Hvad skal du læse i vinterferien?

Featured image
Featured image

You think your pain and your heartbreak are unprecedented in the history of the world, but then you read. It was books that taught me that the things that tormented me most were the very things that connected me with all the people who were alive, who had ever been alive – by James Baldwin

Nu er vinterferien så stille begyndt, og jeg vil i dette indlæg give fem anbefalinger på bøger af forskellige genrer. Nogle af bøgerne har jeg læst, men der er også et par stykker, som jeg stirre efter med lange øjne på reolen hver gang jeg går forbi – hvilket er ret tit -, og som jeg håber på, at kunne få læst her i ferien. Jeg har nemlig også vinterferier, som jeg skal nyde sammen med min datter, og vi skal da også lidt småting sådan ind i mellem, men ellers skal vi blot være hjemme og slappe af, og selvfølgelig læse en masse skøn litteratur.

The Lie Tree af Frances Hardinge
Den første af mine anbefalinger er The Lie Tree, som jeg egentlig har været i gang med at læse ret længe, men ikke rigtig kunne komme videre med. Så da jeg helt tilfældigt faldt over en special edition udgave, som er illustreret af Chris Riddell tøvede jeg ikke det mindste med at købe bogen. Så jeg er startet forfra med læsningen for, at kunne nyde og fortrylles over de mange flotte sort-hvide illustrationer. Jeg er meget fascineret af Chris Riddells som illustrator, og han er også illustrator på en hel del af Neil Gaimans bøger.The Lie Tree er en mørk og gotisk YA roman, der handler om pigen Faith, som sammen med sin familie er nødt til at forlade byen, da rygterne breder sig om at hendes far er havnet i unåde. Da faren under mystiske omstændigheder bliver fundet myrdet, og Faith finder nogle af sin fars journaler med underlige optegnelser og noter, beslutter hun sig for at finde svarende på, hvorfor han blev myrdet. Dette leder hende på en mystisk og farefuld rejse, hvor hun finder et helt specielt træ, der har magiske evne til at afdække alle løgne. Jeg er langt over halvvejs i bogen, men jeg læser kun lidt i den hver aften, inde jeg lægger mig til at sove – selv om det er svært at stoppe igen. Romanen vandt også Costa Book prisen 2015.

Folkets skønhed af Merete Pryds
Folkets skønhed er en socialrealistisk slægtskrønike, der handler om Marie, der vokser op i 1930’erne i et hjem på Langeland, hvor barndommen har været fyldt med mange søskende, en dårlig økonomi, og hvor volden havde en fast plads i hverdagen. Marie møder den unge elektrikerlærling Otto, som hun stormfuldt forelsker sig i. Sammen drager de til indre København for at søge lykken, og håber på et bedre liv end livet sammen med familien på Langeland i håbet efter en bedre og lysere fremtid. Folkets skønhed af Merete Pryds har høstet en enorm anerkendelse og mange stjerne, og har også været nomineret til de litterære priser DR Romanprisen, Weekendavisens litteraturpris og De Gyldne Laurbær 2016, hvor hun da også vandt sidstnævnte pris. Folkets skønhed er en fortælling, som er baseret på Pryds egen familiefortælling, men hvor fiktionen er flettet ind på fineste vis. Jeg glæder mig meget til, at læse bogen, som er en af dem, som jeg helt sikkert skal læse her i min vinterferie!

