Den sidste gode mand – (Bentzon #1) af A.J. Kazinski

Featured image
Featured image

Den sidste gode mand – (Bentzon #1) af A.J. Kazinski på 492 sider og er udgivet af Politikens Forlag i 2012 . ⭐️⭐️⭐️⭐️ – 4/5 stjerner. Romanen er læst/lyttet.

Niels Bentzon bliver kaldt ud for at hjælpe med, at passivisere en mand, der er ved at begå selvmord efter, at han har forsøgt at tage sin familie med i døden. Niels Bentzon arbejder som gidselforhandler ved Københavns politi, men forholdet til mange af hans kollegaer er ikke for godt, og jeg føler med Niels, da han skal forsvare sig mod kollegaernes mistillid. Niels bliver kaldt ind på chefens kontor, hvor han får en lille opgave, som bare er et rutinetjek. Der er indløbet en eftersøgning om flere mord fra Interpol, men som også har noget at gøre med nogle gode mænd. Niels skal nu bruge dagen på, at tjekke op på, dem som er mest gode, og give dem en advarsel om, at de skal holde øjnene åbne. Dagen efter skal Niels egentlig på ferie i Sydafrika, hvor han skal ned og besøge sin kone, som arbejder der, men der er bare det problem, at Niels ikke kan flyve, kører eller sejle ud over landets grænser uden, at blive så dårlig på trods af at flere hjælpemidler er afprøvet. Hans kone har opsat et ultimatum, og hvis han ikke kommer denne gang, så er det ikke sikker, at hun kan vente mere på ham. Niels forsøger alt, hvad han kan, men hele hans krop er i oprør. Han tager i stedet på arbejde igen og forsætter på sagen med, at finde de gode mænd inden, at de bliver myrdet.

Niels møder astrofysikeren Hannah Lund, da han under din undersøgelse skal tale med hendes ex-mand, men han er rejst til udlandet med en ny kæreste. Niels mærker et særligt bånd til Hannah, og han inddrager hende i sagen, da han har brug for hendes hjælp til at forstå, hvad hans kontakt politimanden Thommaso Di Barbara i Venedig vil. Pludselig er Bentzon inddraget i en større sag, som kun meget få myndighedspersoner kan begribe omfanget af. Bentzon, Hannah og Thommaso arbejder sammen for, at opklare mystikken omkring mordene. De arbejder mod tiden om at finde frem til de sidste to ofre i myten om 36 gode mænd, som Gud har sat på jorden for, at opveje det onde og det gode i følge den jødiske religion, samtidig med at forhindrer teorister og oprører i deres fortagende, da København i disse dage er centrum for klimatopmødet, hvor mange landes overhoveder er tilstede. Ressourcerne er derfor små ved Københavns politi, når det kommer til udsendingen gennem Interpol med denne uhåndgribelige og mystiske sag, så Niels og Hannah får kun hjælp fra politiets computerteknikker Casper, men når de det i tide?

Niels var i besværligt humør. Måske skyldes det stedet. De uopklarede mord. Niels hadede nok uretfærdighed mere end han elskede retfærdighed. En uopklaret forbrydelse – mord, voldtægt, overfald – kunne holde ham søvnløs. Fortørnelse og vrede: det var uretfærdighedens energi der drev ham frem. Men når han oplevede forbryderen blive dømt, når han stod foran domhuset og så ham blive kørt væk, blev han ofte ramt af en uforklarlig følelse af tomhed.

Den sidste gode mand af A.J. Kazinski er den førte roman ud af fem med gidselforhandleren Niels Bentzon, som hovedkarakter. Jeg bliver lige fra romanens start bragt ind i bogens grundplot med myten om de 36 gode mænd, hvor jeg læser med om, hvordan munken Ling lider en smertefuld død – dog uden at en gerningsmand er indblandet. Herefter rejser jeg med til Venedig, hvor politimanden Thommaso følger sagen med munken og hans mystiske død. Thommaso har selv kørt og indsamlet en masse informationer omkring lignende sager, men ingen af hans overordnede har ville lytte til ham, og derfor kører han sagen i hemmelighed. Han udsender via interpol sagen til Københavns politi, og sagen lander således på Niels’ bor. Som læser kommer, man med vidt rund om i verden, men det er let for læseren, at følge med da romanen på det strukturelle plan er opdelt i tre dele, som indeholder kapitler med overskrifter om steder og tider. Hver af de tre dele tager afsæt i bibelske referencer og forbinder derved romanens plot, om den jødiske myte med de 36 gode mænd, på et større plan. Jeg faldt under min læsning og lytningen let ind i Den sidste gode mand, da sproget er nøgternt og lige til, som sammen er med til at lette læsevenligheden, og netop derfor blev de mange steder, tider og personer ikke så forvirrende, men spændende at følge. Kazinskis første roman har mange underliggende plotstrenge, som er viklet ind under Niels’ eftersøgning af de gode mænd, men de er også med til, at gøre romanens handling spændende og særlig interessant, da Niels og Hannah kommer møder flere hemmeligheder og mørke skygger på deres vej gennem detektionen mod de 36 gode mænd.

