Fjer og flammer 1: Midnatspigen af Melissa Grey

Fjer og flammer 1:Midnatspigen af Melissa Grey på 396 sider og er udgivet i 2016 fra forlaget Alvilda. ⭐️⭐️⭐️⭐️ – 4/5 stjerner. Romanen er oversat til dansk af Randi Bjerre Høfeing, org. sproger engelsk, org. titel The Girl at Midnight (#1) og er org. udgivet i 2015. Bogen er modtaget som ANMELDEREKSEMPLAR fra forlaget

Der er mere mellem himmel og jord, hvor magien bruser i labyrintiske passager og skjulte rum i strømme mellem flere parallelle verdener, som alle sammen forenes med den verden, vi som læser kender. En lille pige på blot 7 år er flygtet fra sin skrækkelige familie. Hendes biologiske navn hader hun, så hun har navngivet sig selv Echo, som hun finder langt mere passende. Hun skjuler sig på det store bibliotek i New York, hvor hun har fundet sit eget trygge sted at kalde hjem. En dag, hvor hun er på togt efter mad, som hun stjæler fra bibliotekets besøgende, der sidder og falder i søvn over bøgerne, møder hun en mystisk skikkelse. En stor kvindeskikkelse, men noget er anderledes, da hun på armene og hovedet har fjer, der hvor der ellers plejer at være hår. Denne mystiske person hedder Ala’en, og tager straks Echo under sine vinger. Ala’en er en del af det magiske avicenefolk, som lever under jorden i én stor rede, som har mangfoldige forgreninger med mange små hjem under jorden. Ala’en er en betydningsfuld person for avicenerne og er ligeledes en del af ældsterådet. Plottets temporalitet rykkes 10 år frem, hvor Echo nu er 17 år. Hun er mestertyv, kvik og skøn, og avicerne er nu hendes familie. Det er bare ikke alle som synes, at Echo hører til, men heldigvis har hun barndomsveninden Ivy og kæresten Rowan til at hjælp sig. Avicenerne er ikke et helt trygt samfund, da de er midt i en århundrede lang krig mod det magiske ildfolk darkharianerne, der har menneskeskikkelser med drageskæl. Krigen syntes at blive ved i det uendelige og aldrig at stoppe.

Echo stjæler et smukt smykkeskrin i en butik til Ala’en, da hun har fødselsdag. Det er dog ikke et, hvilket som helts smykkeskrin, da det spiller den smukke sang skadens vuggevise, men skrinet gemmer også på langt større hemmeligheder, som vil forandre verden. De opdager et hemmeligt rum i skrinet, som gemmer på et mystisk og ældgammelt kort, som giver en ledetråd til et fantastisk eventyrvæsen. Ala’en fortæller Echo hemmeligheden bag Ildfuglen, men Echo har svært ved at tro på, at Ildfuglen eksisterer, da dyret kun har eksistere som en fabel i gamle eventyr og blot som en myte. Ala’en sender Echo ud for at følge kortet, men det er en dyb hemmelighed, da Ala’ens værste fjende, obersten og lederen af soldaterne, også har jagtet Ildfuglen i mange år. Kortet bringer Echo til et lille afsides tehus i Japan, men hun er ikke den eneste. En masse darkharianer er allerede på stedet, men Echo vinder husets ejers fortrolighed, som lider døden for at Echo med nød og næppe, når at slippe væk med en århundrede gammel medaljon. Echo mister i farten sin læderpose med skyggestøv, som leder darkharianerne på sporet af hende. Echo får åbnet meldajonen, der gemmer på næste ledetråd, men inden hun kan rejse, skal hun hente nyt skyggestøv. Da Echo når frem er der meget uro på markedspladsen, og i butikken hun skal ind i er butikkens ejer, men også Echos bedste veninde Ivy blevet kidnappet af darkharianerne pga. af hende. Jeg drager nu med Echo ud på en farefuld rejse på jagt efter Ildfuglen og vejen til at redde hendes venner, men overlever hun og kan hun stoppe krigen mod eller sammen med darkharianernes kronprins?

Hun kneb øjnene sammen, idet hun læste ordene:”’Hvor blomstrene blomstre, vil du finde vej, gennem mørket og flammerne, men vogt dig for den pris, du må betale, for kun den værdige vil kende mit navn.’”

Fjer og flammer 1: Midnatspigen er det første bind i en trilogi, som både er spændende, mystisk og magisk, men også sjov med Echos mange kvikke bemærkninger og ironiske undertoner, som slipper ud selv i de farligste situationer. Med Echo drager jeg verden rundt, ser, føler og oplever de to magiske folkeslag, som er beskrevet på den fineste måde. Bogen starter med en epilog, hvor jeg som læser møder Echo, som lille pige på biblioteket. I handlingens egentlige start er Echo 17 år og har skabt sig et hyggeligt og magisk hjem oppe på loftet på biblioteket, som består af blot et lille værelse. Herefter følger handlingen, hvor jeg under min læsning særlig blev grebet af mystikken omkring Echo. Bogens struktur er delt i 59 lette kapitler på 396 sider. Sproget flyder så smukt og finurligt med poetiske vendinger i særlige udvalgte passager, hvor jeg under min læsning næsten blev helt væk og i et med bogen. Særligt var jeg vild med “Skadens vuggevise”, som har en central rolle i rejsen og jagten på at finde Ildfuglen. Fjer og flammer 1: Midnatspigen er i genren Young Adult (YA) med subgenren low fantasy. Low fantasy defineres ud fra, at den magiske verden, som her i Fjer og flammer 1: Midnatspigen, er sat sammen med den verden vi kender fra vores hverdag. De magiske væsner lever således i samme, men også parallelle verdener, hvor de lever under og efter forholdene i menneskenes verden. Low fantasy er lige så fantastisk, som romaner med high fantasy, som eksempelvis Ringenes Herre, der kun er magisk og fantastisk, hvor vores verden ikke figurere. Greys fantasyvæsner er så fængende og så fint beskrevet i romanens handling, at jeg følte mig et med den rebelske Echo, som hele tiden oplever nye spændende væsner, men som ligeledes gemmer på dybe hemmeligheder fra fortiden.

