Krystalskibet af Benni Bødker

Featured image
Featured image

Krystalskibet af Benni Bødker, der er illustreret af Rasmus Bregnhøi fra forlaget Alvilda på 165 sider fra 2017. ⭐️⭐️⭐️⭐️ – 4/5 stjerner. Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

I Krystalskibet af Benni Bødker følger jeg spændt Kajsa på det største indbrud, som hun nogensinde har lavet. Kajsa er nemlig ikke kun en klatretyv, men også en af de bedste i den oversvømmende by London. Hun er blevet bestilt til, at lave et indbrud i tårnet, hvor hun skal stjæle seks betydningsfulde og helt særlige krystaller, som ligger i en smukt udsmykket æske, men det er ingen let opgave, da hun skal stjæle æsken en aften, hvor der er kostumebal i tårnet. Hele området er spækket med vagter og særlige gæster, så det at planlægge og udføre kuppet uden, at blive fanget kræver særligt snilde – og det besidder Kajsa. Hun får dog en smule hjælp fra drengen Isak, men han er langt fra begejstret for opgaven, da manden som har hyret dem er den største mafiaboss og skurk i hele London. Kajsa får fat i den specielle æske, og når lige med nød og næppe fra tårnet uden, at blive fanget. Kajsa bor sammen med sin bedste ven Isak i en gammel og faldefærdig ubåd, hvor Isak styrer og holder maskinerne. Ubåden er ikke kun deres hjem, men også en måde at overleve på i en by, hvor vandet har oversvømmet selv store bygninger. Til forskel for mange tusindvis af børn, bor de to sikkert. I den sunkne by bor mange børn uden anden familie, og de overlever alene ved at hente ting op fra dybet og ved at være snedige, og snyde alle de mennesker, som de kan.

Kajsa afleverer kassen med de ualmindelige og smukke krystaller til forbryderbossen Maximilian Sandokan, og da han åbner den, foretrækkes hans ansigt i vrede – for to af krystallerne mangler. Nu beordrer han Kajsa til at finde de to manglende krystaller, og det er med livet som indsats, da ingen kommer godt fra en ubrudt aftale med Mr. Sandokan. Isak vil hellere stikke af, men ubåden skrænter mere og mere, og de er nødt til, at skaffe penge til en ny motor ellers ender de med at ubåden synker, og så har de ikke længere noget sted at kalde hjem. Jeg drager med Kajsa og Isak mod det mest håbløse og ramte sted i hele byen. Her lever børn og voksne i værste slum, hvor en helt særlig gruppe børn hører til – nemlig Vandrotterne. Kajsa kender flere af børnene, som overlever ved at bjerge ting op fra Londons oversvømmede dyb, og jeg får den dybeste medlidenhed med disse børn. Det er kun de rige, som stadig har et hjem på bakkerne, hvor resten af byen er oversvømmet og i en frygtelig tilstand. Kajsa opdager, at der er noget galt, og pludselig er hun indblandet i et større komplot, og alting er svære end hun troede, det kunne blive. For at finde ud af mere om, hvad Mr. Sandokan skal bruge krystallerne til, og hvorfor at de er så betydningsfulde, bryder hun ind i Mr.Sandokans store fæstning. Det ender med, at hun kun med nød og næppe slipper derfra efter at have overværet en af Mr.Sandokans grusomme handlinger. Mr. Sandokan har store og skumle planer, og vil gøre alt for at gennemføre sine dem, og så spørgsmålet bare om Isak og Kajsa overhovedet kan slippe levende fra missionen uanset, hvad de gør….

Kvinden smilede tilfreds, da Kajsa rakte pakken med de gamle papirer op mod hende. Det var det eneste, Kajsa nogen sinde så af sin klients ansigt. Kutten skjulte det meste, men i dette korte sekund fik Kajsa et glimt af en smilende mund med spidse læber. Mere så hun ikke, men det var nok til, at Kajsa aldrig ville glemme synet.

Krystalskibet er en spændende og eventyrlig fortælling til lands, vands og i luften, hvor jeg fra første side spændt fulgte med Kajsa og Isak på mystiske og farefulde missioner. Romanens handling er sat i et dystopisk og mørkt London, hvor alt er oversvømmet og farerne lurer om alle hjørner. De fattige kæmper en hård kamp for overlevelse, ikke kun set i forhold til at mætte maver, men også mod den stigende vandmasse, som stiger og stiger, og ikke kan stoppes. Det er kun de rige, som bor på bakkerne, der kan vide sig sikre – i hvert fald lige nu, da Mr. Sandokan har skumle planer, som kan gøre ham til den mægtigste mand i byen. Bødkers roman er let fortalt i et levende og spændende sprog, hvor jeg blev draget mod Londons dybder, og de mange hemmeligheder, som det gemmer på bunden af byen. Strukturelt er roman på 165 sider fordelt på 40 kapitler, og bogen er rigt illustreret af med grove, men så flotte illustrationer, der er tegnet af illustrator Rasmus Bregnhøi. Illustrationerne passer så perfekt til bogens handling, at jeg under læsningen følte, at jeg forsvandt ind i det farefulde London. Illustrationernes grove, men flotte og smukke linjer skaber en særlig ramme i og om romanen i måden, London fremstår på i en dystopisk fremtid, der virker meget levende og vedkommende.

Bødkers karakterer er levende og sprudlende lige fra den oprørske Kajsa til den mere stille Isak. Begge karakterer indeholder også en psykologisk dybde, som sætter mine tanker i gang om, det at være på vagt altid over for farer, som lurer over alt. Jeg ville elske, at drage afsted på de vildeste eventyr sammen med de to i undervandsbåden. Ved oversvømmelsen mistede mange familier deres hjem og blev splittet, heraf kommer de mange hjemløse børn, som er noget mere udspekuleret end man kan tænke sig. Mafiabossen Mr. Sandokan er en uhyggelig og skræmmende karakter, som ikke står tilbage for noget for at opnå sine mål. Han styrer Londons underverden med hård hånd, og mange har mistet livet i samarbejde med ham. Mr. Sandokans plan og mål med krystallerne er på en og samme tid fortryllende, magisk og lidt af en magtdemonstration, og jeg blev under læsning særligt grebet af hans drømme og ideer på trods, af hans skumle planer og krigeriske karakter. Krystalskibet er som genre en dystopisk børne- og ungdomsroman med masser af mysterier og spænding. Aldersgruppen for at læse Bødkers roman vil jeg anbefale fra 11-15 år, da der optræder nogle lidt uhyggelige scener i romanens handling. Tematikkerne i Bødkers bog er venskab, sammenhold og håb for fremtiden i en dyster og mørk tid, hvor en lykkelig fremtid har sorte udsigter, men alt kan ske, når venskab og sammenhold sejrer.

