Nye bøger (Nye bøger 2017 #5)

Featured image
Featured image

My books hold between their covers every story I’ve ever known and still remember, or have now forgotten, or may one day read; they fill the space around me with ancient and new voices.” – By Alberto Manguel

November måned lakker mod enden hurtigere end jeg kan følge med. Vejret er blev koldere og mere vådt i det, og himlen bliver mørkere og mørkere jo nærmere vi kommer årets afslutning. Det er nu tiden til ekstra hygge med en god bog under lune og uldne tæpper, men også massere af kakao og chokolade til aftenhyggen. Julepynten skal meget snart frem, men først venter en gang rengøring, så det regner jeg med, at fordrive tiden med i weekenden. Har I fået julepynten frem endnu? Der er nu en måned lille måneds tid siden, at jeg skrev om mine nye bøger sidst, og nu er jeg igen klar til, at vise og fortælle lidt om, de bøger som jeg har købt her i november måned. Jeg har dog ikke køb så mange bøger denne måned, og det er kun blevet til fem styks plus et par andre bøger, der er lidt mere julet, og som jeg glæder mig til, at læse i december måned. I starten af december kommer der et lille indlæg om min decemberlæsning, og måske at I får lyst til, at læse med – så sig endelig til. De fem bøger, som jeg har købt denne måned er:

🍁The Book of Lost Tales 1 (The History of Middle-earth #1) af Christopher Tolkien & J. R. R. Tolkien.
🍁A Wrinkle in Time (Time Quintet #1) af Madeleine L’Engle & Anna Quindlen.
🍁Det gyldne kompas (Det gyldne kompas #1) af Philip Pullman
🍁
Silas Marner: The Weaver of Raveloe af George Eliot.
🍁Frihed (Dagkalender 2018) af Paulo Coelhoe.

Jeg ved ikke om, I helt har opdaget det – men jep, jeg har igen fået et lille flip med at købe serier, men dog ikke er helt så overvældende i sideantal, som de bøger jeg viste i sidste indlæg, så der er håb for mig endnu. Planen er den, at jeg de næste måneder køber en eller to af bøgerne i hver serie, da jeg så snart vil have samlet dem alle tre. Det er ved at være lidt tid siden, at jeg så et billede af bøgerne i serien The History of Middle-earth af J. R. R. Tolkien på Instagram, og jeg blev helt fortryllet, og dem måte jeg bare eje, så nu er samleriet begyndt. J. R. R. Tolkien er fortællingernes mester i episk forstand, og denne samling er revideret med noter og udgivet af Tolkiens tredje søn Christopher Tolkien. Jeg har købt den første bog The Book of Lost Tales 1 (The History of Middle-earth #1), og denne er starten på en samling af Tolkiens tidlige skriverier med de mest fortryllende eventyr om Middel-earth, hvor serien består af i alt 13 bøger. Denne eventyrlige og spændende samling af bøger danner og ligger baggrunden for Tolkiens episke krigsværk The Silmarillion og senere Ringenes Herre -bøgerne, der er den trilogi, som Tolkien er allermest kendt for. Jeg kender ikke så meget til The Book of Lost Tales 1 udover, at jeg introduceres til Middle-earth, men jeg er sikker på, at jeg bliver fanget, da Tolkien altid har meget at byde på i sine mesterværker.

Den næste bog er A Wrinkle in Time af Madeleine L’Engle & Anna Quindlen, som ligeledes er den første bog i en serie på fem bøger. Her følger jeg Meg og Charles Wallace, der rejser mellem tider og steder for at redde deres far Camazotz. Temporalities begrebet udvides og grænserne mellem fortid, nutid og fremtid bliver trancendente og luftige. Serien lyder til, at være rigtig spændende og alene denne første bog har solgt over 6 millioner eksemplarer verden over siden 1962, så jeg ser meget frem til, at starte på denne første bog i serien, men det bliver nok først efter, at jeg har afleveret mit speciale i det nye år. Da jeg så den fine udgave af Frihed (Dagkalender 2018) af Paulo Coelhoe, kunne jeg ikke lade være med at købe kalenderen. Det er så smuk en kalender med mange flotte illustrationer og citater fra Coelhoes bøger. Jeg glæder mig så meget til, at bruge denne smukke kalender til små ting jeg skal huske og små noter. Der er to kalenderdage på hver side, så der er desværre ikke den vilde skriveplads, hvis man som mig ikke kan stoppe, når skriveriet først er startet, men det er en så smuk og fin kalender til, at skrive de allervigtigste ting i. Jeg glæder mig til, at komme i gang med at benytte Frihed så snart, at den sidste dag er vendt i dette år.

Philip Pullman skriver på eventyrlig vis, og hans allerstørste litterærer bedrift er trilogien Det gyldne kompas/His Dark Materials, som også blev filmatiseret tilbage i 2007. Da jeg var så heldig, at kunne købe His Dark Materials fra Folio Society med de smukkeste sorte bøger med guldskrift og gyldne grafiske illustrationer, stadig indpakket i original emballage nogenlunde billigt kunne jeg ikke sige nej, så de kom hjem på min reol for et par år siden. Jeg har dog ikke kunne nænne, at læse dem endnu (eller haft så meget tid), så da Gyldendal udkom med serien på dansk for ikke så længe siden, besluttede jeg mig for at købe den første bog, Det gyldne kompas, i serien. Planen er da også, at jeg køber de to sidste bøger i trilogien og selvfølgelig bogen Forestillinger om Støv 1 – La Belle Sauvage, der er en prequel serie His Dark Materials, som egentlig er hele årsagen til, at jeg overhovedet køber bøgerne på dansk. Jeg er nemlig ikke så god til, hvis bøgerne ikke passer sammen i størrelse og udgave, men så kan jeg også passe ekstra godt på Folio udgaverne. Da jeg, hverken har læst bøgerne eller set filmene, glæder jeg mig rigtig meget. Jeg har med vilje holdt mig langt væk, når min datter har sat dvd´erne på, da jeg absolut vil læse bøgerne først, men vi skal nu nok få set filmene sammen en dag.

