Hvor skygger ruge af Michael Ridpath

Featured image Hvor skygger ruge (org. titel Where the shawows Lie) af Michael Ridpath fra forlaget Lindhardt og Ringhof på 382 sider, dansk udgivelses år 2011, læst på dansk – originalsproget er engelsk.

Hvor skygger ruge er den første bog i serien Fire and Ice, hvor læseren følger kriminalbetjent Magnus Ragnarsson igennem Bostons kriminelle og voldelige gader til Islands smukke, rolige og skønne landskab, hvor kriminaliteten er meget lav og begrænset i forhold til, hvad han kommer fra, men der er dog noget, som lurer under overfladen, dybt begravet i ældgamle magiske eventyr og sagaer. Læseren bliver draget ind i en fantastisk verden af gamle sagaer, mystik, Det skjulte folk, en magisk ring og en efterforskning på mordet af professor Agnar Haraldsson, som bliver fundet død i nærheden af sit sommerhus. Professor Agners død fører til flere mysterier og mystiske dødsfald, som på mystiskvis hænger sammen i et større puslespil, som på finurlig vis skifter, drejer og hvor nye brikker, som fortryllet bliver synlige og finder vejen til det smukke og fortryllede billede.

Til forskel fra det øvrige Europa var evnen til at læse ikke begrænset til præsteskabet i middelanderens Island, og bøder var ikke begrænset til at være på latin. Det var et land med spredte gårde, og det var nødvendigt at de bønder der var isoleret fra landsbyspræsterne kunne læse Biblen for sig selv og deres hustand de lange vinteraftner. Sagerne var historiske romaner skrevet for at blive læst af, ikke bare fremsagt for, et stort publikum.

Kriminalbetjent Magnus Ragnarsson, der er ansat i drabsafdelingen i Boston er ved at afhøre vidner i en nylig drabssag, hvor han lader sig lokke ind i en blind gyde, hvor to personer prøver på, at dræbe og lukke munden på ham. Magnus er midt i en sag om kuroption inden for politiet, hvor han er kronvidne, men Soto der er narkobaron i Boston prøver med alle midler, at få ham af vejen for ikke selv at blive slæbt ind i en noget dunkel sag. Magnus bliver gemt af vejen på Island, hvor han er født, opvokset og tilbragt størstedelen af sin barndom, hvor han skal hjælpe Reykjavik politi med råd og vejledning inden for storbyskriminalitet. Magnus bliver sat på sagen med den døde professor, men Baldur, der er leder af drabsafdelingen, er ikke særlig begejstret og ser Magnus som en konkurrent, og ikke en der gerne vil hjælpe til med, at få opklaret forbrydelsen.

Det er ikke nogen let efterforskning, da gamle sager og en mystisk ring dukker op til overfladen, hvor det er svært for Baldur at leve sig ind i en eventyrlig og overtroisk verden, hvor Magnus ikke er så afvisende og holder mulighederne åbne. Magnus har ikke kun arbejde, opholdssted og sine noget triste og dystre minder om Island, at bekymre sig om, men også ekskæresten Colby, som ikke vil tage med ham op til det kolde og golde Island, samt det at han er bange for hendes og sin families sikkerhed, og med god grund, da Soto ikke skyer nogen midler for at opnå det, som han ønsker. Der er mange link i sagen med den afdøde professor, som ikke kun føre tilbage til de gamle sager, men blandt andet også til et 25 år gammelt dødsfald, som ligner et ulykkestilfælde og ikke et mord.

Vigdís kunne ikke lade være med at lytte. Præstens dybe, rumlende stemme aftvang hende opmærksomhed. Men hans blik foruroligede hende. Hun mærkede et jag af panik, en pludselig lyst til at styrte ud af arbejdsværelset og løbe langt væk så hurtigt som muligt. Men hun kunne ikke røre sig ud af stedet.

I Hvor skygge ruge beskrives karaktererne med en hemmelig og mystificerende undertone, hvor alle mere eller mindre har gemte skeletter i skabene, og nogle bliver draget af en usædvanlig og magisk kraft, som truer med at lægge verden i mørke. Beskrivelsen af karaktererne er, hverken for overfladiske eller for dybdegående, men der holdes en fin balance, hvor der plotmæssigt skiftes mellem begivenhederne i Boston, som udspilles af jagten på Magnus, og løsningen, samt læsningen af de gamle sagaer, som har en vis forbindelse til mordet på Agnar. Den måde, der skiftes mellem de plotmæssige begivenheder er med til at øge tempoet, og gør at jeg som læser ikke helt falder ind i en mystisk verden i selskab med Tolkien og Ringenes Herre, men forholder sig lige så meget til de nutidige handlinger, som foregår i krimien.

