Mine boglige julegaver!

Featured image
Featured image

The more I wonder, the more I love.
― By Alice Walker.

Januar er snart omme, og februar banker hastig på, så det er vist ved at være tid til, at jeg viser de bøger, som jeg var så heldig, at få til jul. Jeg havde ønsket mig op til flere bøger, men jeg troede slet ikke på, at jeg fik nogle af dem, da min familie og veninder ellers syntes,at jeg har bøger nok… Men bøger kan jeg jo aldrig helt få nok af såå…Jeg blev både overrasket og glad, da jeg opdagede, at der lå firkantede pakker til mig under vores smukke juletræ. Jeg fik nogle af de bøger, som jeg ønskede mig allermest, og som jeg bare aldrig selv har fået købt. Jeg fik hele fem bøger, som er:

🎄 Mumutroldene – De tre næste romaner af Tove Jansson fra forlaget Carlsen.
🎄 The Color Purple af Alice Walker fra forlaget Orion Publishing Co.
🎄 Drømmetyderens død af A.J. Kazinski fra Politikens Forlag
🎄 Mary Poppins – 80th Anniversary Collection af P.L. Travers fra forlaget Houghton Mifflin Harcourt.
🎄 Mordet i Orientekspressen af Agatha Christie fra forlaget Lindhardt og Ringhof.

The Color Purple er en hård og rammende fortælling om vold og incest, som den fjortenårige Celie må gennemleve på frygtlig vis. Celie skriver breve til Gud for at prøve, at få hjælp og til at forstå verden. Walkers roman har vundet Pulitzer Prize for Fiction og The National Book Award for Fiction, som er to store priser. Bogen er ligeledes filmatiseret med Whoopi Goldberg i hovedrollen. Det er længe siden, jeg har læst romanen, så handlingen er meget langt væk, men det er en af de romaner, som jeg satser meget på, at få genlæst i år. Jeg fik også Drømmetyderens død, der var den sidste Bentzon-krimi, som jeg manglede i min samling. Det er ikke så længe siden, at jeg læste Miraklernes nat, der er det sidste bind i krimiserien, men da jeg er lidt bagud på Bentzon fronten, så må jeg snart få låst de sidste to bøger, som jeg mangler i serien. Jeg glæder mig til, at tage med ind i drømmetydningens univers, som jeg ikke kender ret meget til, men jeg er helt sikker på, at det bliver en spændende rejse med A.J. Kazinski.

Den smukke bog med det røde omslag med gylden skrift er en bog, som jeg længe har ønsket mig. Mary Poppins er en ikonisk karakter, som jeg altid har elsket og er blevet fortryllet af fra, da jeg var helt lille. Jeg har altid elsket filmen med Mary Poppins, som jeg genser hvert år til jul, hvis jeg kan komme afsted med det. Så, da jeg opdagede, at man kunne købe bøgerne samlet i en 80. års jubilæums udgave, så kom samlingen straks på min liste. Jeg glæder mig meget til, at flyve afsted med den magiske barnepige ud på gammelkendte eventyr. Mordet i Orientekspressen har næsten lige gået i biografen i en genfilmatisering, og i denne forbindelse udgav forlaget Lindhardt og Ringhof romanen med filmcoverversion, som er noget så flot og emmer af spænding. Jeg har vidst læst Mordet i Orientekspressen engang, men jeg er dog ikke helt sikker, så det må tiden vise, når jeg får læst romanen. Mumutroldene – De tre næste romaner lå også under træet til mig. Jeg glæder mig så meget til, at tage på endnu flere eventyrer med Mumitroldene! Tove Janssons univers er helt unik, og jeg kan næsten ikke vente med, at tage med Mumi, Mumrikken og Snif ud på nye eventyr.

Det var en kort beskrivelse af de bøger, som jeg fik i julegave. Bøgerne har allerede fundet deres faste pladser i mine reoler, og venter nu bare på at blive læst – forhåbentlig snart, men “So many books, so little time….”. Jeg købte også en del bøger i december, som du kan se og læse lidt om i næste uge. Fik du nogle boglige julegaver?

Featured image
Featured image

Advertisements

Et juleeventyr af Charles Dickens

Featured image
Featured image

Et juleeventyr af Charles Dickens fra forlaget Rosinante på 141 sider trygt i 2017. ⭐️⭐️⭐️⭐️ – 4/5 stjerner. Romanen er læst på dansk, org. sproget er engelsk. Romanen er første gang udgivet i London som special udgave af Champan & Hall i 1843.

I den klassiske julefortælling Et juleeventyr af Charles Dickens møder jeg den grumme, gamle og nærige Ebenezer Scrooge, der er børsmægler i Londons travle og mørke gader. Her sidder han sammen med sin fattige og forfrosne skriver Bob Cratchit, som arbejder ved den kolde kamin og med et lille lys på borderet, som han prøver at holde varmen ved. To mænd kommer ind i Scrooges forretning, da de er ved at indsamle velgørenhedspenge til, at give de fattigste en lidt glædeligere jul, men det er ikke hos Scrooge, at de finder megen hjælp og må forlade butikken tomhændet. Selv, da skriveren vil møde lidt senere første juledag kommenterer Scrooge på dette, og vil trække ham i løn eller så skal han arbejde det mere for at indhente det forsømte. Scrooges nevø kommer ind indprentningen for at ønske ham en glædelig jul og inviterer ham til julemiddag, og her får jeg helt ondt i mit hjerte over Scrooges grove kommentar herpå. For ham er julen alene Humbug – og han er af den oprindelige mening, at julen kun er til for at lokke penge ud af hårdtarbejdende mennesker.

