Hvad skal du læse i vinterferien?

Featured image
Featured image

You think your pain and your heartbreak are unprecedented in the history of the world, but then you read. It was books that taught me that the things that tormented me most were the very things that connected me with all the people who were alive, who had ever been alive – by James Baldwin

Nu er vinterferien så stille begyndt, og jeg vil i dette indlæg give fem anbefalinger på bøger af forskellige genrer. Nogle af bøgerne har jeg læst, men der er også et par stykker, som jeg stirre efter med lange øjne på reolen hver gang jeg går forbi – hvilket er ret tit -, og som jeg håber på, at kunne få læst her i ferien. Jeg har nemlig også vinterferier, som jeg skal nyde sammen med min datter, og vi skal da også lidt småting sådan ind i mellem, men ellers skal vi blot være hjemme og slappe af, og selvfølgelig læse en masse skøn litteratur.

The Lie Tree af Frances Hardinge
Den første af mine anbefalinger er The Lie Tree, som jeg egentlig har været i gang med at læse ret længe, men ikke rigtig kunne komme videre med. Så da jeg helt tilfældigt faldt over en special edition udgave, som er illustreret af Chris Riddell tøvede jeg ikke det mindste med at købe bogen. Så jeg er startet forfra med læsningen for, at kunne nyde og fortrylles over de mange flotte sort-hvide illustrationer. Jeg er meget fascineret af Chris Riddells som illustrator, og han er også illustrator på en hel del af Neil Gaimans bøger.The Lie Tree er en mørk og gotisk YA roman, der handler om pigen Faith, som sammen med sin familie er nødt til at forlade byen, da rygterne breder sig om at hendes far er havnet i unåde. Da faren under mystiske omstændigheder bliver fundet myrdet, og Faith finder nogle af sin fars journaler med underlige optegnelser og noter, beslutter hun sig for at finde svarende på, hvorfor han blev myrdet. Dette leder hende på en mystisk og farefuld rejse, hvor hun finder et helt specielt træ, der har magiske evne til at afdække alle løgne. Jeg er langt over halvvejs i bogen, men jeg læser kun lidt i den hver aften, inde jeg lægger mig til at sove – selv om det er svært at stoppe igen. Romanen vandt også Costa Book prisen 2015.

Folkets skønhed af Merete Pryds
Folkets skønhed er en socialrealistisk slægtskrønike, der handler om Marie, der vokser op i 1930’erne i et hjem på Langeland, hvor barndommen har været fyldt med mange søskende, en dårlig økonomi, og hvor volden havde en fast plads i hverdagen. Marie møder den unge elektrikerlærling Otto, som hun stormfuldt forelsker sig i. Sammen drager de til indre København for at søge lykken, og håber på et bedre liv end livet sammen med familien på Langeland i håbet efter en bedre og lysere fremtid. Folkets skønhed af Merete Pryds har høstet en enorm anerkendelse og mange stjerne, og har også været nomineret til de litterære priser DR Romanprisen, Weekendavisens litteraturpris og De Gyldne Laurbær 2016, hvor hun da også vandt sidstnævnte pris. Folkets skønhed er en fortælling, som er baseret på Pryds egen familiefortælling, men hvor fiktionen er flettet ind på fineste vis. Jeg glæder mig meget til, at læse bogen, som er en af dem, som jeg helt sikkert skal læse her i min vinterferie!

Oliver Twist af Charles Dickens
Jeg skriver speciale om et udvalg af Charles Dickens romaner, og her er Oliver Twist en vigtig roman, da Oliver Twist tit og ofte har været og stadig bliver karakteriseret som en Newgate roman, men dette går imod det syn, som jeg har på Dickens’ mesterlige roman. Klassikeren handler om drengen Oliver, der allerede mister sin mor kort efter, at han er kommet til verden. Oliver anbringes på et hjem for de forældrelæse småbørn indtil, at han bliver stort nok til, at komme ud og arbejde. Oliver bliver stor nok til, at komme afsted til drengehjemmet, men her er han ikke længe, da byens overhoveder beslutter at betale nogen for at tage ham i lærer efter en scene, hvor han spørger om mere mad, hvilket nærmest var en forbrydelse. Han kommer da også i lærer, som kistemager, der er lidt af en sørgelig beskæftigelse for den lille Oliver, men han prøver at finde sig til rette i sin nye verden. En anden af drengene fra området, der også tjener ved kistemagerfamilien, har en særlig plads, som ynglingen blandt tjenere børnene, da han trods alt har en familie, hvilket Oliver jo ikke har. Drengen provokerer og er ond ved Oliver, men da han siger noget ubehøvlet om Olivers afdøde mor, kan Oliver ikke længere styre sit temperament. Oliver tager, da også alene hele skylden for episoden, hvor ingen i familien kan sætte sig ind i Olivers sted. Oliver beslutter sig for, at stikke af og opsøge lykken i det store London. Her kommer han ind i en drenge bande, der er styret af den skumle og djævelske mafiaboss Fagin. Oliver gemmer på en ukendt hemmelighed om sin oprindelse, der helt tilfældigt opdages af en ældre herre, men der er en bestemt rig og dominerende mand, Mr. Monks, der ikke ønsker at hemmeligheden skal se dagens lys. Han ønsker allermest, at Oliver hurtigt blev dømt til døden ved hængning i Tyrbun.

