Den sidste gode mand – (Bentzon #1) af A.J. Kazinski

Featured image
Featured image

Den sidste gode mand – (Bentzon #1) af A.J. Kazinski på 492 sider og er udgivet af Politikens Forlag i 2012 . ⭐️⭐️⭐️⭐️ – 4/5 stjerner. Romanen er læst/lyttet.

Niels Bentzon bliver kaldt ud for at hjælpe med, at passivisere en mand, der er ved at begå selvmord efter, at han har forsøgt at tage sin familie med i døden. Niels Bentzon arbejder som gidselforhandler ved Københavns politi, men forholdet til mange af hans kollegaer er ikke for godt, og jeg føler med Niels, da han skal forsvare sig mod kollegaernes mistillid. Niels bliver kaldt ind på chefens kontor, hvor han får en lille opgave, som bare er et rutinetjek. Der er indløbet en eftersøgning om flere mord fra Interpol, men som også har noget at gøre med nogle gode mænd. Niels skal nu bruge dagen på, at tjekke op på, dem som er mest gode, og give dem en advarsel om, at de skal holde øjnene åbne. Dagen efter skal Niels egentlig på ferie i Sydafrika, hvor han skal ned og besøge sin kone, som arbejder der, men der er bare det problem, at Niels ikke kan flyve, kører eller sejle ud over landets grænser uden, at blive så dårlig på trods af at flere hjælpemidler er afprøvet. Hans kone har opsat et ultimatum, og hvis han ikke kommer denne gang, så er det ikke sikker, at hun kan vente mere på ham. Niels forsøger alt, hvad han kan, men hele hans krop er i oprør. Han tager i stedet på arbejde igen og forsætter på sagen med, at finde de gode mænd inden, at de bliver myrdet.

Niels møder astrofysikeren Hannah Lund, da han under din undersøgelse skal tale med hendes ex-mand, men han er rejst til udlandet med en ny kæreste. Niels mærker et særligt bånd til Hannah, og han inddrager hende i sagen, da han har brug for hendes hjælp til at forstå, hvad hans kontakt politimanden Thommaso Di Barbara i Venedig vil. Pludselig er Bentzon inddraget i en større sag, som kun meget få myndighedspersoner kan begribe omfanget af. Bentzon, Hannah og Thommaso arbejder sammen for, at opklare mystikken omkring mordene. De arbejder mod tiden om at finde frem til de sidste to ofre i myten om 36 gode mænd, som Gud har sat på jorden for, at opveje det onde og det gode i følge den jødiske religion, samtidig med at forhindrer teorister og oprører i deres fortagende, da København i disse dage er centrum for klimatopmødet, hvor mange landes overhoveder er tilstede. Ressourcerne er derfor små ved Københavns politi, når det kommer til udsendingen gennem Interpol med denne uhåndgribelige og mystiske sag, så Niels og Hannah får kun hjælp fra politiets computerteknikker Casper, men når de det i tide?

Niels var i besværligt humør. Måske skyldes det stedet. De uopklarede mord. Niels hadede nok uretfærdighed mere end han elskede retfærdighed. En uopklaret forbrydelse – mord, voldtægt, overfald – kunne holde ham søvnløs. Fortørnelse og vrede: det var uretfærdighedens energi der drev ham frem. Men når han oplevede forbryderen blive dømt, når han stod foran domhuset og så ham blive kørt væk, blev han ofte ramt af en uforklarlig følelse af tomhed.

Den sidste gode mand af A.J. Kazinski er den førte roman ud af fem med gidselforhandleren Niels Bentzon, som hovedkarakter. Jeg bliver lige fra romanens start bragt ind i bogens grundplot med myten om de 36 gode mænd, hvor jeg læser med om, hvordan munken Ling lider en smertefuld død – dog uden at en gerningsmand er indblandet. Herefter rejser jeg med til Venedig, hvor politimanden Thommaso følger sagen med munken og hans mystiske død. Thommaso har selv kørt og indsamlet en masse informationer omkring lignende sager, men ingen af hans overordnede har ville lytte til ham, og derfor kører han sagen i hemmelighed. Han udsender via interpol sagen til Københavns politi, og sagen lander således på Niels’ bor. Som læser kommer, man med vidt rund om i verden, men det er let for læseren, at følge med da romanen på det strukturelle plan er opdelt i tre dele, som indeholder kapitler med overskrifter om steder og tider. Hver af de tre dele tager afsæt i bibelske referencer og forbinder derved romanens plot, om den jødiske myte med de 36 gode mænd, på et større plan. Jeg faldt under min læsning og lytningen let ind i Den sidste gode mand, da sproget er nøgternt og lige til, som sammen er med til at lette læsevenligheden, og netop derfor blev de mange steder, tider og personer ikke så forvirrende, men spændende at følge. Kazinskis første roman har mange underliggende plotstrenge, som er viklet ind under Niels’ eftersøgning af de gode mænd, men de er også med til, at gøre romanens handling spændende og særlig interessant, da Niels og Hannah kommer møder flere hemmeligheder og mørke skygger på deres vej gennem detektionen mod de 36 gode mænd.

Det er ikke kun mord, kriminalitet og opklaringer, som danner rammen her i Kazinskis første roman, da bogen har en underliggende psykologisk dybde, som skildrer både samfundsproblematikler og menneskelige skæbner, men bogen siger også noget om tiden, som roman er skrevet ind i. Både Hannah og Niels er, som bogens primære karakterer, beskrevet så fint. De har begge skygger at slås med, og det er ikke let. Niels’ ægteskab er ved, at kuldsejle, da afstanden mellem ham og hans kone er al for lang til, at kunne vare ved særligt, når han er ude af stand til at rejse, men det er imidlertid ikke det eneste han slås med. Hans chef og kollegaer har mistillid til ham, og tvivler på at han kan udføre sit arbejde på fornuftigvis, så han har rigeligt at kæmpe med. Hannahs situation rammer mig i hjertet, og jeg føler dybt med hende i hendes evige kamp for at være i verden, men også i at finde fred i fortiden. I Den sidste gode mand er tematikkerne mange som eksempelvis religion, tab, sorg, kærlighed, medmenneskelighed og retfærdighed. Alle tematikkerne er på fineste vis forbundet sammen med myten om de 36 gode mænd, hvor jeg under min læsning af romanen også rejser med til Venedig og Afrika. Jeg syntes, Kazinski har skrevet en gangske god roman, som jo også og heldigvis for det, er den første ud af fem bøger i en serie med Bentzon i hovedrollen.

Sneen knirkede under skoene på Niels da han småløb hen over parkeringspladsen. Han kunne ikke høre Hannah, men han vidste hun var der.

Da jeg for ikke så længe siden har læst og anmeldt den sidste Bentzon-roman Miraklernes nat, så tænkte jeg, at jeg også skulle anmelde de resterende Bentzon-krimier, men det kræver et par genlæsninger, hvilket jo ikke gør noget, når romanerne næsten læser sig selv. Da jeg læste Den sidste gode mand, første gang anmeldte jeg roman på Goodreads på engelsk, og anmeldelsen kan læses lige her. Der var dog en gangske lille ting, som irriterede mig under min genlæsning, og det var at romanens slutning var lidt langtrukken, da slutningen yderligere blev forbundet med forskning af nærdødsoplevelser, som også meget kort sætter romanens begyndelse, men som jeg egentlig ikke kan se eller udregne forbindelsen til i forhold til romanens ellers stramme plotspor. Om ikke så længe går jeg i gang med, at genlæse/lytte den anden bog i serien, som er Søvnen og døden, hvor jeg ser frem til endnu engang at læse mere om Niels og det spirende forhold til Hannah Lund.

