Nye bøger (#2 – 2019)

Featured image
Featured image

He started to look at me in a manner I recognized: it was the way I looked at a new book, one I had never read before, one that surprised me with all it had to say – By Alice Hoffman.

Nye bøger et altid fantastisk, og jeg kan slet ikke lade være med at købe nye på trods af, at jeg godt ved, at jeg ikke ville kunne nå at få dem læst alle sammen lige nu. Kender du det? Hermed er det tid til at vise endnu nogle af de bøger, som jeg har fået købt siden sidste sommer. Jeg kan desværre stadig ikke helt huske, hvilken rækkefølge, jeg har købt bøgerne i, men jeg har dog prøvet at tage de ældste først. I denne omgang har jeg valgt at skrive lidt om, hvad bøgerne handler om under titlerne og prøvet at beskrive, hvorfor jeg har købt de enkelte romaner selv om, det er noget længe siden for nogle af bøgernes vedkommende. Jeg synes, at det andet blive lige kedeligt nok og lidt for trist. Jeg håber også, at du bedre kan lide denne nye måde. Her nedenunder kommer de ti romaner, jeg har udvalgt i denne omgang:

🔮 Den afrikanske farm af Karen Blixen fra forlaget Gyldendal. Jeg er begyndt at samle på de flotte udgaver af Blixens værker, og en af de første af Blixens romaner jeg købte var Den afrikanske farm. Romanen er Blixens anden roman, som hun udgav efter, hun kom hjem fra Afrika. Hun udgav også denne roman under pseudonymet Isak Dinesen, der udkom den 6. oktober 1937. Blixens mesterværk er en memoireroman, som er skildringer fra Blixens sytten hårde, men også fantastiske år i Afrika. I romanen skildrer hun de mange oplevelser, hun havde, og ikke mindst om hendes forhold til afrikanerne og deres kultur og skikke. Jeg ser meget frem til at læse hele romanen, da jeg indtil nu kun har læst bider til mine danskhold dette skoleår.

🔮 Vintereventyr af Karen Blixen fra forlaget Gyldendal. Denne roman er Blixens trejde boglige udgivelse og blev udgivet i Danmark i 1942. Vintereventyr er som titlen angiver en samling af 11 små fortællinger, som alle har skæbnen som tema og omdrejningspunkt. Det er også ret interessant, at tænke på, at Vintereventyr blev givet til de danske soldater i krigen, som en slags eskapisme fra den hårde verden. Jeg har læst nogle få af historierne i samlingen i forbindelse med min undervisning, og jeg glæder mig til at læse hele værket.

🔮 Gengældelsens veje af Pierre Andrézel (Pseud for Karen Blixen) fra forlaget Gyldendal. I Gengældelsens veje er to unge piger på flugt. Det er skæbnen, som fører dem sammen og til alt held kender de hinanden, da de er ungdomsveninder. En ældre skotsk præst tilbyder de to dydige piger husly på sin store ejendom i Frankrig. Præstens kone vil hjælpe de to unge piger, og ønsker at de skal på påbegynde en god uddannelse, men godheden bedrager. De unge piger, Lucan og Zosine, opdager, at de blot er er led, men også dække i en stor gruppe, der lokker unge piger ind for, at sælger dem til den hvide slaver. Blixen har udtalt at, hun ser sin roman, Gengældelsens veje, som sit illegitime barn. Romanen blev udgivet i 1944 under den tyske besættelse af Danmark. Handlingen er baseret på virkelige begivenheder, som er taget ud fra franske politijournaler. Blixen vedkendte sig først forfatterskabet til romanen i 1956. Gengældelsens veje er en af de romaner, som jeg glæder mig mest til at læse, da analyser peger på at romanen indeholder allegori over forholdet mellem den tyske og danske besættelsesmagt, hvilket ikke var helt ufarligt.

🔮 Babettes gæstebud af Karen Blixen fra forlaget Gyldendal. Babettes gæstebud er en lille og fin roman, men på trods af sin lille størrelse indeholder plottet en fin og nærværende historie om to unge piger, der begge er meget stille eksistenser. Romanen er Blixens sjette udgivelse, og historien blev udgivet i samling Skæbne-Anekdoter, som udkom i 1958. Blixen udgav romanen med det formål, at bogen skulle nå til Frankrig, da hun skrev bogen på baggrund af, at de var så glade for mad i Frankrig. Netop derfor forløber handlingen kronologisk frem til den franske kok Babettes store gæstebud ved de to unge kvinder. Jeg har læst Babettes gæstebud, men jeg har desværre ikke haft tid til at skrive anmeldelsen endnu, men den kommer helt sikkert op her på bloggen i løbet af sommeren.

🔮 Den halve konge af Joe Abercrombie fra forlaget Gyldendal. Den halve konge er det første bind i ungdomstrilogien Det splintrede han, som ligeledes er den første boglige serie, Abercrombie har skrevet til et ungt publikum. Her i første bind står den unge prins Yarvi til at overtage Den Sorte Trone efter mordet på sin far og storebror. Prins Yarvi har aldrig ønsket sig at regere og styre et land, men da han er den eneste i sim famile, som er tilbage må han gøre det, men hans bedste allierede er ikke helt så troskabsfulde, og vil tage tronen fra ham, så han ender med at må flygte, men han lover sig selv, at han vil generobre landet og tronen en dag! Illustrationerne på coveret af bogen er flot, ser farligt og tillokkende ud, så da jeg tilfældigt faldt over bogen på Facebook til salg til næsten ingen penge, kunne jeg ikke undlade at købe romanen sammen de to næste bøger. Jeg tænker at købe de to sidste bøger i serien, hvis handlingen fanger mig, når jeg engang får læst bogen.

