I det øjeblik, var jeg din af Mhairi McFarlane

Featured image
Featured imageI det øjeblik, var jeg din af Mhairi McFarlane fra forlaget HarperCollins Nordic på 399 sider fra 2017. Bogen er læst på dansk, org. sprog er engelsk med titlen You Had Me at Hallo, org. udgivelsesår 2012. ⭐️⭐️⭐️ -3/5 stjerner. Oversætter Kamilla Pontoppidan Haderup. Anmeldereksemplar venligst tilsendt af forlaget

En regnvåd og kold fredag aften kommer Rachel hjem efter en lang dag i retten, hvor hun arbejder som journalist for den lokale avis i Manchester. Rachels forlovede Rhys er ved at lave et skønt aftenmåltid, da hun kommer hjem, men er slet ikke i godt humør. Rachel når knap at tage sit våde overtøj af inden, at et skænderi har sat sin start. De har været sammen i tretten år, og er nu ved at planlægge bryllup, men det er ikke let at blive enig om selv de mindste ting. Det hele eksploderer, og Rachel ytrer uden egentlig at have tænkt ret meget over det, at hun slet ikke vil giftes alligevel. Rhys stormer ud ad døren, og lader Rachel alene tilbage i huset. Rachel har rigtig gode venner fra universitetet, som hjælper hende med mange praktiske ting. Det er veninden Mindy, som skaffer Rachel ind i en super smart og top moderne lejlighed, som hun kan leje det næste halve års tid, mens ejeren er ude og rejse. Huslejen bliver til vennepris, og så flyttet Rachel for alvor. Mange af møblerne fra huset kan hun ikke have med, og det ønsker hun egentlig heller ikke. Rachel er nu 31 og single, og det er ikke let, når man nu pludselig er helt alene. En aften hvor Rachel er sammen med sine fire venner, falder snakken tilbage på universitetstiden, da Caroline har set Ben på biblioteket. Jeg bliver indviet i Rachels første møde den unge fyr Ben, som bliver hendes bedste ven i de tre år på universitetet, men som slutter trist af, til bachelor ballet, hvor alle bånd brydes.

Rachel kan nu slet ikke lade være med, at opsøge biblioteket med den lille nødløgn, at hun skal til at lære italiensk i håb om, at hun helt “tilfældigt” vil støde ind i Ben. Jeg følger spændt med i Rachels plan, da den første fyr, hun tror er Ben, slet ikke er det, og hun mister helt modet allerede her. Jeg syntes, dog at Rachel opgiver lidt for hurtigt, da hun herefter allerede styrter lidt mod udgangen af biblioteket. MEN her rammer hun uopmærksomt ind i en mand, som jo så er Ben. De står kejtet og snakker lidt, hvorefter at de går på den nærmeste cafe og får en kop kaffe. Da Ben fortæller om, at han er gift rammes Rachel i hjertet af en sten, men han vil gerne optage deres gamle venskab, og han har muligvis et job til hende. Bens advokatven Simon skal nemlig bruge en journalist til, at dække et personligt interview med Natalie Shale, da hendes mand er offer for justitsmord og de håber på, at det kan skabe lidt godt PR i sagen. Ben aftaler at ringe tilbage med yderligere informationer. Mødet bliver sat op, og Rachel tager Mindy med som backup. Rachel er ramt af dybe følelser, og det hele ramler sammen for hende, da hun fortæller en kollega, at hun aflurede en sms på Natalies telefon under interviewet, og hvad der stod i sms’en. Rachels verden styrter meget hurtigt i grus på alle planer, da den betroede kollega slet ikke var så loyal, som hun troede, men ikke nok med det, så har hun nu også fået Bens kone på nakken. 

Jeg snapper efter vejret. Jeg ser mig selv i spejlet. Uinteressant. Et par blodskudte øjne i et uinteressant ansigt. Jeg tænker: Du har selv bedt om det. Du opsøgte det, du tiggede om det, du vidste, hvad der ville ske, nu er du her og gæt hvad? Du hader det. Jeg begynder uden at tænke over det at vaske hænder for anden gang.

I det øjeblik, var jeg din af Mhairi McFarlane er den første roman i række af fire chick lit bøger i bedste britiske skrivestil. Romanen er nærværende, relevant og sjov på en hjertevarm og rummelig måde. Handlingen følger en kronologisk orden fra Rachel bryder sin mangeårige forlovelse med Rhys, men ind i mellem kapitlerne bringes jeg gennem flashbacks tilbage til første gang, hvor Rachel møder Ben på den første dag på universitet. Rachel er lige blevet kærester med Rhys, da hun starter på bacheloruddannelsen i engelsk, som er samme uddannelse som Ben også er startet på. De udvikler et stærkt venskab, men en hemmelig forelskelse sniger sig ind. Det er hyggeligt, at følge de to på universitetet, men ind i mellem er det også lidt træls, at handlingen brydes af de mange flashbacks. Romanen er strukturelt delt i 69 kapitler, som er korte og lige tilpas, hvor sproget flyder og er levende. Jeg elskede under min læsning de mange komiske og ironiske replikker fra Rachel, som gør romanen godt og opløfter hele bogen. Jeg følger nysgerrigt med i Rachels hemmelige forelskelse i Ben, som tilsyneladende er lykkelig gift, men ind i mellem bedrager det ydre mere end man tror. Under min læsning får jeg ofte ondt af Rachel i alle de mentale og psykiske tæsk hun får af verden omkring hende. Heldigvis skal hun ikke stå det alene i gennem, da hun har to fantastiske veninder og en god kammerat fra unitiden, som er gode støtter, men pludselig er der oprør i den lille vennegruppe, og dette må Rachel også lige arbejde på, så alle kan blive gode venner igen. Så man må sige, at Rachel har hænderne fulde.

McFarlanes roman er alvorlig, skøn og til tider tragisk komisk med alle de situationer, Rachel pludselig havner i. Under min læsning var jeg det meste af tiden godt underholdt, men ind i mellem blev handlingen lidt for lang. Gennem romanens sider følger jeg Rachels mange indre monologer og refleksioner, som giver mig et godt indblik i Rachels karakter, men også hendes drømme om fremtiden, da hun ikke ønsker at forblive retsreporter for en lille avis resten af sine dage. Karaktererne i McFarlanes roman er levende og afspejler alle livets facetter,når man er en kvinde i 30’erne. Eksempelvis er Mindy altid på jagt i de rige og tjekkede miljøer efter unge kærester og vilde byture. Veninden Caroline er godt gift med lækkert hus og det hele, men ægteskabet er ikke altid lykken og store problemer kommer snigende, som Caroline slet ikke havde set komme. Den lille gruppe på de fire venner er så skøn både, når de samles alle sammen, men også, når Rachel er sammen med dem hver for sig. Det er så skønt, at følge med i den lille gruppes små hemmeligheder og hverdagsliv. Tematikkerne i I det øjeblik, var jeg din er relevante og hverdagsagtige, hvor jeg kan med lethed kan relatere mig til Rachels mange indre og ydre kampe. Tematikkerne er kærlighed, venskab, familie, og tab, som alle spiller fint sammen og danner rammen om romanens handling.