Snart kommer Scrooges dog på andre tanker, da han får et meget mystisk besøg af sin afdøde kompagnon Marley, der viser sig for ham som genfærd natten før julemorgen. Marley forsøger, at få Scrooge til at indse, den måde han lever på er forkert, at kun tjener til et ulykkeligt efterliv, hvis han ikke ændre kurs. Dette lykkedes dog ikke for Marley, og hans sidste mulighed for at redde Scrooge for den samme skæbne og smerte han selv må gennemgå, sender Marley ham tre ånder, som skal overbevise Scrooge om, at sadle om på livets vej. Ved det første besøg tager jeg med Scrooges på skræmmende rejser tilbage i tiden med fortidens juleånd, hvor han ufrivilligt besøger seks situationer fra sin barndom, ungdom og i sit tidlige voksenstadie. Her ser han en lille skræmt dreng, som må blive alene tilbage på drengeskolen, da han ikke kan komme med hjem til jul, men jeg læser også med, da han er færdig på skolen og får lov til at komme hjem. Scrooge får plads i en marskandiser forretning, hvor de holder de hyggeligste juleballer med skøn julestemning, glæde og grin. Da Scrooge endelig ligger i sin seng igen, har han ikke meget lyst til, at tage med nutidens juleånd, da denne kommer, men han begiver sig alligevel af sted. Sammen med nutidens juleånd får han et indblik i, hvordan hans verden ser ud omkring ham. De besøger endda familien Cratchit, hvor lille Tim er meget syg. Den lille familie er SÅ overstrømmende taknemlig for det overdådige måltid, som de skal spise denne juleaften, men maden er da langt fra særlig overdådig. Ved de besøg, Scrooge er med på sammen med nutidens juleånd, er det som skræmmer ham mest situationen med lille Tim, men også den måde, at han høre de forskellige mennesker udtale sig om ham på, og hvordan de ser på ham som menneske. Da fremtidens ånd kommer for at hente ham, har Scrooge allerede undergået en forvandling, men det sidste slag er, da han sammen med fremtidens juleånd ser lille Tims og sin egen gravsten. Da Scrooge vågner næste morgen er det heldigvis stadig juledag, hvor han kan nå at råde bod på sine fejltagelser, og man kan sandt sige, at Scrooge er en forvandlet mand!

Marleys ansigt. Det lå ikke i dyb skygge som de andre ting i gården, men havde et dystert skær omring sig, som en fordærvet hummer i en mørk kælder. Det var ikke vredt eller truende, men så på Scrooge som Marley plejede at se på ham: Med spøgelsesagtige briller skubbet op i den spøgelsesagtige pande.

Et juleevetyr er en af Dickens mest solgte romaner i samtiden, men er det også i dag. Det er en af de få af Dickens romaner, som særligt de danske forlag, men også engelske forlag bliver ved at genudgive med få års mellemrum både til børn og voksne. Jeg har læst Et juleeventyr flere gange, men denne læsning var lidt speciel og særlig hyggelig, da jeg læste fortællingen op for min datter, og det var bare en noget så hyggelig og en lækker måde at afslutte en travl dag på. Dickens har skrevet tre andre julefortællinger, der var dog ingen af dem, som nåede op på højde med den store reception af Et Juleeventyr. Sproget i udgaven, som vi læste, fra forlaget Rosinante var desværre ikke oversat til nydansk på trods af at bogen er genoptrykt i 2017. Der var en del svære ord, som besværliggjorde læsning en smule, da jeg måtte oversætte undervejs i læsningen, men det fungerede ganske fint, og min datter fulgte mere med i handlingen end jeg havde kunne håbe på. Denne udgave er en meget lille sød bog, og kapitlerne var korte, så bogen var hurtigt læst på trods af det gamle danske sprog.

Karaktererne i Dickens julefortælling er så rammende og godt beskrevet, at der ikke overlades det mindste til læserens fantasi, hverken i forhold til, hvordan de levende eller døde ser ud og opfører sig, og ej heller i forhold til Scoorges nærighed, der rammende hård og afspejles tydeligt i hans ydre. Han er iskold, hård og utilnærmelig. Han tror, at alle er ude på at stjæle fra ham, og han giver ikke det mindste fra sig. Scrooges egen levemåde er ej heller overdådig eller fråsende – tvært i mod, så sparer han alle steder, hvor han kan. Da Scrooge drager med nutiden og fremtidens juleånd med til familien Cratchit, blev jeg under læsning mismodig og mit hjerte blødte for den lille familie, som har det meget hårdt økonomisk, men trods det, er det lille hjem altid fyldt med kærlighed og glæde. Tematikkerne i dette lille fine juleeventyr er kærlighed, omsorg, gavmildhed og juleglæden, som kan projekteres over til hverdagsglæde, som man deler med andre gennem gavmildhed, venlighed og smil. Et juleeventyr har en ret rammende moral, som lyder at det aldrig er for sent, at begynde at hjælpe og holde af andre. Dickens skrev denne roman i håbet om at booste sin karrierer, og bogen udkom i en helt særlig juleudgave. Et juleeventyr blev da også hurtigt en bestsellerroman i tiden, men Dickens tjente ikke nær så meget på bogen, som han havde håbet, da han måtte bekæmpe de mange piratkopier, som lyn hurtigt indfandt sig på markedet. Copyright lovgivningen var endnu ikke en realitet i 1843, og alt fra de populære forfattere blev kopieret i store mængder og solgt til uhyrer lave priser. Copyright var noget af det Dickens kæmpede allermest for at få indført, men det blev en lang og sej kamp, som han desværre tabte. Copyright Act blev kom først til i 1891.

Jeg vil ære julen i mit hjerte og prøve at holde den hellig hele året. Jeg vil leve i fortiden, nutiden og fremtiden. Alle tre ånder skal leve i mig. Jeg vil ikke lukke mit hjerte for det, de har lært mig.