Featured image
Featured image

Advertisements

Barnaby Rudge: A Tale of the Riots of Eighty af Charles Dickens

Featured image
Featured image

Barnaby Rudge: A Tale of the Riots of Eighty af Charles Dickens fra forlaget Oxford World’s Classics udgivet i 2008 på 702 sider. Romanen er oprindelig udgivet første gang som ugentlig installationer fra 1840–1841 i Dickens avis Master Humphrey’s Clock. Illustrationerne i romanen er illustreret af George Cattermole og Hablot Knight Browne.
⭐️⭐️ – 2/5 stjerner.

Barnaby Rudge: A Tale of the Riots of Eighty sætter sin begyndelse på en mørk, Stormfuld og dyster marts dag i 1775 på det gamle motel The Malepole i Chigwell, som er ejet af den gamle kroejer Mr. Vallet. Her sidder han sammen med to ældre mænd ved pejsen og varmer sig i det regnfulde og kolde vejr, som raser udenfor. En fremmed søger ly på motellet, og lidt efter kommer byens låsesmed Mr. Gabriel Vardens, som slår sig ned om varmen sammen med de andre. Da de snakker om vejret udbryder gamle Mr. Vallet pludselig, at det er en ganske bestemt og gruelig dag, da der lige præcis på denne dag for 23 år siden blev begået to frygtelige mord ved det store gods The Warren, som ligger kort afstand fra deres opholdssted. Mr. Vallet beretter, at morderen endnu ikke er fundet, og at det nu kun er den ældre mand Mr Geoffrey Haredale og hans niece Emma, som er tilbage i det store hus. Selskabet bryder op, og den ukendte mand drager videre. Senere på denne regnfulde og kolde nat bliver den unge gentleman Mr. Edward Chesters overfaldet, og heldigvis fundet af låsesmeden Mr. Vardens og unge Barnaby. De får ham bragt i ly i Barnabys hjem, hvor Barnabys mor passer den syge, og de får tilkaldt en læge. Edwards Chesters er hårdt såret efter overfladet. Han kan dog ikke fortælle, hvem der havde overfaldt ham, og han kan kun huske en lille smule fra overfaldet, men Barnaby så den fremmede, da han stak af. Barnaby er ikke en almindelig ung mand, da han er evnesvag og kan ikke rigtig klare sig selv, men på trods af Barnabys svage sind, så har han mange gode sider og et hjerte af guld.

Den unge Mr. Edward er dybt forelsket i Miss Emma Haredale, men det ser ikke godt i for det forelskede par, da Mr. Edwards far og Miss Emmas onkel er værste fjender ikke kun i den religiøse kamp mellem katolikker og protestanter, men også på grund af hændelser langt tilbage i fortiden. Mr. Vallets søn Joe holdes under strenge lænker af sin far, som styrer alt i hans gøren og laden. Da Joe ikke længere kan forene sig med farens bestemmelser stikker han af hjemmefra og drager ud med hæren. Inden han tager afsted i nattens mørke, lægger han er kort visit forbi låsesmeden smukke datter, som han giver sit hjerte til. Miss Varden er slet ikke så nem, at slå en snor om, og vil ikke vise sine følelser for Joe, så han drager mod krigsmarkerne uden håb for kærligheden. I Barnaby Rudge: A Tale of the Riots of Eighty er der mage plotspor og jeg drukner lidt i spor at følge, da Barnaby og hans mor trues af en fremmede og skummel mand. Til sidst er de nød til at flygte fra hus og hjem, og drager et sted hen, hvor ingen kan finde dem. De tjener til penge til overlevelse ved, at lade Barnabys ravn lave sjove tricks og synge sange. Barnaby og hans mor får dog ikke fred, og drager igen mod London for at forsvinde i mængden, hvor Barnaby let bliver narret til, at deltage i katolikernes kamp af gamle bekendte.

“Call him!” echoed Barnaby, sitting upright upon the floor, and staring vacantly at Gabriel, as he thrust his hair back from his face. “But who can make him come! He calls me, and makes me go where he will. He goes on before, and I follow. He’s the master, and I’m the man. Is that the truth, Grip?” The raven gave a short, comfortable, confidential kind of croak; — a most expressive croak, which seemed to say, “You needn’t let these fellows into our secrets. We understand each other. It’s all right.” “I make him come!” cried Barnaby, pointing to the bird. “Him, who never goes to sleep, or so much as winks!—Why, any time of night, you may see his eyes in my dark room, shining like two sparks. And every night, and all night too, he’s broad awake, talking to himself, thinking what he shall do to-morrow, where we shall go, and what he shall steal, and hide, and bury. I make him come! Ha, ha, ha!” .

Barnaby Rudge: A Tale of the Riots of Eighty er Dickens femte roman, men skulle have været hans første roman. Det er derimod Dickens første historiske roman, og han formår, da også at formidle de grusomme og frygtelige sammenstød mellem protestanterne og katolikkerne på en aldeles realistisk og tankevækkende måde, men det føltes som en enorm en langtrukken affære. Romanens begyndelse er god med mordmysterierne og det dunkle, men også med gotiske og mystiske elementer. Året for Dickens roman er, som nævnt, 1775 hvor Londan var i oprør på grund af oprøret Gordon Riots, som er Dickens historiske udgangspunkt. The Gordon Riots var ledet af Lord George Gordons og hans tilhængere for en genindsættelse af en katolsk kongemagt.De voldsomme protestkampe, mordmysteriet og de unge pars kærlighed sættes sammen i et sammensat plot, der dog har mange huller. Hvis man læser en af de udgaver med alle de flotte illustrationer, så vil man som læser bemærke, at Barnaby Rudge: A Tale of the Riots of Eighty er sat op på en helt anden måde en Dickens tidligere, men også senere romaner. Denne nye opsætning af mindre illustrationer sammen med tekst skulle passe ind i et nyt serielt forsøg på, at gøre romaen mere tiltrækkende og læseværdig – det havde dog ikke den store virkning. Da de store salgstal glimrede i deres fravær, da denne af Dickens første historiske roman i samtiden var og stadig i dag, er den roman som har solgt mindst. På Dickens tid var det meget få oplag, som blev solgt af Barnaby Rudge: A Tale of the Riots of Eighty, hvor imod hans andre romaner solgte enormt stort. Jeg havde også meget svært ved, at komme igennem de mange sider, som ikke alene føltes lange, men også ret forvirrende med mange plotspor og karakterer at følge.