Det er ikke kun mord, kriminalitet og opklaringer, som danner rammen her i Kazinskis første roman, da bogen har en underliggende psykologisk dybde, som skildrer både samfundsproblematikler og menneskelige skæbner, men bogen siger også noget om tiden, som roman er skrevet ind i. Både Hannah og Niels er, som bogens primære karakterer, beskrevet så fint. De har begge skygger at slås med, og det er ikke let. Niels’ ægteskab er ved, at kuldsejle, da afstanden mellem ham og hans kone er al for lang til, at kunne vare ved særligt, når han er ude af stand til at rejse, men det er imidlertid ikke det eneste han slås med. Hans chef og kollegaer har mistillid til ham, og tvivler på at han kan udføre sit arbejde på fornuftigvis, så han har rigeligt at kæmpe med. Hannahs situation rammer mig i hjertet, og jeg føler dybt med hende i hendes evige kamp for at være i verden, men også i at finde fred i fortiden. I Den sidste gode mand er tematikkerne mange som eksempelvis religion, tab, sorg, kærlighed, medmenneskelighed og retfærdighed. Alle tematikkerne er på fineste vis forbundet sammen med myten om de 36 gode mænd, hvor jeg under min læsning af romanen også rejser med til Venedig og Afrika. Jeg syntes, Kazinski har skrevet en gangske god roman, som jo også og heldigvis for det, er den første ud af fem bøger i en serie med Bentzon i hovedrollen.

Sneen knirkede under skoene på Niels da han småløb hen over parkeringspladsen. Han kunne ikke høre Hannah, men han vidste hun var der.

Da jeg for ikke så længe siden har læst og anmeldt den sidste Bentzon-roman Miraklernes nat, så tænkte jeg, at jeg også skulle anmelde de resterende Bentzon-krimier, men det kræver et par genlæsninger, hvilket jo ikke gør noget, når romanerne næsten læser sig selv. Da jeg læste Den sidste gode mand, første gang anmeldte jeg roman på Goodreads på engelsk, og anmeldelsen kan læses lige her. Der var dog en gangske lille ting, som irriterede mig under min genlæsning, og det var at romanens slutning var lidt langtrukken, da slutningen yderligere blev forbundet med forskning af nærdødsoplevelser, som også meget kort sætter romanens begyndelse, men som jeg egentlig ikke kan se eller udregne forbindelsen til i forhold til romanens ellers stramme plotspor. Om ikke så længe går jeg i gang med, at genlæse/lytte den anden bog i serien, som er Søvnen og døden, hvor jeg ser frem til endnu engang at læse mere om Niels og det spirende forhold til Hannah Lund.

Featured image
Featured image

Advertisements

I bjørnens klør af Peter Mogensen

Featured image
Featured imageI bjørnens klør af Peter Mogensen på 426 sider fra forlaget Turbine fra 25 april 2018. ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – 5/5 stjerner. Anmeldereksemplar venligst modtaget af forlaget

Under min læsning af I bjørnens klør af Peter Mogensen blev jeg fanget og nærmest spændt fast til bogens plot af bare spænding i at følge det psykologiske spind og de voldsomme scener, der udspiller sig gennem hele romanens handling. I bogens prolog følger jeg jægersoldaten Henrik Foss på en farlig mission i Bosnien. Efter at han tror, han har elimineret målet, og hans gruppe sikkert kan tage tilbage til basen, rammes han af en kugle, der med et ændrer hans liv på alle måder. Handlingen rykkes herefter en seksten år frem i tiden, hvor jeg endnu engang møder Henrik Foss – denne gang som anden højtstående partimedlem i Venstre, hvor han står til at blive den næste udenrigsminister, hvis de vinder ved det næste valg, hvilket meget tyder på, at de gør. Henrik opsøges af BT journalisten Carstensen, som vil fritte Henrik for oplysninger fra den hellige midte, men Henrik er ikke så nem at få oplysninger ud af. Presset øges på regeringen og folketinget, da de inden længe skal proklamere, om de er for eller imod Tjetjeniens selvstændighed og frigørelse fra Rusland. Venstres formand Marie og Henrik er ikke i tvivl – de vil støtte statsmisteren og den ledende regering i beslutningen om, at gå ind for tjetjenernes frihed. En dag modtager Henrik et usb-stik med en yderst ubehagelig film, hvor en mand langsomt og pinefuldt bliver holdt fanget og frarøvet to af sine fingre med en meget sløv brødkniv. I kuverten ligger, der også noget andet, som gør filmen endnu mere virkelig og uhyggelig. Henrik kontakter hans bedste embedsmand, Bjarne, som straks går i gang med at briefe PET. Henrik er rystet efter den ubehagelige video, og hvor kommer den fra? Er det Rusland, og de korrupte veje i dette land, som har sendt nogen efter ham eller handler det om noget helt andet?

Henrik lader sig ikke sådan slå ud eller true, men da han et par dage efter denne ubehagelige hændelse bliver ringet op af hans eks-kone, der grædende skælder ham ud, da ukendte mænd har haft hentet hans søn fra skole. De ukendte og farlige mænd har ikke gjort drengen noget fysisk, men han har overværet noget meget frygteligt og kvalmende. Henriks forhold til sin ældste dreng er ikke for godt, da drengen efter skilsmissen ikke har villet have noget med ham at gøre, men der var kommet en lille åbning, da hans søn havde spurgt, om han måtte komme ind på Christiansborg og kigge i forbindelse med en opgave til skolen. Henrik holder fast i et lille håb om, at han og sønnen kan skabe et forhold til hinanden, men håbet mindskes og forsvinder mere og mere i takt, at Henriks familie jagtes. PET, Marie og Statsmisteren Oliver Kruuse er i tæt og intern dialog omkring forholdsreglerne og planen om, at passe på Henriks familie. Det ender i en katastrofe, da Henriks børn og eks-kone bliver kidnappet, mens de er under beskyttelse af PET. Statsministeren er i dialog med Det Hvide Hus, som først ikke har tænkt sig, at hjælpe Danmark mod Rusland. Det er nemlig hemmelige spioner, som må have en vigtig forbindelse til Ruslands præsident Sorokin, og så lang tid, at der ikke er en klar forbindelse mellem truslerne mod en dansk folkevalgt politiker, så er der ikke meget, de kan eller vil gøre. Henrik og hans familie er ikke de eneste, som er i farer, og Henrik får på et hængende hår reddet den unge nyuddannede PHD-studerende Serina, der i sin afhandling kommer så tæt på sandheden om Rusland. Henrik og Serina bekæmper og flygter fra de russiske lejesoldater, samtidig med at de gør alt, hvad de kan for at finde frem til Henriks familie, men når de det i tide?

