Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress af Charles Dickens

Featured image
Featured image

Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress af Charles Dickens. Udgivet af Oxford University Press på 480 sider fra 2008. Romanen er læst på engelsk, og org. udgivet i månedlige installationer i magasinet “Bentley’s Miscellany” fra 1837-39.

En mørk aften falder en ung ugift og gravid kvinde om på gaden i en ukendt engelsk by, og bliver bragt til det nærmeste arbejdshus. Her føder hun en lille dreng inden, hun med et tungt hjerte dør. Den lille dreng får navnet Oliver Twist, og bringes til et hjem for forældreløse børn. Her er han til, at han flyder ni år, hvorefter han bliver hentet tilbage til arbejdshuset, da han nu skal arbejde sammen med de mange andre forældreløse børn fra byen. Den lokale magistrat i landdistriktet beslutter, at indføre mindre kost til børnene og billigere mad bestående i vælling og brød. Da alle børnene efter kort tid er så sultne, laver de en lodtrækning om, hvem der skal stille det forbudte spørgsmål. Det bliver således den lille Oliver, som taber og det er her, at den berømte og ikoniske scene kommer frem med Oliver, som spørg efter mere mad. Dette bliver enden for ham i arbejdshuset, og han kastes i karantæne, hvor i han al uvidenhed, om hans videre skæbne, skal vente på at nogen vil tage ham i lærer. Der går ikke længe før, at kistemageren Mr. Sowerberry dukker op, og antager Oliver. Det er dog lidt af en sørgelig beskæftigelse, men Oliver prøver på bedste vis, at finde sig til rette i sin nye verden, som består af begravelser, mørke og kister. Der opstår dog hurtigt ballade, hvor Oliver får en ordentlig omgang klø af sin nye mester, og han beslutter sig for at stikke af, og begiver sig alene på de mørke landeveje for at finde lykken i det store London.

Da Oliver kommer til London, er han uheldig og havner i en drengebande, der er styret af den skumle og djævelske jødiske mafiaboss Mr. Fagin. Han forsøger, at oplærer Oliver til gadetyverier, men da han skal stå sin prøve på gaden, kan han ikke, og flygter væk fra de andre drenge, som dog giver ham skylden for tyveriet. Snart har Oliver politiet og en masse af mennesker efter sig. Oliver bliver anholdt, men løslades hurtigt, da den gode Mr. Brownlow opgiver anklagerne, og tager Oliver med hjem. Oliver opholder sig her, og har nogle af de lykkeligste dage i sit liv, men lykken varer dog kun kort, da han kort efter bliver kidnappet. Oliver gemmer nemlig på en ukendt hemmelighed om sin oprindelse, der helt tilfældigt opdages af Mr. Brownlow. Men den rige og dominerende mand Mr. Monks ønsker ikke, at hemmeligheden om Olivers familieforhold skal se dagens lys. Han ser kun og arbejder frem mod, at Oliver hurtigt blev dømt til døden ved hængning for tyveri.

The boy was lying, fast asleep, on a rude bed upon the floor; so pale with anxiety, and sadness, and the closeness of his prison, that he looked like death; not death as it shews in shroud and coffin, but in the guise it wears when life has just departed; when a young and gentle spirit has, but an instant, fled to Heaven: and the gross air of the world has not had time to breathe upon the changing dust it hallowed.

Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress er Dickens’ anden roman, som han blev hyret til, at skrive efter sine berømte artikelserier Sketches by “Boz,” Illustrative of Every-day Life and Every-day People fra 1833-36, som blev bragt i forskellige magasiner. Dickens’ første roman var The Pickwick Papers som fik mange læser, og blev meget populær. Som en labyrint indeholder mange gange og hemmelige veje, så indeholder Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress en mangfoldighed af genreformer, som ikke kun er med til at give en nutidslæser en god fortælling, men beriger også sin læser inden for socialrealisme, historie, socialmobilitet, politiske forhold og samfundsstrukturen i starten af den victorianske epoke. Af genreformer i dette klassiske narrativ kan eksempelvis nævnes den melodramatiske, den tragiskkomiske, den sensationelle, den detektionelle og den socialrealistiske genreform. Til sammen giver de en bred viden, men løfter også spændingen i plottet, der til tider kan blive lidt tung på karakterrækken. Strukturelt er romanen delt op i 53 kapitler med fireogtyve illustrationer af George Cruikshank. I konteksten havde illustrationer generelt en meget betydningsfuld rolle, som også gjorde sit til, at sælge magasinerne, hvor illustrationerne underbyggede handlingen, som et særligt bindeled mellem tekst og læser.

Dickens’ mange karakterer i romanen er så rigt beskrevet, og ingen er uden betydning, da de alle kan forbindes til detektionen af Oliver Twists oprindelse, hvis man som læser er opmærksom på, at følge detektionen mellem mennesker, og ikke så meget mellem alle sporene og mordet på Nancy. På trods af de mange karakterer og lange beskrivelser, så elskede jeg den helt særlige måde, som Dickens’ formåede at fremskrive sine karakterer på, men også steder og begivenheder, hvor små og betydningsløse, som de end måtte syntes at være. Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress fik i konteksten næsten mærket som Newgate roman, og som stadig hænger ved i dag. Dette område ligger inden for mit specialeemne i forhold til kriminalitet, detektion og social mobilitet. Newgate romanernes tematikker er landesejsrøvere, den fattige underklasse, forbrydelser, mord, vold, tyveri og ikke mindst hængninger af forbrydere. Her blev de berømte kriminelle portrætteret på en særlig melodramatisk og sensationalistisk måde, hvorpå læserne fik en mørk romantisk empati og forestilling om, hvordan forbrydernes verden antog sig. I Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress er, der flere elementer, som kan kædes sammen med Newgate litteraturens strømninger, men jeg postulerer at disse elementer kan anskues i en anden sammenhæng. Nemlig den læsende befolknings ønske og higen efter spænding, mord og forløsning. Som krimigenren i dag er populær, som aldrig før, og er en af de mest læste genre, således var det også på Dickens tid. Det at læse, om det forbudte, det som var anderledes, det frygtlige, det onde og ikke mindst den umoralske levevis, som Londons underverden levede, var for overklassen lige så spændende og populært, som krimier er for den almene læser i dag.

