The Night Before Christmas af Nikolai Gogol

Featured image
Featured image

The Night Before Christmas af Nikolai Gogol. Udgivet af Forlaget Penguin, som en del af Penguin Christmas Classics. Bogen er udgivet 2014 (org. udgivet i 1831) , og er på 65 sider. Bogen er læst på engelsk.

The Night Before Christmas af Nikolai Gogol er et eventyr fyldt med store udfordringer, magi, hekse, en lille smule ondskab, kærlighed og mystiske hændelser, som udspiller sig dagen før jul, og i de mørke og stjernefyldte nattetimer inden julemorgen. Djævlen sætter ondskab og drillerier i gang, da han forsøger at fange månen. Dette lykkedes ham da også, hvorefter han spændt ser til og håber på, at den unge smed Vakula fejler med sine romantiske forsøg på, at smigrer den unge og smukke Oksana. Vakula har dog ikke meget held, da Oksana nærmest er som prinsessen i eventyret “Klods-Hans” med sin bemærkning “Duer ikke!” – “væk!”, og besidder en narcissisme, som virker langt værre. Hun er smuk, forfængelig og er i allerhøjeste grad selvbevidst om sin indvirkning på de unge mænd, som det nu også står til med Vakula, der nedslået må forlade den smukke Oksana. Han kommer dog ud af en særlig familie, da hans mor har en ikke særlig tiltrækkende, men alligevel frygtindgydende rolle i den lille landsby Dikanka. Vakulas mor Solokha bliver anset, som byens heks, og det er, da ikke få beskyldninger, hun må tage på sine skuldre, men måske er hekseriet ikke kun opdigtet og sladderen ikke kun startet af onde tunger? Hun nyder nemlig indimellem, at flyver oppe mellem månen og alle de smukke stjerner på mælkevejen, når ingen ser det i nattens mørke.

Solokha får besøg af flere af landsbyens store og betydningsfulde mænd på skift, der vil holde hende med selskab i det dårlige vejr, da de heller ikke kan komme frem til den fest, som de var på vej til. De vil dog helst ikke ses af andre under deres noget utilgivelige besøg hos Solokha, og da havner de alle en efter en i tre sække – dog ubevidste om de andres tilstedeværelse. I en af disse sække er djævlen også havnet, og da Vakula fortvivlet kommer hjem, opdager han de mange sække, som ikke er blevet båret ud. Han er fast overbevist om at, arbejde er den eneste måde, han kan forsøge at klare tankerne på, så han går straks i gang med at bære sækkene ud. Vakula grubler over Oksanas sidste påfund – Hvis han kan skaffe et par af herskerindens, for Zaporogkosakkerne, guldtøfler, så lover hun, at gifte sig med ham. Oksana og hendes forkælede veninder griner helt åbenlyst af Vakula, og jeg kan ikke lade være med, at få medlidenhed med ham. Han er dog klar over det urimelige i ønsket, men han ved også, at han ikke kan lade være med at forsøge, at opfylde Oksanas ønske. Fortvivlet over situationen støder han i bogstaveligste forstand ind i djævlen i arbejdet med de tunge sække, og djævlen kan ikke lade være med at spille et farligt spil. Lykkedes det mon djævlen, at overvinde en kristen til den onde side – eller er det den kristne og trofaste Vakula, der narrer djævlen? Den sande og sødmefyldte kærlighed kommer altid til den, som vender om og ser det usete. Da Vakula ikke kommer i kirke julemorgen indser og fortvivles Oksana over det, som hun måske allerede har mistet.

The streets grew lively. Small windows opened one by one, and old mothers tossed pieces of sausage or pie to the carollers, who tried to catch the treats with their sacks. A group of boys surrounded several girls; elsewhere the girls surrounded one of the boys and made him trip in the snow. The magical night glittered with all its crystals, and the crescent moon shone all the more brightly on the white snow.

