Hvor skygger ruge af Michael Ridpath

Featured image Hvor skygger ruge (org. titel Where the shawows Lie) af Michael Ridpath fra forlaget Lindhardt og Ringhof på 382 sider, dansk udgivelses år 2011, læst på dansk – originalsproget er engelsk.

Hvor skygger ruge er den første bog i serien Fire and Ice, hvor læseren følger kriminalbetjent Magnus Ragnarsson igennem Bostons kriminelle og voldelige gader til Islands smukke, rolige og skønne landskab, hvor kriminaliteten er meget lav og begrænset i forhold til, hvad han kommer fra, men der er dog noget, som lurer under overfladen, dybt begravet i ældgamle magiske eventyr og sagaer. Læseren bliver draget ind i en fantastisk verden af gamle sagaer, mystik, Det skjulte folk, en magisk ring og en efterforskning på mordet af professor Agnar Haraldsson, som bliver fundet død i nærheden af sit sommerhus. Professor Agners død fører til flere mysterier og mystiske dødsfald, som på mystiskvis hænger sammen i et større puslespil, som på finurlig vis skifter, drejer og hvor nye brikker, som fortryllet bliver synlige og finder vejen til det smukke og fortryllede billede.

Til forskel fra det øvrige Europa var evnen til at læse ikke begrænset til præsteskabet i middelanderens Island, og bøder var ikke begrænset til at være på latin. Det var et land med spredte gårde, og det var nødvendigt at de bønder der var isoleret fra landsbyspræsterne kunne læse Biblen for sig selv og deres hustand de lange vinteraftner. Sagerne var historiske romaner skrevet for at blive læst af, ikke bare fremsagt for, et stort publikum.

Kriminalbetjent Magnus Ragnarsson, der er ansat i drabsafdelingen i Boston er ved at afhøre vidner i en nylig drabssag, hvor han lader sig lokke ind i en blind gyde, hvor to personer prøver på, at dræbe og lukke munden på ham. Magnus er midt i en sag om kuroption inden for politiet, hvor han er kronvidne, men Soto der er narkobaron i Boston prøver med alle midler, at få ham af vejen for ikke selv at blive slæbt ind i en noget dunkel sag. Magnus bliver gemt af vejen på Island, hvor han er født, opvokset og tilbragt størstedelen af sin barndom, hvor han skal hjælpe Reykjavik politi med råd og vejledning inden for storbyskriminalitet. Magnus bliver sat på sagen med den døde professor, men Baldur, der er leder af drabsafdelingen, er ikke særlig begejstret og ser Magnus som en konkurrent, og ikke en der gerne vil hjælpe til med, at få opklaret forbrydelsen.

Det er ikke nogen let efterforskning, da gamle sager og en mystisk ring dukker op til overfladen, hvor det er svært for Baldur at leve sig ind i en eventyrlig og overtroisk verden, hvor Magnus ikke er så afvisende og holder mulighederne åbne. Magnus har ikke kun arbejde, opholdssted og sine noget triste og dystre minder om Island, at bekymre sig om, men også ekskæresten Colby, som ikke vil tage med ham op til det kolde og golde Island, samt det at han er bange for hendes og sin families sikkerhed, og med god grund, da Soto ikke skyer nogen midler for at opnå det, som han ønsker. Der er mange link i sagen med den afdøde professor, som ikke kun føre tilbage til de gamle sager, men blandt andet også til et 25 år gammelt dødsfald, som ligner et ulykkestilfælde og ikke et mord.

Vigdís kunne ikke lade være med at lytte. Præstens dybe, rumlende stemme aftvang hende opmærksomhed. Men hans blik foruroligede hende. Hun mærkede et jag af panik, en pludselig lyst til at styrte ud af arbejdsværelset og løbe langt væk så hurtigt som muligt. Men hun kunne ikke røre sig ud af stedet.

