Den sidste gode mand – (Bentzon #1) af A.J. Kazinski

Den sidste gode mand – (Bentzon #1) af A.J. Kazinski på 492 sider og er udgivet af Politikens Forlag i 2012 . ⭐️⭐️⭐️⭐️ – 4/5 stjerner. Romanen er læst/lyttet.

Niels Bentzon bliver kaldt ud for at hjælpe med, at passivisere en mand, der er ved at begå selvmord efter, at han har forsøgt at tage sin familie med i døden. Niels Bentzon arbejder som gidselforhandler ved Københavns politi, men forholdet til mange af hans kollegaer er ikke for godt, og jeg føler med Niels, da han skal forsvare sig mod kollegaernes mistillid. Niels bliver kaldt ind på chefens kontor, hvor han får en lille opgave, som bare er et rutinetjek. Der er indløbet en eftersøgning om flere mord fra Interpol, men som også har noget at gøre med nogle gode mænd. Niels skal nu bruge dagen på, at tjekke op på, dem som er mest gode, og give dem en advarsel om, at de skal holde øjnene åbne. Dagen efter skal Niels egentlig på ferie i Sydafrika, hvor han skal ned og besøge sin kone, som arbejder der, men der er bare det problem, at Niels ikke kan flyve, kører eller sejle ud over landets grænser uden, at blive så dårlig på trods af at flere hjælpemidler er afprøvet. Hans kone har opsat et ultimatum, og hvis han ikke kommer denne gang, så er det ikke sikker, at hun kan vente mere på ham. Niels forsøger alt, hvad han kan, men hele hans krop er i oprør. Han tager i stedet på arbejde igen og forsætter på sagen med, at finde de gode mænd inden, at de bliver myrdet.

Niels møder astrofysikeren Hannah Lund, da han under din undersøgelse skal tale med hendes ex-mand, men han er rejst til udlandet med en ny kæreste. Niels mærker et særligt bånd til Hannah, og han inddrager hende i sagen, da han har brug for hendes hjælp til at forstå, hvad hans kontakt politimanden Thommaso Di Barbara i Venedig vil. Pludselig er Bentzon inddraget i en større sag, som kun meget få myndighedspersoner kan begribe omfanget af. Bentzon, Hannah og Thommaso arbejder sammen for, at opklare mystikken omkring mordene. De arbejder mod tiden om at finde frem til de sidste to ofre i myten om 36 gode mænd, som Gud har sat på jorden for, at opveje det onde og det gode i følge den jødiske religion, samtidig med at forhindrer teorister og oprører i deres fortagende, da København i disse dage er centrum for klimatopmødet, hvor mange landes overhoveder er tilstede. Ressourcerne er derfor små ved Københavns politi, når det kommer til udsendingen gennem Interpol med denne uhåndgribelige og mystiske sag, så Niels og Hannah får kun hjælp fra politiets computerteknikker Casper, men når de det i tide?

Niels var i besværligt humør. Måske skyldes det stedet. De uopklarede mord. Niels hadede nok uretfærdighed mere end han elskede retfærdighed. En uopklaret forbrydelse – mord, voldtægt, overfald – kunne holde ham søvnløs. Fortørnelse og vrede: det var uretfærdighedens energi der drev ham frem. Men når han oplevede forbryderen blive dømt, når han stod foran domhuset og så ham blive kørt væk, blev han ofte ramt af en uforklarlig følelse af tomhed.