Den sidste bog, jeg har med i denne omgang er Silas Marner: The Weaver of Raveloe af George Eliot, og passer perfekt ind i min Wordsworth Classics Collection ved siden af mine andre bøger af Eliot. Der findes virkelig mange klassikere fra Wordsworth, og jeg køber jævnligt et par stykker en gang imellem, men jeg har bare ikke været så godt til, at huske at få dem med i mine indlæg om nye bøger, da de straks er blevet sat ind til min lille voksende samling. Da jeg også har denne boglige filmatisering stående bland mine dvd´er, så er jeg nødt til læse Silas Marner: The Weaver of Raveloe særligt inden, jeg går i krig med Middlemarch, som er noget af en murstensroman. Har I læst nogle af Eliots romaner? Nu har jeg vist ikke mere på hjerte for denne gang, men jeg vender snart tilbage med en anmeldelse af den noget så spændende afslutning på Bentzon-serien i bogen Miraklernes nat. I må alle have det rigtig godt, og nyde, de resterende dage af kolde november.

Har I fået købt nogle spændende bøger her i november? Eller gemmer I dem til ønskelisten til jul?

Featured image
Featured image

Advertisements

Nye bøger (Nye bøger 2017 #4)

Featured image
Featured image

She thought of the library, so shining white and new; the rows and rows of unread books… – By Maud Hart Lovelace

Nye bøger er altid lykken for mig, og jeg kan da heller ikke helt lade være med, at købe en masse af dem! Det er ved, at være længe siden, at jeg har vist jer mine nyeste bøger frem, så jeg tænkte, at det var på tide. Jeg har droppet, at skrive i overskriften, hvilke måneder, som jeg har købt bøgerne i, da jeg ikke længere rigtig kan huske, hvilken måned at jeg købte de forskellige bøger i. Nogle af dem har jeg nemlig købt for mere end et par måneder siden. En af mine lidt ældre nyindkøbte bøger er My Lady Midnight af Cassandra Clare, som er den første bog i serien The Dark Artifices -A Shadowhunters Novel fra Forlaget Margaret K. McElderry. Jeg havde egentlig planer om, at læse hele serien, men jeg nåede aldrig helt dertil på grund af min sygemelding, og så mistede jeg læselysten og overskuddet. My Lady Midnight handler om den unge Skyggejæger Emma, som sætter sig for at opklare mordet på sine forældre og hævne tabet af sine forældre. Hun og makkerne, Julian Blackthorn skal lære at bruge sin fornuft frem for hjertet, hvis de sammen skal bekæmpe og optrævle et gigantisk dæmonisk plot. Når jeg læser om bogens handling lyder, det som en meget spændende roman, og jeg håber, at jeg får læst bogen og resten af serien selvfølgelig på et tidspunkt. Den næste bog er den smukke udgave af Jane Eyre af Charlotte Brontë fra forlaget W – A White’s Fine Edition, som jeg har kigget længe efter, så da jeg tilfældigt faldt over bogen på tilbud, skyndte jeg mig at klikke dem hjem fra England.

Det hænder, da også ind i mellem at jeg tuller ned i min lokale Bog&Ide, hvor de også har nogle ret lækre tilbud. Da jeg fornylig var forbi butikken, og de søde ekspedienter, fandt jeg Dræb ikke en sangfugl af Harper Lee og Butcher’s Crossing af John Williams fra forlaget Lindhardt og Ringhof. Jeg har læst Dræb ikke en sangfugl, som jeg vist lånte på engelsk, men jeg har så længe ønsket mig den danske luksusudgave, som nu er min. Butcher’s Crossing kender jeg ikke så meget til udover, at det er en historisk roman, der handler om Will Andrews, der i 1873 opgiver sine studier på universitet Harvard, og havner i en lille udkants by i Kansas, der hedder Butcher’s Crossing. Han bliver ven med Miller, der er én af de mange rastløse og penge mindede mænd i byen, hvis eneste tanke er, at tjene hurtige penge. Miller fortæller om en stor bisonflok langt væk i en dal i Rocky Mountains i Colorado, som ingen før har draget til. De to mænd rejser sammen med to andre mænd til dalen, og det bliver noget af en begivenhedsrig rejse. Da de kommer frem til dalen møder de et syn, som overvælder de fire mænd. Det lyder også, som en spændende bog, som jeg glæder mig til at læse. Jeg har jo igangsat noget af en læseudfordring – nemlig Rory Gilmore Reading Challenge, og da jeg ville kigge lidt mere på Brødrene Grimms eventyr, hvor af et par stykker figurerer på listen kunne jeg se, at jeg manglede eventyret om Snow White and Rose Red, så derfor købte jeg eventyrsamlingen The Complete Fairy tales of the Brothers Grimm fra forlaget Wordworth, som både er meget smuk og var meget billig i forhold til bogens mange sider. Jeg har også købt en anden eventyrlig samling – nemlig 1001 Nats eventyr fra forlagt Lindhardt og Ringhof, da det er så smuk og magisk en bog, at jeg slet ikke kunne lade være.

En af de bøger som jeg også har fået købt hjem er The NeverEnding Story af Michael Ende fra forlaget Penguin, som fik jeg anbefalet af en god veninde. Det er en rigtig vigtig bog i forhold til forståelsen af fantasy-genren, som sådan, så denne måtte jeg eje til senere læsning, når jeg er færdig med, at skrive mit speciale, som jeg har fået udsat til aflevering i det nye år. Lige for tiden er jeg ret betaget af serier, så da jeg faldt over den historiske Poldark serie, så måtte jeg prøve at købe nogle af bøgerne hjem. Serien består af i alt tolv bøger, der oprindeligt er udgivet fra 1945 til 1953, hvor forfatteren så vendte tilbage til serien, og de sidste bøger blev udgivet fra 1973 til 2002. Jeg er startet med at købe de første fem bøger, som er Ross Poldark, der dækker årene fra 1783-1787, Demelza, som dækker årene fra 1788-1790, Jeremy Poldark, der dækker årene fra 1790-1971, Warleggan, som dækker årene fra 1792-1793 og The Black Moon, der dækker årene fra 1794-1795 – alle bøgerne er skrevet af Winstob Graham. Alle bøgerne i den udgave, som jeg samler på, er udgivet af forlaget fra forlaget Pan Books. Den første bog i serien handler om Ross Poldark, der er på vej hjem til England efter krigen. Men da han kommer hjem ligger alt, hvad han forlod i ruiner, hans far er død og hans forlovede Elizabeth, der troede at han var død under krigen, er nu forlovet med hans fætter. Det er så ledes ikke let, at være hjemkommen soldat på nogen måder. I bøgerne følger jeg Poldrak familiens skæbner og liv. Det lyder til, at være en virkelig spændende serie, som også er blevet filmatiseret af BBC. Nu mangler jeg så bare, at købe de sidste syv romaner – og altså at læse de første fem. Jeg vil rigtig gerne i gang med at læse en længere serie, hvor alle bøgerne er udkommet, men jeg kan, i tiden, ikke rigtigt tage mig sammen, men det håber jeg på, at jeg snart kan.

