Havets børn af Anna Ekberg

Featured image
Featured image

Havets børn af Anna Ekberg fra Politikens Forlag udgivet i 2018, og er på 403 sider. ⭐⭐⭐⭐⭐ – 5/5 stjerner. Roman er et gaveeksemplar fra forlaget.

I det dybeste og farligste mørke i Afrikas jungle sætter handlingen sin start i romanen Havets børn af Anna Ekberg. Her følger jeg Angle og Desmond på deres flugt fra de andre børnesoldater i Oberstens lejr, som nu er på jagt efter dem. Angle har levet som børnesoldater i fire år – de fire længste år i hendes liv. Hun har ét eneste ønske i hele verden, og det er, at møde sin mor, som hun aldrig har set, da hun blev bortadopteret lige efter, at hun kom til verden. Angles liv har været en lang og uretfærdig rejse fra kloster til forskellige plejefamilier indtil den dag, hun blev kidnappet af rebellerne og Obersten. Desmond er Angles bedste ven i lejren, og hun har lokket ham med til at stikke af, men de skal passe på for, hvis de fanger dem mister de livet under frygtelig totur. De når lige over den store flod, og en af junglens farligste slanger bider Angle i foden. De må holde en lang pause, da Angle bliver meget syg af biddet, men de er stadig så tæt på lejren, at de skal passe meget på, at de ikke bliver opdaget. Et sted i junglen tæt på styrter en NATO helikopter – skudt ned af børnesoldaterne. Desmond ser, hvor helikopteren lander og begiver sig straks afsted for at finde medicin og mad, som kan hjælpe dem på deres flugt. Sporet skifter til Danmark, hvor jeg introduceres til Rebekka, der arbejdet som jurist og hjælper med at sælger landejendomme i Jylland. Hun kæmper hver dag for at opretholde livet og ikke leve i fortiden for sytten år siden i Afrika, men det er næsten umuligt, da arrene i ansigtet og på kroppen er evige påmindelser om den tragisk ulykke, hvor hun mistede sin mor og sit ufødte børn, men også sig selv. Rebekka har ikke kunne slippe fortiden med Domenic, som er hendes store kærlighed og far til sit døde barn, men hun prøver. Under en date på en cafe besvimer hun af frygteligste mavesmerter, og hun køres på hospitalet.

Rebekka vågner op på sygehuset, og får den frygteligste besked. Hun har leukæmi, og for at overleve skal hun finde en rygmarvsdoner. Hun er ikke på god talefod med sin far, men kontakter alligevel farens hustru Yvette, og de kommer så hurtigt, de kan. Da faren er ikke et donor match kommer en frygtelig hemmelighed frem. Rebekkas barn døde slet ikke i ulykken, men blev bortadopteret. Rebekka rejser nu med et eneste livshåb til Afrika, da hun skal og må finde sin lille pige – ikke fordi hun skal være doner, men for at lukke det store sorte tomrum og savn i Rebekkas hjerte. I København møder jeg nu kriminalbetjenten Kim og hans chef Karen, som er ude for at opklare et mord af en ung afrikansk kvinde, der er blevet fundet myrdet i sit hjem. Der er noget mystisk ved mordet, da morderen har taget noget af den afdøde med sig. Den myrdede kvinde, Emanuelle, ringede hjem til Afrika kort før sin død, men før Kim kan finde ud af mere, må Karen finde en tolk. Hun finder hurtigt en afrikansk mand, som hjælper Kim med at oversætte samtalen med offerets tante, men tolken viser sig at være et farligt bekendtskab. Tilbage i Afrika vågner Angle uden Desmond. Hun går afsted for at finde helikopteren, hvor hun får fat i medicin og mad, og fortsætter så til byen Juba i Sydsudan. Her møder hun en tidligere børnesoldat og finder ud af, at Obersten er flygtet til Europa. Nu følger jeg Angle på en hård og frygtsom rejse mod Europa. Obersten er ikke alene verdens farligste, men også den mest eftersøgte mand i verden, men det kan ikke stoppe Angle – hadet driver hende frem. Hun rejser over tørre sletter og dybe have, da hun nu kun har et mål i verden – at få hævn for alle de frygtelige ting, som Obersten har gjort mod hende og de andre børn. Sammen danner de tre plotspor en grusom fortælling om Afrikas elendighed, børnesoldater, mord, savn og kærlighed i en roman om al verdens uretfærdighed.

Næste hæfte, Randy, Michelle, James, listen er endeløs, Rebekka får en vandvittig følelse af at sidde med hele koncentratet af det spildte Østafrika, de liv som kunne være blevet til noget, men som ingen tog sig af. Nogen burde udgive samtlige skolejournaler, indføre det som tvangslæsning i Europa. Her er de! De millioner af liv der ikke fik et liv, det er nogens skyld…

Havets børn er den tredje spændingsroman fra Anna Ekbergs hånd, og denne tredje roman rammer så dybt, at jeg næsten ikke kan få luft. At læse om alt det, Angle har været igennem fra sin fødsel til plejefamilier og som børnesoldat er næsten mere end mit hjerte kan bære, og det mest skræmmende er, at hun jo blot er en ud ad uendelig mange små børn, som enten dør eller mishandles, så meget at livet bliver uudholdeligt. Handlingen i Havets børn er medrivende, rå og ubarmhjertig på alle planer lige fra Angles mange tab og hårde rejse mod Europa, til Rebekkas tragiske ulykke og sygdom til mordet på Emanuelle. Strukturen i romanen er delt i tre overordnede dele, hver med en overskrift, der kort beskriver handlingen i de kommende kapitler. Alle kapitlerne i romanen er korte og letlæselige, men hver sætning og hver linje er skrevet så rammende præcis, at hvert ord ramme rent og intet er overflødigt. I Havets børn blev jeg under min læsning endvidere indfanget af et sansemættende sprog, som gjorde at jeg næsten selv var med helt inde i junglen og kunne dufte den tunge afrikanske tropeluft i en blanding af slum og dekadence og med Angle på båden under flugten, så skrækken vibrerede helt ind mine fingrespidser, der løb som en brand videre ind i min krop og mit sind. Jeg fandt de korte kapitler særligt kærkommen i denne Ekberg roman, da mit hjerte ellers ikke ville kunne klare at læse om alle de mange elendigheder og uretfærdigheder i Afrika, som fortællingen byder på. Bogen er ikke bibliografisk nonfiktion, men fiktiv – dog tror jeg alligevel på, at alle elementerne i og om Afrika er realistiske også om tingenes tilstand i landet, set ud fra forfatternes omfattende research, der beskrives på de indledende sider i bogen på en så emotionel måde, at jeg allerede inden handlingens begyndelse sad med tårerne helt oppe i øjnene på vej til at løbe over.