Vixen af Rosie Garland
Vixen er sætter sin begyndelse i Devon i 1349, hvor den nylige unge præst Thomas og hans tjenestepige Anna har hjemme. Noget uhyggeligt venter på at ske, og alle indbyggerne i den lille by Brauntone kan mærke, at det mystiske sitrer i luften. I fællesskab trækker de et monster op, at byens skovsø, men er det nu et frygtindgydende monster eller er det blot en lille pige? Jeg kender ikke så meget andet en ovenstående til bogen, og jeg blev nok også mest fortryllet af bogens fine cover med ræven på forsiden. Rosie Garland har også skrevet den mystiske og underlige, men dog anerkendte bog The Palace of Curiosities. Denne læste jeg for et par år siden, hvor jeg også købte bogen på baggrund af dens smukke cover, men hvor blev jeg dog skuffet over bogens indhold. Det er en af de mest mærkelige bøger, som jeg nogen side har læst på linje med Marina af Carlos Ruiz Zafón. Så kunne man jo spørge om, hvorfor jeg så overhovedet har købt bogen, og dertil må jeg svare at det er pga. at handlingen i begge Garlands bøger forgår i Victoriatiden, som er den historiske epoke, som jeg holder allermest af. Victorianismen har mange lag i det klasseopdelte samfund, hvor mange af mine yndlingsforfattere har sin oprindelse bl.a. Dickens, Jane Austen og Wilkie Collins.

Skyggernes Dronning af C.J. Redwine
Den sidste af mine anbefalinger til læsning i vinterferien er en mørk fantasyfortælling, som er inspireret af det klassiske eventyr Snehvide. Den unge kronprinsesse Lorelai Diederich er på flugt fra sin onde stedmor, der har slået hendes far ihjel og overtaget kongeriget. MEN Lorelai har en plan, som skal lykkes, hvis hun skal redde sig selv og hendes kongerige. Hun har en hård tid for an sig, da hun skal træne sin styrke og hendes magiske evner for at have forhåbninger om, at slå den unde dronning, men der er ikke det eneste, som Lorelai er oppe i mod, da dronningen af Ravenspire har onde planer i sigte, og ansætter den unge kong Kol fra nabolandet til, at myrde Lorelai. Kol er selv en presset og nyudnævnt konge, da hans bror og far er blevet slået ihjel af en hær af store trolde med magiske evner, så nu kæmper han for at redde sit eget kongerige. Derfor er han nødt til, at tage i mod den onde dronnings tilbud, da han skal bruge magi til at bekæmpe troldene, og magi er det eneste, som han ikke selv besidder. Uhh, jeg glæder mig enormt meget til, at læse denne fantasy roman, som jeg nu alt for længe har kigget meget langt efter, og har haft liggende på mit natbord rigtig længe…. Det er bestemt også en af de romaner, som jeg bare bliver nødt til at læse her i min vinterferie….

Det var så mine fem anbefalinger, og jeg håber at I får lyst til at læse en eller flere af bøgerne. Jeg glæder mig meget til, at ferien for alvor sætter ind, og tempoet sænker sig i mit lille hjem, hvor vi skal hygge indendørs med uldne tæpper og masser af varm kakao. Jeg skal dog ikke kun læse frilæsning, men jeg har også planer om, at læse specialerelaterede bøger, hvor jeg håber på, at få læst Dickens’ Barnaby Rudge og noget teori om Newgate romanerne, samt få skrevet noget mere på specialet, da det halter en smule….. Jeg håber, at de er jer, som har vinterferie får den skønneste en af slagsen, og til det hårdt arbejdende folk, så håber jeg at I alligevel kan få sneget en lille bog eller to ind i den travle hverdag.

Hvilke bøger skal du læse i vinterferien? Har du læst nogle af de bøger, som jeg har skrevet om her? Hvis, hvad syntes du så om dem?

Featured image
Featured image

Hidden Figures – En sand historie af Margot Lee Shetterly

Featured image
Featured image

Hidden Figures af Margot Lee Shetterly. Udgivet af forlaget HarperCollins Nordic 2017 på 364 sider. Læst på dansk – Originalsproget er engelsk med titlen Hidden Figures, og er org. udgivet i 2016. Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

I den historiske biografi Hidden Figures – En Sand historie fortæller Margot Lee Shetterly for første gang om, hvordan sorte kvinder fik en enorm og betydningsfuld rolle inden for flyve- og rumforskningen i Virginia i USA fra 1930’erne og helt op til 1980’erne. Racediskriminationen er overvældende at læse om, og det skærer mig dybt i hjertet at læse om, de frygtelige vilkår som afroamerikanske mennesker måtte indordne sig under og tilpasse sig efter. I biografien optræder der mange afroamerikanske kvinder og mænd, hvis betydning for forskningsområderne ikke har været helt ubetydelige, men primært fremtræder fire kvindelige hovedpersoner gennem hele bogen, hvor jeg som læser følger deres udvikling fra barndom til alderdom. De tre af kvinderne Dorothy Vaughan, Mary Jackson og Katherine Johnson, følger hinanden og får ansættelse ved NACA (der sener bliver til en føderal virksomhed, der får navnet NASA ved den nye sammenlægning) inden for den samme årstal i forskellige afdelinger, men de må alle starter, som sorte computer i afdeling Vest, der kun var for sorte kvinder. Den sidste af de fire hovedpersoner er Christine Darden, der kommer til NASA en generation senere, og arbejder videre på projekter og forskningsprogrammer, som de tre andre afroamerikanske kvinder var med at starte op og videreudvikle.