The girl’s life had been squandered in the streets, and among the most noisome of the stews and dens of London, but there was something of the woman’s original nature left in her still; and when she heard a light step approaching the door opposite to that by which she had entered, and thought of the wide contrast which the small room would in another moment contain, she felt burdened with the sense of her own deep shame: and shrunk as though she could scarcely bear the presence of her with whom she had sought this interview.

Det kan til tider være lidt af en udfordring, at læse Dickens’ tunge romaner, og denne følelse sad jeg, da også med ind i mellem under læsningen af Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress på trods af, at denne kun er halvt så lang, som mange af hans andre romaner. Jeg er en stor fan af Dickens’ romaner, og jeg er godt i gang med at læse mig gemmen hans forfatterskab. I denne klassiske roman blev jeg bragt med ind i en historisk og socialrealistisk tidslomme, hvor alle mine følelser vækkes med både stor empati og kærlighed for den forældreløse Oliver, men også med spænding, myrekryb og forfærdelse ved mordet på den retfærdighedssøgende Nancy. Jeg kan meget varmt anbefale jer, at læse denne anden roman af Dickens, da værket har så meget på hjerte. Dickens var en mester til, at give sine læser en viden om den sociale bevidsthed og sociale kontrol i det nittende århundrede på en spændene og fængende måde.

Featured image
Featured image

Hvad skal du læse i vinterferien?

Featured image
Featured image

You think your pain and your heartbreak are unprecedented in the history of the world, but then you read. It was books that taught me that the things that tormented me most were the very things that connected me with all the people who were alive, who had ever been alive – by James Baldwin

Nu er vinterferien så stille begyndt, og jeg vil i dette indlæg give fem anbefalinger på bøger af forskellige genrer. Nogle af bøgerne har jeg læst, men der er også et par stykker, som jeg stirre efter med lange øjne på reolen hver gang jeg går forbi – hvilket er ret tit -, og som jeg håber på, at kunne få læst her i ferien. Jeg har nemlig også vinterferier, som jeg skal nyde sammen med min datter, og vi skal da også lidt småting sådan ind i mellem, men ellers skal vi blot være hjemme og slappe af, og selvfølgelig læse en masse skøn litteratur.

The Lie Tree af Frances Hardinge
Den første af mine anbefalinger er The Lie Tree, som jeg egentlig har været i gang med at læse ret længe, men ikke rigtig kunne komme videre med. Så da jeg helt tilfældigt faldt over en special edition udgave, som er illustreret af Chris Riddell tøvede jeg ikke det mindste med at købe bogen. Så jeg er startet forfra med læsningen for, at kunne nyde og fortrylles over de mange flotte sort-hvide illustrationer. Jeg er meget fascineret af Chris Riddells som illustrator, og han er også illustrator på en hel del af Neil Gaimans bøger.The Lie Tree er en mørk og gotisk YA roman, der handler om pigen Faith, som sammen med sin familie er nødt til at forlade byen, da rygterne breder sig om at hendes far er havnet i unåde. Da faren under mystiske omstændigheder bliver fundet myrdet, og Faith finder nogle af sin fars journaler med underlige optegnelser og noter, beslutter hun sig for at finde svarende på, hvorfor han blev myrdet. Dette leder hende på en mystisk og farefuld rejse, hvor hun finder et helt specielt træ, der har magiske evne til at afdække alle løgne. Jeg er langt over halvvejs i bogen, men jeg læser kun lidt i den hver aften, inde jeg lægger mig til at sove – selv om det er svært at stoppe igen. Romanen vandt også Costa Book prisen 2015.

Folkets skønhed af Merete Pryds
Folkets skønhed er en socialrealistisk slægtskrønike, der handler om Marie, der vokser op i 1930’erne i et hjem på Langeland, hvor barndommen har været fyldt med mange søskende, en dårlig økonomi, og hvor volden havde en fast plads i hverdagen. Marie møder den unge elektrikerlærling Otto, som hun stormfuldt forelsker sig i. Sammen drager de til indre København for at søge lykken, og håber på et bedre liv end livet sammen med familien på Langeland i håbet efter en bedre og lysere fremtid. Folkets skønhed af Merete Pryds har høstet en enorm anerkendelse og mange stjerne, og har også været nomineret til de litterære priser DR Romanprisen, Weekendavisens litteraturpris og De Gyldne Laurbær 2016, hvor hun da også vandt sidstnævnte pris. Folkets skønhed er en fortælling, som er baseret på Pryds egen familiefortælling, men hvor fiktionen er flettet ind på fineste vis. Jeg glæder mig meget til, at læse bogen, som er en af dem, som jeg helt sikkert skal læse her i min vinterferie!

