Hidden Figures – En sand historie af Margot Lee Shetterly

Hidden Figures af Margot Lee Shetterly. Udgivet af forlaget HarperCollins Nordic 2017 på 364 sider. Læst på dansk – Originalsproget er engelsk med titlen Hidden Figures, og er org. udgivet i 2016. Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

I den historiske biografi Hidden Figures – En Sand historie fortæller Margot Lee Shetterly for første gang om, hvordan sorte kvinder fik en enorm og betydningsfuld rolle inden for flyve- og rumforskningen i Virginia i USA fra 1930’erne og helt op til 1980’erne. Racediskriminationen er overvældende at læse om, og det skærer mig dybt i hjertet at læse om, de frygtelige vilkår som afroamerikanske mennesker måtte indordne sig under og tilpasse sig efter. I biografien optræder der mange afroamerikanske kvinder og mænd, hvis betydning for forskningsområderne ikke har været helt ubetydelige, men primært fremtræder fire kvindelige hovedpersoner gennem hele bogen, hvor jeg som læser følger deres udvikling fra barndom til alderdom. De tre af kvinderne Dorothy Vaughan, Mary Jackson og Katherine Johnson, følger hinanden og får ansættelse ved NACA (der sener bliver til en føderal virksomhed, der får navnet NASA ved den nye sammenlægning) inden for den samme årstal i forskellige afdelinger, men de må alle starter, som sorte computer i afdeling Vest, der kun var for sorte kvinder. Den sidste af de fire hovedpersoner er Christine Darden, der kommer til NASA en generation senere, og arbejder videre på projekter og forskningsprogrammer, som de tre andre afroamerikanske kvinder var med at starte op og videreudvikle.

I 1930’erne var det nærmest utænkeligt, at en sort mand eller kvinde fik arbejde som ingeniør eller på anden måde kom i kontakt med den forskningsbaserede verden, så de dygtige og højt uddannede afroamerikanere måtte søge arbejde, som underviser, på de sorte skoler. Men da anden verdenskrig sætter sin begyndelse sendes alle kampklarer mænd ud i krigen, og der er kun kvinderne tilbage til, at overtage mændenes arbejde for, at holde samfundet kørende. På Langley begyndte de i starten af 1940’erne at rekrutterer hvide og sorte kvinder, som computere fordelt på to separate afdelinger. Her blev Dorothy Vaughan ansat på en krigskontrakt, som strakte sig over seks måneder, og hun havde kun meget få forhåbninger om, at kunne forlænge sin ansættelse, hvilket hun dog fik. I denne periode lejede hun et lille bitte værelse, da Langley lå flere hundrede kilometer fra hendes hjem, så kun måtte undvære sine børn. Mary Jackson fik også arbejde som en af de sorte computere i afdeling vest under Dorothy Vaughan. Hun fik senere ansættelse i vindtunnelen under ingeniøren Kazimierz Czarnecki, som hjalp hende til uddannelsen som ingeniør, men det var dog ikke helt uden kamp. Det kursus, som hun havde mulighed for at følge, var aftenkurser, som blev udbudt af det hvide universitet i Virginia, og afholdt på Hampton High School, der udelukkende optog hvide studerende. Mary Jackson måtte søge gennem byrådet i Hampton, og hun fik bevilling til at følge aftenkurserne. Hun blev hermed NASA’s første sorte kvindelige ingeniør.

En lamslået Mary Jackson undrede sig: Var dette, hvad hun og byens andre sorte børn var blevet nægtet i alle disse år? Dette forsømte, antikverede sted? Hun var gået ud fra, at når de hvide gjorde sig så store anstrengelser for at nægte hende adgang til skolen, så måtte den være et paradis. Men dette? Hvorfor ikke kombinere ressourcerne og bygge en smuk skole for både sorte og hvide studerende? Over hele syden opretholdt kommunerne to parallelle og ineffektive skolesystemer, hvor både de fattigste sorte og hvide trak det korteste strå.

