Hører du lydbøger? (Tema #5)

Featured image
Featured image

Give thyself time to learn something new and good, and cease to be whirled around – by Marcus Aurelius,

Som en af de helt nye ting i år er jeg begyndt, at høre lydbøger. Da jeg var barn ejede jeg utrolig mange lydbånd og senere cd’er i min lille røde kuffert, jeg flittigt slæbte rundt på og havde med mange steder. Jeg ejede næsten hele samlingen med Troldepus på bånd og mange andre eventyr, som jeg utrætteligt lyttede til igen og igen. Men i takt med, at jeg blev ældre, må jeg have glemt, hvorfor at jeg elskede mine lydbånd og cd’er så meget, da jeg som voksen ikke har kunne koncentrere mig om, at lytte til noget som helst – ikke engang radio, da jeg ikke følte, at jeg hørte efter og havde alt mange tanker og gøremål i hovedet. Under mine kollokvium-fag på universitet på min BA forsøgte, jeg endnu engang, at forene mig med lydbøgerne, da det ville gøre faget bare en lille smule lettere at komme igennem, men heller ikke her lykkedes det mig, og jeg læste derfor alle mine 30 udvalgte bøger fra forskellige tidsperioder.

Det er stadig gangske nyt for mig nu som voksen, at høre lydbøger, og da jeg stadig er meget bekymret for, at jeg går glip af noget ved, at høre en bog frem for at læse en bog selv, så lytter jeg, mens jeg læser med og allerhelst bøger, som jeg har læst før. Ind i mellem drister jeg mig nu til, at hænge lidt tøj op, gøre lidt rent eller hækle lidt på en karklud i mens, så måske en dag at jeg kan høre en hel lydbog uden, at læse med og ikke føle at jeg går glip af noget. Det håber jeg, da det er ret hyggeligt og afslappende – når jeg altså lytter ordentlig efter. Og så er der det store plus, at rengøringen, madlavningen og og ordning af vasketøjet bare går så meget letter og bliver mere hyggelig med en god bog i ørene – med den fysiske bog ved min side, selvfølgelig – jeg skal jo følge en lille smule med.

I dag er der så mange streamingtjenester, der udbyder et bredt udvalg af e- og lydbøger, og det kan være lidt af en jungle at finde rundt i. Så jeg har her udformet en lille guide til de forskellige streamingtjenester, som jeg har stiftet bekendtskab med, hvor det primært er med danske og engelske lydbøger.
Danske udbydere:
🌸 e-reolen
🌸 Storytell
🌸 Mofibo
🌸
Bookmate
🌸 Saxo Premium
🌸 Politikens Books

Engelske udbydere:
🌸 Librivox
🌸 eReolen Global
🌸 Mybooks (findes i appstore eller Google play)
🌸 Amazon

På eReolen og e-reolen Global kan man låne forskellige e- og lydbøger, og der er meget at vælge i mellem, men man kan havne i en lang ventekø eller overskride de fem lån i måneden, som man må – ganske gratis. Jeg er ikke så begejstret for siderne, så dem har ikke benyttet mig ret meget af, men det er en rigtig god mulighed for mange. Storytell havde jeg for et par år siden i forbindelse med mit mobil abonnement ved Telia, men det ophørte. Man kunne selv betale de, dengang 89 kr. i måneden for at beholde det, men da det ikke var noget jeg brugte dengang, så ville jeg ikke betale for et abonnement. Mofibo har jeg vist kun prøvet i en kort periode, men udvalget var dengang ikke det store, så jeg afmeldte det igen.

Politikken Books er et af de nyere tiltag, hvor det nu også er muligt at læse e-bøger og lytte til lydbøger. Hvis man ikke ønsker et abonnement, kan man også købe bøgerne i stedet for. Politikken Books koster også kun 119 kr., hvor man lige nu kan få en prøveperiode på hele 90 dage. I øjeblikket har jeg Bookmate, som en del af mine kundefordele ved Yousee. Bookmate har enormt mange e-bøger på engelsk og her er jeg virkelig fan, men der hvor min begejstring falder en hel del er, at jeg åbenbart kun har et begrænset udvalg af både danske og engelske bøger med i min aftale ved Yousee. Dvs, at hvis der er bøger som jeg vil høre eller læse, der falder uden for standart rammen, skal jeg betale de 129 kr. i måneden. Dette syntes jeg er at snyde kunden, og jeg er bestemt ikke fan, så mig får de nok aldrig som kunde. Prisen pr måned ved de ovennævnte tjenester er meget ens og ligger mellem 119-129 kr. pr. måneden med ubegrænset streaming.

I tidernes morgen meldte jeg mig ind som Saxo plus kunde, og mit abonnement er lige skiftet til primum, da Saxo har lavet nogle ændringer, der er til stor fordel for mig, da jeg nu også har e- og lydbøger med i mit abonnement. Jeg er meget begejstret for mit Saxo abonnement, da udvalget af bøger er mange også med de nyeste bøger. Saxo har desværre ikke engelsksprogede lydbøger med endnu, men det kommer sikkert snart – håber jeg. Prisen ved Saxo er også noget mindre end ved de andre streamingtjenester med en pris på kun 79 kr. måned. De engelsksproget bøger, som jeg lytter til, finder jeg på appen My Books, men jeg bruger især Librivox, der er en non-profit organisation, hvor alle oplæsere er frivillige. Det er en virkelig god app! Mange af de gamle klassikere er meget lange, og bøgerne er tit og ofte blevet reduceret til det halve både i danske og engelske udgaver, men hvis man som jeg kun læser eller hører bøger i deres originale udgivelsesform så er Librivox et super godt sted. Librivox er ganske gratis, men man kan også hente en betalingsapp til 25 kr., hvis man ønsker at støtte op om arbejdet omkring projektet. Amazon er ved, at komme ind på det danske marked, og jeg tror ikke, at der går lang tid før, at der kommer et udspil herfra om udbud af forskellige streamingtjenester som bøger, film og musik til en fast månedlig pris. Det bliver spændende, at følge med i Amazons planer for og på det danske marked.

Det var så min lille guide over de streamingtjenester, som jeg har stiftet bekendtskab med, og hvilke jeg er stor fan af. Jeg vil rigtig gerne høre, om du hører lydbøger? Og hvilken streamingtjeneste du i så fald bruger?