Oliver Twist af Charles Dickens
Jeg skriver speciale om et udvalg af Charles Dickens romaner, og her er Oliver Twist en vigtig roman, da Oliver Twist tit og ofte har været og stadig bliver karakteriseret som en Newgate roman, men dette går imod det syn, som jeg har på Dickens’ mesterlige roman. Klassikeren handler om drengen Oliver, der allerede mister sin mor kort efter, at han er kommet til verden. Oliver anbringes på et hjem for de forældrelæse småbørn indtil, at han bliver stort nok til, at komme ud og arbejde. Oliver bliver stor nok til, at komme afsted til drengehjemmet, men her er han ikke længe, da byens overhoveder beslutter at betale nogen for at tage ham i lærer efter en scene, hvor han spørger om mere mad, hvilket nærmest var en forbrydelse. Han kommer da også i lærer, som kistemager, der er lidt af en sørgelig beskæftigelse for den lille Oliver, men han prøver at finde sig til rette i sin nye verden. En anden af drengene fra området, der også tjener ved kistemagerfamilien, har en særlig plads, som ynglingen blandt tjenere børnene, da han trods alt har en familie, hvilket Oliver jo ikke har. Drengen provokerer og er ond ved Oliver, men da han siger noget ubehøvlet om Olivers afdøde mor, kan Oliver ikke længere styre sit temperament. Oliver tager, da også alene hele skylden for episoden, hvor ingen i familien kan sætte sig ind i Olivers sted. Oliver beslutter sig for, at stikke af og opsøge lykken i det store London. Her kommer han ind i en drenge bande, der er styret af den skumle og djævelske mafiaboss Fagin. Oliver gemmer på en ukendt hemmelighed om sin oprindelse, der helt tilfældigt opdages af en ældre herre, men der er en bestemt rig og dominerende mand, Mr. Monks, der ikke ønsker at hemmeligheden skal se dagens lys. Han ønsker allermest, at Oliver hurtigt blev dømt til døden ved hængning i Tyrbun.

Vixen af Rosie Garland
Vixen er sætter sin begyndelse i Devon i 1349, hvor den nylige unge præst Thomas og hans tjenestepige Anna har hjemme. Noget uhyggeligt venter på at ske, og alle indbyggerne i den lille by Brauntone kan mærke, at det mystiske sitrer i luften. I fællesskab trækker de et monster op, at byens skovsø, men er det nu et frygtindgydende monster eller er det blot en lille pige? Jeg kender ikke så meget andet en ovenstående til bogen, og jeg blev nok også mest fortryllet af bogens fine cover med ræven på forsiden. Rosie Garland har også skrevet den mystiske og underlige, men dog anerkendte bog The Palace of Curiosities. Denne læste jeg for et par år siden, hvor jeg også købte bogen på baggrund af dens smukke cover, men hvor blev jeg dog skuffet over bogens indhold. Det er en af de mest mærkelige bøger, som jeg nogen side har læst på linje med Marina af Carlos Ruiz Zafón. Så kunne man jo spørge om, hvorfor jeg så overhovedet har købt bogen, og dertil må jeg svare at det er pga. at handlingen i begge Garlands bøger forgår i Victoriatiden, som er den historiske epoke, som jeg holder allermest af. Victorianismen har mange lag i det klasseopdelte samfund, hvor mange af mine yndlingsforfattere har sin oprindelse bl.a. Dickens, Jane Austen og Wilkie Collins.

Skyggernes Dronning af C.J. Redwine
Den sidste af mine anbefalinger til læsning i vinterferien er en mørk fantasyfortælling, som er inspireret af det klassiske eventyr Snehvide. Den unge kronprinsesse Lorelai Diederich er på flugt fra sin onde stedmor, der har slået hendes far ihjel og overtaget kongeriget. MEN Lorelai har en plan, som skal lykkes, hvis hun skal redde sig selv og hendes kongerige. Hun har en hård tid for an sig, da hun skal træne sin styrke og hendes magiske evner for at have forhåbninger om, at slå den unde dronning, men der er ikke det eneste, som Lorelai er oppe i mod, da dronningen af Ravenspire har onde planer i sigte, og ansætter den unge kong Kol fra nabolandet til, at myrde Lorelai. Kol er selv en presset og nyudnævnt konge, da hans bror og far er blevet slået ihjel af en hær af store trolde med magiske evner, så nu kæmper han for at redde sit eget kongerige. Derfor er han nødt til, at tage i mod den onde dronnings tilbud, da han skal bruge magi til at bekæmpe troldene, og magi er det eneste, som han ikke selv besidder. Uhh, jeg glæder mig enormt meget til, at læse denne fantasy roman, som jeg nu alt for længe har kigget meget langt efter, og har haft liggende på mit natbord rigtig længe…. Det er bestemt også en af de romaner, som jeg bare bliver nødt til at læse her i min vinterferie….

Det var så mine fem anbefalinger, og jeg håber at I får lyst til at læse en eller flere af bøgerne. Jeg glæder mig meget til, at ferien for alvor sætter ind, og tempoet sænker sig i mit lille hjem, hvor vi skal hygge indendørs med uldne tæpper og masser af varm kakao. Jeg skal dog ikke kun læse frilæsning, men jeg har også planer om, at læse specialerelaterede bøger, hvor jeg håber på, at få læst Dickens’ Barnaby Rudge og noget teori om Newgate romanerne, samt få skrevet noget mere på specialet, da det halter en smule….. Jeg håber, at de er jer, som har vinterferie får den skønneste en af slagsen, og til det hårdt arbejdende folk, så håber jeg at I alligevel kan få sneget en lille bog eller to ind i den travle hverdag.