I 1930’erne var det nærmest utænkeligt, at en sort mand eller kvinde fik arbejde som ingeniør eller på anden måde kom i kontakt med den forskningsbaserede verden, så de dygtige og højt uddannede afroamerikanere måtte søge arbejde, som underviser, på de sorte skoler. Men da anden verdenskrig sætter sin begyndelse sendes alle kampklarer mænd ud i krigen, og der er kun kvinderne tilbage til, at overtage mændenes arbejde for, at holde samfundet kørende. På Langley begyndte de i starten af 1940’erne at rekrutterer hvide og sorte kvinder, som computere fordelt på to separate afdelinger. Her blev Dorothy Vaughan ansat på en krigskontrakt, som strakte sig over seks måneder, og hun havde kun meget få forhåbninger om, at kunne forlænge sin ansættelse, hvilket hun dog fik. I denne periode lejede hun et lille bitte værelse, da Langley lå flere hundrede kilometer fra hendes hjem, så kun måtte undvære sine børn. Mary Jackson fik også arbejde som en af de sorte computere i afdeling vest under Dorothy Vaughan. Hun fik senere ansættelse i vindtunnelen under ingeniøren Kazimierz Czarnecki, som hjalp hende til uddannelsen som ingeniør, men det var dog ikke helt uden kamp. Det kursus, som hun havde mulighed for at følge, var aftenkurser, som blev udbudt af det hvide universitet i Virginia, og afholdt på Hampton High School, der udelukkende optog hvide studerende. Mary Jackson måtte søge gennem byrådet i Hampton, og hun fik bevilling til at følge aftenkurserne. Hun blev hermed NASA’s første sorte kvindelige ingeniør.

En lamslået Mary Jackson undrede sig: Var dette, hvad hun og byens andre sorte børn var blevet nægtet i alle disse år? Dette forsømte, antikverede sted? Hun var gået ud fra, at når de hvide gjorde sig så store anstrengelser for at nægte hende adgang til skolen, så måtte den være et paradis. Men dette? Hvorfor ikke kombinere ressourcerne og bygge en smuk skole for både sorte og hvide studerende? Over hele syden opretholdt kommunerne to parallelle og ineffektive skolesystemer, hvor både de fattigste sorte og hvide trak det korteste strå.

Hidden Figures – En sand historie er en historisk bibliografi, som spænder over flere felter af videnskaber. De tre kvinder, Katherine Johnson, Dorothy Vaughn, Mary Jackson og en generation senere Christine Darden, var med til, at skrive historie inden for fly og rumfart, fordi de udførte avancerede beregninger og udformede indviklede ligninger, som gjorde at det lykkedes USA, at vinde kampen mod Sovjetunionen. USA var noget bag Sovjetunionen, men de sorte kvindelige vest computere på Langley arbejdede hurtigt, og USA lykkedes først med, at sende John Glenn i kredsløb om jorden, og få det første menneske på månen, der var Neil Armstrong. Dette er en vigtig brik i vores historiske tidslinje, som jeg syntes har været glemt alt for længe! Shetterly har været gennem et mangfoldigt materiale for, at få de afroamerikanske kvinders betydning frem, og de mange personer og udviklinger inden for luft og rumfart. Dette bevirker desværre også at biografiens indhold indimellem virker lidt rodet, hvor den røde tråd, de fire kvinder, indimellem er svær at finde. Biografiens sproglige plan kan virke lidt tung, men brydes så fint flere gange med fine beskrivelser, der tenderer til de poetiske, som er med til at lette tyngden af alle de faktiske informationer.

Under læsningen af bogen fylder racediskrimination og adskillelsen mellem den hvide heteronormative og den sorte afroamerikanske verden meget, men dog med et glimt af lys og brudte barrierer, da Dorothy Vaughan, Mary Jackson og Katherine Johnson var med til at bryde igennem de tætte og næsten ugennemtrængelige grænser mellem de to parallelle verdener. Langley var dog et af de steder, hvor raceadskillelsen ophørte tidligere end andre steder, da ledelsen her var mere opmærksom på viden, forskning og det at man hurtigt kom frem til de rigtige og vigtige resultater, der også havde stor betydning på det politiske plan. Så skiltene med toiletter til sorte blev pillet ned, men racediskriminationen forgik dog alligevel bare på det lidt mere skjulte plan. Shetterly er i sin bog meget opmærksom på denne racediskrimination, som fylder rigtig meget i biografien, og bliver et meget stort gennemgående tema. Jeg syntes, at det var enormt fængende og spændende at læse om de fire kvinders kampe og succeser, men racediskriminationen fylder langt mere end blot i fremstillingen af kvindernes livsfortælling, hvilket desværre blev lidt trættende i længden.

Raceadskillelsen var den eneste verden, de nogensinde havde kendt til. Diskrimination var den kraft, som fastholdt dem i Newtown, som indskrev dem i Winchester-skolen, som sendte Chrisines forældre til Knoxville College for at blive uddannede frem for University of Tennessee. Det var en diskrimination, som de efterhånden havde lært at forvente og næsten acceptere.

Hidden Figures – En sand historie er en meget omfangsrig bog, og ind i mellem farede jeg lidt rundt, og kørte lidt træt i de mange historiske fakticiteter af propeller, vinger og farthastigheder, samt de mange beskrivelser af flyvere og rumraketter. Efter endt læsning er jeg dog enormt fascineret og forbløffet over, hvor stor omhu biografien er skrevet med og den enorme mængde research, der lægger bag skrivningen af denne bog! Jeg læser kun sjældent biografier, da de er meget tunge og ofte lidt kedelige, men jeg valgte at læse Shetterlys biografi, da de fire afroamerikanske kvinders livshistorie har en stor betydning i vores historie, og giver en ny vinkel på en verden, der ikke alle steder var delt helt så skelsættende op i det dikotomiske forhold sort og hvidt i 1960-1970’erne. Jeg syntes, at det er vigtigt, at anerkende et så stort og godt arbejde som denne biografiske bog indeholder, men også vigtigheden af den kulturelle betydning og forståelsen for vigtigheden af bogens mange faktiske og betydningsfulde data ‘er, om de afroamerikansk kvinders arbejde og forskningsmæssige betydning i og for verden. Jeg var ligeledes inde og se filmen, der er baseret på bogen, sammen med HarperCollins Nordic, og man kan sagtens læse bogen uden at se filmen. Bogen går langt dybere end det er muligt, at få med i en film, men jeg syntes at FOX Studios får hele essensen af biografien fint med i filmen.

