Hvad skal du læse i vinterferien?

Featured image
Featured image

You think your pain and your heartbreak are unprecedented in the history of the world, but then you read. It was books that taught me that the things that tormented me most were the very things that connected me with all the people who were alive, who had ever been alive – by James Baldwin

Nu er vinterferien så stille begyndt, og jeg vil i dette indlæg give fem anbefalinger på bøger af forskellige genrer. Nogle af bøgerne har jeg læst, men der er også et par stykker, som jeg stirre efter med lange øjne på reolen hver gang jeg går forbi – hvilket er ret tit -, og som jeg håber på, at kunne få læst her i ferien. Jeg har nemlig også vinterferier, som jeg skal nyde sammen med min datter, og vi skal da også lidt småting sådan ind i mellem, men ellers skal vi blot være hjemme og slappe af, og selvfølgelig læse en masse skøn litteratur.

The Lie Tree af Frances Hardinge
Den første af mine anbefalinger er The Lie Tree, som jeg egentlig har været i gang med at læse ret længe, men ikke rigtig kunne komme videre med. Så da jeg helt tilfældigt faldt over en special edition udgave, som er illustreret af Chris Riddell tøvede jeg ikke det mindste med at købe bogen. Så jeg er startet forfra med læsningen for, at kunne nyde og fortrylles over de mange flotte sort-hvide illustrationer. Jeg er meget fascineret af Chris Riddells som illustrator, og han er også illustrator på en hel del af Neil Gaimans bøger.The Lie Tree er en mørk og gotisk YA roman, der handler om pigen Faith, som sammen med sin familie er nødt til at forlade byen, da rygterne breder sig om at hendes far er havnet i unåde. Da faren under mystiske omstændigheder bliver fundet myrdet, og Faith finder nogle af sin fars journaler med underlige optegnelser og noter, beslutter hun sig for at finde svarende på, hvorfor han blev myrdet. Dette leder hende på en mystisk og farefuld rejse, hvor hun finder et helt specielt træ, der har magiske evne til at afdække alle løgne. Jeg er langt over halvvejs i bogen, men jeg læser kun lidt i den hver aften, inde jeg lægger mig til at sove – selv om det er svært at stoppe igen. Romanen vandt også Costa Book prisen 2015.

Folkets skønhed af Merete Pryds
Folkets skønhed er en socialrealistisk slægtskrønike, der handler om Marie, der vokser op i 1930’erne i et hjem på Langeland, hvor barndommen har været fyldt med mange søskende, en dårlig økonomi, og hvor volden havde en fast plads i hverdagen. Marie møder den unge elektrikerlærling Otto, som hun stormfuldt forelsker sig i. Sammen drager de til indre København for at søge lykken, og håber på et bedre liv end livet sammen med familien på Langeland i håbet efter en bedre og lysere fremtid. Folkets skønhed af Merete Pryds har høstet en enorm anerkendelse og mange stjerne, og har også været nomineret til de litterære priser DR Romanprisen, Weekendavisens litteraturpris og De Gyldne Laurbær 2016, hvor hun da også vandt sidstnævnte pris. Folkets skønhed er en fortælling, som er baseret på Pryds egen familiefortælling, men hvor fiktionen er flettet ind på fineste vis. Jeg glæder mig meget til, at læse bogen, som er en af dem, som jeg helt sikkert skal læse her i min vinterferie!

Oliver Twist af Charles Dickens
Jeg skriver speciale om et udvalg af Charles Dickens romaner, og her er Oliver Twist en vigtig roman, da Oliver Twist tit og ofte har været og stadig bliver karakteriseret som en Newgate roman, men dette går imod det syn, som jeg har på Dickens’ mesterlige roman. Klassikeren handler om drengen Oliver, der allerede mister sin mor kort efter, at han er kommet til verden. Oliver anbringes på et hjem for de forældrelæse småbørn indtil, at han bliver stort nok til, at komme ud og arbejde. Oliver bliver stor nok til, at komme afsted til drengehjemmet, men her er han ikke længe, da byens overhoveder beslutter at betale nogen for at tage ham i lærer efter en scene, hvor han spørger om mere mad, hvilket nærmest var en forbrydelse. Han kommer da også i lærer, som kistemager, der er lidt af en sørgelig beskæftigelse for den lille Oliver, men han prøver at finde sig til rette i sin nye verden. En anden af drengene fra området, der også tjener ved kistemagerfamilien, har en særlig plads, som ynglingen blandt tjenere børnene, da han trods alt har en familie, hvilket Oliver jo ikke har. Drengen provokerer og er ond ved Oliver, men da han siger noget ubehøvlet om Olivers afdøde mor, kan Oliver ikke længere styre sit temperament. Oliver tager, da også alene hele skylden for episoden, hvor ingen i familien kan sætte sig ind i Olivers sted. Oliver beslutter sig for, at stikke af og opsøge lykken i det store London. Her kommer han ind i en drenge bande, der er styret af den skumle og djævelske mafiaboss Fagin. Oliver gemmer på en ukendt hemmelighed om sin oprindelse, der helt tilfældigt opdages af en ældre herre, men der er en bestemt rig og dominerende mand, Mr. Monks, der ikke ønsker at hemmeligheden skal se dagens lys. Han ønsker allermest, at Oliver hurtigt blev dømt til døden ved hængning i Tyrbun.