Hvilke bøger skal du læse i vinterferien? Har du læst nogle af de bøger, som jeg har skrevet om her? Hvis, hvad syntes du så om dem?

Featured image
Featured image

The Night Before Christmas af Nikolai Gogol

Featured image
Featured image

The Night Before Christmas af Nikolai Gogol. Udgivet af Forlaget Penguin, som en del af Penguin Christmas Classics. Bogen er udgivet 2014 (org. udgivet i 1831) , og er på 65 sider. Bogen er læst på engelsk.

The Night Before Christmas af Nikolai Gogol er et eventyr fyldt med store udfordringer, magi, hekse, en lille smule ondskab, kærlighed og mystiske hændelser, som udspiller sig dagen før jul, og i de mørke og stjernefyldte nattetimer inden julemorgen. Djævlen sætter ondskab og drillerier i gang, da han forsøger at fange månen. Dette lykkedes ham da også, hvorefter han spændt ser til og håber på, at den unge smed Vakula fejler med sine romantiske forsøg på, at smigrer den unge og smukke Oksana. Vakula har dog ikke meget held, da Oksana nærmest er som prinsessen i eventyret “Klods-Hans” med sin bemærkning “Duer ikke!” – “væk!”, og besidder en narcissisme, som virker langt værre. Hun er smuk, forfængelig og er i allerhøjeste grad selvbevidst om sin indvirkning på de unge mænd, som det nu også står til med Vakula, der nedslået må forlade den smukke Oksana. Han kommer dog ud af en særlig familie, da hans mor har en ikke særlig tiltrækkende, men alligevel frygtindgydende rolle i den lille landsby Dikanka. Vakulas mor Solokha bliver anset, som byens heks, og det er, da ikke få beskyldninger, hun må tage på sine skuldre, men måske er hekseriet ikke kun opdigtet og sladderen ikke kun startet af onde tunger? Hun nyder nemlig indimellem, at flyver oppe mellem månen og alle de smukke stjerner på mælkevejen, når ingen ser det i nattens mørke.

Solokha får besøg af flere af landsbyens store og betydningsfulde mænd på skift, der vil holde hende med selskab i det dårlige vejr, da de heller ikke kan komme frem til den fest, som de var på vej til. De vil dog helst ikke ses af andre under deres noget utilgivelige besøg hos Solokha, og da havner de alle en efter en i tre sække – dog ubevidste om de andres tilstedeværelse. I en af disse sække er djævlen også havnet, og da Vakula fortvivlet kommer hjem, opdager han de mange sække, som ikke er blevet båret ud. Han er fast overbevist om at, arbejde er den eneste måde, han kan forsøge at klare tankerne på, så han går straks i gang med at bære sækkene ud. Vakula grubler over Oksanas sidste påfund – Hvis han kan skaffe et par af herskerindens, for Zaporogkosakkerne, guldtøfler, så lover hun, at gifte sig med ham. Oksana og hendes forkælede veninder griner helt åbenlyst af Vakula, og jeg kan ikke lade være med, at få medlidenhed med ham. Han er dog klar over det urimelige i ønsket, men han ved også, at han ikke kan lade være med at forsøge, at opfylde Oksanas ønske. Fortvivlet over situationen støder han i bogstaveligste forstand ind i djævlen i arbejdet med de tunge sække, og djævlen kan ikke lade være med at spille et farligt spil. Lykkedes det mon djævlen, at overvinde en kristen til den onde side – eller er det den kristne og trofaste Vakula, der narrer djævlen? Den sande og sødmefyldte kærlighed kommer altid til den, som vender om og ser det usete. Da Vakula ikke kommer i kirke julemorgen indser og fortvivles Oksana over det, som hun måske allerede har mistet.

The streets grew lively. Small windows opened one by one, and old mothers tossed pieces of sausage or pie to the carollers, who tried to catch the treats with their sacks. A group of boys surrounded several girls; elsewhere the girls surrounded one of the boys and made him trip in the snow. The magical night glittered with all its crystals, and the crescent moon shone all the more brightly on the white snow.

The Night Before Christmas et sødt og smuk juleeventyr, der fik min julestemning til, at komme lidt mere frem i december, som ellers led en smule af eksamenspres. Gogol er en fantastisk fortæller, der både inddrager mange fine elementer i dette lille smukke juleeventyr. I The Night Before Christmas skaber han et fint eventyr med et mix af genreformer med brug af satire, eventyr, magi og med en smuk moral i eventyrets sidste sider. Karaktererne er beskrevet meget nøgternt, men alligevel så uddybende og fine, at de vokser frem som hele karakterer under læsningen. Jeg havde særlig medfølelse med Vakula, og ikke meget til overs for den fine prinsesse-agtige Oksana, som dog alligevel endte med at forbløffe mig i eventyrets slutning. I starten af eventyret bringer Gogol mig ind i en hård og kold verden, men dog alligevel magisk og eventyrlig med djævlen, der leger sin leg med at indfange månen og heksen, der flyver over den mørke nattehimmel. Det er først, da det lykkedes Vakula, at snøre djævlen, at mit hjerte stille begynde, at smelte det lag af is, som de frosne gader og det tågede landskab i landsbyen, havde lagt som et tyndt lag.