Handlingstempoet i romanen er højt, hvor jeg i den første del af bogen skiftevis følger Angle og Rebekka i to plotspor. I andel del bliver mordret opdaget af Kim og Karen, og herefter skifter handlingen mellem de tre i forskellige plotspor, som alle kædes så spændende sammen i et større hele på de sidste sider i roman. De tre primære karakterer, Angle, Rebekka og Kim, i Havets børn er udformet så realistiske alle med en psykologisk dybde og et refleksionsniveau, som var de personer, vi kunne møde på gaden. Der er mange karakterer i spil, som har små biroller i romanen både i Afrika og Danmark, men det gør ikke det mindste, da de alle har en vigtig funktion i handlingsplottet, som gør handlingen mere levende. Tematikkerne i Ekbergs roman er afsavn, elendighed, død, krig, eskapisme og ikke mindst kærlighed. Det er Rebekkas kærlighed og afsavn til sit ukendte barn, som får hende til, at rejse tilbage til Afrika og gennemgå farlige situationer for at få bare det mindste spor. Jeg føler med Rebekka gennem hele bogen, og jeg kan knap forestille mig, hvor ondt det gør, at høre om alt det hendes datter har været igennem i sit korte liv, men også hvor smertefulde konsekvenserne må være i resten af livet. Eskapisme som tematik er dog den vigtigste, da Ekberg sætter flere konnotationer af eskapismen i spil på kryds og tværs, der forbinder fortiden med nutiden i romanens handling, men som også kommer til udtryk i en særlig interaktion mellem roman og læser. Rebekkas virkelighedsflugt består i drømme om fortiden lige før ulykken, hvor hun mistede alt, men med sygdommen indhentes hun af fortiden med et håb for den nært stående fremtid. Eskapismen vinder ind, der hvor verdens elendighed og uretfærdighed bliver for meget til, at vi kan overskue den. Virkelighedsflugten rammer et ømt punkt i at vesten har fået en særlig tendens til eskapisme fra de faktiske tilstande i Afrika, og som Ekberg skriver i bogens indledende sider “… det er så svært at rumme, så svært at vi lukker vores øjne og vores grænser, vi kan næsten ikke gøre andet”, men det gør Ekberg! At skrive en roman, som Havets børn rækker langt uden for Danmark, og er en verdensroman, som ikke kun er ren underholdning, men rent faktisk har så mange vigtige ting på hjerte.

Dominic står stille, ser på det skrøbelige underlag, lyden af noget der knækker, ikke bare isen, men alt i ham, fortiden der flækker sammen med fremtiden, havet der åbner sig, tager imod dem med sit mørke.

Forfatterne bag synonymet Anna Ekberg er Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich, men de er også kendt under synonymet A.J. Kazinski, der stå bag romanerne om kriminalbetjenten Niels Bentzon. I 2016 var forfatterne på researchrejse i Afrika, hvor de mødte tidligere børnesoldater, blev vist gennem bushen og vandrede gennem Afrikas værste slumkvarterer. Det kan så tydeligt mærkes i romanens skrevne sider, at de har været på rejse i grænselandet mellem Uganda, Congo og Sydsudan med de mange sansemættende beskrivelser af begivenheder, steder og mennesker de har mødt på deres vej. Men også det realistiske aspekt i, at forfatterne har skrevet om de grumme og forfærdelige forhold som børn i Afrika lider under, og de mange kidnapninger af børn, som er planlagt af Obersten. Bag karakteren har Ekberg lagt personskildringen ud fra detaljer om guerillalederen Josep Kony, der stadig hærger store områder i Afrika, som forfatterne fortæller om i artiklen Storsælgende forfattere skriver krimi om Afrika: Alt det lort, vi har lavet andre steder i verden, lander hos os selv. Forfatterne har også været og fortælle om bogen i DR’s aftenshow, som du kan se lige her. Havets børn er hård, grusom og rammende, så hvis du skal læse én roman denne sommer, så lad det være denne, da forfatterne med Havets børn har skabt et realistisk og tankevækkende mesterværk, der gennem eskapismens tematik rammer læseren, som en mavepuster på det mest følsomme punkt. Jeg er fan og romanen får mine varmeste anbefalinger med på vejen. Læs de første kapitler af Havets børn lige her.
Featured image
Featured image

Advertisements

Oprindelse – (Robert Langdon #5) af Dan Brown

Featured image
Featured image

Oprindelse af Dan Brown fra forlaget Hr. Ferdinan. Romanen er på 555 sider og er udgivet i 2017. ⭐️⭐️⭐️ – 3/5 stjerner. Romanen er oversat til dansk af Jakob Levinsen, org. sproget er amerikansk og org. titel Origin. Bogen er læst på dansk og modtaget som anmeldereksemplar af forlaget.