Det var så mine nye bøger for denne gang. Jeg har kun to nye bøger tilbage, som jeg ikke har vist her, og dem gemmer jeg til det næste indlæg, jeg laver om nye bøger. Jeg elsker, at købe nye bøger og drømme om, hvilke spændende eventyrer og historiske tidslommer, de gemmer på og venter på at afsløre for mig. Jeg håber, at I alle har det rigtig godt, og at I får læst og hygget med en masse gode bøger her i efterårets mørke aftener.
Har I fået købt nogle spændende bøger? Eller er I begyndt, at skrive bøgerne på ønskesedlen til jul?

Featured image
Featured image
Featured image

Ivy og blæksommerfuglen – Et magisk eventyr, du kan farvelægge af Johanna Basford

Featured image
Featured image

Ivy og blæksommerfuglen af Johanna Basford
er udgivet af Politikens Forlag i 2017, og er på 120 sider. (Male- og eventyrbogens org. titel er Ivy and the Inky Butterfly: A Magical Tale to Color, org. sproget er engelsk). Bogen er oversat til dansk af Ulla Mervild. Anmeldereksemplar tilsendt af Politikens Forlag

Ivy og blæksommerfuglen – Et magisk eventyr, du kan farvelægge af Johanna Basford er en sød og fin fortælling, om den lille nysgerrige pige Ivy. Hun bor i et lille lyserødt hus sammen med sin bedstemor, der bager de mest magiske kager og sin bedstefar, der er kunstner og samler på de mest fantastiske ting, som han bringer med hjem fra sine mange opdagelsesrejser rundt i verden. Han har samlet så mange ting gennem livet, at han har dedikeret et helt værelse, hvor de mange smukke og magiske genstande er samlet. Dette rum kalder Ivy Eventyrværelset, da det er her hun drømmer sig til eksotiske steder og verdener, hvor alt kan ske. Væggene er udsmykkede med de mest eventyrlige og flotte billeder, hvor Ivys yndlingsbillede er af den smukkeste sommerfugl. Men én dag, da hun selv er inde i Eventyrværelset sker, der noget helt fortryllende. Sommerfuglen flyver på magisk vis ud af sin billederamme, og basker rundt i værelset. Den smukke og farverige sommerfugl bliver bange for en stribe sollys og dykker straks ned mod beholderen med fjerpenne og ind i blækhuset, hvor dens smukke vinger bliver sværtet med den sorte blæk. Herefter flyver sommerfuglen ind ad et lille bitte nøglehul, som ellers er skjult bag en masse bøger. Hvor blev sommerfuglen af, og hvad gemmer der sig egentlig bag væggen?

Ivy fjerne forbavset bøgerne, og hun opdager en hemmelig dør. Da Ivy er snu, finder hun hurtigt knappen, der åbner døren ind til et mest magiske rige, som hun forsigtigt træder ind i. Noget er dog ikke helt almindeligt og er ganske anderledes. En stor summende og brummende lyd kommer dovent nærmere Ivy, og da hun ser op, får hun øje på en kæmpe bi med en saddel på ryggen. Noget er galt med størrelsesforholdet – Ivy er på størrelse med bien. Det eneste spor Ivy har efter sommerfuglen, som hun skal bringe hjem igen inden, at hendes bedstefar opdager, at den er væk, er de sorte blækdråber dråber, som sommerfuglen har dryppet på sin vej. Humlebien er sød og venlig, og hjælper Ivy med at følge sporene efter blæksommerfuglen, men inden længe stopper sporene brat. En lille husmus ved navn Husmus er ved, at rengøre engen til foråret, så den ikke er så beskidt. Ivy har nu mistet chancen for nogensinde, at finde frem til sommerfuglen. Husmus bliver ked af det på Ivys vegne, og kommer straks på en idé. Hun vil nemlig hjælpe Ivy med at finde sin sommerfugl. Snart drager jeg med dem ud til husskaden Picca, som Husmus håber på kan hjælpe dem og ved noget om Ivys sommerfugl. Herefter starter et fantastisk eventyr, hvor jeg rejser ud på en magisk rejse sammen med Ivy og Husmus, hvor vi møder gæstfrie alfer, farlige griffer og ildspyende drager.

Ivy stirrede på blækdråberne på den støvede jord. Hvordan kunne blæksporet bare ende sådan her? Det var virkelig mystisk, men heldigvis elskede Ivy gåder.

Det er de smukkeste og fineste stregtegninger, som gennemstrømmer denne fine og eventyrlige malebog Ivy og blæksommerfuglen – Et magisk eventyr, du kan farvelægge, og er med til at gøre eventyret mere magisk. Det at Basfords nye malebog både er en malebog og en eventyrfortælling gøre for mig hele universet mere virkeligt og magisk. Herhjemme har vi brugt eftermiddagene i en uge på, at skiftes til at læse et par sider af gangen for hinanden, mens vi har hygget under bløde tæpper og lidt lækkerier ind alle fritidsaktiviteterne startede et par timer senere. Nu glæder vi os begge til, at begynde at farvelægge alle de smukke illustrationer, som gør bogen endnu mere magisk og hyggelig. Eventyrets magiske verden Fortryllia er så fint og sødt, og jeg følte at Ivy var lidt som Alice fra Alice i eventyrland, da hun også bliver meget mindre, når hun træder ind i Fortryllia. Basfords eventyrrige har både de søde, sjove og skræmmende væsner, som alle er med til, at jeg spændende følger Ivy på sin opdagelsesrejse gennem Fortryllia efter blæksommerfuglen.

I Ivy og blæksommerfuglen – Et magisk eventyr, du kan farvelægge er karaktererne søde som Husmus, finurlige som Picca og farlige som de ildspyende drager. Alle karaktererne passer så fint ind i Basfords eventyrfortælling. De har dog ikke noget dybere, men er lige præcis, som de bør være i et lille fint eventyr uden for mange labyrintiske veje, så alle kan følge med. Den eneste ting, som bryder de lige veje og den rene stil, og som jeg ikke kunne lide i eventyret er de mange fremmedord, som oversætteren har valgt. Min datter på snart elve er en rigtig god læser, men hun havde lidt problemer med at udtale og forstå ord som eksempelvis kalejdoskop, åbenbarede, forehavende, beundringsværdigt, torneomkransede og øresønderrivende. En af de små tematikker i eventyret, som jeg syntes er særlig vigtig er ensomhed. Ivy har altid syntes, at det er synd for sommerfuglen, at den altid har været alene i billederammen i Eventyrværelset. Så, da Ivy endelig finder sommerfuglen, har den fundet en del venner af samme farver, og blæksommerfuglen har særligt fundet én ven, så hun syntes ikke, at hun vil kunne tage den med hjem alligevel, da sommerfuglen endnu engang kommer til at være ensom, men sommerfuglene har en anden plan.

