Caraval (Caraval #1) af Stephanie Garber

Featured image
Featured image

Caraval af Stephanie Garber er udgivet af Forlaget Turbine i 2017, og er på 413 sider. (org.titel er Caraval, org. sproget er engelsk og org. udgivelses år er 2017). Bogen er oversat til dansk af Anne Krogh Hørning. Anmeldereksemplaret er venligst tilsendt af Forlaget Turbine

En krop, der ikke rørte på sig, et hjerte, der ikke slog, øjne, der ikke så… Husk, det er kun et spil…

Den nu unge Scarlett har siden barnsben skrevet mange breve til den legendariske Mester Mr. Legend for, at få ham til at komme til Øen Trisda, så hende og hendes søster kan få en mulighed for, at se og opleve det magiske spil Caraval, og glemme den hårde verden som de levet i, for en stund, men hun venter forgæves, da intet svar kommer tilbage. De to søstre, Scarlett og Donatella Dragna, har levet et liv styret af frygtens lænker siden, at deres mor på mystisk vis forsvandt sporløst, da de var helt små. Med et ændrede livet så for de to piger, og deres far gik fra at være kærlig og omsorgsfuld til, at forvandlede sig til et monster. Kort før at Scarlett skal giftes med en ukendt greve vendes deres verden på hovedet, da hun pludselig modtager en glitrende og fortryllende invitation til spillet fra Mr. Legend. Spillet Caraval spilles nu kun på en magiske ø efter en dramatisk episode i et tidligere spil. Scarlett er nu i oprør, da ægteskabet med den ukendte greve er hendes og søsterens eneste udvej, som kan lede dem fra deres tyranniske far til et liv i tryghed. Scarlett tvivler, og opgiver gerne sine barndomsdrømme om det magiske spil for, at beskytte sin søster, og tage hende med væk fra øen, men Donatella er ikke enig. Donatella har lagt en snedig plan, hvor hun får hjælp af den unge matros Julian, og de bedøver Scarlett og sejler afsted mod den magiske ø, men under rejsen til Caraval bliver de to søstre skilt ad.

Scarlett og Julian ankommer til den magiske Ø, og finder ud af at spillet er langt større og endnu mere magisk, men også langt farligere og blodigere end som så. Deltagerne er nøje udvalgte af Mr. Legend, og kun dem som har en særlig billet kommer ind. Scarlett er Mr. Legends æresgæst, men er blevet inviteret sammen med sin kommende forlovede, og da han ikke er med, så må Julian nu indtage denne rolle, da de er bange for, at det ikke kan få lov til at være en del af spillet. De får den første ledetråd på værelset, og dermed et skridt nærmere for at løse gåden og vinde præmien, men det eneste Scarlett ønsker sig er, at finde sin søster. Dog er alt er ikke som det ser ud til, da Scarlett opdager, at det ikke kun er hende, som leder efter søsteren, da Donatella er årets mysterium. “Find Mr. Legend og du finder pigen” lyder gåden. Efter at Julian og Scarlett har været død, i bogstavelig forstand, i et døgn, får Scarlett nu ekstra travlt med at finde sin søster, især da hun opdager, at hendes far og ukendte forlovede pludselig er ankommet for at tage dem med sig hjem. Den ellers hårdfine grænse mellem fantasi og virkelighed bliver under spiller transcendent og næsten opløst, hvor jeg følger i Scarletts mange pinsler og mørke magiske oplevelser gennem bogens flotte og magiske sider.

Frygten skar igennem Scarlett i toner af kviksølv. Hendes hørelse var næsten lige så sløret som hendes syn, men hun var ret sikker på, hun kunne høre på pigen, at det nærmest var det, hun håbede på. Noget surt og muggent og brændt boblede op gennem Scarletts hals – smagen af død.

Caraval af Stephanie Garber er en af de mest magiske og spændende bøger, som jeg længe har læst. Romanen indeholder mystiske gåder, mord, magiske karruseller og ikke mindst kærlighed og opofrelse for den, man elsker allermest i verden. Caraval hører som genre under fantasy, men er også en Young Adult roman med et tvist af kærlighed. Romans mysterier og mange labyrintiske gange bragte mig under læsningen ind i en magisk verden, hvor jeg lod mig flyde med af et funklende og smukt sprog, der på én og samme tid var så rammende og billedeligt, at romanens handling for mig blev endnu skarpere, uhyggeligere og endnu mere fantastisk. Romanens strukturelle opdeling er på i alt 42 kapitler plus en epilog, der er inddelt i 8 dele, som er illustreret på smukkeste vis. Caraval har utallige illusoriske elementer og magiske spind, som et spindelvæv med mange snore, hvor jeg ofte, som Scarlett, kom til at undres over grænsen mellem hvad der var virkelighed, og hvad der var fantasi, og hvad som var en del af spillet. Noget af det mest magiske ved Caraval-spillet er, at det er en hel magisk verden med mange verdener i sig med slotte, grotter, tårne og skjulte stier under den magiske by, der bliver præsenteret som et enormt teater med balkoner, hvor deltagerne herfra drager ud på teaterets uendelige mange scener, der nettop er denne Caraval-verden.

I Caravel-verden er dag byttet om til nat, og spillet kan kun spilles om natten, hvilket implicit syntes at være med til at få alle deltagernes mørke og egoistiske sider frem på nær hos Scarlett, som vil gøre alt i verden for at redde sin søster. Temporaliteten i Caraval er flygtig og flydende, hvor intet helt står stille på noget tidspunkt. Karaktererne er så levende og har så mange psykologiske dybder, at jeg næsten overvældes af at føle og lurer deres interaktioner og handlinger. Man kan sige, at det er begge søstre, der er romanens hovedkarakterer, men jeg vil sige, at det alene er Scarlett, der er bogens primære hovedkarakter, da hun i plottet er den mest aktive, hvor den mystiske Julian også indtager en del af pladsen. Han er klart den mest betagende og mystiske karakter, da han slet ikke, er den han giver sig ud for at være, som mange andre deltagere i spillet. Bogens mange sproglige og billedelige elementer gør, at jeg får en helt unik synæstetisk rejse gennem hele romanen, hvor jeg særligt følte, mærkede, lugtede og så med Scarlett under spillets mange facetter. Tematikkerne i Caraval er mange som eksempelvis kærlighed, opofrelse, illusionen mellem fantasi og virkelighed, og ikke mindst, hvad et spil kan gøre ved os mennesker.

Vandet begyndte nu at bruse bag hende. Hun vidste ikke, om det betød, at der var andre vej. Hun hadede at skulle gå fra Julians lig – han fortjente så meget mere end at blive efterladt i en grotte – men hvis hun skulle redde ham, blev hun nødt til at afslutte det her og finde Tella, så hun kunne vinde ønsket.