Oliver Twist af Charles Dickens
Jeg skriver speciale om et udvalg af Charles Dickens romaner, og her er Oliver Twist en vigtig roman, da Oliver Twist tit og ofte har været og stadig bliver karakteriseret som en Newgate roman, men dette går imod det syn, som jeg har på Dickens’ mesterlige roman. Klassikeren handler om drengen Oliver, der allerede mister sin mor kort efter, at han er kommet til verden. Oliver anbringes på et hjem for de forældrelæse småbørn indtil, at han bliver stort nok til, at komme ud og arbejde. Oliver bliver stor nok til, at komme afsted til drengehjemmet, men her er han ikke længe, da byens overhoveder beslutter at betale nogen for at tage ham i lærer efter en scene, hvor han spørger om mere mad, hvilket nærmest var en forbrydelse. Han kommer da også i lærer, som kistemager, der er lidt af en sørgelig beskæftigelse for den lille Oliver, men han prøver at finde sig til rette i sin nye verden. En anden af drengene fra området, der også tjener ved kistemagerfamilien, har en særlig plads, som ynglingen blandt tjenere børnene, da han trods alt har en familie, hvilket Oliver jo ikke har. Drengen provokerer og er ond ved Oliver, men da han siger noget ubehøvlet om Olivers afdøde mor, kan Oliver ikke længere styre sit temperament. Oliver tager, da også alene hele skylden for episoden, hvor ingen i familien kan sætte sig ind i Olivers sted. Oliver beslutter sig for, at stikke af og opsøge lykken i det store London. Her kommer han ind i en drenge bande, der er styret af den skumle og djævelske mafiaboss Fagin. Oliver gemmer på en ukendt hemmelighed om sin oprindelse, der helt tilfældigt opdages af en ældre herre, men der er en bestemt rig og dominerende mand, Mr. Monks, der ikke ønsker at hemmeligheden skal se dagens lys. Han ønsker allermest, at Oliver hurtigt blev dømt til døden ved hængning i Tyrbun.

Vixen af Rosie Garland
Vixen er sætter sin begyndelse i Devon i 1349, hvor den nylige unge præst Thomas og hans tjenestepige Anna har hjemme. Noget uhyggeligt venter på at ske, og alle indbyggerne i den lille by Brauntone kan mærke, at det mystiske sitrer i luften. I fællesskab trækker de et monster op, at byens skovsø, men er det nu et frygtindgydende monster eller er det blot en lille pige? Jeg kender ikke så meget andet en ovenstående til bogen, og jeg blev nok også mest fortryllet af bogens fine cover med ræven på forsiden. Rosie Garland har også skrevet den mystiske og underlige, men dog anerkendte bog The Palace of Curiosities. Denne læste jeg for et par år siden, hvor jeg også købte bogen på baggrund af dens smukke cover, men hvor blev jeg dog skuffet over bogens indhold. Det er en af de mest mærkelige bøger, som jeg nogen side har læst på linje med Marina af Carlos Ruiz Zafón. Så kunne man jo spørge om, hvorfor jeg så overhovedet har købt bogen, og dertil må jeg svare at det er pga. at handlingen i begge Garlands bøger forgår i Victoriatiden, som er den historiske epoke, som jeg holder allermest af. Victorianismen har mange lag i det klasseopdelte samfund, hvor mange af mine yndlingsforfattere har sin oprindelse bl.a. Dickens, Jane Austen og Wilkie Collins.

Skyggernes Dronning af C.J. Redwine
Den sidste af mine anbefalinger til læsning i vinterferien er en mørk fantasyfortælling, som er inspireret af det klassiske eventyr Snehvide. Den unge kronprinsesse Lorelai Diederich er på flugt fra sin onde stedmor, der har slået hendes far ihjel og overtaget kongeriget. MEN Lorelai har en plan, som skal lykkes, hvis hun skal redde sig selv og hendes kongerige. Hun har en hård tid for an sig, da hun skal træne sin styrke og hendes magiske evner for at have forhåbninger om, at slå den unde dronning, men der er ikke det eneste, som Lorelai er oppe i mod, da dronningen af Ravenspire har onde planer i sigte, og ansætter den unge kong Kol fra nabolandet til, at myrde Lorelai. Kol er selv en presset og nyudnævnt konge, da hans bror og far er blevet slået ihjel af en hær af store trolde med magiske evner, så nu kæmper han for at redde sit eget kongerige. Derfor er han nødt til, at tage i mod den onde dronnings tilbud, da han skal bruge magi til at bekæmpe troldene, og magi er det eneste, som han ikke selv besidder. Uhh, jeg glæder mig enormt meget til, at læse denne fantasy roman, som jeg nu alt for længe har kigget meget langt efter, og har haft liggende på mit natbord rigtig længe…. Det er bestemt også en af de romaner, som jeg bare bliver nødt til at læse her i min vinterferie….

Det var så mine fem anbefalinger, og jeg håber at I får lyst til at læse en eller flere af bøgerne. Jeg glæder mig meget til, at ferien for alvor sætter ind, og tempoet sænker sig i mit lille hjem, hvor vi skal hygge indendørs med uldne tæpper og masser af varm kakao. Jeg skal dog ikke kun læse frilæsning, men jeg har også planer om, at læse specialerelaterede bøger, hvor jeg håber på, at få læst Dickens’ Barnaby Rudge og noget teori om Newgate romanerne, samt få skrevet noget mere på specialet, da det halter en smule….. Jeg håber, at de er jer, som har vinterferie får den skønneste en af slagsen, og til det hårdt arbejdende folk, så håber jeg at I alligevel kan få sneget en lille bog eller to ind i den travle hverdag.