Der er også i Greys roman, som i mange andre YA romaner, et trekantsdrama, hvor Echo står i midten mellem Rowan og fjenden, som er ikke mindre end den darkharianske kronprins, men jeg synes ikke, at det træder i vejen for selve eventyret med Ildfuglen, og det er jeg ret vild med. Dog blive dialogerne mellem Rowan og Echo til tider lige sukkersød nok. Alle karaktererne i Fjer og flammer 1: Midnatspigen er så godt beskrevet og med spændende personligheder, som også alle er modsætninger til hinanden, og ikke to af Greys karakterer minder om hinanden. Alle karaktererne gemmer på noget dybere, og jeg var under min læsning særligt fanget af Echos og Ala’ens personligheder. Særligt blev jeg noget afskrækket af obersten, der styrer Avicenernes hær, som lader til at være en ubehagelig en, men måske også at han gemme på lidt godt i sit hjerte inderst inde? Tematikkerne i Greys første bog er venskab, kærlighed, krig og anderledshed. Echo er menneske og hører jo sådan ikke rigtig til hos avicenerne, og det får hun ofte at mærke af mange af avicenerne, så det rammer mig lige i hjertet. Jeg er vild med Greys måde at skrive og opbygge handlingen på, hvor jeg i første halvdel af romanen på skift følger både Echo og darkharianernes kronprins. Der sker pludselig et voldsomt skift på regeringsposten, mens drageprinsen er på jagt efter Echo, og det næste spor for at finde frem til Ildfuglen. Og lige netop her smelter de to historier sammen. Grey er virkelig god til at beskrive sine magiske verdener, at jeg ville ønske, at jeg kunne hoppe ind i bogen og udforske universerne endnu mere.

Echo ville hellere slå sit eget kranie itu mod tremmerne end fortælle en eller anden drakharianer om Ala’en og avicenerne. Særligt efter det, de havde gjort mod hendes venner. Hun åbnede munden for at sige lige præcis dét til ham, da han løftede en hånden og bragte hende til tavshed. “Begge vores folks skæbner afhænger muligvis af dine næste ord, så overvej dem grundigt.”

Den århundrede lange krig mellem avicenerne og darkharianerne bliver beskrevet af Ala’en, som fortæller Echo det af historien, som hun ikke allerede kender. Krigen er i tidernes morgen startet af darkharianerne, som begyndte at miste deres magi. Engang kunne de forvandle sig til drager, spy ild og flyve på himlen, men da magien forsvandt, da forsvandt også mange af deres magiske evner. I følge Ala’en, så har magien rod i jordens inderste kerne, og netop derfor er reden placeret under et af de mest befærdet områder nemlig under den store banegård i New York, hvor mange mennesker kommer og går hver eneste dag. Dette er således den grundlæggende betydning for, at avicenerne endnu ikke har mistet deres magiske evner. Det er i denne farlige situation mellem de to folkeslag, at Echo lander. Fjer og flammer 1: Midnatspigen er en fantasy med fart og mystisk med fremmede sprog og dybe hemmeligheder, som tager sin læser med på rejse rundt i verden. Jeg kan næsten ikke vente med, at læse bog to i serien Fjer og flammer 2:Skyggetimen, og følge Echo i hendes nye liv. Kan hun bekæmpe fjenden for at skabe fred i verden i sin nye skikkelse af Ildfuglen, hvor hun også må kæmper med en ny indre følgesvend, som ikke syntes at ville slippe hende eller drageprinsen? Uhh, spændende, ikke!?

Advertisements

Tilbage til bloggen og livet i almindelighed!

We all get lost once in a while, sometimes by choice, sometimes due to forces beyond our control. When we learn what it is our soul needs to learn, the path presents itself. Sometimes we see the way out but wander further and deeper despite ourselves; the fear, the anger or the sadness preventing us returning. Sometimes we prefer to be lost and wandering, sometimes it’s easier. Sometimes we find our own way out. But regardless, always, we are found.
― By Cecelia Ahern

Siderne i bogen over mit 35 årlige liv vendes, et nyt kapitel starter og handlingen skifter. Det nye kapitel er ved at dannes med mange nye og spændende muligheder, som jeg glæder mig meget at udforske dybere. Jeg har nemlig omsider få afleveret mit speciale! Vejen til overhovedet at begynde på skriveprocessen startede i sommerens varmeste dage, hvor jeg tog en beslutning om, at det nu var på tide, at komme videre i mit liv frem for at lade hårde og svære begivenheder bestemme over mine valg og mit liv. Det sidste år har budt på mange op og nedturer, som livet nu gør ind i mellem, og så er det bare, at prøve at finde vejen ud – og den rette vej, som jeg endelig fandt i sommers. En måneds tid efter fik jeg så tilbudt et vikariat som underviser på IBC HF og VUC i Fredericia, som jeg selvfølgelig takkede ja til, og som jeg allerede er rigtig glad for. De sidste måneder i min specialeproces var hektiske med manglende vejledning, alt for meget kaffe og alt lidt søvn, men jeg fik dog trykket på send knappen – trods alt. Nu har jeg fået svar og er langt om længe blevet Cand.Mag. i Litteraturvidenskab! Jeg er samtidig også så heldig, at jeg fra uge 43 er startet på at undervise på fuld tid. Så nu er mit arbejdsliv for alvor genoptaget, og jeg elsker det.

Med fuldtidsarbejde og i mit frivillige arbejde med gymnastikken, skal jeg dog lige finde fodfæste i, hvordan, hvornår og hvorfor, men et er sikkert og fast, og det er, at bloggen og jer er en blivende del. Bloggen har haft pauser, hvor jeg har været alt for stille, men det påtænker jeg skal være slut nu, da min hverdags- og livslivsrytme skal findes, og som vil påvirke bloggen på den måde, at der vil komme mindst 2 faste blogindlæg i ugen enten med en boganmeldelse, opsamling, nye bøger eller andet jeg finder på. Herudover vil jeg også lave små videoer og billeder på Instagram og bloggens Facebookside, og måske jeg tør igen tage chancen med at filme lidt længere videoer her til bloggen også. For tre uger siden var der i weekend igen det halvårlige læsermaraton Dewey’s 24 Hours Readathon, hvor mange tusindvis af læsere læser i 24 timer verden over. Det er så smuk og fantastisk en tanke! Min datter og jeg har deltaget i Readathonet i de sidste par år, men denne gang havde jeg besluttet, at vi ikke ville deltage, da vi havde brug for en rolig weekend. Forrige weekend drog vi nemlig mod København fredag eftermiddag, da vi skulle til BogForum, der er Danmarks største bogfest i Bella Centeret. Der kommer snart et lille indlæg op om vores mange oplevelser og indtryk.