Til sidst stoppede han op og krummede sig sammen for at få vejret, mens hans bryst bankede ud og ind af anstrengelse. Med ryggen op ad dækket på en parkeret Passat satte han sig endelig ned og græd dæmpet.

Inde i kredsen på Christiansborg er det ikke kun den alvorlige sag, med Henrik Foss’ familie, der optager statsministeren og Marie, men også de evige psykologiske kampe de har, som politiske modstandere. Det, at træffe den helt rigtige beslutning i en så svær situation, hvor menneskeliv står på spil, men også at tænke på udfaldet, hvis alting ikke går godt. I bjørnens klør er der udarbejdet en så fin kant og balance mellem det psykologiske spind og krimi scenerne, at jeg som læser forsvinder ind mellem linjerne og har svært ved, at slippe bogen. Det psykologiske spil i at være politiker og kendt, men samtidig også det, at have et privatliv uden for pressens og borgernes synsvide er beskrevet så realistisk, at jeg nærmest får gåsehud. For det at være politiker eller kendt, sådan generelt er ikke så ønskværdig, når man hele tiden skal vende og dreje alle de ting, man gør helt ned i mindste detalje. Mogensens roman er både fiktion og fakta blandet sammen i et spændende plot, som afspejler kampen mellem små og store lande på en så tankevækkende og realistisk måde – for det at være et lille land, er svært når de store lande bokser. Bogens sproglige struktur er holdt i et læsevenligt plan, hvor bogens strukturelt er opdelt i en prolog, 59 korte kapitler og to efterskrifter, der afslutter romanen med en åben slutning. Kapitelinddelingen og sproget i, I bjørnenes klør er så god, at jeg under min læsning hele tiden tænkte – jeg nupper lige et lille kapitel mere inden sengetid, hvor et kapitel hurtigt blev til 12 og klokken blev mange. Som genre er Mogensens bog en spændingsroman, der er spundet sammen på den fineste måde i et psykologisk og politisk spind med mange tråde, som snor sig og rækker langt ud i verden.

I, I bjørnens klør tages jeg med ind i en ikke nærmere bestemt fremtid i Danmark, som ikke virker helt så meget frem i fremtiden alligevel, da politiske diskussioner om Rusland, der inden for de sidste par år har været et topemne inden for dansk og verdenspolitik. Det er ret afskrækkende, at tænke ud i verden og se, hvad magt kan føre til i bestemmelsen over andre lande og dets indbyggere. Mogensen bringer, mig som læser, helt ind i magtens midte, hvor jeg indvies i karakterernes inderste tanker i mange refleksioner lige fra almindelige dagligdags ting til store politiske diskussioner til frygtens lænker over, at ens dybeste hemmeligheder skal komme frem og ud i offentligheden. Karaktererne i, I bjørnens klør er et samsurium af fantasi sammensat med nutidige danske politikere og statsledere. Eksempelvis har den russiske statsleder Sorokin i romanen store karaktertræk med Putin og Venstres formand Marie har sammentræk med Helle Thorning-Smidt, men jeg syntes også, jeg kan se lidt af Mette Frederiksen og andre i Maries karakterrolle. Der optræder ligeledes faktiske karakterer i Mogensens roman, men disse karakterer har små biroller og ingen primærfunktioner i selve handlingen. Det er, noget af det, som er så fantastisk ved litteraturen – at man som forfatter eller at man bare syntes , det er sjov at skrive, så kan man lege med det fiktive sammensat med det faktiske i et frit rum – og det er lige netop det, som fiktion kan, men som egentlig også er at finde i stort set næsten alle romaner mere eller mindre uanset om det er krimi, spænding, eventyr eller fantasy.

”Og at miste magten er det højeste beløb, en politiker kan betale, når vi ser bort fra den sindssyge situation, vi befinder os i lige nu. Jeg siger ikke, at Thorning-Schmidt gjorde det rigtige, jeg siger blot, at nogle gange er det rigtigt at kæmpe for det man tror på, selv om man af den grund må se et nederlaget i øjnene”.

Det er meget længe siden, at jeg har læst en roman, hvor jeg har glemte tid og sted, som jeg gjorde under læsningen af I bjørnenes. Krimiscenerne var noget voldsomme og yderst afskrækkende. Jeg blev ikke helt så fanget af de uhyggelige scener, men af at jeg blev indsluset i det politiske psykologiske spil og detektionen af udspillet af de politiske beslutninger, som tages i forbindelse med Henriks familie efter kidnapningen, men også det politiske spil i beslutningsprocessen i PET, der er underlagt et stort politisk pres. Alt styres fra magtens tinde af de førende politiske partier, og her tror jeg også, at Mogensen viser verden som den rent faktisk er. Peter Mogensen er kendt som embedsmand for Poul Nyrup Rasmussen, kommentator på politiske programmer som eksempelvis Mogensen og Kristiansen, og Tirsdagsanalysen og fra Kraka. Jeg vil ikke gå mere ind i Mogensens personlige virke her ud over lige, at fortælle den lille oplysning om, at Nordisk Film har købt rettigheden til hans bogen. Uhh, det bliver spændene! Da jeg havde fornøjelsen af at møde Mogensen til Blogger-brunch på forlaget, laver jeg snart et lille skriv om denne hyggelige formiddag, hvor I kan læse med om, hvilke planer Mogensen har som forfatter ud i fremtiden.