Jeg tror på at alle børn, unge og voksne kender til Et juleeventyr på den ene eller anden måde. Der er lavet så mange forskellige variationer fra bog til film og fra bog til tv-serier. Min datter kendte også på forhånd selve handlingen og plotstrukturen i overordnede træk fra forskellige tegnefilm og tv-serier, men vi blev begge meget forbløffet over, hvor meget at historien kan laves om og afkortet i de forskellige tv-versioner uden, at moralen går tabt. Så jeg tror på, at næsten alle kender til Et juleeventyr, men at forfatteren bag ofte forsvinder – desværre. Jeg brugte en del tid på, at overbevise min datter om, at forfatteren bag er Dickens, og gav mange eksempler på forskellige film/tv-versioner inden, at hun godtog mine ord. Egentlig en lidt sjov diskussion, men dog meget vigtig i mine øjne. Et juleeventyr bærer på en vigtig moral, som ikke må glemmes og derfor jeg har da også planer om, at genlæse eventyret fremadrettet op til jul, og så håber jeg selvfølgelig på, at min datter vil læse med.

Featured image

Opsamling på søde og hyggelige december!

Featured image
Featured image

Indlægget her indeholder to anmeldereksemplar fra henholdsvis Politikens Forlag og Forlaget Arabesk

Sneen falder stille uden for mine vinduer, mens jeg sidder under varme dyner og skriver om mine oplevelser og læste bøger fra december måned, og om lidt skal jeg have skrevet videre på mit speciale. Det er så hyggeligt, at sidde og kigge ud på det mange smukke snefnug, der hvirvler rundt forbi mine vinduer! Det bringer mig næsten tilbage til julestemningen og chokoladespisningen fra december. Min december måned var fyldt med hygge og lækkert samvær med skønne mennesker. Jeg fik styr på alle kalendergaver og julegaver i sådan nogenlunde god tid, så jeg var heldigvis ikke så julestresset. Tæt på, hvor vi bor ligger der en skøjtebane, som vi også fik besøgt en hel del gange, og vi gik skønne ture på Fredericia vold, så lidt frisk luft blev det da også til. Vi afholdte julebingo i min datters klasse, var med til juletræsfest i gymnastikforeningen og storhyggede med sprøde småkager til hyggelige julefilm. Jeg fik da også spiste uanede mængder af slik og chokolade – fordi, at jeg slet ikke kunne lade være. Det er vel kun jul en gang om året – ik…

I skønne december fik jeg læst seks bøger, som var to bøger mere end i november, så det er rigtig fint. Jeg fik ikke læst, så mange bøger af dem på min julelæseliste, men jeg fortsætter med de resterende bøger her i det nye år. I december fik jeg læst følgende bøger:

❄️Charles Dickens and the Street Children of London af Andrea Warren

❄️Den rullende kanon af Ib Michael og Thomas Boberg (anmeldereksemplar)

❄️At se lyset af Jay Asher (anmeldereksemplar)

❄️Et juleeventyr af Charles Dickens

❄️ David Copperfield af Charles Dickens

❄️The Reindeer Girl af Holly Webb

Månedens korteste:
Jeg fik igen i år læst Et juleeventyr af Charles Dickens, som kun er på små 144 sider. I år læste jeg juleeventyret højt for min datter, og det fik vi mange gode snakke ud af. Et juleeventyr er en ret vigtig bog, hvor gavmildhed og juleglæde selvfølgelig sættes øverst, men bestemt også det at tænke på andre end sig selv på alle tider af året er vigtig. Jeg nød genlæsningen og min datter syntes, at det var så hyggeligt. Hun kender dog godt til selve handlingen for, der er lavet utallige genfortolkninger af Dickens roman både i de mange tv-serier, som hun følger med i, men også de utallige filmversioner, som eksempelvis “Barbie i et juleeventyr”. Så jeg er sikker på, at mange børn og unge kender til selve handlingen og moralen i Dickens eventyr, men jeg er ikke helt så sikker på, at de rent faktisk kender til hele eventyret eller hvem, der er den oprindelige forfatter til de uendelige mange tilpassede versioner. Anmeldelsen kommer op på bloggen her en af de nærmeste dage.

Månedens bedste bog:
Den bedste bog, som jeg læste i december måned var At se lyset, som er en fin og sød roman, der har et særligt vigtigt budskab i ikke at dømme en bog på dens omslag, som man siger. Her mener jeg selvfølgelig, at man ikke bør dømme andre, når man ikke kender deres sande historier, da det kan ødelægge mere end godt er. Det var dog særligt Sierra måde, at leve og tilpasse sig i to lande på og hele kontrasten der i mellem, som jeg var særligt fascineret af. Du kan læse min anmeldelser af Jay Ashers roman her.

Månedens længste bog:
I december fik jeg læst endnu en Dickens roman, som jeg langt om længe fik taget mig sammen til, at få læst færdig – nemlig David Copperfield af Charles Dickens, som er på 768 sider. Da jeg jo startede på bogen i september, var handlingen noget langt væk, og jeg måtte derfor starte forfra på romanen for at få det hele med. Og sikke en fantastisk roman! Hvor er jeg dog glad for, at jeg fik den læst! David Copperfield er en semibiografisk roman om Dickens’ liv, hvor mange elementer fra Dickens egne oplevelser og kampe med verden indgår. Eksempelvis oplevelserne og de mange frygtindgydende indtryk, som Dickens fik på sværtefabrikken er også det, som den unge David må gennemgå efter, at han mister sin mor og sendes ud for at tjene til føden selv af den frygtelige Mr. Murdstone . Dacid Ciooerfield er en murstensroman med mange beskrivelser af steder, personer og tragiske oplevelser, som ind i mellem kan virke noget overvældende og langtrukne, men en fantastisk roman er det! Jeg regner med, at jeg får skrevet en anmeldelse af bogen inden længe, så I kan læse med om mine oplevelser under læsningen.