Ben kigger sig til venstre og til højre, som om vi står midt i en narkohandel, og til min store overraskelse giver han mig et stort knus. Det kommer ligeså velkomment som uventet, og det får alle de nysgerrigt kiggende mennesker på St. Ann’s Sauare til at holde op med at stirre på mig.

I det øjeblik, var jeg din er en hyggelig og sød sommerroman til at læse ved stranden, på solstolen ved poolen eller i haven. McFarlanes roman er let og hyggelig at læse, men romanen rammer ikke noget i mig eller giver mig noget dybere, men det er også rart at læse noget ind i mellem, som man ikke skal tænke så meget til. Sådan en roman er I det øjeblik, var jeg din, men for mig er det også bare en roman, som er hurtig læst, og desværre også hurtigt glemt. Denne roman er McFarlanes første roman, og på trods af, at romanen ikke efterlod de dybere spor i mit indre, så jeg glæder mig nu alligevel meget til snart at læse den næste roman, som er Findes der en, findes der flere. McFarlanes fire romaner er selvstændige historier med forskellige karakterer fra forskellige steder i England og med forskellige problematikker, som jeg ser frem til, at læse med om og igen komme ind i McFarlanes lækre chick lit skrivestil. Alle fire bøger matcher i coverets udtryk, og er så smukke og fine med de flotteste farver, som passer så fint sammen på reolen!

Featured image
Featured image

Advertisements

Nye bøger på reolen (Nye bøger april og maj 2018 #3)

Featured image
Featured image
Featured image

One benefit of Summer was that each day we had more light to read by ― By Jeannette Walls.

Den skønne og dejlige sommer er over os igen, og jeg nyder solen i haven med gode bøger og kolde drikke. Det er bare så hyggeligt. Nu er det igen blevet tid til et lille skriveri om mine nyindkøbte bogskatte. Jeg har ikke fået købt helt så mange, som jeg gjorde i februar og marts, men det var også en ordentlig bunke lækre bøger, som jeg fik købt hjem i de to måneder. Jeg har prøvet op til flere gange at begrænse mine bogkøb – jeg er bare ikke helt så god til det, så jeg har besluttet at lade være med at prøve – måske at det så kommer helt af sig selv, hvis jeg ikke har så meget fokus på det. I april og maj måned har jeg fået otte skønne bøger ind ad døren, og jeg glæder mig til at læse hver og en, så snart at jeg kommer til dem. Der er så mange bøger, jeg gerne vil læse og flere bøger, jeg gerne vil genlæse. Jeg vil i de kommende måneder forsøge at genlæse nogle af de bøger, som bliver ved med at spøge i mit hoved, som eksempelvis Det syvende barn af Erik Valeur, Søvnen og døden af A.J. Kazinski, The Color Purple af Alice Walker og Dræb ikke en sangfugl af Harper Lee.

Der er faktisk kun én bog bland de otte bøger, som jeg allerede har læst og anmeldt, og det er Mellem verden og mig, som var en god genlæsning. Du kan læse min anmeldelse lige her. De bøge som jeg fik købt i april og maj kommer her:

🌞 The Magic Mistifts af Neil Patrick Harris fra forlaget Egmont.
🌞 The Gloaming af Kirsty Logan fra forlaget Harvill Secker.
🌞 The Boy with the Cuckoo-Clock Heart af Mathias Malzieu fra forlaget Chatto & Windus.
🌞 A Thousand Nights af E.K. Johnston fra forlaget Hyperion
🌞 Mellem verden og mig af Ta-Nehisi Coates fra forlaget Gyldendal.
🌞 Øjesten af Jakob Melander fra forlaget People’s Press.
🌞 Ligblomsten af Anne Mette Hancock fra forlaget Lindhardt og Ringhof
🌞 Persepolis – Min iranske barndom af Marjane Satrapi fra forlaget Cobolt.

Der er et par af mine nyindkøbte bøger, som jeg ser særligt frem til at læse nemlig The Boy with the Cuckoo-Clock Heart, som jeg så i starten af året sammen med min datter, og da jeg så så, at tegnefilmen var lavet ud fra bogen, skyndte jeg at bestille den, da filmen ramte mig lige i hjertet. Sidste år læste jeg med på nogle af bøgerne i den feministiske Goodreads gruppe Our Shared Shelf, som er startet af Emma Watson, hvor to af bøgerne var de grafiske romaner Persepolis – Min iranske barndom og Persepolis. Teheran tur-retur, som jeg dengang lånte på biblioteket. Siden da har jeg bare så gerne ville eje Marjane Satrapis første og anden bog om hendes barndom i Iran og flugt til Tyskland. Jeg ville bare så gerne have begge bøger i hardback udgaven, men dem kan man ikke længere købe – æv! Så jeg har købt den første bog i hæfte, og bestiller også snart efterfølgeren Persepolis. Teheran tur-retur hjem, så jeg kan få læst begge bøger igen. Jeg ser også meget frem til at læse The Gloaming, som har lagt siden april og ventet på at blive læst.

I mit forrige indlæg om nye bøger skrev jeg, at jeg ville læse to bøger – nemlig Takt og tone af Emma Gad, som jeg er i gang med at læse nu, og En anden kvinde af Suzanne Rindell, som jeg forsætter med, lige så snart jeg er færdig med Gad. Herefter satser jeg på at læse flere af mine nye bøger. Lige nu kæmper jeg virkelig hårdt for at læse en speciale roman færdig, og for at få læst den færdig, så har jeg lavet en aftale med mig selv om, at jeg ikke må læse andet, men puuuuuu det holder hårdt, da det bestemt ikke er nogen page-turner. Nu er der under 100 sider to go, så der er håb forude, men sikke mange overspringshandlinger, man egentlig kan finde på, når det skal være. Eksempelvis har jeg fået en helt skinnende ren ovn og et funklende rent køleskab, og så er jeg ved at lægge et 1000 brikkers puslespil. Jeg satser meget på, at få taget mig sammen og læst bogen færdig i dag, så jeg kan komme i gang med mine andre skønne bøger, som ligger og venter, da denne nu har taget alt for lang tid. Herhjemme er der så stille disse dage, da jeg har sendt min datter på rollespilslejr, som jeg tror er en oplevelse for livet! Jeg afleverede hende i mandags, og jeg henter nok en meget træt trold hjem i morgen eftermiddag. Åh, jeg er ikke så god til, at hun er så længe væk, da det er første gang at det er så mange dage, så jeg er sådan lidt restløs. Jeg vil gerne en hel masse, men jeg vil allerhelst være hjemme og hygge – og snart få læst nogle gode bøger.

Har du fået købt og læst nogle spændende bøger? Har du fået købt nogle spændende bøger til læsning i din sommerferie?

Featured image
Featured image
Featured image

Havets børn af Anna Ekberg

Featured image
Featured image

Havets børn af Anna Ekberg fra Politikens Forlag udgivet i 2018, og er på 403 sider. ⭐⭐⭐⭐⭐ – 5/5 stjerner. Roman er et gaveeksemplar fra forlaget.