A great book should leave you with many experiences, and slightly exhausted at the end. You live several lives while reading – By William Styron.

Bloggen her er mit frirum og min eskapisme fra verden, som jeg tit og ofte har nævnt, hvor jeg deler mine refleksioner om de bøger jeg læser, men også de bøger jeg drømmer om at læse, og om mine mange nye bøger. Og jeg elsker at dele det med jer og har savnet bloggen meget de seneste måneder! Faktisk så kan og vil jeg slet ikke undvære at blogge om bøger. Bloggen fylder jo allerede fire år i december, og jeg kan slet ikke begribe, hvor hurtig tiden er gået. Mine planer for fremtiden på bloggen er mange og i forhold til mine boglige drømme, så går jeg og tænker på, at kaste mig ud i at forsøg med at indlæse lydbøger, så hvis du kender nogen, som mangler en til at gøre et forsøg med at indlæse lydbøger, så send mig gerne en mail. Jeg glæder mig til igen at starte op og få en fast rytme med mange flere indlæg og flere anmeldelser. Jeg har allerede skrevet et par anmeldelser, som blot ligger og venter på at komme ud til jer. I løbet af den nye uge deler jeg min anmeldelse af Fjer og flammer – Midnatspigen af Melissa Grey, der er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda og oplevelserne fra BogForum – så kig forbi og læs med.
Jeg ønsker jer alle den skønneste weekend!

Min læseopsamling i søde juni

Indlægget her indeholder to anmeldereksemplar fra henholdsvis Politikens Forlag, HarperCollins Nordic og gaveeksemplar fra forlaget Jentas.

We read books to find out who we are. What other people, real or imaginary, do and think and feel… is an essential guide to our understanding of what we ourselves are and may become ― af Ursula K. Le Guin.

Juni måned kom og gik i alt for hurtigt, hvor jeg synes at dagene var alt for korte, og de svandt hurtigere end jeg kunne følge med til. Den skønne varme sommer lokker mig al for tit mod lækre badestrande og åben himmel til kolde drikke og lækre is, da det er svært at sidde inde i det skønne vejr. Måneden har budt på boglige overraskelser med spændende, rørende og skønne læseoplevelser. Isabel blev færdig med at læse Godnathistorier for rebelske piger – 100 fortællinger om exceptionelle kvinder (Good Night Stories for Rebel Girls #1) for mig, som vi begge var meget bidt af at læse. Den næste bog, som hun skulle læse videre for mig i er Da Vinci mysteriet – Fortalt for yngre læsere af Dan Brown, som jeg har modtaget som anmeldereksemplar fra Politikens Forlag, men da romanen er lige svær nok at læse for hende, da der er rigtig mange franske ord og sætninger, som hun gik meget i stå i, så læser jeg nu højt for hende i stedet, og det er så hyggeligt. På trods af at der er svære sproglige vendinger i handlingsplottet, så er hun meget bid af handlingen, og spørg ofte om, vi ikke lige skal tage et ekstra kapitel inden, hun skal sove – og det gør vi så. Vi er allerede godt over de 100 side, og det er ret spændende!

Nu er det vist ved, at være tid til at jeg får skrevet lidt til jer om, hvordan min juni måned så ud på læsefronten, inden at august måned banker på. Min læsning gik ganske fint, og i juni fik jeg læst hele 6 bøger og kommer op på 2.353 sider læste sider, så jeg er fint tilfreds med min læsning for denne måned. Jeg fik læst følgende bøger:

🏖 Between the World and me af Ta-Nehisi Coates fra forlaget Gyldendal på 175 sider.

🏖 Advokaten (Eddie Flynn #1) af af Steve Cavanagh fra forlaget Jentas på 363 sider – gaveeksemplar fra forlaget.

🏖 The Posthumous Papers of the Pickwick Club, Containing a Faithful Record of the Perambulations, Perils, Travels, Adventures and Sporting Transactions of the Corresponding Members af Charles Dickens fra forlaget Penguin på 801 sider.

🏖 I det øjeblik, var jeg din (You Had Me At Hello #1) af Mhairi McFarlane fra forlagt HarperCollins Nordic på 399 sider. – Anmeldereksemplar fra forlaget.

🏖 Godnathistorier for rebelske piger – 100 fortællinger om exceptionelle kvinder (Good Night Stories for Rebel Girls #1) af Elena Favilli og Francesca Cavallo fra forlaget People’s Press på 212 sider.

🏖 Havets børn af Anna Ekberg fra Politikens Forlag på 403 sider. – Gaveekesmplar fra forlaget.

Månedens korteste:
Den korteste bog, som jeg fik læst i juni var helt klart Between the World and me af Ta-Nehisi Coates, som er en lille fin bog på blot på 175 sider. For et par år siden hørte jeg bogen som lydbog til og fra universitet, og jeg blev helt fortryllet af bogens handling. Måden afroamerikanere er blevet og tilsyneladende stadig bliver i Amerika er hårdtslående og voldsom. Jeg blev ved min genlæsning denne gang ikke helt så fanget. Du kan finde mere om bogen i min anmeldelse, som du kommer lige til ved at klikke på titlen i oversigten foroven.

Månedens bedste bog:
Den bedste bog i juni var uden tvivl Havets børn af Anna Ekberg, som ramte mig dybt i mit inderste. Det er en roman, som får mine varmeste anbefalinger, og som jeg synes, at alle bør læse.