The Night Before Christmas et sødt og smuk juleeventyr, der fik min julestemning til, at komme lidt mere frem i december, som ellers led en smule af eksamenspres. Gogol er en fantastisk fortæller, der både inddrager mange fine elementer i dette lille smukke juleeventyr. I The Night Before Christmas skaber han et fint eventyr med et mix af genreformer med brug af satire, eventyr, magi og med en smuk moral i eventyrets sidste sider. Karaktererne er beskrevet meget nøgternt, men alligevel så uddybende og fine, at de vokser frem som hele karakterer under læsningen. Jeg havde særlig medfølelse med Vakula, og ikke meget til overs for den fine prinsesse-agtige Oksana, som dog alligevel endte med at forbløffe mig i eventyrets slutning. I starten af eventyret bringer Gogol mig ind i en hård og kold verden, men dog alligevel magisk og eventyrlig med djævlen, der leger sin leg med at indfange månen og heksen, der flyver over den mørke nattehimmel. Det er først, da det lykkedes Vakula, at snøre djævlen, at mit hjerte stille begynde, at smelte det lag af is, som de frosne gader og det tågede landskab i landsbyen, havde lagt som et tyndt lag.

Jeg har haft denne lille smukke julebog stående siden sidste år, hvor jeg ikke nåde at få læst eventyret, hvilket dog ærgrer mig en del nu, for det er så fint et eventyr med en vigtig moral, der lyder – man skal værdsætte det man har, og tage de chancer man får, da man ikke ved, hvad man har eller hvad man er gået glip af før, at det er for sent. I The Night Before Christmas åbner Gogol for et lille stykke magi, som fortryller mig ind i en verden, der referer til den russiske og ukrainske eventyrstil, som er helt anderledes end andre eventyr, jeg har læst. Dette mix med djævlen og heksen i en lidt grå og trist verden giver eventyret et gotisk og mørkt præg, der er med til, at fremhæve de lykkelige omstændigheder i eventyrets slutning. Sproget i denne lille fortælling er fint, let og meget beskrivende, hvor læservenligheden lettes med korte kapitler.

Everything glittered in the bright moonlight; the air was a transparent silvery mist. One could see everything that was happening in the sky: a wizard racing in his cauldron, stars playing hide-and-seek, a group of ghosts hanging together like a cloud, a devil dancing in the moonlight, a broomstick returning home after transporting a witch…

Jeg har læst flere Gogols tekster, men det er helt klart The Night Before Christmas, som fanger og fortryller mig mest. Jeg har også planer om, at læse romanen Dead Souls, der er et af Gogols mest mesterlige værker, som allerede står på en hylde i mine overfyldte bogreoler og venter på, at blive læst. Gogol var en mester til, at skabe magiske, satiriske og fortryllende litterære universer, som han med så fint et spil bringer sine læsere ind i. Gogol er født og opvokset i Poltava-regionen, der nu tilhører Ukraine. Han skrev alle sine romaner, noveller, essays og eventyr på russisk, og han hyldes, som én af Ruslands store forfattere, men også i Ukraine hyldes han, som en stor forfatter. Jeg er blevet bidt af hans ukrainske/russiske eventyrstil, og det er bestemt ikke sidste gang, at jeg læser et af hans eventyr!
Featured image
Featured image

Brødrene Løvehjerte af Astrid Lindgren

Featured image
Featured imageBrødrene Løvehjerte af Astrid Lindgren. Fra Forlaget Gyldendal på 199 sider fra 2003 med illustrationer af Iion Wikland. Oversat til dansk af Ellen Kirk. Bogens originaltitel er Bröderna Lejonhjärte og udgivelsesår 1973

I starten af maj måned fik jeg besøg af de rejsende brødre, der er endnu én af de fine bøger som er sendt ud af Simone, der har bogbloggen Boghjørnet. Tanken med de rejsende bøger er, at de skal besøge forskellige bogbloggere/Bookstagrammer i løbet af tolv måneder, hvor hver sætter sine egne fine streger, noter, tegninger eller andre fine ting i bøgerne. Når bøgene så vender tilbage til Simone fortæller de om sjove og forunderlig rejser og ophold med mange læseres fineste særpræg. Jeg er blot den anden bogblogger som får besøg af denne fine rejsende bog, og du kan følge dens videre rejse under #løvebrødrenerejse.

