Fit efter fødsel – brug din baby som din personlige træner af Ann Sofie Bækgaard

Featured image
Featured image

Fit efter fødsel- brug din baby som din personlige træner af Ann Sofie Bækgaard er udgivet af Forlaget Turbine i 2016, og er på 156 sider. Anmeldereksemplaret er venligst modtaget af forfatteren. Se mere om forfatteren på SofieB.dk

Træn dit barns og din egen ryg ved at træne sammen på maven. Skab tryghed og tillid ved at gøre det sammen. Læg dig over for dit barn, og kig hinanden i øjnene.

Fit efter fødsel- brug din baby som din personlige træner er efterfølgeren til Ann Sofie Bækgaards første bog Fitness for gravide – Din træningsguide til en fit graviditet, der tager udgangspunkt i vejledning og træning, der styrker kroppen under alle trimestre i graviditeten, som du kan læse mere om i min anmeldelse af bogen her. Fit efter fødsel – brug din baby som din personlige træner er en træningsguide til kvinder, som ønsker at tage styringen over kroppen igen efter fødslen, og få bugt med løse mavemuskler, ondt i ryggen og et slapt bækken. Er du en af de kvinder, der tisser i bukserne når du løber, griner eller hopper i trampolin med ungerne, så er denne bog en rigtig god træningsguide for dig, da Bækgaard primært tager afsæt i genoptræning af det, hun kalder for de tre B’er – nemlig bækkenbund, bugmuskulatur og bækkenstabilitet. Denne træning er med til at træne lige netop de muskler, der holder vores bund og korset, og giver styrken til at klare opgaverne i hverdagen uden ondt i ryggen.

Bogen indeholder ikke kun træningsplaner, men der er også fra mor-til-mor råd, hvor andre mødre fortæller om deres bekymringer og overvindelser i forbindelse med træningen efter fødslen, forskellige muligheder for træning som eksempelvis BabyFit Flow, barnevognsfitness og træn sammen med din baby. Noget af det, som jeg syntes er allerbedste i Fit efter fødsel – brug din baby som din personlige træner er, at Bækgaard gang på gang gennem bogen opfordrer mor til, at komme ned på gulvet i øjenhøjde med babyen. Som børn efterligner deres mødre så er det også særlig godt for babyen, hvis mor efterligner babyens skubbe, krybe og kravle stillinger, og derved også finder ud af, hvor hårde disse øvelser i virkeligheden er og giver mor den bedste genoptræning, men det giver også en masse samvær og ikke mindst nærvær. Bogen indeholder ligeledes sider, hvor du kan skrive dine egen tanker, mål, ønsker og træning ind, da det kan være svært ikke at blive forfalden til sofaen og søde sager, og så er det særlig godt med en lille reminder i bogen. Det behøves ikke at være hård træning hver dag eller små træninger flere gange om dagen, men som Bækgaard skriver kunne det også være en lille dans eller to om dagen sammen kun med babyen eller også med resten af familien, så kommer der glæde og grin, som ydermere er med til at fylde vores kroppe med lykkehomoner.

Start stille og roligt ud efter fødslen med respekt for din krop, og øg din træning langsomt og progressivt i takt med dit barns udvikling. De fleste ved, at en dedikeret træningsindsats og daglige rutiner med baby giver den største glæde og træningseffekt. HUSK, at vaner og repetition er godt for både baby og mor. Det giver tryghed, glæde, genkendelighed for mor og baby og deres kroppe.

Fit efter fødsel – brug din baby som din personlige træner har rigtig meget at byde på især, hvis man aldrig rigtig har gået op i træning. Alle kan være med også kejserinderne, som Bækgaard gennem bogen ligeledes tilpasser øvelserne til. Gennem bogen er flere eksperter på områder inddraget blandt andet inden for kejsersnit, fysioterapi og motorikvejledning, og jeg syntes, at dette giver et bredspektret perspektiv på, hvorfor at det er så vigtigt at få trænet særligt mavemusklerne og bækkenbunden op igen efter en graviditet. Som I Bækgaards første bog, hvor mange myter og bekymringer om træning under graviditeten afmystificeres og afvises med kvalificerede modargumenter, således tager Bækgaard også emnet op her, men omkring genoptræningen af kroppen efter fødsel. Jf Bækgaard, så er det vigtigt med en målrettet efterfødselstræning, så mor også kan være med på babyens mange sjove lege på gulvet. Jeg syntes rigtig godt om, at vi mødre skal ned på gulvet til vores børn og opdage verden sammen med dem. Desuden tror jeg, at det er meget sjovt, at bruge babyen som træningsmakker og redskab til at træne mave, ryg, ben og arme, som Bækgaard viser mange gode og effektive øvelser på i de fire træningsprogrammer, som er en del af bogen.

Efter fødslen er det selvfølgelig vigtigt, at kroppen får lov til at restituere og komme til kræfter igen, og her er et tidligt, men vigtigt træningsredskab nemlig åndedrætsøvelser, som Bækgaard ligeledes uddyber i træningsprogrammet. Fit efter fødsel – brug din baby som din personlige træner byder, ud over råd og vejledning om kroppen og “mig-tid”, på et års efterfødselstræning, som dækker perioderne fra baybens alder fra 0-3 måneder, 4-6 måneder, 7-9 måneder og 10-15 måneder. Øvelserne fra 0-3 måneder er gangske simple, men omend vigtige for at komme godt i gang med en stabil og rolig efterfødselstræning. Derefter bliver øvelserne mere intensificeret, gentagelserne flere og vægten på babyen, som træningsmakker og redskab også tungere. Bækgaard bemærker flere steder i bogen, at der er dage og nætter, hvor søvnen ikke er mulig og overskuddet slet ikke er der til træning, men så nup en lille dans eller to – det er også godt for humøret. Bogens strukturelle inddeling er i 10 kapitler på bogens 157 sider, som skaber rammen for en effektiv efterfødselstræning, hvor der ligeledes følger en masse råd, motivation, træningsplanner og links til ydereliger vejledning med.

Tænk på at gøre alting i tai-chi-tempo. Og når du træner, så genfind kontrollen og magten over din krop ved at udføre øvelserne så langsomt og kontrolleret, at du føler, at det er dig, der styrer øvelsen.