Kajsa skyndte sig af sted. Hun kunne se, at den lille pige var ved at gå i panik. Hun klamrede sig til skorstenen, selv om der kun var et par meter til næste tag. Det kunne sagtens lade sig gøre, hvis man tog tilløb og sprang. Men ikke hvis man var lille og bange for at falde i vandet. Drengen rakte ud efter hende, men han kunne ikke nå.

Krystalskibet er ikke kun et eventyr, men også et mysterie og en opklaring. Romanen er fyldt med Isaks fantastiske opfindelser, som er med til at redde Kajsa mere end en gang for ikke at blive fanget af Mr. Sandokan, og hun slipper også væk fra politiet på en flyvende knallert. Der sker meget i romanen, og ind i mellem var handlingen dog en lille smule for langtrukken, og plottet blev lidt tungt. Bødkers bog indeholder et stort plot med flere mulige spor at følge i opklaringen med krystallerne, som er stykket sammen på fineste vis, hvor uhyggelige hændelser sker, men samtidig forsøgt holdt i et net af spænding, som for det meste lykkedes fint. Bogens cover er så fin og smuk i sin tyrkiske farve med guldryg. På coverets forside er der en flot og grov illustration af Kajsa, som flyver over det oversvømmet London på en af Isaks spændende opfindelser. Bødkers evne og fantasi til at skabe tid, sted og rum i en kendt verden med globale forhold som oversvømmelse, er på en og samme tid dyster og magisk, men også super spændende. Jeg kan varmt anbefale Krystalskibet til alle børn og unge, som elsker eventyr og mystik i et anderledes univers. Min datter skal helt sikkert læse Bødkers roman, som jeg uden tvivl er sikker på, at hun vil komme til at elske.

Featured image
Featured image

Advertisements

Mine boglige julegaver!

Featured image
Featured image

The more I wonder, the more I love.
― By Alice Walker.

Januar er snart omme, og februar banker hastig på, så det er vist ved at være tid til, at jeg viser de bøger, som jeg var så heldig, at få til jul. Jeg havde ønsket mig op til flere bøger, men jeg troede slet ikke på, at jeg fik nogle af dem, da min familie og veninder ellers syntes,at jeg har bøger nok… Men bøger kan jeg jo aldrig helt få nok af såå…Jeg blev både overrasket og glad, da jeg opdagede, at der lå firkantede pakker til mig under vores smukke juletræ. Jeg fik nogle af de bøger, som jeg ønskede mig allermest, og som jeg bare aldrig selv har fået købt. Jeg fik hele fem bøger, som er:

🎄 Mumutroldene – De tre næste romaner af Tove Jansson fra forlaget Carlsen.
🎄 The Color Purple af Alice Walker fra forlaget Orion Publishing Co.
🎄 Drømmetyderens død af A.J. Kazinski fra Politikens Forlag
🎄 Mary Poppins – 80th Anniversary Collection af P.L. Travers fra forlaget Houghton Mifflin Harcourt.
🎄 Mordet i Orientekspressen af Agatha Christie fra forlaget Lindhardt og Ringhof.

The Color Purple er en hård og rammende fortælling om vold og incest, som den fjortenårige Celie må gennemleve på frygtlig vis. Celie skriver breve til Gud for at prøve, at få hjælp og til at forstå verden. Walkers roman har vundet Pulitzer Prize for Fiction og The National Book Award for Fiction, som er to store priser. Bogen er ligeledes filmatiseret med Whoopi Goldberg i hovedrollen. Det er længe siden, jeg har læst romanen, så handlingen er meget langt væk, men det er en af de romaner, som jeg satser meget på, at få genlæst i år. Jeg fik også Drømmetyderens død, der var den sidste Bentzon-krimi, som jeg manglede i min samling. Det er ikke så længe siden, at jeg læste Miraklernes nat, der er det sidste bind i krimiserien, men da jeg er lidt bagud på Bentzon fronten, så må jeg snart få låst de sidste to bøger, som jeg mangler i serien. Jeg glæder mig til, at tage med ind i drømmetydningens univers, som jeg ikke kender ret meget til, men jeg er helt sikker på, at det bliver en spændende rejse med A.J. Kazinski.

Den smukke bog med det røde omslag med gylden skrift er en bog, som jeg længe har ønsket mig. Mary Poppins er en ikonisk karakter, som jeg altid har elsket og er blevet fortryllet af fra, da jeg var helt lille. Jeg har altid elsket filmen med Mary Poppins, som jeg genser hvert år til jul, hvis jeg kan komme afsted med det. Så, da jeg opdagede, at man kunne købe bøgerne samlet i en 80. års jubilæums udgave, så kom samlingen straks på min liste. Jeg glæder mig meget til, at flyve afsted med den magiske barnepige ud på gammelkendte eventyr. Mordet i Orientekspressen har næsten lige gået i biografen i en genfilmatisering, og i denne forbindelse udgav forlaget Lindhardt og Ringhof romanen med filmcoverversion, som er noget så flot og emmer af spænding. Jeg har vidst læst Mordet i Orientekspressen engang, men jeg er dog ikke helt sikker, så det må tiden vise, når jeg får læst romanen. Mumutroldene – De tre næste romaner lå også under træet til mig. Jeg glæder mig så meget til, at tage på endnu flere eventyrer med Mumitroldene! Tove Janssons univers er helt unik, og jeg kan næsten ikke vente med, at tage med Mumi, Mumrikken og Snif ud på nye eventyr.

Det var en kort beskrivelse af de bøger, som jeg fik i julegave. Bøgerne har allerede fundet deres faste pladser i mine reoler, og venter nu bare på at blive læst – forhåbentlig snart, men “So many books, so little time….”. Jeg købte også en del bøger i december, som du kan se og læse lidt om i næste uge. Fik du nogle boglige julegaver?

