Kærlighed for voksne af Anna Ekberg

Featured image
Featured image

Kærlighed for voksne af Anna Ekberg. Udgivet af Politikens Forlag på 382 sider fra maj 2017. Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

I Kærlighed for voksne af Anna Ekberg kastes jeg fra første side ind en i en hvirvelstorm af handlinger, som holder mit læsende blik fanget i timer, hvor jeg næsten ikke kan nænne at lægge bogen fra mig. På første side læser jeg om, hvordan Christian myrder sin kone i skoven på en mørk og regnfuld aften. Herefter trækkes jeg med tilbage i handlingesplottet og hører om optakten til mordet, hvor jeg ikke kan lade være med at tænke på, hvor langt det menneskelige sind kan drives ud. Romanens handlingsplot kører i to spor gennem hele bogen, hvor nutidshandlingen handler, om den pensionerede politiefterforsker Holger, som fortæller sin ene datter Josefine, om en uopklaret mordsag som han aldrig har kunne slippe. I det andet spor, som rækker få år tilbage fortælles også jeg om sagen, hvor jeg således møder Christian og Leonora, som har været gift i mere en tyve år og har fået sønnen Johan. Men pludselig opstår der kaos og krig i ægteskabet, da Christian møder Zenia, og han kastes ind i en stormfuld og hemmelig forelskelse. Leonora opdager lidt tilfældigt Christians affære, da der en nat tikker mange sms’er ind på hans telefon, men hvor han nægter at vise dem til Leonora, og i stedet kaster telefonen ind i væggen, så den splintres. Således sættes handlingen i skub, men Christian benægter dog, at han har fundet en anden. Leonora kan ikke skubbe nattens hændelser til side, og hun beslutter sig for at undersøge sagen nærmere.

Christian ser håbet og fremtiden om et nyt og lykkeligt liv sammen med den noget yngre Zenia, der vækker noget i ham, som han aldrig har oplevet med nogen før, men det er ikke helt så enkelt, da Leonora ikke har i sinde, at opgive hele sit liv og livslange kamp for det, hun holder allermest af – sin familie. Johan har gennem det meste af sin barndommen været alvorligt syg af leukæmi, og Leonora har måtte opgive sin meget lovende karrierer som violinist for at passe ham. Deres familieliv tager en alvorlig drejning, da de danske læger ikke kan gøre mere for Johan, men Leonora nægter at give op, og arrangerer behandlinger i Seattle, hvor han i romanens begyndelse lige er blevet erklæret hundrede procent rask. Det har været en lang og hård rejse for både Leonora og Christian, hvor de har mistet hinanden undervejs. Christian vil videre til sit nye liv med Zenia, men Leonora vil ikke opgive ham, og truer med at melde ham for skattesvig i byggefirmaet firmaet, som ejes af Christian og hans bror Peter. Christian er desperat og er blevet drevet ud i en slags mental sindssyge, hvor det ikke længere er hovedet, men hjertet, som har overtaget kroppen og dens funktioner. Men hvordan kan et had blive så altoverskyggende til en person, som man har levet sammen med og elsket i over tyve år? Hadet og impulsivitet er det, som driver Christian til mordet på Leonora, men alt er slet ikke som det ser ud til, og noget er helt galt, for et par timer efter mordet står Leonora pludselig svedig i køkkenet efter en lang løbetur.

Han har ikke gjort noget forkert. Han har kæmpet, præcis som hun har kæmpet. For Johan, han har risikeret fængsel. Hun var med til at tage beslutningen dengang, de sad på terrassen, sådan husker han det i hvert fald.

Kærlighed for voksne af Anna Ekberg aka Jacob Weinreich og Anders Rønnow Klarlund er anden bog, som forfatterne har udgivet under synonymet Anna Ekberg. Denne roman er en spændingsroman med et twist af thriller, der trækker lange spor ind i ægteskabets glæder og sorger, hvor Ekberg formår at bringe mig helt ind i hjertet af kærligheden med frygtens og jalousiens stikkende torne, som trænger sig langt ind i ensomme og knuste hjerter. Der er ikke noget værre end at føle sig ensom i tosomheden, hvor kærligheden bliver glemt. Christian finder en ny og sprudlende kærlighed i den unge Zenia, og han ønsker at hjælpe Leonora gennem den kommende skilsmisse, så han leder i hendes fortid, men noget ubehagelig dukker op, og det viser sig, at Leonora ikke bare er en kvinde, som man forlader. Sproget i romanen er beskrivende, sansende og hverdagsagtigt, der gør at karaktererne fremstår som levende mennesker med lige så dybe tanker og følelser, som jeg selv.