Featured image
Featured image

Advertisements

Advokaten (Eddie Flynn #1) af Steve Cavanagh

Featured image
Featured image

Advokaten af Steve Cavanagh på 363 sider fra forlaget Jentas udgivet 2017. Bogen er oversat fra amerikansk til dansk af Jørgen A. Leth og org. udgivet i 2015. Romanen er læst på dansk, org. titel The Defence. ⭐️⭐️⭐️ – 3/5 stjerner. Gaveeksemplar venligst tilsendt fra forlaget

Eddie Flynn tager altid hen på Ted’s Diner, når han har brug for at tænke, men denne morgen udvikler sig til, hans livs helvede. Efter at Eddie har spist sin morgenmad runder han toilettet, og da han kommer ud af båsen og vasker sine hænder bliver han overrumplet af en østeuropæisk stemme, som beordre han til, at følge med, da en af de mange mafiabosser i byen vil tale med ham. Det er Eddie ikke videre interesseret i, men han har intet valg særligt, da han opdager, at de har placeret en tynd jakke inde i hans frakke, mens han var på toilettet. Den nye ekstra jakke skjuler en bombe, som kan udløses ved et ganske lille tryk på en detonator. Eddie prøver, at finde hoved og hale i det hele, for hvad vil disse mennesker ham? Eddie bliver bragt hen til den russiske mafiaboss Mr. Volchek, som forklarer Eddie, at han er nødt til at overtage jobbet fra sin tidligere partner i advokatfirmaet, da Eddies partner har måtte lade livet, da han ikke kunne gennemføre russernes plan. Mr. Volchek er dømt for mord i en større sag, hvor FBI har et hovedvidne, som er under en helt særlig beskyttelse. Eddie er slet ikke begejstret for russernes plan, der går ud på at han skal komme igennem alle sikkerhedsforanstaltninger i retsbygningen med bomben på ryggen uden at blive opdaget. Men, da han kold og kynisk bliver oplyst op, at de har kidnappet hans lille ti-årlige datter Amy har han intet valg. Nu er det ikke kun hans liv, som er i farer, men også det vigtigste han har her i livet.

Heldigvis for Eddie har han gamle bekendte i vagttjenesten fra hans tidligere virke som advokat, og det er kun med nød og næppe at han slipper gennem kontrollen. Eddie har blot et par enkelte timer til, at sætte sig ind i den store sag, så alle Eddies evner sættes i spil. Gennem pludselige tilbageblik indvies jeg i Eddies barndom med en arbejdende mor, og med en far som var en stor mand i spilleverdenen, hvor Eddie lærte at tænke som en af de allerbedste tryllekunstner. Da faren bliver syg med kræft er familien hårdt ramt også økonomisk. Familien har ellers gode forsikringer, men da hans fars kræftsygdom er af en sjælden art er sygdommen ikke omfattet af forsikringen, så familien står alene tilbage. Af sorg over sin far har Eddie nu et eneste mål, og det er at snyde alle de forsikringer han kan gennem fup og svindel. Eddie møder under en sag i retten en helt særlig mand, som hjælper Eddie med, at se hvor god han egentlig er til, at tænke på retslige spilleregler, men også de mest snedige udveje og huller. Herefter rammer jeg den fortalte tid igen, hvor sagen kører, men Mr. Volchek har ikke mange heste at spille på. Den eneste mulighed er, at vidnet skal sprænges i stykker i retten. Dette vil Eddie ikke være med til, så han udtænker en plan, som indbefatter hans gamle barndomskammerat, der nu leder den italienske mafia. I Advokaten af Steve Cavanagh kastes jeg med Eddie ud i et hæsblæsende drama fyldt med snedighed, men også korrupte mænd, hvor der er meget få løsninger og udveje, men er Eddie i stand til, at komme ud ad kniben og redde sin datter og sig selv?

Mit humør dalede lidt. Det komiske ved hele situationen med, at han sad og drak whisky, fordampede, og jeg kunne mærke tyngden af min håbløse situation og bomben på min ryg.

Advokaten af Steve Cavanagh er en debutroman og den første bog i en serie om advokaten og svindleren Eddie Flynn. Cavanagh bringer min ind i bogen i in medias res, lige der hvor Eddie bliver overfaldet på toilettet, og så er handlingen sat. I takt med, at retssagen går sin bliver jeg ikke kun indviet i Eddies store problemer med russerne, men tager også med ham tilbage i flashbacks også til hans barndom, ungdom og hans voksne liv, hvor hans ægteskab ligger i ruiner. Gennem de mange flashbacks bliver jeg ligeledes, indviet i det skrækkelige som skete, der er grunden til, at han hellere ikke længere er advokat, men en fortabt mand, som lever på bundens rand, hvor alkoholen er det eneste, som kan lindre hans inderste smerte, og han kan glemme virkeligheden for en stund. Den strukturelle opdeling i Advokaten er delt ud på hele 71 meget korte kapitler, hvor handlingen strækker sig blot over 24 timer. Der sker så uendelig meget på de 24 timer, at jeg næsten ikke kan følge med, og jeg blev en smule irriteret over de mange og hurtige skift, hvor jeg kunne godt have brugt en smule dybde. Kapitlernes meget korte sider hjælper på læsevenligheden, men en iboende struktur for, hvornår et kapitel begynder eller slutter kan jeg ikke rigtig finde. Sproget i Cavanaghs roman er flydende og let uden de store afvigelser, men dog med en hård kant, der er med til at fremhæve den russiske mafias hårdhændede metoder, som er vilde og umenneskelige, og Eddies hårde kamp for overlevelse.