Den smukke og handlekraftige kvindelige museumsdirektør, Ambra, på Guggenheim-museum i Bilbao gør de allersidste forberedelser til fremtidsforskeren og ateisten Edmund Kirschs allerstørste fremvisning af et videnskabeligt fund, som med stor sandsynlighed vil få store konsekvenser for alle religioner og verden som sådan. Alle de store og betydningsfulde mennesker, heriblandt også den kendte symbolforsker professor Robert Langdon, er inviteret til dette særlige arrangement. Sikkerheden på netop denne aften er i top, og kongelige livgarde er ligeledes tilstede, da de skal beskytte Amber, ikke som museumsdirektør, men som prins af Spaniens forlovede. De mange gæster får alle udleveret et særligt headset ved indgangen, så hver og en af gæsterne får deres egen personlige assistent til at snakke om og diskutere kunsten på museet inden Kirschs fremlæggelse. En af gæsterne er sluppet hemmeligt ind på gæstelisten i sidste øjeblik, og han har en særlig mission – han skal standse Kirsch i sin store fremlæggelse inden, han får røbet essensen af sin store opdagelse om ikke kun et, men to af de mest diskuterede spørgsmål i verden – nemlig hvor kommer vi fra, og hvor vi skal hen efter døden. Fremlæggelsen bliver også livestreamet, så alle verden over kan følge med – det hele ender i total kaos, da Kirsch bliver skud foran alle sine gæster og for åben skærm.

Professor Landgon har kendt Kirsch i en del år, da han havde været studerende på et af Langdons symbol kurser. De to har siden hen holdt en jævnlig kontakt, og Langdon kan nu ikke begribe det mord, han netop har overværet. Under sin vandring på museet inden fremlæggelsen bliver han bekendt med, at personen i den anden ende af headsettet er en computer, bygget med den nyeste kunstig intelligens. Under min læsning af romanen blev jeg meget imponeret over supercomputeren og programmet med kunstig intelligens, som Kirsch døbte Winston. Langdon har svært ved, at begribe det, men det ender med, at Kirschs supercomputer redder Landgon og Ambra mere end en gang. Ambra og Langdon stikker af fra sikkerheden og de kongelige vagter med hjælp fra Winston, da de ikke ved, hvem, som har lukket morderen ind på den ellers meget lukket gæsteliste? Det har Ambra egentlig selv, men med besked fra kongehuset om denne tjeneste. Er hendes forlovede med i et komplot sammen med kirken mod Kirch for at forhindrer et af verdens største videnskabelige gennembrud? Ingen af de to kan vide sig sikre, så de flygter med planer om, at offentliggøre Kirchs store opdagelse. Dette er i midlertidig ikke særlig let, da Kirsch har krypteret videoen, hvor opdagelsen bliver fremvist, med et kodeord på syvogtredve tegn, og var Kirschs yndlingscitat, men finder Ambra og Langdon frem til kodeordet inden, at de bliver pågrebet af vagterne, fanget af politiet eller myrdet af morderen, som nu også er efter dem….???

Jeg vil gøre alt i min magt for at finde ud af hvem der står bag det her. Jeg vil ære dit minde, Edmond. Jeg vil finde frem til en måde at få delt din opdagelse med verden på.

Oprindelse er den femte roman med professor Robert Langdon i hovedrollen, hvor Brown denne gang bringer læseren med til Spanien, hvor et diktatur fra fortiden truer med, at skubbe Spanien ud i fortvivlelse. Den spandske konge er dødende, og kongens eneste søn, prins Julian står over for at skulle overtage tronen, men med mordet på Kirch, bliver landet kastet ud i oprør med diverse konspirationsteorier, hvor kongehuset får en stor plads i de offentlige diskussioner. Som altid i Browns bøger er der mange spor, skjulte hemmeligheder, koder og symboler at fordybe sig i. Læsevenligheden i Oprindelse er stor med mange korte kapitler, hvor jeg, som læser hurtigt får et overblik i, hvilken karakter, som kapitlet handler om. Dette er med til, at jeg ikke forvirres under læsningen af, de mange plotskift, som også er med til at øge spændingen. Strukturelt er Browns roman delt i 105 kapitler, hvor jeg skiftevis følger religiøse overhoveder, morderen, prins Julian, og Landgon og Ambra. Sproget i Browns roman er skrevet i et læsevenligt plan, hvor det ellers kan være meget svært, at formidle svære teorier og ældgamle symboler, og det var en sand fornøjelse, at læse med om det naturvidenskabelige og biologiske faktorer, som jeg ellers interesserer mig meget lidt for. Dog blev det alligevel lidt for tørt til sidst. Jeg begyndte desværre lidt at kede mig under de noget lange naturvidenskabelige argumenter sidst i bogen, hvor jeg havde håbet på, at den store afsløring var lidt mere vild og fængende – som den sikkert er for dem, som er vild med det naturvidenskabelige. I slutningen faldt jeg lidt af, men jeg ville ønske, at jeg kunne have holde mig fast, da det alligevel for mig viste en vinkel, som meget vel kunne være en sandsynligt fremtid.

Her i Browns femte Langdon-roman vendes handlingsvinklen og grundstammen i romanens grundlæggende handling noget væk fra den historiske tilgang, som Brown har gjort i sine andre romaner, til det naturvidenskabelige felt. Brown er i mine øjne en mester til at beskrive historiske epoker og begivenheder på en helt særlig måde, og det manglede jeg meget her i Oprindelse. På karakterfronten er strukturen stram, men meget mangfoldig, og følger ligeledes hans andre romaner. Heri mener jeg, at det også her i Oprindelse er professor Langdon og en kvinde – her Ambra – som skal løse mysteriet, men de bliver jagtet vildt af både det spanske kongehus og en lejemorder. I starten introduceres en del karakterer, og det kan være lidt af en udfordring, at holde styr på dem alle sammen. Tematikkerne i Oprindelse er helt klart den evige kamp mellem religion og videnskab, som jeg syntes at Brown får formidlet på en interessant og spændende måde med lejemorderen i hælene. En anden tematik i romanen, som ramte mig, var religionens mange krige, og hvor mange som har mistet livet i kampen for troen frem for at acceptere mangfoldigheden og frisindet for menneskeheden. Denne tematik rammer om endnu mere, da tematikken næsten til alle tider er højaktuel med terror og fremmedhad rundt i verden, hvor anderledsheden desværre ikke altid kigges på med spændende og interessante øjne.

