Deweys Readathon forår 2015! #1

Featured image
Featured image
Featured image

Kl.14.15
Nu er tiden inde til, at jeg går i gang med mine udvalgte bøger, som jeg længe har ønsket at læse, og har haft svært ved at holde mine finger fra de sidste par dage. Der er dog blevet en ændring, og jeg kan desværre ikke deltage på det niveau, som jeg havde planlagt, da min barnepige er blevet syg. Så min datter er hjemme, og jeg vil også tage mig tid til at hygge om hende, da hun er lidt trist. Den første bog jeg vil begynde readathon med, at læse er The Girl who Circumnavigated Fairyland in a Ship of Her Own Making af Catherynne M. Valente, og jeg glæder mig til, at tage på eventyr sammen med pigen September. Mit indlæg vil i løbet af de firetyve timer opdateres med indtryk, tanker og billeder, så I kan følge mine læsninger her på bloggen, Facebook, Goodreads og Instagram. Jeg glæder mig meget til, at følge jeres læsninger undervejs, som timerne går.

Kl. 19.40
Timerne forsvinder alt for hurtigt, og jeg har kun nået at læse 90 sider, da min læsning tit sættes på pause af min datter, hvor vi har hygget, grinet og spist. Nu er hun puttet i seng til en film, og jeg vil igen vende blikket mod det fantastiske eventyrland og Septembers spændende vej til eventyrbyen Phandemonium.

Kl. 00.30
Jeg er nu blevet færdig med min første bog, og jeg er helt fortryllet og glad om hjertet af bogens mange finurlige forgreninger i eventyrland, hvor Valente bringe mig ind i et fortyllende univers, hvor jeg fascineres af de mange finurlige karakterer og den grønne vinds søde og hjælpfulde væsen. Jeg vil nu starte på min anden bog, som er The Night is Darkening Round Me af Emily Brontë. Det er en fin lille samling af udvalgte digte, og da jeg har sat mig for mål i årets løb at læse mere lyrik er det en fin lille bog til mine lidt trætte øjne. Håber at jeres læsning går fint, og at I nyder den stille nattero.

Kl.01.50
Den sidste side i poesisamlingen af Brontë er nu vendt, og digtene ramte mig med en kulde og tristhed, hvor jeg indimellem havde problemer med at koncentrer mig om læsningen på trods af bogens meget få sider. Jeg har fået klikket lidt rund på de sociale medier og læst om, hvordan det går hos nogle af alle jer, som er med i readathon. Nu vil jeg spise lidt slik, og finde min tredje bog frem, og her har jeg valgt Wishing for Tomorrow af Hilary McKay, der er en slags efterfølger til A Little Princess, der desværre ikke nåede at komme med posten. Jeg har nu sat mig i køkkenet, så jeg undgår farezonen med dynen i sofaen, men det vare nok ikke mange timer før jeg hopper under dynen et par timer, så jeg kan være frisk til mere læsning i morgentidlig.

Kl. 04.05
Mine øjne er nu meget tunge, og min koncentration svigter, så nu vil jeg smutte under dynen, så jeg kan få et par timers søvn inden min datter vågner kl. 7. Jeg er nået til side 86, og er lidt ambivalent i mit forhold til McKays fortsættelse af The Little Princess, da jeg syntes at bogen indtil nu har været rodet, og hvor temporaliteten ofte skifter inde i kapitlerne. Håber at et par timers søvn vil kunne hjælpe med at finde vej igennem de mange tidsmæssige forgreninger. Jeg har indtil nu læst 382 sider – Godnat…

Kl. 08.00
Jeg er næsten lige vågnet efter ca. to timers skønne drømme, og vil nu gå videre med min læsning af Wishing for Tomorrow. Jeg har lavet mig en stærk og god kop kaffe og håber at mine øjne stille begynder at vågne. Jeg glæder mig til de næste timers læsning af mine udvalgte bøger.

Kl. 12.14
NU er den sidste side vendt i min tredje bog, og tiden nærmere sig så småt afslutningen på readathon. McKays boger en en fin fin fortælling, og nok mere yndig på sit ydre end den fortællingen coveret gemmer på. Jeg faldt til tider i staver, og syntes at handlingen til tider antog snegletempo. Mine forventninger til bogen blev ikke indfriet, og sidder tilbage med en lidt tom fornemmelse. Nu ve jeg gå videre til min næste bog, og der har jeg valgt The Beautifull Cassandra af Jane Austen, der er en lille fin bog, der høre til Penguin Little Black Classics. Jeg har glædet mig særligt til denne lille fine bog, så nu vil jeg finde endnu en kop kaffe, og forsvinde ind i Austens univers.