Mafiaernes mange grove og voldsomme ageren kommer så meget frem i Cavanaghs debutroman, at jeg får gåsehud på armene. Der er ikke lagt skjul på, hvad den russiske bossmafia er villig til at gøre for, at slippe for at komme i fængsel, men det som ramte mig mest under min læsning var årsagen til Eddies undergang i både familien og hans videre karrierer. Som forsvarsadvokat har Eddie ikke byens bedste børn, og gør gerne sit arbejde gratis eller for andre aftaler, hvis den sagsøgte ikke kan betale regningerne, da gode tjenester er meget værd. Karaktererne i Advokaten er mange, og jeg blev under læsningen forvirret af de hurtige skift, hvor jeg kastes mellem et væld af karakterer fra forskellige mafiagrupper til Eddies venner inden for retssystemet, som yderligere skiftes ind og ud mellem de mange flashbacks. Tematikkerne i Cavanaghs roman rammer noget vigtig, som sorg, svigt og venskab, men viser ligeledes en vigtig samfundskritisk stikpille i nutidens Amerika til forsikring mareridt, som rammer der hvor det gør mest ondt og mennesker mister livet. Eddies analytiske evner sat sammen med hans mange tricks, som gammel svindler er under retssagen store, hvor han finder selv de mindste smuthuller, og vender pålidelige og vigtige vidner til, at fremstå forvirrede, utilregnelige og ubrugelige. Under min læsning var jeg vild med Eddies refleksive tankegang og hurtighed, når planerne ændredes, men han antager også lidt rollen som superhelt, men jeg var vild med det. Genremæssigt er Advokaten en thriller med fart over feltet, hvor læseren bestemt ikke keder sig under læsningen.

Jeg åbnede døren helt. Noget jeg har gjort mange gange siden; næsten hver nat har jeg åbnet den dør i mine drømme og set hende igen.

Ind i mellem kan det også være lidt rart at læse en bog, der ikke har de store psykologiske dybder eller for mange plotskift. En sådan roman er Advokaten, der er en god roman, som hurtig er læst, hvor jeg under min læsning slappede af, og lod mig rive med og ind i den vilde retssag, men hvor handlingen ind i mellem blev lidt for langtrukken i retssagen. Eddie er ikke bare en skrupuløs forsvarsadvokat, men har et hæderligt og retfærdigt hjerte, hvor hans handling i slutningen af bogen forbløffede mig meget, men om det er nok til, at han endelig kan komme videre med sit liv, det må tiden vise i den næste roman. Romanens afslutning er åben med gode fremtidsmuligheder for sikkerhed, men også med faretruende elementer, som lurer i fremtidens skygger. Den næste bog i serien med Eddie Flynn i hovedrollen hedder Tilståelsen og er udkommet her i 2018. Jeg regner bestemt med også at læse denne Cavanagh roman inden for de næste par måneder, og jeg ser frem til endnu engang til at følge Eddie, som har mange tricks i ærmerne og et analytisk tankesæt, der gør det underholdende at følge med.

Featured image

Er her nogen? af Lotte Elmann Wegner

Featured image
Featured image

Er her nogen? af Lotte Elmann Wegner på 276 sider og er udgivet i 2018 af Turbine Forlaget. ⭐️⭐️⭐️⭐️ – 4/5 stjerner. Bogen er modtaget som anmeldereksemplar af forlaget

I Er her nogen? af Lotte Elmann Wegner møder jeg den unge kvinde Vibe Engberg, som lever et stille liv med sin kæreste. Hun arbejder i Engberg Antik, som er hendes mors butik. Vibe elsker sit liv i den lille butik, som er fyldt med alverdens skattekister og de nye fund, som ind i mellem kommer ind. Kort inde i bogen, kommer en mystisk mand ind i butikken. Manden møder hun igen, da hun og kæresten er på vej hjem efter dagens arbejde. Hun opdager, at han kigger på hende, og der opstår et mærkeligt og skyggefulde spændingsfeltet i et par korte sekunder i mellem dem. Pludselig bliver hendes stedfar syg og falder om, og han bliver indlagt på hospitalet. Jeg følger Vibe med ned ad memory lane, og her kommer den tungeste sorg frem, som et barn kan bære på. Hun havde et stærkt og kærligt forhold til sin far, men en dag kommer han aldrig mere hjem. Den lille Vibe sidder på den store sten uden foran indkørslen og venter og venter i mange formiddage og eftermiddage på, at han endelig skal komme hjem igen, men farens hjemkomst glimrer i sit fravær. Under min læsning af Vibes mange følelser og svigt fik jeg en stor klump i maven, og jeg kunne næsen ikke trække vejret, da faren kort efter erstattes med en ny mand, hvis veje i livet slet ikke bliver, som han ville have det.

En dag står den mystiske mand, Andreas, i butikken igen, og som et trylleslag er Vibe fanget. Kort efter flytter hun ind i hans perfekte hjem, som næsten er taget ud fra et Bo Bedre blad, hvor alle flader skinner og alt står på den samme plads. For Vibe er Andreas alt det, hun drømmer om og meget mere, men lige så stille forandrer Andreas sig fra at være den kærlige og omsorgsfulde kæreste til, at være en dominerende, evig kritisk og besættende, men det bliver meget værre. I takt med at Vibe og Andreas’ forhold udvikler sig bliver jeg mere og mere berørt, men også bange på Vibes vegne. Frygten, angsten og skrækken for Vibes egen nedsættende selvkritik og hendes forsøg på, at forsvinde eller som minimum gå i et med tingene rammer er beskrevet så levende og realistisk, at det rammer mit indre hårdt, så jeg næsten ikke kan trække vejret. Samtidig med, at Vibe skal udholde forholdet til Andreas er, der nogen som sender hende avisartikler om en forsvunden pige. En dag flygter Vibe og tager på krisecenter, hvor hun møder Linda og datteren. Sammen udvikler de et tæt bånd med en gensidighed over deres situationer, der er lydløs. Ingen af dem kan få lov til, at blive på krisecenteret ret længe og de har næsten ikke noget valg, og de ved begge, at de må tage hjem igen. Da Vibe kommer hjem igen er forelskelsen på sit højdepunkt, og alting er så lyst og dejligt, men varer det ved? Vibe får en dag mulighed for, at kigge hvad der gemmer sig i den aflåste kælder, men forstår hun, at sætte de mange spor og sagsmapper sammen i en større helhed?

Vi er holdt op med at forsvare, hvorfor vi lever et liv, vi ikke har lyst til. Når man ikke selv forstår det, kan man ikke forklare det for andre. Frygten for det definitive har vi begge, men heller ikke det kan gøres begribeligt. Så Linda og jeg deler oplevelser, følelser, frygt. Det skal man ikke undervurdere. Jo flere man er om at dele en byrde, desto lettere bliver den. Selvom der er grænser for, hvor let det føles, når man står helt alene midt i angsten.