Månedens mindst spændende bog:
I denne kategori har jeg valgt Charles Dickens and the Street Children of London af Andrea Warren. Ikke fordi, at det er en dårlig non-fiktion bog om Charles Dickens og gadebørn i London på Dickens tid. Tvært i mod tyede alt på, at det var en meget informativ og gennemarbejdet bog, som havde mange gode aspekter med, men i slutningen af bogen laver Warren et twist og får vendt gadebørnstematikken fra 1800 tallets vilkår for de fattige gadebørn i London til i dag, hvor mange børn sulter rundt i verden. Hun henviser endda til steder, hvor man kan donner penge til fattige børn. Hele teorien om, at støtte fattige og særligt børn er som sådan en fin og nobel tanke, men at sætte det sammen med gadebørn på Dickens tid er helt ude af kontekst! Der er så mange elementer der spiller ind her, som eksempelvis samfundsstruktur, lande, kulturer, udviklingstadtier histore mm, så jeg syntes, at det var helt malplaceret og rigtigt ærgerligt at afrunde en ellers så fin informativ bog med et propaganda fremstød. Jeg blev i hvert fald noget aflang i ansigtet efter end læsning – desværre.

Min december læsning bød på mange fine historier og lyriske indtryk, som var med til at gøre min december endnu hyggeligere! Jeg kom op på 1.910 læste sider, og det er jeg jo ganske tilfreds med. Jeg fik også min anmelderpolitik og stjerneangivelser op på bloggen, så nu er det endelig på plads. Jeg kunne dog ikke helt få det, som jeg gerne ville, men tænker at det er ganske fint for nu. Kolde januar er snart slut og februar banker hastigt på med alle de skønne oplevelser, som jeg er sikker på venter om det næste hjørne. Jeg håber, at I alle havde en god og magisk december! Fik du læst nogle gode bøger i december?

Featured image

Lyden af en hånd der klapper af Richard Flanagan

Featured image
Featured image

Lyden af en hånd der klapper af Richard Flanagan fra Politikens Forlag på 347 sider. ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – 5/5 stjerner. Romanen er læst på dansk, org. sproget er engelsk med titlen The Sound of One Hand Clapping udgivet i 1997. Anmeldereksemplaret er venligst tilsendt fra forlaget

Sonja er kun tre år, da hun ser sin mor gå ud af deres hoveddør og forsvinde for aldrig at komme tilbage til den lille gæst-arbejdslejer i Butlers Gorge, som den lille familie ellers rejste til med sjæle som ruiner med håbet om en ny verden med mange nye muligheder for, at få et godt liv efter anden verdenskrigs ophør og Stalins styre. 35 år efter sin mors forsvinden er Sonja bosat i Australien med et godt fast arbejde, men noget mystisk og uforklarligt trækker i usynlige tråde, og jeg rejser med hende på en lille ferie tilbage til Tasmanien for at besøge sin alkoholiserede far gæstearbejderen Bojan. I flashbacks indvies jeg i Sonjas barndom, som på alle måder kan siges at have været barsk, hård og hjerteskærende. Kort efter sin mors forsvinden bliver det besluttet af to engelske ingeniør-kvinder, som arbejder meget for velgørenhed, at Sonja skal bo hos dem. Det eneste Sonja ønsker er at være sammen med sin far, men han kan ikke tage sig af hende, da hun endnu er for lille til at klare og se efter sig selv, mens han er på arbejde. Således oplever Sonja endnu et familieskift inden, at hun endelig får love til blive hos sin far, der forsøger at skabe et hjem for dem begge. Men alle ønsker går desværre ikke i opfyldelse, og det der skulle være lykken vendes hurtigt til et levende helvede.

Sonja og Bojan flytter flere gange i løbet af Sonjas barndom til andre små arbejdslejre og byer, hvor han kan få arbejde, der altid indebærer mange hårde arbejdstimer i et forsøg på at tæmme den vilde natur ved vandkraftværkerne og bygningen af dæmninger mm. Sonja lære at holde hus på den hårde måde, hvor intet må være den mindste smule snavset og alt gøres til perfektion. Når hun har fri fra skole, går hun hen for at vente på at hendes far bliver færdig på arbejde, hvorefter de så køre hen til det lokale værtshus, hvor Sonja således venter i den tomme og kolde bil i flere timer på, at hendes far endelig kommer for, så de kan køre hjem. Oftere og oftere bliver smerten af altings tyngde for meget for Bojan i stedet mellem at være og ikke at være, smerten fra fortiden og frygten for, at blive indhentet af fortiden og tabet af sin kone. Bojans mange voldelige overgreb knuser noget inden i Sonja, og da hun er seksten år bliver det hele for meget, og hun rejser ind til Australien for at skabe sig et bedre liv, og må herefter klare sig selv. Med sig får hun den fineste spilledåse af sin far, som han selv har lavet, og den kan noget magisk, men fortæller en tragisk historie, som minder så meget om Sonjas eget liv. I spilledåsen er den fineste ballerina, der danser rundt til Laras Tema fra filmen Doctor Zhivago, og det store spørgsmål er her – hvor fører kærligheden os hen?

Der var ikke andet end hende selv tilbage, tænkte hun. Og ham. Men hver for sig var de ikke andet end et hjem der var blevet til en lade, en nedpløjet plantage der var blevet en tom indhegning. Lugten af et træ uden blomst. Synet af Jeans vindue uden kniplinger. Lyden af én hånd der klapper.

