Livet, du efterlod af Lotte Elmann Wegner

Featured image
Featured imageLivet du efterlod af Lotte Elmann Wegner fra forlaget Montagne på 280 sider fra 2019. Anmeldereksemplar venligst tilsendt af forfatteren.
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – 5/5 Stjerner.

Hun havde forventet af livet, at det ville være altopslugende. At alle brikker ville finde hinanden, samles til et hele, lægge sig for hendes fødder som et blomsterflor af oplevelser, hun kunne plukke alt godt fra resten af livet. En enkelt tidsel ville følge med, det vidste hun, men at det skulle være så mange. Negativt måske. Nu er der kun stilhed på en helt anden måde, end hun havde ønsket for sig selv. Stilhed som i tomhed.

I en lille landsby på Sjælland ligger et nedlagt gartneri, hvor dekadencen og goldheden ikke kun strækker sig langt ud over de mørke marker, men helt ind i menneskerne, som bor i den lille by. I et af de nedlagte drivhuse bor Albert, der er blevet en ældre ensom mand. Stuehuset er fyldt med så mange minder, at han ikke kan rumme eller holde ud at træde ind over dørtærsklen ved hoveddøren, så derfor bor han i drivhuset og lever et meget simpelt liv, hvor hans vigtigste opgave er at vande de mere end tusindvis af georginer, som har en helt særlig betydning. Ni år tidligere var gartneriet fyldt med liv og hårdtarbejdende mennesker. Stuehuset var omgivet af lyde og lugte fra samværet af en lille familie med Albert, konen Nelly og tvillingerne Adam og Suleima. Gartneriet kørte rigtig godt med nogle ansatte, og de mange leverandører, som kom hyppigt, og pludselig blev Nelly syg, men Albert ville ikke se det i øjne – heller ikke, da det var for sent. Nelly dør kort tid efter og tvillingerne, der er som Yin og Yang, bliver der holdt nøje opsyn med af deres lærere Christine. Men det går ikke, og tvillingerne bliver fjernet fra hjemmet og hermed kastebolde i kampen om plads fra institution til institution resten af deres barndom. Det er hårdt at miste ens mor, men da Albert ikke kan komme ud af sorgskallen, mister de også ham. Under min læsning af familiens tragiske situation rammer det mig, som en mavepuster, da sproget samtidig går lige i hjertekuglen og får mine tårer til at trille ned ad mine kinder uden ophør. Kun én gang mødes tvillingerne på en institution, men Adam afviser Sulima, og det rammer hende i hjertet som de skarpeste pilespidse. Da de fylder 18 år er det, for Adam det år, hvor han fravælger livet.

Man siger, at sammenholdet i små landsbyer er stærkest, at alle snakker sammen og har særlige bånd, men dette er mere en fordom end som virkeligheden er. I den lille landsby i Livet, du efterlod kender beboerne rigtig nok hinanden, men alle er ramt af tragedien med Nellys død og tvillingerne. Landsbyboerne forbindes med kolde lænker mod hinanden, som modpoler, der alligevel ikke kan være uden hinanden i et dikotomisk-forbundet forhold. Christine måtte opgive sit job som lærere, da hun ikke kunne eksistere efter at Suleima og Adam var blevet fjernet, men alligevel gjorde hun det bedste, hun kunne. I stedet arbejder hun i byens bagerforretning, men håber og drømmer om et andet liv væk fra landsbyen og sin mand Gert. Åsa, er blevet en kvinde i sin bedste alder, men hun har ikke fået familie eller børn. Hun lever et ensomt liv, men med et særligt afsavn af Nelly, der var den eneste i landsbyen, som bemærkede hende og så noget godt i hende. Åsas vrede har svært ved at komme ud, selv efter 9 år. MEN SÅ sker der noget… En lille familie flytter fra storbyen til landsbyen i håbet om at kunne genfinde livet og ikke mindst kærligheden. Familien består af Cecily og Martin, samt deres datter Anemone. Det lykkelige landliv holder desværre ikke ved, og i starten af bogen indvies jeg som læser i Cecilys og Martins lykkelige skilsmisse med den ca. niårige Anemone som puslespilsbrik. Anemone har en særlige rolle i bogen, da den lille pige får rusket op i byens stille eksistenser – heri særligt Albert, som stille rejser sig fra sorgen og mørkets stillerum, men en dag får byens Campingpladsen en ny gæst. Suleima er tilbage for at finde svar på spørgsmål fra fortiden, men kan hun bære på flere mørke og tunge hemmeligheder, som kommer frem fra skyggernes mørke og ud i det lyse solskin?

Der er år af sit liv, Albert ikke kan huske. De år føles som en uendelig række af dage, der aldrig ændrede og derfor satte sig fast i hans erindring. Dage med det samme mørke. Dage med den samme tomhed. De samme rutiner. Stilhed midt i larmen, som kom indefra.