Karakteren Barnaby er ikke en helt almindelig ung mand, men jeg syntes, at han er en fantastisk – dog aparte karakter også set i forhold til romanens samtid. Som I nok kan se på mine udvalgte citater fra bogen, så var jeg under læsningen helt vild med den sorte ravn. Sammenspillet mellem Barnaby og ravnen er så fin, hvor ravnen er den kloge og vise, og Barnaby er den uvidende og dumme. I alle Dickens’ romaner er karaktererne mange, men som alle forenes i romanens slutning. Således er det også her iBarnaby Rudge: A Tale of the Riots of Eighty, dog med en hel del flere karakterroller. Under oprøret ved Newgate, og i de mange gader blandes karaktererne sammen på kryds og tværs, og det er til tider lidt svært at følge med, hvem som hører til protestanterne eller katolikkerne, og det kan virke noget forvirrende, men Dickens får nu alligevel bragt enderne sammen i et fint spil, der afslutter romanens mange sider. Dickens skrev denne roman i tiden efter store samfundsændringer med en nye straffelov, som blev indført i 1838, og i diskussionerne om Newgate romanerne, som var en stor offentlig diskurs, hvor kultureliten frygtede et nyt oprør på linje med The Gordion Riots i 1780’erne, hvilket også kom, og som senere er blevet kendt af kritikerer som The Bloody Code.

“Halloa, halloa, halloa! What’s the matter here! Keep up your spirits. Never say die. Bow wow wow. I’m a devil, I’m a devil, I’m a devil. Hurrah!”.

Denne Dickens roman tog mig lang tid, at komme igennem, men læst blev romanen, og det føles ret godt efter endt læsning også, at have Barnaby og den historiske samtid med. Det er dog ikke en roman, som jeg påtænker at genlæse, men måske en dag kan det ske, at jeg vender tilbage for at udforske den historiske kontekst lidt mere. De to kærlighedshistorier og mordmysterierne forenes i romanens slutning på en lidt underlig måde, men de forenes da. Mordmysterierne er det, som fangede mine øjne i romanens begyndelse, og det var primært det, som holdte min læsning kørende og – ja, så ravnen og Barnaby, som til allersidst kun lige slipper med livet i behold. I 1830’erne prøver forfatterne for overklassen, at finde ind til rammerne for den historiske roman, som Sir Walter Scott formede den. Det lykkedes dog ikke for nogen, at ramme Scotts skrivemetode, hvor historiske fakta, kærlighedshistorier og realisme har en helt særlig betydning, og resultatet af forfatternes forsøg ramte, da hellere aldrig læserne i samtiden, hvilket også er tilfældet med Dickens. Han prøvede, og fandt heldigvis frem til, at dette ikke skulle være hans vej som forfatter – og heldigvis for det. Lige nu gen- lytte-læser jeg The Pickwick Papers, som er Dickens første roman. Her nyder jeg, at læse om den ældre Mr. Pickwick, der oplever mange spændende ting på sine rejser, men han kommer desværre også ud for mange uheldige episoder i et forsøg på at stoppe en svindler, som bliver ved med at tage den gode mand ved næsen.

Featured image

I bjørnens klør af Peter Mogensen

Featured image
Featured imageI bjørnens klør af Peter Mogensen på 426 sider fra forlaget Turbine fra 25 april 2018. ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – 5/5 stjerner. Anmeldereksemplar venligst modtaget af forlaget

Under min læsning af I bjørnens klør af Peter Mogensen blev jeg fanget og nærmest spændt fast til bogens plot af bare spænding i at følge det psykologiske spind og de voldsomme scener, der udspiller sig gennem hele romanens handling. I bogens prolog følger jeg jægersoldaten Henrik Foss på en farlig mission i Bosnien. Efter at han tror, han har elimineret målet, og hans gruppe sikkert kan tage tilbage til basen, rammes han af en kugle, der med et ændrer hans liv på alle måder. Handlingen rykkes herefter en seksten år frem i tiden, hvor jeg endnu engang møder Henrik Foss – denne gang som anden højtstående partimedlem i Venstre, hvor han står til at blive den næste udenrigsminister, hvis de vinder ved det næste valg, hvilket meget tyder på, at de gør. Henrik opsøges af BT journalisten Carstensen, som vil fritte Henrik for oplysninger fra den hellige midte, men Henrik er ikke så nem at få oplysninger ud af. Presset øges på regeringen og folketinget, da de inden længe skal proklamere, om de er for eller imod Tjetjeniens selvstændighed og frigørelse fra Rusland. Venstres formand Marie og Henrik er ikke i tvivl – de vil støtte statsmisteren og den ledende regering i beslutningen om, at gå ind for tjetjenernes frihed. En dag modtager Henrik et usb-stik med en yderst ubehagelig film, hvor en mand langsomt og pinefuldt bliver holdt fanget og frarøvet to af sine fingre med en meget sløv brødkniv. I kuverten ligger, der også noget andet, som gør filmen endnu mere virkelig og uhyggelig. Henrik kontakter hans bedste embedsmand, Bjarne, som straks går i gang med at briefe PET. Henrik er rystet efter den ubehagelige video, og hvor kommer den fra? Er det Rusland, og de korrupte veje i dette land, som har sendt nogen efter ham eller handler det om noget helt andet?

Henrik lader sig ikke sådan slå ud eller true, men da han et par dage efter denne ubehagelige hændelse bliver ringet op af hans eks-kone, der grædende skælder ham ud, da ukendte mænd har haft hentet hans søn fra skole. De ukendte og farlige mænd har ikke gjort drengen noget fysisk, men han har overværet noget meget frygteligt og kvalmende. Henriks forhold til sin ældste dreng er ikke for godt, da drengen efter skilsmissen ikke har villet have noget med ham at gøre, men der var kommet en lille åbning, da hans søn havde spurgt, om han måtte komme ind på Christiansborg og kigge i forbindelse med en opgave til skolen. Henrik holder fast i et lille håb om, at han og sønnen kan skabe et forhold til hinanden, men håbet mindskes og forsvinder mere og mere i takt, at Henriks familie jagtes. PET, Marie og Statsmisteren Oliver Kruuse er i tæt og intern dialog omkring forholdsreglerne og planen om, at passe på Henriks familie. Det ender i en katastrofe, da Henriks børn og eks-kone bliver kidnappet, mens de er under beskyttelse af PET. Statsministeren er i dialog med Det Hvide Hus, som først ikke har tænkt sig, at hjælpe Danmark mod Rusland. Det er nemlig hemmelige spioner, som må have en vigtig forbindelse til Ruslands præsident Sorokin, og så lang tid, at der ikke er en klar forbindelse mellem truslerne mod en dansk folkevalgt politiker, så er der ikke meget, de kan eller vil gøre. Henrik og hans familie er ikke de eneste, som er i farer, og Henrik får på et hængende hår reddet den unge nyuddannede PHD-studerende Serina, der i sin afhandling kommer så tæt på sandheden om Rusland. Henrik og Serina bekæmper og flygter fra de russiske lejesoldater, samtidig med at de gør alt, hvad de kan for at finde frem til Henriks familie, men når de det i tide?

Til sidst stoppede han op og krummede sig sammen for at få vejret, mens hans bryst bankede ud og ind af anstrengelse. Med ryggen op ad dækket på en parkeret Passat satte han sig endelig ned og græd dæmpet.