“Vi befinder os lige nu ved et forunderligt vendepunkt i historien”, fortsatte Edmond, “et tidspunkt hvor der synes at være vendt op og ned på historien og intet helt er som vi forestillede os. Men usikkerheden er altid forløberen for mægtige forandringer; forvandling bliver altid indvarslet af opstandelse og frygt. Jeg anråber jer om, at sætte jeres lid til menneskets anlæg for kreativitet og kærlighed, for tilsammen har disse to kræfter magt til at oplyse et hvilket som helst mørke”.

Som ovenstående citat så fint og smukt beskriver, så er det om end også rigtig at kreativitet og kærlighed er to mægtige kræfter, som kan forandre verden. Oprindelse er en god roman på trods af, at jeg manglede Browns historiske univers, og Langdons graven efter ældgamle skatte og skjulte hemmeligheder. Slutningen på romanen havde jeg dog, så slet ikke set komme før til allersidst, og jeg blev meget forbløffet. Det er, som altid, en fornøjelse at følge Langdon i tydningen af gåder og symboler, som der også er rigeligt af i Oprindelse – og heldigvis da. Brown har lagt sig fast på en central karakterstruktur, som følger alle Langdon-romanerne, og jeg savnede her lidt nyt, da handlings strukturen blev en smule for forudsigelig ellers så var det bare mig, der blev væk i at følge kampen mellem det naturvidenskabelige og det religiøse. De to første Langdon-romaner er i min optik de allerbedste, og jeg vil i den nærmeste fremtid kaste mig over dem endnu engang, da de helt sikkert er en genlæsning værd, for de er fantastiske! Og så kan jeg jo da også lige kigge filmene, når jeg altså har læst romanerne først.

Featured image
Featured image

Kærlighed for voksne af Anna Ekberg

Featured image
Featured image

Kærlighed for voksne af Anna Ekberg. Udgivet af Politikens Forlag på 382 sider fra maj 2017. Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

I Kærlighed for voksne af Anna Ekberg kastes jeg fra første side ind en i en hvirvelstorm af handlinger, som holder mit læsende blik fanget i timer, hvor jeg næsten ikke kan nænne at lægge bogen fra mig. På første side læser jeg om, hvordan Christian myrder sin kone i skoven på en mørk og regnfuld aften. Herefter trækkes jeg med tilbage i handlingesplottet og hører om optakten til mordet, hvor jeg ikke kan lade være med at tænke på, hvor langt det menneskelige sind kan drives ud. Romanens handlingsplot kører i to spor gennem hele bogen, hvor nutidshandlingen handler, om den pensionerede politiefterforsker Holger, som fortæller sin ene datter Josefine, om en uopklaret mordsag som han aldrig har kunne slippe. I det andet spor, som rækker få år tilbage fortælles også jeg om sagen, hvor jeg således møder Christian og Leonora, som har været gift i mere en tyve år og har fået sønnen Johan. Men pludselig opstår der kaos og krig i ægteskabet, da Christian møder Zenia, og han kastes ind i en stormfuld og hemmelig forelskelse. Leonora opdager lidt tilfældigt Christians affære, da der en nat tikker mange sms’er ind på hans telefon, men hvor han nægter at vise dem til Leonora, og i stedet kaster telefonen ind i væggen, så den splintres. Således sættes handlingen i skub, men Christian benægter dog, at han har fundet en anden. Leonora kan ikke skubbe nattens hændelser til side, og hun beslutter sig for at undersøge sagen nærmere.

Christian ser håbet og fremtiden om et nyt og lykkeligt liv sammen med den noget yngre Zenia, der vækker noget i ham, som han aldrig har oplevet med nogen før, men det er ikke helt så enkelt, da Leonora ikke har i sinde, at opgive hele sit liv og livslange kamp for det, hun holder allermest af – sin familie. Johan har gennem det meste af sin barndommen været alvorligt syg af leukæmi, og Leonora har måtte opgive sin meget lovende karrierer som violinist for at passe ham. Deres familieliv tager en alvorlig drejning, da de danske læger ikke kan gøre mere for Johan, men Leonora nægter at give op, og arrangerer behandlinger i Seattle, hvor han i romanens begyndelse lige er blevet erklæret hundrede procent rask. Det har været en lang og hård rejse for både Leonora og Christian, hvor de har mistet hinanden undervejs. Christian vil videre til sit nye liv med Zenia, men Leonora vil ikke opgive ham, og truer med at melde ham for skattesvig i byggefirmaet firmaet, som ejes af Christian og hans bror Peter. Christian er desperat og er blevet drevet ud i en slags mental sindssyge, hvor det ikke længere er hovedet, men hjertet, som har overtaget kroppen og dens funktioner. Men hvordan kan et had blive så altoverskyggende til en person, som man har levet sammen med og elsket i over tyve år? Hadet og impulsivitet er det, som driver Christian til mordet på Leonora, men alt er slet ikke som det ser ud til, og noget er helt galt, for et par timer efter mordet står Leonora pludselig svedig i køkkenet efter en lang løbetur.

