Vinterens løfter (Wallflowers #3) af Lise Klaypas.

Vinterens løfter (Wallflowers 3#) af Lise Klaypas fra forlaget Pretty Ink på 315 og udgivet på dansk i 2016. Romanen er læst på dansk. Org. sproget er Amerikansk med org.titel The Devil in Winter og er udgivet i 2006. ⭐️⭐️⭐️ – 3/5 stjerner.

En mørk og kold aften stikker Evie af fra sin rædsomme onkel og tante, som hun er vokset op hos, efter sin mors alt for tidlige død i barselsengen. Hun kan ikke længere tåle de ubehagelige ydmygelser og det hårde pres, som familien ligger på hende. Nu vil de nemlig tvinge hende til at indgå et giftemål med hendes fætter Eustace, der er lige så tyk og doven som en bjørn. Evie tager et drastisk valg, da hun er fast besluttet på ikke at fejle sin mission, og hun træder da ind i Lord St. Vincents palæ. Hun ved godt, at hun måske vil miste sine tre bedste veninder, Lillian, Daisy og Anabelle, for bestandigt ved at opsøge den berømte libertiner Lord St. Vincent, men hun er nødt til at redde sig selv. Bænkevarmerklubben, der består af de fire piger, har ellers betydet alt for Evie, og nu Anabelle og Lillian allerede blevet lykkelige gift, siden de blev enige om, at hjælpe hinanden med at finde de helt rigtige ægtemænd i forrige sommer. Det hun ønsker allermest er at kunne tilbringe de sidste dage med sin far spilleklubejer Ivo Jenner, som ligger på det sidste af sit sygeleje, og hun vil gøre alt i verden få at nå ham i tide. Andet bind Efterårets luner (Wallflowers 2#) afslutter på spændende vis med, at Lillian Bowman bliver reddet af en arrig og forelsket Lord Westcliff fra klørene af Sebastian St. Vicent, som har bortført hende og vil tvinge hende til giftemål i den skoteske by Gretna Green. Han er hårdt presset økonomisk, men samtidig ofrer han ligeledes venskabet til den ven han har kærest af alle – nemlig Lord Westcliff ved denne overilede bortførsel af en uvillig Lillian.

Her begynder den tredje bog Vinterens løfter (Wallflowers 3#) med at Eve, blot et par dage efter bortførelsen af Lillian, træder ind hos Lord St. Vincent, og sammen indgår de en aftale om et fornuftsægteskab, der gavner begge parter. Men, der er ikke meget tid at spilde, da Evies familie allerede er på jagt efter hende. Sammen tager Evie og Sebastian ud på et hårdt og farefuldt ridt mod den skotske by Gretna Green. Små gløder tændes mellem dem, men Evie nægter at give sig hen til Sebastian mere en blot den ene gang, som gør ægteskabet lovligt. Sebastians rygte er langt fra det, en tro og hengiven ung pige kan ønske sig, og Evie vil ikke lade sig knuse under Sebastians uhæmmede træng til kvinder. Evie når lige tilbage til London og kan være hos sin far i tide. Han ejer den berømte spilleklub, der om ganske få dage går i arv til hende. Sebastian starter, efter en kort rundvisning, med at foretage store ændringer i klubben med mange fyringer. Han vil undersøge klubbens økonomi og nuværende forhold, som dog lader sig meget tilbage at ønske. Han kaster sig over arbejdet med klubben, da han forsøger at holde sine tanker og føleler travlt beskæftiget, så han undergår, at føle noget han aldrig ellers har følt. Det går dog ikke helt efter planen. Evie er i fare for at blive slået ihjel af en af klubbens tidligere ansatte, og Sebastian sætter alle kræfter og resurser ind på at finde ham, men det driver Sebastian til vandvid – en form for vandvid han slet ikke forstår dybden af. Når han at rede Evie fra hendes truende og viljestærke familie, og fange den farlige trussel som render rundt lige i hælene på Evie?

Hun fornemmede, hvordan livet lige så stille forlod ham, og så mærkede hun Cams stærke støttende hånd på sine skuldre. Der var smerteligt stille i værelset, men Evies ører var fyldt af hendes eget hjertes hamren. Hun havde aldrig stået ansigt til ansigt med døden før, og tanken om nu at måtte gøre det og samtidig den eneste person i verden, der nogensinde havde elsket hende, fyldte hende med en knugende angst.

