller copyright som det også hedder.

Jf. Retsinformation.dk glæder følgende lovgivning om brugen af billeder:
§ 70. Den, som fremstiller et fotografisk billede (fotografen), har eneret til at råde over billedet ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2. Retten til et fotografisk billede varer, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da billedet blev fremstillet.

Det vil lidt firkantet sige, at når jeg har taget et billede af en bog, min bogreol, af mig selv eller af noget helt fjerede og lægger billedet på her på bloggen eller de sociale medier, så er det mine billeder, og kan ikke frit afbenyttes af alle som lyster. Der er dog to muligheder for lån af andres billeder, hvis man nu ser det helt ideelle billede til sit projekt. Den bedste af de to muligheder er, at man kontakter den person, som har taget og dermed ejer billedet, og hvis man får et nej af ejeren, så er det således ikke til forhandling. Da det måske ikke er alle steder, at det er muligt, at komme i kontakt med den person eller koncern som ejer billedet, så er den anden mulighed, at man som minimum skriver, hvor man har hentet billedet og gerne linker til siden.

Det er dog ikke alle billeder, som hører under ophavsretsloven og reglerne herunder. Der er nemlig forskellige sider, der udbyder billeder til fri afbenyttelse, hvor kun fantasien sætter grænserne for, hvad man ønsker at bruge eller ændre billederne til. Jeg har nedenstående linket til de sider, som jeg syntes har det bredeste og bedste udvalg, men også har nogle virkelige flotte billeder. Disse billeder kan frit benyttes privat og på nettet eller et helt tredje sted.
Free Stock Photos
Nationalmuseets billedesamlinger
Pixabay
Free Digital Photos
Wikimedia Commons
Der er mange andre sider, som udbyder billeder uden ophavsretslov, så det er ikke umuligt at finde det perfekte billede til et projekt. Da jeg selv tager mine billeder, bruger jeg for det meste dem, men når jeg bruger eksempelvis et cover billede af en bog, så skriver jeg altid, hvor jeg har hentet billedet. Jeg håber, at mit lille skribleri om brugen af billeder på nettet er blevet lidt klarer, da vi alle i stigende grad benytter os mere og mere af internettets mange glæder.

Hvordan bruger du billeder på nettet? Bruger du billeder fra en side, der udbyder billeder uden ophavsret og som ikke er med i ovenstående liste?

Featured image