Han har ikke gjort noget forkert. Han har kæmpet, præcis som hun har kæmpet. For Johan, han har risikeret fængsel. Hun var med til at tage beslutningen dengang, de sad på terrassen, sådan husker han det i hvert fald.

Kærlighed for voksne af Anna Ekberg aka Jacob Weinreich og Anders Rønnow Klarlund er anden bog, som forfatterne har udgivet under synonymet Anna Ekberg. Denne roman er en spændingsroman med et twist af thriller, der trækker lange spor ind i ægteskabets glæder og sorger, hvor Ekberg formår at bringe mig helt ind i hjertet af kærligheden med frygtens og jalousiens stikkende torne, som trænger sig langt ind i ensomme og knuste hjerter. Der er ikke noget værre end at føle sig ensom i tosomheden, hvor kærligheden bliver glemt. Christian finder en ny og sprudlende kærlighed i den unge Zenia, og han ønsker at hjælpe Leonora gennem den kommende skilsmisse, så han leder i hendes fortid, men noget ubehagelig dukker op, og det viser sig, at Leonora ikke bare er en kvinde, som man forlader. Sproget i romanen er beskrivende, sansende og hverdagsagtigt, der gør at karaktererne fremstår som levende mennesker med lige så dybe tanker og følelser, som jeg selv.

Karakterplottet er så gennemtænkt og levnende med en psykologisk dybde, som rammer mig der, hvor hjertet sidder. Under min læsning forbløffedes jeg ofte over, hvor rammende og virkelige Christians og Leonoras refleksioner er, der hvor livet rammer og gør ondt. Spændingsromanens handlingsplot er sammensat så fint, at læseren fanges lige så meget af Holgers fortællerstemme overfor Josefine, og virker som et godt litterært virkemiddel til, at fastholde spændingspunkterne gennem romanens sider. Kærlighed for voksne er strukturelt delt op i tre dele med forskellige overskrifter, og indledes med et citat, som vækker min videre læselyst, men som også samtidig så fint beskriver essensen af hver dels handling efter den afsluttede læsning. Christian mener, at han har ret til et nyt liv og en ny kærlighed – at mærke livet igen. Mens Leonora føler sig brugt, uretfærdigt behandlet, udnyttet og efterladt, men hun har ikke i sinde at give op på hele sit liv, kærlighed og familie – koste, hvad det koste vil! Under Christians mange refleksioner om retten til en ny kærlighed og et nyt liv, kan jeg dog ikke helt lade være med at få en anelse feministiske sammentrækninger omkring øjne, og måske bare en lille, lille bitte lyst til at prikke ham i øjnene….. Måske fordi, at jeg er kvinde og kan sætte mig så godt ind i Leonoras smerte. Leonoras videre handlinger i romanen afskrækkes jeg over, og jeg undres over, hvor langt mennesker er villige til at gå for at beskytte eller ved frygten for at miste det, man har kært.

– Mine hænder rystede, Christian, siger Leonora. – Sådan må du også have haft det. Efter at du kørte mig ned, bakkede hen over mit hoved. Christian forsøger, at se hende i øjnene. Hun er blevet vanvittig. Ser vanvittig ud, hendes udtryk, han har aldrig oplevet hende sådan. Det er ham, der har skabt den udgave af hende. Og hende, der har skabt den Christian, der sad i varevognen den nat.

Ekberg formår at skabe et univers, der er så levende og hverdagsagtigt, men samtidig så intimt i kærligheden mellem mand og kone. Når virkeligheden rammer og tosomheden erstattes af ensomheden i ægteskabet, glemmes kommunikation, hvor partneren glemmes – ikke på grund af lysten til kærligheden, men fordi at kærligheden ofte glemmes og forsvinder i takt med hverdagens trummerum, som Kærlighed for voksne er et skræmme eksempel på, men stadige så relevant særligt i vores travle hverdag. I kærlighedens krig gælder alle kneb, hvor tornede roser kan levere dødsstikket på det mest uventede tidspunkt. Leonora er som en smuk rose, der på en og samme tid udstråler en ynde, men også en stolthed og vilje til at stikke den, med de spidse torne, som vil splitte hendes familie ad. I Kærlighed for voksne bringer Ekberg mig så tæt på de orange/røde flammer i kærlighedens bål, hvor jeg skræmmes og rystes over, hvad bålet gemmer på, men også over hvor langt det menneskelige sind kan drives ud i kampen for at beholde det, man holder allermest af.

Featured image
Featured image

Bogbloggere frokost med Anna Ekberg og Politikens Forlag

Featured image
Featured image

I fredags drog jeg stille mod Aarhus til bogbloggere frokost, som jeg var blevet inviteret med til af Politikens Forlag i anledningen af udgivelsen d. 2. Maj af spændingsromanen Kærlighed for voksne af Anna Ekberg. Man skulle tro, at der i navnet Anna Ekberg ligger det helt logisk i, at det er en kvindelig forfatter, som har forfattet bogen, men dette er ikke tilfældet, da to herrer har trodset heteronormaliteten, og valgt et kvindeligt synonym. Bag navnet Anna Ekberg gemmer der sig nemlig de to mænd Jacob Weinreich og Anders Rønnow Klarlund. Disse to er måske også lidt bedrer kendt under synonymet A.J. Kazinski med krimiromanerne, hvor den noget spændende kriminalbetjent Hr. Bentzon indtager pladsen som primær karakteren. Vi fik en lækker frokost på Bådcaféen ved Aarhus havn, der er omgivet af den smukkeste natur og fineste natur. Mens vi spiste og snakkede, var det muligt at stille forskellige spørgsmål til de to forfattere.