Featured image
Featured image

VIP forpremiere på filmen Hidden Figures

Featured image
Featured image
Featured image

Det var meget tidligt søndag morgen, da jeg satte mig ind i toget på Fredericia Banegård mod København, i det jeg havde været så heldig, at modtage en invitation af Forlaget HarperCollins Nordic til forpremiere på filmen Hidden Figures, der er baseret på bogen Hidden Figures af Margot Lee Shetterly. Alle inviterede havde fået lov til, at tage en ledsager med, og jeg havde inviteret en sød veninde fra mit studie med, som elsker bøger og filmatiseringer af bøger lige så meget, som jeg selv gør. Arrangementet blev afholdt i Dagmar Biograf i København V., hvor der først blev budt på lækker kaffe og croissanter. Da klokken nærmede sig 9.45 var næsten alle på plads i biografen, hvor Alice Krog Scott fra Forlaget HarperCollins Nordic bød velkommen til alle fremmødte, og videregav derefter scenen til blogger og forfatter Julia Lahme, som holdte et fint oplæg om både filmen og bogen bag. Da klokken var ca. 10 blev det røde gardin trukket fra biografskærmen, og filmen begyndte. De næste to timer og syv minutter var jeg nærmest tryllebundet af den store skærm af den fantastiske film.

Hidden Figures er en sand historisk beretning, og handler om tre afroamerikanske kvinder, der arbejdede som menneskelige lommeregnere ved NASA i 1960’ernes USA. De sorte kvinder kæmpede ikke blot en kønskamp i 1960’erne, men også en hård kamp mod racismen, der hærgede landet, hvor alt var delt op i dikotomiske forhold mellem hvid og sort, og hvor grænsen mellem den hvide og sorte verden var nærmest u-gennembrydelig i den heteronormative samfundsorden. De tre kvinder var lynende intelligente, på hver deres eget område inden for det matematiske og teknologiske felt. På trods af, at de måtte kæmpe en meget hård og nærmest nådesløs kamp. De tre kvinder har i dag en meget afgørende rolle i historien. Da de tre kvinder, Katherine Johnson, Dorothy Vaughn og Mary Jackson, var med til, at skrive historie inden for rumfart, fordi de udførte avancerede beregninger, som gjorde at det lykkedes USA at vinde kampen mod Sovjetunionen. USA lykkedes først med, at sende John Glenn i kredsløb om jorden, og med Neil Armstrong, som var det første menneske på månen.

Da filmen sluttede sad jeg tilbage med en følelse af, at filmen ikke måtte slutte. Jeg kunne sagtens bruge mange flere timer på, at følge de tre stærke og modige afroamerikanske kvinder i deres kampe og succeser. De tre kvindelige afroamerikanske hovedroller spilles af Octavia Spencer, Taraji P. Henson og Janelle Monáe. Andre skuespiller, der også spiller større roller i filmen er Kevin Costner, Kirsten Dunst og Jim Parsons. Det er en fantastisk film, hvor jeg flere gange blev rørt over den hårde kamp og nedgørelse som kvinderne måtte gennemgå for, at få den anerkendelse for deres arbejde som de fortjente. De knoklede for deres arbejde, og deres arbejdsuge var langt over den almindelige, hvor også egen læring, kampen og lysten til, at ville det nye for at beholde sit arbejde spiller en stor rolle. Jeg kan meget varmt anbefale, at gå i biografen og se filme, der har premiere i de danske biografer allerede i dag – d. 26.2. I bunden af indlægget har jeg lagt en lille trailer ind, så I kan se en lille forsmag af filmen

Filmen er baseret på bogen med samme navn, og er en historisk biografi. Filmrettighederne til bogen blev solgt allerede før, at bogen var færdig skrevet, og derfor udkommer både bog og film næsten samtidig i Danmark. Bogen Hidden Figures er, som nævnt, skrevet af Margot Lee Shetterly, og fortæller den sande fortælling om fire afroamerikanske kvinder, hvor der i filmen kun er tre. Bogens begyndelse sætter sin start ca. 20 år før filmen, og er en krønike over deres liv, venskaber, familier og ikke mindst om deres arbejde. Bogen er sat til udgivelse d. 1. Februar 2017. Jeg var så heldig, at få et anmeldereksemplar af bogen med mig hjem, som jeg glæder mig rigtig meget til at læse i weekenden! Tak til HarperCollins Nordic for invitationen til en hyggelig formiddag med en god film og for bogen!

Featured image
Featured image

The Night Before Christmas af Nikolai Gogol

Featured image
Featured image

The Night Before Christmas af Nikolai Gogol. Udgivet af Forlaget Penguin, som en del af Penguin Christmas Classics. Bogen er udgivet 2014 (org. udgivet i 1831) , og er på 65 sider. Bogen er læst på engelsk.