I Caraval bragte Stephanie Garber mig ind i en magisk verden med overdådige og smukke kjoler, mystiske gåder, mord og spænding lige til sidste side, og endda længere end det! Selv, da jeg troede at handlingen var slut, blev jeg selv fanget i illusionen, og bragt med videre til en åben slutning, der lover mig nye magiske gåder, fantastiske oplevelser i Caravel-verdenen og nye eventyrer med Scarlett, Julian og Donatella. Garbers magiske skriblerier bragte mig ikke kun til Caraval, men også helt ind i spillet, hvor jeg nærmest følte mig som en medspiller, som sad på skulderen af Scarlett og heppede på, at hun ville finde sin søster i tide før alle andre. Jeg blev nærmest fortryllet fra bogens første side af det smukke kort over Caraval, som jeg har studeret mange gange under læsningen. Jeg glæder mig SÅ meget til, at anden bog i serien udkommer – så det må meget gerne være snart – tak.

Featured image
Featured image

Advertisements

Nye bøger (Nye bøger 2017 #4)

Featured image
Featured image

She thought of the library, so shining white and new; the rows and rows of unread books… – By Maud Hart Lovelace

Nye bøger er altid lykken for mig, og jeg kan da heller ikke helt lade være med, at købe en masse af dem! Det er ved, at være længe siden, at jeg har vist jer mine nyeste bøger frem, så jeg tænkte, at det var på tide. Jeg har droppet, at skrive i overskriften, hvilke måneder, som jeg har købt bøgerne i, da jeg ikke længere rigtig kan huske, hvilken måned at jeg købte de forskellige bøger i. Nogle af dem har jeg nemlig købt for mere end et par måneder siden. En af mine lidt ældre nyindkøbte bøger er My Lady Midnight af Cassandra Clare, som er den første bog i serien The Dark Artifices -A Shadowhunters Novel fra Forlaget Margaret K. McElderry. Jeg havde egentlig planer om, at læse hele serien, men jeg nåede aldrig helt dertil på grund af min sygemelding, og så mistede jeg læselysten og overskuddet. My Lady Midnight handler om den unge Skyggejæger Emma, som sætter sig for at opklare mordet på sine forældre og hævne tabet af sine forældre. Hun og makkerne, Julian Blackthorn skal lære at bruge sin fornuft frem for hjertet, hvis de sammen skal bekæmpe og optrævle et gigantisk dæmonisk plot. Når jeg læser om bogens handling lyder, det som en meget spændende roman, og jeg håber, at jeg får læst bogen og resten af serien selvfølgelig på et tidspunkt. Den næste bog er den smukke udgave af Jane Eyre af Charlotte Brontë fra forlaget W – A White’s Fine Edition, som jeg har kigget længe efter, så da jeg tilfældigt faldt over bogen på tilbud, skyndte jeg mig at klikke dem hjem fra England.

Det hænder, da også ind i mellem at jeg tuller ned i min lokale Bog&Ide, hvor de også har nogle ret lækre tilbud. Da jeg fornylig var forbi butikken, og de søde ekspedienter, fandt jeg Dræb ikke en sangfugl af Harper Lee og Butcher’s Crossing af John Williams fra forlaget Lindhardt og Ringhof. Jeg har læst Dræb ikke en sangfugl, som jeg vist lånte på engelsk, men jeg har så længe ønsket mig den danske luksusudgave, som nu er min. Butcher’s Crossing kender jeg ikke så meget til udover, at det er en historisk roman, der handler om Will Andrews, der i 1873 opgiver sine studier på universitet Harvard, og havner i en lille udkants by i Kansas, der hedder Butcher’s Crossing. Han bliver ven med Miller, der er én af de mange rastløse og penge mindede mænd i byen, hvis eneste tanke er, at tjene hurtige penge. Miller fortæller om en stor bisonflok langt væk i en dal i Rocky Mountains i Colorado, som ingen før har draget til. De to mænd rejser sammen med to andre mænd til dalen, og det bliver noget af en begivenhedsrig rejse. Da de kommer frem til dalen møder de et syn, som overvælder de fire mænd. Det lyder også, som en spændende bog, som jeg glæder mig til at læse. Jeg har jo igangsat noget af en læseudfordring – nemlig Rory Gilmore Reading Challenge, og da jeg ville kigge lidt mere på Brødrene Grimms eventyr, hvor af et par stykker figurerer på listen kunne jeg se, at jeg manglede eventyret om Snow White and Rose Red, så derfor købte jeg eventyrsamlingen The Complete Fairy tales of the Brothers Grimm fra forlaget Wordworth, som både er meget smuk og var meget billig i forhold til bogens mange sider. Jeg har også købt en anden eventyrlig samling – nemlig 1001 Nats eventyr fra forlagt Lindhardt og Ringhof, da det er så smuk og magisk en bog, at jeg slet ikke kunne lade være.

En af de bøger som jeg også har fået købt hjem er The NeverEnding Story af Michael Ende fra forlaget Penguin, som fik jeg anbefalet af en god veninde. Det er en rigtig vigtig bog i forhold til forståelsen af fantasy-genren, som sådan, så denne måtte jeg eje til senere læsning, når jeg er færdig med, at skrive mit speciale, som jeg har fået udsat til aflevering i det nye år. Lige for tiden er jeg ret betaget af serier, så da jeg faldt over den historiske Poldark serie, så måtte jeg prøve at købe nogle af bøgerne hjem. Serien består af i alt tolv bøger, der oprindeligt er udgivet fra 1945 til 1953, hvor forfatteren så vendte tilbage til serien, og de sidste bøger blev udgivet fra 1973 til 2002. Jeg er startet med at købe de første fem bøger, som er Ross Poldark, der dækker årene fra 1783-1787, Demelza, som dækker årene fra 1788-1790, Jeremy Poldark, der dækker årene fra 1790-1971, Warleggan, som dækker årene fra 1792-1793 og The Black Moon, der dækker årene fra 1794-1795 – alle bøgerne er skrevet af Winstob Graham. Alle bøgerne i den udgave, som jeg samler på, er udgivet af forlaget fra forlaget Pan Books. Den første bog i serien handler om Ross Poldark, der er på vej hjem til England efter krigen. Men da han kommer hjem ligger alt, hvad han forlod i ruiner, hans far er død og hans forlovede Elizabeth, der troede at han var død under krigen, er nu forlovet med hans fætter. Det er så ledes ikke let, at være hjemkommen soldat på nogen måder. I bøgerne følger jeg Poldrak familiens skæbner og liv. Det lyder til, at være en virkelig spændende serie, som også er blevet filmatiseret af BBC. Nu mangler jeg så bare, at købe de sidste syv romaner – og altså at læse de første fem. Jeg vil rigtig gerne i gang med at læse en længere serie, hvor alle bøgerne er udkommet, men jeg kan, i tiden, ikke rigtigt tage mig sammen, men det håber jeg på, at jeg snart kan.