Inde i kredsen på Christiansborg er det ikke kun den alvorlige sag, med Henrik Foss’ familie, der optager statsministeren og Marie, men også de evige psykologiske kampe de har, som politiske modstandere. Det, at træffe den helt rigtige beslutning i en så svær situation, hvor menneskeliv står på spil, men også at tænke på udfaldet, hvis alting ikke går godt. I bjørnens klør er der udarbejdet en så fin kant og balance mellem det psykologiske spind og krimi scenerne, at jeg som læser forsvinder ind mellem linjerne og har svært ved, at slippe bogen. Det psykologiske spil i at være politiker og kendt, men samtidig også det, at have et privatliv uden for pressens og borgernes synsvide er beskrevet så realistisk, at jeg nærmest får gåsehud. For det at være politiker eller kendt, sådan generelt er ikke så ønskværdig, når man hele tiden skal vende og dreje alle de ting, man gør helt ned i mindste detalje. Mogensens roman er både fiktion og fakta blandet sammen i et spændende plot, som afspejler kampen mellem små og store lande på en så tankevækkende og realistisk måde – for det at være et lille land, er svært når de store lande bokser. Bogens sproglige struktur er holdt i et læsevenligt plan, hvor bogens strukturelt er opdelt i en prolog, 59 korte kapitler og to efterskrifter, der afslutter romanen med en åben slutning. Kapitelinddelingen og sproget i, I bjørnenes klør er så god, at jeg under min læsning hele tiden tænkte – jeg nupper lige et lille kapitel mere inden sengetid, hvor et kapitel hurtigt blev til 12 og klokken blev mange. Som genre er Mogensens bog en spændingsroman, der er spundet sammen på den fineste måde i et psykologisk og politisk spind med mange tråde, som snor sig og rækker langt ud i verden.

I, I bjørnens klør tages jeg med ind i en ikke nærmere bestemt fremtid i Danmark, som ikke virker helt så meget frem i fremtiden alligevel, da politiske diskussioner om Rusland, der inden for de sidste par år har været et topemne inden for dansk og verdenspolitik. Det er ret afskrækkende, at tænke ud i verden og se, hvad magt kan føre til i bestemmelsen over andre lande og dets indbyggere. Mogensen bringer, mig som læser, helt ind i magtens midte, hvor jeg indvies i karakterernes inderste tanker i mange refleksioner lige fra almindelige dagligdags ting til store politiske diskussioner til frygtens lænker over, at ens dybeste hemmeligheder skal komme frem og ud i offentligheden. Karaktererne i, I bjørnens klør er et samsurium af fantasi sammensat med nutidige danske politikere og statsledere. Eksempelvis har den russiske statsleder Sorokin i romanen store karaktertræk med Putin og Venstres formand Marie har sammentræk med Helle Thorning-Smidt, men jeg syntes også, jeg kan se lidt af Mette Frederiksen og andre i Maries karakterrolle. Der optræder ligeledes faktiske karakterer i Mogensens roman, men disse karakterer har små biroller og ingen primærfunktioner i selve handlingen. Det er, noget af det, som er så fantastisk ved litteraturen – at man som forfatter eller at man bare syntes , det er sjov at skrive, så kan man lege med det fiktive sammensat med det faktiske i et frit rum – og det er lige netop det, som fiktion kan, men som egentlig også er at finde i stort set næsten alle romaner mere eller mindre uanset om det er krimi, spænding, eventyr eller fantasy.

”Og at miste magten er det højeste beløb, en politiker kan betale, når vi ser bort fra den sindssyge situation, vi befinder os i lige nu. Jeg siger ikke, at Thorning-Schmidt gjorde det rigtige, jeg siger blot, at nogle gange er det rigtigt at kæmpe for det man tror på, selv om man af den grund må se et nederlaget i øjnene”.

Det er meget længe siden, at jeg har læst en roman, hvor jeg har glemte tid og sted, som jeg gjorde under læsningen af I bjørnenes. Krimiscenerne var noget voldsomme og yderst afskrækkende. Jeg blev ikke helt så fanget af de uhyggelige scener, men af at jeg blev indsluset i det politiske psykologiske spil og detektionen af udspillet af de politiske beslutninger, som tages i forbindelse med Henriks familie efter kidnapningen, men også det politiske spil i beslutningsprocessen i PET, der er underlagt et stort politisk pres. Alt styres fra magtens tinde af de førende politiske partier, og her tror jeg også, at Mogensen viser verden som den rent faktisk er. Peter Mogensen er kendt som embedsmand for Poul Nyrup Rasmussen, kommentator på politiske programmer som eksempelvis Mogensen og Kristiansen, og Tirsdagsanalysen og fra Kraka. Jeg vil ikke gå mere ind i Mogensens personlige virke her ud over lige, at fortælle den lille oplysning om, at Nordisk Film har købt rettigheden til hans bogen. Uhh, det bliver spændene! Da jeg havde fornøjelsen af at møde Mogensen til Blogger-brunch på forlaget, laver jeg snart et lille skriv om denne hyggelige formiddag, hvor I kan læse med om, hvilke planer Mogensen har som forfatter ud i fremtiden.

Featured image

En boglig opsamling!

Featured image
Featured image

Of all the inanimate objects, of all men’s creations, books are the nearest to us for they contain our very thoughts, our ambitions, our indignations, our illusions, our fidelity to the truth, and our persistent leanings to error. But most of all they resemble us in their precious hold on life – By Joseph Conrad.

Det er ved, at være ret længe siden, at jeg har lavet en opsamling over mine læstebøger og overblik over måneden, som gik. Det er fordi, at min læsning har stået stille – virkelig stille, men dette vendte heldigvis for mig i april. Eksempelvis så læste jeg blot en enkelt bog i februar måned, og det er nok noget af det mindste, jeg meget længe har læst. Min hverdag har længe været fyldt med så mange ting, at mit hoved ikke har stået stille på noget tidspunkt, men nu går det så heldigvis godt fremad igen. I april var jeg også gæsteblogger på bloggen Livet i et dukkehus, hvor jeg skulle skrive lidt om min yndlingsbog, som jo er Peter Pan. Du kan finde indlægget her. Jeg har også i april været til blogger-brunch med forfatter Peter Mogensen ved forlaget Turbine om hans nye roman I bjørnens klør, som jeg næsten lige har læst færdig. Det var et super hyggeligt arrangement, som der snart kommer et lille skriv om, så I kan læse med om, nogle af alle de ting som vi snakkede om.

Så nu tænkte jeg, at det er på tide med et lille overblik, der samler de første fire måneder i året. Jeg forventer, at de månedlige overblik vender tilbage fra nu af igen. I weekenden var der Dewey’s 24 Hour Readathon, som var et så skøn og hyggeligt læsedøgn. Her fik jeg også læst næsten tre bøger, så mine læste bøger i april kommer op på hele otte læste bøger, og det er mega fedt! Jeg har da også tænkt mig, at holde mig i den gode ånd og fortsat læse på livet løs. Efter at gymnastikken er afsluttet har min krop været så restløs, og jeg ikke har kunne finde hvile, så i slutningen af april meldte jeg mig ind i Fitness World, og jeg er gået i gang med træningen. Det giver så meget, at komme afsted i træningscenteret fra morgenstunden, så uroen kan komme ud af kroppen, så jeg kan skrive på det der speciale, som jeg så gerne snart vil blive færdig med. Fordelen ved morgentræningen er også, at jeg møde en masse nye mennesker, og at humøret bliver så meget bedre af lidt motion, som sætter dagen godt i gang.