Hvilke bøger skal du læse i vinterferien? Har du læst nogle af de bøger, som jeg har skrevet om her? Hvis, hvad syntes du så om dem?

Featured image
Featured image

Vindens skygge af Carlos Ruiz Zafón (The Cemetery of Forgotten Books #1)

Featured image
Featured imageVindens skygge af Carlos Ruiz Zafón fra Forlaget Lindhardt og Ringhof på 452 sider – udgivelses år 2016. Læst på dansk – Originalsproget er spansk med titlen La sombra del viento. (Orginailt udgivet i 2001)

Jeg fortalte hende, at jeg ikke før dette øjeblik havde forstået, at det var en historie om ensomme mennesker, om fravær og tab, og at jeg af den grund var flygtet ind i den, indtil jeg havde forvekslet den med mit eget liv, ganske som når man flygter gennem siderne i en roman, fordi de mennesker, man har brug for at elske, kun er skygger, der lever i en fremmedes sind.

Den unge Daniel vokser op alene med sin far i efterdønningerne af den spanske borgerkrig. Sammen har de en antikvarboghandel, og hverdagen går sin stille gang. Daniel savner sin afdøde mor meget, og efter en åben og ærlig samtale mellem far og søn tager faren sin tiårige dreng med til et særligt sted, der rummer mange forunderlige verdener, men som desværre er blevet glemt med tiden. Det er en tidlig morgen, at de to drager afsted mod det hemmelige sted, som meget få kender til. Daniel instrueres af sin far om, at han ikke må fortælle deres hemmelighed eller dets beliggenhed til nogen i hele verden. De skal besøge De Glemte Bøgers Kirkegård, der rummer alle de bøger, som er blevet glemt og forladt gennem mange hunderede år. Daniel får lov at vælge én bog, som han må tage med sig hjem. Denne bog skal han til gengæld passe på og vogte som et af sine kæreste ejendele gennem livet. Han går længe mellem de forgrenede og labyrintiske gange for at finde sin specielle bog, som han til sidst finder i en af de mange reoler med hengemte og glemte bøger. For Daniel føltes valget helt naturligt, som om han på en finurlig måde føler sig beslægtet med romanen hedder, der hedder “Vindens skygge” af en forfatter ved navn Julián Carax. Han sætter sig straks med bogen, da han kommer hjem, og forsvinder ind i en anden verden, der først afløses af den reelle verden ved, at den sidste side i bogen vendes.

Daniel er meget optaget af sit særlige fund. Han er meget betaget af forfatteren, og ønsker at læse alle hans bøger. Der er bare det, at den bog han har fundet er helt speciel, da der ikke findes flere bøger tilbage af forfatteren. Årene går og mens Daniel vokser op, glemmer han ikke på noget tidspunkt bogen, men da han bliver stormende forelsket i den noget ældre og blinde Clara giver han bogen til hende, som gave. Èn mørk nat opsøges han af en mærkelig og vansiret mand, som han genkeder som én af karakterende fra bogen “Vindens skygge”, men hvordan er dette muligt? Den uhyggelige mand optræder meget skræmmende, og ønsker at købe Daniels eksemplar. Men da Daniel ikke har nogen intentioner om, at skille sig af med romanen trues han på uhyggelig vis af den fremmede. Daniel bliver så skræmt, men mere fordi, at bogen befinder sig hos Clara. Han løber hen for at hente bogen, men på vejen ud af huset bryder hans ungdomsforelskelse sammen og verden styrter i grus i hans unge sind. Såret og med mange skræmmer forlader han huset, men møder en venlig ensom sjæl, der bor på gaden, som giver ham et lille hvil og en lille sjat vin. Et par år senere vender Daniel tilbage for at finde denne mand, da han ønsker at give ham en chance for at vende tilbage til livet væk fra de øde og skumle gader. Sammen forvikles de ind i et farligt eventyr, der flere gange er ved, at tage livet af dem begge. Det er en fortælling om brændte bøger, og om én mand, som lever i skyggen af de bøger han engang skrev, da skæbnen ledte ham på afveje. Men det er også en fortælling om korruption, mord, intriger, hemmelige venskaber og om to ulykkelige skæbner, der aldrig fik hinanden. Planer forgrenes mellem fortid og nutid, hvor Daniels skæbne på finurlig vis sammenkædes med den mystiske forfatter, som nogen prøver at udslette de sidste spor efter – men hvem ?.