🔮 Night Angel – Som en skygge af Brent Weeks fra forlaget Tellerup. I Night Angel – Som en skygge følger læseren Durzo Blint, som tager sim profession som snigmorder meget alvorlig. For ham er snigmord en kunstart, men han er også byens mest talentfulde kunstner. Læseren møder også Azoth, der er opvokset i den hårdeste slum. Han må kæmper hver dag for sin overlevelse hver dag. Hans største drøm er at komme i lære ved den farlige snigmorder, men dette betyder også, at han må glemme alt og alle i sit liv, og begynde helt forfra med en ny identitet. Night Angel – Som en skygge er også den første bog i en trilogi, og er en af de boglige serier, som jeg længe har haft kig på sammen med Panteon sagaen af Boris Hansen. Anden roman i serien Night Angel #2 – Gudekongen er først under udarbejdelse og udkommer først i december i år, så jeg har lidt tid endnu til, at få læst den første bog inden, jeg beslutter mig for at købe nummer to.

🔮 Urmageren i Filigree Street af Natasha Pulley fra forlaget Alhambra. Urmageren i Filigree Street er Natasha Pulleys debutroman, hvor hun bringer sin læser med til den victorianske tidsperiode i London i slutningen af 1800 tallet. Romanens hovedperson er den unge mand Thaniel Steepleton, der arbejder som telegrafist i udenrigsministeriet. Da han en dag kommer hjem finder, han et guldlommeur på sin hovedpude, men der er ulken nogen afsender på. Han spekulerer over, hvem uret er fra, men gør ikke mere ved sagen før 6 måneder sendere, da uret faktisk redder hans liv. Nu går Thaniel i gang med detektionen for at finde frem til, hvem der har givet ham uret og hvorfor. Han opsøger urmageren Keita Mori, der er en ensom tilflytter fra Japan. Keita Mori ved mere, end hvad han vil fortælle, og da en fysikstuderende blander sig sker der mærkelige hændelser. Forfatteren blander det historiske og fantastiske sammen, og hele det aspekt, at bogen tager udgangspunkt i den victorianske tidsperiode var nok til, at jeg følte mig fanget og draget mod bogen. Jeg har siden bogen udkom på dansk i 2017, har jeg haft et stort ønske om at læse romanen. Så det varer nok ikke så længe igen før, jeg kaster mig over romanen, som jeg har store forventninger til.

🔮 Bjørneby af Fredrik Backman fra forlaget People’s Press. Bjørneby er en lille bitte landsby, som ligger ude mit i skoven, men bare fordi, at man er lille, kan man jo godt have store drømme. Store drømme, det har byens indbygger særlig for ishockeyholdet, men hvordan forvandles dømme til virkelighed? Der sker store forandringer for både byen, men også romanens hovedkarakter Peter flytter hjem til byen efter at være lykkedes med en karrierer som professionel ishockeyspiller. Men pludselig sker en frygtelig tragedie, og det hele vendes på hovedet. Bjørneby er den første roman i en serie på to bøger om Bjørneby, der handler om ungdom, kærlighed og stolthed. Jeg har hørt meget godt om trilogien, og jeg vil helt klart læse denne første roman snart, da handlingen lyder til at bleen lige til at spise. Jeg regner med, at lave en lille sommerbogstak, hvor jeg satser på, at få læst bøgerne sammen med de bøger, der hænger på min Goodreads-læseliste.

🔮 De gode år af Elizabeth Jane Howard fra Gads Forlag. Denne roman er første bind i en tetralogi, der handler om familien Cazalet, der lever et overklasseliv under anden verdenskrig. Her i første bind tager brødrene Hugh, Edward og Rupert Cazalet tilbage til deres barndomshjem i hjertet af Sussex sammen med deres koner og børn, hvor de skal holde en to måneders lang sommerferie. Nu bliver der rigtig tid til leg, familiehygge og generelt nyde livet på landet. Men under den ellers skønne sommerferie sniger skygger sig ind, da brødrene hver i sær kæmper mod egne spøgelser og problemer. Eksempelvis kæmper Hugh med indre dæmoner fra første verdenskrig, som truer med at opsluge ham.
Jeg ser frem til at læse denne første roman i serien, da jeg har hørt meget godt om alle bøgerne, men også om den historiske kontekst. Måske at det skal være et sommerferieprojekt at læse alle romanerne i tetralogien?…

🔮 The Hate U Give – Collector’s Edition af Angie Thomas fra forlaget Balzer + Bray. The Hate U Give – Collector’s Edition handler om den unge på Starr på 16 år, som lever intet grænseland mellem den hvide og sorte kultur. Hun går på en skole for hvide for rige overklasseunge. Som den næsten eneste afro-amerikaner på hele skolen kæmper hun med at flade til, men også det at leve et liv i et grænseland mellem fordomme og raceproblematikker. Én dag bliver bliver hendes ven Khalil skudt af en hvid politimand, og hun står tilbage som det eneste vidne. Nu skal Starr beslutte, hvilken side hun står på – den hvide politimand eller hendes sorte ubevæbnede ven. Jeg glæder mig til at læse historien om Starr, da hele hendes historie minder meget om det, Ta-Nehisi Coates skriver om i sin nonfiktive bog Mellem verden og mig, som varmt kan anbefale. Du kan læse min anmeldelse af Mellem verden og mig lige her.