The Night Before Christmas af Nikolai Gogol er et eventyr fyldt med store udfordringer, magi, hekse, en lille smule ondskab, kærlighed og mystiske hændelser, som udspiller sig dagen før jul, og i de mørke og stjernefyldte nattetimer inden julemorgen. Djævlen sætter ondskab og drillerier i gang, da han forsøger at fange månen. Dette lykkedes ham da også, hvorefter han spændt ser til og håber på, at den unge smed Vakula fejler med sine romantiske forsøg på, at smigrer den unge og smukke Oksana. Vakula har dog ikke meget held, da Oksana nærmest er som prinsessen i eventyret “Klods-Hans” med sin bemærkning “Duer ikke!” – “væk!”, og besidder en narcissisme, som virker langt værre. Hun er smuk, forfængelig og er i allerhøjeste grad selvbevidst om sin indvirkning på de unge mænd, som det nu også står til med Vakula, der nedslået må forlade den smukke Oksana. Han kommer dog ud af en særlig familie, da hans mor har en ikke særlig tiltrækkende, men alligevel frygtindgydende rolle i den lille landsby Dikanka. Vakulas mor Solokha bliver anset, som byens heks, og det er, da ikke få beskyldninger, hun må tage på sine skuldre, men måske er hekseriet ikke kun opdigtet og sladderen ikke kun startet af onde tunger? Hun nyder nemlig indimellem, at flyver oppe mellem månen og alle de smukke stjerner på mælkevejen, når ingen ser det i nattens mørke.

Solokha får besøg af flere af landsbyens store og betydningsfulde mænd på skift, der vil holde hende med selskab i det dårlige vejr, da de heller ikke kan komme frem til den fest, som de var på vej til. De vil dog helst ikke ses af andre under deres noget utilgivelige besøg hos Solokha, og da havner de alle en efter en i tre sække – dog ubevidste om de andres tilstedeværelse. I en af disse sække er djævlen også havnet, og da Vakula fortvivlet kommer hjem, opdager han de mange sække, som ikke er blevet båret ud. Han er fast overbevist om at, arbejde er den eneste måde, han kan forsøge at klare tankerne på, så han går straks i gang med at bære sækkene ud. Vakula grubler over Oksanas sidste påfund – Hvis han kan skaffe et par af herskerindens, for Zaporogkosakkerne, guldtøfler, så lover hun, at gifte sig med ham. Oksana og hendes forkælede veninder griner helt åbenlyst af Vakula, og jeg kan ikke lade være med, at få medlidenhed med ham. Han er dog klar over det urimelige i ønsket, men han ved også, at han ikke kan lade være med at forsøge, at opfylde Oksanas ønske. Fortvivlet over situationen støder han i bogstaveligste forstand ind i djævlen i arbejdet med de tunge sække, og djævlen kan ikke lade være med at spille et farligt spil. Lykkedes det mon djævlen, at overvinde en kristen til den onde side – eller er det den kristne og trofaste Vakula, der narrer djævlen? Den sande og sødmefyldte kærlighed kommer altid til den, som vender om og ser det usete. Da Vakula ikke kommer i kirke julemorgen indser og fortvivles Oksana over det, som hun måske allerede har mistet.

The streets grew lively. Small windows opened one by one, and old mothers tossed pieces of sausage or pie to the carollers, who tried to catch the treats with their sacks. A group of boys surrounded several girls; elsewhere the girls surrounded one of the boys and made him trip in the snow. The magical night glittered with all its crystals, and the crescent moon shone all the more brightly on the white snow.

The Night Before Christmas et sødt og smuk juleeventyr, der fik min julestemning til, at komme lidt mere frem i december, som ellers led en smule af eksamenspres. Gogol er en fantastisk fortæller, der både inddrager mange fine elementer i dette lille smukke juleeventyr. I The Night Before Christmas skaber han et fint eventyr med et mix af genreformer med brug af satire, eventyr, magi og med en smuk moral i eventyrets sidste sider. Karaktererne er beskrevet meget nøgternt, men alligevel så uddybende og fine, at de vokser frem som hele karakterer under læsningen. Jeg havde særlig medfølelse med Vakula, og ikke meget til overs for den fine prinsesse-agtige Oksana, som dog alligevel endte med at forbløffe mig i eventyrets slutning. I starten af eventyret bringer Gogol mig ind i en hård og kold verden, men dog alligevel magisk og eventyrlig med djævlen, der leger sin leg med at indfange månen og heksen, der flyver over den mørke nattehimmel. Det er først, da det lykkedes Vakula, at snøre djævlen, at mit hjerte stille begynde, at smelte det lag af is, som de frosne gader og det tågede landskab i landsbyen, havde lagt som et tyndt lag.

Jeg har haft denne lille smukke julebog stående siden sidste år, hvor jeg ikke nåde at få læst eventyret, hvilket dog ærgrer mig en del nu, for det er så fint et eventyr med en vigtig moral, der lyder – man skal værdsætte det man har, og tage de chancer man får, da man ikke ved, hvad man har eller hvad man er gået glip af før, at det er for sent. I The Night Before Christmas åbner Gogol for et lille stykke magi, som fortryller mig ind i en verden, der referer til den russiske og ukrainske eventyrstil, som er helt anderledes end andre eventyr, jeg har læst. Dette mix med djævlen og heksen i en lidt grå og trist verden giver eventyret et gotisk og mørkt præg, der er med til, at fremhæve de lykkelige omstændigheder i eventyrets slutning. Sproget i denne lille fortælling er fint, let og meget beskrivende, hvor læservenligheden lettes med korte kapitler.