Karakterplottet er så gennemtænkt og levnende med en psykologisk dybde, som rammer mig der, hvor hjertet sidder. Under min læsning forbløffedes jeg ofte over, hvor rammende og virkelige Christians og Leonoras refleksioner er, der hvor livet rammer og gør ondt. Spændingsromanens handlingsplot er sammensat så fint, at læseren fanges lige så meget af Holgers fortællerstemme overfor Josefine, og virker som et godt litterært virkemiddel til, at fastholde spændingspunkterne gennem romanens sider. Kærlighed for voksne er strukturelt delt op i tre dele med forskellige overskrifter, og indledes med et citat, som vækker min videre læselyst, men som også samtidig så fint beskriver essensen af hver dels handling efter den afsluttede læsning. Christian mener, at han har ret til et nyt liv og en ny kærlighed – at mærke livet igen. Mens Leonora føler sig brugt, uretfærdigt behandlet, udnyttet og efterladt, men hun har ikke i sinde at give op på hele sit liv, kærlighed og familie – koste, hvad det koste vil! Under Christians mange refleksioner om retten til en ny kærlighed og et nyt liv, kan jeg dog ikke helt lade være med at få en anelse feministiske sammentrækninger omkring øjne, og måske bare en lille, lille bitte lyst til at prikke ham i øjnene….. Måske fordi, at jeg er kvinde og kan sætte mig så godt ind i Leonoras smerte. Leonoras videre handlinger i romanen afskrækkes jeg over, og jeg undres over, hvor langt mennesker er villige til at gå for at beskytte eller ved frygten for at miste det, man har kært.

– Mine hænder rystede, Christian, siger Leonora. – Sådan må du også have haft det. Efter at du kørte mig ned, bakkede hen over mit hoved. Christian forsøger, at se hende i øjnene. Hun er blevet vanvittig. Ser vanvittig ud, hendes udtryk, han har aldrig oplevet hende sådan. Det er ham, der har skabt den udgave af hende. Og hende, der har skabt den Christian, der sad i varevognen den nat.

Ekberg formår at skabe et univers, der er så levende og hverdagsagtigt, men samtidig så intimt i kærligheden mellem mand og kone. Når virkeligheden rammer og tosomheden erstattes af ensomheden i ægteskabet, glemmes kommunikation, hvor partneren glemmes – ikke på grund af lysten til kærligheden, men fordi at kærligheden ofte glemmes og forsvinder i takt med hverdagens trummerum, som Kærlighed for voksne er et skræmme eksempel på, men stadige så relevant særligt i vores travle hverdag. I kærlighedens krig gælder alle kneb, hvor tornede roser kan levere dødsstikket på det mest uventede tidspunkt. Leonora er som en smuk rose, der på en og samme tid udstråler en ynde, men også en stolthed og vilje til at stikke den, med de spidse torne, som vil splitte hendes familie ad. I Kærlighed for voksne bringer Ekberg mig så tæt på de orange/røde flammer i kærlighedens bål, hvor jeg skræmmes og rystes over, hvad bålet gemmer på, men også over hvor langt det menneskelige sind kan drives ud i kampen for at beholde det, man holder allermest af.

Featured image
Featured image

Nye bøger købt mellem februar og maj! (Nye bøger 2017 #2)

Featured image
Featured image

The Wheel of Time turns, and Ages come and pass, leaving memories that become legend. Legend fades to myth, and even myth is long forgotten when the Age that gave it birth comes again.
― by Robert Jordan

Det er igen blevet tid til, at jeg fremviser nogle af de (mange – hov) nye bøger, som jeg får fået købt de seneste måneder. Sidst jeg viste nye bøger frem var de 80 Little Black Classics fra Penguin, men det var ikke de eneste bøger, som var med i samme pakke. Jeg havde nemlig også forelsket mig i Vintage Classic Russians Series, der har de fineste covers. Der er seks bøger i serien, og jeg har nu fået de fire af dem hjem på mine noget fyldte boghylder. De fire jeg købte var War and Peace af Leo Tolstoy, Crime and Punishment af Fjodor Dostojevskij, The Master and Margarita af Mikhail Afanasevich Bulgakov og Life and Fate af Vasily Grossman. De alle er store klassikere, som I sikkert allerede kender eller har hørt om. Den sidstnævnte kender jeg dog ikke, men jeg ser frem til, at fordybe mig i Grossmans værk, som handler om familien Shaposhnikovs, der lever i Rusland under Stalins styre. Kender I bogen? Nu mangler jeg kun to bøger, og så er min russiske samling komplet. Bogomslagene er så fine og smukke, men samtidig så skrøbelige. De er så fine i min bogreol, og indeholder så mange timers fortryllende læsning, at jeg næsten bliver helt svimmel bare ved tanken og glæden til, når jeg skal læse dem.