Bogens primære målgruppe er helt indlysende til kvinder efter fødsel, men er du en af de kvinder, som jeg, med en ryg der driller og en hofte, som ikke er stabil, så er der mange gode øvelser i denne bog til dig også! Efter læsningen og i min efterfølgende refleksion af bogen, er jeg dog ikke helt så begejstret for Fit efter fødsel – brug din baby som din personlige træner, som jeg var for Fitness for gravide – Din træningsguide til en fit graviditet. Noget af det, som jeg var meget begejstret for ved Bækgaards første bog var Femininfitness® delen og træningsvideoerne, som giver muligheden for at træne bare ti minutter de dage, hvor energien er lav, som helt klart også er der efter fødslen. Begge dele er desværre udeladt i Fit efter fødsel – brug din baby som din personlige træner, hvilket jeg syntes er en skam, da Femininfitness® er en fin kontrast til løb, squat, lunges og planken, når man har dårlig ryg, et bækken eller et korset, som ikke altid helt vil være med på styrkeøvelser med åben hofte eller har styrken i korsettet til holde planken. Der er dog også den mulighed, at man kan tilmelde sig efterfødselstræning gennem online træninger på SofieB.dk eller deltage i de hyggelige træninger på efterfødselsholdet Late Night Moms i studiet i Søborg, hvis man bor i nærheden. Hvis efterfødselstræning følges i Fit efter fødsel – brug din baby som din personlige træner, så får man uden tvivl en super stærk morkrop, der kan klare alle strabadserne i hverdagen, og derudover finder man under forløbet også ud af, hvor vigtig træning er ikke kun for kroppen, men i særdelshed også for humøret og overskuddet i hverdagen.

Featured image

Advertisements

Det sorteste hjerte – historien om et dybt fald i enevældens København af Ulrik Langen

Featured image
Featured image

Det sorteste hjerte – historien om et dybt fald i enevældens København af Ulrik Langen. Bogen er udgivet af Politikens Forlag i 2012, og er på 284 sider.

Det sorteste hjerte – historien om et dybt fald i enevældens København af Ulrik Langen handler om Mikkel Nielsen, der kommer fra en fattig bondefamilie i Brabrand nær Aarhus. Som det var for alle mænd af underklassen mellem 4 og 40 år i det 18. århundrede, så er Mikkel Nielsen stavnsbundet til det gods, han høre under, men det skal gå ham anderledes. Han undslipper nemlig stavnsbåndet og rejser fra Aarhus mod Kalundborg med skib, og her skifter han navn, og opkalder sig efter sin barndomsby Brabrand. Han hedder nu Michael Brabrand, og får plads ved en urte- og hørkræmmer, som han tjener i 7 år. Herefter rejser den nu 18-årige Brabrand mod København, da det er her, der sker store fremskridt, og med gode muligheder for fremtiden. Han arbejder for et handelshus i to år, hvorefter han får arbejde på Den Kongelige Silkefabrik. Brabrand bliver forlovet med sin Louise i 1780, og de bliver gift et år senere, hvor han åbner en lille butik. I 1783 søger Brabrand om at få et kongeligt privilegium, der giver ham lov til at handle med kinesiske og ostindiske varer, som eksempelvis krydderier, sukker, ris, kaffe mm, som godkendes. Det går så godt for Brabrand, at han i 1784 med hjælp fra en kautionist køber en stor ejendom i Gammel Mønt med både forretning, og lejligheder til udlejning. Forretningen kører godt for Brabrand, og han får mange gode bekendte og venner i sin butik i Gammel Mønt, men der kommer et par økonomiske retssager, der også kræver hans tid og penge. Brabrand bliver uskyldigt dømt i en sag om toldsvig, og denne sag skal senere være en alvorlig faktor til hans fald.

Brabrand får et økonomisk mellemværende med jøden Valentin, og da han ikke vil betale tager Brabrand sagen i egen hånd, da han vil snakke med Valentin. Dette møde udvikler sig til et regulært slagsmål, hvor de begge rejser retssager mod hinanden for overfald. Valentin får bestikket en forsvar ved navn Bradt, der arbejder ved politiet. Han ser sig mere og mere sur på Brabrand, og arbejder hårdt på, at få Brabrand dømt for majestætsfornærmelse, der straffes med døden. Han får endda lidt hjælp for selveste politimesteren og en anden advokat for politiet, som arbejder sammen med Bradt i det skjulte. Bradt hiver alle og enhver ind til afhøring også kriminelle – han vil gøre alt for at fælde Brabrand. Tingene tager overhånd, og Brabrand føler sig i den grad uretfærdig behandlet, så han skriver mange lange breve med klager over systemet til kansleriet og kongehuset, men det kommer der ikke meget ud af. Brabrand ser sig nu nødsaget til at gøre noget, da offentligheden hele tiden har vist store interesse for sagerne, som Bradt har hevet Brabrand ind i på trods af manglende evidens. Brabrand mister mange kunder, og det er svært, at holde forretningen kørende, og derfor skriver han flyveskriftet Den mishandlede danske Borgers Appellation til det danske Folk for at begrunde og vise sin uskyld. Bradt kræver Brabrand anhold, og det løber ikke stille for sig, og der opstår megen tumult. Han bliver sat i fængsel det værste tænkelige sted – nemlig Kastellet, hvor kun de farligste forbryder indsættes. Dette bliver på frygteligste vis Brabrands hjem de næste mange år, hvor jeg chokeret følger Langens realistiske og historiske skindringer af et system, der for alt i verden ikke vil tabe ansigt.

Det varer ikke længe, før politimesteren flankeret af vægtere, politibetjente og soldater er fremme i gaden. Det er svært at få overblik over situationen. Klokken er hen ad ti om aften, den sparsomme gadebelysning hjælper intet mod mørket, og lygterne på husmurene omkring Valentins forretning er smadret. Politimesteren forsøger at tale nogle af de omkringstående til ro – uden virkning. Så bliver styrkerne sat ind.

Ved første øjekast skulle man tro, at Det sorteste hjerte – historien om et dybt fald i enevældens København er en historisk roman, men det er det ikke. Det er en historisk og meget gennemarbejdet skildring af én mands storhed og fald i København i det 18. århundrede i genren non-fiktion. Langen formår næsten, at fortælle Brabrands historie på en så episk måde, at jeg næsten glemmer, at det er en faktisk livshistorie. Bogens handling og episke fortælling brydes kun af de mange henvisninger til historiske kilder, som både er spændende og vigtige, men også en smule overvældende at dykke ned i sådan på én og samme tid. Brabrands fængsling og ophold i Kastellet er på alle måder grusom og forfærdelig, og jeg kunne under læsningen ikke lade være med, at afskrækkes over den behandling, som Brabrand fik før, under og efter sine mange og nærmest endeløse retssager. Langen bringer mig ind i en historisk tidslomme til enevældens København, hvor handlen blomstrer og den rige del af middelklassen får mere og mere magt, men på trods af en solid forretning og gode velyndere, så er det ikke nogen smertefri vej for en handelsmand som Brabrand, der kommer fra fattige kår. Bogens handling indledes af en prolog, hvor jeg med et sættes ned i slagets gang, hvor jeg spændt følger Brabrands anholdelse og efterfølgende tumult i gaderne. Først herefter bringes jeg kort tilbage til Brabrands barndom, hvor handlingen således forløber kronologis frem, og jeg følger spændt med i Brabrands liv, og de mange uretfærdigheder, han må gennemgå.