Jeg har ikke læst eventyret Brødrene Løvehjerte, siden jeg var barn, og det var en meget rørende og fantastisk oplevelse at begive mig ind i Astrid Lindgrens eventyrlige og magiske univers endnu engang. Jeg elskede brødrenes kærlighed til hinanden, til livet og til troen på den hindsides verden, Nangijala, som en magisk og smuk verden med eventyr og fantastiske oplevelser i vente. Mine tårer trillede ned ad kinderne, da Jonatan dør og må tage afsted til Nangijala, som den første af de to brødre, men så kan han jo gøre det hele fint og parat til Karls forestående rejse mod samme rejsemål.

Min broder Jonatan – det kunne jo have været sådan, at han stadig var hos mig og sad og snakkede om aftenen og gik i skole og legede med børnene i gården og kogte honningvand til mig og så videre. Men det er det ikke… nej, det er det ikke!

Det at læse sig ind i Lindgrens eventyrlige univers som voksen er en unik oplevelse særligt i Brødrene Løvehjerte, og kan varmt anbefales til alle voksne læsere – man bliver vel aldrig for gammel til at læse eventyr – vel. De to brødre bor sammen med deres mor i en lille by, men ikke langt inde i fortællingen opstår der en brand i deres hus, og Jonatan tager Karl på ryggen, og springer ud af vinduet med ham på ryggen. Jonatan dør, og Karl må blive tilbage en lille stund endnu. Karl savner Jonatan så meget, at det gør helt ondt i mit hjerte, men ikke længe før Karl dør får han besøg af sin bror i form af en smuk hvid due. Karl ankommer trygt til Kirsebærdalen i Nangijala og her venter Jonatan ham. De har deres egen lille gård med skiltet “Brødrene Løvehjerte”. I Nangijala starter et helt nyt eventyr, men det er ikke helt så fredfyldt, og Karl lærer om det mørke, som truer med at ødelægge det smukke eventyrland Nangijala.

Karl møder de andre indbygger i Kirsebærdalen, hvor han også får et særligt forhold til dalens anfører Sofie med de hvide duer. Mørket og urolighederne forværres i Rosendalen, og Jonatan, som den eventyrprins han er, sniger sig ind i dalen for at hjælpe byens indbyggere med at få friheden tilbage. Da Karl ikke hører fra Jonatan længe, og drømmer at han har brug for hjælp, drager Karl straks afsted næste morgen, men det er meget farligt, og han må nu bevise, ikke mindst overfor sig selv, at han også kan hjælpe når det virkelig gælder. På sin vej finder han frem til, hvem den sande forræder er, men kort efter fanges han af vagter fra Rosendal. Det er på denne måde han kommer ind i dalen, og møder Matthias, hvor Jonatan gemmer sig. Sammen begiver de sig ud på farlige eventyr, hvor de skal besejre den frygtindgydende drage Tengil.

Hvor er det frygteligt at vente, når det er noget frygteligt, man venter på! En forræder er noget frygteligt, det følte jeg, så alting krympede sig i mig. Jeg glemte næsten at være bange for de to derude ved lejrebålet ved tanken om det frygtlige, der skulle ske – om lidt ville jeg se forræderen komme ridende rundt om klippen derhenne!

Brødrene Løvehjerte er et børneeventyr, men fortællingen har mange mørke og alvorlige tematikker som had, krig og død, der formidles af at eventyret er skrevet så poetisk og smukt, og bliver forenet i venskab og kærlighed i troen på en bedre eventyrverden. Under læsningen af Lindgrens smukke eventyr blev jeg draget mod et middelalderunivers og ind i en magisk, men rå eventyrverden. Jeg var allerede fanget af eventyret efter de første sider, og jeg havde meget svært ved at ligge bogen fra mig før den sidste side var vendt og brøderene draget mod en ny magisk eventyrdimension i eventyrlandet Nangilima.

I eventyret Brødrene Løvehjerte er strukturen let og med små fine kapitler, der prydes med de smukkeste illustrationer. Da det var en del af denne rejsende bog, at farvelægge illustrationerne fandt jeg mine farveblyanter frem, og på en eller anden måde forstærkede det eventyrets magi i mit sind. Alle karaktererne er dybe med en vis selvrefleksivitet, der er med til at give eventyret en særlig dimension, der kan forene børn og voksne i eventyrenes verden. Det jeg elsker, når jeg begiver mig ind i Lindgrens eventyrlige verdener, er at det alvorlige er sammensat med masser af kærlighed til eventyr, men med en realisme, der strømmer ud mellem linjerne. Således gør det ikke noget at læse om død, had og krig, da ordene, linjerne og alt det midt i mellem er skrevet i en kærlig og smuk tone, der berørte mit hjerte dybt.