Jeg har også fået købt den smukkeste bog af mit ynglingseventyr – nemlig Peter Pan af J. M. Barrie i den fineste udgave fra Harpercollins Publishers Inc. Jeg elsker eventyret stjernehøjt, og jeg glæder mig så meget til, at jeg igen snart skal genlæse eventyret i denne fantastiske udgave, som har de fineste illustrationer, pop-op-ting, kort og urer. Det bliver så finurligt og hyggeligt, at begive mig ind i eventyret igen med alle de skønne og fineste finurligheder, som denne udgave byder på. En af de bøger, som jeg egentlig har ventet ret længe med at købe er The Story of Alice – Lewis Carroll and the Secret History of Wonderland af Robert Douglas-Fairhurst, men da bogen pludselig blev ret svær at få fat i hardcover udgaven, så skyndte jeg mig, at bestille bogen hjem fra England. Bogen er non-fiktion, og handler om, hvordan Lewis Carroll kom på eventyret, og hvordan det den tekstuelle tager afsæt i Carrolls samtid og kulturelle omvendinger i den viktorianske tid. En lille bekendelser må jeg nok krybe til….. Jeg har endnu ikke fået læst Alice in Wonderland – min frygt for den store stygge spardame er ikke forsvundet siden, at jeg som barn så Disneys filmatisering. Jeg prøver på alle måde, at skubbe mig selv og tage mig sammen til, at læse eventyret – for helt ærligt, hvor slemt kan det være? Men på trods af mine mange køb af forskellige smukke udgaver af eventyret, ja så er jeg ikke nået dertil endnu. Men det kommer måske en dag….

De sidste bøger, som jeg vil nævne i dag er de to første bøger i serien “The Wheel of Time”, der er skrevet under synonymet Robert Jordan. Serien som består af i alt femten bøger, hvor de to første bøger er The Eye of the World og The Great Hunt. De sidste tre bøger i serien er skrevet af Brandon Sanderson ud fra de noter og manuskripter, som Robert Jordan efterlod sig. Det er en serie, som jeg er meget spændt på at læse. Jeg regner med at købe bøgerne i takt med, at jeg får dem læst- og jeg håber på, at få læst dem alle, hvis universet fanger mig – ellers er det måske et lidt for stort projekt at læse videre på. Jeg har jo fået købt en del bøger de sidste par måneder, og der kommer ofte et par stykker til hist og her, men jeg får nok vist dem alle her på et tidspunkt, og så er planen at jeg igen går over til, at lave et månedligt indlæg med nye bøger.

Har I købt nogle nye bøger fornylig? Kender I “The Wheel of time serien”?

Featured image
Featured image

Hvem har vundet Victoria af Daisy Goodwin?……

Featured image
Featured image

Victoria af Daisy Goodwin. Udgivet af Politikens Forlag maj 2017. Romanen er sponsoreret af forlaget.

Følger I også med i dramaserien “Victoria”, der nu køre om søndagen? Det gør jeg, og jeg er helt i en anden verden, så snart at teksterne ruller over tvskærmen er jeg fanget! Jeg glæder mig meget til i morgen for, så kommer tredje afsnit jo. For en lille uge siden startede jeg en Giveaway her på bloggen i samarbejde med Politikens Forlag, hvor det var muligt at vinde bogen bag tv-serien. Og nu er tiden kommet til, at finde den heldige vinder. Der er mange, som har været forbi og deltaget. Hvor er det fedt! Mange tak, for at I har ville være med.

Spørgsmålet om, hvornår Victoria overtog tronen har I alle svaret rigtigt på, så det er super. Men jeg stillede også et lille bispørgsmål om, hvilke historiske romaner, som I syntes bedst om. Det er, der rigtigt mange, som har været søde at skrive lidt om også – mange tak for det. De fleste af dem keder jeg, men der er dog et bøger, som jeg ikke kender, og dem skal jeg selvfølgelig lige have kigget nærmere på. Det er altid så skønt med lidt ny inspiration! Jeg ser bestemt også meget frem til, at læse Victoria meget snart. Romanen har fået rigtige gode anmeldelser, så jeg ser frem til, at forsvinde ind i Goodwins historiske tidslomme.

Nå, men nu kan jeg vel ikke rigtig trække tiden længere….. Vinderen er fundet ved lodtrækning, og er…… Sonja Bech. Stort tillykke til dig! Jeg sender straks en mail afsted til dig. Igen tak til alle jer, som har deltaget, og til Politikens Forlag, som har sponsoreret bogen. Jeg ønsker jer alle den dejligste weekend!