Der blev stillet et spørgsmål om, hvorfor at Klarlund og Weinreich valgte at udgive endnu to andre romaner under et andet synonym end A.J. Kazinski. Hertil var svaret kort og præcist, at da de sendte manus ind til forlaget, fik de at vide, at de skulle finde på et andet synonym, da Kærlighed for voksne ikke passede ind i Bentzon-universet eller de andre to romaner, En hellig alliance fra 2013 og Forfølgerne fra 2014, men var noget helt andet, end de før havde skrevet. De måtte nu rundt på opdagelse for at finde inspiration til et nye forfatter synonym, og hermed blev Anna Ekberg skabt. Kærlighed for voksne er den første Ekberg roman, som jeg næsten lige har vendt den sidste side i, oh hold da op, hvor var den spændende… Romanen er egentlig den anden bog bag forfatternavnet Anna Ekberg, hvor den første roman er en kærlighedskrimi, og bærer navet Den hemmelige kvinde, som blev udgivet i 2016. Det er helt sikket en bog, som jeg også snart skal have klikket hjem og læst! Mens vi spiste snakke vi blandt andet om, at inspiration til romanen kom fra egne tanker og oplevelser, som de hver især har gået gennem under forliste ægteskaber og forhold, men vi diskuterede også valg af bestemte ord og vendinger, når man skriver en roman. I kærlighed for voksne blev jeg indfanget af romanens plot allerede fra første side, der starter med drabet på hovedpersonens kone, men noget mystisk sker og alting er slet ikke, som det ser ud til at være, da en kærlighedskrig er brudt ud.

De to Ekberg romaner er skrevet ind i mellem skriblerierne på Drømmetyderens død, og den sidste Bentzon-krimi, som kommer til efteråret. Jeg er dog lidt bagud på Bentzon fronten, hvor jeg mangler at læse de to sidste romaner, men jeg må jo snart se, at få dem læst. Den lille bid af handlingen, som Weinreich og Klarlund afslørede, der kommer til at ske i den afsluttede Bentzon-krimi har i hvert fald givet spændingen et skub, så jeg er nødt til, at få det hele med. Under den hyggelige frokost kom, der også et spørgsmål om, hvordan Klarlund og Weinreich kan skrive på den samme roman – om de skiftes til, at skrive et kapitel hver eller hvordan. Det gør de så ikke, men skriver sammen – altså ikke ved siden af hinanden som sådan, men at de sender, det skrevne til hinanden ved arbejdsdagens afslutning, og herefter er det således den andens tur til, at redigere og lave omskrivninger i de forskellige kapitler. Romanernes strukturelle opbygning bærer ikke på nogen måde præg af, at de er to forfattere, om at skrive på samme roman, da de inden skrivningen har klarlagt romanens plot, nærmest ned til de mindste detaljer. Denne grundighed, fortalte Klarlund, kommer fra deres uddannelse som manuskriptforfatter, hvor selv den mindste sten vendes og fornyes for at prøve alle muligheder og ender inden, at en given fortælling bliver fastlagt.

Da frokosten var nydt med hyggelige snakke, sjove anekdoter og skønt samvær var tiden ved, at være omme til at afslutte, men inden satte Klarlund og Weinreich sat godt til rette, og var klar til at signerer bøgerne, og jeg fik da også en lille hilsen i min bog. Som afslutning fik vi taget billeder, som er et fint minde fra en skøn eftermiddag. Det var så hyggeligt igen, at se de mange bogbloggere, som altid er skønne at være sammen med! Tiden var nu inde til, at jeg vendte bilen mod Fredericia, da jeg efterfølgende skulle til bestyrtelsesmøde, hvor jeg snakkede bredt og begejstret om Kærlighed for voksne, og den gode dag. Tak for en dejlig og hyggelig eftermiddag til Politikens Forlag, Weinreich og Klarlund. Mange tak til forlaget for lån af nederste billede. Anmeldelsen af Kærlighed for voksne kommer på bloggen i næste uge, så kig endelig forbi.

Featured image
Featured image
Featured image

Hvor skygger ruge af Michael Ridpath

Featured image Hvor skygger ruge (org. titel Where the shawows Lie) af Michael Ridpath fra forlaget Lindhardt og Ringhof på 382 sider, dansk udgivelses år 2011, læst på dansk – originalsproget er engelsk.

Hvor skygger ruge er den første bog i serien Fire and Ice, hvor læseren følger kriminalbetjent Magnus Ragnarsson igennem Bostons kriminelle og voldelige gader til Islands smukke, rolige og skønne landskab, hvor kriminaliteten er meget lav og begrænset i forhold til, hvad han kommer fra, men der er dog noget, som lurer under overfladen, dybt begravet i ældgamle magiske eventyr og sagaer. Læseren bliver draget ind i en fantastisk verden af gamle sagaer, mystik, Det skjulte folk, en magisk ring og en efterforskning på mordet af professor Agnar Haraldsson, som bliver fundet død i nærheden af sit sommerhus. Professor Agners død fører til flere mysterier og mystiske dødsfald, som på mystiskvis hænger sammen i et større puslespil, som på finurlig vis skifter, drejer og hvor nye brikker, som fortryllet bliver synlige og finder vejen til det smukke og fortryllede billede.

Til forskel fra det øvrige Europa var evnen til at læse ikke begrænset til præsteskabet i middelanderens Island, og bøder var ikke begrænset til at være på latin. Det var et land med spredte gårde, og det var nødvendigt at de bønder der var isoleret fra landsbyspræsterne kunne læse Biblen for sig selv og deres hustand de lange vinteraftner. Sagerne var historiske romaner skrevet for at blive læst af, ikke bare fremsagt for, et stort publikum.