Mine læste bøger i de sidste måneder er:
Januar:
⚜️ Lyden af en hånd der klapper af Richard Flanagan (anmeldereksemplar)

⚜️ Længe leve den kreative masse: Beføjelser til ungdommen af Thomas Blachman

⚜️ Ønskemageren (Ravenspire #2) af C.J. Redwine (anmeldereksemplar)

Feburar:
⚜️ Krystalskibet af Benni Bødker (anmeldereksemplar)

Marts:
⚜️ Great Expectations af Charles Dickens

⚜️ Rockwood: A Romance af William Harrison Ainsworth

⚜️ Den hemmelige kvinde af Anna Ekberg

April:
⚜️ Our Legendary Ladies Presents Harriet Tubman af Megan Callea (anmeldereksemplar) – anmeldt på Goodreads for forfatteren.

⚜️ The Chronicles of Crime Vol.1 (of 2): The New Newgate Calendar (The Chronicles of Crime Series) af Camden Pelham

⚜️ Oprindelse (Robert Langdon #5) af Dan Brown (anmeldereksemplar)

⚜️ Dukkemageren af Jessie Burton

⚜️ Barnaby Rudge af Charles Dickens

⚜️ I bjørnens kløer af Peter Mogensen (anmeldereksemplar)

⚜️ On Murder Considered as One of the Fine Arts af Thomas De Quincey

⚜️ Peter Pan af J.M. Barrie

Den korteste bog:
Det er bogen Our Legendary Ladies Presents Harriet Tubman af Megan Callea på 22 sider, der handler om den legendariske Harriet Tubman. Bogen er en så fin og lille fortællingen om hendes liv, og hvordan hun gik fra slave til, at hjælpe mange andre slaver med at flygte fra slaveriets lænker. Bogen er en lille fin pixi bog med farvestrålende billeder og kun lidt tekst, men illustrationerne og teksten passer så fint sammen. Jeg har anmeldt bogen på engelsk for forfatteren på Goodreads og Amazon i følge aftale med forfatteren.

De bedste bøger:
Da denne opsamling dækker over nogle måneder, og det at jeg har læst mere end en bog, som slog benene væk under mig, så har jeg ikke kunne vælge blot en enkel roman, så jeg har valgt da valgt tre. For mig er det også lidt vildt, at de sidste par måneder har budt på så mange fantastiske læseoplevelser, da det ellers ikke sker så tit. Men, det er super fedt! Den første bog, som jeg har valgt at tage med her er Lyden af en hånd der klapper af Richard Flanagan på 347 sider. Jeg har læst en anden bag af Flanagan, som også væltede mig omkuld, og det gjorde denne roman ligeså. Hvis I klikker på titlen på listen ovenover, kommer I lige til min anmeldelse af romanen. Den næste udvalgte bog er den nylige udkommet roman I bjørnens kløer af Peter Mogensen på 425 sider, som bringer mig helt ind i midten af det danske politiske styre i svære tider, hvor den socialdemokratiske statsmister Oliver Kruuse og Venstres formand Marie diskuterer et alvorligt emne om Tjetjeniens selvstændighed og løsrivelse fra Rusland i deres forestående og ikke særlig gode position. Danmark skal overtage lederskabsposten i FN for Kineserne, som har landskrise, hvilket kommer meget ubelejligt for Danmark. Rusland kæmper på alle tænkelige måder under overfladen og i sorte skygge for at true Danmark til at stemme nej, men lader de danske politikere sig true med kidnapninger og mord eller er de stålfaste i den ulige kamp? Uhh, det er en så spændende en roman, at den er svær at slippe. Min anmeldelse kommer snart op på bloggen. Min sidste bog er Peter Pan af J.M. Barrie på 256 sider, som jeg knus elsker, da det har en vigtig plads i mit hjerte. Hvis du vil læse mere om, hvorfor så kan du klikke på linket til Livet i dukkehuset, som jeg har gæsteblogget hos.

Den længste bog:
Månedernes længste bog må være Barnaby Rudge af Charles Dickens på 752 sider. Efter endt læsning kan jeg nu godt forstå, hvorfor at denne roman af Dickens ikke blev nær så populær, som hans andre romaner. Der sker SÅ mange ting i romanen, som bliver spindet sammen på en lidt mærkelig måde, da Dickens også forsøger at forholde sig til en masse historiske fakta samtidig med realismen og romantikken. Dickens skulle ligeledes prøve kræfter med foden historisk romanform, som mange andre forfatter i kølvandet efter sir Walter Scott, og det går knap så godt. I øjeblikket er jeg ved, at skrive en anmeldelse af klassikeren, men det er godt nok svært i referat-delen, da bogen er så mangfoldig på steder, handling og karakterer, at det er overstrømmende, men også forvirrende. Men hva, nu har jeg læst denne roman af Dickens også.

Den mindst spændende bog:
On Murder Considered as One of the Fine Arts af Thomas De Quincey på 56 sider, som jeg læste under readathonet sidste weekend. Grunden til at De Quiency skrev bogen var dog langt mere interessant end selve essayet i denne lille sorte bog. Begrebet det æstetiske mord, som han definerer, ud fra hvilken klasse morderen tilhører, og ikke selve mordets karakter som sådan. De Quiency tager afsæt i, hvordan forskellige mord er blevet begået i litteraturen, og ikke på hans tid, hvilket jeg troede. Så læsningen af bogen blev lidt kedelig. Hans bevæggrunde for at skrive essayet var, at han blev hjemsøgt af en serie morder, der raserede et par år tidligere, som han ikke har kunne få ud af sit system selv efter, at den kriminelle blev fanget.

Her i maj vil jeg give den ekstra gas på alle planer, da min energi og overskud også er ved at vende sådan rigtig tilbage. Jeg skal skrive, skrive og skrive, men jeg skal også læse en masse og skrive boganmeldelser her til bloggen. Jeg glæder mig til solen kommer rigtig frem og luner, så min datter og jeg kan komme i haven og hoppe på havetrampolinen, og øve os i at stå på hænder. Sommergymnastiksæsonen er startet op, og jeg har hold mig nede på blot to hold. Det er lidt mærkeligt, da jeg har haft en hel del flere hold i vintersæsonen. Det er så dejligt at komme afsted og dyrke en masse motion sammen med skønne børn og voksne. I forhold til indkøb af bøger, så forsøger jeg at holde en lille pause, da jeg har købt pænt mange, men en helt måned uden køb af en bog, det går nok heller ikke, da jeg har udset mig en særlig bog, som jeg så gerne vil have købt hjem til mig samling. Ellers skal vi bare nyde hverdagen, og se hvad verden byder på efterhånden, som de skønne majdage kommer.

Har du haft en skøn april? Har du nogle spændende læseplaner for maj?

Featured image
Featured imagec

Oprindelse – (Robert Langdon #5) af Dan Brown

Featured image
Featured image

Oprindelse af Dan Brown fra forlaget Hr. Ferdinan. Romanen er på 555 sider og er udgivet i 2017. ⭐️⭐️⭐️ – 3/5 stjerner. Romanen er oversat til dansk af Jakob Levinsen, org. sproget er amerikansk og org. titel Origin. Bogen er læst på dansk og modtaget som anmeldereksemplar af forlaget.

