Søvnen og døden af A.J. Kazinski (Bentzon #2)

Søvnen og døden af A.J. Kazinski (Bentzon #2) fra Politikens Forlag på 491 sider fra 2012. ⭐️⭐️⭐️ – 3/5 stjerner

I Søvnen og døden bliver kriminalbetjent Niels Bentzon endnu engang kastet ud i et spændende og farefuldt mysterie, hvor han ikke kun skal bruge sine evner som politiets bedste gidselforhandler, men også sine analytiske refleksive mindset. Søvnen og døden er andet selvstændige bind i serien med Bentzon i hovedrollen af A.J. Kazinski, og du kan læse min anmeldelse af den første roman Den sidste gode mand lige her. Jeg vil ikke gengive hele handlingen fra første bog, men kun det vigtigste, som er Bentzons skilsmisse med Kathrine, der er udsendt med arbejdet til Afrika. Bentzon skulle have være rejst på ferie ned til Kathrine, men han lider af en frygtelig angst for at flyve, så da Bentzon ikke formår at rejse på Kathrines ultimatum resulterer, det i en skilsmisse. Under efterforskningen af en lang række mord på tværs af verdens grænser møder han forskeren Hannah Lund, der lever et stille liv i sorg. Om det er Bentzons møde med Hannah eller om, det er fordi, ægteskabet med Kathrine ikke kunne holde til mere er ikke til at sige. Her i anden roman er Hannah og Bentzon blevet gift og flyttet sammen i en stor lejlighed på Islands Brygge på Amager. En noget hurtig og vild beslutning, men set i lyset af de voldsomme hændelser, de begge var igennem, i første bog, kan de hurtige beslutninger forklares med, at det er vigtigt at leve i nuet. Søvnen og døden sætter sin begyndelse på vildeste vis, da Bentzon bliver tilkald som forhandler, da en ung kvinde er ved at hoppe ud fra en høj bro ved Københavns banegård. Bentzon har altid reddet alle sine selvmordstruede, men denne gang skal det gå anderledes. Den unge kvinde er ikke kun bange og omtåget, men også helt nøgen. Hun er meget påvirket af stoffer Bentzon ikke kender, og han gør alt, hvad han kan for at redde hende, men den unge kvinde springer i døden.

Det sidste ord, Bentzon udtaler til den unge kvinde var “hvis du springer, så springer jeg efter dig”. Denne sætning hjemsøger Bentzon gennem hele romanen, og han er slet ikke i tvivl om, at det ikke var et selvmord, men at der gemmer sig dybe hemmeligheder bag den unge kvindes flugt i døden. Den unge kvinde er Dicte van Hauen, 21 år og levede det hårde liv som balletdanser på det Kongelige teater. Samtidig med at Bentzon drukner sig i efterforskningen, kæmper Hannah sin egen imaginær kamp i en retssag, hvor forsvar og anklager kæmper mod hinanden om at finde frem til, om Hannah skal fortsætte sin graviditet eller ej. Hun er så bange for, at hendes ufødte børn får samme lidelse som hun, nemlig en enorm høj intelligens. Hun vil ikke kunne overleve at miste endnu et barn. Bentzon tror, at Hannah er ved at forlade ham, og han fatter ikke mistanke til, at hun er gravid. Parallelt med plottet om Bentzon og Hannah følger jeg som læser også den unge Silke, der er indlagt på børnepsykriatisk afdeling, da hun er gået ind i sig selv og ikke taler med omverdenen. Hun var vidne til mordet på sin mor, og Silkes far, Adam Bergman, arbejder med hemmelige og ulovlige midler, der kan hjælpe ham med at komme i kontakt med de døde, så den han sender ind og ud af døden kan få bragt en besked igennem til ham om, hvem der har myrdet hans kone. I forsøget på at finde sandheden om mordet, og hvem morderen er, dræber han Dicte flere gange og genopliver hende, men efter tredje forsøg bliver han lidt for uopmærksom og Dicte flygter. Da Adam ser Dicte springe ud fra broen starter jagten på hans næste offer.

Det er det samme hver gang. Han vil ikke presse mig. Han vil ikke få mig til at føle at jeg gør noget forkert. Han arbejde på min selvtillid. Det er den han tror den er gal med. Men også dér tager fejl.