I Det sorteste hjerte – historien om et dybt fald i enevældens København skildrer Langen Brabrands mange retssager på en lidt langtrukken, men dog alligevel fin måde, hvor der både argumenteres og diskuteres med de mange bevismaterialer fra sagerne. Det står helt klart, at Brabrand blev offer kansleriets og kongens magt. Ingen ville tabe ansigt, så alt blev sat ind for at få Brabrand dømt, og censuren blev ligeledes afskaffet efter kongens ordre. Bogens strukturelle inddeling er delt i 23 kapitler, som har små afsnit under vejs, og afsluttes med et efterskrift, som afslutter og afrunder Brabrands fortælling på fineste vis. Sproget i bogen er letlæseligt og Langen formår, at skildre personer, steder og begivenheder på en så spændende måde, at jeg næsten under læsningen kunne se handlingen for mig, som en lille spillefilm. Historien om Brabrands skæbne og uretfærdige behandling i et dansk civil- og retssystem kunne have været langtrukken og dræbende kedelig, men Langen formår, at berette om sagerne og de mange mellemled på en så fin og fængende måde. Der er flere tematikker i bog, men nogle af dem, som jeg finder vigtigst er statens magt over mennesket og detektionen i sagerne mod Brabrand, som var så mangelfulde, at evidensen glimerede i sit fravær. Som Langen beskriver i bogen, så var der flere årsager til systemets hårde behandling af Brabrand, som eksempelvis Den Franske Revolution, frygten for masse oprør og reformernes tid særligt med Christian VII på tronen, men det gør ikke behandlingen af Brabrand lovlig.

Brabrand anklages for majestætsfornærmelse, fordi han har udgivet et oprørsskrift, fordi han har skabt opløb ved at uddele gratis flyveblade, afholdt “dristige taler”, brugt udtryk med oprøriske hensigter, forsøgt at stifte mytteri i arresthuset og modsat sig arrestation. Straffen for majestætsfornærmelse er døden. Derfor kræver Bradt, at Brabrand bliver henrettet for sine forbrydelser.

Historien om Brabrand er lærerig læsning, da alt det Brabrand udsættes for sker i en tid, hvor mange ændringer sker i Danmark. Magten i landet overtages af den kun 16-årige Christian VII, som ligeledes led af sindssyge, som sin far Frederik V. Der findes mange bøger om Christian IIV og Struensee, og netop derfor er det både grufuldt, men også spændende at læse om, hvordan en handelsmand levede i det 18. århundrede, og hvordan systemet fungerede i og mellem klasseskellene. Det er anden gang, at jeg læser Langens bog, og jeg var under læsningen næsten lige så fanget, som første gang da jeg læste bogen tilbage i 2013. Det er en bog, som jeg gentagende gange har refereret til her på bloggen, så jeg tænkte, at det var på tide med en genlæsning, så jeg efterfølgende kunne skrive en anmeldelse af bogen og indvie andre i Langens fantastiske måde, at skildre en så grum, afskrækkende og faktisk fortælling på. Jeg har flere bøger skrevet af Langen stående på mine bogreoler, og dem må jeg snart få læst. Den bog, som jeg glæder mig allermest til at læse og ofte har kigget hen mod af Langens bøger er Tyven – Den utrolige historie om manden, der stjal guldhornene fra 2015, men jeg har endnu ikke haft tid til at læse bogen, så måske at jeg bare snart skulle tage mig tiden så.
Featured image

Skønne oktober!

Featured image
Featured image

Indlæget indeholder anmeldereksemplar.

“I’m so glad I live in a world where there are Octobers.”
― By L.M. Montgomery

Det er ved, at være tid til noget nyt på bloggen – syntes I ikke? Noget, der også fortæller lidt om, hvad jeg laver, når jeg altså ikke lige læser og skriver anmeldelser. Jeg vil gerne fra nu af og i tiden frem lave en månedlig opsummering om de bøger, som jeg har læst i den forgangene måned, men jeg vil også fortælle lidt om, hvad jeg ellers tuller rundt og laver. I løbet af 2017 er det ikke blevet til ret mange læste bøger, så det håber jeg på, at kunne rette lidt op på inden, at 2017 udløber. Der er da også sket en hel masse i oktober, som har lettet meget og mit generelle overskud er ved at være tilbage på toppunktet, som ellers nærmest har været ikke-eksisterende i mange af årets måneder. Oktober har på så mange måder været helt fantastisk, og så har jeg læst nogle fantastiske bøger. Så her kommer min første månedlig opdatering, og jeg håber, at I vil læse med.

Efteråret er kommet, og den hyggelige tid til varm kakao, chokolade og andre lækkerier er så skøn. Bladene på træerne har skiftet farve, og jeg kan blive helt fortryllet af den smukke natur på Fredericia vold, når jeg har været ude, at gå små turer i weekenderne. Oktober måned har også været måneden, hvor jeg har fået brugt utallige stearinlys, drukket uendelig mange kopper kaffe, kakao og te, og læst nogle skønne bøger. Jeg nåde kun op på fem læste bøger i oktober på trods af, at der var Dewey’s 24 Hour Readathon, der blev afholdt den sidste weekend i efterårsferien. Jeg fik da læst en masse sider til det hyggelige læsemaraton, men jeg blev bare ikke færdig med to af bøgerne, og er heller ikke blevet det endnu, men det når jeg helt sikkert i løbet af november. Jeg har også leget lidt med, at lave videoer og lægge musik på, og det blev til en lille forvisningsvideo af Ivy og blæksommerfuglen, som er nederst på siden. De fem bøger, som jeg har læst i oktober er:

📚Mumitroldene og tilværelsens gåde af Jukka Laajarinne fra forlaget Eksistensen
📚Ivy og blæksommerfuglen fra Politikens Forlag
📚Det sorteste hjerte af Ulrik Langen fra Politikens Forlag
📚The Girl Who Drank the Moon af Kelly Barnhill fra forlaget Piccadilly.
📚Caraval af Stephanie Garber fra forlaget Turbine

Månedens korteste bog:
Det er helt klart den søde og fine eventyr- og malebog Ivy og blæksommerfuglen af Johanna Basford, som Politikens Forlag har været så søde at sende til mig. Det er så fint et eventyr med de smukkeste illustrationer lige til at farvelægge på hele 110 fortryllende sider. Du kan læse min anmeldelse af bogen, hvis du klikker på titlen med den blå skrift, så leder linket dig ind på anmeldelsen.