Det var så mine nye bøger for denne gang. Jeg har kun to nye bøger tilbage, som jeg ikke har vist her, og dem gemmer jeg til det næste indlæg, jeg laver om nye bøger. Jeg elsker, at købe nye bøger og drømme om, hvilke spændende eventyrer og historiske tidslommer, de gemmer på og venter på at afsløre for mig. Jeg håber, at I alle har det rigtig godt, og at I får læst og hygget med en masse gode bøger her i efterårets mørke aftener.
Har I fået købt nogle spændende bøger? Eller er I begyndt, at skrive bøgerne på ønskesedlen til jul?

Featured image
Featured image
Featured image

Dewey’s 24 Hour Readathon efterår 2017 (#6) – en minutiøs opdatering følger!

Featured image
Featured image
Featured image

Kl. 13.55:
Jeg nusser og har tullet rundt her de sidste timer, og ventet på at Dewey’s 24 Hour Readathon skulle stætte sin start for et magisk læsedøgn, der begynder kl 14 (dansk tid). Isabel og jeg har morgenhygget, jeg har gjort lidt rent, drukket lidt kaffe og så har vi bagt den lækreste banankage med et lille sjovt strejf – vi har nemlig puttet lidt (læs meget) frugtfarve i, så kagen gerne skulle få de fineste regnbuefarver. En super nem og forhåbenlig lækker kage, som vi glæder os til at spise i eftermiddag. Så, nu er det lige om et ganske lille øjeblik til at læsningen kan begynde, og vi vil stille begynde at finde vores pladser i sofaen og åbne bøgerne. Isabel starter med at læse Isadora Moon går i skole af Harriet Muncaster fra forlaget Carlsen, og min første bog er The Girl Who Drank the Moon af Kelly Barnhill fra forlaget Templar Publishing. I løbet af vores læsedøgn vil jeg løbende opdater om, hvordan vores læsning forløber her på bloggen, og på de andre sociale medier, så kig gerne med. Jeg ønsker alle jer læsere et magisk læsedøgn, og jeg glæder mig til, at følge med i jeres læsning i løbet af de næste fireogtyve timer. God læselyst!

Kl. 16.20:
Vi er godt i gang med læsningen og hyggen i vores lille hjem. Isabel har læst den første bog i serien med Isadora, og hun har da også holdt en lille pause. Hun skal nu i gang med sin anden bog Isadora Moon går til ballet, og jeg læser lystigt videre i The Girl Who Drank the Moon, som er både spændende, uhyggelig og humoristisk. Jeg er godt 100 sider inde, og er fanget. Nu læser vi lige i en time eller to mere inden, at vi skal til at lave aftensmad. Får I nogle gode snacks?

Kl. 18.40:
Så holder vi en lille pause for at slappe lidt af i øjenene. Isabel har læst Isadora Moon går til ballet færdig, og hun er meget begejstret. Så jeg må nok se, at få købt de to sidste bøger i serien til hende snart. Vi har også hygget og set en smule Thunderman, som Isabel er meget optaget af for tiden, og det er nu meget hyggeligt. Nu er hun lige hoppet i bad, mens jeg laver noget lasagne. Mums – det er længe siden, at vi har fået det, så det bliver skønt. Nu har vi også mere eller mindre snacket hele eftermiddagen, så det gør godt med noget mad. Jeg er lidt over halvvejs, og hold op hvor er det en god bog! Jeg er helt opslugt, og læser hvert ord og hver en linje meget nøje, så det tager nok lidt ekstra tid med at læse bogen færdig, men pyt. Nu vil jeg lige tage en runde ved de andre bloggere, og se hvordan deres læsning går. Får I læst noget derude?

Kl. 20.00:
Så har vi fået lækker mad, og en lille pause – så dejligt. Nu sidder vi og hygger i køkkenet, og Isabel er begyndt på sin tredje bog Hundemand, som hun har glædet sig meget til at læse. Så har vi har lavet lidt sjov med biller og andet hygge – det var virkelig sjovt og skørt J, men jeg kan ikke lige få det til at virke, så de må komme andet sted. Nyder i aften og læsningen?

Kl. 22.40:
Aftenmørket har sænket sig, og nu er roen faldet i mit lille hjem. Isabel har vendt den sidste side i Hundemand, og vi har puttet i sengen til Voice Junior, som hun faldt i søvn til. Det var da også lige før, at jeg var faldet i søvn, men jeg nåede at hoppe ud af den varme dyne inden. Isabel har læst tre bøger og 469 sider. Hun har bare været så god, og vi har haft en super hyggelig dag. Jeg har netop vendt den sidste i The Girl Who Drank the Moon, som er en helt fantastisk bog med hekse, drager, mosemonstre og spædbørn, som bliver lagt i skoven for at indbyggerne kan holde sig gode venner med heksen. Men er alle hekse onde?? Nej, vel. Det hele kan blot være en illusion for at undertrykke indbyggerne i den lille by til ledernes fordel. Jeg har planer om, at anmeldebogen ingen længe på bloggen, så jeg vil ikke skrive for meget her, men det er en virkelig god bog! Nu vil jeg lige kigge lidt rundt til de andre bloggere, og læse et par små noveller i Complete Ghost Stories af Charles Dickens, og måske lige spise lidt slik. Læser I endnu?

Kl. 01.30:
Klokken er nu ved at være mange, og kaffen er udskiftet til godnat te. Bogstaverne er begyndt at myldre rundt på siderne, og mine øjne er ved at være trætte, så jeg har fundet brillerne frem. Jeg har læst seks af de små uddrag eller historier i Complete Ghost Stories, hvor jeg læst de fire af dem før i The Pickwick Papers, én fra Nicholas Nickleby og så har jeg netop genlæst A Christmas Carol. Et juleeventyr kan jeg ikke læse ofte nok, da moralen er så fin og enorm vigtig. Jeg har nu læst 121 sider ind i Dickens samlingen, og vil vente med resten til i morgen. Nu vil jeg lige kigge om, der er andre, som er vågne og læser lystig videre rundt i bogbloggerland inden, at jeg vil starte på The Sandman (Omnibus 1) af Neil Gaiman, som er en graphic novel, og derfor ikke er så læsetung. Når min te har trukket lidt vil jeg hoppe ind i sofaen med Gaiman, så det er ikke sikkert at jeg får opdateret så meget mere i nat, men nu må jeg se, om jeg falder i søvn med bogen i hovedet J. Jeg har ikke været så god til, at få taget og opdateret billeder, så det vil jeg prøve at forbedre til i morgen. Sover I derude eller læser lystigt I videre?

