Havets børn af Anna Ekberg

Havets børn af Anna Ekberg fra Politikens Forlag udgivet i 2018, og er på 403 sider. ⭐⭐⭐⭐⭐ – 5/5 stjerner. Roman er et gaveeksemplar fra forlaget.

I det dybeste og farligste mørke i Afrikas jungle sætter handlingen sin start i romanen Havets børn af Anna Ekberg. Her følger jeg Angle og Desmond på deres flugt fra de andre børnesoldater i Oberstens lejr, som nu er på jagt efter dem. Angle har levet som børnesoldater i fire år – de fire længste år i hendes liv. Hun har ét eneste ønske i hele verden, og det er, at møde sin mor, som hun aldrig har set, da hun blev bortadopteret lige efter, at hun kom til verden. Angles liv har været en lang og uretfærdig rejse fra kloster til forskellige plejefamilier indtil den dag, hun blev kidnappet af rebellerne og Obersten. Desmond er Angles bedste ven i lejren, og hun har lokket ham med til at stikke af, men de skal passe på for, hvis de fanger dem mister de livet under frygtelig totur. De når lige over den store flod, og en af junglens farligste slanger bider Angle i foden. De må holde en lang pause, da Angle bliver meget syg af biddet, men de er stadig så tæt på lejren, at de skal passe meget på, at de ikke bliver opdaget. Et sted i junglen tæt på styrter en NATO helikopter – skudt ned af børnesoldaterne. Desmond ser, hvor helikopteren lander og begiver sig straks afsted for at finde medicin og mad, som kan hjælpe dem på deres flugt. Sporet skifter til Danmark, hvor jeg introduceres til Rebekka, der arbejdet som jurist og hjælper med at sælger landejendomme i Jylland. Hun kæmper hver dag for at opretholde livet og ikke leve i fortiden for sytten år siden i Afrika, men det er næsten umuligt, da arrene i ansigtet og på kroppen er evige påmindelser om den tragisk ulykke, hvor hun mistede sin mor og sit ufødte børn, men også sig selv. Rebekka har ikke kunne slippe fortiden med Domenic, som er hendes store kærlighed og far til sit døde barn, men hun prøver. Under en date på en cafe besvimer hun af frygteligste mavesmerter, og hun køres på hospitalet.

Rebekka vågner op på sygehuset, og får den frygteligste besked. Hun har leukæmi, og for at overleve skal hun finde en rygmarvsdoner. Hun er ikke på god talefod med sin far, men kontakter alligevel farens hustru Yvette, og de kommer så hurtigt, de kan. Da faren er ikke et donor match kommer en frygtelig hemmelighed frem. Rebekkas barn døde slet ikke i ulykken, men blev bortadopteret. Rebekka rejser nu med et eneste livshåb til Afrika, da hun skal og må finde sin lille pige – ikke fordi hun skal være doner, men for at lukke det store sorte tomrum og savn i Rebekkas hjerte. I København møder jeg nu kriminalbetjenten Kim og hans chef Karen, som er ude for at opklare et mord af en ung afrikansk kvinde, der er blevet fundet myrdet i sit hjem. Der er noget mystisk ved mordet, da morderen har taget noget af den afdøde med sig. Den myrdede kvinde, Emanuelle, ringede hjem til Afrika kort før sin død, men før Kim kan finde ud af mere, må Karen finde en tolk. Hun finder hurtigt en afrikansk mand, som hjælper Kim med at oversætte samtalen med offerets tante, men tolken viser sig at være et farligt bekendtskab. Tilbage i Afrika vågner Angle uden Desmond. Hun går afsted for at finde helikopteren, hvor hun får fat i medicin og mad, og fortsætter så til byen Juba i Sydsudan. Her møder hun en tidligere børnesoldat og finder ud af, at Obersten er flygtet til Europa. Nu følger jeg Angle på en hård og frygtsom rejse mod Europa. Obersten er ikke alene verdens farligste, men også den mest eftersøgte mand i verden, men det kan ikke stoppe Angle – hadet driver hende frem. Hun rejser over tørre sletter og dybe have, da hun nu kun har et mål i verden – at få hævn for alle de frygtelige ting, som Obersten har gjort mod hende og de andre børn. Sammen danner de tre plotspor en grusom fortælling om Afrikas elendighed, børnesoldater, mord, savn og kærlighed i en roman om al verdens uretfærdighed.

Næste hæfte, Randy, Michelle, James, listen er endeløs, Rebekka får en vandvittig følelse af at sidde med hele koncentratet af det spildte Østafrika, de liv som kunne være blevet til noget, men som ingen tog sig af. Nogen burde udgive samtlige skolejournaler, indføre det som tvangslæsning i Europa. Her er de! De millioner af liv der ikke fik et liv, det er nogens skyld…