Månedens længste bog:
Den længste bog, som jeg læste i juni var The Posthumous Papers of the Pickwick Club, Containing a Faithful Record of the Perambulations, Perils, Travels, Adventures and Sporting Transactions of the Corresponding Members af Charles Dickens på 801 sider, som egentlig var en genlæsning. Det er Dickens første roman, som jeg skulle skrive et længere afsnit og analyse af, så jeg synes, at endnu en læsning ikke ville skade. Det er også en af Dickens romaner, som jeg er ret vild med, da den gode Mr. Pickwick har fået en særlig plads i min litterære bevidsthed, men nu har jeg ikke planer om, at genlæse romanen mere lige foreløbig.

Månedens mindst spændende bog:
Åh altså, jeg havde så store forventninger til I det øjeblik, var jeg din (You Had Me At Hello #1) af Mhairi McFarlane, men jeg blev en smule skuffet. Det er nu en sød roman, og under min læsning havde jeg tit medlidenhed for Rachel, som må gå så gruelig mange ting i gennem på en og samme tid. Jeg blev dog ikke fanget vild meget, men det var en fin læseoplevelse. Den næste roman Findes der en, findes der flere ser jeg nu alligevel meget frem til snart at læse.

Det var så en lille opsamling på min læsning i juni måned. Det var en skøn en af slagsen! Jeg havde helt glemt at finde The Pickwick Papers frem, da jeg tog billeder af bøgerne i går, så den roman må komme med på et billede en anden god gang – altså det må være varmen eller noget …. Her i juli går min læsning stille, men godt. Jeg har flere rigtig gode romaner, som venter, og jeg glæder mig meget til at læse dem! Jeg får også skrevet på specialet, og det er så fedt at være sådan rigtig i gang. Lige om lidt banker august allerede på, og juli måned har indt til videre været super skøn med mange lækre is og skønne badeture ved stranden, som helt sikkert fortsætter ind i august, hvis sommervarmen bliver ved at holde.
Får du læst nogle spændende romaner i sommervarmen? Er der en bog som har gjort særligt indtryk på dig denne sommer?

Ham (Him and Her #1) af Carey Heywood

Ham (Him and Her #1) af Carey Heywood på 245 sider fra forlaget Palatium Books og er udgivet i 2017. ⭐️⭐️ – 2,5/5 stjerner. Romanen er læst på dansk, org. sproget er amerikansk og org. titel Him (Him and Her #1) og er oversat til dansk af Rie Lund Rosenkilde. Bogen er modtaget som anmeldereksemplar af forlaget

Sarah Miller er en travl forretningskvinde, som mildest talt knokler og knokler for, at gemme sig fra verden og ikke mindst fra fortiden. På de første sider i Ham af Carey Heywood prøver Sarah at finde på alle mulige former for overspringshandlinger, da hun bare ikke kan få pakket og gjort klar til hjemrejsen til sin brors bryllup. Hun skal hjem, hvilket egentlig ikke er en så forfærdelig tanke, men det er mere årsagen til, at hun stak af for syv siden. Sarahs sambo og bedste veninde Sawyer får skubbet til hende, og hjælper Sarah med at pakke, så de kan komme ud og spise, og høre lidt musik. Det er, nu det sidste Sarah har lyst til, men det er godt at få tankerne på noget andet end hjemrejsen næste morgen. Sawyer har prøvet og prøver stadig behændigt på, at få Sarah til at date, men det er svært for Sarah, da særligt én fyr har brændt sig fast i hendes hjerte og derefter knust det i titusind stykker. Hun har skjult sig under påskud af, at der er så meget arbejde at gøre i hendes firma, hvor hun sælger pensionsløsninger til firmaer. Da Sarah sætter sig på flyet næste morgen, gruer hun for den uge hun skal være hjemme i Decatur (Atlanta, Georgia), men det går allerede galt inden flyveren når at lette, da han er med flyet – HAM hun har forsøgt at glemme de sidste syv år.

Det er ikke til at komme uden om – Sarah er nødt til at lade Will køre hende hjem. Det hun ikke ved er, at Will er langt mere impliceret i hendes egen familie end hun selv er, og dette kommer som et kæmpe chok for hende. Plottet skifter undervejs, og hvert andet kapitel tager jeg med Sarah tilbage ad memory lane, hvor jeg læser med om hendes venskab, forelskelse og begyndende forhold til Will, som bræt stoppes og Sarah rejser derefter langt væk for at bo hos sin onkel. I nutidshandlingen er det eneste Sarah ved er, at der kun kommer en single mere i hele bryllupsselskab, men hun har ikke kunne få ud af sin bror, hvem det er. Det viser sig at være Will, som oven i købet også er brorens forlover! Sarah har allermest lyst til at rejse hjem til sig selv igen, og begrave sig i arbejde, men det kan hun hellere ikke nænne over for sin storebrors kommende kone, som viser sig at være noget af det sødeste. Hvad Sarah ikke ved er, at de alle har en plan om, at hun skal tale med Will inden, at de syv dage er omme, og hun skal hjem igen.

Jeg kan mærke, at han følger efter mig. Jeg prøver bevidst at ignorere ham og taler med Brian i stedet. Brian tøver et øjeblik, og jeg overvejer kort, hvis side han er på.

Ham af Carey Heywood er den første bog i trilogien Him and Her, hvor jeg her i førte bog får historien om alt det Sarah har gennemgået og lidt i de syv år, som er gået siden, hun har måtte forlade sin hjemby med et hjerte, som er knus i tusind stykker. I den anden roman får man historien fortalt fra Wills side, og den sidste bog Dem, handler det om livet efter deres genforening. Ham er skrevet i et meget let læseligt sprog uden de store poetiske vendinger eller spændende sætninger. I romanens handling følger jeg gennem første persons narrativ Sarah i fortiden og nutiden, hvor jeg er læser med i hendes tanker og følelser. Strukturelt er romanen inddelt i 27 kapitler, hvor jeg på skift følger Sarah i nutiden, og fortiden fra da hun mødte Will, til at hun rejser bort. Som hele hænger romanen imponerende fint sammen, hvor fortiden og nutiden smelter sammen på fin en måde i romanens slutning, hvor intet er glemt eller udeladt. Jeg blev dog ikke på noget tidspunkt fanget af historien, da der var en del gentagelser og for mange vendinger, som blev brugt igen og igen i Sarahs indre monologer og søde sukken over Will, der blev en kende for meget.