Featured image
Featured image

Bogbloggere frokost med Anna Ekberg og Politikens Forlag

Featured image
Featured image

I fredags drog jeg stille mod Aarhus til bogbloggere frokost, som jeg var blevet inviteret med til af Politikens Forlag i anledningen af udgivelsen d. 2. Maj af spændingsromanen Kærlighed for voksne af Anna Ekberg. Man skulle tro, at der i navnet Anna Ekberg ligger det helt logisk i, at det er en kvindelig forfatter, som har forfattet bogen, men dette er ikke tilfældet, da to herrer har trodset heteronormaliteten, og valgt et kvindeligt synonym. Bag navnet Anna Ekberg gemmer der sig nemlig de to mænd Jacob Weinreich og Anders Rønnow Klarlund. Disse to er måske også lidt bedrer kendt under synonymet A.J. Kazinski med krimiromanerne, hvor den noget spændende kriminalbetjent Hr. Bentzon indtager pladsen som primær karakteren. Vi fik en lækker frokost på Bådcaféen ved Aarhus havn, der er omgivet af den smukkeste natur og fineste natur. Mens vi spiste og snakkede, var det muligt at stille forskellige spørgsmål til de to forfattere.

Der blev stillet et spørgsmål om, hvorfor at Klarlund og Weinreich valgte at udgive endnu to andre romaner under et andet synonym end A.J. Kazinski. Hertil var svaret kort og præcist, at da de sendte manus ind til forlaget, fik de at vide, at de skulle finde på et andet synonym, da Kærlighed for voksne ikke passede ind i Bentzon-universet eller de andre to romaner, En hellig alliance fra 2013 og Forfølgerne fra 2014, men var noget helt andet, end de før havde skrevet. De måtte nu rundt på opdagelse for at finde inspiration til et nye forfatter synonym, og hermed blev Anna Ekberg skabt. Kærlighed for voksne er den første Ekberg roman, som jeg næsten lige har vendt den sidste side i, oh hold da op, hvor var den spændende… Romanen er egentlig den anden bog bag forfatternavnet Anna Ekberg, hvor den første roman er en kærlighedskrimi, og bærer navet Den hemmelige kvinde, som blev udgivet i 2016. Det er helt sikket en bog, som jeg også snart skal have klikket hjem og læst! Mens vi spiste snakke vi blandt andet om, at inspiration til romanen kom fra egne tanker og oplevelser, som de hver især har gået gennem under forliste ægteskaber og forhold, men vi diskuterede også valg af bestemte ord og vendinger, når man skriver en roman. I kærlighed for voksne blev jeg indfanget af romanens plot allerede fra første side, der starter med drabet på hovedpersonens kone, men noget mystisk sker og alting er slet ikke, som det ser ud til at være, da en kærlighedskrig er brudt ud.

De to Ekberg romaner er skrevet ind i mellem skriblerierne på Drømmetyderens død, og den sidste Bentzon-krimi, som kommer til efteråret. Jeg er dog lidt bagud på Bentzon fronten, hvor jeg mangler at læse de to sidste romaner, men jeg må jo snart se, at få dem læst. Den lille bid af handlingen, som Weinreich og Klarlund afslørede, der kommer til at ske i den afsluttede Bentzon-krimi har i hvert fald givet spændingen et skub, så jeg er nødt til, at få det hele med. Under den hyggelige frokost kom, der også et spørgsmål om, hvordan Klarlund og Weinreich kan skrive på den samme roman – om de skiftes til, at skrive et kapitel hver eller hvordan. Det gør de så ikke, men skriver sammen – altså ikke ved siden af hinanden som sådan, men at de sender, det skrevne til hinanden ved arbejdsdagens afslutning, og herefter er det således den andens tur til, at redigere og lave omskrivninger i de forskellige kapitler. Romanernes strukturelle opbygning bærer ikke på nogen måde præg af, at de er to forfattere, om at skrive på samme roman, da de inden skrivningen har klarlagt romanens plot, nærmest ned til de mindste detaljer. Denne grundighed, fortalte Klarlund, kommer fra deres uddannelse som manuskriptforfatter, hvor selv den mindste sten vendes og fornyes for at prøve alle muligheder og ender inden, at en given fortælling bliver fastlagt.