Havets børn er den tredje spændingsroman fra Anna Ekbergs hånd, og denne tredje roman rammer så dybt, at jeg næsten ikke kan få luft. At læse om alt det, Angle har været igennem fra sin fødsel til plejefamilier og som børnesoldat er næsten mere end mit hjerte kan bære, og det mest skræmmende er, at hun jo blot er en ud ad uendelig mange små børn, som enten dør eller mishandles, så meget at livet bliver uudholdeligt. Handlingen i Havets børn er medrivende, rå og ubarmhjertig på alle planer lige fra Angles mange tab og hårde rejse mod Europa, til Rebekkas tragiske ulykke og sygdom til mordet på Emanuelle. Strukturen i romanen er delt i tre overordnede dele, hver med en overskrift, der kort beskriver handlingen i de kommende kapitler. Alle kapitlerne i romanen er korte og letlæselige, men hver sætning og hver linje er skrevet så rammende præcis, at hvert ord ramme rent og intet er overflødigt. I Havets børn blev jeg under min læsning endvidere indfanget af et sansemættende sprog, som gjorde at jeg næsten selv var med helt inde i junglen og kunne dufte den tunge afrikanske tropeluft i en blanding af slum og dekadence og med Angle på båden under flugten, så skrækken vibrerede helt ind mine fingrespidser, der løb som en brand videre ind i min krop og mit sind. Jeg fandt de korte kapitler særligt kærkommen i denne Ekberg roman, da mit hjerte ellers ikke ville kunne klare at læse om alle de mange elendigheder og uretfærdigheder i Afrika, som fortællingen byder på. Bogen er ikke bibliografisk nonfiktion, men fiktiv – dog tror jeg alligevel på, at alle elementerne i og om Afrika er realistiske også om tingenes tilstand i landet, set ud fra forfatternes omfattende research, der beskrives på de indledende sider i bogen på en så emotionel måde, at jeg allerede inden handlingens begyndelse sad med tårerne helt oppe i øjnene på vej til at løbe over.

Handlingstempoet i romanen er højt, hvor jeg i den første del af bogen skiftevis følger Angle og Rebekka i to plotspor. I andel del bliver mordret opdaget af Kim og Karen, og herefter skifter handlingen mellem de tre i forskellige plotspor, som alle kædes så spændende sammen i et større hele på de sidste sider i roman. De tre primære karakterer, Angle, Rebekka og Kim, i Havets børn er udformet så realistiske alle med en psykologisk dybde og et refleksionsniveau, som var de personer, vi kunne møde på gaden. Der er mange karakterer i spil, som har små biroller i romanen både i Afrika og Danmark, men det gør ikke det mindste, da de alle har en vigtig funktion i handlingsplottet, som gør handlingen mere levende. Tematikkerne i Ekbergs roman er afsavn, elendighed, død, krig, eskapisme og ikke mindst kærlighed. Det er Rebekkas kærlighed og afsavn til sit ukendte barn, som får hende til, at rejse tilbage til Afrika og gennemgå farlige situationer for at få bare det mindste spor. Jeg føler med Rebekka gennem hele bogen, og jeg kan knap forestille mig, hvor ondt det gør, at høre om alt det hendes datter har været igennem i sit korte liv, men også hvor smertefulde konsekvenserne må være i resten af livet. Eskapisme som tematik er dog den vigtigste, da Ekberg sætter flere konnotationer af eskapismen i spil på kryds og tværs, der forbinder fortiden med nutiden i romanens handling, men som også kommer til udtryk i en særlig interaktion mellem roman og læser. Rebekkas virkelighedsflugt består i drømme om fortiden lige før ulykken, hvor hun mistede alt, men med sygdommen indhentes hun af fortiden med et håb for den nært stående fremtid. Eskapismen vinder ind, der hvor verdens elendighed og uretfærdighed bliver for meget til, at vi kan overskue den. Virkelighedsflugten rammer et ømt punkt i at vesten har fået en særlig tendens til eskapisme fra de faktiske tilstande i Afrika, og som Ekberg skriver i bogens indledende sider “… det er så svært at rumme, så svært at vi lukker vores øjne og vores grænser, vi kan næsten ikke gøre andet”, men det gør Ekberg! At skrive en roman, som Havets børn rækker langt uden for Danmark, og er en verdensroman, som ikke kun er ren underholdning, men rent faktisk har så mange vigtige ting på hjerte.

Dominic står stille, ser på det skrøbelige underlag, lyden af noget der knækker, ikke bare isen, men alt i ham, fortiden der flækker sammen med fremtiden, havet der åbner sig, tager imod dem med sit mørke.

Forfatterne bag synonymet Anna Ekberg er Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich, men de er også kendt under synonymet A.J. Kazinski, der stå bag romanerne om kriminalbetjenten Niels Bentzon. I 2016 var forfatterne på researchrejse i Afrika, hvor de mødte tidligere børnesoldater, blev vist gennem bushen og vandrede gennem Afrikas værste slumkvarterer. Det kan så tydeligt mærkes i romanens skrevne sider, at de har været på rejse i grænselandet mellem Uganda, Congo og Sydsudan med de mange sansemættende beskrivelser af begivenheder, steder og mennesker de har mødt på deres vej. Men også det realistiske aspekt i, at forfatterne har skrevet om de grumme og forfærdelige forhold som børn i Afrika lider under, og de mange kidnapninger af børn, som er planlagt af Obersten. Bag karakteren har Ekberg lagt personskildringen ud fra detaljer om guerillalederen Josep Kony, der stadig hærger store områder i Afrika, som forfatterne fortæller om i artiklen Storsælgende forfattere skriver krimi om Afrika: Alt det lort, vi har lavet andre steder i verden, lander hos os selv. Forfatterne har også været og fortælle om bogen i DR’s aftenshow, som du kan se lige her. Havets børn er hård, grusom og rammende, så hvis du skal læse én roman denne sommer, så lad det være denne, da forfatterne med Havets børn har skabt et realistisk og tankevækkende mesterværk, der gennem eskapismens tematik rammer læseren, som en mavepuster på det mest følsomme punkt. Jeg er fan og romanen får mine varmeste anbefalinger med på vejen. Læs de første kapitler af Havets børn lige her.