Michael Ridpaths bog er inden for krimigenren i den skandinaviske del af verden, hvor den generelle krimi altid er fyld med spænding og gru, samt løsningen af mordgåder, som fascinerer mig til, at være med til at fange forbryderen, men denne krimi er noget anderledes og inspirerende, da det ikke kun er mordgåder og familie intriger, som bliver løst, men der bliver også fortalt om gamle sagaer, overtro og om det fantastiske landskab på Island. Den narrative fortæller i romanen er en 3. persons fortæller, der er med til at skabe den ydre, men også den indre indsigt, som jeg får ved karaktererne, men også hvor Tolkien er involveret i form af gamle fiktive breve, hvor han skriver om, hvordan han fik inspiration til at skrive sin triologi, som er et meget fint bud på, hvordan han måske kunne have fundet inspiration til sine lange eventyrlige fortællinger, i Islands gamle sagaer.

Nogle år tidligere havde jeg læst en bog fra det nittende århundrede om islandsk folklores historie og var faldet over et ret ukendt lokalt sagn om en ring, der var skjult i en grotte, der blev bevogtet af en trold. Det var en variation af den gamle historie om en hyrdinde, der møder en mand fra det skjulte folk eller en elver og stikker af med ham, på trods af at familien modsætter sig det. Temaet er ret almindeligt i disse historier, men ringen var usædvanlig.

Hvor skygger ruge er en meget spændende roman med et tvist af den fantastiske litteratur, som er med til at løfte bogen op over andre nyrer skandinaviske krimier. Det, at jeg som læser kommer i kontakt med de gamle sagaer, og Islands overtroiske elementer giver mig en meget tryllebindende læsning, som er blandet sammen med en virkelighed i Bostons gader, der løfter og binder det ind i virkeligheden. Jeg kan varmt anbefale Ridpaths roman, hvis man er lige så tryllebundet til gamle sagaer og magiske ringe som jeg, og jeg vil glæde mig til at læse mere om Magnus og hans kampe med Soto og hans videre skæbne på Island.

Featured image

“Grimus” af Salman Rushdie

Featured imageGrimus af Salman Rushdie, fra forlaget Vintage i 1996, 253 sider (original udgivelsesår 1975)

Grimus er Salman Rushides debut roman, der viste sine eventyrlige sider og magiske dimensioner i 1975, hvor jeg som læser ikke kun bliver taget med på Flapping Eagles maritime rejser ud i den store verden, men også med til magiske verdner og uddødlige mennesker.

Romanens første kapitel beskriver, hvordan Flapping Eagle på dramatiskvis ankommer til den mystiske Ø, Calf Island, hvor han møder Virgil Jones, som bliver hans vejleder på hans lange dimensionsrige rejse til byen K og op til bjergets top, Calf Mountain, som der fortælles om i slutningen af romanen. I det efterfølgende kapitel tages læseren med tilbage til historiens begyndelse, hvor Flapping Eagles oprindelige navn er ”Born-From-Dead”, men bliver kaldt Joe-Sue af beboerne i den stamme i Axona, hvor han og søsteren Bird-Dog er opvokset og bosat. Her er de ikke ligefrem er vellidte, da de blandt andet er forældreløse, da moren dør få minutter efter at Flapping Eagle er kom til verden, og hvor faren ligeledes dør kort efter. De to søskende prøver på bedstevis at overleve i stammen, men dette er ikke let, da stammen ser dem som udstødte og kæder deres skæbne sammen med gamle myter og overtro.

To be a hermaphrodite among the Axona is to be very bad medicine. A monster. To mutate from that state into a ´normal´ male is akin to black magic. They didn’t like that. To be what I was, born from dead, was a dire omen; if I could bring death at the moment of my birth, it would sit upon my shoulder like a vulture wherever I went.