Featured image

Den hemmelige kvinde af Anna Ekberg

Featured image
Featured image

Den hemmelige kvinde af Anna Ekberg udgivet i 2016 af Politikens Forlag, og er på 400 sider. Romanen er læst/lyttet. ⭐️⭐️⭐️ – 3/5 stjerner.

Den hemmelige kvinde af Anna Ekberg sætter sin begyndelse en stille morgen på Christians Ø, hvor Louise langsomt vågner i lejligheden over hendes Cafe og nyder, at hun endelig har en tiltrængt fridag. Solen strømmer ind ad vinduerne og hun nyder et kort øjeblik sit liv på øen sammen med Joachim. Han er for længst stået op og skriver på en ny bog. Da Louise kommer ned i på Cafeen er en af hendes ansatte ikke mødt op, og hendes fridag er røget i vasken, men put for hun elsker, at være i Cafeen og høre summen af de mange gæster, som er på øen her i sommermåneder. Pludselig begynder en mand hektisk, at banke på døren og vil ind. Han råber op om, at hun er en, der hedder Helene, men han må forveksle hende med en anden. Snart sidder Louise i en politibil på vej til Rønde, da hun minder meget om den magtfulde og rige kvinde Helene Söderberg, som er forsvundet på mystisk vis. Godt nok kan Louise ikke huske meget om sin fortid, men da hun vågnede på sygehuset på øen for tre år siden, viste de identitetspapir, som hun havde på sig, at hun var Louise Andersen. Louise skal tage med til politiet i København, der er ingen vej uden om. Men hvis hun er denne Helene, hvem er så Louise?

Den nye Helene prøver af alle kræfter, at finde sig til rette i sit nye-gamle liv med børnene og Edmund, mens hun bladrer i endeløse familiealbums og genkomst i firmaet, da en vigtig aftale om overtagelse af endnu et rederi nu kan falde på plads, men der er noget som ikke stemmer. Helene følger de de få gamle spor fra dagene optil hendes forsvinden, og det hele bliver mere og mere mørkt. Der er noget, som ikke stemmer, og det leder Helene til tiden under anden verdenskrig og lig i mosen, hvis der overhovedet er noget om det – eller er det bare Helene, som er forvirret og træt, så syner melder sig i håbet om at huske? Sideløbne i plottet følger jeg Joachim, hvis eneste chance for muligvis, at få sin Helene tilbage er at finde frem til den forsvundne Louise, men det er svært, da hans eneste spor er en gammel ølbrik og en taske med en bund der er rustent. Bag på den gamle står et telefonnummer – nummeret leder ham til Holger, der har en butik, som sælger gammelt fotoudstyr. Joachim opsøger Holger på hans hjemadresse, og spørg efter en Miss Daisy, men Holger føler sig truet og vil bringe ham hen til Miss Daisy. Det hele ender ud i, at Joachim får ordenligt omgang tæsk, men han fortsætter, da han vil finde den forsvundne Louise. Pludselig er Joachim spundet ind i et særligt hårdt miljø, hvor kvinder bliver mishandlet og sælger sig selv for en masse penge, men mister han alt håb eller finder han den forsvundne Louise? I Den hemmelige kvinde tager de to plotspor vilde drejninger, og jeg blev under min læsning tabt flere gange mellem de man skift, men begge plotspor bliver bundet sammen, og skaber en fin og spændende afslutning.

Han vågner til smerte. Men smerten er blevet hans ven, han kan ikke længere forestille sig et liv uden. Dog kunne han godt tænke sig at genvinde synet. Joachim forsøger at komme op. Hvor længe siden er det? En time? En dag? Et år? Han havde ligget i bilen og tænkt at de nok ville slå ham ihjel.

Den hemmelige kvinde er ikke blot en kærlighedskrimi, men leger også med temporale grænser på tværs af fortid, nutid og fremtid i det, at et mord tilbage fra anden verdenskrig bliver opdaget og opklaret, men som ligeledes sammenkædes med en ny ukendt forbrydelse, som er begået for at opnå hævn på værste vis. En af karaktererne har levet et helt liv med et eneste formål i livet, og det er at få hævn og den plads i et mastodont firma, som hun og hendes familie fortjener. Romanen er let læselig med korte kapitler, der var med til, at jeg lige nuppede et ekstra kapitel ind i mellem. Plottet starter i et spor på Christians Ø, hvor Louise og forfatteren Joachim lever et hyggeligt og lykkeligt liv, men fra da Edmund springer ind ad døren, og insisterer på, at hun er den forsvundne Helene, smuldrer det hele og plottet deles i to fra da karaktererne ankommer til politiet på Rønne. Plotsporene skifter i hver af de 67 kapitler, hvor jeg skiftevis følger Louise – den nye Helen og Joachim i jagten på, at finde frem hver deres sandhed og opklaringer af flere mord. Jeg har flere gange forsøgt, at læse Den hemmelige kvinde, hvor jeg er startet forfra og forfra, men de mange spor blev for meget til, at jeg sådan rigtig blev fanget fra romanens først kapitler, og jeg blev tabt. Da jeg har haft lidt problemer med koncentrationen, sådan generelt, valgte jeg at forsøge, at lytte bogen og det virkede meget bedre ellers var jeg måske bare mere stædig. Normalt lytter jeg nemlig ikke lydbøger, så det er en helt ny ting for mig, da jeg før har følt, at meget af handlingen går tabt, da jeg glemmer at høre efter og kommer til at tænke på hundrede af andre ting, men hvis jeg lytter og læser med på samme tid, så går det meget bedre – særligt samtidig med at jeg hækler lidt. Dog er det lidt ærgerligt, at det lyder i lydbogen som om, at lydbogslæseren ret ofte forkorter ordene, så skræmmer bliver til kræmmer eller Helene bliver til Elene.

