Vintersøstre af Sarah Morgan fra forlaget HarperCollins Nordic på 383 sider fra 2019. Bogen er oversat fra engelsk til dansk af Julie Scheving. Org. titel The Christmas Sisters og udgivet i 2018.
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – 5/5 Stjerner.
Suzanne og Stewart bor i det skotske højland omgivet af den smukkeste natur med store tindrende bjergtinder, skove og små søer. Jeg bliver i romanens begyndelse indviet i Suzannes mange planer for at arrangere den perfekte jul for sine tre døtre, som alle sammen vender hjem på juleferie. Den mellemste datter Beth kommer hjem alene længe før planlagt, da alt ikke helt er som, det skal være i sin egen lille familie. Hendes yngre søster Posy må afbryde sit ellers hyggelige besøg af den lækre mand, der har lejet sig ind i huset de næste par måneder for at få ro til at skrive sin roman, men det er nu ikke det eneste, han er ude på. Posy er hurtig fremme ved lufthavnen, og hun ser straks, at Beth slet ikke er sig selv. Hun er nemlig kommet uden sin mand Jason og deres to skønne piger Melly på 7 år og Ruby på 4 år. Posy ser med det samme, at Beth er helt anderledes, men også at hun ser ud til at være så fuld, at hun har svært ved at holde balancen. De to søstre tager hen på byens hyggelige café Glensay Inn, der ejes af deres adoptivmor Suzanne. Byen emmer af julehygge, sammenhold, hvor alle kender alle, og glæde. Noget som Beth har savnet allermest. Posy har travlt med at få hældt en masse kaffe i Beth, så hun kan blive forholdsvis ædru nok til at tale med, inden de tager hjem til Suzanne og Stewart.
Suzanne bliver smittet med en slem influenza og må holde sengen. Det har hun bare slet ikke tid til, da hun skal forberede den perfekte jul, særligt da den ældste datter Hannah kommer hjem til jul i år. Stewart og Posy er sød til at hjælpe med den uendelige lange liste af ting, som skal gøres, men da den ældste datter Hannah også pludselig melder sin ankomst meget tidligere end planlagt kommer listen bagerst i køen. Hannah er den kløgtige og perfekte søster, som har styr på alt. Hun er arbejdsnarkoman og har ekstra svært ved at se fortiden i øjnene. Hun yder en daglig kamp for altid at yde sit bedste og hele tiden. Hun er streng og hård ved sig selv, da hun kæmper med fortidens spøgelser om at føle sig god nok. Hun er bange for at åbne sig og har aldrig haft et rigtigt forhold til nogen mand før – altså det var før, hun mødte Adam. Han får sider frem i hende, hun end ikke vidste eksisterede, men hun ved ikke om, hun tør åbne sig helt for Adam og dele en vigtig hemmelighed. De tre søstre er nu samlet under samme tag, og alle forsøger at undgå konflikter og særligt, at tale om den tragiske ulykke, der skete for 25 år siden, men det er slet ikke så let. Der bliver nemlig rippet ekstra op i det følsomme sår, da Luke ikke er den, han giver sig ud for at være. Det, som ingen vil tale om er altid svært at få bragt frem i lyset, og familien er nu truet og kan så let bryde sammen, så kan familien stå sammen og tåle at blive bragt 25 år tilbage i tiden og se gamle spøgelser i øjnene?
Det vendte sig i Hannah. Det var også et vanskeligt tidspunkt på året for hende. I horisonten så hun de snedækkede bjerge, og et kort øjeblik fortrød hun, at hun havde forladt Manhattan. Hun kunne være kommet på en eller anden undskyldning og være blevet i sin lejlighed. Hun havde ikke behøvet at udsætte sig selv for det her. Bjergene gjorde hende opmærksom på sine fejl og sårbarheder. Som barn havde hun spekuleret over, hvad der var galt med hende, siden hun ikke delte sine forældres lidenskab for at klatre. Hvad det end var, hun manglede, havde det udelukket hende fra det, der bandt alle de mennesker, hun elskede, sammen.