Deres fald stoppede brat med et plask, idet de havnede i en glaspokal fyldt med vand. Da de chokerede og spruttende kom op til overfladen igen, blev de fisket op med en sølvske. Drivvåde krøb de sammen på skeen, mens en lille drage bar dem over til bordenden og vippede dem af på Dragedronningens tallerken.

Ivy og blæksommerfuglen – Et magisk eventyr, du kan farvelægge er i min optik særlig magisk, da eventyret med Ivy kan farvelægges, og jeg kan derved være med til, at vække eventyret endnu mere til live. Eventyret er helhjertet og magisk i sig selv, så det at male eventyret er en hel rejse, og jeg ser frem til den dag, at alle siderne i eventyrbogen er malet færdige, og så læse det endnu engang. Min datter, Isabel, elskede også eventyret om Ivy og blæksommerfuglen, så her i efterårsferien skal vi male i bogen sammen. Som I kan se på billederne er jeg tyvstartet lidt. Jeg har lavet en lille forevisning af Ivy og blæksommerfuglen – Et magisk eventyr, du kan farvelægge, som du kan se via bloggens youtube kanal og som du kan se i nedenstående video. Jeg håber ikke, at det er det sidste eventyr om Ivy og riget Fortryllia, da jeg allerede er klar til, at drage ud på nye magiske rejser sammen med Ivy. Tak til Politikens Forlag for at sende mig på et magisk eventyr sammen med Ivy og blæksommerfuglen.

Featured image

Mumitroldene og tilværelsens gåde af Jukka Laajarinne

Featured image
Featured image

Mumitroldene og tilværelsens gåde af Jukka Laajarinne er udgivet af forlaget Alfa (Forlaget Eksistensen), og er på 194 sider. (org. titel Muumit ja olemisen arvoitus, org. sproget er finsk, og bogen er org. udgivet i 2009). Bogen er oversat til dansk af Felix Olafsson. Anmeldereksemplar tilsendt fra Forlaget Eksistensen.

Mumitroldene og Tove Janssons fantastiske univers i Mumidalen har altid virket dragende på mig og fulgt mig gennem livet fra min tidlige barndom og bliver helt sikkert ved indtil, at jeg bliver gammel og grå. Men, hvad er det Mumidalen, og dens fantastiske væsner gemmer på, der er så dragende og eventyrlige, men på én og samme tid er så virkelige? Dette giver Jukka Laajarinne et svar på i Mumitroldene og tilværelsens gåde, der teoretiserer Janssons Mumiunivers, og får eventyrene til at fremstå endnu tydeligere og endnu mere fantastisk. I sin teoretisering af Mumidalen og dens indbyggerer tager Laajarinne udgangspunkt i eksistentialismen, der sætter eksistensen og individet i centrum, og man tror på, at eksistensen går forud for essensen. Laajarinne benytter i sin bog flere af retningens højtstående filosoffer, så som Kirkegaard, Sartre, Simone de Beauvoir, Heidegger og Camus, som han bruger til, at gå i dybden med nogle af de mange tematikker, som kan perspektiveres fra eventyrerne til vores verden. Laajarinne tager fra bogens start fat om hjertet i Mumieventyrene – nemlig eventyrenes karakterer, og forbinder dem på en særlig måde til læseren. De små væsner er nemlig ikke kun små fantasidyr, der leger sig gennem livet, men de har i høj grad alle særlige og stærke personlighedstræk, som jeg, som læser, kan forbinde mig selv med og de mennesker, der omgiver mig i min hverdag.

I Mumitroldene og tilværelsens gåde drager jeg med Laajarinne ind i Mumidalens mystiske skove, flotte bjerglandskaber og møder mange forskellige væsner, hvor han perspektiverer og sætter centrale elementer i Mumieventyrene under lup, hvor verden ofte trues af grænsetilstande og katestrofer, som i vore verden. Også for væsnerne i Mumidalen er det ukendte og det foranderlige verdens kår, hvor væsnerne kommer ud for grænsetilstande og katastrofer, som i Kometen kommer, hvor verden snart går under. Mumitrolden og Snif sendes afsted til observatoriet for at kigge nærmere på den truende situation, og de når da også lige hjem igen kort før, at kometen rammer, så hele familien kan søge skjul i Snifs hule i bjerget ved havet. Grænsetilstanden er, at familien må flygte for at redde livet, og alle tankerne om det kære Mumihus stadig står, når katastrofen er indtruffen ved kometens fald. En af de tematikker, som Laajarinne kredser om bogen igennem er dikotomien hjem/hjemløshed, da alle ved, at ude er godt, men hjemme bedst, men hvad er hjem egentlig? Laajarinne tager her udgangspunkt i Mumifars erindringsbog, hvor Mumifar beretter om sin opvækst, som børnehjemsbarn ved en Hemule. Mumifar følte sig ikke hjemme på børnehjemmet, og rodløsheden rev i ham, så han flygtede for, at skabe sig sit eget hjem. Mumifar får da også bygget et godt hus efter sine historiske rødder, der er indgroet i ham, men noget mangler stadig. Huset er bygget i sammenspil med naturen, som er særlig vigtig, men jf Heideggers “fir-ening”, mangler den sidste ting, da huset stadig tomt – der er ingen samvær, da Mumifar ingen har at dele huset med. Så hjem er ikke kun at have et sted af bosætte sig, men i lige så høj grad nogen at dele det med. Det er gennem samvær med familie og venner, at vi definerer vores hjem, som gør at vi føler os hjemme i vores væren i verden.

Lige meget hvordan vi udtrykker det, står vi altid foran tomheden, da tomhed, ikke-eksistens, følger os, på samme måde som hjemmet og hjemløsheden også gør det. Fulde Mumihuse er tomme, midt i gruppen af folk er vi alene, og selv i Mumidalen er vi hjemløse.