I det dybeste og farligste mørke i Afrikas jungle sætter handlingen sin start i romanen Havets børn af Anna Ekberg. Her følger jeg Angle og Desmond på deres flugt fra de andre børnesoldater i Oberstens lejr, som nu er på jagt efter dem. Angle har levet som børnesoldater i fire år – de fire længste år i hendes liv. Hun har ét eneste ønske i hele verden, og det er, at møde sin mor, som hun aldrig har set, da hun blev bortadopteret lige efter, at hun kom til verden. Angles liv har været en lang og uretfærdig rejse fra kloster til forskellige plejefamilier indtil den dag, hun blev kidnappet af rebellerne og Obersten. Desmond er Angles bedste ven i lejren, og hun har lokket ham med til at stikke af, men de skal passe på for, hvis de fanger dem mister de livet under frygtelig totur. De når lige over den store flod, og en af junglens farligste slanger bider Angle i foden. De må holde en lang pause, da Angle bliver meget syg af biddet, men de er stadig så tæt på lejren, at de skal passe meget på, at de ikke bliver opdaget. Et sted i junglen tæt på styrter en NATO helikopter – skudt ned af børnesoldaterne. Desmond ser, hvor helikopteren lander og begiver sig straks afsted for at finde medicin og mad, som kan hjælpe dem på deres flugt. Sporet skifter til Danmark, hvor jeg introduceres til Rebekka, der arbejdet som jurist og hjælper med at sælger landejendomme i Jylland. Hun kæmper hver dag for at opretholde livet og ikke leve i fortiden for sytten år siden i Afrika, men det er næsten umuligt, da arrene i ansigtet og på kroppen er evige påmindelser om den tragisk ulykke, hvor hun mistede sin mor og sit ufødte børn, men også sig selv. Rebekka har ikke kunne slippe fortiden med Domenic, som er hendes store kærlighed og far til sit døde barn, men hun prøver. Under en date på en cafe besvimer hun af frygteligste mavesmerter, og hun køres på hospitalet.

Rebekka vågner op på sygehuset, og får den frygteligste besked. Hun har leukæmi, og for at overleve skal hun finde en rygmarvsdoner. Hun er ikke på god talefod med sin far, men kontakter alligevel farens hustru Yvette, og de kommer så hurtigt, de kan. Da faren er ikke et donor match kommer en frygtelig hemmelighed frem. Rebekkas barn døde slet ikke i ulykken, men blev bortadopteret. Rebekka rejser nu med et eneste livshåb til Afrika, da hun skal og må finde sin lille pige – ikke fordi hun skal være doner, men for at lukke det store sorte tomrum og savn i Rebekkas hjerte. I København møder jeg nu kriminalbetjenten Kim og hans chef Karen, som er ude for at opklare et mord af en ung afrikansk kvinde, der er blevet fundet myrdet i sit hjem. Der er noget mystisk ved mordet, da morderen har taget noget af den afdøde med sig. Den myrdede kvinde, Emanuelle, ringede hjem til Afrika kort før sin død, men før Kim kan finde ud af mere, må Karen finde en tolk. Hun finder hurtigt en afrikansk mand, som hjælper Kim med at oversætte samtalen med offerets tante, men tolken viser sig at være et farligt bekendtskab. Tilbage i Afrika vågner Angle uden Desmond. Hun går afsted for at finde helikopteren, hvor hun får fat i medicin og mad, og fortsætter så til byen Juba i Sydsudan. Her møder hun en tidligere børnesoldat og finder ud af, at Obersten er flygtet til Europa. Nu følger jeg Angle på en hård og frygtsom rejse mod Europa. Obersten er ikke alene verdens farligste, men også den mest eftersøgte mand i verden, men det kan ikke stoppe Angle – hadet driver hende frem. Hun rejser over tørre sletter og dybe have, da hun nu kun har et mål i verden – at få hævn for alle de frygtelige ting, som Obersten har gjort mod hende og de andre børn. Sammen danner de tre plotspor en grusom fortælling om Afrikas elendighed, børnesoldater, mord, savn og kærlighed i en roman om al verdens uretfærdighed.

Næste hæfte, Randy, Michelle, James, listen er endeløs, Rebekka får en vandvittig følelse af at sidde med hele koncentratet af det spildte Østafrika, de liv som kunne være blevet til noget, men som ingen tog sig af. Nogen burde udgive samtlige skolejournaler, indføre det som tvangslæsning i Europa. Her er de! De millioner af liv der ikke fik et liv, det er nogens skyld…

Havets børn er den tredje spændingsroman fra Anna Ekbergs hånd, og denne tredje roman rammer så dybt, at jeg næsten ikke kan få luft. At læse om alt det, Angle har været igennem fra sin fødsel til plejefamilier og som børnesoldat er næsten mere end mit hjerte kan bære, og det mest skræmmende er, at hun jo blot er en ud ad uendelig mange små børn, som enten dør eller mishandles, så meget at livet bliver uudholdeligt. Handlingen i Havets børn er medrivende, rå og ubarmhjertig på alle planer lige fra Angles mange tab og hårde rejse mod Europa, til Rebekkas tragiske ulykke og sygdom til mordet på Emanuelle. Strukturen i romanen er delt i tre overordnede dele, hver med en overskrift, der kort beskriver handlingen i de kommende kapitler. Alle kapitlerne i romanen er korte og letlæselige, men hver sætning og hver linje er skrevet så rammende præcis, at hvert ord ramme rent og intet er overflødigt. I Havets børn blev jeg under min læsning endvidere indfanget af et sansemættende sprog, som gjorde at jeg næsten selv var med helt inde i junglen og kunne dufte den tunge afrikanske tropeluft i en blanding af slum og dekadence og med Angle på båden under flugten, så skrækken vibrerede helt ind mine fingrespidser, der løb som en brand videre ind i min krop og mit sind. Jeg fandt de korte kapitler særligt kærkommen i denne Ekberg roman, da mit hjerte ellers ikke ville kunne klare at læse om alle de mange elendigheder og uretfærdigheder i Afrika, som fortællingen byder på. Bogen er ikke bibliografisk nonfiktion, men fiktiv – dog tror jeg alligevel på, at alle elementerne i og om Afrika er realistiske også om tingenes tilstand i landet, set ud fra forfatternes omfattende research, der beskrives på de indledende sider i bogen på en så emotionel måde, at jeg allerede inden handlingens begyndelse sad med tårerne helt oppe i øjnene på vej til at løbe over.