Da frokosten var nydt med hyggelige snakke, sjove anekdoter og skønt samvær var tiden ved, at være omme til at afslutte, men inden satte Klarlund og Weinreich sat godt til rette, og var klar til at signerer bøgerne, og jeg fik da også en lille hilsen i min bog. Som afslutning fik vi taget billeder, som er et fint minde fra en skøn eftermiddag. Det var så hyggeligt igen, at se de mange bogbloggere, som altid er skønne at være sammen med! Tiden var nu inde til, at jeg vendte bilen mod Fredericia, da jeg efterfølgende skulle til bestyrtelsesmøde, hvor jeg snakkede bredt og begejstret om Kærlighed for voksne, og den gode dag. Tak for en dejlig og hyggelig eftermiddag til Politikens Forlag, Weinreich og Klarlund. Mange tak til forlaget for lån af nederste billede. Anmeldelsen af Kærlighed for voksne kommer på bloggen i næste uge, så kig endelig forbi.

Featured image
Featured image
Featured image

Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress af Charles Dickens

Featured image
Featured image

Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress af Charles Dickens. Udgivet af Oxford University Press på 480 sider fra 2008. Romanen er læst på engelsk, og org. udgivet i månedlige installationer i magasinet “Bentley’s Miscellany” fra 1837-39.

En mørk aften falder en ung ugift og gravid kvinde om på gaden i en ukendt engelsk by, og bliver bragt til det nærmeste arbejdshus. Her føder hun en lille dreng inden, hun med et tungt hjerte dør. Den lille dreng får navnet Oliver Twist, og bringes til et hjem for forældreløse børn. Her er han til, at han flyder ni år, hvorefter han bliver hentet tilbage til arbejdshuset, da han nu skal arbejde sammen med de mange andre forældreløse børn fra byen. Den lokale magistrat i landdistriktet beslutter, at indføre mindre kost til børnene og billigere mad bestående i vælling og brød. Da alle børnene efter kort tid er så sultne, laver de en lodtrækning om, hvem der skal stille det forbudte spørgsmål. Det bliver således den lille Oliver, som taber og det er her, at den berømte og ikoniske scene kommer frem med Oliver, som spørg efter mere mad. Dette bliver enden for ham i arbejdshuset, og han kastes i karantæne, hvor i han al uvidenhed, om hans videre skæbne, skal vente på at nogen vil tage ham i lærer. Der går ikke længe før, at kistemageren Mr. Sowerberry dukker op, og antager Oliver. Det er dog lidt af en sørgelig beskæftigelse, men Oliver prøver på bedste vis, at finde sig til rette i sin nye verden, som består af begravelser, mørke og kister. Der opstår dog hurtigt ballade, hvor Oliver får en ordentlig omgang klø af sin nye mester, og han beslutter sig for at stikke af, og begiver sig alene på de mørke landeveje for at finde lykken i det store London.

Da Oliver kommer til London, er han uheldig og havner i en drengebande, der er styret af den skumle og djævelske jødiske mafiaboss Mr. Fagin. Han forsøger, at oplærer Oliver til gadetyverier, men da han skal stå sin prøve på gaden, kan han ikke, og flygter væk fra de andre drenge, som dog giver ham skylden for tyveriet. Snart har Oliver politiet og en masse af mennesker efter sig. Oliver bliver anholdt, men løslades hurtigt, da den gode Mr. Brownlow opgiver anklagerne, og tager Oliver med hjem. Oliver opholder sig her, og har nogle af de lykkeligste dage i sit liv, men lykken varer dog kun kort, da han kort efter bliver kidnappet. Oliver gemmer nemlig på en ukendt hemmelighed om sin oprindelse, der helt tilfældigt opdages af Mr. Brownlow. Men den rige og dominerende mand Mr. Monks ønsker ikke, at hemmeligheden om Olivers familieforhold skal se dagens lys. Han ser kun og arbejder frem mod, at Oliver hurtigt blev dømt til døden ved hængning for tyveri.

The boy was lying, fast asleep, on a rude bed upon the floor; so pale with anxiety, and sadness, and the closeness of his prison, that he looked like death; not death as it shews in shroud and coffin, but in the guise it wears when life has just departed; when a young and gentle spirit has, but an instant, fled to Heaven: and the gross air of the world has not had time to breathe upon the changing dust it hallowed.

Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress er Dickens’ anden roman, som han blev hyret til, at skrive efter sine berømte artikelserier Sketches by “Boz,” Illustrative of Every-day Life and Every-day People fra 1833-36, som blev bragt i forskellige magasiner. Dickens’ første roman var The Pickwick Papers som fik mange læser, og blev meget populær. Som en labyrint indeholder mange gange og hemmelige veje, så indeholder Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress en mangfoldighed af genreformer, som ikke kun er med til at give en nutidslæser en god fortælling, men beriger også sin læser inden for socialrealisme, historie, socialmobilitet, politiske forhold og samfundsstrukturen i starten af den victorianske epoke. Af genreformer i dette klassiske narrativ kan eksempelvis nævnes den melodramatiske, den tragiskkomiske, den sensationelle, den detektionelle og den socialrealistiske genreform. Til sammen giver de en bred viden, men løfter også spændingen i plottet, der til tider kan blive lidt tung på karakterrækken. Strukturelt er romanen delt op i 53 kapitler med fireogtyve illustrationer af George Cruikshank. I konteksten havde illustrationer generelt en meget betydningsfuld rolle, som også gjorde sit til, at sælge magasinerne, hvor illustrationerne underbyggede handlingen, som et særligt bindeled mellem tekst og læser.