Mumitroldene og tilværelsens gåde vækker ikke kun Janssons eventyr til live gennem en eksistentialistisk læsning, men også ved at inddrage nogle af Janssons smukkeste illustrationer fra eventyrene. De brugte illustrationer er udvalgt med omhu, og understreger Laajarinne teoretiske læsning. De rammer mig i hjertet og er med til at gøre betydningen af eventyrene endnu mere levende og tematikkerne endnu mere relevante i forhold til vores væren i verden. Laajarinne inddrager mange tematikker, hvor nogle af dem er beskrevet i ovenstående afsnit, men en af de mest centrale og eksistentialistiske tematikker er begrebet frihed. I sine illustrative beskrivelser inddrager han her karakteren Mumrikken, der også er min yndlingskarakter, som søger friheden og elsker at vandre rundt i Mumiverdenen. Laajarinne tager flere gange udgangspunkt i frihedsbegrebet igennem sin bog, i det at frihed jo er et stort begreb, da frihedsbegrebet både er holdnings- og handlefrihed – altså også frihed til at vælge fra. Alt her i livet er et valg, da når man vælger en ting, så fravælger man noget andet. I mit yndlings eksempel inddrager Laajarinne Snorkfrøken, der skal vælge én kjole ud mellem flere hundrede af kjoler, men det ender med, at hun bliver bange og løber sin vej – altså Snorkfrøken vælger ikke at skulle vælge, men det er jo også et valg jf Laajarinne. I Mumitroldene og tilværelsens gåde gør Laajarinne en svær eksistentialistisk teori forståelig og forholdsvis let tilgængelig i et læsevenligt og fængende sprog.

Bogens strukturelle opdeling er i ni korte kapitler, hvor Laajarinne bruger de forskellige eksistentialistiske filosoffer til, at argumentere for sine udsagn, og det hele giver langt mere mening. Mumieventyrene er i bund og grund ikke kun skrevet til børn, men også til voksne, da eventyrene har et underliggende og vigtig udsagn, der mindsker skellet mellem fantasi og virkelighed. Hvad findes der ikke ude i Mumiskoven af uhyggelige væsner og ukendte stier? Det gør, der jo i alle skove – javist, men på nogle tidspunkter er skoven som sted jo også langt mere uhyggelig end som så. Der er ikke mange karakterer, der går usete forbi Laajarinnes teoretisering, og jeg vendte hver en side i den lille bog med stor interesse. For lige kort at vende tilbage til det uhyggelige, så er karakteren Murren jo et skrækindgydende væsen ikke kun for væsnerne i Mumieventyrene, men i særdeleshed også for mig som læser. MEN, som Laajarinne påpeger, så er hun kun særlig uhyggelig fordi, at hun er defineret ud fra, hvad andre tror og mener om hende, men ingen kender sandheden. Er hun i virkeligheden kold, uvenlig, skræmmende og uhyggelig eller er hun blevet sådan på grund af sin ensomhed? Dette kan vi, jf Laajarinne, overføre til, hvordan vi ser på og behandler andre mennesker, da det er ud fra den anden, at vi identificerer os selv.

At være en helt anden, end den man er? Men Triste har fra begyndelsen været en lidende og dyster kvinde. Det drejer sig altså ikke om, at hun vil være en anden, end hun er, men at hun vil have, at de andre ser hende, som også hun ser sig selv. Hendes ønske minder om Mumitroldens, da han var forvandlet til en spøgelsesabe: Triste vil være noget andet for de andre, end hun er nu. Og fordi hun er bevidst om de andres synsvinkel, ser hun heller ikke sig selv, sådan som hun er.

Mumitroldene og tilværelsens gåde er en bog, som jeg er helt sikker på, at jeg vender tilbage til flere gange, da Laajarinnes pointer er gode og laver den særlige forbindelse mellem fiktion og virkelighed, der er skrevet i et sprog, som de mange og ikke kun de få kan forstå. Der er dog en ting, som ærgrer mig, og det er de mange korrekturfejl i bogen som eksempelvis manglende sammentrækninger, ord der er skrevet med stort og manglende nutids r’er. Mumitroldene og tilværelsens gåde har mange gode pointer, og jeg kan helt sikkert varmt anbefale bogen til alle, som elsker Janssons eventyrlige Mumiunivers som jeg, men bestemt også til forældre, der læser eventyrene højt for deres barn/børn, da det er gennem litteraturen, at verden kan fortolkes og leves på nye og forunderlige måder. Jeg bliver nok aldrig træt af Mimitroldene og det fantastiske univers, som Jansson har skabt, og det at Laajarinne i Mumitroldene og tilværelsens gåde giver mig muligheden for at udforske Mumiuniverset med nye øjne og med en dybere forståelse for sted, karakter og tematikker gør bare læsningen endnu mere interessant. Tusind tak til forlaget Eksistensen, der tilbød at sende et anmeldereksemplar til mig, som jeg vil værne om de næste mange mange år.

Featured image
Featured image

Mit liv i bøger (tag 1 2017)

Featured image
Featured image

Sommeren og de varme dage er ved at få sin ende, og efteråret er hastigt på vej, hvor de smukkeste varme farver bryder gennem på træernes blade og buske. Jeg elsker efterårets komme, hvor det endnu en gang er blevet tid til, at finde de blødeste tæpper og hyggeligste vinterstrømper frem fra gemmerne, og putte sig i sofaen med en god bog, der tager mig med på de mest fantastiske rejser i fantasy-universet eller på historiske tidsrejser. For at byde efteråret velkommen vil jeg besvare en lille tagleg, som jeg er blevet tagget til at besvarer af Frk. Litteratur. Det er godt nok lidt længe siden, men bedre sent end aldrig, ik. Tusind tak for tagget, Amanda Emma, som jeg har hygget mig med, at finde bøger til, så jeg har kunne besvare spørgsmålene. Tagget hedder Mit liv i bøger – og det er et sjovt og hyggeligt tag, hvor I får muligheden for at lære mig lidt bedre at kende end I måske gør i forvejen. Jeg elsker også, at læse andres svar på tags, da det giver muligheden for både at blive inspireret til at opdage nye bøger med smukke fortællinger, som bringer mig ud på nye og forunderlige rejser. Jeg har også fundet et par ofre for taglegen, og jeg håber, at I vil lege med. Jeg vil gerne tagge Eva Lucua fra Reviews & Literature og Mia fra Readerswall til at besvare tagget, og svare på spørgsmålet: Hvilken litterære rejse har betydet mest for jer? Amanda Emma stillede også mig et spørgsmål, som jeg vil ligge ud med at besvare først.

Hvilken bog er den første i mindes at læse?
Jeg har altid læst meget, men nogle af de bøger jeg husker og elskede allermest var Troldepus bøgerne, hvor jeg blev taget med ud på de mest spændende og sjoveste rejser sammen med alle dyrene i skoven og ikke mindst sammen med Pussi-troldunge og Troldepus. Jeg blev også taget med ud på de skønneste litterære rejse i serien om Laura i Det lille hus på prærien af Laura Ingalls Wilder, som jeg stadig holder uendelig meget af.

