Fortidens skygger af Kelli Estes

Fortidens skygger af Kelli Estes fra Gads Forlag på 476 sider fra 2018. Oversat af Svend Ranild fra engelsk til dansk. Org. titel The Girl Who Wrote in Silk fra 2015.⭐️⭐️⭐️ – 3,5/5 Stjerner.

Søndag d. 7. februar 1886 bliver den værste dag i Mei Liens liv, da hun bliver tvunget til at hoppe over bord fra Dampskibet Prince of the Pacific af sin far. Ombord på skibet er 350 kinesere, som alle er blevet fordrevet med vold og magt fra deres hjem, da amerikanerne vil sende alle kinesere hjem til Kina, så de ikke tager deres arbejde. De 350 kineser er dømt til en frygtelig skæbne, da de aldrig når frem til Kina. Mei Lien kastes ud på det dybe hav, men heldigvis er San Juan-Øerne inden for øjenvidde. Som kun 17-årig svømmer hun og giver alt, hvad hun har i sig for at overleve. Således introduceres jeg på hårdeste vis som læser i prologen til Fortidens skygger af Kelli Estes. Spændingen er sat, og jeg kunne nu ikke lægge bogen fra mig gennem den første del af romanen, da jeg bare måtte finde ud af mere om Mei Lien og hendes videre skæbne. Hun bliver med nød og næppe reddet i land af en stor hvid mand, Joseph, men hendes tiltro til hvide mennesker er bortskræmt for altid, da hun helt tilfældig skjult i skyggerne på skibet hørte skibets kaptajn fæste skæbnen for de 350 kinesere. Joseph har en lille hytte på øen Orcas Island, hvor han passer Mei Lien indtil, hun er kommet sig nogenlunde. Joseph er ved at bygge et noget større hus ikke langt fra hytten, og Mei Lien hjælper til en lille uges tid, indtil hun opdager, at hendes livs fjende er Josephs eneste nabo. Planen er nu, hun skal over til den nærmeste ø, Port Townsend, for at finde arbejde og begynde sit nye liv helt alene. Noget uventet og grusomt opstår, og hun fortæller Joseph sin historie, og om hvad der i virkeligheden skete i Seattle og på skibet. Dagene efter deres ankomst til Port Townsend vender Mei Liens og Joseph tilbage til øen som mand og kone, men med en truet og meget usikker fremtid i sigte.

Næsten 200 år senere i en ikke nærmere bestemt nutid skifter handlingen over, og jeg møder Inara Erickson. Hun er en ung kvinde, bor i Seattle og har gennem sin fars forbindelser sikret sig en høj stilling lige efter, at hun har afsluttet sin kandidat, men da hendes tante Dahlia dør, vendes hendes verden på hovedet. Hun er ene arving til sin tantes hus, Rothesay, på Orcas Island, men minderne truer lige under overfladen, da Inara ikke har været på øen i mange år – siden sin mors død på øen. Det er et hårdt slag for Inara at vende tilbage til øen, og hun har taget sin søster med for, at de sammen kan støtte hinanden. Det at komme tilbage til den helt særlige sødme fyldte luft, huset og alt jorden, som hører til er overvældende for hende. Det er meningen, at hun skal sælge huset, men natten over sættes en uventet følelse af hjem sig fast. Da Inaras søster er ved af falde over et gammelt tæppe på trappen, finder de et hemmeligt skjul under trappen. I det lille skjulested gemmer det sig noget ganske særligt. Nemlig en blød pakke, som Inara pakker forsigtigt ud på køkkenbordet. I pakkens gamle indpakning gemmer der sig det smukkeste silkeærme med det mest fantastiske broderi. I silkeærmet er der broderet en stor sejldamper, hvor skyerne er mørke og faretruende, mens vandet er meget mørkt og viser noget, der ligner en masse døde mennesker på nær én. Inara kan gennem ikke glemme det fine silkeærme, som gemmer på en faretruende historie. Inaras og Mei Liens skæbne er forbundet på tværs af tidens grænseløse rum, og Inara opdager en frygtelig familiehemmelighed, som truer med at ødelægge alt og lægge hendes drømme i ruiner.

Mei Lien svøbte sine erindringer om kroppen, og idet hun ignorerede kulden og sine rystende lemmer, trådte hun længere ud i vandet. Skridt for skridt gik hun indtil hun stod i vand til halsen.