Lyden af en hånd der klapper er blot Flanagans anden roman, og er udgivet tilbage i 1997. Flanagan har også skrevet den historiske roman Den smalle vej til det dybe nord, som du kan læse min anmeldelse af her. Lyden af en hånd der klapper er noget af det smukkeste, tragiske og fineste, jeg nogensinde har læst!! Romanens handling er en tragisk fortælling om en lille familie, der migrerer fra Stalins hårde styrer i Slovenien for, at opnå frihed til et bedre liv, men intet går som håbet, og sorgen fra fortiden og sorgen over det at miste, overskygger alt. Flanagan bringer mig ind i en anden tid i en anden verdenskrog på den fineste og smukkeste måde, men dog stadig forvirrende og tempofyldt med mange temporale skift, hvor jeg er ved at forsvinde ind mellem linjerne i romanen romanens sider. Flanagans skrivestil er på smukkeste vis så synæstetisk, at jeg ser, føler, høre og lugter dybt i den transparente tidsgrænse mellem fortiden og nutiden med både Sonja og Bojan. Flere steder i romanen ramte mig på en sådan måde, at tårerne trillede ned af mine kinder under læsningen og et stykke af mit hjerte blev knust sammen med skårene fra Sonjas porcelæns te-sæt, som hun knuser kort efter at hendes mor forsvinder. Under Sonjas besøg til stedet for hendes barndomsminder, finder hun de knuste glasskår fra det 19 år gamle lege te-sæt, og prøver uden held at samle dem igen. Skårene forbliver knuste og u-samlet i mange små stykker, der reflekteres i Sonjas indre. Lyden af en hånd der klapper er strukturelt delt i 86 kapitler på de 347 sider. I romanens kapitler sprænges tiden ligeledes i tusind stykker, og jeg kastes frem og tilbage fra 1954 til 1991, hvor jeg rejser med Sonja tilbage til hendes tidligste minder, og jeg får et indblik i en grufuld verden, som hun har måtte udholde og være en del af, men også det kolde og det følelseskolde liv hun lever nu.

Karaktererne i Lyden af en hånd der klapper har en så slående psykologisk dybde, at intet overlades til fantasien. Hver en sansning, tanke og bekymring ytres til det yderste, og jeg kan knap rumme alle følelserne under min læsning, hvor jeg flere gange måtte holde en pause. Lyden af en hånd der klapper er en bog, som jeg ville ønske, at jeg kunne forlænge hunderede gange, da det er en vigtig historie ikke kun set i et historisk perspektiv, men særligt også i vores verden i dag. Romanens genre er en historisk og migrations roman, da tematikkerne i Flanagans roman danner den fineste ramme om livet som migrant på den hårdeste måde. Flanagan bruger intertekstualitet i inddragelsens af melodien “Somewhere My Love” fra Laras Tema fra filmatiseringen af Doctor Zhivaho i Sonjas spilledåse, som er den sidste gave hun får af sin far inden, at hun rejser til Australien for at skabe et nyt og bedre liv. Sangens melodi indgiver håbet om et bedre liv, og at når de engang mødes igen vil alt blive anderledes. Meningen med denne specielle gave fra Bonjan med lige netop denne særlige melodi, der fortæller mere end hunderede ord fra ham til sin datter. Han formår ikke selv, at udtrykke sig med ord, da han er fanget ind i følelsesmæssigt sproggitteret mellem de to kulturer. Tematikkerne i romanen er migration, sorg, kærlighed eller nærmere mangel på samme, stedsløs- og hjemløshed. Romanen emmer af en sådan stedsløs- og hjemløshed, hvor Sonja og Bonjan, men også alle emigranter, havner i en transnational grænsekløft, hvor de ikke kan tage hjem, men ej heller kan finde hjemme eller blive accepteret som medborgere i det nye land, og netop derfor må de bare overleve på bedste vis. Bonjans løsning, og alle andre gæstearbejderes, er at flygte væk fra verden, hvor alkohold, misbrug og brutalitet bliver deres eskapisme for at fortrænge fortidens grimme skygger i kampen for at overleve.

Sonja forblev klar i blikket og så uberørt til, hvordan hendes varme blod løb fra håndleddet ned på den kolde og fugtige vindueskarm. Hun følte sig svag. Hun følte sig træt. Hun følte intet. Hun kunne ikke rigtig se noget… Sonja vidste godt at han lå i sin seng og sov, men hvor var han? Hvor var han, det kunne hun ikke sige. Hun kunne ikke tale. Hun kunne ikke fortælle Mrs. Heaney noget der ikke gav mening: at de begge to ventede på at vinden en sidste gang skullet tage til. Senere blev Bojan vækket af en ambulancesirene. Der så standsede. Han vendte sig om på den anden side og faldt i søvn igen. Og i stilheden før stormen kom så den pulserende og svirrende og stadig stærkere monitorlyd af et hjerteslag der maste sig hårdt gennem mørket.

Lige fra første side i Flanagans roman blev jeg taget med storm, og jeg kan endnu ikke lade være med, at tænke over, hvordan transnationale kløfter og store gab mellem kulturer har en altafgørende rolle i, hvordan og hvor de mennesker havner i deres videre færd i verden. Som Sonja og Bonjan så tydeligt mærker, så afstedkommer hjemløs- og stedsløsheden en uhyggelig identitetsløshed, som slår dybe revner. Lyden af en hånd der klapper fortæller om en historisk tid under Stalins regime, men Flanagans tematikker kan også trækkes op til vore egen tid! Mange – alt for mange – mennesker havner i dag stadig i en transnational grænsekløft, hvor de ikke kan komme fri, da de skal finde en ny identitet, som nu passer ind mellem to kulturer. I virkeligheden peger sporene tilbage til, hvordan vi generelt som lande, rundt i verden, modtager migranter, og hvordan vi som mennesker modtager andre, der er andreledes end os selv. Flanagan sætter mange elementer i spil om det at være anderledes, men Lyden af en hånd der klapper er i høj grad også en tragisk fortælling, som rammer hårdt. Jeg håber, at der snart kommer flere bøger fra Flanagans hånd eller at flere af hans bøger bliver oversat til dansk, da han kan noget helt særligt i måden, han bruger sproget på i en æstetisk form, der rammer mig som læser så præcist i solar pleksus.