Handlingstempoet i romanen er højt, hvor jeg i den første del af bogen skiftevis følger Angle og Rebekka i to plotspor. I andel del bliver mordret opdaget af Kim og Karen, og herefter skifter handlingen mellem de tre i forskellige plotspor, som alle kædes så spændende sammen i et større hele på de sidste sider i roman. De tre primære karakterer, Angle, Rebekka og Kim, i Havets børn er udformet så realistiske alle med en psykologisk dybde og et refleksionsniveau, som var de personer, vi kunne møde på gaden. Der er mange karakterer i spil, som har små biroller i romanen både i Afrika og Danmark, men det gør ikke det mindste, da de alle har en vigtig funktion i handlingsplottet, som gør handlingen mere levende. Tematikkerne i Ekbergs roman er afsavn, elendighed, død, krig, eskapisme og ikke mindst kærlighed. Det er Rebekkas kærlighed og afsavn til sit ukendte barn, som får hende til, at rejse tilbage til Afrika og gennemgå farlige situationer for at få bare det mindste spor. Jeg føler med Rebekka gennem hele bogen, og jeg kan knap forestille mig, hvor ondt det gør, at høre om alt det hendes datter har været igennem i sit korte liv, men også hvor smertefulde konsekvenserne må være i resten af livet. Eskapisme som tematik er dog den vigtigste, da Ekberg sætter flere konnotationer af eskapismen i spil på kryds og tværs, der forbinder fortiden med nutiden i romanens handling, men som også kommer til udtryk i en særlig interaktion mellem roman og læser. Rebekkas virkelighedsflugt består i drømme om fortiden lige før ulykken, hvor hun mistede alt, men med sygdommen indhentes hun af fortiden med et håb for den nært stående fremtid. Eskapismen vinder ind, der hvor verdens elendighed og uretfærdighed bliver for meget til, at vi kan overskue den. Virkelighedsflugten rammer et ømt punkt i at vesten har fået en særlig tendens til eskapisme fra de faktiske tilstande i Afrika, og som Ekberg skriver i bogens indledende sider “… det er så svært at rumme, så svært at vi lukker vores øjne og vores grænser, vi kan næsten ikke gøre andet”, men det gør Ekberg! At skrive en roman, som Havets børn rækker langt uden for Danmark, og er en verdensroman, som ikke kun er ren underholdning, men rent faktisk har så mange vigtige ting på hjerte.

Dominic står stille, ser på det skrøbelige underlag, lyden af noget der knækker, ikke bare isen, men alt i ham, fortiden der flækker sammen med fremtiden, havet der åbner sig, tager imod dem med sit mørke.

Forfatterne bag synonymet Anna Ekberg er Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich, men de er også kendt under synonymet A.J. Kazinski, der stå bag romanerne om kriminalbetjenten Niels Bentzon. I 2016 var forfatterne på researchrejse i Afrika, hvor de mødte tidligere børnesoldater, blev vist gennem bushen og vandrede gennem Afrikas værste slumkvarterer. Det kan så tydeligt mærkes i romanens skrevne sider, at de har været på rejse i grænselandet mellem Uganda, Congo og Sydsudan med de mange sansemættende beskrivelser af begivenheder, steder og mennesker de har mødt på deres vej. Men også det realistiske aspekt i, at forfatterne har skrevet om de grumme og forfærdelige forhold som børn i Afrika lider under, og de mange kidnapninger af børn, som er planlagt af Obersten. Bag karakteren har Ekberg lagt personskildringen ud fra detaljer om guerillalederen Josep Kony, der stadig hærger store områder i Afrika, som forfatterne fortæller om i artiklen Storsælgende forfattere skriver krimi om Afrika: Alt det lort, vi har lavet andre steder i verden, lander hos os selv. Forfatterne har også været og fortælle om bogen i DR’s aftenshow, som du kan se lige her. Havets børn er hård, grusom og rammende, så hvis du skal læse én roman denne sommer, så lad det være denne, da forfatterne med Havets børn har skabt et realistisk og tankevækkende mesterværk, der gennem eskapismens tematik rammer læseren, som en mavepuster på det mest følsomme punkt. Jeg er fan og romanen får mine varmeste anbefalinger med på vejen. Læs de første kapitler af Havets børn lige her.
Featured image
Featured image

Mellem verden og mig af Ta – Nehisi Coates

Featured image
Featured image

Mellem verden og mig af Ta – Nehisi Coates på 175 sider fra forlaget Gyldendal. Bogen er oversat fra amerikansk til dansk af Jakob Levinsen og udgivet i 2016. ⭐️⭐️⭐️ – 3/5 stjerner. Romanen er læst på dansk, org. titel The World and Me og udgivet i 2015.

Mellem verden og mig er en hård bog, hvor forfatteren tager mig gennem mangfoldige eksempler på, hvordan afroamerikanerne er blevet og bliver behandlet på baggrund af fortidens slavehandel. Det Ta – Nehisi Coates skriver om i denne bog er ikke for sarte sjæle, og han lægger ikke det mindste skjul på sandheden og ambivalensen mellem den sorte og hvide verden set i hans optik. I bogen Mellem verden og mig skriver han til sin søn, som lige er fyldt 15 år, hvor han indvier ham i den sorte races mange kampe og ulighedsbehandling i alle samfundsmæssige situationer. Jeg kommer ind i bogens første sider, hvor Coates er med i et tv-interview om, det han har skrevet om den sorte krop, og hvordan den sorte krop er blevet brugt på skrækkelige måder gennem historien. Som forfatteren forklarer tv-journalisten det, så er den sorte krop altid blevet til en brugsting, og derved nærmest begrebsliggjort frem for, at den sorte krop er lige så meget menneskelig og højtstat, som den hvide krop. Men det går op for Coates, at journalisten ikke rigtig har forstået ret meget af det, som han skrevet eller sagt under indslaget. Coates stiller store spørgsmål, som han forsøger, at finde svarene på, men mange af spørgsmålene står ubesvaret hen. I Coates’ søgen efter svar drager, jeg med ham tilbage til barndommen, hvor det første, jeg som læser får printet ind er, at sorte børn bliver hårdt oprdaget med, at de skal være dobbelt så gode i alle henseender på livets vej, da sorte børn ikke har samme levevilkår som hvide børn.

Det er med sin afroamerikanske stemme, at jeg bliver oplyst og skræmt af, hvordan den afroamerikanerne behandles af og i et samfund, hvor alle burde have lige rettigheder. Det er bare ikke tilfældet. De afro-amerikanske forældre er hele tiden bange for at miste deres børn til enten banderne, kriminaliteten, stofferne eller systemet på grund af politivold. Det er virkelig grove og dybt forfærdelige eksempler Coates fremhæver, men jeg kan under min læsning ikke lade være med, at tænke på at fortællerstemmen er lige pessimistisk nok, hvor jeg påvirkes med negative vibes, som ikke gør noget godt for min helhedsoplevelse af bogen. Coates tager med i en tidslomme med tilbage i tiden for at undersøge slavens historie, og herfra udvides til efterkommere fra kolonitiden i forskellen mellem den frigjorte slave til afroamerikanere nu. Coates siger eksempelvis, at Amerika er bygget på sorte kroppe, da al Amerikas rigdom kommer fra sukkermarker, kaffeplantager osv. Slavetiden var forfærdelig – ingen tvivl herom, men Coates lægger lidt for tung vægt på sine ord, som rammer men er ikke helt så objektive i forhold til Amerikas historie, særligt da Coates fremhæver, at alle sorte og i sær hans søn altid skal huske på, at landet er bygget på sorte døde kroppe.

Men racebegrebet er barn af racismen, ikke far til den. Og processen med at navngive “folket” har aldrig været et spørgsmål om herkomst og udseende nær så meget som om hierarki. Forskelle i lød og hår har der altid fandtes. Men troen på at hud og hår skal have forrang, forestillingen om at disse faktorer er en korrekt måde at organisere et samfund på, og at de signalerer dybereliggende og uudslettelige egenskaber – det er den nye tanke inderst inde hos disse nye mennesker som på håbløs, tragisk og bedragerisk vis er blevet opdraget til at tro de er hvide.