Er her nogen? er Wegners debutroman, men det er ikke til at mærker. Ordene flyder og jeg følger med i Vibes udvikling fra at være en helt almindelig og stille pige, til nærmest kun at være et spejlbillede og en tom skal af sig selv, da frygtens lænker er altopslugende. Bogens handling starter op med et hjerteskærende anonymt brev fra 1995. Herefter skifter temporaliteten til 2014 i første del af bogen, hvor jeg indvies i Vibes stille og almindelige liv med kæresten og arbejdet i morens butik. Herefter følger bogens strukturelle opbygning således i to dele mere, så handlingens kronologiske form løber fra 2014-2016. Kapitlerne i romanen er korte, men rammende præcise uden de store sproglige afvigelser eller sidehistorier, der gør at fokuset holdes på den alvorlige situation, som Vibe er havnet og fanget i. I de hårdeste scener, hvor Vibe virkelig er ramt synes sproget at tage en lille poetisk drejning, som på en eller anden måde formår at ramme dybere i mit indre både under, men også efter min læsning af romanen. I Er her nogen? er fortællerstemmen Vibes, og jeg bringes helt ind i Vibes tanker, følelser og indre monologer. Vibe er heldig, da hun får hjælp af en hemmelig organisation for voldsramte kvinder, men det sætter voldsomme ar på sjælen med de voldsomme ting, som hun er blevet budt af Andreas.

Wegners roman er så meget mere end blot en bog en ung kvinde, som forsvinder. Bogen var noget helt andet end det, jeg forventede ud fra bagsiden af bogen, og jeg blev noget overrasket – denne bog fortæller så meget på sine få sider. Karaktererne er få, og jeg følger kun Vibe og ikke nogle andre, i sin kamp for overlevelse. Hvad og hvem er den perfekte mand egentlig, og hvad stiller man op, når det hele går så skævt, og man pludselig er fanget i en kamp for overlevelse? Dette belyser Wegner i mange facetter i et dominerende og voldeligt forhold, så en klam hånd lægger sig over mit indre. Vibe møder Linda og Phine, og mellem dem opstår en særlig forståelse og et bånd, der ikke kræver ord og forklaringer, men hvor de bare kan være uden, at nogen kigger på dem med dømmende øjne eller med et blik fyldt af medlidenhed. Jeg får helt ondt i mit hjerte af Phines og Lindas liv, og senere i romanen kan jeg næsten ikke holde mine tårer tilbage, men heldigvis er der hjælp på vej til de to, og jeg ånder lette op. En anden uventet karakter træder ind i Vibes liv, når hun har allermest brug for støtte og hjælp, men fortidens svigt er store, og det er svært for Vibe, at lukke op efter så mange år, hvor han virkelig har været savnet. Tematikkerne i Wegners roman er svigt, kærlighed, voldsramte kvinder og venskab, som sammen danner et skræmmende virkelighedsbillede af Vibes situation. Genremæssigt er Er her nogen? en psykologisk thriller, men jeg vil også mene, at romanen hører under den realistiske genre, da Wegners bog siger så meget om, muligheder for hjælp for voldsramte kvinder i dag – eller nærmere manglen på samme, men hun kommer ligeledes meget ind på svigt, hvor mange tanker og følelser er i spil.

Forsøg ikke at fylde noget, gør dig ikke bemærket. Fald i ét med tapetet, bevægelser og ord kan misfortolkes, vær stille. Bedst af alt: Forsøg ikke at være.

Wegner formår, at få romanens handling til at fremstår så skarpt på en skræmmende og realistisk måde, at jeg under min læsning følte, at det var taget lige ud fra virkeligheden. Er her nogen? har ramt mig dybere end jeg først havde troet, og derfor har det taget mig lidt tid, at skrive anmeldelsen, da jeg haft svært ved, at sætte helt præcise ord på hvorfor, at jeg er blevet ramt. Wegners roman fortæller ikke kun om en pige, som er forsvundet, men fortæller i højgrad om, hvordan det er at leve som fange i et forhold, hvor det for mange er umuligt, at slippe fri med tryghed og nogen gange med livet i behold. Men bogen fortæller også noget om, hvordan vores samfund svigter ved ikke, at hjælpe dem, som har brug for det. For hvor går man hen, hvis der ikke er noget hjælpe at hente? Så er man overladt til sig selv, som man er fange i et fængsel i skovens dybe mørke, hvor selv lysninger er svære at finde. Romanen afsluttes med en åben slutning, men jeg syntes, at Vibe er hurtigt videre i sit nye liv, hvilket virker en smule ambivalent sat i forhold til alt det, hun har været igennem. Bogens slutning finder jeg ligeledes en smule for hurtig afsluttet sat i kontrast med bogens ellers lange beskrivelser, og Vibes mange indre og lange monologer. Men måske er Vibes historie ikke helt slut endnu, og der kommer en to’er. Det håber jeg, da det kunne være rigtig spændende, at følge Vibes videre liv med hendes nye virke, men det må tiden jo vise.

Featured image

Opsamling på varme og skønne maj!

Featured image
Featured image

Indlægget her indeholder to anmeldereksemplar fra henholdsvis Turbine Forlaget og forlaget Hr. Ferdinand.

Skønne maj var over inden, at jeg fik set mig om. De skønne sommerdage kom rigtig med majdagene. I maj har min datter og jeg fået nydt solen i haven, hvor hun har sprunget på havetrampolinen hver dag. Efter at gymnastiksæsonen sluttet går hun til sommerspring en gang om ugen, og det syntes hun ikke er helt nok, men så er det jo fantastisk med en havetrampolin, hvor hun kan få øvet nogle spring og brændt noget krudt af. Jeg har brugt tiden i maj på, at træne i Fitness World, så jeg kan få lov til, at spise alle is jeg har lyst til. Med al den træning, så ville det jo heller ikke gøre noget, hvis man kan se det bare en lille smule. Ellers har jeg rendt til en masse møder og snakket en del med min advokat. Udfordringer kan være svære at komme igennem, men med en god advokat så skal det nok lykkedes! Ellers har jeg da også fået skrevet en del indlæg til bloggen og læst et par bøger.