Featured image
Featured image

Et tilbageblik på 2017 og nye læseudfordringer for 2018 (#3)

Featured image
Featured image

Hope
Smiles from the threshold of the year to come,
Whispering ‘it will be happier’…”
― Alfred Tennyson

I dag er det årets allersidste dag, og i aften når de mange klokker slår 00.00 rundt i lille Danmark, men da også andre steder i verden, træder vi ind i et nye og forhåbentligt bedre år, så nu er det tid til at gøre op med året, som er gået. Der er sket så mange skønne og fantastiske ting i 2017 i forbindelse med bloggen, hvor jeg har fået skønne oplevelser, mødt fantastiske mennesker og fået nye bekendtskaber. Dette ville slet ikke være muligt uden alle jer, som læser med og følger mig på Facebook, Instagram, Twitter og de andre sociale medier – så en stort tak til jer! Og ikke mindst et stort tak til de forlag og forfattere, som på tålmodigvis sender anmeldereksemplar og andre fantastiske oplevelser min vej. I forbindelse med mit lille verdenshjørne her på bloggen, har jeg været til en del bogbloggere arrangementer, som eksempelvis i biografen for at se den fantastiske film Hidden Figures med forlaget HarperCollins Nordic, til frokost i Aarhus med Anna Ekberg og Politikens Forlag og til Bogform. Så år 2017 har budt på mange fantastiske og skønne oplevelser. I årets løb valgte jeg også løbende, at lave små ændringer, hvor jeg har tilføjet et par menupunkter i min blogmenu, og så er jeg, ikke at forglemme, begyndt at give de bøger jeg læser stjerner på bloggen, og det tror jeg bliver rigtig godt.

På det personlige plan, har 2017 været et af mine hårdeste år! Jeg kunne været blevet færdig med mit kandidatspeciale i sommers, men jeg blev sygemeldt, da min verden væltede og blev for meget med de mange mails og besøg i Statsamtet, advokater, sygehuse og skole. Min datters klasse har det rigtig svært, og det indbefatter mange dage, hvor hun bliver dårlig og skal hjem, og på trods af min optimisme og håbet for, at det nok skal blive bedre i klassen, så halter troen gevaldigt! Jeg sidder også som en del af forældrerådet, hvor vi har fire-fem arrangementer i løbet af et skoleår for at styrke klassesammenholdet og forholdet mellem forældrene, men ind i mellem virker alt arbejdet en smule omsonst, da udskiftningen i klassen er så stor, at jeg knap kan følge med. MEN håbet er der! Lige nu skriver jeg speciale eller det er ikke blevet til så meget – grundet ovenstående, og selv min gymnastik, som jeg ellers elsker så meget har halt meget på det sidste i overskud, men også i lyst. Jeg vil så uendelig gerne kunne præstere det bedste af det bedste i mit speciale og alle andre steder, men måske at mine forventninger til mig selv er for store?, MEN jeg vil forsøge og arbejde hårdt på, at få afleveret det speciale, og gjort alle de andre ting, jeg skal, da det ikke ligner mig ikke at få tingene gjort. SÅ i 2018 er mit personlige mål, at finde lysten, optimismen og overskuddet frem, og måske at jeg finder en, der kan sparke mig i rumpen, når jeg bliver for sløv – måske.

Min læsning har da også haltet en hel del, da roen ikke har været der til den store fordybelse, så det er kun blevet til 49 læste bøger i min Goodreads Challenge, der ellers var på 200 læste bøger. Jeg har alle år sigtet mod de 200 og været meget large med, om jeg kunne nå dette mål eller ej, men det er jeg så ikke helt længere. Jeg har derfor sat nye mål i min læseudfordring for 2018, som blot kommer til, at lyde på 100 læste bøger, og måske at chancen er der for, at jeg så når de 100 læste bøger er langt større. På trods af, at jeg kun har fået læst de 49 bøger, så kommer sideantallet op på 15,826 læste sider, hvilket jo ikke er så ringe end da. Af andre boglige udfordringer, så påtænker jeg ikke det helt store, men jeg har da planer om, at få læst en del flere bøger på min Rory Gilmore Reading Challenge, deltage i flere boglige tags-lege, at få læst flere klassikere, og selvfølgelig få skrevet flere anmeldelser og temaindlæg her på bloggen. I aften skal jeg hygge med min lille familie, spise lækkert mad og skåle nytåret ind og måske skrive lidt på specialet, mens jeg nyder synet af de mange smukke farver på himmelen hen over torvet og indre by i Fredericia fra det fineste fyrværkeri. Jeg ønsker jer alle en magisk nytårsaften, og pas godt på jer selv derude! Tusind tak for det gamle år, og vi ses i det nye 2018!

Har du opsat nye læsemål for 2018 eller andre nytårsforsæt?

Featured image
Featured image

At se lyset af Jay Asher

Featured image
Featured image

At se lyset af Jay Asher er udgivet af Politikens Forlag i 2017, og er på 279 sider. ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – 5/5 stjerner. Romanens org. sprog er engelsk, org. titel er What light og org. udgivelses år er 2007. Bogen er læst på dansk. Anmeldereksemplaret er venligst modtaget af Forlaget.