Da Coates’ korte essayistiske bog udkom i 2015, skabte den en voldsom debat om, de sortes forhold ikke kun i Amerika, men verden over. Coates bruger da også dikotomierne sort/hvid i bred og stor udstrækning gennem hele bogen, hvor hans meninger og refleksioner ikke er til at tage fejl af. Mellem verden og mig er skrevet som et brev, hvor Coates skriver til sin søn for, at indvie ham i hans forskning og advare ham om farerne i det hvide samfund, som truer alle steder og mindsker changsen for overlevelse. Bogen er strukturelt delt i tre dele, hvor Coates starter stille med at indkredse emnet om race, som er racisme. Ydermere starter de tre dele i Mellem verden og mig med et uddrag fra post-koloniale forfattere, og sikke rammende citater, Coates har udvalgt! De går lige i mit hjerte, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor uretfærdig denne verden er bare fordi, at man har en anden hudfarve, øjne og kultur. Da jeg på universitetet havde faget post-kolonial litteratur læste vi teoretiske tekster og romaner skrevet af post-kolonisterne selv, hvor de med deres egen stemme beskriver det, de har været igennem. Jeg har altid interesseret mig for slaveriets historie, men også særligt at læse romaner ud fra slavernes og afro-entniske historier. Formålet med faget var også at se bag om, den hvide kultur som stormagt og det hvide verdensbillede i eksempelvis Dusklands af J.M. Coetzee og Things Fall Apart af Chinua Achebe. Så når Coates tager mig med i sin forskning om, hvem han er, og hvor han kommer fra følger jeg spændt med i hans søgen efter svaret om den amerikanske drøm.

Den Amerikanske drøm er drømmen om, at alle borgerer og emigranter uanset socialklasse og tilhørelsesforhold gennem hårdt arbejde og vilje kan forbedre deres levevilkår og opnå det, de drømmer om, men sådan er det så slet ikke i følge Coates, da de sorte racer bliver udelukket af selv samme system og love, som ligeledes modarbejder den sorte kultur. Coates mener, at den amerikanske drøm kun er en hvid drøm, som de sorte ikke passer ind i. De fine og ens rækkehuse med børn som spiller bold i have er en utopisk og uopnåelig drøm for sorte uanset race, da den amerikanske drøm er uopnåelig for alle der ikke er hvide, da den amerikanske samfundsstruktur og systemet gør det umuligt, så længe at racismen raser selv på magtens tinde, hvor politidrab af sorte unge mænd ikke straffes, men retfærdiggøres eller undskyldes, som var det en ligegyldighed. Dette gør ondt langt ind i min sjæl, da alle har ret til at forsøge på, at opnå deres drømme uanset ophav, hudfarve eller kultur. Coates kommer også ind på litteratur i sin livslange søgning af hans ophav. Hvis Lev Tolstoj er den hvide kulturs litterære overhoved, hvem er det så i den afro-etniske kultur? Spørgsmålet svarer han dog ikke helt præcis på, da han kommer med flere eksempler på afro-etniske forfattere, som alle har skrevet god og relevant litteratur. Coates fik prisen National Book Award for Nonfiction i 2015 og var en af slutfinalisterne i den litterære pris Pulitzer Prize for General Nonfiction i 2016, og hans bog har virkelig meget på sinde! Den vestlige kultur er indlejret i sproget, og såvel som det er for kvinder i den feministiske kreds at finde eget stå sted og skrive sig ind i litteraturen heteronormativ verden, så er det ligeledes sådan for andre racer af menneskeligheden i den ikke-vestlige (hvide) verden. Jeg har skrevet et temaindlæg om afro-etnisk litteratur, som jeg kalder “Den lydløse stemme”, som kan findes lige Her.

Du bliver nødt til at slutte fred med kaos, men du kan ikke tillade dig at lyve. Du kan ikke tillade dig at glemme hvor meget de har taget fra os og hvordan de omsatte vores kroppe i sukker, tobak, bomuld og guld.

I Mellem verden og mig skriver Coates om, hvordan mange sorte mænd er blevet dræbt af politiet. Han bruger særligt sagen om Prince Carmen Jones Jr, som blev jagtet og skudt af politiet. En tragisk sag, som ikke ender med retfærdighed til familien. I slutningen af bogen opsøger Coates moren Marvel Jones, hvor jeg som læser hører om hendes forsøg på, at undgå at miste Prince siden, st han blev født, men alligevel fik de ram på ham. Det løb mig koldt ned af ryggen, og jeg følte dybt med Mrs. Jones under min læsning. Jeg hørte bogen som lydbog på dansk på vej til universitetets for et par år siden, og jeg her blev virkelig ramt. Ved min genlæsning nu blev jeg knap så ramt, da pessimismen i Coates’ bog flyder fra siderne, og det bliver for meget. Om end så har bogen en vigtig agenda, og er meget vigtig set i forhold til, hvor den sorte og hvide kultur og verden støder sammen ikke kun i en historisk diskurs, men også den tilsyneladende vedblivende racisme, som ikke kun er i Amerika, men mange steder i særligt den vestlige kultur. Det, der er anderledes er ikke nødvendigvis farligt, men kan have lige så mange spændende og fantastiske elementer indlejret i deres kultur, og måske at vesten rent faktisk kunne lære noget. Coates er en mester til, at bruge sprogets poetiske former, og netop derfor ramte hans ord dobbelt så hård i mit sind og Mellem verden og mig bor nu i og er en del af mig.

Featured image
Featured image

Hører du lydbøger? (Tema #5)

Featured image
Featured image

Give thyself time to learn something new and good, and cease to be whirled around – by Marcus Aurelius,

Som en af de helt nye ting i år er jeg begyndt, at høre lydbøger. Da jeg var barn ejede jeg utrolig mange lydbånd og senere cd’er i min lille røde kuffert, jeg flittigt slæbte rundt på og havde med mange steder. Jeg ejede næsten hele samlingen med Troldepus på bånd og mange andre eventyr, som jeg utrætteligt lyttede til igen og igen. Men i takt med, at jeg blev ældre, må jeg have glemt, hvorfor at jeg elskede mine lydbånd og cd’er så meget, da jeg som voksen ikke har kunne koncentrere mig om, at lytte til noget som helst – ikke engang radio, da jeg ikke følte, at jeg hørte efter og havde alt mange tanker og gøremål i hovedet. Under mine kollokvium-fag på universitet på min BA forsøgte, jeg endnu engang, at forene mig med lydbøgerne, da det ville gøre faget bare en lille smule lettere at komme igennem, men heller ikke her lykkedes det mig, og jeg læste derfor alle mine 30 udvalgte bøger fra forskellige tidsperioder.

Det er stadig gangske nyt for mig nu som voksen, at høre lydbøger, og da jeg stadig er meget bekymret for, at jeg går glip af noget ved, at høre en bog frem for at læse en bog selv, så lytter jeg, mens jeg læser med og allerhelst bøger, som jeg har læst før. Ind i mellem drister jeg mig nu til, at hænge lidt tøj op, gøre lidt rent eller hækle lidt på en karklud i mens, så måske en dag at jeg kan høre en hel lydbog uden, at læse med og ikke føle at jeg går glip af noget. Det håber jeg, da det er ret hyggeligt og afslappende – når jeg altså lytter ordentlig efter. Og så er der det store plus, at rengøringen, madlavningen og og ordning af vasketøjet bare går så meget letter og bliver mere hyggelig med en god bog i ørene – med den fysiske bog ved min side, selvfølgelig – jeg skal jo følge en lille smule med.