Ekbergs første roman har mange spændende digressioner i plottet, som leder videre til forbrydelser, hvor motiverne kom helt bag på mig. Joachim infiltrerer eksempelvis i kunstmiljøet i Kulturdanmark, hvor alle de dygtigste kunstnere og professionelle inden for feltet befinder sig i håb om, at han kan komme nærmere en bestemt rød farve og en helt særlig kunstner, og udfaldet får en særlig uhyggelig udgang. Karakteren i Den hemmelige kvinde er beskrevet så realistisk, hvor jeg som læser kan følge med i alt. Særligt er jeg imponeret af den nye Helene, da alle tvivlspørgsmål, længsler og forvirringen over ikke at kunne huske er beskrevet på fineste vis, og jeg opsluges og følger spændt med i Helenes udvikling og opklaring af, hvem hun kan stole på. Edmund, som den loyale og kærlige ægtemand er ligeledes godt beskrevet omhandler handlen og ageren, men jeg var under læsningen ikke i tvivl om, at han havde noget farligt og lummert over sig. Jeg blev dog meget overrasket over, hvad det var med ham, og hvordan han passede ind i et større plotsammenhæng, som har mange spor og forgreninger. Der var bare desværre ikke nogle af karaktererne, som ramte mig sådan særligt, som i Kærlighed for voksne. Som genre er Den hemmelige kvinde en kærlighedskrimi med et twist af domestic noir, der er en subgenre inden for den psykologiske thriller. Det psykologiske element i romanen er Helenes hukommelsestab og Edmunds mange forsøg på, at skjule fortiden koste hvad det vil. Helene må ikke opdager en grum familiehemmelighed, og det er vigtigt, at alting kan blive ved det normale, men det er svære end som så, da Helene ikke vil lade fortiden hvile. Hun tror nemlig ikke helt på, at det lykkelige familieliv nu også er så lykkeligt og rosenrødt, som Edmund vil have Helene til at tro. Tematikkerne i Ekbergs roman er kærlighed, konspirationsteorier og familiehemmeligheder, men også hvordan fortiden indhenter nutiden. Her i Ekbergs første roman er der fart over feltet med mange spændende sidelementer og grumme nicher, hvor læseren bestemt ikke keder sig. Romanens afslutning – særligt af hvad der var skete med den forsvundne Louise var for mig lige i overkanten og ret surrealistisk, men dog en anderledes slutning end noget andet end, jeg før har oplevet og falder udenfor min forestillingsevne.

Derude blev William skudt og smidt i vandet. Og Aksel stod på bredden og så det ske. Han bestilte det. Helene kan pludselig ikke få luft, hiver efter vejret som om hun selv er blevet smidt ned i dødisen. Rummet sejler, og da døren i det samme bliver sparket ind, og politifolkene stormer imod hende, ser hun dem som igennem en uigennemtrængelig dis.

Den hemmelige kvinde er den første roman af Anna Ekberg, der er et forfatter pseudonym for Jacob Weinreich og Anders Rønnown Klarlund. Forfatterne har også skrevet de fem bøger i serien om kriminalbetjente Bentzon, som er virkelig spændende læsning. Ekbergs anden roman Kærlighed for voksne er en nervepirrende kærlighedsroman, som fik mig til at sidde helt ude på stole kanten og jeg vendte siderne i spænding – du kan læse min anmeldelse af romanen her. Nu har jeg jo læst romanerne lidt i omvendt rækkefølge, men det gør ikke spor, da handlingerne i de to kærlighedskrimier ikke har samme karakterer eller plotmønstre. Jeg blev ikke helt så grebet af Den hemmelige kvinde, og syntes at de mange skift mellem Helene og Joachim blev en anelse forvirrende, men hvis funktion er at udstrække spændingen, hvor læseren ikke alene får én, men to opklaringer i slutningen af romanen, hvor løsningerne på alle spor strækker sig langt tilbage i tiden. Det gør desværre at romanen for mig virkede rigtig lang med mange spor, som skulle følges og derved forsvandt pageturner-effekten. Desværre levede Den hemmelige kvinde ikke helt op til mine forventninger – særligt ikke efter læsningen af Kærlighed for voksne, men sidste nævnte var nu også en super spændende kærlighedskrimi, som gik lige i mit hjerte og stjal min nattesøvn. Ekberg arbejder på at skrive en ny roman, som hedder Det skjulte barn, og skulle gerne udkomme i juni måned. Jeg har kun kunne finde et sted, hvor handlingen er beskrevet, og hold da nu op, hvor jeg glæder mig til at læse den tredje bog af Ekberg. Nu kan det ikke blive sommer hurtigt nok!

Featured image

Konkurrencetid – Giveaway #3

Featured image

Det er blevet tid til en lille konkurrence på bloggen, og jeg har været så heldig at få et ekstra eksemplar af denne hårrejsende og spændende nordic noir thriller ved forfatteren. Det er nemlig blevet den 15. maj – dagen hvor Fanden på væggen af Palle Schmidt udkommer. Det er en thriller, som jeg har set frem til at læse, og jeg er da også allerede godt i gang med romanen, som er noget svære at slippe end jeg troede. Fanden på væggen er den første voksenthriller fra Schmidts hånd, men flere af jer kender sikkert forfatteren fra de grafiske romaner Blodets konkubine, Stiletto og ungdomsromanerne En del af mig og I et andet liv. Hvis du tidligere har læst noget fra Schmidts hånd eller trænger til at læse en spændende thriller, så er denne konkurrence noget for dig!