Der er mange plotspor og veje her i Søvnen og døden, hvor Kazinski leder sin læser gennem et spændingsfyldt plot, og der er bestemt ikke sparret på de vilde scener. Bentzon er selv nået ud til kanten, hvor livet virke meningsløst. På trods af de mange plotspor og karakterer, som kommer ind og ud af romanen, hjælper bogens struktur og opdeling sin læser fint på vej. Romanen er opdelt i tre dele, som hver indeholder kapitler, der starter fra 1, og herefter fremadskridende kronologisk med dag, tid og sted. Hver af de tre dele ‘Blodets bog’, ‘Sjælenes bog’ og ‘Evighedens bog’ starter med bibelske citater, som sætter referencerammen om hver del på fineste vis. Romanens handling strækker sig over en lille uges tid fra mandag til mandag, og det virker rigtig fint, da man som læser ikke roder rundt i dage og temporalitet generelt. Sproget i roman er flydende og fin, men der kommer også en del fagudtryk og tilbageførelse til den græske antik. Grundsubstansen for handlingen bygger på intertekstualitet fra blandt andet Platons bog Faidon, der er skrevet som dialoger mellem Platon og Sokrates om, Sokrates’ forløb under retssagen for blasfemi, som ledte til hans død. Dialogerne mellem Platon og Sokrates strømmer ud fra diskussionerne om liv og død, men især sjælen har en særlig betydning. Ud over de intertekstuelle referencer til Platon, er der også en del referencer til Bertel Thorvaldsens relieffer ‘Natten med sine børn’, som helt præcist er Søvn og Død, og samlet forbindes de sammen til en spændende handling her i romanen. Under og efter min læsning af Søvnen og døden blev min interesse for den græske antik genskabt, og jeg drømmer nu om lidt mere tid i døgnet, så jeg også kan få tid til at læse noget mere af Platon og Sokrates.

En god psykologisk spændingsroman går man aldrig helt galt i byen med, og mit gensyn med Bentzon var både spændende og ret interessant, men handlingen blev lidt for langtrukken ind i mellem. Som læser bliver man indført i den græske antiks store tænker, som nævnt ovenfor, men det kan godt virke lidt langhåret, at blive komme igennem de mange henvisninger til Platons bog ved Dicte, Bentzon og Hannah. Jeg tænker Søvnen og døden som genre mere er en psykologisk spændingsroman end blot en spændingsroman til dels på grund af de mange refleksive elementer og begrebsapparat i forhold til døden, sjælen og livet, også særligt med baggrund i båden Bentzons personlige fald, hvor han næsten når at ramme bunden, men også i Hannahs imaginære monolog mellem forsvar og anklager. Romanens yderligere tematikker er udover døden og sjælen også kærlighed, venskab og familie, der alle kredser om de to førstnævnte tematikker. Romanens handling kunne sagtens tages lige ud fra vores prosaiske hverdag, og det gør handlingen rammende og relevant særligt i forhold til, hvor hurtigt tragedier videreformidles i diverse medier. Selvom at det, af personlige grunde, var hårdt at få et gensyn med Bentzon og Hannah, så var det nu meget hyggeligt at vende tilbage til Kazinskis karismatiske karakterer og hele det narrative univers. Jeg synes dog, at Hannahs monologer til sidst bliver en smule søgt, men som trods alt bindes fint sammen med Platons Faidon og hele den overordnede tematik om livet efter døden og sjælens videre rejse mod det uendelige univers.

Mørk stof. Tunge øjenlåg. Hun åbnede øjnene. Fra mørke til mørke. Hun forsøgte at bevæge sig, men hendes ben sig, men havde ikke kræfterne til det. Både ben og arme var låst sammen med noget der måske var plasticstrips.

Det har været noget af en lang rejse, jeg har haft ved genlæsningen af Søvnen og døden, da romanens handling vakte så mange minder frem fra min første læsningen i efteråret 2015, som var den hårdeste tid i mit liv, men nu her fik jeg endelig genlæst/lyttet romanen færdig fra start til slut. Kazinski tager store, men eksistentielle emner op og ind i mellem kan handlingen virke lige utopisk nok, men det var nu et skønt gensyn alligevel, og jeg er rigtig glad for, at jeg også har læst denne roman i serien. Søvnen og døden var mit tredje gensyn med makkerparret Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich, der skriver under pseudonymet A.J. Kazinski, da jeg nu har læst de første to bind og så bind nr. 5, som er den sidste og afsluttende roman om kriminalbetjent og gidselforhandler Niels Bentzon og Hannah Lund, hvor af sidstnævnte fangede mig fra start til slut. Min plan er helt sikket, at jeg skal læse de sidste to romaner i serien og forhåbentlig snart, da jeg allerede er kommet til at smug læst en lille smule i bind tre Den genfødte morder, og den lyder til at tage sin læser med på en spændende og medrivende detektions rejse. Mine tre anmeldelser af Kazinskis romaner kan du finde under fanen Anmeldelser. I min anmeldelse her af Søvnen og døden har jeg prøvet at adskille mine minder fra romanens handling her i genlæsningen, selvom det sikkert ikke har været helt muligt, men nu efter en pause fra universet glæder jeg mig meget til at gemme mig fra verden i Kazinskis trygge, velkendte og spændende romanverden.