De Glemte Bøgers Kirkegård lugtede mere end nogensinde af død mand. Jeg havde glemt, at dørhammeren forestillede et djævleansigt. Jeg greb det i hornene og bankede tre gange på døren.

Vindens skygge er en roman fyldt med spænding og mystik, hvor sproget flyder let og smukt med mange poetiske vendinger undervejs. Jeg måtte flere gange under læsningen stoppe op for at læse linjer, sætninger og nogen gange hele afsnit igen, da skildringerne beskrives på smukkeste og poetiske vis. Den narrative stemme i romanen er fortalt i tilbageblik, hvor læseren følger Daniels historie, som brydes af brevfragmenter og andre karakters stemmer i beretninger om Julián Carax. Temporaliteten skifter hyppigt mellem fortid og nutid, som for mig virkede forvirende til at starte med, men da jeg blev fanget og opslugt i romanens handling, bemærkede jeg ikke længere skiftene så tydeligt. Jeg ønskede blot hele tiden at vende tilbage til den fortid, som Daniel så ihærdigt søger svar på gennem romanen. Romanens handling er delt i fire dele, som strækker sig over årene fra 1945-1956, hvor Zafón viser mig et klart og tydeligt Barcelona med byens mange små mystiske gader og spændende historie. Jeg bringes ind i smukke huse, hører om smukke bøger og spændende eventyr, og jeg slugte det meste af romanen, der dog var lidt langtrukken og tung med de mange forklaringer og afhøringer undervejs.

Zafrón kan fortælle særlige historier om bøger med et historisk blik, der næsten tager pusten fra mig. Som siderne vendes og plottet udspiller sig bliver denne historiske romans karakterer mere og mere levende i mit læsende sind. I Zafóns mangfoldige persongalleri er alle karaktererne beskrevet med en psykologisk dybde, der får en særlig effekt af de mange beretninger, forklaringer og breve. Romanens historiske epoke er den spandske borgerkrig, som Zafón beskriver på mesterlig vis med de mange henvisninger til historiske personer og forholdene under krigen. Som historisk roman har Vindens skygge flere elementer af genreformer som krimi, thriller og kærlighedsroman med et twist fra den mørke gotiske genreform. Zafóns værk har mange intertekstuelle referencer, og mange labyrintiske, snoede og forgrene gange, som jeg stille indvies i under jagten efter den sande historie. Læseren indføres i et metafiktivt univers, hvor titlen på romanen spiller en afgørrende rolle, der i bogens sidste sider bindes sammen på smukkeste vis. Alle puslespillets brikker lægges og omlægges mange gange under læsningen, men tilsidst fremstår et billede, som jeg ikke havde set komme.

Gradvis forgrenede historien sig i et væld af historier, som om fortællingen var gået ind i en spejlsal og opsplittedes i et utal af forskellige spejlbilleder, som dog samtidig var et og samme.

Vindens skygge er den første bog i trilogien The Cemetery of Forgotten Books, og jeg bestiller snart den næste bog hjem i serien, så jeg kan høre mere om, hvordan det kommer til at gå Daniel og om hvilke nye mysterier, som han sætter sig for at opklarer. Under læsningen af Vindens skygge bragte Zafón mig ind i en historisk tidslomme, der opslugte og overraskede mig på så mange måder. Den første roman jeg læste af Zafón var Marina, som dog blev lidt for creepy og mørk. Jeg har nu ikke fortrudt, at jeg har læst romanen, da jeg under læsningen af Vindens skygge flere gange stødte på små beskrivelser af huse eller steder, som også figurerer i Marina. Det var en lidt sjov, men også pudsig oplevelse at genkende beskrivelser af huse og steder, der var så levende beskrevet i Marina. I Vindens skygge kan De Glemte Bøgers Kirkegård, med sine mørke og lange gange, perspektiveres til de mange forgrenede, mystiske og farlige gange, som Daniel og hans hjælpere må gå, men romanen har også smukke og livslange venskaber, en varme og kærlighed, der varmer mit hjerte. Vindens skygge er en bog om bøger, forfatter og læsere, men også en fortælling om de mange forunderlige rejser, verdener og universer, som litteraturen åbner for på så mange mangfoldige og unikke måder.