Kl. 09.25:
Kaffen er sat over, og jeg sidder stille ude i mit køkken og prøver op at blive vågen. Jeg havde godt nok sat vækkeuret til kl 8.15, men mine øjne ville slet slet ikke vågne. Jeg sad og læste til kl 4 i nat og er godt 200 sider inde i The Sandman (Omnibus 1), som jeg vil fortsætte med lige om lidt. Først skal jeg dog lige kigge lidt rundt på de sociale medier inden, at jeg fortsætter min læsning. Isabel har, mens jeg har sovet, læst sin fjerde bog under dette readathon nemlig – En ukendt verden (Elverdronningens børn #1). Så nu holder hun lige en lille pause med lidt fjernsynskiggeri, mens hun tegner. Jeg vil nyde en lille kop kaffe mens mine øjne prøver at vågne.

Kl. 12.00:
Hold da op, hvor tiden flyver afsted alt for hurtigt! Nu er Isabel ved, at lave franske hotdos til os – MUMS. Det bliver godt. Hun har nu læst sin bog færdig, og mangler kun den sidste bog i dette readathon, som hun begynder at læse efter, at vi har spist. Jeg har kigget lidt rundt på nettet, taget et pat billeder, og om lidt skal vi spise, og så vil jeg sætte ind på minislutspurten, da jeg har planer om, at nå at læse The Sandman færdig. Jeg er noget over halvvejs, så håber at det lykkedes. Mine øjne er en smule trætte, så jeg må have brillerne frem igen. Nå, men nu skal vi spise – ses J.

Kl. 14.08:
Klokken er nu over 14, og et magisk læsedøgn har nået sin ende! Jeg har hygget med Isabel, vi har spist mange lækre snacks, jeg har drukket nok lidt for meget kaffe og cola, og puttet under bløde og uldne tæpper. Isabel nåede, at læse alle sine fem bøger, og fik læst i alt 602 sider på de firetyve timer. Hun har været så god til at læse, og fortælle om sine læseoplevelser i bøgerne undervejs – så hyggeligt, men jeg må nok snart til, at finde nogle bøger, der er lidt svære at læse til hende. Jeg fik læst en hel bog nemlig The Girl Who Drank the Moon på 386 sider, ca. 124 sider i Complete Ghost Stories og så nåede jeg til side 818 i The Sandman, som jeg vil læse helt færdig lidt senere på dagen. Jeg har til dette efterårs readathon læst 1.326 sider, hvilket jeg er rigtig glad for. Jeg fik sovet næsten fire timer, og det var tiltrængt at hvile øjnene lidt. Der er dog noget ganske hyggeligt ved at læse om natten! At jeg i nat startede med at læse The Sandman, der jo er graphic novel, var det helt rigtige valg, da det er en genre, som ikke er så læsetung. Det var således lidt af en befrielse, at gå fra Diskens i Wordsworth udgaven, hvor bogstaverne er meget små med meget skrift på siderne og så over til The Sandman. Nu er mine øjne trætte og mit hovede gør ondt efter de mange timers læsning og kiggen rundt på nettet til dem, der har læst med til Dewey’s 24 Hour Readathon efterår 2017. Tusind tak for alle de søde og sjove kommentarer, som min datter og jeg har fået her på bloggen, facebook og instagram i løbet af det seneste døgn! Det er SÅ hyggeligt, at I kigger med – tak for jer! Nu er der kun, at vente på, at det bliver forår til Dewey’s 24 Hour Readathon, som jeg allerede ser frem til. Inden jeg hopper under dynen på sofaen, hvor vi skal se film og spise chips, vil jeg lige tage en sidste tur rundt til de andre. Tak, for denne gang og I må have den skønneste søndag!

Featured image
Featured image
Featured image

Bøger til et døgn fyldt med læselykke – Dewey’s 24 Hour Readathon efterår 2017 (#6)

Featured image
Featured image

Her pleasure in the walk must arise from the exercise and the day, from the view of the last smiles of the year upon the tawny leaves and withered hedges, and from repeating to herself some few of the thousand poetical descriptions extant of autumn–that season of peculiar and inexhaustible influence on the mind of taste and tenderness–that season which has drawn from every poet worthy of being read some attempt at description, or some lines of feeling – by Jane Austen

Efteråret i sin fulde styrke med regn, kulde og blæst er for alvor begyndt, og der er ikke noget mere hyggeligt end at læse en god bog under bløde tæpper med varme drikke, mens regnen og stormen rusker i efterårets mørke. Hvad endnu bedre er, så er det også meget lige om lidt, at det halvårlige Dewey’s 24 Hour Readathon sætter sin start. Det sker nemlig på lørdag dansk tid kl 14.00 til søndag kl. 14.00, hvor jeg sammen med tusindvis af læsere verden over læser på én og samme tid. Der er noget fortryllende og magisk over at vide, at jeg ikke sidder alene og læser, men læser sammen med mange mange mennesker på kryds af landegrænser og verdenshave. Dette halvårlige Readathon er sjette gang, at jeg deltager, og min datter, Isabel, på 10 år læser også med denne gang. Hvis du elsker at læse ligesom os, og endnu ikke har tilmeldt dig til Dewey’s 24 Hour Readathon på lørdag, kan du stadig nå det lige HER

Jeg har jo deltaget fem gange til Dewey’s 24 Hour Readathon, og du kan læse mere om dem under fanen litterære arrangementer i min blogmenu. Det er nu næsten blevet en tradition, at vi læser sammen herhjemme, og det er bare så hyggeligt. Jeg har delt min datters bøger op, så hun læser lidt sammen med mig om eftermiddagen, lidt om aften og så igen morgen, formiddag og lidt over middag, så hun også får tid til andet end at læse. Isabel er blevet ret vild med bøgerne med den søde Isadora Moon, og hun elsker Hundemand, som hun ønsker at læse endnu engang. Så min datters læselist på de firetyve timer består af følgende bøger, som har et side antal på 602.