Den sidste gode mand af A.J. Kazinski er den førte roman ud af fem med gidselforhandleren Niels Bentzon, som hovedkarakter. Jeg bliver lige fra romanens start bragt ind i bogens grundplot med myten om de 36 gode mænd, hvor jeg læser med om, hvordan munken Ling lider en smertefuld død – dog uden at en gerningsmand er indblandet. Herefter rejser jeg med til Venedig, hvor politimanden Thommaso følger sagen med munken og hans mystiske død. Thommaso har selv kørt og indsamlet en masse informationer omkring lignende sager, men ingen af hans overordnede har ville lytte til ham, og derfor kører han sagen i hemmelighed. Han udsender via interpol sagen til Københavns politi, og sagen lander således på Niels’ bor. Som læser kommer, man med vidt rund om i verden, men det er let for læseren, at følge med da romanen på det strukturelle plan er opdelt i tre dele, som indeholder kapitler med overskrifter om steder og tider. Hver af de tre dele tager afsæt i bibelske referencer og forbinder derved romanens plot, om den jødiske myte med de 36 gode mænd, på et større plan. Jeg faldt under min læsning og lytningen let ind i Den sidste gode mand, da sproget er nøgternt og lige til, som sammen er med til at lette læsevenligheden, og netop derfor blev de mange steder, tider og personer ikke så forvirrende, men spændende at følge. Kazinskis første roman har mange underliggende plotstrenge, som er viklet ind under Niels’ eftersøgning af de gode mænd, men de er også med til, at gøre romanens handling spændende og særlig interessant, da Niels og Hannah kommer møder flere hemmeligheder og mørke skygger på deres vej gennem detektionen mod de 36 gode mænd.

Det er ikke kun mord, kriminalitet og opklaringer, som danner rammen her i Kazinskis første roman, da bogen har en underliggende psykologisk dybde, som skildrer både samfundsproblematikler og menneskelige skæbner, men bogen siger også noget om tiden, som roman er skrevet ind i. Både Hannah og Niels er, som bogens primære karakterer, beskrevet så fint. De har begge skygger at slås med, og det er ikke let. Niels’ ægteskab er ved, at kuldsejle, da afstanden mellem ham og hans kone er al for lang til, at kunne vare ved særligt, når han er ude af stand til at rejse, men det er imidlertid ikke det eneste han slås med. Hans chef og kollegaer har mistillid til ham, og tvivler på at han kan udføre sit arbejde på fornuftigvis, så han har rigeligt at kæmpe med. Hannahs situation rammer mig i hjertet, og jeg føler dybt med hende i hendes evige kamp for at være i verden, men også i at finde fred i fortiden. I Den sidste gode mand er tematikkerne mange som eksempelvis religion, tab, sorg, kærlighed, medmenneskelighed og retfærdighed. Alle tematikkerne er på fineste vis forbundet sammen med myten om de 36 gode mænd, hvor jeg under min læsning af romanen også rejser med til Venedig og Afrika. Jeg syntes, Kazinski har skrevet en gangske god roman, som jo også og heldigvis for det, er den første ud af fem bøger i en serie med Bentzon i hovedrollen.

Sneen knirkede under skoene på Niels da han småløb hen over parkeringspladsen. Han kunne ikke høre Hannah, men han vidste hun var der.

Da jeg for ikke så længe siden har læst og anmeldt den sidste Bentzon-roman Miraklernes nat, så tænkte jeg, at jeg også skulle anmelde de resterende Bentzon-krimier, men det kræver et par genlæsninger, hvilket jo ikke gør noget, når romanerne næsten læser sig selv. Da jeg læste Den sidste gode mand, første gang anmeldte jeg roman på Goodreads på engelsk, og anmeldelsen kan læses lige her. Der var dog en gangske lille ting, som irriterede mig under min genlæsning, og det var at romanens slutning var lidt langtrukken, da slutningen yderligere blev forbundet med forskning af nærdødsoplevelser, som også meget kort sætter romanens begyndelse, men som jeg egentlig ikke kan se eller udregne forbindelsen til i forhold til romanens ellers stramme plotspor. Om ikke så længe går jeg i gang med, at genlæse/lytte den anden bog i serien, som er Søvnen og døden, hvor jeg ser frem til endnu engang at læse mere om Niels og det spirende forhold til Hannah Lund.