Heywoods første roman er sød og let, men også rigtig hurtig læst. Karaktererne er fint beskrevet, men dog lidt for sukkersøde. Sarah er blandt ind i et trekantsdrama om Will med pige Jessica, som er noget af en slange. Jessica er en stor del af grunden til, at Sarah flygtede fra byen i al hast, men der er også andre hemmeligheder, som ligger skjult i mørke skygger. Wills mor er nemlig ikke særlig begejstret for Sarah, da hun ikke er fin nok, og det får Sarah så sandelig at mærke, og det sætter sig i hendes sjæl i årene efter, som en altædende lille snog, der presser hende på præstation i skolen og videre ind i arbejdslivet, hvor hun er noget af en arbejdsnarkoman. En af de karakterer, som jeg synes bedst om under min læsning var den rebelske og farverige Sawyer, som også har en spændende fortid, som man desværre ikke hører, så meget om i denne første roman, men det håber jeg kommer i den sidste bog. Som genremæssigt vil jeg karakterisere Ham, som en sød og romantisk ungdomsroman uden den vilde erotik i plottet, hvilket er rigtig fint, men handlingen om at miste den første kærlighed bliver desværre en smule for meget kliché-agtig for mig.

Det sidste han havde sagt til mig dagen før var: “Lille skat, det virker, som om der er et regnskab, I to skal gøre op. Vil du tage dig af det denne gang, eller stikker du af igen?”

Det er nu lidt hyggeligt at læse om sød og teenageragtig romantik her i sommervarmen, og jeg blev så glad og varm inden i, da det hele går op i på de sidste sider i Ham. Heywood har sat to spændende karakterer sammen i slutningen af bogen, og det er jeg meget på at læse mere om, da det godt kunne ende intet frygteligt rod. Den næste roman i trilogien er, som nævnt, Hun hvor man nu får historien fra Wills side. Situationen har slet ikke været så let for Will, som Sarah tror, og han er langt mere ramt, og måske at det er derfor, at han efter syv år er mere sammen med hendes familie end hun selv er. Jeg har ikke før læst nogle bøger, hvor historien fortælles fra en anden synsvinkel, så det ser jeg nu frem til at prøve snart i den næste Heywood bog, hvor jeg skal lære mere om Will, Sarah og ikke mindst Wills mor.

The Girl Who Drank the Moon af Kelly Barnhill

The Girl Who Drank the Moon af Kelly Barnhill fra forlaget Piccadilly Press udgivet 2017 og er på 386 sider. Org. sproget er amerikansk, og er org. udgivet i 2016. ⭐️⭐️⭐️⭐️ – 4/5 stjerner.

Once upon a time, something terrifying lived in the woods. Or perhaps the woods were terrifying. Or perhaps the whole world is poisoned with wickedness and lies, and it’s best to learn that now.

Der ligger store, mørke skyer og truer over den lille by Protectorate – byen kaldes også The City of Sorrows. Antain er næsten tretten år og i lære som ældste medlem af byrådet. Der er særligt en tradition, som Antain hader mere end noget andet, hvor hele byen en gang om året rammes af stor sorg. Dagen frygter alle, men ingen taler om det, og ingen stiller spørgsmål eller gør oprør, da det er helt uhørt. De ældste henter hvert år, det førstefødte barn på året, da barnet skal ofres til heksen i skoven, så byen overlever endnu et år uden at heksen kommer jævner byen med jorden. Jeg følger skrækslagen med Antain, som skal med på sin første tur ind i et hjem for at hente et lille barn, og han er lige ved at gå til. Moren skriger og skriger, og gør alt for at beskytte sit barn fra de kræfter, som vil stjæle hendes lille nye liv. Søstrene i tårnet tilkaldes, da moren er blevet sindssyg, og hun føres væk og ind i det store høje og mørke tårn. Nu går processen med barnet ud i skoven et godt stykke udenfor byen til en lille lysning, hvor den ældste i byrådet lægger barnet på en træstub.

Den gamle heks Xan er allerede på stedet, men hun har forvandlet sig til et træ, hvor hun får sig en lille lur, da hun dette år er tidligt på den. Hun henter, hvert år et barn i skoven, men hun ved ikke, hvorfor at folkene i byen giver et af sine børn væk på denne dag. Xan tager børnene med til byerne på den anden side af skoven, hvor familier gladeligt tager imod de efterladte børn. Da Xan ikke kan have alt for meget mad med til de små under rejsen, fanger hun stjernestøv med fingrene på nattehimlen, og giver børnene det at spise. Dette stjernestøv giver børnene lykke med på vejen og rigdom i livet. Men noget er anderledes dette år, da hun føler et særligt bånd til det lille barn med det sorte krøllede hår og det lille halvmåneformede modermærke i panden. Under rejsen er den lille pige mere sulten, og Xan kommer ubemærket til, at give hende månestøv frem for stjernestøv. Det er ikke godt, da månestøv har særlige magiske egenskaber, så nu er Xan nødt til at tage barnet med sig hjem, og hun giver hende navnet Luna.

Den lille Luna er en skøn pige med masser af krudt i. Årene går hvor hun lever et stille og godt liv med sin bedstemor heksen Xan, den lille drage Fyrian og sump monsteret, som er lige så gammel som verden. Efterhånden som Luna vokser spreder hendes magi sig mere og mere. Til sidst er det så slemt, at Xan er nødt til at binde Lunas magi indtil, at hun bliver seksten år, så Xan kan lære Luna, alt det hun skal kunne med respekt for magien, men noget går helt galt. I The Kingdom of Sorrows forsøger Antain endnu engang at snige sig fra at deltage i hentningen og ofringen af endnu et barn, da han ikke kan. Antain har stadig mareridt over den gale kvinde, så han beslutter sig for, at besøge hende. Da Antain bliver lukket ind i cellen øverst i tårnet sker noget magisk, men forfærdeligt, da han overfaldes af en masse papirs fugle som strømmer til. Han er nu arret for livet, og dropper helt at arbejde for rådet. Han har planer om, at stoppe den onde heks, og drager ud i skoven. Her møder han de mærkeligste væsner, den pige som han engang var med til at ofre, og han finder ud af, at byen er bygget på en løgn, da den onde heks egentlig er i byens midte, hvor Sorg Æderen truer med at ødelægge alt.