Jeg rykkede nærmere hen til Jonatan. Han sad så stille, lænet op ad bjergvæggen, og hans ansigt var blegt. Han lignede en eventyrprins, men en bleg og træt eventyrprins var det nu. Stakkels Jonatan, du er heller ikke glad, tænkte jeg, åh, kunne jeg dog bare gøre dig lidt glad!

Alt i alt har mit gensyn med Lindgrens Brødrene Løvehjerte været nostalgisk, eventyrlig og smuk på trods af eventyres tankevækkende realisme. Jeg har nydt at haft besøg af brødrene, og har snarlige planer om at læse endnu et Lindgren eventyr. Da Lindgren har skrevet mange eventyr har valgte været lidt svært, men så alligevel ikke. Valget er landet på eventyret om Ronja røverdatter, der også forgrener sig tilbage til min barndom med en mystik, som jeg glæder mig til at udforske påny. Det er dejligt, at læse hengemt litteratur, der på ny blomstre op i nye genlæsninger. Jeg siger tusind tak for lånet af Brødrene Løvehjerte, og jeg glæder mig til at følge med i brødrenes videre rejse landet rundt.

Featured image
Featured image

Den søde, men lange vente tid!

featured image
featured image

Det spirende forår er stille på vej, hvor dagene bliver længere og solen titter frem bag vinterens tunge og regnfyldte skyer. De flotte påskeliljer skyder stille op af jorden rundt omkring og de små fineste vintergækker, der står og svajer roligt med deres små hvide og stole klokkehoveder, vokser stille i forårssolen. Mit humøret vokser i takt med lyset og solens varmende stråler og det samme gør mit overskud. I slutningen af december fandt jeg langt om længe nogle helt bestemte og vidunderlige bøger, som jeg har været på udkig efter meget meget længe. Jeg køber de fleste bøger fra ny i sær med bestemte og særlige udgaver, hvis det er muligt, men så er det jo også at ventetiden kan blive meget lang. Måske at det var et lykketræf at jeg fandt dem hos en sælger i England. Da jeg ikke kunne vente flere uger på at modtage mine nykøbte bogskatte betalte jeg en dyr porto, men til gengæld fik jeg også bøgerne billigt i forhold til, hvad jeg har set dem til andre steder. Det var med stor begejstring at jeg modtog pakken og med rystende finger at jeg pakkede den enorme kasse ud, da den med snoede og finurlige omveje endelig nåede hjem til mig.

Jeg delte et billede af den store pakke på Instagram, og lovede at jeg snart ville vende tilbage med et lille skribleri om pakkens indhold, men det er ved at være et par måneder siden nu. Jeg troede oprigtigt, at jeg endelig igen havde fundet en nogenlunde fast rutine med mine daglige gøremål og planlægning af blogindlæg, men min verden forandrede sig som med et trylleslag og en masse udefrakommende begivenheder gjorde at hele min verden forandrede sig til en tragikomedie, som aldrig syntes at ville stoppe. Jeg var nødt til at stoppe helt op for at trække vejret og prøve at finde mig selv med fokus på det vigtigste i mit liv, som er min datter og mit studie. Men nu er tiden inde til at jeg roligt får startet bloggen op igen, og med foråret og sommerens snarlige komme håber jeg på, at humøret og lysten til at læse og skrive vender helt tilbage igen.