Vintersøstre af Sarah Morgan er en sød roman, som handler om familie, sorg og kærlighed, men også det vigtige i, at stå sammen i svære situationer. Da jeg lige skulle snuse rundt blandt de skønne bøger på en fridag i Bog & Ide, faldt jeg over det smukke og vinter-hyggelige cover blandt de mange bøger på hylderne. Jeg glemte helt at læse bagsideteksten, før jeg købte bogen, men heldigvis levede romaen op til mine forventninger i en både medrivende handling og et spændende drama. Romanens strukturelle opbygning er fordelt på 29 kapitler på 383 fine sider, hvor hvert kapitel er angivet med navn på om, det er Suzanne, Hannah, Beth eller Posy man følger. Romanens narrativ er skrevet i tredjeperson autoritativ, så jeg under min læsning fik lov til at komme med helt ind bag ved i karakterernes refleksioner, følelser og udfaldet i handlinger. Sprogligt er romanen skrevet i et fint og let sprog, og kapitlerne fløj hurtigt afsted. Flere gange kunne jeg slet ikke lægge bogen fra mig, da der opstod små plottwist, som alle blev løst på fineste vis hen ad vejen. Morgan har ikke blot skrevet en almindelig juleroman med romantik i brede strømme, men en skøn roman med et særligt fokus på familiesammenhold og søsterkærlighed! Hvis den engelske titel oversættes sådan helt korrekt, så skulle den danske titel have været Julesøstre, men her har forlaget gjort det helt rigtige i at bruge Vintersøstre i stedet. Romanen indeholder nemlig så meget mere end blot jul og at skabe julestemning for læseren.
Caféen Glensay Inn, som er ejet og drevet af Suzanne, er byens samlings- og tilholdssted, hvor der altid summer af glæde og hjemlig-hyggestemning. Efter den tragiske ulykke, hvor hun var den eneste overlevende, startede hun og Stewart et helt nyt liv med er ansvar for tre sorgfulde piger. Suzanne satte alt ind for at gøre alt så godt for pigerne. Som karakter er Suzanne en fantastisk person, der først og fremmest er der for andre og har selv i sine ældre år en intens selvbebrejdelse over det, som skete dengang. De tre søstre er vidt forskellige, og kæmper hver i sær med dæmoner fra fortidens skygger. Den af søstrene som jeg identificerede mig mest med var nok Posy, som ikke kun er den yngste søster, men også den, der er livlig og glad, men hun er også den søster, der er blevet hjemme tæt på sine adoptivforældre. Der er dog også flere træk ved den ældste søster Hannah, som jeg med lethed kan spejle mig selv i. Morgan har gjort et fin stykke arbejde i sin roman, hvor både Suzanne og søstrene, hver får deres egen stemme uden, at det på nogen måde er forvirrende – tvært imod er det med til at løfte handlingen med masser af drama og intriger. Vintersøstre er som genre ikke kun en kærlighedsroman, men særligt også en familieroman om at stå sammen, når fortiden truer med at ødelægge fremtiden. De tematikker, som gennemstrømmer romanen fra start til slut er familie, sorg, sammenhold og kærlighed, som alle er fint bundet sammen på romanens sidste sider.
Beth så ud i luften. Hvis man kommer noget til, så heler man igen. Hendes søster tog det så afslappet. Modsat Hannah og Beth tilbragte hun ikke livet med at forsøge at undgå at blive såret.
Vintersøstre var en af de romaner, som jeg havde udvalgt til min julelæsning i 2019, og den var helt perfekt. I romanen er der nemlig ikke for meget eller for lidt julestemning. Den tragiske ulykke i fortiden danner plottes handling, og de tre søstres voksenliv er gået i vidt forskellige retninger, men som alligevel finder sammen i et fornyet søstersammenhold, når det bliver svært, og danner sammen en beskyttende mur omkring det, de elsker og holder af. Sorg over at miste kan få lov til at forme os som mennesker på det bevidste plan, men særligt på det ubevidste plan, hvor reaktioner, der skal virke beskyttende, overfor os og dem vi elsker, får en negativ og sørgelig effekt af at være overbeskyttende eller ligefrem kvælende. Morgan formår så fint at jonglere mellem det svære og det skønne i livet, og hun får romanens handling og tråde forenet på fineste vis i romanens slutning. Efter jeg læste bogens sidste side ville jeg ønske, at romanen var meget længere. Jeg synes nemlig slet ikke, at jeg er færdig med at læse om McBride-familien, og jeg vil så gerne læse mere om den nye rejse, som de tre søstre nu skal ud på med hver deres eventyr i vente, men der kommer nok ikke en efterfølgere, så jeg skal lige komme mig en smule inden, jeg starter med en ny bog.