🍁Isadora Moon går i skole af Harriet Muncaster
🍁Isadora Moon går til ballet af Harriet Muncaster
🍁En ukendt verden (Elverdronningens børn #1) af Peter Gotthardt
🍁Skoven uden veje (Elversronningens børn af Peter Gotthardt
🍁Hundemand af Dav Pilkey

Det at finde bøger, som jeg skal læse til et magisk læsedøgn er SÅ hyggeligt, men også lidt udfordrende. Også denne gang har jeg byttet bøgerne i min udvalgte bunke ud et utal af gange, da der er så mange bøger, som jeg rigtig gerne vil læse, så begrænsningens kunst er jo svær – i hvert fald for mig, når det kommer til bøger. Til dette efterårs Readathon har jeg nemlig kun købt en bog hjem, og jeg er vild med bogens forside og titel, og det er bogen The Girl Who Drank The Moon af Kelly Barnhill. Jeg elsker elsker eventyret med Peter Pan og Klokkeblomst, og jeg glæder mig allerede nu meget til, at genlæse eventyret. Udover de to nævnte bøger har jeg særligt udvalgt nedenstående bøger, som jeg vil læse i løbet af de firetyve timer. Min læsebunke består af 2.353 sider, og det er meget mere end jeg før har læst, men denne gang har jeg også valgt en graphic novel – nemlig The Sandman (Omnibus 1) af Gaiman, som jeg ser meget frem til at læse. Mit valg stod mellem The Sandman eller Habibi af Craig Thompson, hvor det så blev Gaiman, der vandt denne gang. Jeg har ikke før læst graphic novels til Readathon, men det har jeg valgt denne gang for at ikke at lægge et for hårdt pres på min, i forvejen, dårlige koncentration til de sene aften/nattetimer. Jeg har endnu ikke besluttet mig for, hvilken bog som jeg starter med, så det må komme dagen derpå.

🍁The Girl Who Drank The Moon af Kelly Barnhill
🍁Peter Pan af J. M. Barrie
🍁Complete Ghost Stories af Charles Dickens
🍁Efterårets luner (Wallflowers #2) af Lisa Kleypas
🍁The Sandman (Omnibus 1) af Neil Gaiman

Isabel og jeg har en fast tradition her ved Readathon, og det er at der skal snackes i lange baner. Så lige nu snakker vi om, hvad vi allerbedst kunne tænke os, så vi kan få købt det sidste hjem. I går (onsdag) var vi nemlig i Tyskland, hvor vi fik købt stort ind af både det ene og andet, så nu er vi dækket godt ind til på lørdag – hvilket jo ikke er helt så ringe endda. I løbet af de firetyve timer opdaterer jeg løbende om, hvorledes vores læsedøgn forløber, rund på de sociale medier og her på bloggen selvfølgelig. Du kan følge mig her på bloggen, på bloggens facebookside, på Twitter, hvor jeg løbende skriver om små sjove påfund og søde citater, på Instagram, hvor jeg deler øjebliksbilleder under læsningen og på Goodreads, hvor jeg opdaterer med små skriblerier og stjerner. Jeg glæder mig virkelig meget til på lørdag til at forsvinde ind i litteratures mange verdener og magiske dimensioner. Jeg håber, at vi læses ved!
Skal du læse med til Dewey’s 24 Hour Readathon? Hvor kan jeg i såfald følge dig?

Featured image
Featured image

Ivy og blæksommerfuglen – Et magisk eventyr, du kan farvelægge af Johanna Basford

Featured image
Featured image

Ivy og blæksommerfuglen af Johanna Basford
er udgivet af Politikens Forlag i 2017, og er på 120 sider. (Male- og eventyrbogens org. titel er Ivy and the Inky Butterfly: A Magical Tale to Color, org. sproget er engelsk). Bogen er oversat til dansk af Ulla Mervild. Anmeldereksemplar tilsendt af Politikens Forlag

Ivy og blæksommerfuglen – Et magisk eventyr, du kan farvelægge af Johanna Basford er en sød og fin fortælling, om den lille nysgerrige pige Ivy. Hun bor i et lille lyserødt hus sammen med sin bedstemor, der bager de mest magiske kager og sin bedstefar, der er kunstner og samler på de mest fantastiske ting, som han bringer med hjem fra sine mange opdagelsesrejser rundt i verden. Han har samlet så mange ting gennem livet, at han har dedikeret et helt værelse, hvor de mange smukke og magiske genstande er samlet. Dette rum kalder Ivy Eventyrværelset, da det er her hun drømmer sig til eksotiske steder og verdener, hvor alt kan ske. Væggene er udsmykkede med de mest eventyrlige og flotte billeder, hvor Ivys yndlingsbillede er af den smukkeste sommerfugl. Men én dag, da hun selv er inde i Eventyrværelset sker, der noget helt fortryllende. Sommerfuglen flyver på magisk vis ud af sin billederamme, og basker rundt i værelset. Den smukke og farverige sommerfugl bliver bange for en stribe sollys og dykker straks ned mod beholderen med fjerpenne og ind i blækhuset, hvor dens smukke vinger bliver sværtet med den sorte blæk. Herefter flyver sommerfuglen ind ad et lille bitte nøglehul, som ellers er skjult bag en masse bøger. Hvor blev sommerfuglen af, og hvad gemmer der sig egentlig bag væggen?

Ivy fjerne forbavset bøgerne, og hun opdager en hemmelig dør. Da Ivy er snu, finder hun hurtigt knappen, der åbner døren ind til et mest magiske rige, som hun forsigtigt træder ind i. Noget er dog ikke helt almindeligt og er ganske anderledes. En stor summende og brummende lyd kommer dovent nærmere Ivy, og da hun ser op, får hun øje på en kæmpe bi med en saddel på ryggen. Noget er galt med størrelsesforholdet – Ivy er på størrelse med bien. Det eneste spor Ivy har efter sommerfuglen, som hun skal bringe hjem igen inden, at hendes bedstefar opdager, at den er væk, er de sorte blækdråber dråber, som sommerfuglen har dryppet på sin vej. Humlebien er sød og venlig, og hjælper Ivy med at følge sporene efter blæksommerfuglen, men inden længe stopper sporene brat. En lille husmus ved navn Husmus er ved, at rengøre engen til foråret, så den ikke er så beskidt. Ivy har nu mistet chancen for nogensinde, at finde frem til sommerfuglen. Husmus bliver ked af det på Ivys vegne, og kommer straks på en idé. Hun vil nemlig hjælpe Ivy med at finde sin sommerfugl. Snart drager jeg med dem ud til husskaden Picca, som Husmus håber på kan hjælpe dem og ved noget om Ivys sommerfugl. Herefter starter et fantastisk eventyr, hvor jeg rejser ud på en magisk rejse sammen med Ivy og Husmus, hvor vi møder gæstfrie alfer, farlige griffer og ildspyende drager.

Ivy stirrede på blækdråberne på den støvede jord. Hvordan kunne blæksporet bare ende sådan her? Det var virkelig mystisk, men heldigvis elskede Ivy gåder.