Månedens længste bog:
Månedens længste bog er helt klart Caraval af Stephanie Garber fra forlaget Turbine på 413 sider, og er også et anmeldereksemplar. Det var en roman, der på magisk vis tog mig med storm, og jeg blev fortryllet af Garbers evne til få viklet plottet så fint sammen med uhygge og mord i det magiske spil.

Månedens mindst spændende bog:
Alle fem bøger har været skønne og spændene, så her kan jeg ikke sætte en bog på denne måned.

Månedens bedste bog
Det er helt er Mumitroldene og tilværelsens gåde af Jukka Laajarinne fra forlaget Eksistensen, som jeg også har modtaget som anmeldereksemplar. Det er én af de bøger, som jeg nok aldrig kan læse nok gange, da det er en bog, hvor Laajarinne bringer mig dybt ind i Mumidalen og alle de små væsner, som er i Tove Janssons eventyrlige fortællinger.

Oktober måned har for mig været måneden, hvor alting så småt er ved at falde på plads. Indimellem sker det, at verden bliver for meget, hvor alt presser sig for meget på, og hvor det bliver umuligt, at overkomme hele verden på én og samme tid. Det lidt trælse er så bare, at verden ikke står stille bare fordi, at jeg syntes, at det bør verden gøre – men et eller andet sted, så er det nok også meget godt. I midten af oktober er jeg blevet raskmeldt igen, og er ved at komme rigtig godt i gang med mit speciale, som jeg har måtte udskyde en del måneder. Der har været mange ting, at tumle med blandt andet er min datter blevet diagnosticeret med ADHD, og det har krævet nogle små ændringer i vores hverdag, men ikke meget. Jeg syntes generelt, at det er vigtigt at få italesat emnet om børn med ADHD, da det jeg oplever er, at det tit er noget man ikke snakker om, og at børnene bliver anset som dårligt opdraget eller bare er uartige, hvilket ikke på nogen måde er virkeligheden. Derfor har jeg her valgt, at være åben og fortælle om det. Herhjemme har jeg valgt en strategi, hvor diagnosen og hele polemikken omkring “sygdommen” nedtones, da jeg tror på, at ADHD-hjerner er nogle gangske særlige af slagsen. De er enormt kreative, meget kunstneriske, empatiske, sportslige, sproglige, matematiske og utrolig glade. Jeg har valgt, at se diagnosen som en styrke, og i øvrigt har det jo heller ikke ændret det mindste på, hvordan min datter er – det er bare de voksne, som skal lære lidt af hendes verden for, at kunne forstå, hvordan hun tænker og agerer. Skolen har på alle måde hjulpet og hjælper med at Isabel for den bedste skoledag.

Gymnastiksæsonen er i fuld gang, og i denne sæson har jeg syv fantastiske hold, der gør at mit overskud i hverdagen stiger, og det er altid en fornøjelse, når klokken står på træningstid i de forskellige sale og haller rundt i kommunen, hvor jeg træner lige fra børne- til voksenhold. Det er så skønt og dejligt, at få rørt kroppen og grinet en masse! Skønne oktober er nu allerede gået og en ny måned er startet. November måned bliver omend (forhåbentlig) lige så god og nok også bedre end oktober, da jeg skal ud og lege lidt julemand, da jeg skal have købt firetyve pakker til min datters julekalender – uhh det er så hyggeligt at købe, pynte og forberede pakkerne. I november satser jeg også på, at få skrevet rigtig meget på specialet og læst en masse spændende, magiske og lækre bøger. Jeg skal også have bestil en lille julebog eller to hjem til december måned, så bøgerne kan nå at komme i tide.

Har du fået læst nogle skønne bøger i oktober? Og skal du, som jeg, på udkig efter hyggelige bøger til den skønneste december, som venter lige om hjørnet?

Featured image

Mumitroldene og tilværelsens gåde af Jukka Laajarinne

Featured image
Featured image

Mumitroldene og tilværelsens gåde af Jukka Laajarinne er udgivet af forlaget Alfa (Forlaget Eksistensen), og er på 194 sider. (org. titel Muumit ja olemisen arvoitus, org. sproget er finsk, og bogen er org. udgivet i 2009). Bogen er oversat til dansk af Felix Olafsson. Anmeldereksemplar tilsendt fra Forlaget Eksistensen.

Mumitroldene og Tove Janssons fantastiske univers i Mumidalen har altid virket dragende på mig og fulgt mig gennem livet fra min tidlige barndom og bliver helt sikkert ved indtil, at jeg bliver gammel og grå. Men, hvad er det Mumidalen, og dens fantastiske væsner gemmer på, der er så dragende og eventyrlige, men på én og samme tid er så virkelige? Dette giver Jukka Laajarinne et svar på i Mumitroldene og tilværelsens gåde, der teoretiserer Janssons Mumiunivers, og får eventyrene til at fremstå endnu tydeligere og endnu mere fantastisk. I sin teoretisering af Mumidalen og dens indbyggerer tager Laajarinne udgangspunkt i eksistentialismen, der sætter eksistensen og individet i centrum, og man tror på, at eksistensen går forud for essensen. Laajarinne benytter i sin bog flere af retningens højtstående filosoffer, så som Kirkegaard, Sartre, Simone de Beauvoir, Heidegger og Camus, som han bruger til, at gå i dybden med nogle af de mange tematikker, som kan perspektiveres fra eventyrerne til vores verden. Laajarinne tager fra bogens start fat om hjertet i Mumieventyrene – nemlig eventyrenes karakterer, og forbinder dem på en særlig måde til læseren. De små væsner er nemlig ikke kun små fantasidyr, der leger sig gennem livet, men de har i høj grad alle særlige og stærke personlighedstræk, som jeg, som læser, kan forbinde mig selv med og de mennesker, der omgiver mig i min hverdag.