Fanden på væggen indledes med et citat af Joseph Conrad, der om handler menneskets ondskab og det det onde som sådan. Jeg er kun godt 100 sider inde i romanen, og jeg kan allerede mærke nu, at citatet passer så godt og hænger sammen med romanen som et hele. Mennesket som kan udføre ondskabens handlinger uden nogen hjælp for overnaturlige eller mytiske skygger. Jeg kan indtil nu varmt anbefale Schmidts roman på trods af at jeg endnu ikke er halvvejs med bogen.

Frank så sig om i den lille etværelses, et lortehul af dimensioner. Han ønskede at være alle andre steder end her. Han ville ønske, han ikke var kommet for at se til Tonny. Han ville ønske, han ikke havde en samvittighed.

For at deltage i konkurrencen skal du blot svare på, hvad romanens mandlige hovedperson hedder. Jeg vil også meget gerne høre om lige netop din ynglings krimi eller hvad du ellers læser lige nu. Konkurrencen løber 14 dage frem, og jeg trækker en vinder søndag d. 29 maj. Husk at skrive svaret og din mail adresse i kommentaren, så jeg kan komme i kontakt med vinderen. Hvis du er nysgerrig på, hvad Fanden på væggen handler om, så kan du får en lille forsmag på romanen nedenunder, hvor du kan se en uhyggelig trailer om krimien. Tak til forfatteren for eksemplaret, og god Pinse til alle læsere.

Featured image
Featured image

Hip-hip Hurra – Bloggen fylder 1 år!

Featured image
Featured imageRomanerne Helligt forræderi er venligst sponsoreret af Forlaget Jentas – tak!.

I dag er det præcis et år siden, at jeg udgav det første indlæg på Crossing Journeys. Bloggen er blevet mit frirum og min lille hule, hvor jeg kan nyde al den litteratur, som jeg ikke får eller har haft mulighed for at læse på studiet. Men jeg er også kommet ind i et helt nyt fællesskab med en masse søde og skønne mennesker, der ligesom jeg elsker at læse, og i lige så høj grad ønsker at dele deres læsninger med andre, der også har en kærlighed og interesse til det litterære univers. Jeg elsker at følge med hos andre bogbloggere, hvor jeg finder ny inspiration til litteratur, emner og fælleslæsninger.

Jeg vil gerne sige en stor tak til jer, som følger mine skriblerier og sjove påfund her på WordPress, Bloglovin og på de andre sociale medier. Uden jer havde rejsen været knap så sjov, hyggelig og finurlig! Bloggen har dog haft sine stille perioder, hvor der ikke er kommet så mange anmeldelser, som jeg ellers gerne ville skrive, og jeg er også lidt bagud, men jeg skal nok komme efter det, når jeg er kommet helt oven på igen. Det har gennem året været en magisk rejse, og jeg ser fremtil endnu et år, og forhåbelig mange flere. Så nu da bloggen fylder 1 år har jeg arrangeret en lille fødselsdags-konkurrence, hvor Forlaget Jentas har været søde at sponsorere to eksemplar af den historiske spændende roman Helligt Forræderi af James Forrester, der er den første roman i Clarenceux trilogien. Det er en spændende historisk thriller om en hemmelig krønike, et hemmeligt broderskab, mord og politiske intriger.

For at vinde de to bøger plus lidt julehygge skal I skrive navnet på den person I ønsker at dele bogpakken og julehyggen med. Husk at skrive jeres email, så jeg kan kontakte den heldige vinder, som trækkes lørdag aften. Tak for et fantastisk og magisk år!

Featured image
Featured image

Hvor skygger ruge af Michael Ridpath

Featured image Hvor skygger ruge (org. titel Where the shawows Lie) af Michael Ridpath fra forlaget Lindhardt og Ringhof på 382 sider, dansk udgivelses år 2011, læst på dansk – originalsproget er engelsk.

Hvor skygger ruge er den første bog i serien Fire and Ice, hvor læseren følger kriminalbetjent Magnus Ragnarsson igennem Bostons kriminelle og voldelige gader til Islands smukke, rolige og skønne landskab, hvor kriminaliteten er meget lav og begrænset i forhold til, hvad han kommer fra, men der er dog noget, som lurer under overfladen, dybt begravet i ældgamle magiske eventyr og sagaer. Læseren bliver draget ind i en fantastisk verden af gamle sagaer, mystik, Det skjulte folk, en magisk ring og en efterforskning på mordet af professor Agnar Haraldsson, som bliver fundet død i nærheden af sit sommerhus. Professor Agners død fører til flere mysterier og mystiske dødsfald, som på mystiskvis hænger sammen i et større puslespil, som på finurlig vis skifter, drejer og hvor nye brikker, som fortryllet bliver synlige og finder vejen til det smukke og fortryllede billede.

Til forskel fra det øvrige Europa var evnen til at læse ikke begrænset til præsteskabet i middelanderens Island, og bøder var ikke begrænset til at være på latin. Det var et land med spredte gårde, og det var nødvendigt at de bønder der var isoleret fra landsbyspræsterne kunne læse Biblen for sig selv og deres hustand de lange vinteraftner. Sagerne var historiske romaner skrevet for at blive læst af, ikke bare fremsagt for, et stort publikum.

Kriminalbetjent Magnus Ragnarsson, der er ansat i drabsafdelingen i Boston er ved at afhøre vidner i en nylig drabssag, hvor han lader sig lokke ind i en blind gyde, hvor to personer prøver på, at dræbe og lukke munden på ham. Magnus er midt i en sag om kuroption inden for politiet, hvor han er kronvidne, men Soto der er narkobaron i Boston prøver med alle midler, at få ham af vejen for ikke selv at blive slæbt ind i en noget dunkel sag. Magnus bliver gemt af vejen på Island, hvor han er født, opvokset og tilbragt størstedelen af sin barndom, hvor han skal hjælpe Reykjavik politi med råd og vejledning inden for storbyskriminalitet. Magnus bliver sat på sagen med den døde professor, men Baldur, der er leder af drabsafdelingen, er ikke særlig begejstret og ser Magnus som en konkurrent, og ikke en der gerne vil hjælpe til med, at få opklaret forbrydelsen.