How many feelings can one heart hold? She looked at her grandmother. At her mother. At the man protecting his family. Infinite, Luna thought. The way the universe is infinite. It is light and dark and endless motion; it is space and time, and space within space, and time within time. And she knew: there is no limit to what the heart can carry.

The Girl Who Drank the Moon af Kelly Barnhill er et episk og magisk eventyr, som jeg læste under Dewey’s 24 Hour Readathon i efteråret. Fra første side i romanen var jeg fanget af handlingen, og jeg har siden efteråret læst romanen hele to gange til godnatlæsning, da jeg bare elsker historien om Luna, heksen Xan, den unge mand Antain og den uhyggelige Sorg Æder. Handlingen er mørk og gotisk, men også magisk og fortryllende med mange lag i plottet, som alle er dybe og kan perspektiveres ud i vores egen verden. Skoven i The Girl Who Drank the Moon er labyrintisk med mange veje og skjulte stier, der fører til en ældgammel by i ruiner og gemte magiske sko, som ikke må findes af hvem som helst. Engang var den ødelagte by hjemsted for nogle af de mægtigste troldmænd, men de blev snydt af Sorg Æderen og forsvandt fra verden. Romanen er delt i 48 spændende kapitler, der alle har en lille overskrift, som giver et hint om, hvad der kommer til at ske i det kommende kapitel. Barnhills roman kan læses fra mellemtrinnet (fra 4 klasse) på engelsk, men da bogen (endnu) ikke er oversat til dansk, så vil jeg anbefale at fra ca 14 år – selvfølgelig afhængig af, hvor god man er til at læse engelsk. Sproget i romanen er let og smukt med mange poetiske sætninger, som gør at handlingen fremhæves på særlige steder, og tryllebandt mig under min læsning.

Der er mange finurlige, men også uhyggelige karakterer i The Girl Who Drank the Moon, men særligt er Luna og den lille drage Fyrian er jeg ellevild med. Fyrian drømmer uhyggelige drømme, hvor alting er blevet meget småt, og han selv kæmpe stor, men det kan den lille drage slet ikke finde ud af. Åh, han er så skøn. Alle karaktererne er godt beskrevet med mange detaljer, og det er stederne lige så, så handlingen bliver levende og jeg forsvandt ind i bogens sider, hvor jeg var med på eventyr. Tematikkerne i eventyret er kærlighed, tab, venskab, familie og sorg, som alle er med til at skabe et klart budskab og en god morale på de sidste sider i bogen. Særligt den uhyggelig Sorg Æder og hendes historie ramte mig, da jeg under min første læsning ikke lagde synderligt meget vægt på heksen Xans modstand af at være ked af det eller sørge over gamle venskaber. Tematikkerne kærlighed og sorg kan være to altopslugende størrelser hver for sig, og de forenes i Barnhills roman på fineste vis, hvor jeg næsten får helt ondt af Sorg Æderen på trods af alle hendes onde gerninger. Moralen i The Girl Who Drank the Moon er at dog er sorgen til alle tider stor og alt opslugende, men at kærligheden er en endnu større kraft, og at alt kan overvindes med kærlighed og venskab.

Just because you don’t see something doesn’t mean it isn’t there. Some of the most wonderful things in the world are invisible. Trusting in invisible things makes them more powerful and wondrous.

The Girl Who Drank the Moon er et fantastisk og magisk eventyr! Jeg er blevet stor fan, og måske at Barnhill bliver en af mine nye favorit forfattere. Romanen har også vundet flere litterære priser som eksempelvis Publisher’s Weekly Best Book i 2016, School Library Journal Best i 2016 og Newbery Medal i 2017. Barnhill har skrevet flere noveller og andre romaner, og i øjeblikket skriver hun på tre romaer, så jeg følger spændt med. Hvis du vil vide mere om bøgerne eller mere om forfatterskabet, kan du kan læse mere om det på Kelly Barnhills forfatterside lige her. Jeg skal helt sikkert læse de andre eventyr og magiske romaner af Barnhill, som jeg regner med at bestille hjem inden længe, da jeg er spændt på at læse om, de er lige så gode, men venter lige og ser om Saxo kører rabat på engelske bøger senere på måneden – det kunne jo være. Jeg kan også varmt anbefale at lytte til The Girl Who Drank the Moon, da oplæseren er virkelig god og gør handlingen meget spændende og levende. Det ville være fantastisk, hvis der var et forlagt, som udgav The Girl Who Drank the Moon på dansk, da Barnhills roman virkelig er læseværdig for alle som elsker mørke eventyr, hekse, draget, magi og en vigtig morale.

I det øjeblik, var jeg din af Mhairi McFarlane

I det øjeblik, var jeg din af Mhairi McFarlane fra forlaget HarperCollins Nordic på 399 sider fra 2017. Bogen er læst på dansk, org. sprog er engelsk med titlen You Had Me at Hallo, org. udgivelsesår 2012. ⭐️⭐️⭐️ -3/5 stjerner. Oversætter Kamilla Pontoppidan Haderup. Anmeldereksemplar venligst tilsendt af forlaget

En regnvåd og kold fredag aften kommer Rachel hjem efter en lang dag i retten, hvor hun arbejder som journalist for den lokale avis i Manchester. Rachels forlovede Rhys er ved at lave et skønt aftenmåltid, da hun kommer hjem, men er slet ikke i godt humør. Rachel når knap at tage sit våde overtøj af inden, at et skænderi har sat sin start. De har været sammen i tretten år, og er nu ved at planlægge bryllup, men det er ikke let at blive enig om selv de mindste ting. Det hele eksploderer, og Rachel ytrer uden egentlig at have tænkt ret meget over det, at hun slet ikke vil giftes alligevel. Rhys stormer ud ad døren, og lader Rachel alene tilbage i huset. Rachel har rigtig gode venner fra universitetet, som hjælper hende med mange praktiske ting. Det er veninden Mindy, som skaffer Rachel ind i en super smart og top moderne lejlighed, som hun kan leje det næste halve års tid, mens ejeren er ude og rejse. Huslejen bliver til vennepris, og så flyttet Rachel for alvor. Mange af møblerne fra huset kan hun ikke have med, og det ønsker hun egentlig heller ikke. Rachel er nu 31 og single, og det er ikke let, når man nu pludselig er helt alene. En aften hvor Rachel er sammen med sine fire venner, falder snakken tilbage på universitetstiden, da Caroline har set Ben på biblioteket. Jeg bliver indviet i Rachels første møde den unge fyr Ben, som bliver hendes bedste ven i de tre år på universitetet, men som slutter trist af, til bachelor ballet, hvor alle bånd brydes.