I dag er der så mange streamingtjenester, der udbyder et bredt udvalg af e- og lydbøger, og det kan være lidt af en jungle at finde rundt i. Så jeg har her udformet en lille guide til de forskellige streamingtjenester, som jeg har stiftet bekendtskab med, hvor det primært er med danske og engelske lydbøger.
Danske udbydere:
🌸 e-reolen
🌸 Storytell
🌸 Mofibo
🌸
Bookmate
🌸 Saxo Premium
🌸 Politikens Books

Engelske udbydere:
🌸 Librivox
🌸 eReolen Global
🌸 Mybooks (findes i appstore eller Google play)
🌸 Amazon

På eReolen og e-reolen Global kan man låne forskellige e- og lydbøger, og der er meget at vælge i mellem, men man kan havne i en lang ventekø eller overskride de fem lån i måneden, som man må – ganske gratis. Jeg er ikke så begejstret for siderne, så dem har ikke benyttet mig ret meget af, men det er en rigtig god mulighed for mange. Storytell havde jeg for et par år siden i forbindelse med mit mobil abonnement ved Telia, men det ophørte. Man kunne selv betale de, dengang 89 kr. i måneden for at beholde det, men da det ikke var noget jeg brugte dengang, så ville jeg ikke betale for et abonnement. Mofibo har jeg vist kun prøvet i en kort periode, men udvalget var dengang ikke det store, så jeg afmeldte det igen.

Politikken Books er et af de nyere tiltag, hvor det nu også er muligt at læse e-bøger og lytte til lydbøger. Hvis man ikke ønsker et abonnement, kan man også købe bøgerne i stedet for. Politikken Books koster også kun 119 kr., hvor man lige nu kan få en prøveperiode på hele 90 dage. I øjeblikket har jeg Bookmate, som en del af mine kundefordele ved Yousee. Bookmate har enormt mange e-bøger på engelsk og her er jeg virkelig fan, men der hvor min begejstring falder en hel del er, at jeg åbenbart kun har et begrænset udvalg af både danske og engelske bøger med i min aftale ved Yousee. Dvs, at hvis der er bøger som jeg vil høre eller læse, der falder uden for standart rammen, skal jeg betale de 129 kr. i måneden. Dette syntes jeg er at snyde kunden, og jeg er bestemt ikke fan, så mig får de nok aldrig som kunde. Prisen pr måned ved de ovennævnte tjenester er meget ens og ligger mellem 119-129 kr. pr. måneden med ubegrænset streaming.

I tidernes morgen meldte jeg mig ind som Saxo plus kunde, og mit abonnement er lige skiftet til primum, da Saxo har lavet nogle ændringer, der er til stor fordel for mig, da jeg nu også har e- og lydbøger med i mit abonnement. Jeg er meget begejstret for mit Saxo abonnement, da udvalget af bøger er mange også med de nyeste bøger. Saxo har desværre ikke engelsksprogede lydbøger med endnu, men det kommer sikkert snart – håber jeg. Prisen ved Saxo er også noget mindre end ved de andre streamingtjenester med en pris på kun 79 kr. måned. De engelsksproget bøger, som jeg lytter til, finder jeg på appen My Books, men jeg bruger især Librivox, der er en non-profit organisation, hvor alle oplæsere er frivillige. Det er en virkelig god app! Mange af de gamle klassikere er meget lange, og bøgerne er tit og ofte blevet reduceret til det halve både i danske og engelske udgaver, men hvis man som jeg kun læser eller hører bøger i deres originale udgivelsesform så er Librivox et super godt sted. Librivox er ganske gratis, men man kan også hente en betalingsapp til 25 kr., hvis man ønsker at støtte op om arbejdet omkring projektet. Amazon er ved, at komme ind på det danske marked, og jeg tror ikke, at der går lang tid før, at der kommer et udspil herfra om udbud af forskellige streamingtjenester som bøger, film og musik til en fast månedlig pris. Det bliver spændende, at følge med i Amazons planer for og på det danske marked.

Det var så min lille guide over de streamingtjenester, som jeg har stiftet bekendtskab med, og hvilke jeg er stor fan af. Jeg vil rigtig gerne høre, om du hører lydbøger? Og hvilken streamingtjeneste du i så fald bruger?

Featured image
Featured image

Advokaten (Eddie Flynn #1) af Steve Cavanagh

Featured image
Featured image

Advokaten af Steve Cavanagh på 363 sider fra forlaget Jentas udgivet 2017. Bogen er oversat fra amerikansk til dansk af Jørgen A. Leth og org. udgivet i 2015. Romanen er læst på dansk, org. titel The Defence. ⭐️⭐️⭐️ – 3/5 stjerner. Gaveeksemplar venligst tilsendt fra forlaget

Eddie Flynn tager altid hen på Ted’s Diner, når han har brug for at tænke, men denne morgen udvikler sig til, hans livs helvede. Efter at Eddie har spist sin morgenmad runder han toilettet, og da han kommer ud af båsen og vasker sine hænder bliver han overrumplet af en østeuropæisk stemme, som beordre han til, at følge med, da en af de mange mafiabosser i byen vil tale med ham. Det er Eddie ikke videre interesseret i, men han har intet valg særligt, da han opdager, at de har placeret en tynd jakke inde i hans frakke, mens han var på toilettet. Den nye ekstra jakke skjuler en bombe, som kan udløses ved et ganske lille tryk på en detonator. Eddie prøver, at finde hoved og hale i det hele, for hvad vil disse mennesker ham? Eddie bliver bragt hen til den russiske mafiaboss Mr. Volchek, som forklarer Eddie, at han er nødt til at overtage jobbet fra sin tidligere partner i advokatfirmaet, da Eddies partner har måtte lade livet, da han ikke kunne gennemføre russernes plan. Mr. Volchek er dømt for mord i en større sag, hvor FBI har et hovedvidne, som er under en helt særlig beskyttelse. Eddie er slet ikke begejstret for russernes plan, der går ud på at han skal komme igennem alle sikkerhedsforanstaltninger i retsbygningen med bomben på ryggen uden at blive opdaget. Men, da han kold og kynisk bliver oplyst om, at de har kidnappet hans lille ti-årlige datter Amy har han intet valg. Nu er det ikke kun hans liv, som er i farer, men også det vigtigste han har her i livet.