Featured image
Featured image

Nye bøger (Nye bøger 2017 #5)

Featured image
Featured image

My books hold between their covers every story I’ve ever known and still remember, or have now forgotten, or may one day read; they fill the space around me with ancient and new voices.” – By Alberto Manguel

November måned lakker mod enden hurtigere end jeg kan følge med. Vejret er blev koldere og mere vådt i det, og himlen bliver mørkere og mørkere jo nærmere vi kommer årets afslutning. Det er nu tiden til ekstra hygge med en god bog under lune og uldne tæpper, men også massere af kakao og chokolade til aftenhyggen. Julepynten skal meget snart frem, men først venter en gang rengøring, så det regner jeg med, at fordrive tiden med i weekenden. Har I fået julepynten frem endnu? Der er nu en måned lille måneds tid siden, at jeg skrev om mine nye bøger sidst, og nu er jeg igen klar til, at vise og fortælle lidt om, de bøger som jeg har købt her i november måned. Jeg har dog ikke køb så mange bøger denne måned, og det er kun blevet til fem styks plus et par andre bøger, der er lidt mere julet, og som jeg glæder mig til, at læse i december måned. I starten af december kommer der et lille indlæg om min decemberlæsning, og måske at I får lyst til, at læse med – så sig endelig til. De fem bøger, som jeg har købt denne måned er:

🍁The Book of Lost Tales 1 (The History of Middle-earth #1) af Christopher Tolkien & J. R. R. Tolkien.
🍁A Wrinkle in Time (Time Quintet #1) af Madeleine L’Engle & Anna Quindlen.
🍁Det gyldne kompas (Det gyldne kompas #1) af Philip Pullman
🍁
Silas Marner: The Weaver of Raveloe af George Eliot.
🍁Frihed (Dagkalender 2018) af Paulo Coelhoe.

Jeg ved ikke om, I helt har opdaget det – men jep, jeg har igen fået et lille flip med at købe serier, men dog ikke er helt så overvældende i sideantal, som de bøger jeg viste i sidste indlæg, så der er håb for mig endnu. Planen er den, at jeg de næste måneder køber en eller to af bøgerne i hver serie, da jeg så snart vil have samlet dem alle tre. Det er ved at være lidt tid siden, at jeg så et billede af bøgerne i serien The History of Middle-earth af J. R. R. Tolkien på Instagram, og jeg blev helt fortryllet, og dem måte jeg bare eje, så nu er samleriet begyndt. J. R. R. Tolkien er fortællingernes mester i episk forstand, og denne samling er revideret med noter og udgivet af Tolkiens tredje søn Christopher Tolkien. Jeg har købt den første bog The Book of Lost Tales 1 (The History of Middle-earth #1), og denne er starten på en samling af Tolkiens tidlige skriverier med de mest fortryllende eventyr om Middel-earth, hvor serien består af i alt 13 bøger. Denne eventyrlige og spændende samling af bøger danner og ligger baggrunden for Tolkiens episke krigsværk The Silmarillion og senere Ringenes Herre -bøgerne, der er den trilogi, som Tolkien er allermest kendt for. Jeg kender ikke så meget til The Book of Lost Tales 1 udover, at jeg introduceres til Middle-earth, men jeg er sikker på, at jeg bliver fanget, da Tolkien altid har meget at byde på i sine mesterværker.

Den næste bog er A Wrinkle in Time af Madeleine L’Engle & Anna Quindlen, som ligeledes er den første bog i en serie på fem bøger. Her følger jeg Meg og Charles Wallace, der rejser mellem tider og steder for at redde deres far Camazotz. Temporalities begrebet udvides og grænserne mellem fortid, nutid og fremtid bliver trancendente og luftige. Serien lyder til, at være rigtig spændende og alene denne første bog har solgt over 6 millioner eksemplarer verden over siden 1962, så jeg ser meget frem til, at starte på denne første bog i serien, men det bliver nok først efter, at jeg har afleveret mit speciale i det nye år. Da jeg så den fine udgave af Frihed (Dagkalender 2018) af Paulo Coelhoe, kunne jeg ikke lade være med at købe kalenderen. Det er så smuk en kalender med mange flotte illustrationer og citater fra Coelhoes bøger. Jeg glæder mig så meget til, at bruge denne smukke kalender til små ting jeg skal huske og små noter. Der er to kalenderdage på hver side, så der er desværre ikke den vilde skriveplads, hvis man som mig ikke kan stoppe, når skriveriet først er startet, men det er en så smuk og fin kalender til, at skrive de allervigtigste ting i. Jeg glæder mig til, at komme i gang med at benytte Frihed så snart, at den sidste dag er vendt i dette år.

Philip Pullman skriver på eventyrlig vis, og hans allerstørste litterærer bedrift er trilogien Det gyldne kompas/His Dark Materials, som også blev filmatiseret tilbage i 2007. Da jeg var så heldig, at kunne købe His Dark Materials fra Folio Society med de smukkeste sorte bøger med guldskrift og gyldne grafiske illustrationer, stadig indpakket i original emballage nogenlunde billigt kunne jeg ikke sige nej, så de kom hjem på min reol for et par år siden. Jeg har dog ikke kunne nænne, at læse dem endnu (eller haft så meget tid), så da Gyldendal udkom med serien på dansk for ikke så længe siden, besluttede jeg mig for at købe den første bog, Det gyldne kompas, i serien. Planen er da også, at jeg køber de to sidste bøger i trilogien og selvfølgelig bogen Forestillinger om Støv 1 – La Belle Sauvage, der er en prequel serie His Dark Materials, som egentlig er hele årsagen til, at jeg overhovedet køber bøgerne på dansk. Jeg er nemlig ikke så god til, hvis bøgerne ikke passer sammen i størrelse og udgave, men så kan jeg også passe ekstra godt på Folio udgaverne. Da jeg, hverken har læst bøgerne eller set filmene, glæder jeg mig rigtig meget. Jeg har med vilje holdt mig langt væk, når min datter har sat dvd´erne på, da jeg absolut vil læse bøgerne først, men vi skal nu nok få set filmene sammen en dag.

Den sidste bog, jeg har med i denne omgang er Silas Marner: The Weaver of Raveloe af George Eliot, og passer perfekt ind i min Wordsworth Classics Collection ved siden af mine andre bøger af Eliot. Der findes virkelig mange klassikere fra Wordsworth, og jeg køber jævnligt et par stykker en gang imellem, men jeg har bare ikke været så godt til, at huske at få dem med i mine indlæg om nye bøger, da de straks er blevet sat ind til min lille voksende samling. Da jeg også har denne boglige filmatisering stående bland mine dvd´er, så er jeg nødt til læse Silas Marner: The Weaver of Raveloe særligt inden, jeg går i krig med Middlemarch, som er noget af en murstensroman. Har I læst nogle af Eliots romaner? Nu har jeg vist ikke mere på hjerte for denne gang, men jeg vender snart tilbage med en anmeldelse af den noget så spændende afslutning på Bentzon-serien i bogen Miraklernes nat. I må alle have det rigtig godt, og nyde, de resterende dage af kolde november.

Har I fået købt nogle spændende bøger her i november? Eller gemmer I dem til ønskelisten til jul?