De bøger jeg ser allermest frem til at fordybe mig i er Blixens værker. De nye udgaver fra Gyldendal er SÅ fine og flotte! Hvad jeg har kunne lure mig frem til, så er alle Blixens bøger ikke udkommer i genoptryk endnu, så jeg vil købe de sidste af bøgerne løbende. De sidste fortællinger og Syv fantastiske fortællinger er udkommet, og dem køber jeg snart hjem, da jeg rigtig gerne vil starte med at læse sidstnævnte først. I forbindelse med min undervisning har mine hold set en del dokumentarer om Blixen og læst små novelle og uddrag, så jeg ser frem til at dykke dybere ned i Blixens forfatterskab. Generelt så er jeg ikke ret god til at læsebøger, der er hypet alt for meget, og netop derfor venter jeg gerne lidt med at læse dem, og derfor har jeg ikke købt Backmans bog før nu, men nu ser jeg frem til at læse Bjørneby, da romanen har fået rigtig mange gode anmeldelser, så jeg er ret spændt på om jeg også bliver vild med Backmans bog. Jeg har en del bøger, som jeg er i gang med at læse på min Goodreads læseliste, at jeg er kørt lidt død i listen. Ikke fordi bøgerne er kedelige, da jeg stort set kun lige er startet på de fleste af dem. Planen er nu, at jeg lige er startet på Livet du efterlod, som jeg har modtaget, som anmeldereksemplar af forfatteren, og er en roman, som jeg har glædet mig meget til at læse. Samtidig med denne roman læser jeg også The Boy with the Cuckoo-Clock Heart af Mathias Malzieu og The Woman in White af Wilkie Collins, så jeg stiller kommer i gang med at få ryddet og læst romanerne, men også med det lille ”men”, at jeg godt må starte på en ny bog engang i mellem. Har du læst nogle af bøgerne på listen? Og hvis du har, hvad synes du om dem?

Featured image
Featured image

Advertisements

Giveaway – Bloggen fylder fire år i dag – Som tiden flyer!

Featured image
Featured image

A book is as dangerous as any journey you might take. The person who closes the back cover may not be the same one that opened the front one. Treat them with respect.
― By Mark Lawrence

I morges vågnede jeg med en sød summen, men også en lidt forunderlig fornemmelse ikke kun i maven, men i hele kroppen, da bloggen i dag fylder fire år. Jeg synes, at årene er gået alt for hurtigt, og jeg har mange gange tænkt, at tiden godt måtte gå bare lidt i stå – altså bare en lille smule. I det år, som er gået har jeg oplevet mangt og meget, hvor nogle af mine vigtigste bedrifter er, at jeg har afsluttet mit studie og kommet i arbejde på en skøn arbejdsplads. I det sidste år har bloggen fyldt meget i de perioder, hvor tiden har været mere rolig, men desværre også meget lidt i de perioder, hvor travlheden har taget fat. Eksempelvis, så skulle jeg jo for længe siden havet skrevet til jer om turen til København og BogForum, men det kommer snart – jeg lover det! MEN i dag er det Giveaway tid! Da bloggen jo fylder fire år, så har jeg været ude og købe fire bøger, som du kan være heldig at vinde. I år har jeg selv valgt at snuse rundt i Bog & Ide i Fredericia for at finde de fire bøger, som er særlig udvalgt efter handling, omslag og genre. De fire bøger er:

🇩🇰 Den sorte enke af Daniel Silva fra forlaget Harpercollins Nordic. Romanen handler om efterretningsagenten Gabriel Allon, som udvælges til chef for den israelske efterretningstjeneste. Da et terrorangreb ryster Marias-kvarteret i Paris har den franske regering brug for Allons hjælp til at finde manden, som står bag det voldsomme angreb, hvor mange uskyldige mennesker mistede livet. Allon har ikke noget andet valg end, at sende en særlig dygtig agent i marken, som skal infiltreres i terrorgruppen. Det er den unge og smukke læge Natalie. Hele missionen hviler nu på hende alene, om hun kan spille rollen som en sort enke på jagt efter hævn.
🇩🇰 Den der sår vind af Nele Neuhaus fra forlaget People’sPress. I denne krimi drager læseren med politibetjent Pia Kirchhoff og hendes chef Oliver von Bodenstien ud for at opklare en ulykke, hvor en nattevagt i vindmøllefirmaet WindPro er styrtet i døden. Men et andet dødsfald kommer ind i billedet, da en gammel mand ligeledes dør. Den gamle mand ejede en brakmark ved byen Taunus, som alle finder meget interessant, men hvorfor?
🇩🇰 I morgen kommer en ny himmel af Lori Nelson Spielman fra forlaget People’sPress. Da Bretts mor dør, får hun en lille gul seddel af den advokat, som styrer boet efter morens død. Sedlen er fra Bretts teenageår, hvor hun lave mange og alt mulige lister. På denne gulnet seddel fra glemte tider står alle hendes ønsker og drømme for fremtiden. Nu, efter sin død, beder moren Brett om at indfri sin drømmeliste, men det er ikke helt så let, da sorgen er en stor sort sky, som ikke synes at ville forsvinde. Den gulnede seddel sætter nu alligevel Brett tilbage til barndommen, hvor drømmene levede og intet var umuligt, og med alt dette bringer hun sit liv op til overvejelse.
🇩🇰 Magisk karma af Alexandra Potter fra forlaget NB Books. Ruby Miller er en forfatter, som lever et skøn liv og som skriver kærlighedsromaner, hvor alle lever lykkeligt til deres dages ende, men hun opdager sandheden om sin forlovede, der får hende til at miste troen på kærligheden. Rubys søster inviterer hende med på strandferie til Goa for, at hun kan komme lidt væk fra det hele. Allerede da hun kommer på flyet føres hun Ruby ind i en helt anden verden end den, hun kender. Hele turen til Goa bliver et mysterium, da Ruby hvirvles ind i sager med stjålne tasker, en forsvundet søster og en charmerende og smuk amerikansk fremmede.