Find en bog for hver af dine initialer
Jeg har været på rundtur i mine bogreoler for at finde de helt rigtige bøger, som står for mine initialer. Jeg besluttede mig for at vælge spændingsroman Kærlighed for voksne af Anna Ekberg, der er en virkelig god og tankevækkende bog. Bogen modtog jeg som et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag, og du kan læse anmeldelsen her. Da jeg skulle vælge den næste bog, der står for P, så var valget meget let. Og her har jeg selvfølgelig valgt Peter Pan af J.M Barrier, som er et af mine absolutte yndlingseventyr. Jeg elsker, at drage ud på magiske flyveture blandt de funklende stjerner sammen med Peter, Wendy, John og Michael, og ikke at forglemme den søde Klokkeblomst.

Tæl din alder på din bogreol. Hvilken bog landede du på?
Uh, ha – denne var straks værre. Jeg måtte hele 34 bogskridt ind i min reol, hvor jeg landede på min smukke udgave af Little Women af Louisa May Alcott, som jeg læste for første gang i december måned 2015 sammen med Sofie fra Bogslottet. Jeg fik desværre aldrig taget mig sammen til at skrive en anmeldelse af bogen, men så er der jo en skøn mulighed for at genlæse bogen igen til vinter.

Hvilken bog udspiller sig i dit land/by?
Jeg havde en lille smule svært ved, at finde frem til en bog, hvor handlingen udspiller sig i min hjemby, Fredericia, så derfor valgte jeg en bog, der foregår i København, men som også er en helt fantastisk historisk roman, som jeg også har nævnt her på bloggen op til flere gange – det er nemlig den historiske roman Det sorteste hjerte af Ulrik Langen. Da jeg fik bogen i fødselsdagsgave før jeg startede bloggen, må jeg også snart få genlæst denne roman, så jeg kan dele den med jer her på bloggen. Jeg glæder mig til at læse bogen igen, da jeg husker det som en virkelig virkelig god historisk roman!

Hvilken bog repræsenterer en destination, som du gerne vil rejse til?
Jeg har, så længe jeg kan huske, altid været meget fortryllet og fascineret af det Victorianske England. Det er også her at mit specialefelt ligger, og jeg elsker Charles Dickens romaner, der dog ind i mellem kræver en smule vilje og stædighed at komme igennem. Lige så svære og lange, som Dickens’ romaner syntes at være, lige så glad og fanget er jeg, når jeg har vendt romanens sidste side. Så til dette spørgsmål har jeg udvalgt Great Expectations, som har alle klasselag med, men også så fint viser mig de mørkeste dele af Londons underverden, og som på en og samme tid også bringer mig helt ind i den fineste overklasseverden blandt de adelige til store baller i de smukkeste sale.

Hvilken bog har din yndlingsfarve på omslaget?
Åh, det er så svært lige at vælge. Jeg er jo rigtig god til, at købe bøger ud fra smukke farver og spændende forsider. Jeg vil gerne dele en lille hemmelighed med jer….. Det er, at jeg aldrig aldrig læser, hvad en bog handler om på bag på bogen, da jeg syntes at det lidt ødelægger handlingen for mig. Jeg kunne sikkert have undgået en helt del fejlkøb på den konto, men på den anden side, så ved man aldrig, hvad man går ind til, og det er nok denne tanke, som øger min interesse og spænding for en ny bog. Nå, men jeg skal jo vælge, så jeg har udvalgt min smukke samling med Peter Plys af A.A. Milne fra forlaget Folio Society. Det er en af de smukkeste samlinger, som jeg ejer, og jeg elsker at drage ind i Hundredemeterskoven sammen med den søde og bløde Plysbjørn og alle hans skønne venner. Min favorit blandt karaktererne er selvfølgelig den søde Peter Plys, men jeg har også en særlig forkærlighed for Æsel, der altid er sådan lidt deprimeret og trist, men bare er så sød i hele sit væsen. Farverne og illustrationerne på alle de tre cover er så fine og smukke at jeg næsten falder ind i bøgerne, men jeg syntes nu allerbedst om den midterste bog, der har den smukkeste blå farve.

Hvilken bog har du de bedste minder fra?
Da jeg igen havde lidt svært ved, at vælge har jeg udvalgt tre bøger, som jeg har de bedste minder fra. Den første bog er Skyggernes dronning af C. J. Redwine, som jeg har modtaget fra Forlaget Turbine, og er den bog, der har overasket mig allermest af de bøger, som jeg har læst i år. Under læsningen var jeg fanget og fortryllet af Redwines måde, at omskrive et af Brødrene Grimms eventyr på, hvor jeg lod mig rive med af spændende magiske kampe mellem det gode og det onde. Du kan læse anmeldelsen her. Det er ved, at være lidt tid siden, at jeg har læst Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr, hvis handling udspiller sig under anden verdenskrig, og slog benende helt væk under mig. Hvis du endnu ikke kender bogen og er nysgerrig på, at læse mere, kan du finde min anmeldelse her. Den sidste bog, som er en af de bøger, som jeg har de bedste minder fra er Vindens skygge af Carlos Ruiz Zafón. Det er både en historisk roman, men det er også en krimi, som er fyldt med magiske og fantastiske undertoner, men gemmer på en tragisk fortælling. Du kan læse min anmeldelse af bogen her, hvis du har lyst til at læse mere. Vindens skygge er den første roman i trilogien The Cemetery of Forgotten Books, hvor de næste to bøger allerede står på min bogreol og venter utålmodigt på at blive læst.

Hvilken bog havde du sværest ved at komme igennem?
En af de bøger som jeg har haft sværest ved at komme igennem Folkets skønhed af Merete Pryds Helle, hvilket nok lyder lidt skørt. Før jeg læste bogen, havde jeg hørt så mange gode og rosende ord om bogen, så selvfølgelig skulle jeg da læse Helles bog. Men hold nu op, hvor havde jeg meget svært ved at komme igennem bogens sider. Det er en roman, som uden tvivl har meget på hjerte, jeg havde desværre bare rigtig svært ved at finde det. Hver gang, at jeg syntes at Folkets skønhed blev en lille smule spændende, stoppede handlingen brat og slusede mig ind flere måneder eller år senere – altså sad jeg forvirret, irriteret og ked af det ved bogens slutning for at det som jeg ønskede skulle være med, men som glimrede i dets fravær. Jeg har derfor valgt ikke, at anmelde bogen her på bloggen, da jeg ikke ville kunne skrive så meget om bogen. Jeg er nok også mest en læser, der læser efter handling og spænding -“A Reader for the Plot”, som Peter Brooks siger.