Livet, du efterlod er anden bog af Lotte Elmann Wegner, og den svære “toer”, som man siger, er aldeles vellykket! Wegners debutroman er Er her nogen?, og står stadig lysende klar i min erindring, og som jeg altid vil bære med mig. Du kan finde min anmeldelse af romanen her. Her i Livet, du efterlod er strukturen fin, let og overskuelig med en prolog, hvor læseren indvies i Alberts sorte kvaler, men også forandringer i en nær fremtid, som lurer lige rundt om hjørnet. Efter prologen går handlingen 7 uger tilbage i tiden, hvor romanens handling starter i mange små kapitler, som er angivet med karakterernes navne, så jeg under min læsning let kunne følge med i, hvilken karakter jeg læste om gennem romanens meget fængende og hjerteskærende handling. Da historien har rørt noget i mig synes jeg, at romanens længde på 280 sider var alt for kort. Jeg ville så gerne læse mere om Cecily, Anemone, Christine, Albert og de andre karakterer i Wegners fine romanunivers. Wegner kan noget helt særligt med sproget, som kom så tydeligt frem i hendes første roman, og her i Livet, du efterlod blev jeg blæst helt bagover. Gennem sproget fremskriver Wegner nemlig alle sine karakterer gennem de menneskelige sanser, følelser og refleksioner på en æstetisk og poetisk måde med sætninger, som er små, korte og klare, men samtidig er så fulde af betydning og mæthed at ordenes enkelte sammensætning rammer så klart og hårdt. Jeg har valgt at bringe tre forholdsvis lange citater fra bogen her i anmeldelsen for at vise, hvor klart og rammende Wegners sproglige kunnen er i Livet, du efterlod. Jeg er stor fan af Wegners måde at skrive på, da det er sjældent, at jeg støder på så fint og indholdsrigt et sprog.

Karaktererne i Wegners roman er på én og samme tid så fine og skrøbelig følsomme at mit hjerte er ved at briste over gang på gang, men karaktererne er også hårde og isende, som om at de er omgivet af en rund mur af sorg og sorte skygger fra fortidens glemsel, der omgiver den lille landsby med knusende styrke lige indt til, Anemone flytter til byen. Wegner kan noget helt særligt i sin måde at fremskrive sine karakterers personlighed på, hvor jeg stille lærer dem alle at kende gennem tanker, sanser og ikke mindst følelser. Det er nemlig i høj grad også læserens følelser, som rammes af empati og medfølelse ikke kun over Alberts situation, men også Christines, som er så hård ved sig selv ved en nagende samvittighed over at måske have gjort det forkerte. Også Åsa er kompleks, da hun er ensom og altid har følt sig forkert, og så er der ikke mindst Cecily, som kommer i krise, da hendes mand har fundet en anden, og hele hendes liv splittes til atomer, hvor hun for alt i verden ønsker en “lykkelig” skilsmisse, men der skal sluges en hel del kameler i kampens hede. I Wegners roman er der flere tematikker på spil, men særligt sorgen sættes i kontrast og modspil til lykken, og kampen for at bryde fri og komme videre i livet uden at hænge for meget fast i fortiden. En anden vigtig tematik er kærligheden mellem forældre og børn, og mellem mand og kvinde. Hvorfor går et ægteskab i stykker, og hvorfor er løsningen på ægteskabelige problemer ofte at købe en hund, få et barn mere, købe et hus, tage ud på store realiseringsprojekter eller…? Som genre hører Livet, du efterlod under socialrealismen, da Wegners skildringer er så rammende realistiske, men også har sociale forhold, når samfundet svigter familier, der rammes og knuses af sorg og hjemløshed.

Til sidst spurgte Suleima ikke mere. Albert forstod jo godt, hvor svært det var. Men han havde ikke noget valg. Han åbnede øjnene og så ind i et mørke. Lukkede dem og blev blændet af sin sorg. Der var ikke noget midt i mellem. Lidt efter kom Christine. Livet har druknet dig, sagde hun til ham. Hun sagde så meget, og det meste hørte han ikke. Men de fire ord satte dig fast i hans bevidsthed. Det var ham. Han eksisterede ikke. Var druknet. Ude af stand til at være noget for nogen. Det var ikke hans skyld. Han tænkte på ordene, de gange han var indlagt. Højt arbejdspres, stress måske. Depression, sorg og skyldfølelse, tilføjede de. Det var ikke nogen god kombination. Jeg er druknet, sagde han, og de nikkede, som de forstod.
Det gjorde de ikke.

Jeg har længe ventet på, at Wegner skulle udkomme med sin anden roman d. 26 april i år, og det har bestemt været hele ventetiden værd! Livet, du efterlod er nemlig alt, hvad jeg håbede på og meget mere til, da Wegner, som nævnt et par gange nu, kan noget ganske særlig i sin måde at få sine historier frem og ind i læseren på. Min postulering af Wegners kærlighed og sorg-tematikker i romanen er at lysne op for den manglende kommunikation mellem ægtefæller, men også til naboerne, veninderne og børnene. Kommunikation og dét rent faktisk at kunne tale sammen er særlig vigtig i en tid, hvor alting går så forvirrende og fortumlende hurtig. Husk dine nærmeste – uden dem ville livet være tomt, kedeligt og uden indhold. Jeg har nu læst Livet, du efterlod hele to gange og lige pt. er jeg ved at lytte romanen på Bookmate under mine skønne gåture med hunden. Ved hver læsning får jeg noget nyt med mig, og måske at Livet, du efterlod bliver én af de romaner, som jeg vil genlæse hvert år, og bogen vil følge mig for altid gemt i mit hjerte – meget tyder på det! Det har taget mig ganske lang tid at skrive denne anmeldelse, da romanen er så god og har så meget på hjerte, at jeg er bange for ikke at få alt det med, som jeg synes er SÅ relevant, og jo netop er det, som jeg gerne vil dele dig. Så min anmeldelser er, jeg ved det godt…, lige lang nok, men begrænsningens kunst er svær. Livet, du efterlod får mine allervarmeste anbefalinger med på vejen, så hvis du skal læse bare én bog mere dette år, så lad det være denne, og jeg kan næsten love dig, at du bliver ramt på følelserne, empatien og refleksioner over livet, når du indvies i den stille eksistens i den lille landsby og dens få, men særlige beboer.

Featured image

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s