Det er de smukkeste og fineste stregtegninger, som gennemstrømmer denne fine og eventyrlige malebog Ivy og blæksommerfuglen – Et magisk eventyr, du kan farvelægge, og er med til at gøre eventyret mere magisk. Det at Basfords nye malebog både er en malebog og en eventyrfortælling gøre for mig hele universet mere virkeligt og magisk. Herhjemme har vi brugt eftermiddagene i en uge på, at skiftes til at læse et par sider af gangen for hinanden, mens vi har hygget under bløde tæpper og lidt lækkerier ind alle fritidsaktiviteterne startede et par timer senere. Nu glæder vi os begge til, at begynde at farvelægge alle de smukke illustrationer, som gør bogen endnu mere magisk og hyggelig. Eventyrets magiske verden Fortryllia er så fint og sødt, og jeg følte at Ivy var lidt som Alice fra Alice i eventyrland, da hun også bliver meget mindre, når hun træder ind i Fortryllia. Basfords eventyrrige har både de søde, sjove og skræmmende væsner, som alle er med til, at jeg spændende følger Ivy på sin opdagelsesrejse gennem Fortryllia efter blæksommerfuglen.

I Ivy og blæksommerfuglen – Et magisk eventyr, du kan farvelægge er karaktererne søde som Husmus, finurlige som Picca og farlige som de ildspyende drager. Alle karaktererne passer så fint ind i Basfords eventyrfortælling. De har dog ikke noget dybere, men er lige præcis, som de bør være i et lille fint eventyr uden for mange labyrintiske veje, så alle kan følge med. Den eneste ting, som bryder de lige veje og den rene stil, og som jeg ikke kunne lide i eventyret er de mange fremmedord, som oversætteren har valgt. Min datter på snart elve er en rigtig god læser, men hun havde lidt problemer med at udtale og forstå ord som eksempelvis kalejdoskop, åbenbarede, forehavende, beundringsværdigt, torneomkransede og øresønderrivende. En af de små tematikker i eventyret, som jeg syntes er særlig vigtig er ensomhed. Ivy har altid syntes, at det er synd for sommerfuglen, at den altid har været alene i billederammen i Eventyrværelset. Så, da Ivy endelig finder sommerfuglen, har den fundet en del venner af samme farver, og blæksommerfuglen har særligt fundet én ven, så hun syntes ikke, at hun vil kunne tage den med hjem alligevel, da sommerfuglen endnu engang kommer til at være ensom, men sommerfuglene har en anden plan.

Deres fald stoppede brat med et plask, idet de havnede i en glaspokal fyldt med vand. Da de chokerede og spruttende kom op til overfladen igen, blev de fisket op med en sølvske. Drivvåde krøb de sammen på skeen, mens en lille drage bar dem over til bordenden og vippede dem af på Dragedronningens tallerken.

Ivy og blæksommerfuglen – Et magisk eventyr, du kan farvelægge er i min optik særlig magisk, da eventyret med Ivy kan farvelægges, og jeg kan derved være med til, at vække eventyret endnu mere til live. Eventyret er helhjertet og magisk i sig selv, så det at male eventyret er en hel rejse, og jeg ser frem til den dag, at alle siderne i eventyrbogen er malet færdige, og så læse det endnu engang. Min datter, Isabel, elskede også eventyret om Ivy og blæksommerfuglen, så her i efterårsferien skal vi male i bogen sammen. Som I kan se på billederne er jeg tyvstartet lidt. Jeg har lavet en lille forevisning af Ivy og blæksommerfuglen – Et magisk eventyr, du kan farvelægge, som du kan se via bloggens youtube kanal og som du kan se i nedenstående video. Jeg håber ikke, at det er det sidste eventyr om Ivy og riget Fortryllia, da jeg allerede er klar til, at drage ud på nye magiske rejser sammen med Ivy. Tak til Politikens Forlag for at sende mig på et magisk eventyr sammen med Ivy og blæksommerfuglen.

Featured image

Ravnenes hvisken – (Ravnenes hvisken #1) af Malene Sølvsten

Featured image
Featured image

Ravnenes hvisken af Malene Sølvsten er udgivet af Forlaget Carlsen i 2016, og er på 706 sider. Bogen er modtaget af Forlaget Carlsen, som gave til Bogbloggertræf 2016.

Livet har ikke været let for den kun sytten årige Anne, som blev efterlad som spædbarn, og har derfor boet på flere institutioner og i flere plejefamilier, end det kan tælles på to hænder, i et lille område i Nordjylland. Hun er ikke en helt almindelig pige, da hun har en helt særlig evne. Hun ser andres fortid gennem syn, som kan ramme hende, hvornår det skal være, men ikke nok med synskheden, så er hun også særlig følsom overfor andres følelsesmæssige tilstande, som hun kan aflæse i folks auraer. Hun bor i den lille by Ravnssted i en lille lejlighed med sin ny funden ven – kæmpe hunden Monster. Bogens handling begynder den første skoledag, hvor hun starter i 1. B på gymnasiet. Anne er lige ved, at komme for sent til den første time den første dag, da hun gennem flere nætter plages af et gammelt syn om en ung pige, der en mørk og stjernefyldt nat bliver myrdet i en skov, men det mærkeligste er at morderen skriver et underligt tegn på ryggen af den rødhårede pige. Hvem er denne pige, og hvorfor bliver mareridt ved med at forfølge hende?

Til Annes store forbløffelse, bliver hun, ikke som sædvaneligt, klassens mærkelige pige, men bliver tilsluttet af den smukke og noget lækre Mathias og den excentriske Luna. De opbygger et fortroligt venskab, men verden er ikke helt som den ser ud til, og jeg bliver sammen med Anne introduceret til andre mystisk og spændende parallelle verdener. Luna stammer nemlig heller ikke fra en helt almindelig familie – hendes familie er hekse og Mathias er ikke kun en ung fyr, men også en demigud. Annes mareridt kommer tættere og tættere på, og en morder er nu på spil i den lille by endda blandt de unge rødhårede piger. Pludselig forenes Annes mareridt fra fortiden med nutiden, og bliver et truende element for byen og de omkringliggende byers unge piger. Anne har gennem livet kun haft én trofast ven, Arthur. Men som det skal vise sig, så er han heller ikke af denne verden, da hun er en af de eneste, som kan se ham. Ikke nok med at Anne skal kæmpe med kommunes mange forbud og påbud, så ændres hendes verden sig radikalt. Gennem Lunas forældre erfarer hun, at hendes forældre at efterladt et hus til hende, som hun egentlig først kan overtage, når hun fylder atten, men med lidt hjælp på kommunen fra Benn, Lunas far, får hun lov til, at flytte ud i huset, Odinshøj, som ligger meget kort fra Lunas hjem. Anne flytter sine sparsomme ting ind i huset, og fra da af tager handlingen fat, hvor Anne nu hvirvles ind i en verden af halvguder, asatroende, magiker, genfærd, hekse og demiguder. Men Anne skal passe på, da morderen langt fra er færdig med at huserer i gaderne, men hvad er morderen ude efter – hende?