Min datter er godt i gang med at læse Skammerens datter, som hun bliver mere og mere bidt af. Det er en af de første bøger, hun læser, hvor der ikke er billeder i, og det har været lidt svært, at komme i gang, da hun syntes at der står så meget på siderne, hvilket der jo også gør. Jeg tror, at det kræver lidt øvelse, overvindelse og lidt kamp for hende, at komme ind i det, at læse bøger uden illustrationer, men jeg håber, at det kommer med tiden og i takt med, at hun vender sig til det. I maj fik jeg læst fire bøger, hvilket jo ikke lyder af meget, men jeg kommer op på i alt 1.572 sider, som er ret fint. De bøger, som jeg fil læst i maj er følgende:

🦋 Dickens and Crime af Philip Arthur William Collins fra forlaget Palgrave Macmillan på 388 sider.

🦋 Den sidste gode mand af A. J. Kazinski fra Politikens Forlag på 492 sider.

🦋 Er her nogen? af Lotte Elmann Wegner – anmeldereksemplar fra Turbine Forlaget på 276 sider.

🦋 Min muse af Jessie Burton – anmeldereksemplar fra Hr. Ferdinand på 416 sider.

Månedens korteste:
Er her nogen? af Lotte Elmann Wegner – anmeldereksemplar fra Turbine Forlaget var den korteste bog, som jeg læste i maj. Men så kort syntes jeg nu heller ikke, at bogen er med sine 276 sider. Anmeldelsen af bogen kommer i løbet af denne uge, så jeg vil ikke afsløre, så meget her, men jeg kan afsløre, at det er en ret god bog, der fangede og forskrækkede mig på en og samme tid. Det er en bog, som er yderst nærværende og relevant, og jeg har lige skulle tænke en del over, hvordan jeg skriver anmeldelsen, da Wegners bog sætter tankerne i gang og følelserne i oprør.

Månedens bedste bog:
Månedens bedste bog var uden tvivl Min muse af Jessie Burton, som er et anmeldereksemplar fra forlaget Hr. Ferdinand. Det er en af de bedste romaner, som jeg længe har læst. Jeg havde glædet mig enormt meget til at romanen skulle udkomme, så mine forventninger var skyhøje, og heldigvis blev jeg ikke skuffet. Roman kunne bare så meget mere end jeg håbede på. Jeg har derfor givet bogen hele fem stjerner, og du kan læse anmeldelsen ved, at klikke på bogen titel ved sommerfuglen.

Månedens længste bog:
Den længste bog i maj var en skøn genlæsning af Den sidste gode mand af A. J. Kazinski, som er den første bog i krimiserien med kriminalbetjent Bentzon i hovedrollen. Romanens sideantal er på knap 500 sider, men det gør bestemt ikke noget, da det er en rigtig god spændingsroman. Anmeldelsen kan læses ved, at klikke på bogens titel ved sommerfuglen. Jeg har tænkt mig, at læse og anmelde de resterende tre bøger i serien, som jeg mangler at læse, og jeg ser frem til, at starte på Søvnen og døden om ikke så længe.

Månedens mindst spændende bog:
Jeg holder nu også meget at, at læse nonfiktion, men nogen gange kan det blive lige trættende nok, når forfatteren er længe om, at komme frem til sin tese gennem analyser. Således var det desværre med Dickens and Crime af Philip Arthur William Collins fra forlaget Palgrave Macmillan på 388 sider. Det er en relevant bog til mit speciale, men jeg fandt nu ikke så meget som havde relevans, og desværre ikke så meget som jeg kunne bruge. Jeg havde forventet mig noget mere af bogen, og derfor sidder jeg lidt tilbage med en flad følelse.

I min juni måned skal jeg bare skrive, skrive og skrive, og så også læse en lille smule og spise en masse is selvfølgelig. Ellers skal min datter og jeg tage på små udflugter, slappe af og hygge. Så skal jeg snart til at begynde, at kigge mig om efter et arbejde, så jeg kan komme i gang straks efter, at specialet er afleveret. Jeg fortsætter med mine to gymnastikhold måneden ud inden, at jeg holder sommerferie fra gymnastikken indtil slut august, men så er det jo fantastisk, at Fitness World holder døgnåbent. Jeg håber, da også at det gode vejr holder ved, så min datter og jeg kan få mange skønne dage og aften turer til standen med badning og skønne strandbøger. Skal du læse nogle skønne bøger her i juni?

Featured image

Min muse af Jessie Burton

Featured image
Featured image

Min muse af Jessie Burton udgivet 31. maj fra forlaget Hr. Ferdinand (Politikens Forlag) på 416 sider. Jeg giver bogen ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – 5/5 stjerner. Romanen er oversat til dansk af Nanna Lund. Romanens org. sprog er engelsk, org. titel The Muse og org. udgivelses år er 2016. Bogen er læst på dansk. Romanen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget

I Min muse indleder Jessie Burton historien med, at introducere mig til den unge og mørke Odelle, der bor og arbejder sammen med sin bedste veninde Cynthia. De rejste til London sammen fra byen Trinidad, som er en del af den britiske koloni, fem år tidligere for, at starte et nyt og bedre liv. De får begge arbejde i en skoforretning, hvor Cynthia er faldet godt til, men det er Odelle ikke. Hun drømmer om at skrive og få udgivet sine digte og noveller, men hun er også nødt til at arbejde for at tjene til dagen og vejen, så skrivningen bliver ofte glemt. Da hun ser, at det fornemme og eftertragtede Skelton-galleri søger en sekretær, tager hun springet og sender en ansøgning afsted. Hun modtager kort efter et brev fra galleriets mystiske leder Marjorie Quick, som ønsker at ansætte Odelle på prøve, så på en varm julidag i 1967 har hun sin første dag på galleriet. Odelle starter således på sit nye arbejde med stor begejstring, men alt er ikke godt, for Cynthia gifter sig og flytter ud af lejligheden. Jeg føler med Odelle i hendes ensomhed, som er altomsluttende, da hun for første gang er helt alene. Odelle møder en ung hvid fyr ved navn Lawrie til Cynthia bryllupsfest, hvor han viser hende det mest mystiske og skræmmende maleri, hun nogensinde har set. Lawrie ønsker, at få billedet vurderet, da han vil sælge det for, at starte på en frisk efter sin mors nylige død. Så han tropper op en tidlig morgen ved galleriet med billedet, men da Quick træder ind, styrter hun panisk ud igen i samme sekund, som hun ser på maleriet. Direktøren på galleriet møder ind i samme øjeblik. Først afviser han Lawrie, som sandelig må bestille en tid, som alle andre – lige indtil at han ser maleriet, og hvem maleren er.