Featured image
Featured image

Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr

Featured image
Featured imageAlt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr fra Politikens Forlag. Udgivet april 2015 på 559 sider – originalsproget er engelsk med titlen All the Light we Cannot See med udgivelsesår 2014. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

Den 6 årige Marie-Laure LeBlanc bor sammen med sin far Daniel LeBlanc, der har en betroet stilling som nøglemand på det naturhistoriske museum i Paris. Da Marie-Laure lider af en sjælden øjensygdom, der gør at hun mister synet i sin tidlige alder begynder hendes far at bygge en minityreudgave af byen og deres kvarter. Han lære hende at bruge modellen visuelt, som hun kan overføre til byens virkelige gader. I et sideløbende parallelt univers introduceres det forældreløse søskendepar Werner og Jutta Pfennig, der bor på et børnehjem i den tyske by Zollverein. Det er en lille by, hvor drengenes fremtid er givet på forhånd med det hårde og farlige arbejde i kulminerne. Krigen begynde at sætte sine spor, og med Tyskland som den herskende statsmagt forandres fremtiden, hvor nye muligheder og ukendte veje åbnes, selv for en forældreløs dreng. Mulighederne og valgene sætter sine dybe spor og forgreninger langt ind i fremtiden.

Marie-Laure lytter opmærksomt til en fortælling hun høre på en rundvisning på museet om en magisk diament, der er bundet af en forbandelse om den, som besidder diamenten har et evigt liv, men alle omkring personen vil dø. Da forbandelser, myter og overtro ikke høre til af denne verden affejer Marie-Laures far fortællingen, da der ikke findes held eller uheld, men kun de videnskabelige metoder, som forklare verden. Diamanten med navnet “Flammernes hav” får dog vidt strækkende konsekvenser ikke kun for Marie-Laure og hendes far. Marie-Laure er en kvik pige, hvis intellekt styrkes af sin fars små hemmelighedsfulde puslespils huse, som hun får til sin fødselsdag. Det er med kløgt og snilde hun åbner husene, og da hun lære at læse braille skrift er belønningerne vidunderlige litterære gaver.

Verden snurrer og rumler. Krager skræpper, bremser hvæser, en eller anden på hendes venstre side slår på metal med et redskab der måske er en hammer. Hun går forsigtigt fremad indtil hendes stok rammer ingenting. En rendesten? Et bassin, en kældertrappe, en afgrund? Hun drejer halvfems grader. Tager tre skridt. Nu finder hendes stok en mur. ”Far?” ”Jeg er her.”

Werner finder en ødelagt radio, som han tager med hjem og begynder sine små reparationer. Han får hurtigt radioen til at virke, og han udvikler sine tekniske færdigheder til, at radioen kan række helt til Paris og England. I takt med at hans evner udvides og hans interesse indskærpes for matematikkens love bryder anden verdenskrig ud. Werner begynder at lave små reparationer for naboer og bekendte, men en dag står et tysk sendebud ude foran døren, og tager ham med. Da Werner har et særligt talent får han tilbuddet om optagelsesprøve på eliteskolen Hitlerjugend, som han tager begejstret i mod, da han drømmer om en anden fremtid end den hans far fik, som døde nede i minernes mørke. Werner bliver en af de heldige drenge, som slipper igennem nål øget, men livet og hverdagen på skolen er hård, og Werners tro på fremtiden vakler – drømmene syntes ikke at være i forening med troen på det rigtige.

Marie-Laure og hendes far flygter fra Paris, da byen bliver angrebet af tyskernes mange bombe på land og fra luften. Deres rejse er lang og hård, men da de omsider ankommer til den underlige onkel Etiennes hus i Saint-Malo bliver de modtaget med åbne arme af madame Manec. Marie-Laure knytter sig til huset og sin onkel, men da hendes far skal rejse tilbage til Paris, og ikke vender tilbage styrter hendes verden i grus. Tropperne rykker endnu tætter på Saint-Malo, og med Etiennes gemte radio på loftet sætter en lille modstandsbevægelse sine tråde og forgrenede netværk i gang. Etiennes radio har en helt særlig rolle i netværket, men også i Werners barndomsminder fra et helt andet land om helt unikke radioudsendelser, der startede hans drømme og forventninger til fremtiden.