Heldigvis for Eddie har han gamle bekendte i vagttjenesten fra hans tidligere virke som advokat, og det er kun med nød og næppe at han slipper gennem kontrollen. Eddie har blot et par enkelte timer til, at sætte sig ind i den store sag, så alle Eddies evner sættes i spil. Gennem pludselige tilbageblik indvies jeg i Eddies barndom med en arbejdende mor, og med en far som var en stor mand i spilleverdenen, hvor Eddie lærte at tænke som en af de allerbedste tryllekunstner. Da faren bliver syg med kræft er familien hårdt ramt også økonomisk. Familien har ellers gode forsikringer, men da hans fars kræftsygdom er af en sjælden art er sygdommen ikke omfattet af forsikringen, så familien står alene tilbage. Af sorg over sin far har Eddie nu et eneste mål, og det er at snyde alle de forsikringer han kan gennem fup og svindel. Eddie møder under en sag i retten en helt særlig mand, som hjælper Eddie med, at se hvor god han egentlig er til, at tænke på retslige spilleregler, men også de mest snedige udveje og huller. Herefter rammer jeg den fortalte tid igen, hvor sagen kører, men Mr. Volchek har ikke mange heste at spille på. Den eneste mulighed er, at vidnet skal sprænges i stykker i retten. Dette vil Eddie ikke være med til, så han udtænker en plan, som indbefatter hans gamle barndomskammerat, der nu leder den italienske mafia. I Advokaten af Steve Cavanagh kastes jeg med Eddie ud i et hæsblæsende drama fyldt med snedighed, men også korrupte mænd, hvor der er meget få løsninger og udveje, men er Eddie i stand til, at komme ud ad kniben og redde sin datter og sig selv?

Mit humør dalede lidt. Det komiske ved hele situationen med, at han sad og drak whisky, fordampede, og jeg kunne mærke tyngden af min håbløse situation og bomben på min ryg.

Advokaten af Steve Cavanagh er en debutroman og den første bog i en serie om advokaten og svindleren Eddie Flynn. Cavanagh bringer min ind i bogen i in medias res, lige der hvor Eddie bliver overfaldet på toilettet, og så er handlingen sat. I takt med, at retssagen går sin bliver jeg ikke kun indviet i Eddies store problemer med russerne, men tager også med ham tilbage i flashbacks også til hans barndom, ungdom og hans voksne liv, hvor hans ægteskab ligger i ruiner. Gennem de mange flashbacks bliver jeg ligeledes, indviet i det skrækkelige som skete, der er grunden til, at han hellere ikke længere er advokat, men en fortabt mand, som lever på bundens rand, hvor alkoholen er det eneste, som kan lindre hans inderste smerte, og han kan glemme virkeligheden for en stund. Den strukturelle opdeling i Advokaten er delt ud på hele 71 meget korte kapitler, hvor handlingen strækker sig blot over 24 timer. Der sker så uendelig meget på de 24 timer, at jeg næsten ikke kan følge med, og jeg blev en smule irriteret over de mange og hurtige skift, hvor jeg kunne godt have brugt en smule dybde. Kapitlernes meget korte sider hjælper på læsevenligheden, men en iboende struktur for, hvornår et kapitel begynder eller slutter kan jeg ikke rigtig finde. Sproget i Cavanaghs roman er flydende og let uden de store afvigelser, men dog med en hård kant, der er med til at fremhæve den russiske mafias hårdhændede metoder, som er vilde og umenneskelige, og Eddies hårde kamp for overlevelse.

Mafiaernes mange grove og voldsomme ageren kommer så meget frem i Cavanaghs debutroman, at jeg får gåsehud på armene. Der er ikke lagt skjul på, hvad den russiske bossmafia er villig til at gøre for, at slippe for at komme i fængsel, men det som ramte mig mest under min læsning var årsagen til Eddies undergang i både familien og hans videre karrierer. Som forsvarsadvokat har Eddie ikke byens bedste børn, og gør gerne sit arbejde gratis eller for andre aftaler, hvis den sagsøgte ikke kan betale regningerne, da gode tjenester er meget værd. Karaktererne i Advokaten er mange, og jeg blev under læsningen forvirret af de hurtige skift, hvor jeg kastes mellem et væld af karakterer fra forskellige mafiagrupper til Eddies venner inden for retssystemet, som yderligere skiftes ind og ud mellem de mange flashbacks. Tematikkerne i Cavanaghs roman rammer noget vigtig, som sorg, svigt og venskab, men viser ligeledes en vigtig samfundskritisk stikpille i nutidens Amerika til forsikring mareridt, som rammer der hvor det gør mest ondt og mennesker mister livet. Eddies analytiske evner sat sammen med hans mange tricks, som gammel svindler er under retssagen store, hvor han finder selv de mindste smuthuller, og vender pålidelige og vigtige vidner til, at fremstå forvirrede, utilregnelige og ubrugelige. Under min læsning var jeg vild med Eddies refleksive tankegang og hurtighed, når planerne ændredes, men han antager også lidt rollen som superhelt, men jeg var vild med det. Genremæssigt er Advokaten en thriller med fart over feltet, hvor læseren bestemt ikke keder sig under læsningen.

Jeg åbnede døren helt. Noget jeg har gjort mange gange siden; næsten hver nat har jeg åbnet den dør i mine drømme og set hende igen.

Ind i mellem kan det også være lidt rart at læse en bog, der ikke har de store psykologiske dybder eller for mange plotskift. En sådan roman er Advokaten, der er en god roman, som hurtig er læst, hvor jeg under min læsning slappede af, og lod mig rive med og ind i den vilde retssag, men hvor handlingen ind i mellem blev lidt for langtrukken i retssagen. Eddie er ikke bare en skrupuløs forsvarsadvokat, men har et hæderligt og retfærdigt hjerte, hvor hans handling i slutningen af bogen forbløffede mig meget, men om det er nok til, at han endelig kan komme videre med sit liv, det må tiden vise i den næste roman. Romanens afslutning er åben med gode fremtidsmuligheder for sikkerhed, men også med faretruende elementer, som lurer i fremtidens skygger. Den næste bog i serien med Eddie Flynn i hovedrollen hedder Tilståelsen og er udkommet her i 2018. Jeg regner bestemt med også at læse denne Cavanagh roman inden for de næste par måneder, og jeg ser frem til endnu engang til at følge Eddie, som har mange tricks i ærmerne og et analytisk tankesæt, der gør det underholdende at følge med.

Featured image

Er her nogen? af Lotte Elmann Wegner

Featured image
Featured image

Er her nogen? af Lotte Elmann Wegner på 276 sider og er udgivet i 2018 af Turbine Forlaget. ⭐️⭐️⭐️⭐️ – 4/5 stjerner. Bogen er modtaget som anmeldereksemplar af forlaget

I Er her nogen? af Lotte Elmann Wegner møder jeg den unge kvinde Vibe Engberg, som lever et stille liv med sin kæreste. Hun arbejder i Engberg Antik, som er hendes mors butik. Vibe elsker sit liv i den lille butik, som er fyldt med alverdens skattekister og de nye fund, som ind i mellem kommer ind. Kort inde i bogen, kommer en mystisk mand ind i butikken. Manden møder hun igen, da hun og kæresten er på vej hjem efter dagens arbejde. Hun opdager, at han kigger på hende, og der opstår et mærkeligt og skyggefulde spændingsfeltet i et par korte sekunder i mellem dem. Pludselig bliver hendes stedfar syg og falder om, og han bliver indlagt på hospitalet. Jeg følger Vibe med ned ad memory lane, og her kommer den tungeste sorg frem, som et barn kan bære på. Hun havde et stærkt og kærligt forhold til sin far, men en dag kommer han aldrig mere hjem. Den lille Vibe sidder på den store sten uden foran indkørslen og venter og venter i mange formiddage og eftermiddage på, at han endelig skal komme hjem igen, men farens hjemkomst glimrer i sit fravær. Under min læsning af Vibes mange følelser og svigt fik jeg en stor klump i maven, og jeg kunne næsen ikke trække vejret, da faren kort efter erstattes med en ny mand, hvis veje i livet slet ikke bliver, som han ville have det.