Det er ikke nogen let efterforskning, da gamle sager og en mystisk ring dukker op til overfladen, hvor det er svært for Baldur at leve sig ind i en eventyrlig og overtroisk verden, hvor Magnus ikke er så afvisende og holder mulighederne åbne. Magnus har ikke kun arbejde, opholdssted og sine noget triste og dystre minder om Island, at bekymre sig om, men også ekskæresten Colby, som ikke vil tage med ham op til det kolde og golde Island, samt det at han er bange for hendes og sin families sikkerhed, og med god grund, da Soto ikke skyer nogen midler for at opnå det, som han ønsker. Der er mange link i sagen med den afdøde professor, som ikke kun føre tilbage til de gamle sager, men blandt andet også til et 25 år gammelt dødsfald, som ligner et ulykkestilfælde og ikke et mord.

Vigdís kunne ikke lade være med at lytte. Præstens dybe, rumlende stemme aftvang hende opmærksomhed. Men hans blik foruroligede hende. Hun mærkede et jag af panik, en pludselig lyst til at styrte ud af arbejdsværelset og løbe langt væk så hurtigt som muligt. Men hun kunne ikke røre sig ud af stedet.

I Hvor skygge ruge beskrives karaktererne med en hemmelig og mystificerende undertone, hvor alle mere eller mindre har gemte skeletter i skabene, og nogle bliver draget af en usædvanlig og magisk kraft, som truer med at lægge verden i mørke. Beskrivelsen af karaktererne er, hverken for overfladiske eller for dybdegående, men der holdes en fin balance, hvor der plotmæssigt skiftes mellem begivenhederne i Boston, som udspilles af jagten på Magnus, og løsningen, samt læsningen af de gamle sagaer, som har en vis forbindelse til mordet på Agnar. Den måde, der skiftes mellem de plotmæssige begivenheder er med til at øge tempoet, og gør at jeg som læser ikke helt falder ind i en mystisk verden i selskab med Tolkien og Ringenes Herre, men forholder sig lige så meget til de nutidige handlinger, som foregår i krimien.

Michael Ridpaths bog er inden for krimigenren i den skandinaviske del af verden, hvor den generelle krimi altid er fyld med spænding og gru, samt løsningen af mordgåder, som fascinerer mig til, at være med til at fange forbryderen, men denne krimi er noget anderledes og inspirerende, da det ikke kun er mordgåder og familie intriger, som bliver løst, men der bliver også fortalt om gamle sagaer, overtro og om det fantastiske landskab på Island. Den narrative fortæller i romanen er en 3. persons fortæller, der er med til at skabe den ydre, men også den indre indsigt, som jeg får ved karaktererne, men også hvor Tolkien er involveret i form af gamle fiktive breve, hvor han skriver om, hvordan han fik inspiration til at skrive sin triologi, som er et meget fint bud på, hvordan han måske kunne have fundet inspiration til sine lange eventyrlige fortællinger, i Islands gamle sagaer.

Nogle år tidligere havde jeg læst en bog fra det nittende århundrede om islandsk folklores historie og var faldet over et ret ukendt lokalt sagn om en ring, der var skjult i en grotte, der blev bevogtet af en trold. Det var en variation af den gamle historie om en hyrdinde, der møder en mand fra det skjulte folk eller en elver og stikker af med ham, på trods af at familien modsætter sig det. Temaet er ret almindeligt i disse historier, men ringen var usædvanlig.

Hvor skygger ruge er en meget spændende roman med et tvist af den fantastiske litteratur, som er med til at løfte bogen op over andre nyrer skandinaviske krimier. Det, at jeg som læser kommer i kontakt med de gamle sagaer, og Islands overtroiske elementer giver mig en meget tryllebindende læsning, som er blandet sammen med en virkelighed i Bostons gader, der løfter og binder det ind i virkeligheden. Jeg kan varmt anbefale Ridpaths roman, hvis man er lige så tryllebundet til gamle sagaer og magiske ringe som jeg, og jeg vil glæde mig til at læse mere om Magnus og hans kampe med Soto og hans videre skæbne på Island.

Featured image

Trofæ af Steffen Jacobsen

Featured image Trofæ af Steffen Jacobsen fra forlaget People’s Press på 427 sider, udgivelsesår 2013

Steffen Jacobsens lægger hårdt og ikke mindst spændende ud i sin krimi, der er spækket med mysterier og forbrydelser, som krydser og spinder sig imellem hinanden, der til sidst bliver bundet og pusslet sammen af de mange små brikker af spor og talrige informationer, som er med til at samle et perfekt komplot, hvor læseren ikke ledes let til at finde frem til sandheden i det indviklede spind af mysterier.