Kriminalbetjent Magnus Ragnarsson, der er ansat i drabsafdelingen i Boston er ved at afhøre vidner i en nylig drabssag, hvor han lader sig lokke ind i en blind gyde, hvor to personer prøver på, at dræbe og lukke munden på ham. Magnus er midt i en sag om kuroption inden for politiet, hvor han er kronvidne, men Soto der er narkobaron i Boston prøver med alle midler, at få ham af vejen for ikke selv at blive slæbt ind i en noget dunkel sag. Magnus bliver gemt af vejen på Island, hvor han er født, opvokset og tilbragt størstedelen af sin barndom, hvor han skal hjælpe Reykjavik politi med råd og vejledning inden for storbyskriminalitet. Magnus bliver sat på sagen med den døde professor, men Baldur, der er leder af drabsafdelingen, er ikke særlig begejstret og ser Magnus som en konkurrent, og ikke en der gerne vil hjælpe til med, at få opklaret forbrydelsen.

Det er ikke nogen let efterforskning, da gamle sager og en mystisk ring dukker op til overfladen, hvor det er svært for Baldur at leve sig ind i en eventyrlig og overtroisk verden, hvor Magnus ikke er så afvisende og holder mulighederne åbne. Magnus har ikke kun arbejde, opholdssted og sine noget triste og dystre minder om Island, at bekymre sig om, men også ekskæresten Colby, som ikke vil tage med ham op til det kolde og golde Island, samt det at han er bange for hendes og sin families sikkerhed, og med god grund, da Soto ikke skyer nogen midler for at opnå det, som han ønsker. Der er mange link i sagen med den afdøde professor, som ikke kun føre tilbage til de gamle sager, men blandt andet også til et 25 år gammelt dødsfald, som ligner et ulykkestilfælde og ikke et mord.

Vigdís kunne ikke lade være med at lytte. Præstens dybe, rumlende stemme aftvang hende opmærksomhed. Men hans blik foruroligede hende. Hun mærkede et jag af panik, en pludselig lyst til at styrte ud af arbejdsværelset og løbe langt væk så hurtigt som muligt. Men hun kunne ikke røre sig ud af stedet.

I Hvor skygge ruge beskrives karaktererne med en hemmelig og mystificerende undertone, hvor alle mere eller mindre har gemte skeletter i skabene, og nogle bliver draget af en usædvanlig og magisk kraft, som truer med at lægge verden i mørke. Beskrivelsen af karaktererne er, hverken for overfladiske eller for dybdegående, men der holdes en fin balance, hvor der plotmæssigt skiftes mellem begivenhederne i Boston, som udspilles af jagten på Magnus, og løsningen, samt læsningen af de gamle sagaer, som har en vis forbindelse til mordet på Agnar. Den måde, der skiftes mellem de plotmæssige begivenheder er med til at øge tempoet, og gør at jeg som læser ikke helt falder ind i en mystisk verden i selskab med Tolkien og Ringenes Herre, men forholder sig lige så meget til de nutidige handlinger, som foregår i krimien.

Michael Ridpaths bog er inden for krimigenren i den skandinaviske del af verden, hvor den generelle krimi altid er fyld med spænding og gru, samt løsningen af mordgåder, som fascinerer mig til, at være med til at fange forbryderen, men denne krimi er noget anderledes og inspirerende, da det ikke kun er mordgåder og familie intriger, som bliver løst, men der bliver også fortalt om gamle sagaer, overtro og om det fantastiske landskab på Island. Den narrative fortæller i romanen er en 3. persons fortæller, der er med til at skabe den ydre, men også den indre indsigt, som jeg får ved karaktererne, men også hvor Tolkien er involveret i form af gamle fiktive breve, hvor han skriver om, hvordan han fik inspiration til at skrive sin triologi, som er et meget fint bud på, hvordan han måske kunne have fundet inspiration til sine lange eventyrlige fortællinger, i Islands gamle sagaer.

Nogle år tidligere havde jeg læst en bog fra det nittende århundrede om islandsk folklores historie og var faldet over et ret ukendt lokalt sagn om en ring, der var skjult i en grotte, der blev bevogtet af en trold. Det var en variation af den gamle historie om en hyrdinde, der møder en mand fra det skjulte folk eller en elver og stikker af med ham, på trods af at familien modsætter sig det. Temaet er ret almindeligt i disse historier, men ringen var usædvanlig.

Hvor skygger ruge er en meget spændende roman med et tvist af den fantastiske litteratur, som er med til at løfte bogen op over andre nyrer skandinaviske krimier. Det, at jeg som læser kommer i kontakt med de gamle sagaer, og Islands overtroiske elementer giver mig en meget tryllebindende læsning, som er blandet sammen med en virkelighed i Bostons gader, der løfter og binder det ind i virkeligheden. Jeg kan varmt anbefale Ridpaths roman, hvis man er lige så tryllebundet til gamle sagaer og magiske ringe som jeg, og jeg vil glæde mig til at læse mere om Magnus og hans kampe med Soto og hans videre skæbne på Island.

Featured image

Trofæ af Steffen Jacobsen

Featured image Trofæ af Steffen Jacobsen fra forlaget People’s Press på 427 sider, udgivelsesår 2013

Steffen Jacobsens lægger hårdt og ikke mindst spændende ud i sin krimi, der er spækket med mysterier og forbrydelser, som krydser og spinder sig imellem hinanden, der til sidst bliver bundet og pusslet sammen af de mange små brikker af spor og talrige informationer, som er med til at samle et perfekt komplot, hvor læseren ikke ledes let til at finde frem til sandheden i det indviklede spind af mysterier.