Dagen før thanksgiving d. 21 november læser jeg med, når Sierra tager en rørende og sød afsked med sine to allerbedste veninder Rachel og Elisabeth, da Sierra og hendes familie den næste dag rejser fra deres hjem i Oregon mod en lille by i Californien, hvor de i gennem to genetrationer har solgt juletræer til indbyggerne i byerne omkring. Sierras familie har en enorm juletræsplantage, hvor de hele året går og passer de smukkeste juletræer, som i starten af november fragtes den lange vej fra Oregon til Californien af Onkel Bruces helikopter. Sierra har levet sådan næsten hele sit liv, men det er alligevel ikke let, at tage væk fra veninderne særligt i juletiden. Hun har dog også fået sig en bedste veninde, Heather, som hun glæder sig meget til at se i Californien. Denne december bliver dog meget anderledes en alle de andre år, da Sierra har fået opsnappet bidder af en samtale mellem hendes forældre, hvori hun overhører, at dette nok bliver den sidste december, hvor familien sælger juletræer i Californien, da juletræssalget ikke længere er så stort og giver underskud. I resten af november og næsten hele december bor familien i en lille campingvogn på pladsen med juletræer, og de også har et lille cirkustelt, hvor de sælger træerne og mange andre juleting. Hele stemningen på pladsen emmer af jul, familie og gode timer, og jeg kan slet ikke lade være med, at komme i julestemning under læsningen – særligt når Sierra laver sin specielle peppermintmocha med julestok, som jeg siden da har lavet en hel del gange, og det smager fantastisk.

Da Sierra endelig møder Heather til thanksgiving-familiemiddagen, som de altid holder sammen, drager de to piger ud i mørket op på de små bakke-bjergskråninger, hvor Sierra planter et lille grantræ, da der så er lidt af hende tilbage, når de rejser hjem til Oregon d. 25 december. Dette træ er det sjette og måske sidste træ, som Sierra planter ved siden af de fem andre grantræer, som har vokset sig store og flotte. Heather har særlige planer denne december, da hun gerne vil have Sierra med på en dobbeltdate sammen med hende og hendes kæreste, da han er så kedelig. Men Sierra er ikke særlig begejstret for Heathers entusiastiske idéer, da hun jo ikke skal være i Californien ret længe, men som måske også bliver den sidste december, og langdistanceforhold holder så sjældent. MEN så møder hun den lækreste fyr, Caleb, der har det sødeste smilehul. Da Sierra fortæller Heather om mødet med Caleb, er hun ikke på nogen måde begejstret, da der går så mange frygtelige rygter om ham i den lille by. Han skulle have stukket sin lillesøster ned med en kniv, men er det kun rygter eller er det sandt? Familien er gået i opløsning siden, og lille søsteren nu bor ved faren. Sierra lader ham tvivlen komme til gode, og hun prøver at trænge igennem en jernmur af den smerte, som omgiver Caleb på trods af de mange indvendinger fra både Heather, Rachel og Elisabeth. Måske er alle rygterne ikke helt usande, men tabet og de evige konsekvenser, som aldrig syntes at stoppe, tynger Caleb selv og efter flere år, så mærker han endnu, de hårde vilkår fra alle i byen, som syntes at have en mening om ham og hvordan han er, men det fair?

Han spænder kæben, og jeg kan se, at han har grædt over det adskillige gange. Jeg tænker over det, han har fortalt mig. Hvor svært det må have været for hans mor, for hans søster – og for ham. Jeg ved, det burde skræmme mig, men det gør det af en eller anden grund ikke, for jeg tror ikke, han har villet såre nogen.

At se lyset er Jay Ashers tredje roman, hvor hans første roman er Døde piger lyver ikke (Thirteen Reasons Why), udkom i 2007, og er siden blevet en bestsellerroman i 2017, som i den grad er blevet hypet særligt, da forfatteren solgte rettighederne til at omdanne romanen til en tv-serie, som vises på Netflix i øjeblikket. Der er mange grunde til, at jeg ikke har tænkt mig, at se eller læse Døde piger lyver ikke, og en af dem er, at jeg ikke mener, at unge mennesker behøver, at begå selvmord for at fremkomme med vigtige tematikker i litteraturen. Jeg ved, at serien er enormt populær, og det er fint, men det bliver bogen og ej serien ikke hos mig. Jeg er derimod virkelig glad for, at jeg fik læst At se lyset, da denne roman kan noget helt særligt både ved juletid, men roman kan bestemt også læses på alle andre tidspunkter i løbet af året. Ashers skrivestil er så fin og følsom uden, at det bliver for meget, og rammer mig flere gange lige i hjertet. Hele balancen mellem Sierras to verdener, som ligger langt fra hinanden, men er skildret så fint med savn og glæde i hver del. Den strukturelle opdeling i At se lyset er i 24 forholdsvis korte kapitler, hvor den sproglige stil er letlæselig, sjov, og ungdommelig, men også med et alvorligt twist, når handlingen drejes til de hårde tematikker, som At se lyset også byder på. Eksempelvis Calebs fortid med de ulykkelige minder om, da hans forældre blev skilt, og hvor han tilsidst fik nok af sin lillesøsters evige hysterianfald og strenge beskyldninger om, at det altsammen var hans skyld.