De fire bøger er særligt udvalg af mig, da jeg i hver af dem har fundet spænding, mystik og kærlighed, og som jeg selv ville elske at fordybe mig i. For at være med i fødselsdagskonkurrencen om de fire bøger, skal du blot fortælle mig, hvad du ønsker dig allermest i julegave i år i en kommentar til indlægget her, og hvilken/hvilke bøger, du kunne tænke dig at vinde. Du skal ligeledes være bosat i Danmark for at kunne deltage. Jeg udtrækker vinderene søndag d. 23 december, og giver dig direkte besked via mail, så husk at skrive din mailadresse i kommentarfeltet ellers kan jeg jo ikke komme igennem med en lille før-julegave. Hvis du har lyst kan du følge mig på bloggens Facebookside, og Bloggens Instagram, men det er ikke et krav for at deltage i giveaway.

Vi er snart midt i december, og lige om lidt så er det jo allerede juleferie og skønne dage sammen med familien står for døren. Jeg har travlt på arbejdet og med ni gymnastikhold, så er der noget at se til, men det er skønt og dejligt med en masse bevægelse sammen med børn, unge og voksne. Selv om jeg har travlt, så forsøger jeg også at ændre nogle svære vaner, og det er til tider lidt trælst. Jeg er nemlig ved at nedsætte mit sukkerforbrug generelt og min rygning, men indtil nu går det ret godt. Men når vi, når til juleferien lige om lidt, så må jeg godt give den bare lidt gas med chokoladen og colaen. Jamen altså, jeg glæder mig allerede. Jeg håber, at du vil være med i min fødselsdagskonkurrence for at fejre bloggen sammen med mig. Jeg ser i hvert fald frem til at læse om, hvad dit højeste juleønsker er i år. Jeg håber, at du får den skønneste december, og tak for dig og fordi at du læser med – uden dig ville det ikke være nær så hyggeligt!

Featured image

Fjer og flammer 1: Midnatspigen af Melissa Grey

Featured image
Featured image

Fjer og flammer 1:Midnatspigen af Melissa Grey på 396 sider og er udgivet i 2016 fra forlaget Alvilda. ⭐️⭐️⭐️⭐️ – 4/5 stjerner. Romanen er oversat til dansk af Randi Bjerre Høfeing, org. sproger engelsk, org. titel The Girl at Midnight (#1) og er org. udgivet i 2015. Bogen er modtaget som ANMELDEREKSEMPLAR fra forlaget

Der er mere mellem himmel og jord, hvor magien bruser i labyrintiske passager og skjulte rum i strømme mellem flere parallelle verdener, som alle sammen forenes med den verden, vi som læser kender. En lille pige på blot 7 år er flygtet fra sin skrækkelige familie. Hendes biologiske navn hader hun, så hun har navngivet sig selv Echo, som hun finder langt mere passende. Hun skjuler sig på det store bibliotek i New York, hvor hun har fundet sit eget trygge sted at kalde hjem. En dag, hvor hun er på togt efter mad, som hun stjæler fra bibliotekets besøgende, der sidder og falder i søvn over bøgerne, møder hun en mystisk skikkelse. En stor kvindeskikkelse, men noget er anderledes, da hun på armene og hovedet har fjer, der hvor der ellers plejer at være hår. Denne mystiske person hedder Ala’en, og tager straks Echo under sine vinger. Ala’en er en del af det magiske avicenefolk, som lever under jorden i én stor rede, som har mangfoldige forgreninger med mange små hjem under jorden. Ala’en er en betydningsfuld person for avicenerne og er ligeledes en del af ældsterådet. Plottets temporalitet rykkes 10 år frem, hvor Echo nu er 17 år. Hun er mestertyv, kvik og skøn, og avicerne er nu hendes familie. Det er bare ikke alle som synes, at Echo hører til, men heldigvis har hun barndomsveninden Ivy og kæresten Rowan til at hjælp sig. Avicenerne er ikke et helt trygt samfund, da de er midt i en århundrede lang krig mod det magiske ildfolk darkharianerne, der har menneskeskikkelser med drageskæl. Krigen syntes at blive ved i det uendelige og aldrig at stoppe.