Hvilken bog på din TBR vil give dig den største tilfredshedsfølelse når du får den læst?
Åh, den er lidt svær….. Der er jo en del bøger, som ville give mig den største tilfredshedsfølelse at læse – faktisk mange, og jeg når dem en dag. Nogle bøger er bare så intimiderende i størrelsen, når de står der på bogreolen, og skræmmer mig nogle gange lidt. Da jeg også har flere i denne kategori, så har jeg udvalgt et par bøger som er Anna Karenina og War and Peace af Lev Tolstoj eller Lykke-Per af Henrik Pontoppidan, Gone with the Wind af Margaret Mitchell og Les Misérables af Victor Hugo. Dog er det nok War and Peace, som ville give mig den bedste tilfredshedsfølelse, at have læse når sidste side er vendt.

Så kom jeg igennem alle spørgsmålene, og det har været sjovt og hyggeligt, at besvare dem alle. Jeg ønsker jer alle en fantastisk onsdag. Tak for at I læser med!

Featured image
Featured image
Featured image

Har du vundet?

Featured image

Alice’s Adventures in Wonderland af Lewis Carroll. Udgivet af Puffin Classics på 160, og er genudgivet i det nye smukke design d. 03-04-2017. Bogen er på engelsk og er sponsoreret af Plusbog.dk

I wonder if I’ve been changed in the night. Let me think. Was I the same when I got up this morning? I almost think I can remember feeling a little different. But if I’m not the same, the next question is ‘Who in the world am I?’ Ah, that’s the great puzzle!

Efterårsdagene er kommet hurtigere end jeg havde regnet med, og de mørke tider er endnu hastigere på vej. Jeg elsker efteråret, hvor det er tiden til igen at tænde små og store stearinlys, putte under bløde og varme tæpper, drikke lækker kakao og læse imens regnen rusker mod ruderne. I dag er det jo lørdag d. 16-9, og det er endelig blevet tid til, at jeg skal finde den heldige vinder af den smukke bogen Alice’s Adventures in Wonderland af Lewis Carroll, og det har jeg således gjort. Det er dog lidt senere på dagen end jeg plejer, når jeg har afholdt giveaways, og det kan man desværre se på billederne, som er blevet en smule mørke, men det må jeg gøre bedre næste gang.

Tak til jer, som har deltaget i min giveaway om, at vinde denne smukke eventyrbog. Det er så meget mere hyggeligt, når I vil være med. Den heldige vinder er…… Frk. Skou – stort tillykke til dig. Jeg sender fluks en mail til dig. I må alle have den skønneste lørdag aften og den dejligste søndag i morgen. Jeg vender tilbage med en anmeldelse på onsdag, så kig endelig forbi igen. Vi læses ved!

Featured image

Mumitrolden – De tre første romaner af Tove Jansson

Featured image
Featured image

Mumitrolden – De tre første romaner af Tove Jansson er udgivet fra forlaget Carlsen i 2008, og er på 276 sider. Romanerne er illustreret af Tove Jansson. (org. titel Småtrollen och den store översvämning fra 1945,Kometen kommer fra 1946 og Trollkarlens hat fra 1948 – org. sproget er finsk). Bogen er læst på dansk. Denne Mumi romansamling er lånt på biblioteket.

Det var en magisk oplevelse igen, at træde ind i Mumitroldenes fantastiske univers endnu engang efter så mange år. Janssons mumi-eventyrer er noget helt særligt, og kan noget helt særligt både for børn og voksne. I den første roman Mumitrolden og den store oversvømmelse møder jeg Mumitrolden og Mumimor, der er draget bort hjemme fra ud i den store vide verden for at finde Mumifar. Han er nemlig rejst ud for at finde et perfekte sted til at bygge det perfekte hus til sin lille familie, men det er nu meget svært sådan, at finde det helt rette sted. Mumimor og Mumitrolden kommer gennem uhyggelige skove og rejser over store og sorte søer, hvor de også møder det lille bitte dyr Snif, som er helt alene i verden. Snif drager med Mumimor og Mumiitrolden på vandringen for at finde Mumifar. De kommer til en kæmpe have, der er lavet på slik og søde sager, hvor en kæmpe lampe skinner som en sol hele den lange dag – hvilket jo er et fantastisk rige i den barnlige bevidsthed. Det lille rejseselskab bliver dog hurtigt lidt træt af den kunstige sol, men takker manden mange gange for at få lov at være – og spise – i den dejlige have. De får dog en frygtelig mavepine af at spise alt for meget sukker, men dette har Mumimor et middel imod. De drager videre gennem skove og enge, og pludselig kommer den store oversvømmelse af alt regnen, som falder fra den store himmel. Og midt i virvar og kaos finder de på finurligste vis Mumifar, der har bygget det perfekte lille Mumihus!

Den anden roman om de skønne Mumitrolde af Tove Jansson er Kometen kommer, der er et eventyr om jordens undergang og alle de mange tanker heromkring fra et barnligt, men dog evigt fornuftigt sind. En morgen er hele Mumidalen dækket af gråt støv, og Mumifamilien kan ikke helt begribe, hvor alle farverne fra verden er blevet af. Da hører mumitrolden og det lille dyr Snif rytgter om noget, som hedder en komet – men hvad i grunden er en komet for noget?… Da Mumimor syntes, at det er på tide, at Mumitrolden og Snif kommer lidt ud, så sender Mumimor og Mumifar dem afsted mod observatoriet lidt længere ned af floden, hvor man kan studere himlen og stjernerne. På deres rejse møde de mange nye venner, hvor to af mine ynglings karakterer kommer til -nemlig Mumrikken og Snorkfrøknen. Efter at Snif får kigget på den store orange kugle med en lille hale skynder de sig hastigt hjem ad, da jorden går under om kun et par dag – sådan mere nøjagtig fredag d. 8 august kl 8.42 om aften – altså sådan cirka. Jeg rejser sammen med det lille selskab gennem udtørrede floder, mørkerøde landskaber og af uhyggelige veje, men på trods af frygten for jordens snarlige udslettelse holder vennerne sammen, og finder en lille smule lykke i en lille butik, og til et smukt bal under himmelens smukkeste stjerner. Alle vennerne er nu, efter Mumitroldens forsikringer, helt sikre på, at Mumimor ved hvad der skal til – nu skal de så bare nå hjem inden kometen kommer.