Vixen af Rosie Garland
Vixen er sætter sin begyndelse i Devon i 1349, hvor den nylige unge præst Thomas og hans tjenestepige Anna har hjemme. Noget uhyggeligt venter på at ske, og alle indbyggerne i den lille by Brauntone kan mærke, at det mystiske sitrer i luften. I fællesskab trækker de et monster op, at byens skovsø, men er det nu et frygtindgydende monster eller er det blot en lille pige? Jeg kender ikke så meget andet en ovenstående til bogen, og jeg blev nok også mest fortryllet af bogens fine cover med ræven på forsiden. Rosie Garland har også skrevet den mystiske og underlige, men dog anerkendte bog The Palace of Curiosities. Denne læste jeg for et par år siden, hvor jeg også købte bogen på baggrund af dens smukke cover, men hvor blev jeg dog skuffet over bogens indhold. Det er en af de mest mærkelige bøger, som jeg nogen side har læst på linje med Marina af Carlos Ruiz Zafón. Så kunne man jo spørge om, hvorfor jeg så overhovedet har købt bogen, og dertil må jeg svare at det er pga. at handlingen i begge Garlands bøger forgår i Victoriatiden, som er den historiske epoke, som jeg holder allermest af. Victorianismen har mange lag i det klasseopdelte samfund, hvor mange af mine yndlingsforfattere har sin oprindelse bl.a. Dickens, Jane Austen og Wilkie Collins.

Skyggernes Dronning af C.J. Redwine
Den sidste af mine anbefalinger til læsning i vinterferien er en mørk fantasyfortælling, som er inspireret af det klassiske eventyr Snehvide. Den unge kronprinsesse Lorelai Diederich er på flugt fra sin onde stedmor, der har slået hendes far ihjel og overtaget kongeriget. MEN Lorelai har en plan, som skal lykkes, hvis hun skal redde sig selv og hendes kongerige. Hun har en hård tid for an sig, da hun skal træne sin styrke og hendes magiske evner for at have forhåbninger om, at slå den unde dronning, men der er ikke det eneste, som Lorelai er oppe i mod, da dronningen af Ravenspire har onde planer i sigte, og ansætter den unge kong Kol fra nabolandet til, at myrde Lorelai. Kol er selv en presset og nyudnævnt konge, da hans bror og far er blevet slået ihjel af en hær af store trolde med magiske evner, så nu kæmper han for at redde sit eget kongerige. Derfor er han nødt til, at tage i mod den onde dronnings tilbud, da han skal bruge magi til at bekæmpe troldene, og magi er det eneste, som han ikke selv besidder. Uhh, jeg glæder mig enormt meget til, at læse denne fantasy roman, som jeg nu alt for længe har kigget meget langt efter, og har haft liggende på mit natbord rigtig længe…. Det er bestemt også en af de romaner, som jeg bare bliver nødt til at læse her i min vinterferie….

Det var så mine fem anbefalinger, og jeg håber at I får lyst til at læse en eller flere af bøgerne. Jeg glæder mig meget til, at ferien for alvor sætter ind, og tempoet sænker sig i mit lille hjem, hvor vi skal hygge indendørs med uldne tæpper og masser af varm kakao. Jeg skal dog ikke kun læse frilæsning, men jeg har også planer om, at læse specialerelaterede bøger, hvor jeg håber på, at få læst Dickens’ Barnaby Rudge og noget teori om Newgate romanerne, samt få skrevet noget mere på specialet, da det halter en smule….. Jeg håber, at de er jer, som har vinterferie får den skønneste en af slagsen, og til det hårdt arbejdende folk, så håber jeg at I alligevel kan få sneget en lille bog eller to ind i den travle hverdag.

Hvilke bøger skal du læse i vinterferien? Har du læst nogle af de bøger, som jeg har skrevet om her? Hvis, hvad syntes du så om dem?

Featured image
Featured image

Damen i den Grønne dragt af Anja Duna

Featured image
Featured imageDamen i den grønne dragt af Anja Duna fra Forlaget Skrivetid på 196 sider – udgivelses år 2015. Anmeldereksemplar fra forfatteren

Stamgæsterne på den Gule Café er gået sammen i et komplot ikke kun for at redde cafeen, men også for at redde det liv som de har kært. Cafeen er kørt økonomisk i sænk, og ejeren har ikke andre muligheder end at gå med på stamgæsternes plan. Damen i den grønne dragt bor på den anden side af vejen, og er ligeledes en af stamgæsterne, men på sin egen stille læsende måde. Hun kommer alle dage på cafeen, hvor hun læser hele dagen, og når hun går hjem, læser hun indtil, at hun går i seng. Damen i den grønne dragt lever af sin afdøde fars store formue, så hun behøver ikke at arbejde for at tjene penge. Hun bruger alle sine vågne timer i litteraturens mangfoldige verdener, og kender ikke meget til virkligheden uden for bøgerne. Stamgæsternes plan med at snyde Damen i den grønne dragt til at skrive under på skødet af cafeen lykkedes, og en helt ny verden åbnes for dem alle.