Dickens’ mange karakterer i romanen er så rigt beskrevet, og ingen er uden betydning, da de alle kan forbindes til detektionen af Oliver Twists oprindelse, hvis man som læser er opmærksom på, at følge detektionen mellem mennesker, og ikke så meget mellem alle sporene og mordet på Nancy. På trods af de mange karakterer og lange beskrivelser, så elskede jeg den helt særlige måde, som Dickens’ formåede at fremskrive sine karakterer på, men også steder og begivenheder, hvor små og betydningsløse, som de end måtte syntes at være. Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress fik i konteksten næsten mærket som Newgate roman, og som stadig hænger ved i dag. Dette område ligger inden for mit specialeemne i forhold til kriminalitet, detektion og social mobilitet. Newgate romanernes tematikker er landesejsrøvere, den fattige underklasse, forbrydelser, mord, vold, tyveri og ikke mindst hængninger af forbrydere. Her blev de berømte kriminelle portrætteret på en særlig melodramatisk og sensationalistisk måde, hvorpå læserne fik en mørk romantisk empati og forestilling om, hvordan forbrydernes verden antog sig. I Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress er, der flere elementer, som kan kædes sammen med Newgate litteraturens strømninger, men jeg postulerer at disse elementer kan anskues i en anden sammenhæng. Nemlig den læsende befolknings ønske og higen efter spænding, mord og forløsning. Som krimigenren i dag er populær, som aldrig før, og er en af de mest læste genre, således var det også på Dickens tid. Det at læse, om det forbudte, det som var anderledes, det frygtlige, det onde og ikke mindst den umoralske levevis, som Londons underverden levede, var for overklassen lige så spændende og populært, som krimier er for den almene læser i dag.

The girl’s life had been squandered in the streets, and among the most noisome of the stews and dens of London, but there was something of the woman’s original nature left in her still; and when she heard a light step approaching the door opposite to that by which she had entered, and thought of the wide contrast which the small room would in another moment contain, she felt burdened with the sense of her own deep shame: and shrunk as though she could scarcely bear the presence of her with whom she had sought this interview.

Det kan til tider være lidt af en udfordring, at læse Dickens’ tunge romaner, og denne følelse sad jeg, da også med ind i mellem under læsningen af Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress på trods af, at denne kun er halvt så lang, som mange af hans andre romaner. Jeg er en stor fan af Dickens’ romaner, og jeg er godt i gang med at læse mig gemmen hans forfatterskab. I denne klassiske roman blev jeg bragt med ind i en historisk og socialrealistisk tidslomme, hvor alle mine følelser vækkes med både stor empati og kærlighed for den forældreløse Oliver, men også med spænding, myrekryb og forfærdelse ved mordet på den retfærdighedssøgende Nancy. Jeg kan meget varmt anbefale jer, at læse denne anden roman af Dickens, da værket har så meget på hjerte. Dickens var en mester til, at give sine læser en viden om den sociale bevidsthed og sociale kontrol i det nittende århundrede på en spændene og fængende måde.

Featured image
Featured image

Giveaway af den historiske roman Victoria af Daisy Goodwin (Giveaway #5)

Featured image
Featured image

Victoria af Daisy Goodwin. Udgivet af Politikens Forlag 2017 på 393 sider. Eksemplar sponsoreret af Politikens Forlag.

I aften starter Victoria som en ny historisk dramaserier på DR1, der er baseret på romanen, og handler om hvordan den kun 18 årige prinsesse Victoria må indtræde som regent i England, da hendes onkel William IV dør. Victoria blev udgivet i Danmark i mandags, d. 1. Maj, og er nu klar til at indtage det danske publikum. Goodwine er ikke alene forfatteren bag bogen, men hun er også instruktør på dramaserien. I anledningen af, at dramaserien starter i aften, afholder jeg en giveaway på bloggen i samarbejde med Politikens Forlag. Så er du til historiske romaner som eksempelvis Belgravia af Julian Fellowes, så er Victoria et must read.