Den smukke og handlekraftige kvindelige museumsdirektør, Ambra, på Guggenheim-museum i Bilbao gør de allersidste forberedelser til fremtidsforskeren og ateisten Edmund Kirschs allerstørste fremvisning af et videnskabeligt fund, som med stor sandsynlighed vil få store konsekvenser for alle religioner og verden som sådan. Alle de store og betydningsfulde mennesker, heriblandt også den kendte symbolforsker professor Robert Langdon, er inviteret til dette særlige arrangement. Sikkerheden på netop denne aften er i top, og kongelige livgarde er ligeledes tilstede, da de skal beskytte Amber, ikke som museumsdirektør, men som prins af Spaniens forlovede. De mange gæster får alle udleveret et særligt headset ved indgangen, så hver og en af gæsterne får deres egen personlige assistent til at snakke om og diskutere kunsten på museet inden Kirschs fremlæggelse. En af gæsterne er sluppet hemmeligt ind på gæstelisten i sidste øjeblik, og han har en særlig mission – han skal standse Kirsch i sin store fremlæggelse inden, han får røbet essensen af sin store opdagelse om ikke kun et, men to af de mest diskuterede spørgsmål i verden – nemlig hvor kommer vi fra, og hvor vi skal hen efter døden. Fremlæggelsen bliver også livestreamet, så alle verden over kan følge med – det hele ender i total kaos, da Kirsch bliver skud foran alle sine gæster og for åben skærm.

Professor Landgon har kendt Kirsch i en del år, da han havde været studerende på et af Langdons symbol kurser. De to har siden hen holdt en jævnlig kontakt, og Langdon kan nu ikke begribe det mord, han netop har overværet. Under sin vandring på museet inden fremlæggelsen bliver han bekendt med, at personen i den anden ende af headsettet er en computer, bygget med den nyeste kunstig intelligens. Under min læsning af romanen blev jeg meget imponeret over supercomputeren og programmet med kunstig intelligens, som Kirsch døbte Winston. Langdon har svært ved, at begribe det, men det ender med, at Kirschs supercomputer redder Landgon og Ambra mere end en gang. Ambra og Langdon stikker af fra sikkerheden og de kongelige vagter med hjælp fra Winston, da de ikke ved, hvem, som har lukket morderen ind på den ellers meget lukket gæsteliste? Det har Ambra egentlig selv, men med besked fra kongehuset om denne tjeneste. Er hendes forlovede med i et komplot sammen med kirken mod Kirch for at forhindrer et af verdens største videnskabelige gennembrud? Ingen af de to kan vide sig sikre, så de flygter med planer om, at offentliggøre Kirchs store opdagelse. Dette er i midlertidig ikke særlig let, da Kirsch har krypteret videoen, hvor opdagelsen bliver fremvist, med et kodeord på syvogtredve tegn, og var Kirschs yndlingscitat, men finder Ambra og Langdon frem til kodeordet inden, at de bliver pågrebet af vagterne, fanget af politiet eller myrdet af morderen, som nu også er efter dem….???

Jeg vil gøre alt i min magt for at finde ud af hvem der står bag det her. Jeg vil ære dit minde, Edmond. Jeg vil finde frem til en måde at få delt din opdagelse med verden på.

Oprindelse er den femte roman med professor Robert Langdon i hovedrollen, hvor Brown denne gang bringer læseren med til Spanien, hvor et diktatur fra fortiden truer med, at skubbe Spanien ud i fortvivlelse. Den spandske konge er dødende, og kongens eneste søn, prins Julian står over for at skulle overtage tronen, men med mordet på Kirch, bliver landet kastet ud i oprør med diverse konspirationsteorier, hvor kongehuset får en stor plads i de offentlige diskussioner. Som altid i Browns bøger er der mange spor, skjulte hemmeligheder, koder og symboler at fordybe sig i. Læsevenligheden i Oprindelse er stor med mange korte kapitler, hvor jeg, som læser hurtigt får et overblik i, hvilken karakter, som kapitlet handler om. Dette er med til, at jeg ikke forvirres under læsningen af, de mange plotskift, som også er med til at øge spændingen. Strukturelt er Browns roman delt i 105 kapitler, hvor jeg skiftevis følger religiøse overhoveder, morderen, prins Julian, og Landgon og Ambra. Sproget i Browns roman er skrevet i et læsevenligt plan, hvor det ellers kan være meget svært, at formidle svære teorier og ældgamle symboler, og det var en sand fornøjelse, at læse med om det naturvidenskabelige og biologiske faktorer, som jeg ellers interesserer mig meget lidt for. Dog blev det alligevel lidt for tørt til sidst. Jeg begyndte desværre lidt at kede mig under de noget lange naturvidenskabelige argumenter sidst i bogen, hvor jeg havde håbet på, at den store afsløring var lidt mere vild og fængende – som den sikkert er for dem, som er vild med det naturvidenskabelige. I slutningen faldt jeg lidt af, men jeg ville ønske, at jeg kunne have holde mig fast, da det alligevel for mig viste en vinkel, som meget vel kunne være en sandsynligt fremtid.

Her i Browns femte Langdon-roman vendes handlingsvinklen og grundstammen i romanens grundlæggende handling noget væk fra den historiske tilgang, som Brown har gjort i sine andre romaner, til det naturvidenskabelige felt. Brown er i mine øjne en mester til at beskrive historiske epoker og begivenheder på en helt særlig måde, og det manglede jeg meget her i Oprindelse. På karakterfronten er strukturen stram, men meget mangfoldig, og følger ligeledes hans andre romaner. Heri mener jeg, at det også her i Oprindelse er professor Langdon og en kvinde – her Ambra – som skal løse mysteriet, men de bliver jagtet vildt af både det spanske kongehus og en lejemorder. I starten introduceres en del karakterer, og det kan være lidt af en udfordring, at holde styr på dem alle sammen. Tematikkerne i Oprindelse er helt klart den evige kamp mellem religion og videnskab, som jeg syntes at Brown får formidlet på en interessant og spændende måde med lejemorderen i hælene. En anden tematik i romanen, som ramte mig, var religionens mange krige, og hvor mange som har mistet livet i kampen for troen frem for at acceptere mangfoldigheden og frisindet for menneskeheden. Denne tematik rammer om endnu mere, da tematikken næsten til alle tider er højaktuel med terror og fremmedhad rundt i verden, hvor anderledsheden desværre ikke altid kigges på med spændende og interessante øjne.

“Vi befinder os lige nu ved et forunderligt vendepunkt i historien”, fortsatte Edmond, “et tidspunkt hvor der synes at være vendt op og ned på historien og intet helt er som vi forestillede os. Men usikkerheden er altid forløberen for mægtige forandringer; forvandling bliver altid indvarslet af opstandelse og frygt. Jeg anråber jer om, at sætte jeres lid til menneskets anlæg for kreativitet og kærlighed, for tilsammen har disse to kræfter magt til at oplyse et hvilket som helst mørke”.