Featured image
Featured image

Nye bøger (Nye bøger 2017 #4)

Featured image
Featured image

She thought of the library, so shining white and new; the rows and rows of unread books… – By Maud Hart Lovelace

Nye bøger er altid lykken for mig, og jeg kan da heller ikke helt lade være med, at købe en masse af dem! Det er ved, at være længe siden, at jeg har vist jer mine nyeste bøger frem, så jeg tænkte, at det var på tide. Jeg har droppet, at skrive i overskriften, hvilke måneder, som jeg har købt bøgerne i, da jeg ikke længere rigtig kan huske, hvilken måned at jeg købte de forskellige bøger i. Nogle af dem har jeg nemlig købt for mere end et par måneder siden. En af mine lidt ældre nyindkøbte bøger er My Lady Midnight af Cassandra Clare, som er den første bog i serien The Dark Artifices -A Shadowhunters Novel fra Forlaget Margaret K. McElderry. Jeg havde egentlig planer om, at læse hele serien, men jeg nåede aldrig helt dertil på grund af min sygemelding, og så mistede jeg læselysten og overskuddet. My Lady Midnight handler om den unge Skyggejæger Emma, som sætter sig for at opklare mordet på sine forældre og hævne tabet af sine forældre. Hun og makkerne, Julian Blackthorn skal lære at bruge sin fornuft frem for hjertet, hvis de sammen skal bekæmpe og optrævle et gigantisk dæmonisk plot. Når jeg læser om bogens handling lyder, det som en meget spændende roman, og jeg håber, at jeg får læst bogen og resten af serien selvfølgelig på et tidspunkt. Den næste bog er den smukke udgave af Jane Eyre af Charlotte Brontë fra forlaget W – A White’s Fine Edition, som jeg har kigget længe efter, så da jeg tilfældigt faldt over bogen på tilbud, skyndte jeg mig at klikke dem hjem fra England.

Det hænder, da også ind i mellem at jeg tuller ned i min lokale Bog&Ide, hvor de også har nogle ret lækre tilbud. Da jeg fornylig var forbi butikken, og de søde ekspedienter, fandt jeg Dræb ikke en sangfugl af Harper Lee og Butcher’s Crossing af John Williams fra forlaget Lindhardt og Ringhof. Jeg har læst Dræb ikke en sangfugl, som jeg vist lånte på engelsk, men jeg har så længe ønsket mig den danske luksusudgave, som nu er min. Butcher’s Crossing kender jeg ikke så meget til udover, at det er en historisk roman, der handler om Will Andrews, der i 1873 opgiver sine studier på universitet Harvard, og havner i en lille udkants by i Kansas, der hedder Butcher’s Crossing. Han bliver ven med Miller, der er én af de mange rastløse og penge mindede mænd i byen, hvis eneste tanke er, at tjene hurtige penge. Miller fortæller om en stor bisonflok langt væk i en dal i Rocky Mountains i Colorado, som ingen før har draget til. De to mænd rejser sammen med to andre mænd til dalen, og det bliver noget af en begivenhedsrig rejse. Da de kommer frem til dalen møder de et syn, som overvælder de fire mænd. Det lyder også, som en spændende bog, som jeg glæder mig til at læse. Jeg har jo igangsat noget af en læseudfordring – nemlig Rory Gilmore Reading Challenge, og da jeg ville kigge lidt mere på Brødrene Grimms eventyr, hvor af et par stykker figurerer på listen kunne jeg se, at jeg manglede eventyret om Snow White and Rose Red, så derfor købte jeg eventyrsamlingen The Complete Fairy tales of the Brothers Grimm fra forlaget Wordworth, som både er meget smuk og var meget billig i forhold til bogens mange sider. Jeg har også købt en anden eventyrlig samling – nemlig 1001 Nats eventyr fra forlagt Lindhardt og Ringhof, da det er så smuk og magisk en bog, at jeg slet ikke kunne lade være.

En af de bøger som jeg også har fået købt hjem er The NeverEnding Story af Michael Ende fra forlaget Penguin, som fik jeg anbefalet af en god veninde. Det er en rigtig vigtig bog i forhold til forståelsen af fantasy-genren, som sådan, så denne måtte jeg eje til senere læsning, når jeg er færdig med, at skrive mit speciale, som jeg har fået udsat til aflevering i det nye år. Lige for tiden er jeg ret betaget af serier, så da jeg faldt over den historiske Poldark serie, så måtte jeg prøve at købe nogle af bøgerne hjem. Serien består af i alt tolv bøger, der oprindeligt er udgivet fra 1945 til 1953, hvor forfatteren så vendte tilbage til serien, og de sidste bøger blev udgivet fra 1973 til 2002. Jeg er startet med at købe de første fem bøger, som er Ross Poldark, der dækker årene fra 1783-1787, Demelza, som dækker årene fra 1788-1790, Jeremy Poldark, der dækker årene fra 1790-1971, Warleggan, som dækker årene fra 1792-1793 og The Black Moon, der dækker årene fra 1794-1795 – alle bøgerne er skrevet af Winstob Graham. Alle bøgerne i den udgave, som jeg samler på, er udgivet af forlaget fra forlaget Pan Books. Den første bog i serien handler om Ross Poldark, der er på vej hjem til England efter krigen. Men da han kommer hjem ligger alt, hvad han forlod i ruiner, hans far er død og hans forlovede Elizabeth, der troede at han var død under krigen, er nu forlovet med hans fætter. Det er så ledes ikke let, at være hjemkommen soldat på nogen måder. I bøgerne følger jeg Poldrak familiens skæbner og liv. Det lyder til, at være en virkelig spændende serie, som også er blevet filmatiseret af BBC. Nu mangler jeg så bare, at købe de sidste syv romaner – og altså at læse de første fem. Jeg vil rigtig gerne i gang med at læse en længere serie, hvor alle bøgerne er udkommet, men jeg kan, i tiden, ikke rigtigt tage mig sammen, men det håber jeg på, at jeg snart kan.

Det var så mine nye bøger for denne gang. Jeg har kun to nye bøger tilbage, som jeg ikke har vist her, og dem gemmer jeg til det næste indlæg, jeg laver om nye bøger. Jeg elsker, at købe nye bøger og drømme om, hvilke spændende eventyrer og historiske tidslommer, de gemmer på og venter på at afsløre for mig. Jeg håber, at I alle har det rigtig godt, og at I får læst og hygget med en masse gode bøger her i efterårets mørke aftener.
Har I fået købt nogle spændende bøger? Eller er I begyndt, at skrive bøgerne på ønskesedlen til jul?

Featured image
Featured image
Featured image

Dewey’s 24 Hour Readathon efterår 2017 (#6) – en minutiøs opdatering følger!

