Takt og tone – Hvordan vi omgås af Emma Gad

Featured image
Featured imageTakt og tone – Hvordan vi omgås af Emma Gad fra forlaget Gyldendal på 332 sider fra 2018. Bogen er org. udgivet i 1918.
⭐️⭐️⭐️ – 3/5 stjerner.

Emma Gads håndbog til livets takt og tone i, hvordan vi omgås hinanden er en litterære klassikere, som aldrig går helt af mode. Det er lidt hyggeligt og sjovt at læse om gamle skikke, retningslinjer og gode råd til opførelse fra en forsvunden tid. Håndbogen begynder meget praktisk med “Livets højtider”, hvor Emma Gad tager sin læser med ind i alt lige fra forlovelse, bryllup, barnedåb konfirmation, sølvbryllup mm. Gad kommer med gode råd til, hvordan man skal forholde sig og agere før, under og efter højtiderne. Der er også her helt særlige regler for at gøre det rigtige, så man ikke bliver udstød af det gode selskab eller bliver set ilde på. De danske skikke i forbindelse med livets højtider i Danmark skiller sig i virkeligheden ikke meget ud fra de særlige etiketter i England i 1800 og 1900 tallet, hvor mange af de usagte “regler” for god takt og tone var altafgørende for, hvordan og hvilken betydning man havde i samfundshierarkiet. Eksempelvis beskriver Gad om, hvordan og hvem man skal sende invitationer ud til, hvem man sender gaver til og ikke mindst, hvordan man opfører sig ved bordet. Et af de afsnit jeg synes allerbedst om i den lidt store og tunge håndbog er det ottende afsnit “Livet uden for hjemmet”, hvor Gad går i dybden med gode råd inden for alt lige fra telefonering til brevskrivning og til restauranthøflighed og høflighed, når man møder nogen på gaden.

I det sjette afsnit “Omgangstone og samtale” skriver Gad et par indledende ord til afsnittet om, hvordan man bør være og opføre sig i almindelighed. Hun skriver blandt andet, “…høflighed er så noget nær det stærkeste våben, man kan have i hænde. Jo mere uhøflighed man møder hos en modpart, jo stærkere står man, når man selv er fuldt ud høflig”(Gad2018,133). Gad har jo i særdeleshed ret her, da dette stadig gælder. I dag kan man også sige som Clement Kjersgaard i programmet Debatten på DR2, “Jo mere uenig du er med nogen, jo pænere skal du snakke med dem”. Efter det indledende ord følger herefter hele 18 sider fordelt under to underoverskrifter “Omgangstone” og “Samtale” med en lang række underpunkter. I “Omgangstone” giver Gad en masse gode råd om, hvordan man forholder sig til eksempelvis kedsomhed, smågæld og bøger, hvor hun ikke ligger skjul på sine egne meninger her – så fin nostalgi. Under emnet “Samtale” er det råd til blandt andet “Utidig spørgen” og “Utidig hvisken”. Selvsagt så må man jo ingen af delene, da det ikke er god tone, men hvis nu man nu alligevel ikke kan nære sig med at spørge en gæst om noget, så husker Gad os på, “At have en skælm bag øret og en lun udtryksmåde er derfor noget af det bedste, man kan få i vuggegave af en venlig fe…”(Gad2018,143). Det sidste afsnit som jeg gerne vil fremhæve her er det syvende afsnit “Sommerliv”, der emmer af hyggelige og skønne stunder af sommer på landet med familie og slægtninge. Her kommer Gad med et godt og hjertekært råd om, at man bør invitere enlige slægtninge, som kusine eller tante, da der intet så trist er at sidde helt alene i storbyens varmende trængsel i en lille lejlighed. En meget hyggelig og sød tanke – synes du ikke?

Evnen og lysten til brevskrivning er omtrent gået tabt i vore dage, undtagen hvor det gælder et forelsket par, der må sende et brev en time efter, at man skilles. Hvem skriver ellers lange breve? Tiden er blevet så forjaget, at de fleste nøjes med et telegram eller et postkort, som ganske vist kan bringe en venlig hilsen, men intet derud over.