Everything glittered in the bright moonlight; the air was a transparent silvery mist. One could see everything that was happening in the sky: a wizard racing in his cauldron, stars playing hide-and-seek, a group of ghosts hanging together like a cloud, a devil dancing in the moonlight, a broomstick returning home after transporting a witch…

Jeg har læst flere Gogols tekster, men det er helt klart The Night Before Christmas, som fanger og fortryller mig mest. Jeg har også planer om, at læse romanen Dead Souls, der er et af Gogols mest mesterlige værker, som allerede står på en hylde i mine overfyldte bogreoler og venter på, at blive læst. Gogol var en mester til, at skabe magiske, satiriske og fortryllende litterære universer, som han med så fint et spil bringer sine læsere ind i. Gogol er født og opvokset i Poltava-regionen, der nu tilhører Ukraine. Han skrev alle sine romaner, noveller, essays og eventyr på russisk, og han hyldes, som én af Ruslands store forfattere, men også i Ukraine hyldes han, som en stor forfatter. Jeg er blevet bidt af hans ukrainske/russiske eventyrstil, og det er bestemt ikke sidste gang, at jeg læser et af hans eventyr!
Featured image
Featured image

Dragerne af Julie Kagawa (Sagaen om Talon 1#)

Featured image
Featured image

Dragerne af Julie Kagawa er første bog i Sagaen om Talon. Udgivet af forlaget HarperCollins Nordic 2016 på 416 sider. Læst på dansk – Originalsproget er engelsk med titlen Talon, og udgivet i 2014. Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

Drager er onde. Hvis der var noget, som alle Sankt Georgs soldater fik indprentet i ganske utvetydige vendinger, så var det denne altoverskyggende og ufravigelige kendsgerning. De er dæmoner. Djævelens kryb. Deres mål er at slavebinde hele menneskeheden. Og vi er det sidste bolværk mod uhyrerne.

Dante og Ember Hill er to unge og håbefulde teenage-tvillinger, som får mulighed for, at opleve, sanse og mærke en frihed, som de aldrig har oplevet før i deres seksten årige liv. En HEL sommer fri fra den konstante overvågning, oplæring og de mange strenge regler – tror de. Ember og Dante er bare ikke normale teenager, men de bærer på en frygtindgydende og drabelig hemmelighed. De er ikke rigtige mennesker, men drager, der tillærer sig menneskenes skikke og levemåder for at undgå, at deres slægt bliver nedslagtet af den frygtede Sankt Georgs orden, der hele tiden er lige i hælene på dem. Tvillingerne er en del af Talon, som er en stor, magtfuld og hemmelig organisation, hvor de er små brikker i et større maskineri. De har ikke den mindste smule indflydelse eller viden om, hvilken plads Talon har tiltænkt dem i kampen for overlevelse. De er under oplæring, og nu skal de bevise, at de har studeret den menneskelige verden med alle dens finurligheder og underlige dimser inden, at deres sande og sidste del af oplæringen kan sættes i værk. De flytter ind hos deres nye menneske-vogtere i den lille turistby Crescent Beach i Californien, hvor de skal bevise, at de formår, at falde til og kan begå sig i menneskenes verden, men uroligheder opstår og fjenden nærmer sig, så den sidste del af oplæringen sættes hastigt i værk.

De to unge drager er fra samme kuld, hvilket er en stor sjældenhed i dragernes slægt. Ember og Dante har altid været sammen, og altid gjort tingene sammen, men måske også fordi, at de aldrig har haft andre end hinanden, men livet i Crescent Beach forandrer de to søskendes forhold, og de får hver især gode venner, som de hænger ud sammen med, men de adskilles også ved, at deres individuelle træning sættes i gang til stor ærgrelse for begge, men dog mest for Ember, som også er under en hård og stålkold oplæring. Hun møder den unge og lækre Garret, der sammen med sin kammerat Tristan redder hende, og veninderne Lexi og Kristin, for nogle fulde og påtrængende unge mænd. Ember bliver lun på Garret, men hendes indre drage hvæser og kæmper imod. I samme nu dukker en uventet drage op – en omstrejfer, der lokker Ember på afveje. Hendes indre drage jubler, hver gang hun sniger sig til møderne med omstrejferen Riley, men hun risikerer at forråde ordenen, og ende som hugormebytte for sine mange hemmelige møder med ham. Det Ember ikke ved, er at Garret og Tristan heller ikke er helt normale teenager, men soldater i den orden, som prøver, at udrydde hele deres slægt. Garret og Tristan er sendt til byen på en helt bestemt mission – at finde byttet og udrydde det!

Lussingen kom bag på mig. I alle mine 16 år var jeg aldrig blevet slået før. Jeg havde fået et par dask på hovedet eller en lineal over fingrene i årenes løb, når jeg ikke hørte efter, men jeg var aldrig blevet decideret slået. Derfor var jeg heller ikke forberedt på den voldsomme smerte, der bredte sig på min kind eller den måde, jorden pludselige kom hvirvlede op mod mig, da jeg faldt ned på alle fire.

Dragerne er den første bog ud af en serie, hvor der er planlagt fem bøger fra Kagawas hånd. I bogens fantasy-univers er det dragernes invasion af den menneskelige verden, der er det magiske og mystiske. Jeg bliver bragt ind i dragernes slægtsskab, og Kagawa giver et spændende bud på, hvordan dragerne kan begå sig i en menneskelig forklædning og i den menneskelige verden. Romanens plot er spændende, hvor der hele tiden sker små tvist i Dante og Embers hverdag eller mystiske hændelser, der øger romanens spændingsplot. Bogens struktur er delt op i to, hvor jeg både følger Dante og Ember, men hvor jeg også får et godt indblik i livet som soldat i Sankt Georgs ordenen, hvor Tristan og Garret er unge professionelle soldater, der aldrig har fejlet en mission. Noget af det, som jeg syntes var rigtig godt i romanens struktur var disse skift mellem drager og soldater, og at de steder hvor Ember og Garret så mødes – der hvor de to parallelle handlings degrationer forenes til et plot – ikke blev gengivet igen, hvor jeg som læser ikke skulle læse om den samme begivenhed igen bare fra en anden vinkel. Dette er med til, at øge spændingen i plottet, som gennem alle romanens sider var fremadskridende uden tilbagefald med kedelige gentagelser, hvor Kagawa mester denne skriftlige overgang med stor præcision!