Featured image
Featured image
Featured image

Kl. 13.55:
Jeg nusser og har tullet rundt her de sidste timer, og ventet på at Dewey’s 24 Hour Readathon skulle stætte sin start for et magisk læsedøgn, der begynder kl 14 (dansk tid). Isabel og jeg har morgenhygget, jeg har gjort lidt rent, drukket lidt kaffe og så har vi bagt den lækreste banankage med et lille sjovt strejf – vi har nemlig puttet lidt (læs meget) frugtfarve i, så kagen gerne skulle få de fineste regnbuefarver. En super nem og forhåbenlig lækker kage, som vi glæder os til at spise i eftermiddag. Så, nu er det lige om et ganske lille øjeblik til at læsningen kan begynde, og vi vil stille begynde at finde vores pladser i sofaen og åbne bøgerne. Isabel starter med at læse Isadora Moon går i skole af Harriet Muncaster fra forlaget Carlsen, og min første bog er The Girl Who Drank the Moon af Kelly Barnhill fra forlaget Templar Publishing. I løbet af vores læsedøgn vil jeg løbende opdater om, hvordan vores læsning forløber her på bloggen, og på de andre sociale medier, så kig gerne med. Jeg ønsker alle jer læsere et magisk læsedøgn, og jeg glæder mig til, at følge med i jeres læsning i løbet af de næste fireogtyve timer. God læselyst!

Kl. 16.20:
Vi er godt i gang med læsningen og hyggen i vores lille hjem. Isabel har læst den første bog i serien med Isadora, og hun har da også holdt en lille pause. Hun skal nu i gang med sin anden bog Isadora Moon går til ballet, og jeg læser lystigt videre i The Girl Who Drank the Moon, som er både spændende, uhyggelig og humoristisk. Jeg er godt 100 sider inde, og er fanget. Nu læser vi lige i en time eller to mere inden, at vi skal til at lave aftensmad. Får I nogle gode snacks?

Kl. 18.40:
Så holder vi en lille pause for at slappe lidt af i øjenene. Isabel har læst Isadora Moon går til ballet færdig, og hun er meget begejstret. Så jeg må nok se, at få købt de to sidste bøger i serien til hende snart. Vi har også hygget og set en smule Thunderman, som Isabel er meget optaget af for tiden, og det er nu meget hyggeligt. Nu er hun lige hoppet i bad, mens jeg laver noget lasagne. Mums – det er længe siden, at vi har fået det, så det bliver skønt. Nu har vi også mere eller mindre snacket hele eftermiddagen, så det gør godt med noget mad. Jeg er lidt over halvvejs, og hold op hvor er det en god bog! Jeg er helt opslugt, og læser hvert ord og hver en linje meget nøje, så det tager nok lidt ekstra tid med at læse bogen færdig, men pyt. Nu vil jeg lige tage en runde ved de andre bloggere, og se hvordan deres læsning går. Får I læst noget derude?

Kl. 20.00:
Så har vi fået lækker mad, og en lille pause – så dejligt. Nu sidder vi og hygger i køkkenet, og Isabel er begyndt på sin tredje bog Hundemand, som hun har glædet sig meget til at læse. Så har vi har lavet lidt sjov med biller og andet hygge – det var virkelig sjovt og skørt J, men jeg kan ikke lige få det til at virke, så de må komme andet sted. Nyder i aften og læsningen?

Kl. 22.40:
Aftenmørket har sænket sig, og nu er roen faldet i mit lille hjem. Isabel har vendt den sidste side i Hundemand, og vi har puttet i sengen til Voice Junior, som hun faldt i søvn til. Det var da også lige før, at jeg var faldet i søvn, men jeg nåede at hoppe ud af den varme dyne inden. Isabel har læst tre bøger og 469 sider. Hun har bare været så god, og vi har haft en super hyggelig dag. Jeg har netop vendt den sidste i The Girl Who Drank the Moon, som er en helt fantastisk bog med hekse, drager, mosemonstre og spædbørn, som bliver lagt i skoven for at indbyggerne kan holde sig gode venner med heksen. Men er alle hekse onde?? Nej, vel. Det hele kan blot være en illusion for at undertrykke indbyggerne i den lille by til ledernes fordel. Jeg har planer om, at anmeldebogen ingen længe på bloggen, så jeg vil ikke skrive for meget her, men det er en virkelig god bog! Nu vil jeg lige kigge lidt rundt til de andre bloggere, og læse et par små noveller i Complete Ghost Stories af Charles Dickens, og måske lige spise lidt slik. Læser I endnu?

Kl. 01.30:
Klokken er nu ved at være mange, og kaffen er udskiftet til godnat te. Bogstaverne er begyndt at myldre rundt på siderne, og mine øjne er ved at være trætte, så jeg har fundet brillerne frem. Jeg har læst seks af de små uddrag eller historier i Complete Ghost Stories, hvor jeg læst de fire af dem før i The Pickwick Papers, én fra Nicholas Nickleby og så har jeg netop genlæst A Christmas Carol. Et juleeventyr kan jeg ikke læse ofte nok, da moralen er så fin og enorm vigtig. Jeg har nu læst 121 sider ind i Dickens samlingen, og vil vente med resten til i morgen. Nu vil jeg lige kigge om, der er andre, som er vågne og læser lystig videre rundt i bogbloggerland inden, at jeg vil starte på The Sandman (Omnibus 1) af Neil Gaiman, som er en graphic novel, og derfor ikke er så læsetung. Når min te har trukket lidt vil jeg hoppe ind i sofaen med Gaiman, så det er ikke sikkert at jeg får opdateret så meget mere i nat, men nu må jeg se, om jeg falder i søvn med bogen i hovedet J. Jeg har ikke været så god til, at få taget og opdateret billeder, så det vil jeg prøve at forbedre til i morgen. Sover I derude eller læser lystigt I videre?

Kl. 09.25:
Kaffen er sat over, og jeg sidder stille ude i mit køkken og prøver op at blive vågen. Jeg havde godt nok sat vækkeuret til kl 8.15, men mine øjne ville slet slet ikke vågne. Jeg sad og læste til kl 4 i nat og er godt 200 sider inde i The Sandman (Omnibus 1), som jeg vil fortsætte med lige om lidt. Først skal jeg dog lige kigge lidt rundt på de sociale medier inden, at jeg fortsætter min læsning. Isabel har, mens jeg har sovet, læst sin fjerde bog under dette readathon nemlig – En ukendt verden (Elverdronningens børn #1). Så nu holder hun lige en lille pause med lidt fjernsynskiggeri, mens hun tegner. Jeg vil nyde en lille kop kaffe mens mine øjne prøver at vågne.