Takt og tone – Hvordan vi omgås er strukturelt bygget op i 10 fine afsnit, som fører læseren igennem alle livets væsentlige begivenheder med de fineste illustrationer og en smuk lilla farve. Så hvis man kom i tvivl om og søgte råd om en begivenhed, så kunne man altid finde svaret her i Gads informative håndbog. Jeg er ret vild med selve designet af bogen og hele det grafiske udtryk i håndbogen. Håndbogens indre strukturelle opbygning er prydet med fine gamle forsider fra Gads tid, som er med til at modvirke tungheden af en håndbog. De smukke gamle forsider er fra ‘Hjemmet’ og ‘Familie-Jounal’, og de er bare så fine, og jeg lod mig helt fortrylle af tidens tak og tone inde i billedeillustrationerne. I bogen er der også fine reklamesider fra eksempelvis sæbe fra LUX, cykeldæk fra Codan, Hector – sælger af fodtøj, og mange andre fine og farverige reklameannoncer. Sproget i Takt og tone – Hvordan vi omgås er holdt i den oprindelige gammeldags tone, som gør at hele værket emmer af nostalgi og levn fra en fjern fortid. Der er mange ord, som en nutidig læser aldrig har læst som eksempelvis “skælm bag øret”, og dette synes jeg gør læsningen sjov, spændende og interessant. Jeg elsker at nørde med ord, talemåder og deres betydning dog mest på engelsk, men det var ret fint her i bogen også. Gads tone er informativ, ligefrem og der er absolut intet, man kan tage fejl om, da Gad ikke ligefrem ligger skjul på sine egne holdninger og meninger i sager undervejs, hvor en mening eller stillingstagen er påkrævet. Det er jo en håndbog, og det gør jo bogen er tung og lang at komme igennem i sig selv. Jeg er slet ikke helt så god til håndbøger og opslagsbøger, da de bare er kedelige, men her løfter alle bogens mange fine detaljer en hel del.

I 2018 var det helt præcist 100 år siden, at Gad udgav Takt og tone – Hvordan vi omgås, og det skulle fejres med denne nye smukt illustreret genudgivelse. Håndbog eller ej, så synes jeg altid, at det er ret interessant at læse om, hvordan det var engang. Det er netop derfor, at jeg elsker at læse historiske romaner eller klassikere, da de bare kan noget helt særligt. Takt og tone – Hvordan vi omgås var en af de bøger på min meget lange liste på universitet, som jeg aldrig nåede at læse, men det er en af de værker, som jeg mener, at man bare skal og må læse, da det i høj grad for mig handler om kulturarv, og det har jeg så nu langt om længe fået gjort. Et kryds på listen. Gad er hård i sin kritik af sit eget værk, men intet mindre er det ret pudsigt at læse, at hun selv har gjort sig nogle tanker omkring, hvilken betydning og eftermæle hendes bog ville få i fremtiden. I et forord til håndbogen skriver hun, “Et er sikkert. Den læser, som vil fornøje sig mest over disse forskrifter, er den, der om et par hundrede år finder denne bog på en støvet hylde i biblioteket. Han vil med fryd kaste sig over den og studere alle disse skikke, der vil forekomme ham lige så snurrige som de, der til vor moro beherskede menneskene i længst tilbagelagte århundreder”. Selvom jeg selv har købt bogen, så havde jeg den lidt samme fornemmelse, som den læser, hun beskriver i citater, da jeg begyndte min læsning, men ja, igen håndbøger er ikke rigtig mig, så det har taget sin tid for mig at komme igennem værket, og det var en lidt fornøjelig læsning særligt med de smukke illustrationer.

Køb helst de bøger, de har lyst til at læse. Ikke alene gavner De dermed litteraturen, men de får også bøgerne kær og skaber Dem derved venner, som ikke skuffer.

Featured image
Featured image

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s