Jeg har haft denne lille smukke julebog stående siden sidste år, hvor jeg ikke nåde at få læst eventyret, hvilket dog ærgrer mig en del nu, for det er så fint et eventyr med en vigtig moral, der lyder – man skal værdsætte det man har, og tage de chancer man får, da man ikke ved, hvad man har eller hvad man er gået glip af før, at det er for sent. I The Night Before Christmas åbner Gogol for et lille stykke magi, som fortryller mig ind i en verden, der referer til den russiske og ukrainske eventyrstil, som er helt anderledes end andre eventyr, jeg har læst. Dette mix med djævlen og heksen i en lidt grå og trist verden giver eventyret et gotisk og mørkt præg, der er med til, at fremhæve de lykkelige omstændigheder i eventyrets slutning. Sproget i denne lille fortælling er fint, let og meget beskrivende, hvor læservenligheden lettes med korte kapitler.

Everything glittered in the bright moonlight; the air was a transparent silvery mist. One could see everything that was happening in the sky: a wizard racing in his cauldron, stars playing hide-and-seek, a group of ghosts hanging together like a cloud, a devil dancing in the moonlight, a broomstick returning home after transporting a witch…

Jeg har læst flere Gogols tekster, men det er helt klart The Night Before Christmas, som fanger og fortryller mig mest. Jeg har også planer om, at læse romanen Dead Souls, der er et af Gogols mest mesterlige værker, som allerede står på en hylde i mine overfyldte bogreoler og venter på, at blive læst. Gogol var en mester til, at skabe magiske, satiriske og fortryllende litterære universer, som han med så fint et spil bringer sine læsere ind i. Gogol er født og opvokset i Poltava-regionen, der nu tilhører Ukraine. Han skrev alle sine romaner, noveller, essays og eventyr på russisk, og han hyldes, som én af Ruslands store forfattere, men også i Ukraine hyldes han, som en stor forfatter. Jeg er blevet bidt af hans ukrainske/russiske eventyrstil, og det er bestemt ikke sidste gang, at jeg læser et af hans eventyr!
Featured image
Featured image

Bleak House af Charles Dickens

Featured image
Featured imageBleak House af Charles Dickens fra Penguin Classics på 1037 sider – udgivelses år 2011 (originalsproget er engelsk og udgivelsesår 1852-53).

Det er en mørk, gul og grumset tåge og dis, der ligger over Londons gader og romanens handling i Bleak House. Denne tåge gennemstrømmer romanens mange planer, subplots og ikke mindst karaktererne, der bindes sammen i den mange årige retssag Jarndyce og Jarndyce. Midt i sagen fanges mange uskyldige individer og familier, hvor udgangen ofte er dekadent og dødelig for mange. Det er midt i denne sag, at den lille forældreløse pige, Ester Summers, er født ind i. Hun bor sammen med sin gudmor i et lille hus, hvor hun ikke kun skal tackle afsavnet af den mor, hun aldrig har kendt, men også bearbejdes selve sin eksistens. Mit hjerte strømmede over af følelser i læsning af gudmorens hårdhændet behandling, hvor fødselsdage ikke holdes med fest, men med eftertænksomhed og bibelske referencer til den menneskelige synd. Gudmoren dør, da Ester er tolv år, og nu åbner der sig en helt ny verden, da Ester får en ny værge. Ester anbringes på et pigehjem, hvor hun hurtigt falder til og bliver alles favorit. Det er med vemod og mange tårer, at hun forlader hjemmet i en alder af atten år, da hun flytter ind i Bleak House sammen med to andre forældreløse unge.

I en helt anden samfundsklasse sidder Lady Dedlock, der er en af de højeste damer i den selskabslige overklasse. Hun har giftet sig ind i et godt ægteskab med Sir Leicester på trods af sine ikke adelige vener, men hun gemmer på en dyb hemmelighed. Da advokaten Mr. Tulkinghorn får en anelse om Lady Dedlocks hemmelighed, besættes han af at finde frem til denne mørke og inderste hemmelighed. Han ansætter detektiven Mr. Bucket til, at hjælpe ham med at komme på sporet, men tingene mystificeres og forvikles yderligere ved at mange karakterer infiltreres i det store plot af mord og andre mystiske dødsfald. Sporerene leder til flere gemte hemmeligheder i afpresning og trusler, og sporerene leder til forbindelsen mellem Ester og Lady Dedlock. Mor og datter finder dog selv hinanden længe før, at de for alvor jagtes af de grumme sandhedsjæger, som ernærer sig ved den menneskelige skyld, der således bliver til skam, når hemmelighederne kastes ud til glubske offentlighed.

The little woman herself is not the least item in his difficulty. To know that he is always keeping a secret from her; that he has, under all circumstances, to conceal and hold fast a tender double-tooth, which her sharpness is ever ready to twist out of his head.

Bleak House er en af Dickens mest eksperimenterende romaner, hvor han omfavner alle sociale klasser og formår at samle alle brikkerne i det enorme puslespil. Romanen er fyldt med spænding, mystik, mord og intriger på højeste plan i og mellem de sociale klasser i denne omfangsrig roman. Karaktergalleriet er mangfoldigt, men så perfekt sammensat i det store plot, hvor alle karaktererne forenes og forbindes. Romanen er skrevet og udgivet som føljeton i årene 1852-53, hvor det ikke er mindre forbløffende at tænke på, hvorledes Dickens formår at få alle tråde og subplots til at smelte sammen på et større symbolsk og narrativt plan. Sproget er til tider en smule kringlet med mange henvisninger til den historiske kontekst, men når man har læst sig ind i romanen bliver sproget lettere som handlingen forløber og siderne vendes. Jeg havde først svært ved at komme rigtig igang med denne murstens roman, men efter endt læsning sidder jeg nu med følelsen af at blive opslugt i den victorianske verden af en mesterlig hånd, der indfører mig i sociale klassers intriger og interaktionerne mellem dem.