I Mumitroldene og tilværelsens gåde drager jeg med Laajarinne ind i Mumidalens mystiske skove, flotte bjerglandskaber og møder mange forskellige væsner, hvor han perspektiverer og sætter centrale elementer i Mumieventyrene under lup, hvor verden ofte trues af grænsetilstande og katestrofer, som i vore verden. Også for væsnerne i Mumidalen er det ukendte og det foranderlige verdens kår, hvor væsnerne kommer ud for grænsetilstande og katastrofer, som i Kometen kommer, hvor verden snart går under. Mumitrolden og Snif sendes afsted til observatoriet for at kigge nærmere på den truende situation, og de når da også lige hjem igen kort før, at kometen rammer, så hele familien kan søge skjul i Snifs hule i bjerget ved havet. Grænsetilstanden er, at familien må flygte for at redde livet, og alle tankerne om det kære Mumihus stadig står, når katastrofen er indtruffen ved kometens fald. En af de tematikker, som Laajarinne kredser om bogen igennem er dikotomien hjem/hjemløshed, da alle ved, at ude er godt, men hjemme bedst, men hvad er hjem egentlig? Laajarinne tager her udgangspunkt i Mumifars erindringsbog, hvor Mumifar beretter om sin opvækst, som børnehjemsbarn ved en Hemule. Mumifar følte sig ikke hjemme på børnehjemmet, og rodløsheden rev i ham, så han flygtede for, at skabe sig sit eget hjem. Mumifar får da også bygget et godt hus efter sine historiske rødder, der er indgroet i ham, men noget mangler stadig. Huset er bygget i sammenspil med naturen, som er særlig vigtig, men jf Heideggers “fir-ening”, mangler den sidste ting, da huset stadig tomt – der er ingen samvær, da Mumifar ingen har at dele huset med. Så hjem er ikke kun at have et sted af bosætte sig, men i lige så høj grad nogen at dele det med. Det er gennem samvær med familie og venner, at vi definerer vores hjem, som gør at vi føler os hjemme i vores væren i verden.

Lige meget hvordan vi udtrykker det, står vi altid foran tomheden, da tomhed, ikke-eksistens, følger os, på samme måde som hjemmet og hjemløsheden også gør det. Fulde Mumihuse er tomme, midt i gruppen af folk er vi alene, og selv i Mumidalen er vi hjemløse.

Mumitroldene og tilværelsens gåde vækker ikke kun Janssons eventyr til live gennem en eksistentialistisk læsning, men også ved at inddrage nogle af Janssons smukkeste illustrationer fra eventyrene. De brugte illustrationer er udvalgt med omhu, og understreger Laajarinne teoretiske læsning. De rammer mig i hjertet og er med til at gøre betydningen af eventyrene endnu mere levende og tematikkerne endnu mere relevante i forhold til vores væren i verden. Laajarinne inddrager mange tematikker, hvor nogle af dem er beskrevet i ovenstående afsnit, men en af de mest centrale og eksistentialistiske tematikker er begrebet frihed. I sine illustrative beskrivelser inddrager han her karakteren Mumrikken, der også er min yndlingskarakter, som søger friheden og elsker at vandre rundt i Mumiverdenen. Laajarinne tager flere gange udgangspunkt i frihedsbegrebet igennem sin bog, i det at frihed jo er et stort begreb, da frihedsbegrebet både er holdnings- og handlefrihed – altså også frihed til at vælge fra. Alt her i livet er et valg, da når man vælger en ting, så fravælger man noget andet. I mit yndlings eksempel inddrager Laajarinne Snorkfrøken, der skal vælge én kjole ud mellem flere hundrede af kjoler, men det ender med, at hun bliver bange og løber sin vej – altså Snorkfrøken vælger ikke at skulle vælge, men det er jo også et valg jf Laajarinne. I Mumitroldene og tilværelsens gåde gør Laajarinne en svær eksistentialistisk teori forståelig og forholdsvis let tilgængelig i et læsevenligt og fængende sprog.

Bogens strukturelle opdeling er i ni korte kapitler, hvor Laajarinne bruger de forskellige eksistentialistiske filosoffer til, at argumentere for sine udsagn, og det hele giver langt mere mening. Mumieventyrene er i bund og grund ikke kun skrevet til børn, men også til voksne, da eventyrene har et underliggende og vigtig udsagn, der mindsker skellet mellem fantasi og virkelighed. Hvad findes der ikke ude i Mumiskoven af uhyggelige væsner og ukendte stier? Det gør, der jo i alle skove – javist, men på nogle tidspunkter er skoven som sted jo også langt mere uhyggelig end som så. Der er ikke mange karakterer, der går usete forbi Laajarinnes teoretisering, og jeg vendte hver en side i den lille bog med stor interesse. For lige kort at vende tilbage til det uhyggelige, så er karakteren Murren jo et skrækindgydende væsen ikke kun for væsnerne i Mumieventyrene, men i særdeleshed også for mig som læser. MEN, som Laajarinne påpeger, så er hun kun særlig uhyggelig fordi, at hun er defineret ud fra, hvad andre tror og mener om hende, men ingen kender sandheden. Er hun i virkeligheden kold, uvenlig, skræmmende og uhyggelig eller er hun blevet sådan på grund af sin ensomhed? Dette kan vi, jf Laajarinne, overføre til, hvordan vi ser på og behandler andre mennesker, da det er ud fra den anden, at vi identificerer os selv.

At være en helt anden, end den man er? Men Triste har fra begyndelsen været en lidende og dyster kvinde. Det drejer sig altså ikke om, at hun vil være en anden, end hun er, men at hun vil have, at de andre ser hende, som også hun ser sig selv. Hendes ønske minder om Mumitroldens, da han var forvandlet til en spøgelsesabe: Triste vil være noget andet for de andre, end hun er nu. Og fordi hun er bevidst om de andres synsvinkel, ser hun heller ikke sig selv, sådan som hun er.

Mumitroldene og tilværelsens gåde er en bog, som jeg er helt sikker på, at jeg vender tilbage til flere gange, da Laajarinnes pointer er gode og laver den særlige forbindelse mellem fiktion og virkelighed, der er skrevet i et sprog, som de mange og ikke kun de få kan forstå. Der er dog en ting, som ærgrer mig, og det er de mange korrekturfejl i bogen som eksempelvis manglende sammentrækninger, ord der er skrevet med stort og manglende nutids r’er. Mumitroldene og tilværelsens gåde har mange gode pointer, og jeg kan helt sikkert varmt anbefale bogen til alle, som elsker Janssons eventyrlige Mumiunivers som jeg, men bestemt også til forældre, der læser eventyrene højt for deres barn/børn, da det er gennem litteraturen, at verden kan fortolkes og leves på nye og forunderlige måder. Jeg bliver nok aldrig træt af Mimitroldene og det fantastiske univers, som Jansson har skabt, og det at Laajarinne i Mumitroldene og tilværelsens gåde giver mig muligheden for at udforske Mumiuniverset med nye øjne og med en dybere forståelse for sted, karakter og tematikker gør bare læsningen endnu mere interessant. Tusind tak til forlaget Eksistensen, der tilbød at sende et anmeldereksemplar til mig, som jeg vil værne om de næste mange mange år.