I Hvor skygge ruge beskrives karaktererne med en hemmelig og mystificerende undertone, hvor alle mere eller mindre har gemte skeletter i skabene, og nogle bliver draget af en usædvanlig og magisk kraft, som truer med at lægge verden i mørke. Beskrivelsen af karaktererne er, hverken for overfladiske eller for dybdegående, men der holdes en fin balance, hvor der plotmæssigt skiftes mellem begivenhederne i Boston, som udspilles af jagten på Magnus, og løsningen, samt læsningen af de gamle sagaer, som har en vis forbindelse til mordet på Agnar. Den måde, der skiftes mellem de plotmæssige begivenheder er med til at øge tempoet, og gør at jeg som læser ikke helt falder ind i en mystisk verden i selskab med Tolkien og Ringenes Herre, men forholder sig lige så meget til de nutidige handlinger, som foregår i krimien.

Michael Ridpaths bog er inden for krimigenren i den skandinaviske del af verden, hvor den generelle krimi altid er fyld med spænding og gru, samt løsningen af mordgåder, som fascinerer mig til, at være med til at fange forbryderen, men denne krimi er noget anderledes og inspirerende, da det ikke kun er mordgåder og familie intriger, som bliver løst, men der bliver også fortalt om gamle sagaer, overtro og om det fantastiske landskab på Island. Den narrative fortæller i romanen er en 3. persons fortæller, der er med til at skabe den ydre, men også den indre indsigt, som jeg får ved karaktererne, men også hvor Tolkien er involveret i form af gamle fiktive breve, hvor han skriver om, hvordan han fik inspiration til at skrive sin triologi, som er et meget fint bud på, hvordan han måske kunne have fundet inspiration til sine lange eventyrlige fortællinger, i Islands gamle sagaer.

Nogle år tidligere havde jeg læst en bog fra det nittende århundrede om islandsk folklores historie og var faldet over et ret ukendt lokalt sagn om en ring, der var skjult i en grotte, der blev bevogtet af en trold. Det var en variation af den gamle historie om en hyrdinde, der møder en mand fra det skjulte folk eller en elver og stikker af med ham, på trods af at familien modsætter sig det. Temaet er ret almindeligt i disse historier, men ringen var usædvanlig.

Hvor skygger ruge er en meget spændende roman med et tvist af den fantastiske litteratur, som er med til at løfte bogen op over andre nyrer skandinaviske krimier. Det, at jeg som læser kommer i kontakt med de gamle sagaer, og Islands overtroiske elementer giver mig en meget tryllebindende læsning, som er blandet sammen med en virkelighed i Bostons gader, der løfter og binder det ind i virkeligheden. Jeg kan varmt anbefale Ridpaths roman, hvis man er lige så tryllebundet til gamle sagaer og magiske ringe som jeg, og jeg vil glæde mig til at læse mere om Magnus og hans kampe med Soto og hans videre skæbne på Island.

Featured image

“Portræt af døden” af Julie Hastrup

Featured imagePortræt af døden af Julie Hastrup, fra forlaget Rosinante udgivet 2013 på 349 sider.

Julie Hastrups roman Portræt af døden er den 4. Rebekka Holm krimi, hvor læseren følger nye mord, opklaringer og intriger, som sprænge de vildeste grænser, hvor jeg som læser indsuges og fastholdes under opklaringen på de makabre mord, de mange små spor og de sideløbende forbrydelser. Mysteriernes puslespilsbrikker og de personlige intriger giver romanen en dybde, som flettes yderligere sammen med karakterernes psykologiske dybde, som imellem bogens mange sider til tider chokere og jeg befinder mig i en tilstand af målløshed. Morderens bevidsthed serveres for læseren i særskilte indlæg, men det er dog ikke nemt, at finde frem til ham, og det er ikke kun karaktererne, men ligeledes læseren, der ledes på vildspor.