Plotsporet i handlingen deles nu i to, og jeg springer med tredive år tilbage i tiden til 1936, hvor jeg nu møder familien Schloss. Familien lever et glamourøst liv med store udskejelser og brede armbevægelser. Familiens frue, Sarah Schloss, er eksentrisk og ekstrem smuk, men hun er ofte syg og lider meget under depressioner, som manden Harold og datteren Olive, må leve med og lide under. Harold er kunsthandler, men Olive tør ikke vise sin far sin største livsgejst, som hun finder i at male, da kvinder ikke duer til at male eller andre former for kreative processer. Hun har i al hemmelighed søgt ind på Slade School of Fine Art, som hun optages på med stor beundring for hendes store talent, men Olive tør ikke sige noget. Kort efter rejser familien til en lille landsby i Spanien, hvor de har lejet et stort hus af en grevinde for, at Sarah kan komme sig. Lidt efter deres ankomst møder en ung mand og kvinde op ved huset. Det er to søskende, Teresa og Isaac, som hjælper dem med at finde sig til rette. Olive bliver straks optaget af den flotte Isaac, og da Sharah forslår, at hans skal male et billede af hende, som overraskelse til Harold, får Olive straks vendt det til, at de begge skal være med på billedet. Da billedet endeligt er færdig og skal fremvises sker det mystiske, at et andet billede er sat op. Harold bliver ovenud forbløffet, og ser straks et stort talent i Isaac, som selv er lige så forbløffet. Teresa har sat et af Olives billeder op for at, Harold endelig skal se sin datters talent, men sådan skal det ikke gå. Olive overtaler Isaac og Teresa til, at lade som om, at det er Isaacs billede, og snart er de alle tre blandet ind i en hemmelighedsfuld og mystisk pagt, der ikke er til at stoppe, og trækker fortidens spor ind i fremtiden, som sorte og truende skygger, da Lawrie møder op på galleriet med sit billede.

Jeg tror, at han gerne ville imponere mig med sin MG, men bilen mistede al betydning, da jeg først havde set maleriet omme i bagagerummet. Det var ikke særlig stort og heller ikke rammet ind. Motivet var enkelt, men stadig vandskeligt at aflæse – i den ene side en pige, der holdte en anden piges afhuggede hoved i hænderne, og i den anden en løve på spring. Det lignede en fabel.

Min muse er anden roman af Burton, og sikke en mesterlig roman det er! Da jeg gik i gang med romanen var mine forhåbninger og forventninger store, da jeg kort forinden havde læst Burtons første roman bestselleren Dukkemageren, som jeg er ret vild med. Du kan læse min anmeldelse af Dukkemageren lige her. I Min muse sættes jeg ned midt i handlingen i in medias res, og lige ind i Odelles og Cynthias hverdag med arbejdet i skoforretningen i London i 1967, hvor Odelle har modtaget et brev om sin nye ansættelse i galleriet. Odelles chef, Miss. Quick, er mystisk og hemmelighedsfuld, men tager Odelle til sig og hjælper hende, da hun minder hende meget om en, hun engang kendte. Jeg forsvinder ind i Odelles historie, men pludselig skifter tiden og Burton bringer mig ind i en ny historisk tidslomme også i London, men denne gang til 1936, hvor jeg introduceres til Olive og hendes familie. Således skifter roman mellem de to plothistorier, hvor skiftet altid kommer lige, når det er allermest spændende, så jeg kunne under min læsning slet ikke stoppe med at læse igen. Romanens strukturelle plan er delt i seks overordnede dele med overskrifter, som passer så fint til handlingen, men yderligere er romanen inddelt i tolv mindre kapitler, som alle angiver hvilket årstal, man nu er i. Romanen afsluttes med et efterord, som danner en så smuk og fin ramme omkring romanen. Man skulle tro at denne strukturelle opdeling er forvirrende at finde rundt i under læsningen, men det var det overhovedet ikke for mig, da jeg blev enormt grebet af begge handlingsforløb, og de to kvinders videre veje. Sproget flyder så fint og flot gennem hele romanen, og det var i den grad med til at løfte min læseoplevelse! Burton tog mig under læsningen endnu engang med storm, hvor jeg forsvandt mellem siderne i bogen og tiden gik i stå.

Burtons første roman emmer af en truende dunkelhed gennem hele bogens handling, hvor hun skabte romanens plot ud fra den faktiske Petronella Brandts dukkehus. Her i Min muse er handlingen bygget op omkring et mytisk sagn om de to spanske søstre, Saints Justa og Rufina, der mister livet på grummeste vis, da de ikke vil efterkomme landets ledende magts ønsker. På en så spændende måde får Burton digtet søstrenes tragiske skæbne sammen med malerier, der gemmer på så meget under overfladen, men også med hele det historiske aspekt omkring den spanske borgerkrig. Det er så fint sat sammen i Min muse, som et helt puslespil, hvor det færdige billede er intet mindre end perfekt! I Min muse har Burton skabt tre stærke kvindelige roller, der hver især har sit at kæmpe med. De har alle tre en psykologisk dybde, hvor jeg får lov til at komme med helt ind i deres bevidstheder, da de skiftevis antager rollen som første persons jeg-fortæller. Det er dog Odelle, som får største delen af pladsen, som første persons jeg-fortæller, da det er ud fra hende, at fortællingen er sat. Resten af karaktergalleriet er holdt ganske simpelt, og jeg nyder under min læsning, at få roen til, at fordybe mig i Olive, Odelle og Quick, og hele romanens mystik fremfor, at skifte mellem et væld af karakterer, da dette enkelte karakterplan giver fortællingen en særlig dybde. Som genre er Min muse en historisk roman, som både berører anden verdenskrig og Den Spanske Borgerkrige. Tematikkerne i romanen er kærlighed, krig, venskab, kunst, forræderi og anderledeshed, som alle er sat sammen i så fint et narrativ.