Echo stjæler et smukt smykkeskrin i en butik til Ala’en, da hun har fødselsdag. Det er dog ikke et, hvilket som helts smykkeskrin, da det spiller den smukke sang skadens vuggevise, men skrinet gemmer også på langt større hemmeligheder, som vil forandre verden. De opdager et hemmeligt rum i skrinet, som gemmer på et mystisk og ældgammelt kort, som giver en ledetråd til et fantastisk eventyrvæsen. Ala’en fortæller Echo hemmeligheden bag Ildfuglen, men Echo har svært ved at tro på, at Ildfuglen eksisterer, da dyret kun har eksistere som en fabel i gamle eventyr og blot som en myte. Ala’en sender Echo ud for at følge kortet, men det er en dyb hemmelighed, da Ala’ens værste fjende, obersten og lederen af soldaterne, også har jagtet Ildfuglen i mange år. Kortet bringer Echo til et lille afsides tehus i Japan, men hun er ikke den eneste. En masse darkharianer er allerede på stedet, men Echo vinder husets ejers fortrolighed, som lider døden for at Echo med nød og næppe, når at slippe væk med en århundrede gammel medaljon. Echo mister i farten sin læderpose med skyggestøv, som leder darkharianerne på sporet af hende. Echo får åbnet meldajonen, der gemmer på næste ledetråd, men inden hun kan rejse, skal hun hente nyt skyggestøv. Da Echo når frem er der meget uro på markedspladsen, og i butikken hun skal ind i er butikkens ejer, men også Echos bedste veninde Ivy blevet kidnappet af darkharianerne pga. af hende. Jeg drager nu med Echo ud på en farefuld rejse på jagt efter Ildfuglen og vejen til at redde hendes venner, men overlever hun og kan hun stoppe krigen mod eller sammen med darkharianernes kronprins?

Hun kneb øjnene sammen, idet hun læste ordene:”’Hvor blomstrene blomstre, vil du finde vej, gennem mørket og flammerne, men vogt dig for den pris, du må betale, for kun den værdige vil kende mit navn.’”

Fjer og flammer 1: Midnatspigen er det første bind i en trilogi, som både er spændende, mystisk og magisk, men også sjov med Echos mange kvikke bemærkninger og ironiske undertoner, som slipper ud selv i de farligste situationer. Med Echo drager jeg verden rundt, ser, føler og oplever de to magiske folkeslag, som er beskrevet på den fineste måde. Bogen starter med en epilog, hvor jeg som læser møder Echo, som lille pige på biblioteket. I handlingens egentlige start er Echo 17 år og har skabt sig et hyggeligt og magisk hjem oppe på loftet på biblioteket, som består af blot et lille værelse. Herefter følger handlingen, hvor jeg under min læsning særlig blev grebet af mystikken omkring Echo. Bogens struktur er delt i 59 lette kapitler på 396 sider. Sproget flyder så smukt og finurligt med poetiske vendinger i særlige udvalgte passager, hvor jeg under min læsning næsten blev helt væk og i et med bogen. Særligt var jeg vild med “Skadens vuggevise”, som har en central rolle i rejsen og jagten på at finde Ildfuglen. Fjer og flammer 1: Midnatspigen er i genren Young Adult (YA) med subgenren low fantasy. Low fantasy defineres ud fra, at den magiske verden, som her i Fjer og flammer 1: Midnatspigen, er sat sammen med den verden vi kender fra vores hverdag. De magiske væsner lever således i samme, men også parallelle verdener, hvor de lever under og efter forholdene i menneskenes verden. Low fantasy er lige så fantastisk, som romaner med high fantasy, som eksempelvis Ringenes Herre, der kun er magisk og fantastisk, hvor vores verden ikke figurere. Greys fantasyvæsner er så fængende og så fint beskrevet i romanens handling, at jeg følte mig et med den rebelske Echo, som hele tiden oplever nye spændende væsner, men som ligeledes gemmer på dybe hemmeligheder fra fortiden.

Der er også i Greys roman, som i mange andre YA romaner, et trekantsdrama, hvor Echo står i midten mellem Rowan og fjenden, som er ikke mindre end den darkharianske kronprins, men jeg synes ikke, at det træder i vejen for selve eventyret med Ildfuglen, og det er jeg ret vild med. Dog blive dialogerne mellem Rowan og Echo til tider lige sukkersød nok. Alle karaktererne i Fjer og flammer 1: Midnatspigen er så godt beskrevet og med spændende personligheder, som også alle er modsætninger til hinanden, og ikke to af Greys karakterer minder om hinanden. Alle karaktererne gemmer på noget dybere, og jeg var under min læsning særligt fanget af Echos og Ala’ens personligheder. Særligt blev jeg noget afskrækket af obersten, der styrer Avicenernes hær, som lader til at være en ubehagelig en, men måske også at han gemme på lidt godt i sit hjerte inderst inde? Tematikkerne i Greys første bog er venskab, kærlighed, krig og anderledshed. Echo er menneske og hører jo sådan ikke rigtig til hos avicenerne, og det får hun ofte at mærke af mange af avicenerne, så det rammer mig lige i hjertet. Jeg er vild med Greys måde at skrive og opbygge handlingen på, hvor jeg i første halvdel af romanen på skift følger både Echo og darkharianernes kronprins. Der sker pludselig et voldsomt skift på regeringsposten, mens drageprinsen er på jagt efter Echo, og det næste spor for at finde frem til Ildfuglen. Og lige netop her smelter de to historier sammen. Grey er virkelig god til at beskrive sine magiske verdener, at jeg ville ønske, at jeg kunne hoppe ind i bogen og udforske universerne endnu mere.

Echo ville hellere slå sit eget kranie itu mod tremmerne end fortælle en eller anden drakharianer om Ala’en og avicenerne. Særligt efter det, de havde gjort mod hendes venner. Hun åbnede munden for at sige lige præcis dét til ham, da han løftede en hånden og bragte hende til tavshed. “Begge vores folks skæbner afhænger muligvis af dine næste ord, så overvej dem grundigt.”