Hidden Figures – En sand historie er en historisk bibliografi, som spænder over flere felter af videnskaber. De tre kvinder, Katherine Johnson, Dorothy Vaughn, Mary Jackson og en generation senere Christine Darden, var med til, at skrive historie inden for fly og rumfart, fordi de udførte avancerede beregninger og udformede indviklede ligninger, som gjorde at det lykkedes USA, at vinde kampen mod Sovjetunionen. USA var noget bag Sovjetunionen, men de sorte kvindelige vest computere på Langley arbejdede hurtigt, og USA lykkedes først med, at sende John Glenn i kredsløb om jorden, og få det første menneske på månen, der var Neil Armstrong. Dette er en vigtig brik i vores historiske tidslinje, som jeg syntes har været glemt alt for længe! Shetterly har været gennem et mangfoldigt materiale for, at få de afroamerikanske kvinders betydning frem, og de mange personer og udviklinger inden for luft og rumfart. Dette bevirker desværre også at biografiens indhold indimellem virker lidt rodet, hvor den røde tråd, de fire kvinder, indimellem er svær at finde. Biografiens sproglige plan kan virke lidt tung, men brydes så fint flere gange med fine beskrivelser, der tenderer til de poetiske, som er med til at lette tyngden af alle de faktiske informationer.

Under læsningen af bogen fylder racediskrimination og adskillelsen mellem den hvide heteronormative og den sorte afroamerikanske verden meget, men dog med et glimt af lys og brudte barrierer, da Dorothy Vaughan, Mary Jackson og Katherine Johnson var med til at bryde igennem de tætte og næsten ugennemtrængelige grænser mellem de to parallelle verdener. Langley var dog et af de steder, hvor raceadskillelsen ophørte tidligere end andre steder, da ledelsen her var mere opmærksom på viden, forskning og det at man hurtigt kom frem til de rigtige og vigtige resultater, der også havde stor betydning på det politiske plan. Så skiltene med toiletter til sorte blev pillet ned, men racediskriminationen forgik dog alligevel bare på det lidt mere skjulte plan. Shetterly er i sin bog meget opmærksom på denne racediskrimination, som fylder rigtig meget i biografien, og bliver et meget stort gennemgående tema. Jeg syntes, at det var enormt fængende og spændende at læse om de fire kvinders kampe og succeser, men racediskriminationen fylder langt mere end blot i fremstillingen af kvindernes livsfortælling, hvilket desværre blev lidt trættende i længden.

Raceadskillelsen var den eneste verden, de nogensinde havde kendt til. Diskrimination var den kraft, som fastholdt dem i Newtown, som indskrev dem i Winchester-skolen, som sendte Chrisines forældre til Knoxville College for at blive uddannede frem for University of Tennessee. Det var en diskrimination, som de efterhånden havde lært at forvente og næsten acceptere.

Hidden Figures – En sand historie er en meget omfangsrig bog, og ind i mellem farede jeg lidt rundt, og kørte lidt træt i de mange historiske fakticiteter af propeller, vinger og farthastigheder, samt de mange beskrivelser af flyvere og rumraketter. Efter endt læsning er jeg dog enormt fascineret og forbløffet over, hvor stor omhu biografien er skrevet med og den enorme mængde research, der lægger bag skrivningen af denne bog! Jeg læser kun sjældent biografier, da de er meget tunge og ofte lidt kedelige, men jeg valgte at læse Shetterlys biografi, da de fire afroamerikanske kvinders livshistorie har en stor betydning i vores historie, og giver en ny vinkel på en verden, der ikke alle steder var delt helt så skelsættende op i det dikotomiske forhold sort og hvidt i 1960-1970’erne. Jeg syntes, at det er vigtigt, at anerkende et så stort og godt arbejde som denne biografiske bog indeholder, men også vigtigheden af den kulturelle betydning og forståelsen for vigtigheden af bogens mange faktiske og betydningsfulde data ‘er, om de afroamerikansk kvinders arbejde og forskningsmæssige betydning i og for verden. Jeg var ligeledes inde og se filmen, der er baseret på bogen, sammen med HarperCollins Nordic, og man kan sagtens læse bogen uden at se filmen. Bogen går langt dybere end det er muligt, at få med i en film, men jeg syntes at FOX Studios får hele essensen af biografien fint med i filmen.