Only those who will risk going too far can possibly find out how far one can go.
― T.S. Eliot

Nå men nu tilbage til pakkens indhold, som jeg har glædet mig meget til at vise jer. Jeg var på udkig efter den originale fortælling om The Complete Winnie the Pooh i den flotte udgave fra Folio Society, og jeg fandt den helt tilfældigt ved en sælger fra England på ABE Books. Jeg har altid elsket og elsker stadig at tage på besøg i hundredmeterskoven, hvor jeg sammen med Plys og hans venner drager ud på de (u)hyggeligste og sjoveste eventyr, så jeg skrev med det samme til sælgeren. Prisen for denne fineste komplette samling om Peter Plys og hans venner var dog noget dyre end jeg forstillede mig, men igen er de også helt specielle for mig. Jeg har altid været fortryllet af den søde plysbjørn, der gang på gang rammer mit hjerte med en sødme og mange barndomsminder, som bringer mig tilbage i tid og sted. Det var helt tilfældigt at jeg også forespurgte sælgeren om han evt. også skulle have den fine og meget smukke udgave af The Chronicles of Narnia af C.S. Lewis fra 2012. Det var om muligt at lykken tilsmilede mig og at jeg kort efter modtog en mail med et billede og en fin pris med forsendelse for begge bogsæt, så jeg skyndte mig hurtigt at klikke dem hjem. Så i sidste ende, endte jeg ud men en fin pris for de to flotte bogskatte, som jeg endnu ikke har fundet den helt rigtige plads til endnu på min allerede overfyldte bogreol. Jeg glæder mig ubeskriveligt til at genlæse Winnie the Pooh og begive mig ind i The Chronicles of Narnia for første gang.

Som billederne viser, så har jeg endnu ikke fået dem pakket ud af deres fine indpakning, da jeg endnu ikke har haft tiden til at læse dem, men også af praktiske grunde. Lige nu står de nemlig oven på min bogreol sammen med andre samlinger jeg endnu ikke har fundet den helt rigtige plads til. Jeg købte tre nye bogreoler sidste vinter, men de er nu allerede fyldte og kan næsten ikke rumme flere bøger, og de er blev alt for hurtigt fyldte. Så jeg er i lidt af et dilemma, da jeg ikke har plads til flere bogreoler sådan som det ser ud nu, og jeg kan ikke nænne at smide nogle af mine bøger ud, og så er det jo svært at sorterer, når jeg nu ikke kan nænner at smide nogle af bøgerne ud alligevel. Jeg finder nok på en løsning i løbet af sommeren – håber jeg. Jeg ønsker jer alle nogle skønne helligdage og en skøn påske!

Har I købt nogle bøger, som I har et særligt forhold til? Har I nogle ideer til opbevaring af bøger, når pladsen er begrænset?

featured image
featured image

The Snow Bear af Holly Webb

Featured image
Featured image The Snow Bear af Holly Webb med illustrationer af Artful Doodlers fra Forlaget Stripes på 159 sider – udgivelses år 2012. Bogen er læst på originalsproget – engelsk.

The Snow Bear er en lille fin og magisk julefortælling, hvor jeg drages mod drømmenes og fantasiens verden, da den lille Sara vågner og pludselig befinder sig på nordpolen. Jeg elskede at følge med i hendes eventyr, hvor hun hjælper den lille isbjørn med at finde hjem til sin mor. Men ikke alt er lige sjovt og lykkeligt for Sara er strandet ved sin farfar, og når måske ikke hjem til juleaften, da sneen har lagt en tung dyne på de i forvejen frostglitreende veje.

Sara og hendes forældre er hvert år ved juletid og besøge farfar et par dage, så passer det med at han kan tage med dem hjem, hvor de holder en rigtig hyggelig familiejul. Men dette år er alt ikke som det plejer at være, da hendes mor er gravid og ikke ønsker at kører den lange vej op til farfar. Sara tager det hele med sit modige lille hjerte, og nyder alligevel tiden sammen med farfar. Han er så god til at fortælle historier om dengang han var barn, hvor han besøgte de magiske og mystiske folkefærd på Nordpolen og på Grøndland. Engang fandt han og hans bedste ven endda en lille isbjørn, som de måtte tage sig af og de kaldte ham Peter, men desværre kunne de ikke beholde ham, da den lille nuttede isbjørn hurtig blev stor. Han var ikke kun svær at finde de store mængder føde til, men han blev jo også farligere med de lange klør og de stærke kræfter. Så han måtte desværre ud i den frie og vilde natur igen – ud til de andre isbjørne, hvor han kunne skabe sin egen familie.

The wind had dropped, and the air was very still. It made walking out into the garden seem dreamlike, it was so quiet. The snow had hushed everything.