Alle oddsene er imod Flapping Eagle lige fra den første solbeskinnede dag, hvor han kommer til verden, og på trods af hans gode hensigter og velvillighed til, at undgå sin forudbestemte skæbne hænger der en sort sky over ham igennem romanen, som kan bryde ud, hvornår det skal være, i bulder og brag på den ellers skyfrie himmel. Bird-Dog møder Grimus i form af karakteren Sispy, der forærer hende og Flapping Eagle to magiske flasker med eliksir, hvor den ene er gul og indeholder kilden til et evigt liv, og den anden blå og frembringer døden.

Da Bird-Dog forlader stammen og sin bror for at tage med den mystiske Mr. Sispy til det udødeliges land, da drikker Flapping Eagle den gule eliksir, og drager ud på eventyrlige maritime rejser, hvor han efter nogle ensomme århundredes tid beslutter sig for, at lede efter sin søster og genoptage det fortabte bånd. I sin søgen møder han for anden gang i sit lange liv karakteren Nicholas Deggle, som med skumle hensigter om endnu engang, at prøve på at tilintetgøre stenrosen. Han viser ham den skjulte vej til det magiske og demensionsrige Calf Island, der er beboet med individer, som er ligesom ham selv – uddødlige – hvor han endelig kan slå sig ned og føle sig hjemme, men da det går allerbedst kommer døden meget uventet på besøg, og der skabes oprør i byen. Flapping Eagle er endnu engang udstødt og på flugt, og nu også med et ønske om at ødelægge den kostbare stenrose og Grimus.

So suppose there were, say, merely four potential pasts and futures for the Mediterranean Sea. In one of them, there never was nor will be an island such as this. In another the island existed but no longer dose. In a third the island does not exist but will at some time in the future. And in the fourth…

De mange dimensioner og de labyrintiske gange, hvor romanen udspiller sig byder ind med et højt handlingstempro, som ses ved de mange, men korte kapitler, hvor kompleksiteten stiger ved opbygningen af de mange parallelle universer, og ligeledes på de mange former for plotmuligheder Rushdie byder ind med i sin roman, der som en stormvind kaster mig videre til nye handlingmuligheder, og hvor det til tider kan være svært at holde næbbet oppe og ikke forsvinde ned i bølgerne i de mange farverige og yderst levende karakter, som spænder over en bred spektre fra skumle og mægtige værtshustyper til filosofiske tænkere til pigerne, der arbejder og bor på bordellet ”The Rising Son”. Romanens narrative fortællerkonstruktion er kompleks, hvor der både indtræder en 1. person og 3. persons narrative fortæller, som er med til at skildre begivenheder og karakterer fra flere optiske verdenshjørne med hurtige skift.

Grimus er med sine mangfoldige tematikker værd at nærstuderer, da de vigtige eksistentielle budskaber ligger skjult på den frodige og vildtvoksende Ø blandt de små, og hemmelige skovstier helt oppe ved den klare bjergtop. Flapping Ealges rodløshed og ønsket om at høre hjemme et sted i verden er et af de temaer, der er let af få øje på, men der er også de dybdegående som liv – død, religion, samt evnen og muligheden for, at skabe sit eget univers og bestemme livets gang, og styre hvornår man ønsker, at lukke døden ind på det mest tilrettelagte og perfekte øjeblik, hvor historiens ellers uønskede handlinger og afmagten over ikke selv at kunne bestemme eller undgå frygtlige og ubærlige hændelser for det menneskelige sind.

His hands released Virgil who staggered back a step, drawing lungsful of air into himself. Flapping Eagle saw the bright hand clench and begin to travel. He found he was rooted to the spot. In slow-motion he saw the first glide through the air towards the gasping Virgil; and the noise of impact seemed less than it should have been. Virgil folded from the knees, wordlessly, and fell to the floor.

Rushdie tager mig med på vandring gennem en junglen af spændende genrer lige fra science fiktion, magisk realisme, eventyr, myter, fantastisk litteratur og til – måske – hans egen form for Utopia, der perspektiver til Gulivers Travles af Jonathan Swift fra 1726 og til Tomas Mores Utopia fra 1556, hvor de alle er Øer der ikke eksistere i den dødlige og skyggefulde menneskelige verden.

Grimus som roman er ud fra mit læsende synspunkt en roman med mange puslespilsbrikker af forskellige puslespil, dertil sidst bliver samlet, men som desværre mindsker ind og forsvinder i den molekylære – og ionfyldte atmosfæriske luft. Romanen er forholdsvis let og spændende at læse, men kan være svær at følge med i de mange eventyrer og dimensioner, som Flapping Eagle fører læseren igennem.