Det var så hyggeligt igen at vende tilbage til Wallflower-universet, hvor jeg her i Vinterens løfter (Wallflowers 3#) er kommet tæt på den meget menneskesky og generte Evie, der bor sammen med sin onde og rædsomme familie. I denne tredje roman i pentalogien får du som læser ikke kun en 1800 tals kærlighedshistorie, men også et lille krimiplot, der er lige ved at tage livet af Lord St. Vincent, og det stopper ikke her, da romanen har flere små krimitwist undervejs i bogens 315 sider. Selve Evies og Lord St. Vincents flugt er både spændende og nervepirrende, da de for alt i verden skal nå frem til Skotland inden Evies familie, når at stoppe dem. Det, at unge forelskede eller andre par på anden vis, ønskede giftemål tog rejsen helt til det skotske Gretna Green er historisk korrekt, og en lille smule romantisk, synes jeg. Her i Vinterens løfter (Wallflowers 3#) kommer jeg med den tredje persons autoritative narrative stemme med helt ind i den nervøse Evies indre monologer og refleksioner, hvor jeg bliver indviet i alle de frygtlige ting og den dårlige behandling, hun har været udsat for gennem det meste af hendes unge liv i det, hun har måtte kalde sit hjem. Romanen er let, hurtig og hyggelig at læse, og det var så fint igen at læse om, de fire piger i bænkevarmer-klubben. De tre andre piger i klubben er også med i romanen, omend det desværre er meget lidt. Sproget er let, og romanens sider er ikke præget af svære og gamle ord, så læsningen går så fin og let, hvor den ene side bliver til mange, og at et kapitel let fører til det næste inden sengetid. Genren i Walflower-serien er som nævnt en historisk kærlighedsroman med et krimitwist, men det er også en feelgood-roman, der jo altid ender godt til sidst, hvor jeg sad tilbage med en varm og glad følelse, da jeg vendte romanens sidste side. Det er så rart, at læse noget indimellem, som er fra en anden historisk tid, fyld med lyserød kærlighed og alt ender godt.

I Vinterens løfter (Wallflowers 3#) er handlingsmønsteret helt anderledes end i de to første romaner og langt mere alvorlig og ligefrem. Der er langt mere krimitwist end kærlighed, men også flere intriger bare internt mellem Evie og Lord St. Vincent, der har svært ved at finde hinanden i deres kontraktægteskab. Der er også flere nye karakterer med her i den tredje roman, og de fleste af dem har også en afgørende plotfunktion. Den unge Miss Daisy Bowman oplever da også et romantisk møde i et hemmeligt rum i Evies fars spilleklub, som er en hel romantisk romanromance værdig – måske der kommer mere om dette mysttiske møde i den næste bog? Som karakter er Evie langt mere stille, genert og alvorlig end sine bænkevarmere-veninder, og det smitter en smule af på min læsning, da stemningen her i Vinterens løfter (Wallflowers 3#) er mere dyster og mørk. Evie er selvfølgelig også vokset op i en ond familie, der kun har ville hende det dårligt, og deres jagt efter hende er grum. De andre tre piger i flokken er noget mere privilegeret og har familier, som elsker og holder af dem. Stemningsskiftet havde jeg dog ikke helt se komme, og jeg manglede en lille smule munterhed ind i mellem. Den omsværmende Lord St. Vincent har et stort ry og rygte som Don Juan, og det har han ikke tænk sig at lave om på nogensinde, da han er meget stolt af sit ry, meeen det er kun lige ind til at Evie nægter ham adgang til sengen. De indgår en aftale, og Lord St. Vincent synes, kun at den er alt for urimelig. Han prøver på, at få Evie installeret på sit palæ og ikke i spilleklubben, som han nu har overtaget styringen af, men Evie er dog ikke så let at slippe af med, og hun giver sig ikke. Alt bliver vendt på hovedet for Lord St. Vincent, men er det kun en fase, og får han lokket Evie til at vige fra deres fælles aftale? Der er her i Vinterens løfter (Wallflowers 3#) de samme tematikker, som i de to første romaner, så eksempelvis kærlighed, veninder, arbejderklassen i 1800 tallet og giftemål mellem den rige del af arbejderklassen og aristokratiet, men også tematikker som ondskab og familie spiller en stor rolle.

Selv ikke det værste uhyre fra mareridtenes verden kunne måle sig med den grusomme deformerede skikkelse, hun nu stod ansigt til ansigt med. Evie rykkede sig tomme for tomme over imod badekarret i et forsøg på at bringe det imellem sig selv og galningen. Hans tøj hang i laser, og han var underlig skæv i den ene side, som var han en marionetdukke med uorden i snorene. Overalt på hans hud – på hænderne, halsen og ansigtet – var der åbne, væskende sår, som om hans kød var ved at rådne bort fra knoglerne, mens han stadig var live.

Jeg er ret vild med Lisa Kleypas’ historiske kærlighedshistorier, der bringer mig tilbage til en forlænges svunden tid med baller, teselskaber og de bedste intriger. Til forskel fra de to første romaner i serien, så er Vinterens løfter (Wallflowers 3#) langt mere hård, ligefrem og det gør desværre at handlingen ind i mellem bliver en lille smule kedelig. Seriens første roman Sommernattens hemmeligheder (wallflower 1#) havde både det virkelig sjove og det meget alvorlige i sig. Eksempelvis grinede jeg og kunne næsten ikke holde trådene tilbage af grin, under min læsning, da jeg eksempelvis læste om, at pigerne spillede mamelukrundbold og endda blev opdaget midt i spillet. Her i romanen manglede jeg meget det lidt sjove og komiske, som de mange ironiske og sarkastiske bemærkninger de to søstre fra Daisy og Lillian. Det håber jeg kommer tilbage i den næste og anden sidste roman Forårets gåder (Wallflower 4#), hvor det er den sjove og dramatiske Daisy, som nu skal på jagt, som den sidste efter en ægtemand. Jeg glæder mig til at starte på bogen lige om lidt, og som jeg primært vil læse i om aften inden sengetid. Denne serie er også en del af min serielæsning, hvor jeg har planlagt at læse den sidste roman i Wallflower universet Jul på Stony Cross Manor i slut november – start december, da man jo kan ane en lille smule jul i titlen, og det passer så fint ind i min julelæsning.