Sara savner sin far og mor, men hun prøver alligevel på at få det bedste frem, og da sneen i nattens løb har fortryllet landskabet til et eventyrligt og uberørt rige kan Sara ikke længere vente med at betræde den hvide glitterende sne. Hun elsker isbjørnen Peter fra farfars historie, og siden hun hørte den som gangske lille har, så har hun været helt opslugt, og ejer en stor samling bamse-isbjørne og har læst mange bøger om dens eksistens. Så da hun strømmer ud i sneen er hun ikke i tvivl om, at hun vil bygge en isbjørn, der sidder på numsen med forpoterne løftet fra jorden. Hun går starks i gang, og hun opsluges i arbejdet og glemmer tiden. Da isbjørneprojektet er ved at være til ende kommer farfar ud, og hun får lov til at låne nogle af de fineste grønne og blå sten til isbjørnens øjnene. Efter en hurtig morgenmad går de to i gang med endnu et byggeprojekt. De skal bygge en iglo, som passer så fint ved siden af den lille isbjørn. De får startet og er godt på vej med byggeriet lige indtil, at farfar fortæller at det nok ikke bliver muligt at kører hjem næste morgen, hvor det også er julemorgen. Sara kan nu ikke lade være med at bryde sammen, og skynder sig op på sit værelse.

Sara sover det meste af dagen væk, og da hun vågner er det helt mørkt. Hun går ud på trappen og gennem det lille vindue ser hun at farfar har lavet resten af igloen – den er så fin og smuk, der sammen med isbjørnen i det hvide frostglitterende landskab. Sara lokker farfar til at smører madder som de kan tage med ud i igloen. Hun vil så gerne hører istorien om Peter igen. Så med soveposer, madder og en lille lampe sætter de sig i den lille iglo. Det vare dog ikke længe før Sara endnu engang falder i søvn, men da hun vågner er hun ikke længere i farfas have, og da hun kravler ud af den lille iglo ser hun at isbjørnen ikke længere kun er af sne. Hun ved godt at det kun er noget hun drømmer, men sikke dog en dejlig drøm. Hun beslutter at opkalde den lille isbjørn efter farfars, så han skal hedde Peter. De to tage ud for at lede efter dens mor, da han sikkert er blevet væk. De kommer ud på farlige og vilde eventyr, hvor Sara også ser et billede af hendes farfar som dreng.

Sara fell asleep too, eventualy – the flickering fall of the snowflakes was hard to watch without her eyelids starting to close. When she woke up, it had stopped snowing, and the landscape stretched out into whiteness in front of her.

The Snow Bear er en lille fin og sød børnefortælling med de fineste illustrationer, hvor jeg trylles ind i en magisk og fantastisk verden. Sproget er flydende og let i små kapitler, hvor jeg nyder de fine skildringer af landskabet, og jeg følger fornøjeligt med i Saras eventyr med hendes egen lille Isbjørn. Strukturen i det lille eventyr er nem at følge uden for mange afveje, der gør det nemmere at nå ind til Sara og hendes søde drømme om isbjørne. Jeg, som læser, hører kun brudstykker af farfars fortælling om hans isbjørn Peter, men parallellerne mellem de to eventyr i eventyret er så fine.

Karaktererne i The Snow Bear er fine og overfladiske, som mindre børn kan rumme dem, men dog alligevel med en lidt dybere struktur, som kan perspektivers til receptionens hverdagsliv. Tematikkerne i eventyret er hverdagsagtige, og som alle børn, men også voksne kender til. Sara skal snart være storesøster og påtager sig rollen som den store pige, der ikke stiller spørgsmål og vil ikke være for krævende. Hun forstår godt, at mor ikke ønsker at kører den lange vej op til farfar, da hun er meget træt, og lige om lidt kommer lillebror jo også. Sara forsøger meget på ikke at lade sig mærke af, at hun savner far og mor for det er jo synd for farfar, men da savnet i hendes lille verden bliver for meget og den uudholdelig tanke om ikke at komme hjem til jul, da lempes hun blidt ind på fantasiens fortryllende veje. Skellet mellem fantasi og den fiktive reelle verden udviskes, så måske var Saras eget lille eventyr med den lille isbjørneunge ikke blot en drøm ?