Som ovenstående citat så fint og smukt beskriver, så er det om end også rigtig at kreativitet og kærlighed er to mægtige kræfter, som kan forandre verden. Oprindelse er en god roman på trods af, at jeg manglede Browns historiske univers, og Langdons graven efter ældgamle skatte og skjulte hemmeligheder. Slutningen på romanen havde jeg dog, så slet ikke set komme før til allersidst, og jeg blev meget forbløffet. Det er, som altid, en fornøjelse at følge Langdon i tydningen af gåder og symboler, som der også er rigeligt af i Oprindelse – og heldigvis da. Brown har lagt sig fast på en central karakterstruktur, som følger alle Langdon-romanerne, og jeg savnede her lidt nyt, da handlings strukturen blev en smule for forudsigelig ellers så var det bare mig, der blev væk i at følge kampen mellem det naturvidenskabelige og det religiøse. De to første Langdon-romaner er i min optik de allerbedste, og jeg vil i den nærmeste fremtid kaste mig over dem endnu engang, da de helt sikkert er en genlæsning værd, for de er fantastiske! Og så kan jeg jo da også lige kigge filmene, når jeg altså har læst romanerne først.

Featured image
Featured image

Dewey’s 24 Hour Readathon forår 2018 (#7) – en minutiøs opdatering følger!

Featured image
Featured image

Kl. 15.21:
Så nu er jeg landet i Fredericia og har hentet min datter efter et super hyggeligt og informativt blogger-brunch arrangement med Peter Mogensen ved forlaget Turbine. Jeg sad oppe til kl 1.30 i nat for at læse I bjørnens klør, da jeg ikke kunne lægge bogen fra mig, så det var mere af tvang end lyst, at jeg måtte stoppe læsningen. I løbet af næste uge kommer, der et lille skribleri om arrangementet i dag. MEN nu, skal vi til det, og vi har dækket op med snacks i lange baner, dyner og bløde puder, så vi ikke mangler noget her under den første del af læsningen. Isabel starter med at læse Krystalskibet og jeg vil læse I bjørnens klør færdig inden, jeg skifter over til min TBR-læsebunke. Så – Jubiiii, nu kan et magisk læsedøgn begynde! Jeg opdatere om vores læsedøgn løbende her på bloggen og på de sociale medier. God læselyst til jer alle!

Kl. 18.55:
Som tiden går! Klokken er nu allerede snart 19, og vi har læst, hygget og grinet. Isabel har læst 70 sider i Krystalskribet, og blev lidt træt. Så hun har holdt en lille pause, og har nu valgt at skifte over til Isadora Moon går til ballet. Muncasters bøger er også så fine og nogle søde historier. Jeg har lige læst I bjørnens klør færdig og sikke en spændende roman! Mogensens roman er så spændende og uhyggelig, at det er svært at lægge bogen fra sig. Jeg har nu læst 118 sider. Efter en lille pause og lidt aftensmad vil jeg gå i gang med, at læse On Murder Considered as One of the Fine Arts af Thomas De Quincey. Hvad læser I?

Kl. 21.28:
Så fik vi spist mexicanske pandekager og ryddet op efter maden. Isabel har læst Isadora bogen færdig, og været i haven for at hoppe lidt på trampolinen. Så har hun også læst langt over halvdelen af Hunemand – snorløs, som jeg har købt til hende i forbindelse med dette hyggelige og magiske læsedøgn. Nu er hun forståligt nok meget træt og er hoppet under dynen til Familien på Bryggen. Isabel har i dag læst 367 sider, og det har været den hyggeligste eftermiddag og aften! Jeg har læst On Murder Considered as One of the Fine Arts, som desværre ikke var nogen videre spændende læseoplevelse. Jeg havde håbet på en lidt breder forklaring på, hvad han helt præcist mente med sit begreb om Det æstetiske mord. Min næste bog er Paul Clifford, og det kan godt være, at jeg sikfter over til Peter Pan hvis jeg bliver alt for træt i løbet af aften, men nu må vi se. Inden at jeg starter på min næste bog, vil jeg lige kigge lidt rundt til de andre læsere, lavet lidt kaffe og finde lidt chokolade frem. Får I spist nogle lækre snacks?

Kl. 23.35:
Jeg har nu læst de første 85 sider i Paul Clifford og mine øjne er ved, at være godt trætte, men jeg sad jo også oppe sidste nat til kl 1.30 og læste, så det er nok derfor, at mine øjne ikke rigtig vil mere. Bogstaverne myldrer næsten rundt på siderne, og det er ikke en så hyggelig oplevelse. Så nu har jeg fundet brillerne frem, og jeg skifter over til Peter Pan i den smukke pop-op udgave, men det varer nok heller ikke alt for længe inden, at jeg vil finde min seng. Alle de andre gange, jeg har deltaget dette magiske læsedøgn, har jeg kunne holde ud til de små nattetimer, men ikke denne gang, da jeg så nok slet ikke ville få læst noget i morgen, og det duer jo heller ikke. Så (måske) godnat for i dag, og jeg ønsker jer alle et forsat magisk læsemaraton! Jeg ønsker lige godnat med et af mine et af mine ynglingscitater fra Peter Pan, som jeg elsker så højt:

Mrs. Darling first heard of Peter when she was tidying up her children’s minds. It is the nightly custom of every good mother after her children are asleep to rummage in their minds and put things straight for next morning, repacking into their proper places the many articles that have wandered during the day. If you could keep awake (but of course you can’t) you would see your own mother doing this and you would find it very interesting to watch. It’s quite like tidying up drawers.

Kl. 08.10:
Godmorgen alle sammen!
Håber at I alle har sovet fantastisk alle sammmen eller haft en fantastisk læsenat. Jeg gik ikke helt i seng så tidligt endda, da jeg jo gik i gang med at læse mit yndlingseventyr, og så klokken blev næsten to inden at jeg kom i seng. Nu er kaffen løbet igennem, og jeg vil lige kigge lidt rundt til de andre læsere inden, at jeg vil læse videre i Peter Pan. Isabel har læst Hundemand færdig, og går snart i gang med Krystalskibet igen. Har I læst hele natten?

Kl. 10.10:
Så fik vi spist lidt lækker morgenmad og hygget sammen med kattene inde i sofaen. Isabel er lidt træt her til morgen, og hun er først lige gået i gang med læsningen af Krystalskibet igen. Det er nu også rart med en lille pause ind i mellem. Jeg er langt over halvvejs med Peter Pan, og jeg er SÅ fortryllet af udgaven fra Harper Designs. Det er virkelig en så smuk bog med mange fantastiske farver og små finurlige ting, som kan foldes ud, drejes rundt eller tages ud. I am in LOVE! Nu vil jeg rydde lidt op inden, at jeg fortsætter med at læse det sidste af bogen.

Kl. 12.25:
Så har jeg vendt den sidste side i det magiske og fine eventyr om Peter Pan. Åh, hvor jeg altså elsker det eventyr! Isabel er lige ved, at være færdig med Krystalskibet, og når hun er færdig, skal vi holde en lille pause og lave en lille håndstandskonkurrence. Når vi om ikke så længe begynder her på det sidste træk her under readathon, så starter Isabel på sin sidste og nye bog Isadora Moon på camping. Jeg dropper læsningen af Paul Clifford for nu, da mine øjne er ved at være lidt trætte, så jeg går i stedet i gang med I det øjeblik var jeg din, som er en sød chick-litt roman, som jeg har glædet mig til att starte på. God slutspurt til alle jer, som læser med!