Da jeg genlæste Bleak House, under min eksamensforberedelse, læste jeg romanen med bestemte briller rettet mod detektionens mange plan. Det var med forundring og beundring at mine øjne gennemlæste romanens mange sider, hvor opsporing og eftersøgning ikke kun retter sig mod at finde forbryderen eller at løse mordgåderne. Mange kritiker forbinder Bleak House som den første moderne detektivroman, men dette er bare ikke tilfældet, da detektionens højere plan ikke løser mord, men forbinder romanens mangfoldige farvepalette af karakter sammen på tværs af køn og sociologiske skel. Detektionen lever på at finde frem til skyld, der skaber skam, hvor de døde bliver hjemsøgt selv i graven, hvor eftersøgningen bliver udløst af forskellige efterforskerer som hvis granskning og jagt, af andres inderste og mørkeste hemmeligheder, bliver som en primitiv sult.

But the fire of the sun is dying. Even now the floor is dusky, and shadow slowly mounts the walls, bringen the Dedlocks down like age and death. And now, upon my lady´s picture over the great chimney-piece, a weird shade falls from some old tree, that turns it pale, and flutters it, and looks as if a great arm held a veil or hood, watching an opportunity to draw it over her. Higher and darker rises shadow on the wall – now a red gloom on the ceiling – now the fire is out.

Bleak House er den første Dickens roman jeg har læst, men bestemt ikke den sidste. På tords af romanens mange sider tyngede min bevidsthed under læsningen i følelsen af ikke at komme ret langt på trods af mange timers læsning, så endte det alligevel med, at jeg blev indfanget og opslugt i Dickens allegoriske, symbolske og mystiske roman. Jeg har ikke de store planer om at læse flere af Dickens romaner lige nu og her, men han står ret højt på min liste over bøger, som jeg gerne vil læse særligt er her romanerne A Tale of Two Cities og Oliver Twist. Jeg har købt både Bleak House og Oliver Twist på dvd fra BBC-Series, så nu kan jeg roligt slappe lidt af og nyde filmatiseringen af førstnævnte, og så vente med Twist til jeg har læst romanen.
Featured image

Brødrene Løvehjerte af Astrid Lindgren

Featured image
Featured imageBrødrene Løvehjerte af Astrid Lindgren. Fra Forlaget Gyldendal på 199 sider fra 2003 med illustrationer af Iion Wikland. Oversat til dansk af Ellen Kirk. Bogens originaltitel er Bröderna Lejonhjärte og udgivelsesår 1973

I starten af maj måned fik jeg besøg af de rejsende brødre, der er endnu én af de fine bøger som er sendt ud af Simone, der har bogbloggen Boghjørnet. Tanken med de rejsende bøger er, at de skal besøge forskellige bogbloggere/Bookstagrammer i løbet af tolv måneder, hvor hver sætter sine egne fine streger, noter, tegninger eller andre fine ting i bøgerne. Når bøgene så vender tilbage til Simone fortæller de om sjove og forunderlig rejser og ophold med mange læseres fineste særpræg. Jeg er blot den anden bogblogger som får besøg af denne fine rejsende bog, og du kan følge dens videre rejse under #løvebrødrenerejse.

Jeg har ikke læst eventyret Brødrene Løvehjerte, siden jeg var barn, og det var en meget rørende og fantastisk oplevelse at begive mig ind i Astrid Lindgrens eventyrlige og magiske univers endnu engang. Jeg elskede brødrenes kærlighed til hinanden, til livet og til troen på den hindsides verden, Nangijala, som en magisk og smuk verden med eventyr og fantastiske oplevelser i vente. Mine tårer trillede ned ad kinderne, da Jonatan dør og må tage afsted til Nangijala, som den første af de to brødre, men så kan han jo gøre det hele fint og parat til Karls forestående rejse mod samme rejsemål.

Min broder Jonatan – det kunne jo have været sådan, at han stadig var hos mig og sad og snakkede om aftenen og gik i skole og legede med børnene i gården og kogte honningvand til mig og så videre. Men det er det ikke… nej, det er det ikke!

Det at læse sig ind i Lindgrens eventyrlige univers som voksen er en unik oplevelse særligt i Brødrene Løvehjerte, og kan varmt anbefales til alle voksne læsere – man bliver vel aldrig for gammel til at læse eventyr – vel. De to brødre bor sammen med deres mor i en lille by, men ikke langt inde i fortællingen opstår der en brand i deres hus, og Jonatan tager Karl på ryggen, og springer ud af vinduet med ham på ryggen. Jonatan dør, og Karl må blive tilbage en lille stund endnu. Karl savner Jonatan så meget, at det gør helt ondt i mit hjerte, men ikke længe før Karl dør får han besøg af sin bror i form af en smuk hvid due. Karl ankommer trygt til Kirsebærdalen i Nangijala og her venter Jonatan ham. De har deres egen lille gård med skiltet “Brødrene Løvehjerte”. I Nangijala starter et helt nyt eventyr, men det er ikke helt så fredfyldt, og Karl lærer om det mørke, som truer med at ødelægge det smukke eventyrland Nangijala.