Sara reached down and picked up the two pieces of green sea glass that had been her little bear´s eyes. They glowed gently, with the soft green of the Norhern Lights. She turned them over in her hand, her eyes widening. They’d changed. The green glow wasn’t just the moonlight on the glass. It was inside, she was sure.

Jeg elskede denne lille søde julefortælling af Holly Webb, som fik mig til at glemme de andre mange tekster og bøger, som jeg læser i øjeblikket i forbindelsen med mine eksamensopgaver, samt i forberedelse til en mundtlig eksamen i slutningen af januar. Jeg holder meget af Webbs måde at tage hånd om sin læser og bringe dem trygt ind i nye verdener. The Snow Bear vil jeg genreklassificere som hørende under den fantastiske litteratur, da Saras rejse til Nordpolen begynder med en drøm, men mere da hun vågner næste morgen, hvor isbjørnen er væk. Dog ligger stenøjnene tilbage, men nu med en anden farve end dem hun lånte af farfar. At stenene har ændret farve skaber en forbindelse mellem den reelle fiktive verden og den fantastiske fortælling, da der opstår en tøven, hvor det ikke er muligt at bestemme om læseren befinder sig i det magiske eller overnaturlige, da referencerne til den reelle fiktive verden stadig vejre tungest, men læseren befinder sig i denne tilstand af tøven jf litteraturteoretikeren Tzvetan Todorov. Webb er en mester til at skabe eventyrlige og magiske fortællinger, og The Snow Bear er ingen undtagelsen. Jeg holder nu alligevel mest af de fine og (u)hyggelige eventyr med Rose, som jeg håber på at læse de sidste to bind i serien i det nye år.

Featured image
Featured image

Four Tales af Philip Pullman

Featured image
Featured image Four Tales af Philip Pullman med illustrationer af Peter Bailey fra Forlaget Doubleday 2010 på 631 sider – original udgivelses år 2004. Bogen er læst på originalsproget (engelsk).

Four Tales er en fantastisk og fortryllende eventyrsamling, der har taget mig med til de skønneste eventyrlige steder. Jeg drog eksempelvis med fyrværkerimesterens datter, da hun stak af fra sin far for, at blive en rigtig fyrværkerimester. Jeg tog også med drengen der engang var en rotte, da han vandrede ud på nye eventyr, hvor han fandt sin plads i en kærlig familie. Disse to eventyr læste jeg under Dewey’s Readathon i oktober, og jeg nød at begive mig ind i de magiske universer, og slappe af under de fine fortællinger. Mine første læserindtryk kan læses her. Der gik lidt tid inden jeg igen fik tiden til, at læse og fordybe mig i Pullmans magiske verdener, men da jeg fandt roen blev jeg holdt fast i spændingen af et gotisk og lidt uhyggeligt eventyr, men som selvfølgelig endte lykkeligt. I eventyret med fugleskræmslet og drengen Jack vandrede jeg på de støvede landeveje, hvor de snød soldaterne, kæmpede i krigen og vandt over den skrækkelige familie Buffaloni.

“The Firework-Maker’s Daughter” er et lille fint eventyr, som jeg ikke kan sætte i relation eller linjer til andre eventyr jeg har læst, og derfor forbliver eventyret unikt for mig. Fyrværkerimesterens datter Lila lever alene med sin far, som er en god læremester, men hun har usædvanlige evner og megen kløgt. Det hun ønsker sig allermest i verden er, at bestå den sidste prøve for at blive en rigtig fyrværkerimester, men det er en farlig rejse, så hendes far nægter at fortælle hende om denne, da det kun er mænd, som kan bestå de prøven. Lila lader sig ikke stoppe af dette, så hun får vennen Chulak, der passer den hvide magiske elefant, til at snyde informationerne ud hendes far. Lila stikker af og må rejse alene gennem den store mørke jungle og hen ad støvede stier hentil de store bjerge. Hun har dog ikke fået alle vigtige detaljer gennem Chulak, da hun skal have tre gaver med til guden Razvani eller det hellige vand, som skal beskytte hende, så hun ikke forsvinder i de magiske flammer, som hun skal gennem for at opnå det vigtige bevis, og endelig kan kalde sig fyrværkerimester. Heldigvis bliver hun reddet af sin far, Chulak og den magiske hvide elefant, men eventyrlighederne stopper ikke her, da de tre bliver anklaget og sat i fængsel for at have stjålet den hvide elefant, som tilhører kongen. De skal vinde en særlig konkurrence for at blive frie, og dette skønne eventyr ender i et magisk fyrværkeri af farver.