Den tætte fysiske kontakt mellem os lod mig mærke hans følelser voldsommere, end jeg nogensinde før havde mærket nogens, og selvom jeg ikke så konkrete billeder fra hans fortid, så følte jeg hans enorme viljestyrke. Jeg var paralyseret af hans stærke følelser, og et øjeblik lå jeg helt stille.

Ravnenes hvisken af Malene Sølvsten er en dansk fantasy, der tager afsæt i den nordiske mytologi som overgang mellem vores reelle- og den magiske verden. Jeg er sådan generelt meget begejstret for nordisk mytologi særligt i fantasy romaner, så jeg skulle selvfølgelig også læse Sølvstens roman, som jeg så gjorde i sommers. Sølvstens roman har fået mange gode anmeldelser med på vejen, og jeg havde nok sat forventningerne for høj, da jeg ikke helt er så begejstret her efter endt læsning. Romanens plot er spændende med uhygge og mord, men handlingen trækkes flere gange i langdrag, og jeg blev under læsningen ofte utålmodig for at kommer videre med, at fange morderen, men jeg syntes også at demigude dimissionen med nærmest total udødelighed var alt for overdrevent. Bogens handling og mange sider blev for tunge og læsningen trak i langdrag, men romanens strukturelle inddeling er rigtig god på de 706 sider, som er delt i fem dele med i alt 43 kapitler, der i høj grad er med til, at lette læsevenligheden betragteligt.

Karaktererne i Ravnenes hvisken er mange, og de fleste bruges kortvarigt, men kommer igen flere steder i bogen. Anne, Luna og Mathias er klart de karakterer, som får den mest indgående behandling og plads, hvilket giver god mening, men mange af de andre karakterer, som gennemstrømmer romanen bliver ind i mellem lidt for meget og og lidt for overfladiske, som eksempelvis Elias, Aella og Arthur. Der var dog også karakterer, som helt tog fusen på mig, og det var virkelig fedt! Min ynglings karakter i Sølvstens roman er helt klart den store hund Monster, og jeg blev meget trist, da han pludselig løb væk fra Anne, og der gik alt for længe før, at han kom hjem igen. I Ravnenes hvisken er der flere parallelle verdener, som Sølvsten i høj grad forbinder til vores verden gennem Anne, og det kan være at det hele kommet til at gå op i bind to eller tre, men her i første bog i trilogien er de mange verdener meget forvirrende, så det er lidt ligesom om, at kanten af et fint puslespil er lagt, men at jeg mangler mange brikker fordelt ud over den store flade, hvor plottets mange brikker ikke endnu kan forenes i et større hele.

Vagten på Frank’s slæbte sig afsted, og jeg fik næsten tårer i øjnene, da Milas stak mig en pose madrester, jeg kunne tage med hjem til Monster. Jeg tog posen med, hvis han nu skulle dukke op. Men da jeg havde sagt farvel til Frank, som drønede af sted i sin veteranladvogn, og Milas, der skulle hjem til familien, og jeg stod alene og låste min cykel op, vidste jeg, at Monster ikke ville komme tilbage. Følelsen af at blive forladt ramte noget dybt i mig.

Da jeg holder meget af dansk fantasy, som tager afsæt i den nordiske mytologi og runer, så har jeg jo læst en del romaner herom, og jeg kan ikke lade være med at få et deja-vu under læsningen af Ravnenes hvisken til et univers, som jeg har læst mange gange og kender så godt – nemlig til Helle Rydings trilogi Morganas kilder, hvis første bog hedder Den sorte ravns forbandelse. Nogle af de Deja-vu, som jeg havde under læsningen var blandt andet, at Anne blev efterladt som spædbarn pga. en forbandelse, hvilket hovedkarakteren Elisa også blev i Rydings trilogi, samt at begge karakterenes mor hedder Thora, som også i begge romaner bliver holdt fanget i en parallel verden med nærmest umulige muligheder for at komme væk i live. Ravnenes hviskener en god og solid roman for mig, men hverken mindre eller mere. Jeg er helt sikker på, at Sølvsten har helt styr på sit univers i og omkring Ravnssted, men hun vil bare så gerne så meget på én og samme tid, som desværre spænder lidt ben i det samlede univers. Jeg er ikke helt sikker, at jeg læser videre i serien – det må tiden vise.

Featured image

Mumitroldene og tilværelsens gåde af Jukka Laajarinne

Featured image
Featured image

Mumitroldene og tilværelsens gåde af Jukka Laajarinne er udgivet af forlaget Alfa (Forlaget Eksistensen), og er på 194 sider. (org. titel Muumit ja olemisen arvoitus, org. sproget er finsk, og bogen er org. udgivet i 2009). Bogen er oversat til dansk af Felix Olafsson. Anmeldereksemplar tilsendt fra Forlaget Eksistensen.

Mumitroldene og Tove Janssons fantastiske univers i Mumidalen har altid virket dragende på mig og fulgt mig gennem livet fra min tidlige barndom og bliver helt sikkert ved indtil, at jeg bliver gammel og grå. Men, hvad er det Mumidalen, og dens fantastiske væsner gemmer på, der er så dragende og eventyrlige, men på én og samme tid er så virkelige? Dette giver Jukka Laajarinne et svar på i Mumitroldene og tilværelsens gåde, der teoretiserer Janssons Mumiunivers, og får eventyrene til at fremstå endnu tydeligere og endnu mere fantastisk. I sin teoretisering af Mumidalen og dens indbyggerer tager Laajarinne udgangspunkt i eksistentialismen, der sætter eksistensen og individet i centrum, og man tror på, at eksistensen går forud for essensen. Laajarinne benytter i sin bog flere af retningens højtstående filosoffer, så som Kirkegaard, Sartre, Simone de Beauvoir, Heidegger og Camus, som han bruger til, at gå i dybden med nogle af de mange tematikker, som kan perspektiveres fra eventyrerne til vores verden. Laajarinne tager fra bogens start fat om hjertet i Mumieventyrene – nemlig eventyrenes karakterer, og forbinder dem på en særlig måde til læseren. De små væsner er nemlig ikke kun små fantasidyr, der leger sig gennem livet, men de har i høj grad alle særlige og stærke personlighedstræk, som jeg, som læser, kan forbinde mig selv med og de mennesker, der omgiver mig i min hverdag.