Privat detektiv Michael Sander hyres til, at undersøge ægtheden af en amatørvideo, som Elisabet Caspersen, der er hovedarving til det store danske industriimperium Sonartek, finder i sin fornylig afdøde fars pengeskab, hvor en ung ukendt mand bliver likvideret på koldblodigevis. Hun ønsker at finde sandheden om sin far, Flemming Caspersen, og om han er en af filmens aktører og hvis, hvilken rolle han spiller i de frygtelige og skrækindjagende begivenheder som dvd’en skildre. Hun er bange for, at dens indhold vil ødelægge ikke kun firmaets fremtid, men også hendes familie og hendes liv, hvis den på nogen måde kommer frem for offentlighedens for øre, og derfor ønsker hun en helt speciel person med diskration og dygtighed, som kan hjælpe hende med at finde frem til de livsfarlige sandheder. Michael er en dygtig, og eksklusiv detektiv, som finder frem til et helt særligt firma, der er arrangører af safarier i det arktiske landskab i Norge, hvor det ikke er dyr, men mennesker der jages af adrenalinfyldte mænd, som er i komplot med en særlig slags kunder, som ønsker et trofæ – et særligt og helt personligt trofæ, som ingen andre har.

Jægerne standsede en snes meter borte og begyndte at klappe i takt – i begyndelsen stille, så kraftigere. Han bøjede sig ned, samlede en sten op og kastede den uden at ramme. Der var syv mænd i skyttekæden. Lasersigterens røde og grønne stråler strøg legesygt op ad hans krop og krydsede over hans hjerte. – Så begyndte de at synge, og hans hjerne stod af.

Sideløbende med Michael Sanders efterforskning bliver politikommissær Lene Jensen kaldt ud til et formodet selvmord i Holbæk, hvor en højt dekoreret ex-soldat har hængt sig i sin have, men det mærkelige og uforståelige er, at det sker dagen efter hans bryllup. Sagen begynder at rulle og flere mord kommer til, hvor hun arbejder hårdt for at løse alle gåder og samle alle brikker, men pludselig ser Lene sig selv, og sin datter blandet ind i et drabeligt spil, hvor hun trues på en meget brutal og uhyggelige måde til, at fortie og glemme alt det hun ved og har set, hvis hun vil bevare sin datters og sit eget liv.

Lene trodser alle ods, og indvilliger i, at arbejde sammen med Michael, da de to sager hænger uløseligt sammen i et meget stort og indviklet plot, hvor mange mennesker allerede har mistet livet. De tager af sted til Norge med mange planer og forhåbninger om, at snyde og fange forbryderene, så retfærdigheden kan ske sin hyldest, men uventet dukker der problemer op, og de ser nu sig selv i et større spil, hvor de skal bruge alt deres snilde og forenede styrke for ikke at blive det næste trofæ i rækken.

Projektilerne passerede med dybe suk lige over deres hoved. Han lagde sig ind over hendes krop og trykkede hendes ansigt mod gulvet. De var fanget mellem ilden og dræbernes automatiske våben. Enhver tanke om at undslippe gennem entreen, børneværelset eller badeværelset var dødfødt.

Karakterne i Steffen Jacobsens spændingsroman er beskrevet på en meget jordnær og ikke for prangende måde, hvor der ikke blundes for meget i endeløse detaljerede beskrivelser af de forskellige karakterer og deres indbyrdes forhold, men hvor jeg alligevel får kendskab til de vigtigste forhold i bogen. De primære hovedpersoner er Michael Sander og Lene Jensen, som vi følger rundt i de små mørke gader, ude i en gammel spejderhytte og ind i hemmelige rum, hvor de forsøger at samle alle brikkerne i et meget organiseret puslespil. I romanen er der lagt vægt på Peter Brooks ”Reading for the plot”, som i de fleste spændingsromaner, hvor plottet er i centrum og hvor beskrivelser af begivenhedernes gang både i fortiden og samtiden, har en særlig betydning, og hvor vægten og opmærksomheden bør lægges.

I romanen er der flere tematikker som side løbene og parallelt, krydser og svinger ud og ind mellem hinanden, hvor hovedtemaet er organiseret menneskejagt, som er rigtig spændende og fascinerende læsning, der er opbygget på troværdig vis, og som også Jussi Adler Olsen har som hovedtema i sin bog Fasandræberene. Jacobsen tager også fat på en anden tematik, nemlig om hjemvendte soldater fra krigshærgede områder, der ikke kun kommer hjem med fysiske skader på kroppen, men også med psykiske skader på sind og sjæl, som har svært ved at falde tilbage i livet gænge og søger nye måde, at holde adrenalinen og broderskabet levende ved at søge nye måder at opsøge farende på, som bogen skildre på en fin og realistiskmåde. Trofæ som spændingsroman lever bestemt op til de karaktertræk, som denne har plus mere til, da der er flere mysterier som bliver koblet sammen til en stor og spændende sag med mange beskrivelser af begivenhedernes gang, men jeg syntes, at der er af disse beskrivelser, som godt kunne være blevet beskrevet på en lidt mindre malerisk og udpenslet måde.

Han ramte betongulvet i kælderen med hovedet forrest, og der var et par sekunders barmhjertigt mørke. Han ville frygtelig gerne have en pause, en smule fred, men fik ikke lov. Hun var nøjagtig så ubønhørlig, som han vidste, hun ville være…

Steffen Jacobsens bog er bestemt værd at kaste sig over, og er bestem ikke kedelig, men en spændende krimi med en fængende historie, at fortælle med masser af spændende gåder som løses og flikket sammen, hvor jeg som læser tages i hånden og føres ind i et univers hvor mordere går løs, og hvor det måske ikke er kun er forbrydernes motiver der kun bør lures på. Romanens 427 sider er meget hurtig læst, da det nærmest er umulig at stoppe med at vende siderne, da man blive draget ind i det mystificerende univers og opsluges af lysten til, at finde det næste spor, løse den næste gåde og hente den næste kaffe kop for, at kunne fortsætte jagten efter forbryderne. Trofæ er helt klart en bog jeg vil anbefale som krimilæsning, da den er spændende, medrivende og kløgtigt skrevet i et passende tempo, hvor læseren nemt kan følge med og bestemt ikke falder i søvn.

Featured image