Karl møder de andre indbygger i Kirsebærdalen, hvor han også får et særligt forhold til dalens anfører Sofie med de hvide duer. Mørket og urolighederne forværres i Rosendalen, og Jonatan, som den eventyrprins han er, sniger sig ind i dalen for at hjælpe byens indbyggere med at få friheden tilbage. Da Karl ikke hører fra Jonatan længe, og drømmer at han har brug for hjælp, drager Karl straks afsted næste morgen, men det er meget farligt, og han må nu bevise, ikke mindst overfor sig selv, at han også kan hjælpe når det virkelig gælder. På sin vej finder han frem til, hvem den sande forræder er, men kort efter fanges han af vagter fra Rosendal. Det er på denne måde han kommer ind i dalen, og møder Matthias, hvor Jonatan gemmer sig. Sammen begiver de sig ud på farlige eventyr, hvor de skal besejre den frygtindgydende drage Tengil.

Hvor er det frygteligt at vente, når det er noget frygteligt, man venter på! En forræder er noget frygteligt, det følte jeg, så alting krympede sig i mig. Jeg glemte næsten at være bange for de to derude ved lejrebålet ved tanken om det frygtlige, der skulle ske – om lidt ville jeg se forræderen komme ridende rundt om klippen derhenne!

Brødrene Løvehjerte er et børneeventyr, men fortællingen har mange mørke og alvorlige tematikker som had, krig og død, der formidles af at eventyret er skrevet så poetisk og smukt, og bliver forenet i venskab og kærlighed i troen på en bedre eventyrverden. Under læsningen af Lindgrens smukke eventyr blev jeg draget mod et middelalderunivers og ind i en magisk, men rå eventyrverden. Jeg var allerede fanget af eventyret efter de første sider, og jeg havde meget svært ved at ligge bogen fra mig før den sidste side var vendt og brøderene draget mod en ny magisk eventyrdimension i eventyrlandet Nangilima.

I eventyret Brødrene Løvehjerte er strukturen let og med små fine kapitler, der prydes med de smukkeste illustrationer. Da det var en del af denne rejsende bog, at farvelægge illustrationerne fandt jeg mine farveblyanter frem, og på en eller anden måde forstærkede det eventyrets magi i mit sind. Alle karaktererne er dybe med en vis selvrefleksivitet, der er med til at give eventyret en særlig dimension, der kan forene børn og voksne i eventyrenes verden. Det jeg elsker, når jeg begiver mig ind i Lindgrens eventyrlige verdener, er at det alvorlige er sammensat med masser af kærlighed til eventyr, men med en realisme, der strømmer ud mellem linjerne. Således gør det ikke noget at læse om død, had og krig, da ordene, linjerne og alt det midt i mellem er skrevet i en kærlig og smuk tone, der berørte mit hjerte dybt.

Jeg rykkede nærmere hen til Jonatan. Han sad så stille, lænet op ad bjergvæggen, og hans ansigt var blegt. Han lignede en eventyrprins, men en bleg og træt eventyrprins var det nu. Stakkels Jonatan, du er heller ikke glad, tænkte jeg, åh, kunne jeg dog bare gøre dig lidt glad!

Alt i alt har mit gensyn med Lindgrens Brødrene Løvehjerte været nostalgisk, eventyrlig og smuk på trods af eventyres tankevækkende realisme. Jeg har nydt at haft besøg af brødrene, og har snarlige planer om at læse endnu et Lindgren eventyr. Da Lindgren har skrevet mange eventyr har valgte været lidt svært, men så alligevel ikke. Valget er landet på eventyret om Ronja røverdatter, der også forgrener sig tilbage til min barndom med en mystik, som jeg glæder mig til at udforske påny. Det er dejligt, at læse hengemt litteratur, der på ny blomstre op i nye genlæsninger. Jeg siger tusind tak for lånet af Brødrene Løvehjerte, og jeg glæder mig til at følge med i brødrenes videre rejse landet rundt.

Featured image
Featured image

December hygge med readalong af Little Women?

Featured image
Featured image

I’ve got the key to my castle in the air, but whether I can unlock the door remains to be seen.

December er den hyggeligste måned på hele året, som er fyldt med julehygge inden døre mens storme og vilde vinde raser udenfor. Man kan putte sig under tæppet med en kop varm lækker kakao, en fantastisk bog og drømme sig væk til fjerne lande og tilbage i tiden. Jeg elsker historiske romaner og klassikere, som jeg ikke kun læser på studiet, men også har lært at nyde og i dag ikke ville undværer på mine mange boghylder. Så i denne hyggelige decemberstund vil Sofie fra Bogslottet og jeg gerne inviterer alle med til readalong af Little Women af Louisa May Alcott . Da der er så mange gøremål i decembermåned har vi valgt at lave en kapitelinddeling, som I kan følge sammen med os, men I må også gerne læse videre – ofte kan det jo være umuligt at stoppe, hvis plottet fanger og man lader sig rive med i fortællingens tryllebindende univers.

Vi ønsker at inviterer alle der har bogen eller jer som kan nå at fremskaffe den med til readalong på instagram under hashtagget #Littlewomendecember, og under hashtagget #klassikerreadalong, hvor vi kan følge med i hinandens læsninger – det er bare så hyggeligt at læse sammen. I må også meget gerne dele jeres læserindtryk med os på de andre sociale medier. Hashtagget #klassikerreadalong må også meget gerne bruges til andre fælleslæsninger, og er et hashtag som vi kan bruge til at samle readalongs af klassikere. Readalongen af Little Women kører fra d. 11 – 24 december, og vi håber at I vil være med til at gøre december lidt hyggeligere.