Men i Spanien tælles ofrene i Den Republikanske Hær kun i hjerterne. Der er ikke mange grave for dem, der mistede livet under borgerkrigen. I overlevelsens navn blev traumet internaliseret som et psykisk ar i et forgiftet land. Morderne bor stadig dør om dør med ofrenes familier, og spøgelserne bevægede sig stadig gennem landsbyerne. Sorgen er sivet ned i jorden, og de overlevendes pinsler afsløres kun af alt det, de ikke fortæller.

Det er ingen hemmelighed, at jeg havde enorme forventninger til Min muse, og de blev alle sammen mere end indfriet! Jeg satte mig til at læse videre i bogen onsdag aften kl 22.30, og da jeg stoppede op for at holde en lille pause og få mig en kop varm kaffe, kiggede jeg på klokken, som pludselig var blevet næsten 1.30. Så jeg besluttede, at droppe kaffen og skynde mig at hoppe under dynen, og gemme de sidste tyve sider af romanen til næste morgen. Det er sjældent, at jeg bliver så optaget af en bogs handling, at jeg på denne måde glemmer tid og sted. Min muse er en stor og lang roman, men som jeg ville ønske aldrig ville ende, så jeg kunne følge videre med i Odelles liv efter arven. Jeg har efter bogens afslutning fået de vildeste book hangovers. Nu kan jeg slet ikke vente til, at der kommer en roman mere fra Burtons hånd, men den kommer jeg nok desværre til at vente lidt længe på. Jeg kan meget varmt anbefale Min muse til alle, som elsker historiske romaner med mystik og kunst. Hvis du skulle få lyst, så kan du nu læse de første kapitler af bogen lige her ved, at trykke på bogens titel – Min muse.
Featured image
Featured image

Nye bøger på reolen (Nye bøger februar og marts 2018 #2)

Featured image
Featured image
Featured image

How wonderful to be read to. To be carried from this world and into another, born away on words – By Justin Cronin

Det er nu altid så skøn med nye bøger, og jeg elsker at udvide min boglige samling. Så da, Føtex i februar havde en masse nedsatte bøger, kunne jeg ikke lade være med, at snuppe en masse med hjem. Det er bøger, som jeg længe har ville købe, men bare ikke lige fået gjort, så jeg slog til, da jeg sket ikke kunne made være. I marts fik jeg også købt nogle lækre bøger, som den smukke udgave af Takt og tone af Emma Gad, der bare er noget så fin med de smukkeste illustrationer. I fødselsdagsgave fik jeg Godnathistorier for rebelske piger af Elena Favilli & Francesca Cavallo, som min datter læser højt for mig – åh, det er så hyggeligt med et par skønne fortællinger. Bogen er fyldt med farverige og smukke illustrationer af kvinderne, og det passer så fint til historierne. Der er så mange fine livsfortællinger af seje kvinder, og mange som jeg endnu ikke kendte til, så vi lærer og nyder vores små læsestund om aften.

Så har jeg endelig også fået købt Isla og jagten på lykken, som hører sammen med Anna og det franske kys. Jeg ved ikke, hvornår jeg får bogen læst, men det kunne være en lille sommerbog, som jeg har med på udflugter og turer hen over sommeren. Emma Gad for hvide ser jeg meget frem til, at læse, da jeg syntes at Anna Neye er helt fantastisk – særligt i programserien “Kald mig bare brun”, hvor hun tager seerne med på en historisk rundtur fra slavernes tid til i dag. Det er en serie som jeg varmt kan anbefale, og som I kan finde nederst i indlægget. Her nedenunder er listen med de som jeg fik købt i februar og marts:

🦋 Logbog fra et skibsforlis af Erik Valeur fra Politikens Forlag
🦋 Takt og tone af Emma Gad fra forlaget Gyldendal
🦋 Som pesten af Hanne-Vibeke Holst fra forlaget Gyldendal
🦋 Blodmåne af Kathrine Engberg fra forlaget People´s Press
🦋 Isla og jagten på lykke af Stephanie Parkins fra forlaget LoveBooks
🦋 Et bjerg af løgne af Steffen Jacobsen fra forlaget People´sPress
🦋 Emma Gad for hvide af Anna Neye fra forlaget Gyldendal
🦋 Dukkemageren af Jessie Burton fra Politikens forlag
🦋 The Girl of Fire and Thorns af Rae Carson fra forlaget Greenwillow
🦋 Åndernes Labyrint af Carlos Ruiz Zafón fra forlaget Lindhardt og Ringhof
🦋 Svalens Graf af Sissel-Jo Gazan fra Gyldendal
🦋 Indtil midnat af Lisa Kleypas fra forlaget Pretty Ink
🦋 En anden kvinde af Suzanne Rindell fra forlaget Turbulenz
🦋 Godnathistorier for rebelske piger af Elena Favilli & Francesca Cavallo

fra forlaget ArtPeople / Peoples Press

Det sker også ofte, at jeg klikker forbi Saxo og Plusbog, hvor jeg køber størstedelen af mine bøger, og ind i mellem falder jeg over én bog eller tre. Så da jeg opdagede at Åndernes Lanyrint, der er fjerde bog i serien The Cemetery of Forgotten Books, var udkommet skyndte jeg mig, at bestille den store roman hjem. Jeg har endnu kun læst den første bog i serien, men jeg skal helt sikkert også læse de tre andre, som nu alle står sammen på reolen og venter på at blive læst. Den første roman Vindens skygge er fantastisk, så hvis du mangler en serie, at kaste dog over her hen over sommeren, så kan jeg varmt anbefale Zafóns bøger! Min anmeldelse af Vindens skygge kan du finde lige her.