Kl. 12.00:
Hold da op, hvor tiden flyver afsted alt for hurtigt! Nu er Isabel ved, at lave franske hotdos til os – MUMS. Det bliver godt. Hun har nu læst sin bog færdig, og mangler kun den sidste bog i dette readathon, som hun begynder at læse efter, at vi har spist. Jeg har kigget lidt rundt på nettet, taget et pat billeder, og om lidt skal vi spise, og så vil jeg sætte ind på minislutspurten, da jeg har planer om, at nå at læse The Sandman færdig. Jeg er noget over halvvejs, så håber at det lykkedes. Mine øjne er en smule trætte, så jeg må have brillerne frem igen. Nå, men nu skal vi spise – ses J.

Kl. 14.08:
Klokken er nu over 14, og et magisk læsedøgn har nået sin ende! Jeg har hygget med Isabel, vi har spist mange lækre snacks, jeg har drukket nok lidt for meget kaffe og cola, og puttet under bløde og uldne tæpper. Isabel nåede, at læse alle sine fem bøger, og fik læst i alt 602 sider på de firetyve timer. Hun har været så god til at læse, og fortælle om sine læseoplevelser i bøgerne undervejs – så hyggeligt, men jeg må nok snart til, at finde nogle bøger, der er lidt svære at læse til hende. Jeg fik læst en hel bog nemlig The Girl Who Drank the Moon på 386 sider, ca. 124 sider i Complete Ghost Stories og så nåede jeg til side 818 i The Sandman, som jeg vil læse helt færdig lidt senere på dagen. Jeg har til dette efterårs readathon læst 1.326 sider, hvilket jeg er rigtig glad for. Jeg fik sovet næsten fire timer, og det var tiltrængt at hvile øjnene lidt. Der er dog noget ganske hyggeligt ved at læse om natten! At jeg i nat startede med at læse The Sandman, der jo er graphic novel, var det helt rigtige valg, da det er en genre, som ikke er så læsetung. Det var således lidt af en befrielse, at gå fra Diskens i Wordsworth udgaven, hvor bogstaverne er meget små med meget skrift på siderne og så over til The Sandman. Nu er mine øjne trætte og mit hovede gør ondt efter de mange timers læsning og kiggen rundt på nettet til dem, der har læst med til Dewey’s 24 Hour Readathon efterår 2017. Tusind tak for alle de søde og sjove kommentarer, som min datter og jeg har fået her på bloggen, facebook og instagram i løbet af det seneste døgn! Det er SÅ hyggeligt, at I kigger med – tak for jer! Nu er der kun, at vente på, at det bliver forår til Dewey’s 24 Hour Readathon, som jeg allerede ser frem til. Inden jeg hopper under dynen på sofaen, hvor vi skal se film og spise chips, vil jeg lige tage en sidste tur rundt til de andre. Tak, for denne gang og I må have den skønneste søndag!

Featured image
Featured image
Featured image

Ivy og blæksommerfuglen – Et magisk eventyr, du kan farvelægge af Johanna Basford

Featured image
Featured image

Ivy og blæksommerfuglen af Johanna Basford
er udgivet af Politikens Forlag i 2017, og er på 120 sider. (Male- og eventyrbogens org. titel er Ivy and the Inky Butterfly: A Magical Tale to Color, org. sproget er engelsk). Bogen er oversat til dansk af Ulla Mervild. Anmeldereksemplar tilsendt af Politikens Forlag

Ivy og blæksommerfuglen – Et magisk eventyr, du kan farvelægge af Johanna Basford er en sød og fin fortælling, om den lille nysgerrige pige Ivy. Hun bor i et lille lyserødt hus sammen med sin bedstemor, der bager de mest magiske kager og sin bedstefar, der er kunstner og samler på de mest fantastiske ting, som han bringer med hjem fra sine mange opdagelsesrejser rundt i verden. Han har samlet så mange ting gennem livet, at han har dedikeret et helt værelse, hvor de mange smukke og magiske genstande er samlet. Dette rum kalder Ivy Eventyrværelset, da det er her hun drømmer sig til eksotiske steder og verdener, hvor alt kan ske. Væggene er udsmykkede med de mest eventyrlige og flotte billeder, hvor Ivys yndlingsbillede er af den smukkeste sommerfugl. Men én dag, da hun selv er inde i Eventyrværelset sker, der noget helt fortryllende. Sommerfuglen flyver på magisk vis ud af sin billederamme, og basker rundt i værelset. Den smukke og farverige sommerfugl bliver bange for en stribe sollys og dykker straks ned mod beholderen med fjerpenne og ind i blækhuset, hvor dens smukke vinger bliver sværtet med den sorte blæk. Herefter flyver sommerfuglen ind ad et lille bitte nøglehul, som ellers er skjult bag en masse bøger. Hvor blev sommerfuglen af, og hvad gemmer der sig egentlig bag væggen?

Ivy fjerne forbavset bøgerne, og hun opdager en hemmelig dør. Da Ivy er snu, finder hun hurtigt knappen, der åbner døren ind til et mest magiske rige, som hun forsigtigt træder ind i. Noget er dog ikke helt almindeligt og er ganske anderledes. En stor summende og brummende lyd kommer dovent nærmere Ivy, og da hun ser op, får hun øje på en kæmpe bi med en saddel på ryggen. Noget er galt med størrelsesforholdet – Ivy er på størrelse med bien. Det eneste spor Ivy har efter sommerfuglen, som hun skal bringe hjem igen inden, at hendes bedstefar opdager, at den er væk, er de sorte blækdråber dråber, som sommerfuglen har dryppet på sin vej. Humlebien er sød og venlig, og hjælper Ivy med at følge sporene efter blæksommerfuglen, men inden længe stopper sporene brat. En lille husmus ved navn Husmus er ved, at rengøre engen til foråret, så den ikke er så beskidt. Ivy har nu mistet chancen for nogensinde, at finde frem til sommerfuglen. Husmus bliver ked af det på Ivys vegne, og kommer straks på en idé. Hun vil nemlig hjælpe Ivy med at finde sin sommerfugl. Snart drager jeg med dem ud til husskaden Picca, som Husmus håber på kan hjælpe dem og ved noget om Ivys sommerfugl. Herefter starter et fantastisk eventyr, hvor jeg rejser ud på en magisk rejse sammen med Ivy og Husmus, hvor vi møder gæstfrie alfer, farlige griffer og ildspyende drager.

Ivy stirrede på blækdråberne på den støvede jord. Hvordan kunne blæksporet bare ende sådan her? Det var virkelig mystisk, men heldigvis elskede Ivy gåder.