Romanens hovedkarakterer Ember, Dante og Garret er beskrevet så fint både i deres udseende, og måder de forholder sig til begivenhederne på. Under min læsning fik jeg følelsen af, at de som karakterer havde en underliggende og et dybere refleksionsniveau, hvor jeg kunne komme tættere på og mærke dragernes vildskab, men desværre forblev dybden blot overfladisk. Karakterernes refleksivitet kom mest til syne, hver gang at forskellen på dragernes væsen og menneskernes lidt sølle styrke blev beskrevet – hvilket var lidt for ofte. De mange beskrivelser af forskellen mellem mennesker, og drager var så hyppige, at det til sidst blev et irritationsmoment. Som karakter er Dante den fornuftige, den rolige og den kloge, som ikke tager nogle større chancer, men dog dækker over sin søsters udflugter. Ember er den rastløse, den temperamentsfulde og den som har svært ved alle de ubesvarede spørgsmål og hemmeligheder, som Talon besidder, men kun indvier de få i. Romanens sprog er let og flydende, og romanen er delt op i to dele, som begge er inddelte i kapitler med overskrifter, der signerer om det er Embers eller Garrets synsvinkel, som der fortælles fra i det kommende kapitel. Af de to tvillinger er det Embers oprørske væsen, som sætter gang i handlingsplottet, og er den som jeg bedst kunne lide. Dragerne er både en fantasy fortælling, men også et trekants kærlighedsdrama, som udvikler sig til at være meget spændende på trods af, at kærlighedstrekanter figurerer i mange fantasy romaner, og godt kan blive lidt for meget, men dette er ikke tilfældet i Kagawas roman, da slutningen tager et uventet tvist på romanens sidste sider.

Min fantasi løb åbenbart af med mig i dag. Der var ingen mystisk stalker, der holdte øje med mig fra vrimlen. Alt virkede normalt, skønt der var så mange mennesker omkring mig, at det var svært at få øje på noget som helst. I øvrigt kunne vedkommende jo ikke gøre noget her.

Romanen som en hel læseoplevelse er spændende med massere af handling og spændende episoder ikke mindst de steder, hvor Ember forsøger at komme tætter på, at finde ud af noget mere om Talons hemmeligheder og det hemmelige rum, der indeholder et bur, som en drage ikke kan bryde ud af. Er dette bur tiltænkt hende eller Dante? Kagawa skaber rammen og indholdet i et spændende fantasy univers med drager, hvor jeg under læsningen og stadig efter endt læsning ønsker, at vide mere om dragernes mystiske eksistens. Jeg ser frem til, at læse mere om den farlige rejse, som Ember har begivet sig ud på uden sin bror i den næste bog Oprørende, som allerede ligger og venter på at blive læst. Jeg deltog i HarperCollins Nordics rigtige fine forfatterarrangement, der blev afholdt på Odense Centralbibliotek i Oktober, hvor Julie Kagawa blev interviewet, og hvor jeg også fik mine to bøger signeret. Jeg har skrevet et lille skribleri om arrangementet, som I kan læse her.
Featured image

Et tilbageblik på 2016 og nye læseudfordringer for 2017 (#2)

Featured image
Featured image

A new heart for a New Year, always!- By Charles Dickens.

Det gamle år er ved at rinde ud, og et nyt fantastisk år er i vente lige om hjørnet, når alle de store klokker i aften slår 00.00 og det nye år skydes i gang på fineste vis med mange smukke farver og gode fester. Mit bogår har været rigt på eventyr, spændende teorier og ikke mindst mange gode fortællinger fra mange genrer i litteraturens mangfoldige, fantastiske og alvorlige verdener. Jeg har i år læst 81 bøger, der løber op i 18,935 sider. Jeg er godt tilfreds på trods af, at jeg ikke nåede min Goodreads Reading Challenge for år 2016. Jeg har dog læst 13 bøger mere end sidste år, så jeg er da et stykke nærmere målet. Jeg har gennem året haft svært ved at finde de helt fantastiske bøger, som får en til at glemme tid og sted, men der har dog været et par stykker, der står frisk i min erindring, og som jeg ikke glemmer de næste mange år. Nogle af de bedste bøger, som jeg har læst i år er Brødrene Løvehjerte af Astrid Lindgren, Belgravia af Julian Fellowes,Vindens skygge af Charlos Ruiz Zafón, Heksens kald af Mette Sejrbo og ikke at forglemme det fantastiske eventyr om drengen, der ikke ville være voksen – nemlig Peter Pan af J.M. Barrie.

Nåede jeg så de andre læseudfordringer, som jeg satte sidste år ved denne tid? Svaret er ikke helt, men næsten. Jeg satte mig ikke så mange udfordringer for 2016, men et var at læse flere klassikere, og jeg fandt bloggen Prettybooks, der kørte en Classics Reading Challenge. Jeg har dog kun læst én klassiker i forbindelse med denne udfordring, og det er The Great Gatsby af Francis Scott Fitzgerald, men det er ikke fordi, at jeg så ikke har læst klassikere – for det har jeg – faktisk flere end jeg troede. Jeg har læst 27 klassikere, så det er ganske fint, men hvorfor jeg ikke har brugt Classics Reading Challenge ved jeg ikke helt. Et af mine andre mål var at få startet på Emil Zolars forfatterskab, men heller ikke dette nåde jeg i det (lige om lidt) gamle år, men måske når jeg det i det nye. Et af mine mål var ligeledes at læse flere eventyr og mere fantasy, som jeg da også har fuldført, men man kan jo aldrig læse nok af disse to genrer.