Den sidste roman i denne skønne samling er Troldkarlens hat, hvor jeg i historiens begyndelse lurer ind i det sovende Mumihus, hvor vinterhiet er ved at ophøre. Mumrikken og Mumitrolden vækker den sovende Snif, og sammen drager de op på det store bjerg for at sætte et mærke, som de første denne sommer, men der har allerede været noget! Snif styrter i mod en stor mærkelig hat, som syntes at være blevet forladt. De tre venner nyder synet af den nu begyndende aktivitet rundt i de små hjem, og ser fra toppen af bjerget, at Mumimor er vågnet og er begyndt at brygge kaffe, og så kan det nok være, at de tre venner får travlt med at komme ned af bjerget – Snif selvfølgelig med hatten i hånden. Hatten er dog ikke nogen helt almindelig hat – den bringer både sjove, men også en masse mærkelige, uhyggelige og mystiske ting med sig. Den lille Mumifamilie finder et opskyllet skib på stranden, og Mumimor får æren af at døbe skibet EVENTYRET. Straks efter sejler Mumifamilien og vennerne ud på et lille eventyr, hvor Mumrikken en meget mørk og regnfuld aften, hvor torden og lyn slå ned, ser en figur, som han kun troede var ren fantasi.

I det samme øjeblik strøg båden ind i en sort kløft, hvor stormen tuede mellem de kolossalt høje bjergvægge. Søen slummede hvidt mod klipperne, og det så ud, som om båden brasede lige ind ii dem. Men den svævede så let som en fugl ind i en stor havn, hvor det klare vand var roligt og grønt som i en lagune.

Det er første gang, at jeg læser romanerne om Mumitroldene af Tove Jansson, men jeg har set film og serier om den lille Mumifamilie et utal af gange, og jeg har virkeligt altid knuselsket dem, og det univers, som Jansson har skabt! Det er vist heller ingen hemmelighed, at jeg bare elsker Mumikrus og alt muligt andet med Mumifamilien, som jeg kan komme i nærheden af. Romanerne er dog en smule anderledes end tegnefilmene, som er lavet mere til mindre børne – ikke at romanerne ikke er det, men fortællingerne og sproget her er en anelse mere dystre og mørk, hvor særligt skoven som sted både virker utrolig smuk med masser af liv, men især skræmmende og uhyggelig, når mørket falder på. I den første roman Mumitrolden og den store oversvømmelse starter sådan lidt uhyggeligt og mystisk, da Mumimor og Mumitrolden er draget ud i verden for at finde Mumifar, som de ikke har hørt noget til meget længe. Generelt er Janssons fantastiske og eventyrlige univers om Mumitroldene fyldt med lykke af skønne eventyr, som jeg nød at forsvinde ind, men de indeholder SÅ meget mere end blot eventyrfortællinger og det hyggelige! De indeholder vigtige og mange perspektiveringer til vores egen verden, hvor det eksempelvis er tematikker som identitetsdannelse, anderledshed, utryghed, det at gå fra barn til voksen, og ikke mindst det at være sig selv. Karaktererne er søde og sjove, men de er ikke kun nuttede dyr. De er personificeret og har menneskelige træk med personligheder, der ikke er ens og tilmed har de en masse menneskelige fejl, hvilket på samme tid giver et realistisk billede af vores verden forklædt i et eventyrligt univers.

Det sproglige plan i alle tre romaner er let og skøn, hvor sjove og lidt skræmmende dialoger skildres mellem Mimitrolden og Snif. Mumitrolden prøver for det meste at være den fornuftige og den voksne, hvor Snif har det barnlige sind og bliver ofte fornærmet over ganske minimale ting, samt at han altid gerne vil have ret, og at det altid er alle andres ansvar, hvis tingene ikke går som de skal. Denne vekslen mellem barn/voksen er ganske sød og sjov, men dialogerne indeholder dog også seriøsitet og åbner for eftertænksomhed. I disse dialoger kunne jeg ofte genkende mig selv som barn, men jeg så også små glimt af min datter – eller for så vidt glimt af alle børn. Det er roman Kometen kommer, jeg fandt mest uhyggelig og skræmmende på trods af, at jeg jo udemærket godt ved, at jorden ikke sådan går under, men hele Janssons måde at skildre et sådant alvorligt og voksent univers på er helt unikt. Det er nemlig i fremstillingen og skildringen af det utænkelige med det tænkelige i et børneunivers, hvor alt jo kan ske, at Jansson viser, at det imaginære ofte er mere farlig og afskrækkende end virkeligheden. Noget af det, som jeg elskede allermest under min læsning af denne skønne romansamling Mumitrolden – De tre første romaner var at fordybe mig i de mange flotte og mørke, men også lidt uhyggelige og dystre illustrationer, som Jansson selv illustrerede til hele sit Mumiunivers. Illustrationerne er ikke kun flotte, men de er også eventyrlige og levende!

Nu var heden voldsom, og den døde strand lå hen i en mørkerød, uhyggelig belysning. Mumifar prøvede at lade være at se på det rædsomme landskab. Han kørte bare sin trillebør frem og tilbage og kunne ikke begribe, hvordan han havde båret sig ad med at få samlet så mange unødvendige ting sammen siden sin ungdom. Og en gang imellem så han på klokken.

Jeg har i mange år haft planer om at læse romanerne med Mumitroldene, men det er bare aldrig blevet til mere end tanken, men så i denne sommer, hvor jeg bruger nærmest dag og nat (eller sådan føles det i hvert fald) på specialet, så besluttede jeg mig for at låne bøgerne på biblioteket, da læsningen af Tove Janssons Mumi-romaner ville være helt perfekte til at få hovedet til at slappe lidt af. Som I nok kan fornemme af min anmeldelse af disse tre første romaner, så er jeg fortryllet og solgt! Det eneste, som jeg fandt en lille smule irriterende var, at der er en del lidt trælse taste- og korrekturfejl i den udgave, som jeg læste, men jeg håber, at det er bedre i den næste romansamling, som hedder Mumitroldene – de tre næste romaner. Jeg var så heldig, at blive kontaktet af forlaget Eksistensen, hvor de spurgte om jeg var interesseret i, at anmelde Mumitroldene og tilværelsens gåde af Jukka Laajarinna. Dette fine tilbud takkede jeg selvfølgelig mange gange ja tak til. Jeg har hørt så meget godt om Mumitroldene og tilværelsens gåde, så det er en bog, som jeg glæder mig rigtig meget til at læse og anmelde, dog nupper jeg lige en lille Mumi-romansamling mere inden, da jeg lige skal falde helt på plads i Janssons fantastiske univers.

Featured image
Featured image