Det er de smukkeste og fineste stregtegninger, som gennemstrømmer denne fine og eventyrlige malebog Ivy og blæksommerfuglen – Et magisk eventyr, du kan farvelægge, og er med til at gøre eventyret mere magisk. Det at Basfords nye malebog både er en malebog og en eventyrfortælling gøre for mig hele universet mere virkeligt og magisk. Herhjemme har vi brugt eftermiddagene i en uge på, at skiftes til at læse et par sider af gangen for hinanden, mens vi har hygget under bløde tæpper og lidt lækkerier ind alle fritidsaktiviteterne startede et par timer senere. Nu glæder vi os begge til, at begynde at farvelægge alle de smukke illustrationer, som gør bogen endnu mere magisk og hyggelig. Eventyrets magiske verden Fortryllia er så fint og sødt, og jeg følte at Ivy var lidt som Alice fra Alice i eventyrland, da hun også bliver meget mindre, når hun træder ind i Fortryllia. Basfords eventyrrige har både de søde, sjove og skræmmende væsner, som alle er med til, at jeg spændende følger Ivy på sin opdagelsesrejse gennem Fortryllia efter blæksommerfuglen.

I Ivy og blæksommerfuglen – Et magisk eventyr, du kan farvelægge er karaktererne søde som Husmus, finurlige som Picca og farlige som de ildspyende drager. Alle karaktererne passer så fint ind i Basfords eventyrfortælling. De har dog ikke noget dybere, men er lige præcis, som de bør være i et lille fint eventyr uden for mange labyrintiske veje, så alle kan følge med. Den eneste ting, som bryder de lige veje og den rene stil, og som jeg ikke kunne lide i eventyret er de mange fremmedord, som oversætteren har valgt. Min datter på snart elve er en rigtig god læser, men hun havde lidt problemer med at udtale og forstå ord som eksempelvis kalejdoskop, åbenbarede, forehavende, beundringsværdigt, torneomkransede og øresønderrivende. En af de små tematikker i eventyret, som jeg syntes er særlig vigtig er ensomhed. Ivy har altid syntes, at det er synd for sommerfuglen, at den altid har været alene i billederammen i Eventyrværelset. Så, da Ivy endelig finder sommerfuglen, har den fundet en del venner af samme farver, og blæksommerfuglen har særligt fundet én ven, så hun syntes ikke, at hun vil kunne tage den med hjem alligevel, da sommerfuglen endnu engang kommer til at være ensom, men sommerfuglene har en anden plan.

Deres fald stoppede brat med et plask, idet de havnede i en glaspokal fyldt med vand. Da de chokerede og spruttende kom op til overfladen igen, blev de fisket op med en sølvske. Drivvåde krøb de sammen på skeen, mens en lille drage bar dem over til bordenden og vippede dem af på Dragedronningens tallerken.

Ivy og blæksommerfuglen – Et magisk eventyr, du kan farvelægge er i min optik særlig magisk, da eventyret med Ivy kan farvelægges, og jeg kan derved være med til, at vække eventyret endnu mere til live. Eventyret er helhjertet og magisk i sig selv, så det at male eventyret er en hel rejse, og jeg ser frem til den dag, at alle siderne i eventyrbogen er malet færdige, og så læse det endnu engang. Min datter, Isabel, elskede også eventyret om Ivy og blæksommerfuglen, så her i efterårsferien skal vi male i bogen sammen. Som I kan se på billederne er jeg tyvstartet lidt. Jeg har lavet en lille forevisning af Ivy og blæksommerfuglen – Et magisk eventyr, du kan farvelægge, som du kan se via bloggens youtube kanal og som du kan se i nedenstående video. Jeg håber ikke, at det er det sidste eventyr om Ivy og riget Fortryllia, da jeg allerede er klar til, at drage ud på nye magiske rejser sammen med Ivy. Tak til Politikens Forlag for at sende mig på et magisk eventyr sammen med Ivy og blæksommerfuglen.

Featured image

Mumitroldene og tilværelsens gåde af Jukka Laajarinne

Featured image
Featured image

Mumitroldene og tilværelsens gåde af Jukka Laajarinne er udgivet af forlaget Alfa (Forlaget Eksistensen), og er på 194 sider. (org. titel Muumit ja olemisen arvoitus, org. sproget er finsk, og bogen er org. udgivet i 2009). Bogen er oversat til dansk af Felix Olafsson. Anmeldereksemplar tilsendt fra Forlaget Eksistensen.

Mumitroldene og Tove Janssons fantastiske univers i Mumidalen har altid virket dragende på mig og fulgt mig gennem livet fra min tidlige barndom og bliver helt sikkert ved indtil, at jeg bliver gammel og grå. Men, hvad er det Mumidalen, og dens fantastiske væsner gemmer på, der er så dragende og eventyrlige, men på én og samme tid er så virkelige? Dette giver Jukka Laajarinne et svar på i Mumitroldene og tilværelsens gåde, der teoretiserer Janssons Mumiunivers, og får eventyrene til at fremstå endnu tydeligere og endnu mere fantastisk. I sin teoretisering af Mumidalen og dens indbyggerer tager Laajarinne udgangspunkt i eksistentialismen, der sætter eksistensen og individet i centrum, og man tror på, at eksistensen går forud for essensen. Laajarinne benytter i sin bog flere af retningens højtstående filosoffer, så som Kirkegaard, Sartre, Simone de Beauvoir, Heidegger og Camus, som han bruger til, at gå i dybden med nogle af de mange tematikker, som kan perspektiveres fra eventyrerne til vores verden. Laajarinne tager fra bogens start fat om hjertet i Mumieventyrene – nemlig eventyrenes karakterer, og forbinder dem på en særlig måde til læseren. De små væsner er nemlig ikke kun små fantasidyr, der leger sig gennem livet, men de har i høj grad alle særlige og stærke personlighedstræk, som jeg, som læser, kan forbinde mig selv med og de mennesker, der omgiver mig i min hverdag.