Karaktererne i Ashers roman er så fint beskrevet, hvor Sierra er romanens primære karakter. Hun har en psykologisk dybde og eftertænksomhed, der gør at jeg under læsningen kan leve mig ind i hendes verden på en magisk måde. Hvor ville jeg gerne bare én dag sælge juletræer sammen med hende og hygge sammen med familierne, som køber de fineste juletræer. Calebs karakter rammer mig derimod dybere end som så, og han gemmer på så mange gode ting, der dog alligevel mindsker godhedens betydningen i forhold til hans fortid. Han bruger alle sine drikkepenge, som han får på arbejdet, til at købe juletræer til dem, som ikke selv har råd til et. Mit hjerte varmes ved den glæde, han bringer og muliggøre for de børn, og jeg kan efter endt læsning ikke lade være med, at tænke over, hvis alle havde lidt mindre travlt med, hvad naboen foretager sig, og i stedet ville kigge ind ad, så ville verden blive en lille smule lettere og ikke mindst rare at være i – altså sådan generelt for, det er jo en tematik, som i høj grad er virkelig i vores prosaiske hverdag. Romanens genre er young adult med en sammenblanding af ungdomsromance og socialrealisme. Man kan lidt nøgternt skære kærlighedsdramaet i romanen ned til den samme gamle historie, der er med i stort set næsten alle YA romaner, og det er om to drenge, der kæmper for samme pige, men i At se lyset har det ene ben i trekanten nærmest ikke nogen funktion, og netop derfor flyttes vægten af vigtigheden i det amputerede kærlighedsdrama til Calebs fortid, der truer med at stoppe muligheden for kærlighed endnu før, at det er en mulighed mellem Sierra og Caleb.

Jeg tænker på Heathers advarsel, på, at Rachel og Elisabeth gloede fuldstændigt vantro på mig, da jeg fortalte det. Alle reagerer så hurtigt. Alle havde de en mening om det, selvom ingen havde hørt det fra Caleb.

Romanens titel At se lyset har flere symbolske konnotative betydninger, som at se lyset i lykken her og nu – denne måske sidste december, hvor Sierra er i Californien, men også det, at se lyset i at hjælpe andre i nød, og at se et lys i sær, når fortidens dunkle skygge overlister og truer med at lukke små huller af lykke og håb for kærligheden. Under læsningen af At se lyset var jeg godt underholdt, og jeg nød at læse om sne, jul og kærlighed, som fremkaldte en lille magisk julestemning i mit hjerte. Der er dog en lille bitte ting ved romanen, og det er at plottet ind i mellem kunne blive lige langtrukken nok i handlingstempoet, men det er ikke noget i sammenligning med, hvor vigtig en tematik, som jeg syntes at bogen gemmer på. Ikke mindst det, at tilgive ved juletid, og at det netop er julen, som er kærlighedens, hjerternes og familiens fest selv i de hårdeste tider. Julen kan både være skræmmende og magisk, men jeg tror på, at juleånden gemmer på noget ganske særligt, og selv om at ånden og juleglæden har været ret langt væk fra mig i år, så syntes jeg at genfinde lidt af min tabte juleglæde under min læsning af At se lyset, og det var virkelig tiltrængt. Jeg kan varmt anbefale Ashers roman til både unge og gamle, da vigtigheden af at tænke på og gøre noget for andre mennesker er fantastisk, men også det, at man ikke bør udtale sig om andre med mindre, at man kender sagernes rette sammenhæng, som klart er romanens moralske budskab.

Featured image
Featured image
Featured image

Vinderne er fundet – tillykke! Blev det dig?

Featured image
Featured image

Bøgerne i giveawayen er venligst sponsoreret af Politikens Forlag

I morgen er det jo allerede juleaften, og jeg glæder mig så meget til at hygge sammen med hele familien, som jeg ellers sjældent ser. MEN, det er jo også i dag, at jeg skal finde de tre vindere af bøgerne i bloggens fødselsdags giveaway – nemlig bøgerne At se lyset, Miraklernes nat og Kærlighed for voksne – alle fantastiske bøger! Sent i går aftes startede jeg på at læse At se lyset og hold nu op, hvor er det en god roman. Så fin, sød og sjov, men dog stadig alvorlig med stærke ungdomstematikker! Måske, at jeg læser den færdig allerede i aften, hvis jeg ikke kan stoppe… Da de sidste julegaveindkøb kom lidt bag på mig, så nåede jeg ikke at få taget nogle nye billeder inden, at mørket faldt på og for ikke at vente til i morgen, så har jeg genbrugt et par billeder, men det går nok også denne ene gang.

Tusind, tusind tak til alle jer, som har deltaget i giveawayen og til alle jer som læser med! Mange tak for alle de søde og skønne tillykke- og julehilsner I har skrevet til mig – de varmer hver og én. Uden jer ville det ikke være så hyggeligt og skønt, at skrive og arbejde med bloggen. Det har være rigtig hyggeligt at få et lille indblik i jeres yndlings snacks – og her i julen kan man slet ikke få snacks nok – vel? Jeg kan i hvert fald ikke…. Nå, men jeg har trukket tre vindere, som jeg har fundet ved hjælp af Find en vinder. Vinderne er Sidsel Iben, Mie Højfeldt Kristensen og Michala. Stort tillykke til jer med denne lille ekstra julegave!! Jeg sender straks en mail afsted til jer.

Jeg håber at, I alle får den skønneste lillejuleaften, en fantastisk juleaften med dem I har kær og ikke mindst nogle skønne fridage. Jeg vender tilbage i den nye uge med en anmeldelse og måske et lille skribleri om mine julegave – hvis jeg altså får bøger i nogle af de magiske pakker under juletræet. Min familie har i flere år egentlig ikke ville give mig bøger i gave, da jeg læser dem alt for hurtigt – syntes de…. Men jeg har en lille forudanelse om, at det måske har ændret sig i år – jeg håber i hvert fald. Tak til jer alle igen, og en stort tak til Politikens Forlag!

Featured image