Jeg har endnu ikke læst Little Women, så jeg kan næsten ikke vente med at starte på romanen, som jeg har hørt så meget godt om. Denne fine klassiker skal være et af mine små frirum i eksamens skriblerierne, hvor jeg kan glemme den pressede hverdag for en stund. Jeg glæder mig meget til at læse sammen med Sofie og alle jer som vil være med til at læse sammen. Vi læses ved – og hyggelig 2. søndag i advent til jer alle.

Featured image
Featured image

Stille læsestunder – Det lille hus i den store skov af Laura Ingalls Wilder

Featured image
Featured imageDet lille hus i den store skov af Laura Ingalls Wilder fra forlaget <gyldendal 2014 på 238 sider, og er læst på dansk. Originalsproget er engelsk med titlen Little House in the Big Woods fra 1932

Når de satte munden tæt hen til ruden og åndede på den, smeltede rimen og løb i dråber ned ad glasset. Så kunne de se snedriverne udenfor og de store træer, der stod nøgne og sorte og lavede tynde, blå skygger på den hvide sne.

I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om de læseroplevelse, som min datter og jeg havde sammen, da vi læste Det lille hus i den store skov, som er den første bog i den lange serie med Laura og hendes familie, hvor de bor ude i den store skov med de mange vilde dyr. Det er en hjertevarm fortælling, hvor min datter og jeg hengiver os til de mange gøremål i det lille hus, som altid er fyldt med masser af kærlighed og latter, men bogen er også en smule uhyggelig, når de vilde dyr kommer for tæt på familien i det lille hus. Den narrative handling strækker sig over ét lille års tid, og starter med de mange forberedelser til den lange og kolde vinters komme. Romanens handling brydes ind i mellem af små sjove fortællinger om farfar, som far Charles fortæller til Mary og Laura, når aftenmørket sænker sig over den store skov og det lille hus. Det lille hus-serien er kendt som historisk fiktion, men er også en selvbiografisk skildring af Wilders barndomsår i det lille hus i Wisconsin og livet på prærien i USA som nybygger. Bogserien er også blevet filmatiseret, og er herunder kendt som Det lille hus på prærien

Det er med varme tanker og et smil om læben jeg tænker tilbage på de hyggelige læsestunder jeg havde med min mor, hvor vi fulgte eventyrene med Laura og hendes lille familie både i skoven, på prærien og ved floden. Dette særlige rum af fællesskab, stille hyggestunder og de mange rejser til mange mangfoldige verdener har jeg altid protieret højt, og er det vi herhjemme slutter dagen med, imens aftentenroen stille indfinder sig. I december måned startede vi omsider på, at læse om den lille familie i de store skove, og min datter var under læsningen lige så optaget af fortællingen som jeg. Nogle af de ting, som vi snakkede meget om var, hvordan det måtte være at leve ude i den store skove uden tætte naboer og støj fra de mange mennesker og biler på vejen ude foran vores vinduer. Det som Isabel blev mest fanget af var familiens tur til byen, og ved den søde juletid, hvor Laura får sin første rigtige dukke Charlotte.

Sammen gik de gennem det dybe sand hen imod butikken. Det varme sand løb ovenind i Lauras sko. Der var en bred, åben veranda foran butikken. Man kom op på den ad en trappe i den ene ende. Lauras hjerte bankede sådan, at hun næsten ikke kunne skridte fra trin til trin, og hun rystede over hele kroppen. Det var den butik, hvor Far solgte sine skind og købte varer for dem.

Wilders evne til at gengive hele følelsen og stemningen om byens univers med de små butikker er helt fantastisk. Isabel og jeg fortryller os med Laura og Mary ind i oplevelsen, hvor de for første gang er med inde i den mest fantastiske butik, hvor der findes alt hvad et lille pige hjerte kan begære, og meget meget mere. I butikken bytter far Charles sine skind til varer, og mor Caroline får rigtig sukker med hjem, som hun kan sætte på borderet, når der kommer gæster fremfor den brune sukker de selv laver af biernes honning. Isabel syntes, at det var meget spændende at læse om alt det huslige Mary og Laura hjælper med at lave som eksempelvis, når pigerne hjælper med at kærne smør, ryge køddet til vinter, skære græskar og når de hjælper mor med at lave de fineste hatte.

Der er også nogle få uhyggelige hændelser, da det jo ikke var helt ufarligt at bo ude i den store mørke skov, og vi puttede os ekstra langt under dynen ved læsningen om ulvenes tuden i den mørke nat, og da mor og Laura forveksler koen Susie med en bjørn. Under læsningen nød vi begge meget at læse om de mange sange, som far Charles synger imens han spiller på sin violin, men også de små sjove historier han fortæller fra sin barndommen. Det allerbedst var dog at læse om Lauras forventning og spirende glæde til dansen hos farfar, hvor hele familien samles og de smukke kjole blev hentet frem. Det lille hus i den store skov er en skøn fortælling som Isabel og jeg holder meget af, og vi er nu gået i gang med at læse den anden bog Det lille hus på prærien, hvor vi indtil nu har læst de første kapitler om den lille families hårde rejse til prærien, hvor de nær havde mistet hunden Jack, da de skulle over den store flod. Vi glæder os meget til at læse videre om den lille families eventyr, og om det ukendte og farlige liv på prærien.

.
Hvilken bog husker I mest fra barndommen? Hvilket forhold I har til Laura Ingalls Wilders skønne romaner – er I lige så fanget som Isabel og jeg?
Featured image
Featured image