Den århundrede lange krig mellem avicenerne og darkharianerne bliver beskrevet af Ala’en, som fortæller Echo det af historien, som hun ikke allerede kender. Krigen er i tidernes morgen startet af darkharianerne, som begyndte at miste deres magi. Engang kunne de forvandle sig til drager, spy ild og flyve på himlen, men da magien forsvandt, da forsvandt også mange af deres magiske evner. I følge Ala’en, så har magien rod i jordens inderste kerne, og netop derfor er reden placeret under et af de mest befærdet områder nemlig under den store banegård i New York, hvor mange mennesker kommer og går hver eneste dag. Dette er således den grundlæggende betydning for, at avicenerne endnu ikke har mistet deres magiske evner. Det er i denne farlige situation mellem de to folkeslag, at Echo lander. Fjer og flammer 1: Midnatspigen er en fantasy med fart og mystisk med fremmede sprog og dybe hemmeligheder, som tager sin læser med på rejse rundt i verden. Jeg kan næsten ikke vente med, at læse bog to i serien Fjer og flammer 2:Skyggetimen, og følge Echo i hendes nye liv. Kan hun bekæmpe fjenden for at skabe fred i verden i sin nye skikkelse af Ildfuglen, hvor hun også må kæmper med en ny indre følgesvend, som ikke syntes at ville slippe hende eller drageprinsen? Uhh, spændende, ikke!?

Featured image
Featured image

Tilbage til bloggen og livet i almindelighed!

Featured image
Featured image

We all get lost once in a while, sometimes by choice, sometimes due to forces beyond our control. When we learn what it is our soul needs to learn, the path presents itself. Sometimes we see the way out but wander further and deeper despite ourselves; the fear, the anger or the sadness preventing us returning. Sometimes we prefer to be lost and wandering, sometimes it’s easier. Sometimes we find our own way out. But regardless, always, we are found.
― By Cecelia Ahern

Siderne i bogen over mit 35 årlige liv vendes, et nyt kapitel starter og handlingen skifter. Det nye kapitel er ved at dannes med mange nye og spændende muligheder, som jeg glæder mig meget at udforske dybere. Jeg har nemlig omsider få afleveret mit speciale! Vejen til overhovedet at begynde på skriveprocessen startede i sommerens varmeste dage, hvor jeg tog en beslutning om, at det nu var på tide, at komme videre i mit liv frem for at lade hårde og svære begivenheder bestemme over mine valg og mit liv. Det sidste år har budt på mange op og nedturer, som livet nu gør ind i mellem, og så er det bare, at prøve at finde vejen ud – og den rette vej, som jeg endelig fandt i sommers. En måneds tid efter fik jeg så tilbudt et vikariat som underviser på IBC HF og VUC i Fredericia, som jeg selvfølgelig takkede ja til, og som jeg allerede er rigtig glad for. De sidste måneder i min specialeproces var hektiske med manglende vejledning, alt for meget kaffe og alt lidt søvn, men jeg fik dog trykket på send knappen – trods alt. Nu har jeg fået svar og er langt om længe blevet Cand.Mag. i Litteraturvidenskab! Jeg er samtidig også så heldig, at jeg fra uge 43 er startet på at undervise på fuld tid. Så nu er mit arbejdsliv for alvor genoptaget, og jeg elsker det.

Med fuldtidsarbejde og i mit frivillige arbejde med gymnastikken, skal jeg dog lige finde fodfæste i, hvordan, hvornår og hvorfor, men et er sikkert og fast, og det er, at bloggen og jer er en blivende del. Bloggen har haft pauser, hvor jeg har været alt for stille, men det påtænker jeg skal være slut nu, da min hverdags- og livslivsrytme skal findes, og som vil påvirke bloggen på den måde, at der vil komme mindst 2 faste blogindlæg i ugen enten med en boganmeldelse, opsamling, nye bøger eller andet jeg finder på. Herudover vil jeg også lave små videoer og billeder på Instagram og bloggens Facebookside, og måske jeg tør igen tage chancen med at filme lidt længere videoer her til bloggen også. For tre uger siden var der i weekend igen det halvårlige læsermaraton Dewey’s 24 Hours Readathon, hvor mange tusindvis af læsere læser i 24 timer verden over. Det er så smuk og fantastisk en tanke! Min datter og jeg har deltaget i Readathonet i de sidste par år, men denne gang havde jeg besluttet, at vi ikke ville deltage, da vi havde brug for en rolig weekend. Forrige weekend drog vi nemlig mod København fredag eftermiddag, da vi skulle til BogForum, der er Danmarks største bogfest i Bella Centeret. Der kommer snart et lille indlæg op om vores mange oplevelser og indtryk.

A great book should leave you with many experiences, and slightly exhausted at the end. You live several lives while reading – By William Styron.

Bloggen her er mit frirum og min eskapisme fra verden, som jeg tit og ofte har nævnt, hvor jeg deler mine refleksioner om de bøger jeg læser, men også de bøger jeg drømmer om at læse, og om mine mange nye bøger. Og jeg elsker at dele det med jer og har savnet bloggen meget de seneste måneder! Faktisk så kan og vil jeg slet ikke undvære at blogge om bøger. Bloggen fylder jo allerede fire år i december, og jeg kan slet ikke begribe, hvor hurtig tiden er gået. Mine planer for fremtiden på bloggen er mange og i forhold til mine boglige drømme, så går jeg og tænker på, at kaste mig ud i at forsøg med at indlæse lydbøger, så hvis du kender nogen, som mangler en til at gøre et forsøg med at indlæse lydbøger, så send mig gerne en mail. Jeg glæder mig til igen at starte op og få en fast rytme med mange flere indlæg og flere anmeldelser. Jeg har allerede skrevet et par anmeldelser, som blot ligger og venter på at komme ud til jer. I løbet af den nye uge deler jeg min anmeldelse af Fjer og flammer – Midnatspigen af Melissa Grey, der er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda og oplevelserne fra BogForum – så kig forbi og læs med.
Jeg ønsker jer alle den skønneste weekend!