I Mumitroldene og tilværelsens gåde drager jeg med Laajarinne ind i Mumidalens mystiske skove, flotte bjerglandskaber og møder mange forskellige væsner, hvor han perspektiverer og sætter centrale elementer i Mumieventyrene under lup, hvor verden ofte trues af grænsetilstande og katestrofer, som i vore verden. Også for væsnerne i Mumidalen er det ukendte og det foranderlige verdens kår, hvor væsnerne kommer ud for grænsetilstande og katastrofer, som i Kometen kommer, hvor verden snart går under. Mumitrolden og Snif sendes afsted til observatoriet for at kigge nærmere på den truende situation, og de når da også lige hjem igen kort før, at kometen rammer, så hele familien kan søge skjul i Snifs hule i bjerget ved havet. Grænsetilstanden er, at familien må flygte for at redde livet, og alle tankerne om det kære Mumihus stadig står, når katastrofen er indtruffen ved kometens fald. En af de tematikker, som Laajarinne kredser om bogen igennem er dikotomien hjem/hjemløshed, da alle ved, at ude er godt, men hjemme bedst, men hvad er hjem egentlig? Laajarinne tager her udgangspunkt i Mumifars erindringsbog, hvor Mumifar beretter om sin opvækst, som børnehjemsbarn ved en Hemule. Mumifar følte sig ikke hjemme på børnehjemmet, og rodløsheden rev i ham, så han flygtede for, at skabe sig sit eget hjem. Mumifar får da også bygget et godt hus efter sine historiske rødder, der er indgroet i ham, men noget mangler stadig. Huset er bygget i sammenspil med naturen, som er særlig vigtig, men jf Heideggers “fir-ening”, mangler den sidste ting, da huset stadig tomt – der er ingen samvær, da Mumifar ingen har at dele huset med. Så hjem er ikke kun at have et sted af bosætte sig, men i lige så høj grad nogen at dele det med. Det er gennem samvær med familie og venner, at vi definerer vores hjem, som gør at vi føler os hjemme i vores væren i verden.

Lige meget hvordan vi udtrykker det, står vi altid foran tomheden, da tomhed, ikke-eksistens, følger os, på samme måde som hjemmet og hjemløsheden også gør det. Fulde Mumihuse er tomme, midt i gruppen af folk er vi alene, og selv i Mumidalen er vi hjemløse.

Mumitroldene og tilværelsens gåde vækker ikke kun Janssons eventyr til live gennem en eksistentialistisk læsning, men også ved at inddrage nogle af Janssons smukkeste illustrationer fra eventyrene. De brugte illustrationer er udvalgt med omhu, og understreger Laajarinne teoretiske læsning. De rammer mig i hjertet og er med til at gøre betydningen af eventyrene endnu mere levende og tematikkerne endnu mere relevante i forhold til vores væren i verden. Laajarinne inddrager mange tematikker, hvor nogle af dem er beskrevet i ovenstående afsnit, men en af de mest centrale og eksistentialistiske tematikker er begrebet frihed. I sine illustrative beskrivelser inddrager han her karakteren Mumrikken, der også er min yndlingskarakter, som søger friheden og elsker at vandre rundt i Mumiverdenen. Laajarinne tager flere gange udgangspunkt i frihedsbegrebet igennem sin bog, i det at frihed jo er et stort begreb, da frihedsbegrebet både er holdnings- og handlefrihed – altså også frihed til at vælge fra. Alt her i livet er et valg, da når man vælger en ting, så fravælger man noget andet. I mit yndlings eksempel inddrager Laajarinne Snorkfrøken, der skal vælge én kjole ud mellem flere hundrede af kjoler, men det ender med, at hun bliver bange og løber sin vej – altså Snorkfrøken vælger ikke at skulle vælge, men det er jo også et valg jf Laajarinne. I Mumitroldene og tilværelsens gåde gør Laajarinne en svær eksistentialistisk teori forståelig og forholdsvis let tilgængelig i et læsevenligt og fængende sprog.

Bogens strukturelle opdeling er i ni korte kapitler, hvor Laajarinne bruger de forskellige eksistentialistiske filosoffer til, at argumentere for sine udsagn, og det hele giver langt mere mening. Mumieventyrene er i bund og grund ikke kun skrevet til børn, men også til voksne, da eventyrene har et underliggende og vigtig udsagn, der mindsker skellet mellem fantasi og virkelighed. Hvad findes der ikke ude i Mumiskoven af uhyggelige væsner og ukendte stier? Det gør, der jo i alle skove – javist, men på nogle tidspunkter er skoven som sted jo også langt mere uhyggelig end som så. Der er ikke mange karakterer, der går usete forbi Laajarinnes teoretisering, og jeg vendte hver en side i den lille bog med stor interesse. For lige kort at vende tilbage til det uhyggelige, så er karakteren Murren jo et skrækindgydende væsen ikke kun for væsnerne i Mumieventyrene, men i særdeleshed også for mig som læser. MEN, som Laajarinne påpeger, så er hun kun særlig uhyggelig fordi, at hun er defineret ud fra, hvad andre tror og mener om hende, men ingen kender sandheden. Er hun i virkeligheden kold, uvenlig, skræmmende og uhyggelig eller er hun blevet sådan på grund af sin ensomhed? Dette kan vi, jf Laajarinne, overføre til, hvordan vi ser på og behandler andre mennesker, da det er ud fra den anden, at vi identificerer os selv.

At være en helt anden, end den man er? Men Triste har fra begyndelsen været en lidende og dyster kvinde. Det drejer sig altså ikke om, at hun vil være en anden, end hun er, men at hun vil have, at de andre ser hende, som også hun ser sig selv. Hendes ønske minder om Mumitroldens, da han var forvandlet til en spøgelsesabe: Triste vil være noget andet for de andre, end hun er nu. Og fordi hun er bevidst om de andres synsvinkel, ser hun heller ikke sig selv, sådan som hun er.

Mumitroldene og tilværelsens gåde er en bog, som jeg er helt sikker på, at jeg vender tilbage til flere gange, da Laajarinnes pointer er gode og laver den særlige forbindelse mellem fiktion og virkelighed, der er skrevet i et sprog, som de mange og ikke kun de få kan forstå. Der er dog en ting, som ærgrer mig, og det er de mange korrekturfejl i bogen som eksempelvis manglende sammentrækninger, ord der er skrevet med stort og manglende nutids r’er. Mumitroldene og tilværelsens gåde har mange gode pointer, og jeg kan helt sikkert varmt anbefale bogen til alle, som elsker Janssons eventyrlige Mumiunivers som jeg, men bestemt også til forældre, der læser eventyrene højt for deres barn/børn, da det er gennem litteraturen, at verden kan fortolkes og leves på nye og forunderlige måder. Jeg bliver nok aldrig træt af Mimitroldene og det fantastiske univers, som Jansson har skabt, og det at Laajarinne i Mumitroldene og tilværelsens gåde giver mig muligheden for at udforske Mumiuniverset med nye øjne og med en dybere forståelse for sted, karakter og tematikker gør bare læsningen endnu mere interessant. Tusind tak til forlaget Eksistensen, der tilbød at sende et anmeldereksemplar til mig, som jeg vil værne om de næste mange mange år.

Featured image
Featured image