Damen i den grønne dragt opdager snart komplottet, og hun beslutter sig for at gå all in i forsøget på at redde Den Gule Café, men det var bestemt ikke det stamgæsterne havde i tankerne. Da Damen i den grønne dragt aldrig rigtigt har taget del i den virkelige verden, så bruger hun det, som hun har lært af de mange bøger, som hun har læst. Som læser følger jeg interessant med i, hvordan denne omvendte og kvindlige Don Quixote gebærder sig blandt stamgæsterne, hvor kommunikationen mellem dem ofte mislykkedes eller misforståes. Hun lader ikke bare det hele stå til, men tager på mange forskellige kursuser i madlavning, dekorering og kommunikation, men uanset hvor hårdt hun prøver, er de tidligere stamgæster og nu medarbejdere ikke lette at stille tilfredse. Omvendningerne i deres hverdage er mange og store, og de lulles stille ud af den trygge hule, som skæve eksistenser.

At stamgæsterne var overrumplede, havde damen så evigt ret i. Men aldrig havde hun gættet, hvilken gru deres stivbede ansigter udtrykte. heldigvis gik damen tideligt og lod for første gang andre lukke biksen. Så de kunne alle blive hængende og fordøje de barske nyheder over fadøl og jordmoderkaffe.

Damen i den Grønne dragt er en fin lille roman, men med et meget vigtigt budskab. Det har taget mig lang tid finde de helt rigtige ord til, at beskrive romanen, da bogen indeholder mange vigtige elementer af den menneskelige tilværelse hos de skæve og svage eksistenser, der kan relateres til vores samtid. Romanens korte kapitler leder mig hurtigt gennem handlingen, hvor jeg ofte blev opslugt og havde svært ved at slippe bogen igen, da jeg ivrigt fulgte stamgæsternes forvandling. Sproget er let og flydende uden mange omsvøb eller poetiske vendinger. Denne form for sproglig ligefremhed skærper fokus mod romanens meget realistiske samfundsforhold, og sætter karakterernes udvikling i centrum. Man kan syntes, at det liv som stamgæsterne lever, i starten af romanen, er sørgeligt og trist, men det er intet mindre det liv, som de elsker og ikke kunne tænke sig anderledes, før at de kan se deres egne forandringer i slutningen af bogen.

Karaktererne i Damen i den Grønne dragt har en psykologsik dybde, der er helt gennemført, og jeg undres ofte, under læsningen, hvor meget det lykkes Duna at få beskrevet i linjerne på romanens få sider. Karakterernes navne, som Hansi-på-hovedet, Petter den Heldige og Klare Karla, passer helt unikt til deres personlighedstræk og position i romanens samfund. Ind i mellem bliver handlingen desværre for langtrukken og tung, og jeg tabes lidt i svinget. Særligt er det, når Damen i den grønne dragt forsvinder sporløst, da hun ikke kan se sit nederlag med Cafeen i øjnene. Som genre hører Damen i den Grønne dragt til i socialrealismen under subgenreformen kollektivroman. Grunden til, at jeg placerer roman under den kollektive subgenreform er, at centrum for romanens handling er stamgæsterne, som en gruppe af individer, der er under en dannelsesrejse. Dog er det unikke ved Dunas roman, at det ikke kun er én enkelt eller få, men alle karakterer, der hver især kommer ud på deres egen individuelle rejse.

Damen blev på sin bænk godt gemt under dynen. Hun lod, som om hun ikke var en del af verden, og verden ikke var en del af hende.

Damen i den Grønne dragt er en realistisk og samfundsrelevant, men også humoristisk roman, hvor jeg nysgerrigt følger karakterernes udvikling fra at være skæve og svage eksistenser til almene samfundsborger med et nyt liv, som de til sidst kommer til at holde meget af. Denne roman er den første inden for genren, der i den grad har fanget mig. Jeg er normalt ikke meget for at læse dannelsesromaner som fx Lykke Per, da jeg ofte finder dem kedelige og langtrukne, men jeg blev meget overrasket under og efter endt læsningen af Damen i den Grønne dragt. Romanen har til dels en åben slutning, og jeg håber at der på et tidspunkt kommer en fortsættelse, da jeg er meget interesseret og fascineret af Dunas skrivemåde og karakterer, som fx Damen i den grønne dragt, men også af det nye projekt, som romanen afsluttes med de første spæde stik til.

Featured image