Victoria er en af de bøger, som jeg ser meget frem til at snart at læse, da den victorianske periode er en af de historiske tider, som interesserer mig allermest ind for den moderne romans opkomst og udvikling i forhold til social bevidsthed, klassesamfund og kriminalitet. Du kan få en lille forsmag på romanen gennem Politikens Forlag, som du finder her.

Du kan nu vinde Victoria ved at svare på, hvilket år prinsesse Victoria overtog tronen i England? Skriv svaret i en kommentar her på bloggen, og kom også gerne med gode forslag til historiske romaner, som har fanget dig mest. Jeg trækker vinderen allerede næste lørdag d. 13. Maj, men husk at skrive jeres mail i feltet, så jeg kan komme i kontakt med vinderen. Jeg ønsker jer alle den dejligste weekend! Tak til Politikens Forlag .

Featured image
Featured image

Sommergræs, vinterorm af Mette Sø

Featured image
Featured image

Sommergræs, vinterorm af Mette Sø. Udgivet af Politikens Forlag 2017 på 215 sider. Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

Når en militærenhed bliver ramt af en vejsidebombe, samler man menneskestykkerne sammen, alt på størrelse med en femkrone skal med hjem. Det bliver Mys opgave at sende stumperne af mig hjem, og når de har brændt mig, ligger kun mine tænder tilbage i asken. Plus Lossen Basses kindtand og Rensdyret Basses små kalvetænder. Jeg er det sidste menneske i verden. Et skridt frem mod lossen. Den bliver stående. Jeg tager et skridt til. Lossen Basse vender om og lunter længere ind i skoven. Halen ser halv ud, og spidsen er sort.

Billi Kruse har på en og samme tid mistet alle netværk og mennesker, som har haft stor betydning i Billis liv. Jeg møder Billi midt i kaos kort efter, han har mistet sin far, hans kæreste er flyttet, og han har mistet sit arbejde på kuvertfabrikken, da hans bedste ven og chef, Mark, valgte at sælge fabrikken til tyskerne uden, at informere ham om det. Billi føler sig holdt udenfor, og han kan slet ikke se Marks eller kærestens grunde til deres valg. Hvor går man hen, når hele verden styrter i grus, og alle mennesker er væk – og kan det overhovedet siges, at man har det dårligt selv, når man har mistet alt, når man lever i det priviligerede vesten? Billi vælger, at opsøge papiret for at se, hvordan det står til med papiret og kuverten ude i verden nu, hvor digitaliseringen strømmer ind, og overtager papirets plads, men Billi har også lovet sin far noget, som han er fast besluttet på at overholde. På Billis lange rejse bringes jeg gennem synæstetiske oplevelser tilbage til Billis barndom, ungdom og til tiden lige op til bruddet med kæresten og farens død.

Billi rejser til Finland, hvor efter et nærtgående møde med en lygtepæl, møder kvinden My, som af medmenneskelighed tager Billi med sig hjem. Hun tager også Bille med til et lille hus i Helsinki for at se papirmøllen og aftaler, hvornår han kan kan komme forbi fabrikken i Lohja. Billis følelser sidder uden på tøjet, da han her gennem sanserne bringes tilbage til lukningen af Karlsens Kuvertfabrik. Her bringes jeg ind gennem synssansen til Billis arbejde og ansvar på fabrikken, og blå stik flammer skyder op af hans indre, da direktøren Pasi begynder at snakke om fireholdsskift, hvor medarbejderne arbejder mindre timer, som øger produktionen betragteligt på fabrikken i Lohja. Billi forlader mødet i raseri, og beslutter sig for at rejse videre. Den næste destination er Grækenland, hvor jeg drager med Billi ud på kulturelle oplevelser på museer, ser på mennesker, ser på marmorets mange anvendelsesmuligheder i statuetteformer, og kuvertfabrikken her. Herefter rejser jeg med til Rumænien, hvor Billi opsøger sin fars veninde, Petro, for at fortælle hende den triste besked om farens død. Det er med hendes hjælp, at Billi langt om længe også får besøgt kuvertfabrikken her også, hvor en af Karlsens maskiner står. På Billis rejse i Rumænien bringes jeg også ind i en historisk tidslomme, hvor jeg lærer om diktatoren Nicolae Ceausescu og hans kones tragiske skæbner. Efter at Billi har opfyldt sin fars sidste ønske, og har besøgt kuverten og papiret ude i verden, er Billi nu fri til, at skabe sig et nyt liv, men fortiden vil altid være en del af fremtiden, og er en del af den vi er.