En dag står den mystiske mand, Andreas, i butikken igen, og som et trylleslag er Vibe fanget. Kort efter flytter hun ind i hans perfekte hjem, som næsten er taget ud fra et Bo Bedre blad, hvor alle flader skinner og alt står på den samme plads. For Vibe er Andreas alt det, hun drømmer om og meget mere, men lige så stille forandrer Andreas sig fra at være den kærlige og omsorgsfulde kæreste til, at være en dominerende, evig kritisk og besættende, men det bliver meget værre. I takt med at Vibe og Andreas’ forhold udvikler sig bliver jeg mere og mere berørt, men også bange på Vibes vegne. Frygten, angsten og skrækken for Vibes egen nedsættende selvkritik og hendes forsøg på, at forsvinde eller som minimum gå i et med tingene rammer er beskrevet så levende og realistisk, at det rammer mit indre hårdt, så jeg næsten ikke kan trække vejret. Samtidig med, at Vibe skal udholde forholdet til Andreas er, der nogen som sender hende avisartikler om en forsvunden pige. En dag flygter Vibe og tager på krisecenter, hvor hun møder Linda og datteren. Sammen udvikler de et tæt bånd med en gensidighed over deres situationer, der er lydløs. Ingen af dem kan få lov til, at blive på krisecenteret ret længe og de har næsten ikke noget valg, og de ved begge, at de må tage hjem igen. Da Vibe kommer hjem igen er forelskelsen på sit højdepunkt, og alting er så lyst og dejligt, men varer det ved? Vibe får en dag mulighed for, at kigge hvad der gemmer sig i den aflåste kælder, men forstår hun, at sætte de mange spor og sagsmapper sammen i en større helhed?

Vi er holdt op med at forsvare, hvorfor vi lever et liv, vi ikke har lyst til. Når man ikke selv forstår det, kan man ikke forklare det for andre. Frygten for det definitive har vi begge, men heller ikke det kan gøres begribeligt. Så Linda og jeg deler oplevelser, følelser, frygt. Det skal man ikke undervurdere. Jo flere man er om at dele en byrde, desto lettere bliver den. Selvom der er grænser for, hvor let det føles, når man står helt alene midt i angsten.

Er her nogen? er Wegners debutroman, men det er ikke til at mærker. Ordene flyder og jeg følger med i Vibes udvikling fra at være en helt almindelig og stille pige, til nærmest kun at være et spejlbillede og en tom skal af sig selv, da frygtens lænker er altopslugende. Bogens handling starter op med et hjerteskærende anonymt brev fra 1995. Herefter skifter temporaliteten til 2014 i første del af bogen, hvor jeg indvies i Vibes stille og almindelige liv med kæresten og arbejdet i morens butik. Herefter følger bogens strukturelle opbygning således i to dele mere, så handlingens kronologiske form løber fra 2014-2016. Kapitlerne i romanen er korte, men rammende præcise uden de store sproglige afvigelser eller sidehistorier, der gør at fokuset holdes på den alvorlige situation, som Vibe er havnet og fanget i. I de hårdeste scener, hvor Vibe virkelig er ramt synes sproget at tage en lille poetisk drejning, som på en eller anden måde formår at ramme dybere i mit indre både under, men også efter min læsning af romanen. I Er her nogen? er fortællerstemmen Vibes, og jeg bringes helt ind i Vibes tanker, følelser og indre monologer. Vibe er heldig, da hun får hjælp af en hemmelig organisation for voldsramte kvinder, men det sætter voldsomme ar på sjælen med de voldsomme ting, som hun er blevet budt af Andreas.

Wegners roman er så meget mere end blot en bog en ung kvinde, som forsvinder. Bogen var noget helt andet end det, jeg forventede ud fra bagsiden af bogen, og jeg blev noget overrasket – denne bog fortæller så meget på sine få sider. Karaktererne er få, og jeg følger kun Vibe og ikke nogle andre, i sin kamp for overlevelse. Hvad og hvem er den perfekte mand egentlig, og hvad stiller man op, når det hele går så skævt, og man pludselig er fanget i en kamp for overlevelse? Dette belyser Wegner i mange facetter i et dominerende og voldeligt forhold, så en klam hånd lægger sig over mit indre. Vibe møder Linda og Phine, og mellem dem opstår en særlig forståelse og et bånd, der ikke kræver ord og forklaringer, men hvor de bare kan være uden, at nogen kigger på dem med dømmende øjne eller med et blik fyldt af medlidenhed. Jeg får helt ondt i mit hjerte af Phines og Lindas liv, og senere i romanen kan jeg næsten ikke holde mine tårer tilbage, men heldigvis er der hjælp på vej til de to, og jeg ånder lette op. En anden uventet karakter træder ind i Vibes liv, når hun har allermest brug for støtte og hjælp, men fortidens svigt er store, og det er svært for Vibe, at lukke op efter så mange år, hvor han virkelig har været savnet. Tematikkerne i Wegners roman er svigt, kærlighed, voldsramte kvinder og venskab, som sammen danner et skræmmende virkelighedsbillede af Vibes situation. Genremæssigt er Er her nogen? en psykologisk thriller, men jeg vil også mene, at romanen hører under den realistiske genre, da Wegners bog siger så meget om, muligheder for hjælp for voldsramte kvinder i dag – eller nærmere manglen på samme, men hun kommer ligeledes meget ind på svigt, hvor mange tanker og følelser er i spil.

Forsøg ikke at fylde noget, gør dig ikke bemærket. Fald i ét med tapetet, bevægelser og ord kan misfortolkes, vær stille. Bedst af alt: Forsøg ikke at være.

Wegner formår, at få romanens handling til at fremstår så skarpt på en skræmmende og realistisk måde, at jeg under min læsning følte, at det var taget lige ud fra virkeligheden. Er her nogen? har ramt mig dybere end jeg først havde troet, og derfor har det taget mig lidt tid, at skrive anmeldelsen, da jeg haft svært ved, at sætte helt præcise ord på hvorfor, at jeg er blevet ramt. Wegners roman fortæller ikke kun om en pige, som er forsvundet, men fortæller i højgrad om, hvordan det er at leve som fange i et forhold, hvor det for mange er umuligt, at slippe fri med tryghed og nogen gange med livet i behold. Men bogen fortæller også noget om, hvordan vores samfund svigter ved ikke, at hjælpe dem, som har brug for det. For hvor går man hen, hvis der ikke er noget hjælpe at hente? Så er man overladt til sig selv, som man er fange i et fængsel i skovens dybe mørke, hvor selv lysninger er svære at finde. Romanen afsluttes med en åben slutning, men jeg syntes, at Vibe er hurtigt videre i sit nye liv, hvilket virker en smule ambivalent sat i forhold til alt det, hun har været igennem. Bogens slutning finder jeg ligeledes en smule for hurtig afsluttet sat i kontrast med bogens ellers lange beskrivelser, og Vibes mange indre og lange monologer. Men måske er Vibes historie ikke helt slut endnu, og der kommer en to’er. Det håber jeg, da det kunne være rigtig spændende, at følge Vibes videre liv med hendes nye virke, men det må tiden jo vise.

Featured image