Featured image
Featured image

Nye bøger på reolen (Nye bøger april og maj 2018 #3)

Featured image
Featured image
Featured image

One benefit of Summer was that each day we had more light to read by ― By Jeannette Walls.

Den skønne og dejlige sommer er over os igen, og jeg nyder solen i haven med gode bøger og kolde drikke. Det er bare så hyggeligt. Nu er det igen blevet tid til et lille skriveri om mine nyindkøbte bogskatte. Jeg har ikke fået købt helt så mange, som jeg gjorde i februar og marts, men det var også en ordentlig bunke lækre bøger, som jeg fik købt hjem i de to måneder. Jeg har prøvet op til flere gange at begrænse mine bogkøb – jeg er bare ikke helt så god til det, så jeg har besluttet at lade være med at prøve – måske at det så kommer helt af sig selv, hvis jeg ikke har så meget fokus på det. I april og maj måned har jeg fået otte skønne bøger ind ad døren, og jeg glæder mig til at læse hver og en, så snart at jeg kommer til dem. Der er så mange bøger, jeg gerne vil læse og flere bøger, jeg gerne vil genlæse. Jeg vil i de kommende måneder forsøge at genlæse nogle af de bøger, som bliver ved med at spøge i mit hoved, som eksempelvis Det syvende barn af Erik Valeur, Søvnen og døden af A.J. Kazinski, The Color Purple af Alice Walker og Dræb ikke en sangfugl af Harper Lee.

Der er faktisk kun én bog bland de otte bøger, som jeg allerede har læst og anmeldt, og det er Mellem verden og mig, som var en god genlæsning. Du kan læse min anmeldelse lige her. De bøge som jeg fik købt i april og maj kommer her:

🌞 The Magic Mistifts af Neil Patrick Harris fra forlaget Egmont.
🌞 The Gloaming af Kirsty Logan fra forlaget Harvill Secker.
🌞 The Boy with the Cuckoo-Clock Heart af Mathias Malzieu fra forlaget Chatto & Windus.
🌞 A Thousand Nights af E.K. Johnston fra forlaget Hyperion
🌞 Mellem verden og mig af Ta-Nehisi Coates fra forlaget Gyldendal.
🌞 Øjesten af Jakob Melander fra forlaget People’s Press.
🌞 Ligblomsten af Anne Mette Hancock fra forlaget Lindhardt og Ringhof
🌞 Persepolis – Min iranske barndom af Marjane Satrapi fra forlaget Cobolt.

Der er et par af mine nyindkøbte bøger, som jeg ser særligt frem til at læse nemlig The Boy with the Cuckoo-Clock Heart, som jeg så i starten af året sammen med min datter, og da jeg så så, at tegnefilmen var lavet ud fra bogen, skyndte jeg at bestille den, da filmen ramte mig lige i hjertet. Sidste år læste jeg med på nogle af bøgerne i den feministiske Goodreads gruppe Our Shared Shelf, som er startet af Emma Watson, hvor to af bøgerne var de grafiske romaner Persepolis – Min iranske barndom og Persepolis. Teheran tur-retur, som jeg dengang lånte på biblioteket. Siden da har jeg bare så gerne ville eje Marjane Satrapis første og anden bog om hendes barndom i Iran og flugt til Tyskland. Jeg ville bare så gerne have begge bøger i hardback udgaven, men dem kan man ikke længere købe – æv! Så jeg har købt den første bog i hæfte, og bestiller også snart efterfølgeren Persepolis. Teheran tur-retur hjem, så jeg kan få læst begge bøger igen. Jeg ser også meget frem til at læse The Gloaming, som har lagt siden april og ventet på at blive læst.

I mit forrige indlæg om nye bøger skrev jeg, at jeg ville læse to bøger – nemlig Takt og tone af Emma Gad, som jeg er i gang med at læse nu, og En anden kvinde af Suzanne Rindell, som jeg forsætter med, lige så snart jeg er færdig med Gad. Herefter satser jeg på at læse flere af mine nye bøger. Lige nu kæmper jeg virkelig hårdt for at læse en speciale roman færdig, og for at få læst den færdig, så har jeg lavet en aftale med mig selv om, at jeg ikke må læse andet, men puuuuuu det holder hårdt, da det bestemt ikke er nogen page-turner. Nu er der under 100 sider to go, så der er håb forude, men sikke mange overspringshandlinger, man egentlig kan finde på, når det skal være. Eksempelvis har jeg fået en helt skinnende ren ovn og et funklende rent køleskab, og så er jeg ved at lægge et 1000 brikkers puslespil. Jeg satser meget på, at få taget mig sammen og læst bogen færdig i dag, så jeg kan komme i gang med mine andre skønne bøger, som ligger og venter, da denne nu har taget alt for lang tid. Herhjemme er der så stille disse dage, da jeg har sendt min datter på rollespilslejr, som jeg tror er en oplevelse for livet! Jeg afleverede hende i mandags, og jeg henter nok en meget træt trold hjem i morgen eftermiddag. Åh, jeg er ikke så god til, at hun er så længe væk, da det er første gang at det er så mange dage, så jeg er sådan lidt restløs. Jeg vil gerne en hel masse, men jeg vil allerhelst være hjemme og hygge – og snart få læst nogle gode bøger.