Alt, hvad jeg elskede, er væk. Jeg er gået op i limnin­gen, alt indholdet i kuverten er faldet ud. Og der er intet, jeg kan gøre ved det. Jeg kan ikke genåbne et erhverv, jeg kan ikke genoplive en død, jeg kan ikke genforelske et menneske. Hver morgen vågner jeg og tænker, at i dag bliver bedre, men i dag er et trafikuheld. Igen. Jeg har in­gen reference eller erfaringsgrundlag for at kunne hånd­tere denne situation. Men jeg bliver ved med at tænke, at jeg ikke er det første menneske, der står i mine sko, og siger til mig selv, at jeg skal tage mig sammen, at jeg er ikke noget særligt. Og jeg vil gerne vide, hvordan andre mennesker er kommet videre.

Sommergræs, vinterorm af Mette Sø er en fantastisk, gennemtænkt og velformulerede roman, der har rørt noget i mit indre. Gennem synæstetiske beskrivelser lærer jeg Billi at kende, og jeg kommer helt ind i hans indre, hvor jeg kan genkende mange tanker og følelser, som jeg tror, at mange af os selv føler og mærker gennem livet, men bare ikke deler med nogen. Strukturelt er romanen delt op i tre dele med titler, hvor første del handler om Billis liv efter, at han har mistet alt, og rejser til Finland. Del to handler om Billis mange fantastiske oplevelser i Grækenland, og tredje og sidste del handler om rejsen i Rumænien. Sprogligt er romanen letlæselig, men hvor ord, sætninger og linjer ofte er så rammende og emotionelle, at de trækker dybe spor og linjer til mit indre. Jeg forsvinder gennem synæstesien ind og ud af temporale tidslommer, hvor jeg ofte drager med Billi tilbage til barndommen, hvor han levede alene med sin far. Hunden Basse, katten Basse, rensdyret Basse og lossen Basse er alle en del af Billi, og når han befinder i en faresituation, eller hvor følelserne bliver for svære at tackle, bruger han de forskellige Basse-former til at håndtere smerten eller angsten.

Hvordan kan man være en væren i verden, hvis hele verden er styrtet i grus? Og hvordan får man skabt en ny verden, hvor man kan se sig selv være en væren, og kan man overhovedet være en væren i en verden uden at tage fortiden med sig? Dette er et af de største temaer i denne tankevækkende roman, hvor eftertænksomheden sætter ind i forhold til identitet, kultur og familie. Som i À la recherche du temps perdu (Remembrance of Things Past) af Marcel Proust bringes fortælleren tilbage til fortiden gennem smagssansen, da han spiser den berømte madeleinekagen, og således som ved Proust bringes jeg også under læsningen af Sommergræs, vinterorm ind i Billis kaosfyldte verden, hvor også her alle sanserne bringes i spil og trækker dybe spor til fortiden og den tidlige nutid. Det er gennem Billis verden, at jeg mærker, føler, lugter og høre om andre landes kulturer og historie. Søs roman er af genren realisme med et tempofyldt plot, hvor jeg under læsningen ivrigt vendte siderne for, at opleve nye verdener og nye kulturer. Romanens slutning er på en og samme tid finurlig, symbolsk og overført fra papir til virkelighed, og jeg måtte læse de sidste sider et par gange inden, at budskabet endeligt gik op for mig. En rørende og fantastisk roman med en åben slutning.

Der er mange verdener i verden, der er forsvun­det, lige meget hvor gode tider det var. Nogle har noget, nogle andre vil have, og på et tidspunkt er de stærke eller mange nok til at tage det. Eller de gode tider sover i timen og opdager ikke, at virkeligheden er blevet digitaliseret og globaliseret og fundamentalt forandret. Alle de verdener, jeg har levet i, er allerede væk, og i hver af de verdener var jeg et andet menneske. Jeg er stadig mig, men jeg er ikke længere det menneske, jeg var i går. Jeg ved noget andet og mere nu.

I Sommergræs, vinterorm skaber Sø et rum og en tid til eftertænksomhed i jagten på, at følge Billi, og hans rejser i detektion af papiret og kuvertens tilstand ude i verden, men også i jagten på hans videre vej frem i livet. Dette rum trækker også mange spor ind i vores virkelighed, som er fortravlet og forhastet med mange gøremål og planer. Hele spørgsmålet om hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvordan vi kommer videre i svære situationer, er der ikke megen tid til, men det er omend vigtige temaer, som gælder for os alle gennem alle tider. Den genskabende bevidsthed sætter ind, hvor jeg som læser, gennem romanens få sider, tæt følger Billis psykologiske og kulturelle dannelse på vej mod at skabe en ny identitet. Med Sommergræs, vinterorm har Sø ramt noget inden i mig, som jeg har svært ved at beskrive, men jeg ved, at roman altid vil være en del af mig, og at bogen vil følge mig gennem livet de næste mange år!

Featured image
Featured image