Rachel kan nu slet ikke lade være med, at opsøge biblioteket med den lille nødløgn, at hun skal til at lære italiensk i håb om, at hun helt “tilfældigt” vil støde ind i Ben. Jeg følger spændt med i Rachels plan, da den første fyr, hun tror er Ben, slet ikke er det, og hun mister helt modet allerede her. Jeg syntes, dog at Rachel opgiver lidt for hurtigt, da hun herefter allerede styrter lidt mod udgangen af biblioteket. MEN her rammer hun uopmærksomt ind i en mand, som jo så er Ben. De står kejtet og snakker lidt, hvorefter at de går på den nærmeste cafe og får en kop kaffe. Da Ben fortæller om, at han er gift rammes Rachel i hjertet af en sten, men han vil gerne optage deres gamle venskab, og han har muligvis et job til hende. Bens advokatven Simon skal nemlig bruge en journalist til, at dække et personligt interview med Natalie Shale, da hendes mand er offer for justitsmord og de håber på, at det kan skabe lidt godt PR i sagen. Ben aftaler at ringe tilbage med yderligere informationer. Mødet bliver sat op, og Rachel tager Mindy med som backup. Rachel er ramt af dybe følelser, og det hele ramler sammen for hende, da hun fortæller en kollega, at hun aflurede en sms på Natalies telefon under interviewet, og hvad der stod i sms’en. Rachels verden styrter meget hurtigt i grus på alle planer, da den betroede kollega slet ikke var så loyal, som hun troede, men ikke nok med det, så har hun nu også fået Bens kone på nakken. 

Jeg snapper efter vejret. Jeg ser mig selv i spejlet. Uinteressant. Et par blodskudte øjne i et uinteressant ansigt. Jeg tænker: Du har selv bedt om det. Du opsøgte det, du tiggede om det, du vidste, hvad der ville ske, nu er du her og gæt hvad? Du hader det. Jeg begynder uden at tænke over det at vaske hænder for anden gang.

I det øjeblik, var jeg din af Mhairi McFarlane er den første roman i række af fire chick lit bøger i bedste britiske skrivestil. Romanen er nærværende, relevant og sjov på en hjertevarm og rummelig måde. Handlingen følger en kronologisk orden fra Rachel bryder sin mangeårige forlovelse med Rhys, men ind i mellem kapitlerne bringes jeg gennem flashbacks tilbage til første gang, hvor Rachel møder Ben på den første dag på universitet. Rachel er lige blevet kærester med Rhys, da hun starter på bacheloruddannelsen i engelsk, som er samme uddannelse som Ben også er startet på. De udvikler et stærkt venskab, men en hemmelig forelskelse sniger sig ind. Det er hyggeligt, at følge de to på universitetet, men ind i mellem er det også lidt træls, at handlingen brydes af de mange flashbacks. Romanen er strukturelt delt i 69 kapitler, som er korte og lige tilpas, hvor sproget flyder og er levende. Jeg elskede under min læsning de mange komiske og ironiske replikker fra Rachel, som gør romanen godt og opløfter hele bogen. Jeg følger nysgerrigt med i Rachels hemmelige forelskelse i Ben, som tilsyneladende er lykkelig gift, men ind i mellem bedrager det ydre mere end man tror. Under min læsning får jeg ofte ondt af Rachel i alle de mentale og psykiske tæsk hun får af verden omkring hende. Heldigvis skal hun ikke stå det alene i gennem, da hun har to fantastiske veninder og en god kammerat fra unitiden, som er gode støtter, men pludselig er der oprør i den lille vennegruppe, og dette må Rachel også lige arbejde på, så alle kan blive gode venner igen. Så man må sige, at Rachel har hænderne fulde.

McFarlanes roman er alvorlig, skøn og til tider tragisk komisk med alle de situationer, Rachel pludselig havner i. Under min læsning var jeg det meste af tiden godt underholdt, men ind i mellem blev handlingen lidt for lang. Gennem romanens sider følger jeg Rachels mange indre monologer og refleksioner, som giver mig et godt indblik i Rachels karakter, men også hendes drømme om fremtiden, da hun ikke ønsker at forblive retsreporter for en lille avis resten af sine dage. Karaktererne i McFarlanes roman er levende og afspejler alle livets facetter,når man er en kvinde i 30’erne. Eksempelvis er Mindy altid på jagt i de rige og tjekkede miljøer efter unge kærester og vilde byture. Veninden Caroline er godt gift med lækkert hus og det hele, men ægteskabet er ikke altid lykken og store problemer kommer snigende, som Caroline slet ikke havde set komme. Den lille gruppe på de fire venner er så skøn både, når de samles alle sammen, men også, når Rachel er sammen med dem hver for sig. Det er så skønt, at følge med i den lille gruppes små hemmeligheder og hverdagsliv. Tematikkerne i I det øjeblik, var jeg din er relevante og hverdagsagtige, hvor jeg kan med lethed kan relatere mig til Rachels mange indre og ydre kampe. Tematikkerne er kærlighed, venskab, familie, og tab, som alle spiller fint sammen og danner rammen om romanens handling.

Ben kigger sig til venstre og til højre, som om vi står midt i en narkohandel, og til min store overraskelse giver han mig et stort knus. Det kommer ligeså velkomment som uventet, og det får alle de nysgerrigt kiggende mennesker på St. Ann’s Sauare til at holde op med at stirre på mig.