Featured image
Featured image

Fitness for gravide – Din træningsguide til en fit graviditet af Ann Sofie Bækgaard

Featured image
Featured image

Fitness for gravide – Din træningsguide til en fit graviditet af Ann Sofie Bækgaard er udgivet af forlaget Turbine i 2015, og er på 128 sider. Anmeldereksemplar modtaget af forfatteren

Motion for børn og voksne i alle aldre er vigtig på mange områder i vores hverdag, men der er et tidpunkt i en kvindes liv, hvor motionen og kroppens styrke er mere vigtig end ellers, hvor det giver en helt særlig mening, at styrke og træne kroppen, og det er denne tid, som Ann Sofie Bækgaard tager kærligt hånd om i sin bog Fitness for gravide – Din træningsguide til en fit graviditet. I sin træningsguide til gravide tager Bækgaard læseren med til træning under sin egen graviditet gennem de tre trimestrer, be- eller afkræfter myter om fitness og andre træningsformer under graviditeten og giver mange mor-til-mor råd fra en masse andre kvinder til dig om træning under graviditeten. Spørgsmålet om, hvorfor at det er så vigtigt for kroppen at træne og dyrke fitness i graviditeten er det første spørgsmål, som Bækgaard stiller læseren – og ja, hvorfor? Selve graviditetens ni måneder er hårde for kroppen, så jo bedre form man er i, jo nemmer bliver det også for kroppen at klare belastningen under de ni måneder, men bestemt også fødslen. Bækgaard nævner flere gange, at det at føde er som et maraton, som skal gennemføres på den bedste måde, og det bliver nemmere, hvis kroppen er fit til opgaven.

Der er uendelige mange myter om, hvad man må og ikke må under graviditeten, og her lider fitness og motion delen i sin helhed meget, og det er særligt derfor, at jeg syntes at Fitness for gravide – Din træningsguide til en fit graviditet er særlig vigtig. Bækgaard tager afsæt i de 12 mest kendte og vigtige myter om ikke at træne under en graviditet, som eksempelvis “Motion og træning kan give for tidlige fødsler og mindre børn” og “Man kan få for stram bækkenbund, hvis man træner for meget”. Langt de fleste myter er dog kun myter, og har ikke nogen grobund for ikke at træne kroppen, når man er gravid. Bækgaard guider dig i bogen gennem mange forskellige øvelser i alle trimestrer, hvor hele kroppen styrkes og intet glemmes, men hun ligger også særlig vægt på, at kroppen har brug for restitution, og at den enkelte kvinde skal mærke efter og lytte til kroppen i forhold til øvelser og belastning. Bag i bogen er der endda en uge-træningsplan med øvelser, som kan printes og bruges som en personlig træningsguide, hvor de vigtigste øvelser for at styrke kroppen under graviditeten figurerer – Jeg er fan!

Under en graviditet handler træningen primært om vedligeholde den fysiske grundform og træne hen imod en fantastisk fødsel. Det betyder dog ikke, at du partout skal gå ned i fitnesscenteret og betale for et dyrt medlemskab for at dyrke fitness. Det kan du lige så godt gøre hjemme i stuen med og uden redskaber.

Fitness for gravide – Din træningsguide til en fit graviditet er i min læsende optik særlig vigtig at få frem i lyset netop fordi, at der ikke findes ret meget andet litteratur om og for kvinder under en af de vigtigste perioder i livet. Bækgaard danner en så fin ramme for bogens indhold, hvor alle aspekter og bekymringer tages hånd om på en autoritetstro og fortrolig måde. Først i bogen fortæller Bækgaard lidt om sig selv og sine bevægegrunde for at skrive bogen. Hun er uddannet inden for mange forskellige grene inden for Fitness og er også uddannet personlig træner, så hun har helt klart styr på hele kroppen og er den helt rigtige til, at aflive myter og fremhæve argumenterne for, at Fitness og træning som sådan under graviteten, for de fleste, er langt mere gavnligt end skadeligt. Jeg havde under min egen graviditet store problemer med vand i ben og fødder, og Bækgaard giver eksempler på, hvordan man undgår, at få store elefant ben og fødder, og hun fremhæver ligeledes, hvor vigtigt det er, at træne bækkenbunden både under og efter graviditeten – se det gad jeg godt have vist tilbage i 2007.

Strukturen i bogen er dejlig let og læsningen er lige til, hvor et friskt sprog flyder med linjestrømmen, men hvor der også er rum og plads til de lidt mere, for nogen, flove dele af graviditets spørgsmålene, som Bækgaard besvarer i en let og humoristisk tone. Træningsøvelserne i bogen er til både begynder og øvede sportsudøvere, så der er intet til hinder for at komme i gang med træningen, da der er plads til alle på alle niveauer. Øvelserne og mængden af gentagelser kan jo tages i eget tempo. En af de ting som jeg er meget stor fan af, og som jeg er særlig begejstret for ved bogen Fitness for gravide – Din træningsguide til en fit graviditet er, at der med bogen følger særlige tilrettelagte træningsforløb, hvor de vigtigste øvelser gennemgås i alle tre trimetre gennem graviditeten, men særligt at der ved hvert afsnit i denne del af bogen også er link og stregkoder til Bækgaards hjemmeside, hvor hun i videoer personligt guider dig gennem træningen til en “Fit graviditet”. Videoerne er rigtig gode, og er et super supplement til de ugentlige træningsplaner som bogen byder på, men som også er noget, jeg aldrig før har set, og lige netop derfor sidder jeg lidt ekstra med armene op over hovedet.

Variér din træning så meget som muligt, og dyrk både styrketræning for at styrke dine ledbånd, der bliver løsere, som graviditeten skrider frem, og de lidt mere rolige fitnessformer som yoga, pilates og FemininFitness for at skabe ro og balance i krop og sind.

Min graviditet ligger jo næsten elve år tilbage i tiden, men jeg er ret sikker på, at hvis Fitness for gravide – Din træningsguide til en fit graviditet havde eksisteret på daværende tidspunkt, så havde jeg nok spist knap så meget Quality Street chokolade (og is) og nok højest sandsynligt ikke taget hele 29 kg på. Tilbage i 2007 var der bare ikke ret meget for gravide i forhold til de træningsmuligheder, som der er i dag, hvor man både kan gå til Pilates, Yoga, svømning og mange andre træningsformer. Jeg er meget begejstret for, at der i dag er så mange muligheder for at dyrke motion også, når man er gravid, og det som Bækgaard kommer med i sin fantastiske bog Fitness for gravide – Din træningsguide til en fit graviditet er noget nyt og meget relevant. Det at træne hjemme og/eller i Fitness Centeret med den kyndige vejledning i bogen er rigtig godt, men særligt også gennem de personlige træningsvideoer på Ann Sofie Bækgaards hjemmeside – som du kan finde her – Sofie B. Så er det jo lidt som at have en træningsmakker lige der på skærmen.