Nu er vi ved at være i slutningen maj og sommeren er endelig kommet – så dejligt. Jeg har planer om, at læse nogle skønne bøger i juni, hvor jeg blandt andet håber på, at nå at læse Takt og Tone, En anden kvinde og Min muse af Jessie Burton, hvor sidstnævnte ikke er på denne liste, da romanen først udkommer her d. 31. maj og er et anmeldereksemplar fra forlaget Hr. Ferdinand. Jeg er allerede startet på at læse roman, og det lover rigtig godt. Jeg satser meget på, at bringe anmeldelsen af Burtons roman på fredag, så kig endelig forbi d. 1-6. Ellers skal jeg se, at få skrevet på det der speciale, mens jeg venter på, at flere udefra kommende ting afsluttes, så jeg kan få lidt ro i min hverdag, og komme lidt videre med de ting, som jeg rigtig gerne vil forsøge mig med, når mit speciale er afleveret. Så jeg satser på, at juni er min lykkemåned, hvor altig klapper og solen skinner fra en blå himmel og roen kan falde over mit lille hjem.

Har du fået købt eller læst nogle skønne bøger her i maj?

Featured image
Featured image
Featured image

Blogger-brunch ved Turbine Forlaget med forfattet Peter Mogensen

Featured image
Featured imageBlogger-brunch på Turbine Forlaget med forfatter Peter Mogensen i anledningen af hans debut roman I bjørnens klør udkom d. 25 april 2018.

For en lille måned siden, nemlig lørdag d. 28 april, kørte jeg min datter ud til sin mormor og satte vejen mod Aarhus. Jeg var blevet inviteret til Blogger-brunch sammen med en lille håndfuld bloggere af Turbine Forlaget i anledningen af, at Peter Mogensens’ roman I bjørnens klør udkom d. 25. april. Turbine Forlaget har til huse tæt ved Aarhus havn, og jeg nød de smukke omgivelser og blev en smule væk på min vej, så jeg endte med, at køre lidt vild ved havnen og kom et par minutter for sent. Da jeg så ankom, skyndte jeg mig at finde en god plads lige ved siden af søde Karin fra Skrivepulten. Mens vi spiste den lækre brunch fortalte Peter Mogensen om sin debutroman, og hans planer for fremtiden.

Peter Mogensens kender den politiske scene bedre end mange andre, da han har arbejdet som ministersekretær i finansministeriet og embedsmand for Paul Nyrup Rasmussen, så han har haft sin daglige gang i den dybeste politiske midte, hvor de store og tunge beslutninger træffes. I dag er han chef for tænketanken Kraka og politisk kommentator i forskellige tv-programmer. Mogensen elske selv at læse og han er, sjov nok, særlig vild med politiske spændingsromaner, men han syntes ikke, at de er autentiske nok i forhold til de mange faktorer som spiller ind i ikke kun det politisk spil, men også på det psykologiske og personlige plan i magtkampene politikerne i mellem. Derfor har han i sin roman I bjørnens klør lagt særlig vægt på, at vise hvordan samspillet er mellem politiske modstandere i krisesituationer, når alt er at tabe og kampen svær at vinde uanset, hvilken vej man vælger. Det er, da også dette fokus, som har ført til at romanens filmrettigheder er blevet solgt til Nordisk Film, hvor manuskriptforfatter Nikolaj Scherfig, der står bag bl.a. har Rejseholdet og Broen, er med under arbejdet i at omforme fra bog til film. Under den lækre brunch snakkede vi også om, hvordan Mogensen havde skabt og formede sine karakterer under skriveprocessen ud fra faktiske og fiktive træk, som var et super spændende emne.

Mogensen startede på, at skrive sin roman en sommer for et par år siden i Toscana, hvor han er sig sammen med sin familie. Da han startede på redigeringsprocessen var der hele 16 forskellige karakterer i romanens handling, som nu er blevet reduceret til under det halve, hvor den narrative fortællestruktur nu er stam med en rød tråd, der forenes og forbinder romanens start med en åben slutning. Det, som jeg fandt særlig interessant i Mogensens roman var måden politikernes personlige liv blev afspejlet i romanens handling sat i kontrast til virkeligheden, da ingen af karaktererne har et sundt ægteskab eller kærlighedsforhold. Der er også det emne i bogen om det, at skulle være “online” hele tiden, hvor alle handlinger opvejes og måles af offentligheden i ophøjelse eller heksejagt. Ensomheden i kampen mod og på magtens tinde er hård og kræver alt, og det har Mogensen også haft et helt bestemt syn på under skriveprocessen, da han i sin roman viser, at den politiske magt er allestedsnærværende på toppen, hvor ens privatliv ikke længere har lov til at være så privat.

I sin roman kommer Mogensen også ind på det politiske spil mellem små og store lande, og særligt de faste og indgroede regler og retningslinjer i den politiske opbygningsstruktur med fokus på begrebet “Den dybe stat”. I romanen kan statsminister Søren Kruuse, ikke foretage sig noget overhovedet uden sin embedsmand og andre vejledere ved hånden til at analysere forskellige scenarier og vælge den helt rigtige beslutning, men alle beslutninger kan have fatale konsekvenser, som det er lige ved at få for Henrik Foss’ familie. Under min læsning af Mogensens’ roman fandt jeg de politiske dialoger og analyser spændende af politikeren Henrik Foss’ tragiske situation, hvor hans familie er blevet kidnappet for at lægge et politisk pres på Danmark, og alt vejes og vægtes mellem på den danske og udenrigske politiske scene mellem statsministeren og den socialdemokratiske modstandere, Marie, i positioner og menneskeliv.

Da vi var færdige med, at snakke fik vi en lille rundvisning på forlagt og lejlighed til at få taget et par billeder. Jeg fik lidt hjælp af min sidemakker, som hjalp med at tage et par billeder. Herefter vendte jeg snuden hjemad mod Fredericia og det forestående Readathon, som min datter og jeg skulle deltage i, hvor jeg endte med, at læse resten af I bjørnens klør færdig, da jeg slet ikke kunne lægge bogen fra mig. Jeg var nemlig under min læsning af roman, så optaget at siderne vendte sig selv – minutter blev til timer i to dage, og romanens handling også holdte mig vågen ud på de små nattetimer. Så hvis du mangler en god roman til sommerlæsningen, kan jeg varmt anbefale I bjørnens klør, som du kan læse mere om lige her.

Tusind tak til Turbine Forlaget og Peter Mogensen for en super hyggelig formiddag!
Featured image
Featured image