Åben jeres øjne, konkluderer manden, og se alt hvad I kan se med dem, inden de lukker sig for altid, og så spiller klaveret en ensom sang der i Werners ører lyder som en gylden båd der sejler på en mørk flod, en tonerække af harmonier der forvandler Zollverein: Husene er blevet til tåge, minerne er fyldt op, skorstene er væltet, et urgammelt hav fylder gaderne med vand, og luften damper af muligheder.

Alt det lys vi ikke ser har en særlig og kompleks struktur, og jeg indvies i det parallelle univers mellem Marie-Laure og Werner, hvor temporaliteten skifter i forgreninger mellem romanens tretten dele. Hovedhandling foregår i årene fra 1934 til 1945, men jeg følger også fordybet med i den sidste del af romanen, hvor de sidste spor strækker sig helt til året 2014. Romanens dele er inddelt i korte kapitler, hvor jeg både spændt og meget berørt følger narrativets handling. Doerr har en særlig evne til, at føre mig tilbage i tiden, hvor jeg opsluges af romans smukke, dybe og poetiske sprog, der er gennemgående i romanen. De korte kapitler og de mange temporale skift øger spændingen i plottet, og har en særlig effekt i min læsning og indlevelse af Marie-Laures og Werners individuelle livshistorier, som til sidst forbindes og forenes med Werners søster Jutta. Romanens meget dybe og poetiske sprog manifestere sig yderligere i beskrivelserne af de mange sansninger, hvor min indlevelse i bogens begivenheder og karakter forstærkes på en måde jeg aldrig før har oplevet.

Romanens skildringer af de historiske begivenheder står yders skarpt, hvor jeg følger hovedpersonerne i deres barn- og ungdom under anden verdenskrig. Det er ikke kun i Doerrs poetiske og sansemættende sprogbrug der har mange lag, men også romanens plot. Denne historiske roman kan læses på flere måde, hvor der ikke kun fortælles meget i de skrevne ord, men også mellem linjerne. Karaktererne er beskrevet på den fineste måde med en psykologisk dybde, der gør at jeg indlever mig uden hindringer eller snærende bånd i Marie-Laures mørke, men alligevel lyse verden, hvor fantasien fortrylles af lyde, lugte og tanker, og i Werners mange fantasier og drømme om en anden fremtid, end det dybe mørke i kulminerne.

Tyskerens lugt hænger endnu i hendes værelse, en lugt der minder om vanilje. Og noget ubehageligt, råddent. Hun kan ikke høre andet end regnen udenfor og hendes egen puls der banker i tindingerne. Hun knæler så lydløst hun kan, og lader hænderne glide over gulvets ujævnheder. Lyden af hendes fingerspidser der rører spandens metal, er som et slag på domkirkens klokke.

Alt det lys vi ikke ser er en helt fantastisk, smuk og rørende roman med realistiske skildringer af krigens grusomheder, og om det at kæmpe for at overleve. Marie-Laure og Werner kæmper begge med at takle de mange udfordringer og ubehagelige oplevelser, og det som de har tilfælles er, at de begge søger tilbage i minderne fra før krigens begyndelse, når det grusomme bliver for overvældende. De søger tilbage til trygheden og glæden fra barndommen, hvor der var fred og dejlige oplevelser med deres kære. Alt det lys vi ikke ser er en roman jeg kommer til at genlæse mange gange, da romanen er noget helt særligt. Jeg har aldrig læst en roman, der så smukt og sansemættende skrevet, og jeg har nydt hvert et ord og hver en sætning. Jeg ser allerede frem til snart at genlæse romanen.

Dødens knoglede skikkelse ridder igennem byens gader under dem og standser nu og da sin ganger for at se ind ad et vindue. Med horn af ild i panden og røg pulserende fra næseborene og i hånden en liste fyldt med nye adresser. Først ser rytteren på officererne der træder ud af deres limousiner og går ind på chateauet. Så på de fyldte rum hos parfumehandleren Claude Levitte. Så på Etienne LeBlancs høje mørklagte hus. Rid forbi, sorte rytter. Rid forbi dette hus.

Featured image