Tomorrow, is the first blank page of a 365 page book. Write a good one – By Brad Paisley.

Mine læseudfordringer for de nye år er at læse Charles Dickens forfatterskab, hvor jeg har udvalgt et par bøger, som speciale fokus. Så det kan være at Zolar må vente endnu et år, da jeg rigtig gerne vil læse alle Dickens romaner – og der er ganske mange! Jeg er ikke i tvivl om, at mit speciale kommer til at fylde rigtig rigtig meget, men jeg håber at I bærer over med mig, hvis det bliver lidt for meget her på bloggen. I det nye år sætter jeg endnu engang min læseudfordring på Goodreads til 200 bøger – det er nu blevet lidt af en sjov udfordring – og måske sker det, i det nye år, at jeg langt om længe når op på de 200 bøger – hvem ved…. Jeg vil igen i det nye år fokusere på, at læse endnu flere klassikere, flere eventyr og mere fantasy, men jeg vil også skrive mange flere anmeldelser end jeg har gjort i år. Jeg nåde desværre ikke, at læse flere af Astrid Lindgrens eventyr i år, men det er bestemt noget, som jeg agter at gøre i det nye. Jeg ønsker mig flere af hendes bøger, og måske er jeg heldig, at jeg får nogle af hendes fantastiske eventyr i gave, nu når jeg har fødselsdag lige om lidt. Jeg er spændt på alt, hvad der kommer til at ske i det nye år, hvor jeg også bliver færdig som med mit studie til sommer, og kan derefter, forhåbentlig, kalde mig cand.mag i Litteraturvidenskab, når sommeren er ovre.

I aftens skal jeg fejre det nye år ind sammen med min skønne lille familie. Vi skal spise lækker mad, spille sjove spil, grine og have det rigtig hyggeligt og dejligt. Vi skal kigge udover torvet i byen, hvor der hvert år bliver skudt de flotteste raketter af, der danner smukke farverige mønstrer på den kulsorte nattehimmel. Jeg vil gerne takke alle jer, der læser med, de mange forlag og forfattere, som jeg har samarbejdet med i årets løb. Tusind tak, for et fantastisk bogår, og jeg håber at det nye år bliver ligeså godt om end endnu bedrer end det gamle!! Jeg håber, at I alle får en fantastisk aften, og rigtig godt nytår til jer alle!

Har I fået læst nogle bøger, der var mere end I forventede? Har I sat nogle læseudfordringer for det nye år? I så fald hvilke?

Featured image
Featured image
Featured image

Den dejlige juletid – En festlig male- og tegnebog af Johanna Basford

Featured image
Featured image

Den dejlige juletid – En festlig male- og tegnebog af Johanna Basford. Udgivet af Politikens Forlag år 2016 på 37 sider. Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

Her i de stille og hyggelige juledage bruger jeg tiden på at lade op, og finde roen med den smukke og fine malebog Den dejlige juletid – En festlig male- og tegnebog af Johanna Basford. Malebogens sider er fyldt med masser af gaver, rensdyr, de fineste snefnug, de smukkeste julekugler, julesokker, stjerneskud og mange mange andre smukke julefigurer. Basfords smukke tegninger hjælper mig til, at stresse af og finde ind til fordybelse efter en travl december måned med eksamensopgaver, julegaveindkøb og mange andre små gøremål. Jeg elsker de flotte tegninger med mange muligheder for forskellige farvekombinationer, hvor kreativiteten får lov at udfolde sig på mange måder.

I male- og tegbebogen er de mange fine sider ikke kun udfyldt med smukke tegninger, som skal farvelægges, men også med hver anden side, hvor de sorte streger er byttet ud med grå. Dette gør noget helt bestemt og unikt ved det færdige billede, som jeg ikke har oplevet før med malebøger til voksne. De grå streger er lette at male over med enhver farve, og farvelægningen virker mere fri og vækker kreativiteten på en helt anden måde end ved de billeder, som har den sorte markante streger.

Basfords malebøger for voksne som Den dejlige juletid – En festlig male- og tegnebog og Det forsvundne ocean – En magisk male- og tegnebog er udformet helt specielt, hvor farvelægningen af de mange flotte illustrationer skaber indre ro og har en afstressende effekt. Male- og tegnebogens 37 sider er ikke hurtige lavet – tvært i mod giver illustrationernes mange fine detaljer mange gode og skønne timers fordybelse.

På trods af at Den dejlige juletid – En festlig male og tegnebog har julens tema, så vil jeg alligevel male tit og ofte i malebogen, da jeg slet ikke kan lade være med at gå i gang med at male de smukke billeder. Måske, at jeg kan bruge de færdige billeder, som julepostkort til jul næste år – det vil være både et personlig og unikt julekort fra mig til mine kære. Da det tager mange timer, at farvelægge et af billederne vil jeg forsøge, at male lidt i Den dejlige juletid hverdag for at pleje fordybelsen og stresniveauet, men bestemt også for hyggens skyld både, når jeg sidder selv,  men også når jeg skal hygger med min datter, som også er helt vild med at male og tegne.

Featured image
Featured image
Featured image