Privat detektiv Michael Sander hyres til, at undersøge ægtheden af en amatørvideo, som Elisabet Caspersen, der er hovedarving til det store danske industriimperium Sonartek, finder i sin fornylig afdøde fars pengeskab, hvor en ung ukendt mand bliver likvideret på koldblodigevis. Hun ønsker at finde sandheden om sin far, Flemming Caspersen, og om han er en af filmens aktører og hvis, hvilken rolle han spiller i de frygtelige og skrækindjagende begivenheder som dvd’en skildre. Hun er bange for, at dens indhold vil ødelægge ikke kun firmaets fremtid, men også hendes familie og hendes liv, hvis den på nogen måde kommer frem for offentlighedens for øre, og derfor ønsker hun en helt speciel person med diskration og dygtighed, som kan hjælpe hende med at finde frem til de livsfarlige sandheder. Michael er en dygtig, og eksklusiv detektiv, som finder frem til et helt særligt firma, der er arrangører af safarier i det arktiske landskab i Norge, hvor det ikke er dyr, men mennesker der jages af adrenalinfyldte mænd, som er i komplot med en særlig slags kunder, som ønsker et trofæ – et særligt og helt personligt trofæ, som ingen andre har.

Jægerne standsede en snes meter borte og begyndte at klappe i takt – i begyndelsen stille, så kraftigere. Han bøjede sig ned, samlede en sten op og kastede den uden at ramme. Der var syv mænd i skyttekæden. Lasersigterens røde og grønne stråler strøg legesygt op ad hans krop og krydsede over hans hjerte. – Så begyndte de at synge, og hans hjerne stod af.

Sideløbende med Michael Sanders efterforskning bliver politikommissær Lene Jensen kaldt ud til et formodet selvmord i Holbæk, hvor en højt dekoreret ex-soldat har hængt sig i sin have, men det mærkelige og uforståelige er, at det sker dagen efter hans bryllup. Sagen begynder at rulle og flere mord kommer til, hvor hun arbejder hårdt for at løse alle gåder og samle alle brikker, men pludselig ser Lene sig selv, og sin datter blandet ind i et drabeligt spil, hvor hun trues på en meget brutal og uhyggelige måde til, at fortie og glemme alt det hun ved og har set, hvis hun vil bevare sin datters og sit eget liv.

Lene trodser alle ods, og indvilliger i, at arbejde sammen med Michael, da de to sager hænger uløseligt sammen i et meget stort og indviklet plot, hvor mange mennesker allerede har mistet livet. De tager af sted til Norge med mange planer og forhåbninger om, at snyde og fange forbryderene, så retfærdigheden kan ske sin hyldest, men uventet dukker der problemer op, og de ser nu sig selv i et større spil, hvor de skal bruge alt deres snilde og forenede styrke for ikke at blive det næste trofæ i rækken.

Projektilerne passerede med dybe suk lige over deres hoved. Han lagde sig ind over hendes krop og trykkede hendes ansigt mod gulvet. De var fanget mellem ilden og dræbernes automatiske våben. Enhver tanke om at undslippe gennem entreen, børneværelset eller badeværelset var dødfødt.

Karakterne i Steffen Jacobsens spændingsroman er beskrevet på en meget jordnær og ikke for prangende måde, hvor der ikke blundes for meget i endeløse detaljerede beskrivelser af de forskellige karakterer og deres indbyrdes forhold, men hvor jeg alligevel får kendskab til de vigtigste forhold i bogen. De primære hovedpersoner er Michael Sander og Lene Jensen, som vi følger rundt i de små mørke gader, ude i en gammel spejderhytte og ind i hemmelige rum, hvor de forsøger at samle alle brikkerne i et meget organiseret puslespil. I romanen er der lagt vægt på Peter Brooks ”Reading for the plot”, som i de fleste spændingsromaner, hvor plottet er i centrum og hvor beskrivelser af begivenhedernes gang både i fortiden og samtiden, har en særlig betydning, og hvor vægten og opmærksomheden bør lægges.

I romanen er der flere tematikker som side løbene og parallelt, krydser og svinger ud og ind mellem hinanden, hvor hovedtemaet er organiseret menneskejagt, som er rigtig spændende og fascinerende læsning, der er opbygget på troværdig vis, og som også Jussi Adler Olsen har som hovedtema i sin bog Fasandræberene. Jacobsen tager også fat på en anden tematik, nemlig om hjemvendte soldater fra krigshærgede områder, der ikke kun kommer hjem med fysiske skader på kroppen, men også med psykiske skader på sind og sjæl, som har svært ved at falde tilbage i livet gænge og søger nye måde, at holde adrenalinen og broderskabet levende ved at søge nye måder at opsøge farende på, som bogen skildre på en fin og realistiskmåde. Trofæ som spændingsroman lever bestemt op til de karaktertræk, som denne har plus mere til, da der er flere mysterier som bliver koblet sammen til en stor og spændende sag med mange beskrivelser af begivenhedernes gang, men jeg syntes, at der er af disse beskrivelser, som godt kunne være blevet beskrevet på en lidt mindre malerisk og udpenslet måde.

Han ramte betongulvet i kælderen med hovedet forrest, og der var et par sekunders barmhjertigt mørke. Han ville frygtelig gerne have en pause, en smule fred, men fik ikke lov. Hun var nøjagtig så ubønhørlig, som han vidste, hun ville være…

Steffen Jacobsens bog er bestemt værd at kaste sig over, og er bestem ikke kedelig, men en spændende krimi med en fængende historie, at fortælle med masser af spændende gåder som løses og flikket sammen, hvor jeg som læser tages i hånden og føres ind i et univers hvor mordere går løs, og hvor det måske ikke er kun er forbrydernes motiver der kun bør lures på. Romanens 427 sider er meget hurtig læst, da det nærmest er umulig at stoppe med at vende siderne, da man blive draget ind i det mystificerende univers og opsluges af lysten til, at finde det næste spor, løse den næste gåde og hente den næste kaffe kop for, at kunne fortsætte jagten efter forbryderne. Trofæ er helt klart en bog jeg vil anbefale som krimilæsning, da den er spændende, medrivende og kløgtigt skrevet i et passende tempo, hvor læseren nemt kan følge med og bestemt ikke falder i søvn.

Featured image