En anmeldelse løber ind på drabssektion, om en død kvinde der sidder på en bænk ved Lyngby sø, og det lokale politi har med det samme kunne se, at der er noget forkert og anderledes ved kvindens påklædning, og måden hun sidder på med udsigt over søen. Rebekka Holm og kollegaen Reza Aghajan tager straks ud til gerningsstedet og bliver ikke kun blæst omkuld af den bidende frost, men også af en parfume, som den døde kvinde er oversprøjtet med, som de begge genkender, men ikke kan huske navnet på. Det mærkværdige ved det dyre designertøj og måden kvinden er oversminket på træder i baggrunden, da retsmedicineren forbløffes over at offeret mangler sine tær. Den afdøde kvinde identificeres som Hanne Christoffersen, der var single og arbejde som tandplejer. Efterforskningen indledes på højtryk, og klinikken hvor Hanne arbejdede sættes under lup, da alt tilsyneladende ikke er helt så fint under overfladen. De to ejere af klinikken har et ambivalent forhold til hinanden, og leder efterforskningen på vildspor med informationer, økonomisk kriminalitet og billeder af nøgne kvinder, der poserer foran et kamera.

Hver morgen tog han af sted i sin bil, indimellem tog han sin cykel. Finn så aldrig andre mennesker derinde. Der var aldrig besøgende – på nær forleden, hvor han havde set en midaldrende kvinde gå ind i huset sammen med naboen. Han havde støtte hende i mørket, fliserne var sikkert isede…

Drabsafdelingen arbejder intens, og de retsmedicinske undersøgelser viser at den afdøde Hanne Christoffersen ikke kun var bedøvet med alkohol og ecstasy, men også af stoffet curare, som lammer kroppens dele. Otte dage efter det først mord findes endnu en død kvinde på bænken, men hvilke forbindelser er der mellem mordene ud over, at de begge er klædt i dyrt designer tøj, oversminket og parfumereret, og hvor lighederne syntes at stoppe der. Efterforskningen strammes omkring tandklinikken, da den ene ejer forsvinder sporløst, og flere spørgsmål kommer til. Sideløbende med efterforskningen på de myrdede kvinder og de ambivalente forhold på tandklinikken introduceres Finn Nyholm, som har en meget mærkværdig hobby. Han er bundet til sit værelse, og lever igennem cyberspace, men er en nat vidne til en skrækindjagende begivenhed, da han ser ud af sit vindue fra 1. sal.

Rebekka er ikke helt enige i de afgørelser som chefen træffer, og hun tager sagen i egne hænder, men hun er samtidig tynget af egne problemer, der gør det svært for natteroen at indfinde sig. Hun er tynget af sin mentors voldsomme overfald og tabet af babyen, men samtidig er hun frustreret over kærsten Niclas fra Stockholm og sin fars lungesygdom. Rebekka ønsker sig den ledige souschef stilling, men da stillingen bliver besat af hendes rival Simonsen bliver hun endnu mere besluttet på at opklare mordene på egen hånd, og hun finder hjælp i et ikke så pænt miljø. Morderens bevidsthed følges igennem romanen i flash backs til barndommen med grufulde og skræmmende ting han udfører og udsættes for til de tanker han gør sig i nutiden. Han prøver, at finde sammenhæng i en verden, som vendes på hovedet, og han tabes og overlades til sig selv, men i sit voksenliv vil han genskabe det som var, men dog aldrig bliver. Astrid Hemmingsen, der er single og arbejder på biblioteket opretter en datingprofil efter sit eget ønske, og morens vedvarende stikken om hendes enlige tilværelse, der udfyldes med chokolade. Det varer ikke længe før, at der er bid på profilen, hvor hun opsluges af nye følelser, men desværre indfanges hun hurtigt i morderens net.

Nogen har sat ild til buret. Politiet har været der. Læren lægger sin hånd på hans skulder. Anders ser rundt på os alle med røde øjne. Der er stille i klasselokalet. Flere af børnene snøfter lavmælt. Hans blik stopper ved mig, og jeg slipper et smil. Et lille et, men med sådan en inderlighed, at det når op i øjnene på mig. Han stivner – bliver kridhvid i ansigtet. Svajer. Læren beder ham om at sætte sig, samle kræfter.