Kl. 14.15:
Klokken er nu allerede blevet 14 og Dewey’s 24 Hour Readathon er slut for denne gang. Det har været et så fint og skønt læsedøgn, og vi har fået læst og hygget en masse. De der håndstands konkurrencer vandt jeg ikke – ikke en eneste altså, så jeg må se at komme i gang med at træne det noget mere, så kan det jo være at det lykkedes mig, at vinde bare en gang i mellem.. Vi kom jo lidt senere i gang i går, men det gjorde ikke så meget. Isabel stoppede sin læsning kl 13.35, da hun bare var så træt. Hun nåede ikke, at læse Isadora bogen helt færdig, men det gør hun i løbet af de nærmeste dage. Hun fik læst 70 sider, og jeg tænker, at hun har gjort det så fint til dette læsemaraton. Isabel har i dette læsedøgn læst 571 sider, og hvor har det været hyggeligt, at hun gad at læse sammen med mig! Jeg er kommet godt i gang med I det øjeblik var jeg din, som virker til at være rigtig og sjov. Jeg har læst til side 55. Jeg byttede jo lidt om på min læsestak i de første timer, da jeg bare skulle læse I bjørnens klør færdig. Under dette Dewey’s 24 Hour Readathon har jeg læst 570 sider, sovet lidt over seks timer og spist en snacks i lange mængder. Jeg har drukket uendelig mange kommer kaffe, cola og en lille smule vand er det, da også blevet til. Jeg genoptager mig læsning af Paul Clifford i morgen, da bogen har en grundbetydning i mit speciale. Nu vil vi ned og nyde solen i haven lidt inden, at vi går på sofaen og ser Harry Potter eller Tempelriddernes Skat, som Isabel for nylig har fundet på Netflix – så kan jeg også pleje min begyndende og noget agressive hovedpine. Tusind tak til alle jer, som har læst med og skrevet søde kommentar. Det er altid så hyggeligt, når I læser med. Nu er det så bare at vente til, at et nyt Dewey’s 24 Hour Readathon kan begynde til efteråret. Må I alle have en fantastisk søndag!

Featured image
Featured image
Featured image
Featured image

Bøger til et døgn fyldt med læselykke – Dewey’s 24 Hour Readathon (#7)

Featured image
Featured image

“Stories are important”, the monster said. “They can be more important than anything. If they carry the truth.” — By Patrick Ness

Så er det endelig igen tid til det halvårlige Dewey´s 24 Hour Readathon på lørdag kl 14. Det er et læsedøgn, som jeg altid glæder mig vildt meget til. Det, at dedikere et døgn fyldt med spændende bøger og skønt samvær er bare det bedste i verden, men det at vide, at mange tusindvis af mennesker læser på en og samme tid verden over er bare noget ganske særligt og magisk! Det, at kunne kigge forbi andre læsere og titte med i, hvad de læser og hygger er bare så hyggeligt og fantastisk, men også de hyggelige snakke og beskeder, som føres under læsedøgnet rundt på de sociale medier er så hyggeligt. Det kan dog godt være, at min læsning starter lidt senere end kl 14.00 på lørdag, da jeg lørdag morgen drager mod Aarhus til blogger-brunch ved Forlaget Turbine med forfatter Peter Mogensen i anledningen af, at hans nye bog I bjørnens klør udkom i går. Jeg tænker, at jeg begynder læsningen, når vi lige er kommet ind ad døren og har fået gjort det hele klar til hygge.

Det er syvende gang, at jeg deltager i Dewey’s 24 Hour Readathon, og det er femte gang, hvor jeg læser sammen med min søde datter. Hun elsker nemlig, at læse og hygge sammen, og ydermere så gir vi den gas på den usunde bange. Ikke fordi, at vi er specielt sunde til hverdag – tvært i mod, men vi er dog alligevel lidt mere usunde, når vi er med i Dewey’s 24 Hour Readathon, og sådan skal det også være. Jeg har lovet, at forsøge at bage scones – meeennn nu må vi se om, jeg overhovedet kan finde ud af det. Isabel har nøje udvalgt sin læsebunke, og der kun en bog, som går igen fra sidst, og det er Isadora Moon går til ballet, da hun er helt vild med Muncasters bøger. Jeg har da også været ude at købe et par bøger, som hun så gerne ville læse på lørdag, men det er ikke sikkert, at hun når dem alle. Isabel er lige startet med, at læse Skammerens datter, så det kan godt været, at hun vil læse den færdig på lørdag inden, at hun går i gang med de andre. Isabels læsebunke er:

🧚‍♀️ Hundemand – Snorløs af Dav Pilkey fra forlagt Carlsen.

🧚‍♀️ Isadora Moon går til ballet af Harriet Muncaster fra forlagt Carlsen.

🧚‍♀️ Isadora Moon på camping af Harriet Muncaster fra forlaget Carlsen.

🧚‍♀️ Krystalskibet af Benni Bødker fra forlaget Alvilda.

I alt 617 sider.

Jeg syntes, altid at det er ret svært, at udvælge bøger, da jeg allerhelst ville kunne læse tyve bøger, hvilket jo er helt utopisk. Den eneste bog, som jeg har været helt sikker på, at jeg vil læse er Peter Pan, og efter megen bytteri og rundt, så tror jeg nok, at min læse bunke bliver som nedenstående:

🦋 Peter Pan af J.M. Barrie fra forlaget Harper Designs.

🦋 Paul Clifford af Edward Bulwer-Lytton fra Penguin Books.

🦋 On Murder Considered as One of the Fine Arts af Thomas De Quincey fra Penguins Little Black Classics.

🦋 I det øjeblik var jeg din af Mhairi McFarlane. Anmeldereksemplar fra forlaget HarperCollins Nordic.

I alt 1.299 sider.

Denne gang har jeg prøvet, at begrænse min bunke til blot fire bøger, hvoraf de to af dem er specialeorienteret, og det ville være skønt, hvis jeg fik dem læst, hvilket jeg satser meget på. Den ene er Paul Clifford, der er en roman fra 1830, og er den roman, som først bliver mærket med Newgate mærkat, så jeg ser frem til, at læse bogen selv, og danne mine egene refleksioner af handlingen, da jeg har læst uendelige mange analyser af romanen. Jeg har endnu ikke bestemt rækkefølgen, og det gør jeg nok også først, når vi går i gang med læsningen. Jeg glæder mig, så meget til dette læsemaraton, da Isabel og jeg, også skal spille hyggelige spil, spise en masse hyggelige ting, tage fjollebilleder, og mon ikke også at det bliver til en lille håndstands konkurrence eller to – bare for sjov. I løbet af de fireogtyve timer på lørdag opdaterer jeg løbende om, hvorledes vores læsedøgn forløber, rundt på de sociale medier og her på bloggen selvfølgelig. Du kan følge med i vores læsning her på bloggen, på bloggens facebookside, på Twitter, hvor jeg løbende skriver om små sjove påfund og søde citater, på Instagram, hvor jeg deler øjebliksbilleder under læsningen og på Goodreads, hvor jeg giver bøgerne stjerner og måske skriver en smule. Jeg glæder mig virkelig meget til på lørdag til, at forsvinde ind i litteratures mange verdener og tidshorisonter.

Skal du læse med på lørdag? Har du fundets din læsestak? Hvis du gerne vil være med, og endnu ikke har fået dig tilmeldt, så kan du gøre det lige her. Vi læses ved!

Featured image