I det øjeblik, var jeg din er en hyggelig og sød sommerroman til at læse ved stranden, på solstolen ved poolen eller i haven. McFarlanes roman er let og hyggelig at læse, men romanen rammer ikke noget i mig eller giver mig noget dybere, men det er også rart at læse noget ind i mellem, som man ikke skal tænke så meget til. Sådan en roman er I det øjeblik, var jeg din, men for mig er det også bare en roman, som er hurtig læst, og desværre også hurtigt glemt. Denne roman er McFarlanes første roman, og på trods af, at romanen ikke efterlod de dybere spor i mit indre, så jeg glæder mig nu alligevel meget til snart at læse den næste roman, som er Findes der en, findes der flere. McFarlanes fire romaner er selvstændige historier med forskellige karakterer fra forskellige steder i England og med forskellige problematikker, som jeg ser frem til, at læse med om og igen komme ind i McFarlanes lækre chick lit skrivestil. Alle fire bøger matcher i coverets udtryk, og er så smukke og fine med de flotteste farver, som passer så fint sammen på reolen!

Nye bøger på reolen (Nye bøger april og maj 2018 #3)

One benefit of Summer was that each day we had more light to read by ― By Jeannette Walls.

Den skønne og dejlige sommer er over os igen, og jeg nyder solen i haven med gode bøger og kolde drikke. Det er bare så hyggeligt. Nu er det igen blevet tid til et lille skriveri om mine nyindkøbte bogskatte. Jeg har ikke fået købt helt så mange, som jeg gjorde i februar og marts, men det var også en ordentlig bunke lækre bøger, som jeg fik købt hjem i de to måneder. Jeg har prøvet op til flere gange at begrænse mine bogkøb – jeg er bare ikke helt så god til det, så jeg har besluttet at lade være med at prøve – måske at det så kommer helt af sig selv, hvis jeg ikke har så meget fokus på det. I april og maj måned har jeg fået otte skønne bøger ind ad døren, og jeg glæder mig til at læse hver og en, så snart at jeg kommer til dem. Der er så mange bøger, jeg gerne vil læse og flere bøger, jeg gerne vil genlæse. Jeg vil i de kommende måneder forsøge at genlæse nogle af de bøger, som bliver ved med at spøge i mit hoved, som eksempelvis Det syvende barn af Erik Valeur, Søvnen og døden af A.J. Kazinski, The Color Purple af Alice Walker og Dræb ikke en sangfugl af Harper Lee.

Der er faktisk kun én bog bland de otte bøger, som jeg allerede har læst og anmeldt, og det er Mellem verden og mig, som var en god genlæsning. Du kan læse min anmeldelse lige her. De bøge som jeg fik købt i april og maj kommer her:

🌞 The Magic Mistifts af Neil Patrick Harris fra forlaget Egmont.
🌞 The Gloaming af Kirsty Logan fra forlaget Harvill Secker.
🌞 The Boy with the Cuckoo-Clock Heart af Mathias Malzieu fra forlaget Chatto & Windus.
🌞 A Thousand Nights af E.K. Johnston fra forlaget Hyperion
🌞 Mellem verden og mig af Ta-Nehisi Coates fra forlaget Gyldendal.
🌞 Øjesten af Jakob Melander fra forlaget People’s Press.
🌞 Ligblomsten af Anne Mette Hancock fra forlaget Lindhardt og Ringhof
🌞 Persepolis – Min iranske barndom af Marjane Satrapi fra forlaget Cobolt.

Der er et par af mine nyindkøbte bøger, som jeg ser særligt frem til at læse nemlig The Boy with the Cuckoo-Clock Heart, som jeg så i starten af året sammen med min datter, og da jeg så så, at tegnefilmen var lavet ud fra bogen, skyndte jeg at bestille den, da filmen ramte mig lige i hjertet. Sidste år læste jeg med på nogle af bøgerne i den feministiske Goodreads gruppe Our Shared Shelf, som er startet af Emma Watson, hvor to af bøgerne var de grafiske romaner Persepolis – Min iranske barndom og Persepolis. Teheran tur-retur, som jeg dengang lånte på biblioteket. Siden da har jeg bare så gerne ville eje Marjane Satrapis første og anden bog om hendes barndom i Iran og flugt til Tyskland. Jeg ville bare så gerne have begge bøger i hardback udgaven, men dem kan man ikke længere købe – æv! Så jeg har købt den første bog i hæfte, og bestiller også snart efterfølgeren Persepolis. Teheran tur-retur hjem, så jeg kan få læst begge bøger igen. Jeg ser også meget frem til at læse The Gloaming, som har lagt siden april og ventet på at blive læst.

I mit forrige indlæg om nye bøger skrev jeg, at jeg ville læse to bøger – nemlig Takt og tone af Emma Gad, som jeg er i gang med at læse nu, og En anden kvinde af Suzanne Rindell, som jeg forsætter med, lige så snart jeg er færdig med Gad. Herefter satser jeg på at læse flere af mine nye bøger. Lige nu kæmper jeg virkelig hårdt for at læse en speciale roman færdig, og for at få læst den færdig, så har jeg lavet en aftale med mig selv om, at jeg ikke må læse andet, men puuuuuu det holder hårdt, da det bestemt ikke er nogen page-turner. Nu er der under 100 sider to go, så der er håb forude, men sikke mange overspringshandlinger, man egentlig kan finde på, når det skal være. Eksempelvis har jeg fået en helt skinnende ren ovn og et funklende rent køleskab, og så er jeg ved at lægge et 1000 brikkers puslespil. Jeg satser meget på, at få taget mig sammen og læst bogen færdig i dag, så jeg kan komme i gang med mine andre skønne bøger, som ligger og venter, da denne nu har taget alt for lang tid. Herhjemme er der så stille disse dage, da jeg har sendt min datter på rollespilslejr, som jeg tror er en oplevelse for livet! Jeg afleverede hende i mandags, og jeg henter nok en meget træt trold hjem i morgen eftermiddag. Åh, jeg er ikke så god til, at hun er så længe væk, da det er første gang at det er så mange dage, så jeg er sådan lidt restløs. Jeg vil gerne en hel masse, men jeg vil allerhelst være hjemme og hygge – og snart få læst nogle gode bøger.

Har du fået købt og læst nogle spændende bøger? Har du fået købt nogle spændende bøger til læsning i din sommerferie?