I Mumitroldene og tilværelsens gåde drager jeg med Laajarinne ind i Mumidalens mystiske skove, flotte bjerglandskaber og møder mange forskellige væsner, hvor han perspektiverer og sætter centrale elementer i Mumieventyrene under lup, hvor verden ofte trues af grænsetilstande og katestrofer, som i vore verden. Også for væsnerne i Mumidalen er det ukendte og det foranderlige verdens kår, hvor væsnerne kommer ud for grænsetilstande og katastrofer, som i Kometen kommer, hvor verden snart går under. Mumitrolden og Snif sendes afsted til observatoriet for at kigge nærmere på den truende situation, og de når da også lige hjem igen kort før, at kometen rammer, så hele familien kan søge skjul i Snifs hule i bjerget ved havet. Grænsetilstanden er, at familien må flygte for at redde livet, og alle tankerne om det kære Mumihus stadig står, når katastrofen er indtruffen ved kometens fald. En af de tematikker, som Laajarinne kredser om bogen igennem er dikotomien hjem/hjemløshed, da alle ved, at ude er godt, men hjemme bedst, men hvad er hjem egentlig? Laajarinne tager her udgangspunkt i Mumifars erindringsbog, hvor Mumifar beretter om sin opvækst, som børnehjemsbarn ved en Hemule. Mumifar følte sig ikke hjemme på børnehjemmet, og rodløsheden rev i ham, så han flygtede for, at skabe sig sit eget hjem. Mumifar får da også bygget et godt hus efter sine historiske rødder, der er indgroet i ham, men noget mangler stadig. Huset er bygget i sammenspil med naturen, som er særlig vigtig, men jf Heideggers “fir-ening”, mangler den sidste ting, da huset stadig tomt – der er ingen samvær, da Mumifar ingen har at dele huset med. Så hjem er ikke kun at have et sted af bosætte sig, men i lige så høj grad nogen at dele det med. Det er gennem samvær med familie og venner, at vi definerer vores hjem, som gør at vi føler os hjemme i vores væren i verden.

Lige meget hvordan vi udtrykker det, står vi altid foran tomheden, da tomhed, ikke-eksistens, følger os, på samme måde som hjemmet og hjemløsheden også gør det. Fulde Mumihuse er tomme, midt i gruppen af folk er vi alene, og selv i Mumidalen er vi hjemløse.

Mumitroldene og tilværelsens gåde vækker ikke kun Janssons eventyr til live gennem en eksistentialistisk læsning, men også ved at inddrage nogle af Janssons smukkeste illustrationer fra eventyrene. De brugte illustrationer er udvalgt med omhu, og understreger Laajarinne teoretiske læsning. De rammer mig i hjertet og er med til at gøre betydningen af eventyrene endnu mere levende og tematikkerne endnu mere relevante i forhold til vores væren i verden. Laajarinne inddrager mange tematikker, hvor nogle af dem er beskrevet i ovenstående afsnit, men en af de mest centrale og eksistentialistiske tematikker er begrebet frihed. I sine illustrative beskrivelser inddrager han her karakteren Mumrikken, der også er min yndlingskarakter, som søger friheden og elsker at vandre rundt i Mumiverdenen. Laajarinne tager flere gange udgangspunkt i frihedsbegrebet igennem sin bog, i det at frihed jo er et stort begreb, da frihedsbegrebet både er holdnings- og handlefrihed – altså også frihed til at vælge fra. Alt her i livet er et valg, da når man vælger en ting, så fravælger man noget andet. I mit yndlings eksempel inddrager Laajarinne Snorkfrøken, der skal vælge én kjole ud mellem flere hundrede af kjoler, men det ender med, at hun bliver bange og løber sin vej – altså Snorkfrøken vælger ikke at skulle vælge, men det er jo også et valg jf Laajarinne. I Mumitroldene og tilværelsens gåde gør Laajarinne en svær eksistentialistisk teori forståelig og forholdsvis let tilgængelig i et læsevenligt og fængende sprog.

Bogens strukturelle opdeling er i ni korte kapitler, hvor Laajarinne bruger de forskellige eksistentialistiske filosoffer til, at argumentere for sine udsagn, og det hele giver langt mere mening. Mumieventyrene er i bund og grund ikke kun skrevet til børn, men også til voksne, da eventyrene har et underliggende og vigtig udsagn, der mindsker skellet mellem fantasi og virkelighed. Hvad findes der ikke ude i Mumiskoven af uhyggelige væsner og ukendte stier? Det gør, der jo i alle skove – javist, men på nogle tidspunkter er skoven som sted jo også langt mere uhyggelig end som så. Der er ikke mange karakterer, der går usete forbi Laajarinnes teoretisering, og jeg vendte hver en side i den lille bog med stor interesse. For lige kort at vende tilbage til det uhyggelige, så er karakteren Murren jo et skrækindgydende væsen ikke kun for væsnerne i Mumieventyrene, men i særdeleshed også for mig som læser. MEN, som Laajarinne påpeger, så er hun kun særlig uhyggelig fordi, at hun er defineret ud fra, hvad andre tror og mener om hende, men ingen kender sandheden. Er hun i virkeligheden kold, uvenlig, skræmmende og uhyggelig eller er hun blevet sådan på grund af sin ensomhed? Dette kan vi, jf Laajarinne, overføre til, hvordan vi ser på og behandler andre mennesker, da det er ud fra den anden, at vi identificerer os selv.

At være en helt anden, end den man er? Men Triste har fra begyndelsen været en lidende og dyster kvinde. Det drejer sig altså ikke om, at hun vil være en anden, end hun er, men at hun vil have, at de andre ser hende, som også hun ser sig selv. Hendes ønske minder om Mumitroldens, da han var forvandlet til en spøgelsesabe: Triste vil være noget andet for de andre, end hun er nu. Og fordi hun er bevidst om de andres synsvinkel, ser hun heller ikke sig selv, sådan som hun er.

Mumitroldene og tilværelsens gåde er en bog, som jeg er helt sikker på, at jeg vender tilbage til flere gange, da Laajarinnes pointer er gode og laver den særlige forbindelse mellem fiktion og virkelighed, der er skrevet i et sprog, som de mange og ikke kun de få kan forstå. Der er dog en ting, som ærgrer mig, og det er de mange korrekturfejl i bogen som eksempelvis manglende sammentrækninger, ord der er skrevet med stort og manglende nutids r’er. Mumitroldene og tilværelsens gåde har mange gode pointer, og jeg kan helt sikkert varmt anbefale bogen til alle, som elsker Janssons eventyrlige Mumiunivers som jeg, men bestemt også til forældre, der læser eventyrene højt for deres barn/børn, da det er gennem litteraturen, at verden kan fortolkes og leves på nye og forunderlige måder. Jeg bliver nok aldrig træt af Mimitroldene og det fantastiske univers, som Jansson har skabt, og det at Laajarinne i Mumitroldene og tilværelsens gåde giver mig muligheden for at udforske Mumiuniverset med nye øjne og med en dybere forståelse for sted, karakter og tematikker gør bare læsningen endnu mere interessant. Tusind tak til forlaget Eksistensen, der tilbød at sende et anmeldereksemplar til mig, som jeg vil værne om de næste mange mange år.

Featured image
Featured image