Featured image

En kuffert fuld af skabninger: Udforsk filmmagien bag Fantastiske skabninger og hvor de findes af Mark Salisbury

Featured image
Featured image
Featured image

En kuffert fuld af skabninger: Udforsk filmmagien bag Fantastiske skabninger og hvor de findes af Mark Salisbury. Udgivet af forlaget HarperCollins Nordic på 160 sider i 2016 (org. titel The Case of Beasts: Explore the Film Wizardry of Fantastic Beasts and Where to Find Them, org. sproget er engelsk, og bogen er org. udgivet i 2016). Kuffertbogen er læst på dansk. Designet af Mina Lima. Bogen er venligst tilsendt af forlaget.

Det er med denne fantasifulde og finurlige kuffertbog, at det at gå på opdagelse i selv de mindste detaljer i filmmanuskriptet og i arbejdet med filmen Fantastic Beast and where to find them bliver en helt ekstraordinær, anderledes og skøn oplevelse. Jeg blev i læsningen grebet af bogen allerede fra første side, hvor jeg var fanget og fastholdt til sent ud på natten af bogens mange finurlige og magiske ting, samt design. Det var en magisk oplevelse at læse om, hvor meget arbejde og særlig interesse, det kræver at lave en film som denne. Eksempelvis blev jeg bragt bag om filmen, og kunne læse om beslutningerne i skabelsen af settet, som blev hele 243 meter langt. Da det ikke var muligt at filme mange af scenerne on-locations i New York, blev det besluttet af hovedmændene bag filmen, instruktør David Yates, David Heyman og Steve Kloves, at de selv ville skabe universet. Det tog 16 uger at bygge de kæmpemæssige scener og derefter 20 uger at filme optagelserne, som først herefter skulle under en kærlig hånd med, at få skabt de magiske features og særlige visuelle effekter.

Jeg læste også bag om filmens karakterer, hvor bl.a. Eddie Redmayne, som spiller Newt Scamander, fortæller om hvordan det er at spille med i en af J.K. Rowlings’ fantasy verdener, når man som ham, er vokset op med det magiske Harry Potter-univers. Han læste og hørte bøgerne som barn igen og igen i mange år, så det at han blev udvalgt til, at spille hovedrollen var noget helt og ganske særligt for ham. Castingen på rollen, som den mindste af Mary Lou Barebones børn, Modesty, var sat op som en konkurrence, og her blev det den 11-årige Faith Wood-Blagrove, som var den heldige vinder. Hende og en venind gik sammen til audition, og hun blev sendt videre til anden runde og derefter udvalgt til rollen på grund af hendes særlige amerikanske accent og særlige indlevelse. Under læsningen blev jeg også bragt helt tæt på kostumedesignen Colleen Atwood, som skabte alle de tidstypiske kostumer og karakterenes udseende med et særligt eksotisk særpræg. Atwoods måde at udforske 1930’ernes USA og særlige præg fra andre lande smelter sammen i hendes mange designs, så tøjet får en særlig tilknytning til de enkelte karakters roller og visuelle historie.

Ligesom med Hogwarts, var Craig fast besluttet på at forankre MACUSA så meget som muligt i virkeligheden. “I begge film ser alt ved første øjekast ægte ud. Hogwarts er et forunderligt slot, men det har troværdighed. Du tror på at stedet virkelig findes. Så voksede magien ud af det. Det samme er sandt for Fantastiske skabninger.”

Det at der er blevet lavet en bog som En kuffert fuld af skabninger: Udforsk filmmagien bag Fantastiske skabninger og hvor de findes er så fedt, da det giver læseren en helt særlig og ekstraordinær oplevelse, især når man ser filmen endnu engang, hvor de mange små genstande bliver meget mere visuelle og får en helt speciel kant af baggrundsbetydning. Lederne af teamet i rekvisitafdelingen, Miraphora Mina og Eduardo Lima, har haft en kæmpe opgave med at designe bygninger, skilte, labels, bøger, møbler og meget mere. Det som jeg syntes var det bedste, at læse om i denne smukt designet kuffertbog var, hvordan de fantastiske skabninger blev til filmvirkelighed, og om Newt Scamanders hus i kufferteren, der afspejler hans mange rejser og hele hans personlighed, men også hans helt særlige kærlighed til de mange truede dyrearter, som han har reddet på sin vej. Bogen er inddelt i otte kapitler, hvor intet er udeladt og min indlevelsesevne i oplysningerne bag om filmen blev vagt på en helt særlig måde med de mange sansemæssige og visuelle effekter, som hører med til bogen. Blandt de mange sjove og finurlige detaljer ved bogen kan eksempelvis nævnes flere store kort, der kan tages ud af deres lommer og foldes ud, en tryllestavstilladelse, store efterlysningsplakater, en folder fra New Salem Philanthropic Society, og mange smukke billeder og illustrationer.

Designet af En kuffert fuld af skabninger: Udforsk filmmagien bag Fantastiske skabninger og hvor de findes skrevet af Mark Salisbury er meget smuk og enorm visuelt. Forordet i bogen er skrevet af Eddie Redmayne, hvor han kort beskriver sine oplevelser og indtryk om at være med til at skabe et helt nyt fantasyunivers, der hænger sammen med Harry Potter-universet. Efter forordet er der givet et kort resumé af Fantastic Beast and where to find them – The Original Screenplay, så læseren lige kan få opsummeret handlingen, hvis vi nu skulle have glemt den. Bare det at røre ved og åbne kuffertbogen før læsningen giver en helt særlig æstetik følelse, som vækkede alle mine sanser allerede ind, at jeg var kommet i gang med læsningen. Kuffertbogen er letlæselig og så fin, men der var desværre nogle ting, som forstyrrede min læsning gennem bogen. Det var, at der desværre flere steder er fejlkonstruktioner i sætningerne og manglende kommatering, hvor sætningsbetydningen går tabt i oversættelsesprocessen fra engelsk til dansk. Det er virkelig ærgerligt, da alt andet ved kuffertbogen er så fint, magisk og helt fantastisk!

Tordenfulgen er basret på indiansk mytologi og på de første ideer om Okamyen. Den er hvid, med mange, glitrende vinger, gyldne øjne og næb. (…) “Han har den enestående evne at han kan fornemme fare. Og hans humør påvirker vejret, så hvis han er bange eller ophidset så øsregner det.”

Som anmeldelsen nok bærer præg af, så er jeg overvældet af og solgt over bogens mange features og popop-ting, som gjorde min indlevelse i filmen, og gav en dybere forståelse af historien til noget helt særligt. Det er svært at vise alle bogens magiske elementer, men jeg har forsøgt at tage en masse billeder, og jeg håber at disse er med til, at give et lille indblik i, hvad denne magiske bog En kuffert fuld af skabninger: Udforsk filmmagien bag Fantastiske skabninger og hvor de findes indeholder af magiske dimensioner. Kuffertbogen kan helt klart anbefales til alle som elsker Harry Potter-universet, men også til alle jer, som er interesseret i instrueringen af film og de mange elementer bag. Jeg vil helt sikkert komme tilbage til denne smukke kuffertbog flere gange, og drage ind gennem en magisk portal til Newt Scamander, Tina, de fantastiske skabninger og de smukke kort.