14.10
Jeg er nu nået til ende i mit læsermaraton, og jeg har vendt den sidste sidste side i The Beautifull Cassandra, der er et lille smykkeskrin af forskellige noveller og små brevskriblerier, hvor jeg bringes ind i kærligheden, og mislykkede planlægninger af ægteskabsaftaler, der ikke bliver indfriet. En lille unik bog! Jeg har de sidste firetyve timer læst fire bøger og i alt 668 sider, og jeg er fint tilfreds med mit første readathon. Jeg har hygget med min datter, sovet to timer og ikke mindst læst og fordybet mig i litteraturens verden – jeg har nydt hvert sekund! Jeg har fulgt andre bloggere i deres læseruniverser, skrevet og klikket rundt på de sociale medier. Et fantastisk døgn er nu omme, og jeg vil putte mig under dynen sammen med min datter, og se en god film, og måske liigee hvile øjne en lille smule.

Featured image

25 thoughts on “Deweys Readathon forår 2015! #1

  1. Spændende stak med bøger. Jeg er meget spændt på hvad du synes om Fairyland. De bøger havde desværre en meget søvndyssende indvirkning på mig. Hver gang jeg begyndte at læse blev jeg såå utrolig træt, så dem holder jeg mig langt væk fra i dag 😉

    Like

    1. God ide, hvis du bliver træt af at læse dem. Det duer jo ikke at falde i søvn over en bog lige i dag:0) Indtil nu er jeg bidt og syntes at det er fortryllende, men min læsning har været brudt op af min søde datter, der vil snakke og hygge:0)

      Like

  2. Åh, der er nu ikke noget som eventyr med Valente, hun kan altså et eller andet 🙂
    Og selvom du ikke har fået læst så meget, så synes jeg bare det lyder SÅ hyggeligt med sådan en dag sammen med din datter, og det er jo hvad det hele handler om: at man har det godt og hygger sig 🙂

    Håber du nyder bogen!

    Like

  3. Jeg havde ikke så meget held med Valente da jeg først læste bogen, måske man skulle tage at læse den igen. Jeg håber du har mere held. God læselyst.

    Like

    1. Tusind tak, Karin. Jeg syntes at Valente skriver et finurligt og fint eventyr med mange forgreninger og pudsige karakterer som fx drengen Lørdag. Jeg elsker eventyrlige universer og fantastiske fortællinger, så denne bog er lige mig.

      Like

      1. Jeg har det på samme måde som dig, jeg elsker også eventyrlige universer og fantastiske fortællinger, men jeg manglede noget med hensyn til fremdrift og så er skrivestilen samtidig meget tung. Så det tog mig evigheder at læse den, så det dæmpede nok min glæde over den ellers fantastiske beskrivelse af den eventyrlige verden.

        Like

      2. Eventyr er skønne! Men indimellem læser jeg også nogle, hvor jeg, som du, mangler noget, der gør at eventyret ikke er helt komplet. Du kan altid prøve at læse bogen igen, og måske du finder den manglende brik:0)

        Like

  4. Hvor sejt, at du holdte dig vågen så længe, og nu allerede er klar igen! 🙂 Håber du rigtigt kan nyde de sidste timer med en kop kaffe og din datter!

    Like

  5. Puha, jeg synes det er hårdt lige nu. Jeg er ved at læse Tuck Everlasting, men jeg er bare så træt at jeg bruger mere tid på at holde mig vågen end at læse, så jeg tænkte jeg ville være lidt social 🙂

    Like

  6. Sikke et skønt indlæg! Og igen, dine anmeldelser af Valente giver mig lyst til at læse bøgerne. Jeg er SÅ vild med Brontë og kendte faktisk ikke til denne udgivelse. Hvad synes du om den sådan “dagen derpå”? 🙂

    Like

  7. Tusind tak:-) Jeg skal også have købt de andre på Saxo, men det bliver nok først i morgen, når hovedet er lidt mere frisk. Hmm, lige de digte, der er med i bogen handler alle om død, naturens skifte fra blomstrende sommer til den visne kolde vinter – og tidens udløb. Jeg er ikke så vild med dem, og syntes at de er meget triste.
    Har du fået sovet lidt:-)

    Like

Leave a comment