Har du fået købt og læst nogle spændende bøger? Har du fået købt nogle spændende bøger til læsning i din sommerferie?

Featured image
Featured image
Featured image

Bøger til et døgn fyldt med læselykke – Dewey’s 24 Hour Readathon (#7)

Featured image
Featured image

“Stories are important”, the monster said. “They can be more important than anything. If they carry the truth.” — By Patrick Ness

Så er det endelig igen tid til det halvårlige Dewey´s 24 Hour Readathon på lørdag kl 14. Det er et læsedøgn, som jeg altid glæder mig vildt meget til. Det, at dedikere et døgn fyldt med spændende bøger og skønt samvær er bare det bedste i verden, men det at vide, at mange tusindvis af mennesker læser på en og samme tid verden over er bare noget ganske særligt og magisk! Det, at kunne kigge forbi andre læsere og titte med i, hvad de læser og hygger er bare så hyggeligt og fantastisk, men også de hyggelige snakke og beskeder, som føres under læsedøgnet rundt på de sociale medier er så hyggeligt. Det kan dog godt være, at min læsning starter lidt senere end kl 14.00 på lørdag, da jeg lørdag morgen drager mod Aarhus til blogger-brunch ved Forlaget Turbine med forfatter Peter Mogensen i anledningen af, at hans nye bog I bjørnens klør udkom i går. Jeg tænker, at jeg begynder læsningen, når vi lige er kommet ind ad døren og har fået gjort det hele klar til hygge.

Det er syvende gang, at jeg deltager i Dewey’s 24 Hour Readathon, og det er femte gang, hvor jeg læser sammen med min søde datter. Hun elsker nemlig, at læse og hygge sammen, og ydermere så gir vi den gas på den usunde bange. Ikke fordi, at vi er specielt sunde til hverdag – tvært i mod, men vi er dog alligevel lidt mere usunde, når vi er med i Dewey’s 24 Hour Readathon, og sådan skal det også være. Jeg har lovet, at forsøge at bage scones – meeennn nu må vi se om, jeg overhovedet kan finde ud af det. Isabel har nøje udvalgt sin læsebunke, og der kun en bog, som går igen fra sidst, og det er Isadora Moon går til ballet, da hun er helt vild med Muncasters bøger. Jeg har da også været ude at købe et par bøger, som hun så gerne ville læse på lørdag, men det er ikke sikkert, at hun når dem alle. Isabel er lige startet med, at læse Skammerens datter, så det kan godt været, at hun vil læse den færdig på lørdag inden, at hun går i gang med de andre. Isabels læsebunke er:

🧚‍♀️ Hundemand – Snorløs af Dav Pilkey fra forlagt Carlsen.

🧚‍♀️ Isadora Moon går til ballet af Harriet Muncaster fra forlagt Carlsen.

🧚‍♀️ Isadora Moon på camping af Harriet Muncaster fra forlaget Carlsen.

🧚‍♀️ Krystalskibet af Benni Bødker fra forlaget Alvilda.

I alt 617 sider.

Jeg syntes, altid at det er ret svært, at udvælge bøger, da jeg allerhelst ville kunne læse tyve bøger, hvilket jo er helt utopisk. Den eneste bog, som jeg har været helt sikker på, at jeg vil læse er Peter Pan, og efter megen bytteri og rundt, så tror jeg nok, at min læse bunke bliver som nedenstående:

🦋 Peter Pan af J.M. Barrie fra forlaget Harper Designs.

🦋 Paul Clifford af Edward Bulwer-Lytton fra Penguin Books.

🦋 On Murder Considered as One of the Fine Arts af Thomas De Quincey fra Penguins Little Black Classics.

🦋 I det øjeblik var jeg din af Mhairi McFarlane. Anmeldereksemplar fra forlaget HarperCollins Nordic.

I alt 1.299 sider.

Denne gang har jeg prøvet, at begrænse min bunke til blot fire bøger, hvoraf de to af dem er specialeorienteret, og det ville være skønt, hvis jeg fik dem læst, hvilket jeg satser meget på. Den ene er Paul Clifford, der er en roman fra 1830, og er den roman, som først bliver mærket med Newgate mærkat, så jeg ser frem til, at læse bogen selv, og danne mine egene refleksioner af handlingen, da jeg har læst uendelige mange analyser af romanen. Jeg har endnu ikke bestemt rækkefølgen, og det gør jeg nok også først, når vi går i gang med læsningen. Jeg glæder mig, så meget til dette læsemaraton, da Isabel og jeg, også skal spille hyggelige spil, spise en masse hyggelige ting, tage fjollebilleder, og mon ikke også at det bliver til en lille håndstands konkurrence eller to – bare for sjov. I løbet af de fireogtyve timer på lørdag opdaterer jeg løbende om, hvorledes vores læsedøgn forløber, rundt på de sociale medier og her på bloggen selvfølgelig. Du kan følge med i vores læsning her på bloggen, på bloggens facebookside, på Twitter, hvor jeg løbende skriver om små sjove påfund og søde citater, på Instagram, hvor jeg deler øjebliksbilleder under læsningen og på Goodreads, hvor jeg giver bøgerne stjerner og måske skriver en smule. Jeg glæder mig virkelig meget til på lørdag til, at forsvinde ind i litteratures mange verdener og tidshorisonter.

Skal du læse med på lørdag? Har du fundets din læsestak? Hvis du gerne vil være med, og endnu ikke har fået dig tilmeldt, så kan du gøre det lige her. Vi læses ved!

Featured image