Featured image
Featured image
Featured image

The Last days of the Romanovs: Tragedy at Ekaterinburg af Helen Rappaport

Featured image
Featured image

The Last days of the Romanovs: Tragedy at Ekaterinburg af Helen Rappaport. Udgivet af St. Martin’s Griffin på 254 sider i 2010 (org. udgivet i 2008).

I 1917 under den sidste tid af Nicholas Alexandrovich Romanov II styrer var de politiske delegationer og befolkningen i oprør i efterdønningerne af første verdenskrig. Den russiske revolution satte ind i sin første fase, og her under februar revolutionen blev Zar Nicholas Alexandrovich Romanov II tvunget til abdikation, og afgive kejser-dynastiet, som familien ellers havde styret i over 300 år. I 1917 blev hele familien sat i husarrast først i Alexandra paladset i St. Petersborg, og senere i Tobolsk i det vestelige Sibirien. Husarrasten varede 13 lange måneder inden, at familiens videre skæbne blev besluttet af politiske ledere. Den 29 april 1918 blev Zarfamilien frataget alle privilegier, og sat ombord på et ekstraordinært og overvåget tog, som ikke alene førte familien til et fangenskab under meget trange kår, men også kort efter til familiens tragiske og umenneskelige udryddelse i Ekaterinburg. I The Last days of the Romanovs: Tragedy at Ekaterinburg bringer Helen Rappaport mig helt tæt på de mange politiske reaktioner og historiske materialer omkring de mange forsøg på at redde zarfamilien fra et faldet rige.

Efter første verdenskrig skulle verden igen finde faste politiske alliancer og samarbejdspartnere, men Rusland var havnet i et politisk kaos, hvor forskellige partier kæmpede om magten og ønskede Zarfamiliens dynasti skulle ophører for evig tid heri blandt var bolsjevikkerne ledet af Vladimir Uljanov – også mere kendt under navnet Lenin. De mange politiske forsøg på, at redde familien var dog svære at få ført ud i realiteten, da Lenin og Tjekaen havde fundet et af de mest afskærmede områder, at holde familien fanget. Rappaport beskriver ud fra historiske kilder, at Zarfamiliens ukendte skæbne bragte familien mere sammen i et religiøst sammenhold, og hvor håbet om at blive reddet, så familien kunne leve resten af deres dage i eksil, levede indtil de sidste minutter af deres liv. Den 17. juli 1918 blev familien ført ned i kælderen under Ipatiev-huset i Ekaterinburg under påskud af, at de skulle flyttes til et andet hus, da oprørene var tæt på, men natten blev skæbnesvaner, og det russiske dynasti ophørte. Lenin og bolsjevikkerne ikke kunne tillade, at familien blev reddet. Lenin holdte zar Nicholas II levende så længe som muligt, da han kunne udnytte fangenskabet til sin politiske styrke.

Even in the elegant and uncontroversial way in which they posed together in publicity photographs, their identity as a group rather than individuals was reinforced once their brother was born an became the centre of attention.

The Last days of the Romanovs: Tragedy at Ekaterinburg er Helen Rappaports syntese og formidling af Romanovfamiliens sidste 14 dage, men samtidig kommer hun også meget ind på forskellige politiske strategier og eftertidens mange ubesvarede spørgsmål om familiens skæbne, som afrundes med nyere efterforskningsmæssige genopdagelser af den tragiske nat i 1918. Strukturelt er bogen inddelt i 16 kapitler, som i store linjer beretter om de sidste 14 dage i familiens liv, og de to efterfølgende dag, hvor bolsjevikkerne havde store problemer med at få begravet familien og tjenestefolk inden, at de blev opdaget af fjenden, som hastigt nærmede sig. Kapitlerne er inddelt efter dato og med en overskrift, men i hvert kapitel bryder Rappaport dog temporaliteten, hvor hun ustruktureret springer mellem mange temporaliteter. Eksempelvis fremhæver hun zaren, zarinaens og deres børns barndom, hvordan befolkningen anså Zarfamilien, politiske strategier, viden om Lenins rolle og om nogle af familiens bødler, hvorefter at hun igen springer tilbage til den temporale nutid for datoen i kapitlet. Jeg finder denne tilgang ulogisk, og underlæsningen blev jeg ofte vældig irriteret over de mange temporale skrift, men på den anden side blev jeg optaget af at læse om Zarfamiliens liv før revolutionen, men også om Zarfamiliens tilknytning til resten af verden.

Zarfamiliens tilknytning til andre konge- og adelige familier var dog meget begrænset, da zarinaen Alexandra Feodorovna havde en dårlig indvirkning på situationen, men også på det russiske folk jf Rappaport. Dette skriver Rappaport en hel del om i sin bog, da dette også kan ligge til grunde for den manglende redningsaktion fra verden uden for det russiske styre. Under læsningen af bogen havde jeg til tider meget svært ved at holde fokus, da rigtig meget af bogen handler om forskellige konspirationsteorier, halvplanlagte og mislykkede redningsforsøg, og om familiens fangevogtere, samt deres videre skæbne. Det som jeg havde glædet mig allermest til, at læse om glimerede desværre i dets meget lille fremkomst – Nemlig de fire Romanov søstres liv, som kun er meget kort beskrevet på ganske få sider, og der står desværre også kun meget lidt om Rasputin og hans rolle i Zarfamiliens fald.

For 40 minutes he stood listening hard at the door, his nerves jangling, trying to catch the family’s reaction as they readied themselves.

Jeg har nærmest altid været fascineret af den russiske zarfamilies tragiske skæbne, og her i de seneste år har jeg fundet en særlig magi i russiske eventyr, men også en glæde ved at læse litteratur af russiske forfattere. Jeg købte The Last days of the Romanovs: Tragedy at Ekaterinburg i ønsket om at lærer mere om den russiske historie, og om hvad der egentlig skete med zarfamilien, og den efterfølgende efterforskning, men dette fylder desværre meget lidt i bogen. Rappaport har forsket i den russiske historie i flere år, og er ganske dygtig på sit felt, og hun har også udgivet flere bøger, som jeg vil prøve at låne hjem, da jeg håber på at nogle af hendes andre bøger, kan give mig den viden jeg søger, men som jeg desværre ikke fandt i denne bog – ellers må jeg prøve andre teoretiske kilder.

Featured image