Karaktererne i Julie Hastrups krimi er beskrevet på en farverig og levende måde, men har med sin psykologiske dybde i mange af karaktererne en dimension, som indfanger mig, og gør at de fremtræder både mere reelle, men også mere spændende, da indlevelsen i karakterer, tid og sted skaber et særligt rum, hvor jeg oplever en blanding af opslugthed og forbløffelse. Der er dog mange karakterer, at holde styr på, men i romanens forløb opklares og bindes karaktererne sammen i en større enhed, og ingen informationer går tabte. Så når jeg lukker bogen efter endt læsning er der ingen brikker i puslespillet, som ikke har fundet sin bestemte plads. Portræt af døden starter i in medias res, hvor læseren indvies i en mands bevidsthed, og herefter til Rebekka Holms hverdag, hvor frygten og angsten lure om hjørnet. Romanens opdeling er meget læseværdig med korte afsnit, men ligeledes informativ i forhold til tiden som svinger mellem fortiden i 1979-1988, og til nutiden, der angives med dage.

Krimiens tematikker, er moderne og kigger på problemstillinger, som både er samtids- og samfundsrelevante med en forbløffende inddragelse af ikke kun sociale medier, men ligeledes den stigende tendens til enligheden og ensomheden, som er en del af singlelivet. De sociale medier og netdating er i dag en stor del af manges liv og pointen i, at ikke alt på den serverede og offentlige overflade, er som det ser ud til, men at man i stigende grad skal passe på sig selv. Karaktereren Finn Nyholm og indførelsen i hans nichehobby er ligeledes en vinkel til, hvor meget og mange mærkværdige tendenser, som udspiller sig i cyberspace – nok mere end, hvad de fleste af os er i stand til at opfatte. Portræt af døden fremhæver en virkelighed af i dag, hvor læseren skærmes og skånes for de mere ubehagelige og voldsomme scenarier, der ikke udmales, men til gengæld skaber et spændingsniveau, som får mig til at vende siderne ivrigt for, at komme nærmere forbrydelsernes mystiske veje.

Hans øjne havde et vanvittigt udtryk, hun kunne nærmest ikke genkende ham. Hun skreg panisk, der måtte da være nogle naboer, der vil kunne høre hende, og hun mærkede hans hænder lukke sig om sin hals. Han strammede til, det føltes, som om at struben blev knust, som om den smuldrede som et bolsje. Hun gispede højt og prøvede at sparke vildt med benene for at ramme ham…

Julie Hastrups krimier med Rebekka Holm i spidsen er alle meget spændende og læseværdige, hvor jeg finder spændingsfeltet højt kombineret med en let sproglighed, der flyder og fylder siderne med de mest spændende mysterier og forbrydelser, som jeg bliver inviteret med til at opklare. Jeg har dog i de tre forhenværende krimier manglet, at plottet som helhed blev bundet sammen, og hvor jeg har sat tilbage med en fornemmelse af tomhed, at nogle ender manglede at finde sine foreninger og givet mig en lidt skuffende følelse ved endt læsning. MEN i Portræt af døden er denne helhed fundet, og jeg har slugt krimien og ivrigt bladret siderne igennem, hvor det har været en umulighed at lægge bogen fra mig. Indførelsen i morderens bevidsthed, hvor de voldsomme og grusomme handlinger chokkerede mig underlæsningen, men giver samtidig krimien en dobbelt kontrast og dybde på spændingsniveauet. Romanen er ikke kun spændende, men ligeledes samtidssvarende og sætter eftertænksomheden i spil i brugen af cyberspace. Jeg glæder mig meget til endnu engang, at få fornøjelsen af, at følge Rebekka Holm i sine videre mysterier og afklaringer i hendes personlige intriger.
Featured image