Da jeg læste de første mange sider i Fortidens skygger blev jeg helt og holdent opslugt i fortællingen om Mei Liens liv og usikre fremtid. I Fortidens skygger bringer forfatteren Kelli Estes en sort og frygtelig, men også en vigtig historisk tragedie frem i dagens lys. Gemt i historiens mørke og tunge skygger formår Estes at broderer en fiktiv historie på fineste måde ned på det hvide papir, hvor forfølgelsen af det kinesiske folkefærd i USA er det samlingspunktet, som forbinder romanens to plotspor. Som historisk roman, er handlingen fiktiv, og Estes har da også lavet om på og opdigtet Mei Liens skæbne, som hun selv beretter om i romanens forfatternote bagerst i bogen. Det historiske element, der binder romanens plot sammen er således udelukkelsesloven (Chinese Exclusion Act – maj 1882 ), og alt den vold, som loven medførte. Romanens narrative stemme er tredjepersons autoritativ, der skifter mellem Mei Lien og Inara, der beretter om, hver deres liv på tværs af tidens grænser. Handlingen er delt på 31 kapitler, som strækker sig over til tider 476 sider lange. Det var spændende at læse om, Inaras induktive jagt på, at finde frem til, hvem Mein Lien var og hendes plads i et stykke af Inaras livshistorie, men der er mange elementer, som let kunne have været mere uddybet eller have været udeladt. Eksempelvis får Inaras lidt hede affære med den forsker, som hun får til at hjælpe sig med, at afdække Mei Liens historie, men det hele virker lidt for usammenhængende og fungerer ikke helt – desværre. Sproget i Fortidens skygger er let og flydende, men giver ikke noget ekstraordinært eller poetisk til handlingen, hvorimod måden romanens cover på smukkeste vis forbinder fortiden og nutiden i et.

Estes er fremragende til at opstille maleriske billeder af Øen og dét hotel Inara er ved at bygge om til. Hele området på Øen får mig til at længes ud, hvor naturen er smuk, og hvor roen ligger krydderfyldt i luftens sitrende vindestrøg. Der er ikke mange karakterer at holde styr på i Fortidens skygger, men det er noget af dét, som jeg allerbedst kunne lide ved romanen, da Estes få udvalgte karakterer har en psykologisk dybde, hvor eksempelvis Inaras og Mei Leins indre monologer og refleksionsniveauer bringer mig helt tæt på, på en særlig måde, hvor jeg eksempelvis under min læsning følte Mei Liens tragiske skæbne helt ind i hjertekuglen. Symbolikken i Mei Liens smukke broderier, der ikke alene fortæller hendes historie, men også om Kinas traditioner, kultur, religiøse og symbolske motiver er enestående. Bare det alene at læse med om kåbens tilblivelse er på én og samme måde grum og helt fantastisk. Det tema, som gennem romanen skinner mest klart er raceudskillelse, som Mei Lien flygter fra og kæmper i mod resten af livet. Det er forfærdelige kår for alle kinesere under og efter udelukkelsesloven. Det er meget ironisk at tænke på, at da jernbanen og de mange broer skulle bygges kunne man sagtens bruge kinesere som arbejdskraft, men da opsvinget aftog og krisen satte ind, kunne man ikke bruge dem længere og behandlede dem endnu værre en før – frygteligt! Andre temaer i Fortidens skygger er kærlighed, sammenhold og retfærdighed. Estes har gennem et spind af silketråde bragt fortiden ind i nutiden, og Mei Liens liv og skæbne går ikke i glemmebogen, da slutningen på romanen er allerbedst og forener romanens flertråde plot til en fin og sammenbunden fortælling.

Hun broderer billeder på den som viste deres herkomst og familiehistorie. Denne broderede kåbe ville være Yan-Taos forbindelse til sit folk, sin fortid.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har købt og stadig køber mange bøger, fordi at coveret er så smukt, at jeg ikke kan lade være eller at coveret lover på spændende historier, som bringer mig ind i historiske tidslommer. Dette var også grunden til, at jeg købte Fortidens skygger. Jeg havde mange forventninger til bogen alene ud fra det smukke cover, og det var ikke fordi resumeet på bagsiden af bogen lovede mig noget, men alligevel blev jeg lidt skuffet under min læsning, da jeg havde håbet, at Inaras del af bogen fungerede noget bedre og ikke var så overfladisk og fumlende særligt i forhold til hendes far, men også det at tage ansvar for eget liv i almindelighed. Jeg har ikke før læst, af hvad jeg husker, noget om historien bag udelukkelsesloven, og mit kendskab til den historiske lovændring var meget lille, men det er helt sikkert et emne, som jeg vil læse mere om på et senere tidspunkt. Eksempelvis er der et afsnit i den britiske dokumentarserie Eventyrlige jernbaner, som handler om,hvordan kineserne blev hentet til USA for at hjælpe med at bygge broer. Serien har næsten lige kørt på DR 1 – måske at du allerede kender miniserien? Jeg er ved at se serien i skrivende stund, og det er frygteligt, hvad det har kostet af menneskeliv og penge at bygge de kæmpemæssige konstruktioner. Ved at læse Fortidens skygger er jeg blevet klogere på den historiske tidsperiode før og efter udelukkelsesloven, men jeg er også blevet en historie rigere i mit indre bibliotek med et dragene og smukt cover, som jeg drages mod på en særlig uforklarlig måde.