By this time, Lila had come to the end of the jungle. Climbing all the time, she moved on and on, as the trees thinned out and the path became a mere track and theb vanished altogether. Alle the jungle sounds, the clicking and buzzing of the insects, the cries of the birds and monkeys, the drip of water off the leaves, the croaking of the little fogs, were behind her now.

I eventyret “I was a Rat! or The Scarlet Slippers” finder et kærligt ældre ægtepar en ensom og nøgen dreng udenfor deres dør, og da de ikke selv har kunne få børn tager de drengen i deres varetægt. De forhører myndighederne om han er stukket af og prøver på at opsporer, hvor han kommer fra, men det er umuligt at finde nogle oplysninger. Drengen fortæller selv, at han blev født som rotte og pludselig blev til en dreng, men denne historie er der ingen, som finder sandsynlig. Sideløbende fortælles der i landet om en meget smuk prinsesse, som ingen ved noget om, men at prinsen ønsker at gøre hende til sin prinsesse. Drengen, der engang var en rotte, har svært ved at finde den rigtige vej, og lader sig rive med på eventyr af ikke helt så søde og betænksomme mennesker. Han bliver fanget, og skal optræde som en rotte i bur foran en masse tilskuere, hvor han befries af en drengebande. Sammen med dem skal han hjælpe til under indbrud, og allerede ved det første går det galt, og de andre drenge fanges af politiet. Drengen fortvivles og søger mod kloarkerne, hvor han kommer fra. Han fanges endnu engang, og bliver genstand for en masse medicinske undersøgelser og fagpersoner forsøger at gøre ham til det monster han ikke er. Men hans rotte søster – prinsessen tager med ægteparret for at besøge ham i buret. Prinsessen redder sin bror og de ængstelige ægtepar, som ønsker ham som deres søn. Dette eventyr har flere perraleller til Askepot og Snebarnet af Eowyn Ivey, der skaber en særlig fortryllende stemning i eventyret.

Det tredje eventyr i Pullmans samling er “Clockwork or All Wound Up”, der på en finurlig og særlig måde bruger metafiktion til at indfange mig som læser i et gotisk eventyr, der på samme tid skræmmer og forundre mig. I en lille tysk by samles de lokale på en lille kro, der udstråler varme og hygge, hvor byens folk søger læ mod storm og sne. Men der er en særlig andledningen til sammenkomsten, da forfatteren Fritz skal fortælle en af sine fantastiske og uhyggelige fortællinger. Samtidig sidder den unge lærling Karl og gruer over morgendagens komme. Han skal bestå sin svendeprøve i form af en magisk figur, der skal sættes ind i byens store klokketårn, hvor alle urmagere i generation har lavet et særligt stykke urværk. Men Karl har slet ikke været så flittig. Folkene i kroen samles om forfatteren Fritz, der starter sin fortælling om prins Otto og prinsesse Mariposa, der i flere år forsøgte at få børn. Da det endelig lykkedes går noget galt, og prinsen skynder sig ud med drengen for at finde hjælp. Han finder Dr. Kalmenius, som er en magisk urmager, der erstatter den lille drengs hjerte med et mekanisk klokkeværk. Den lykkelige og lille kongefamilie lever dejligt sammen, men da den lille prins Florian fylder 5 år begynder han stille at ruste og hans stemme bliver mekanisk. Prins Otto skynder sig på ny ud på rejsen mod minerne i Schatzberg til Dr. Kalmenius, men rejsen er forgæves, da kun et bankende hjerte kan redde Florian. Prins Otto hører igen ikke de sidste ord, og fanger ikke den dybere mening i Dr. Kalmenius budskab. Forfatteren Fritz holder en pause i fortællingen, da en ny tilhører kommer ind i den lille kro. Fritz bliver stum og stille, da den ny-ankommende ligner hans egen karakter Dr. Kalmenius – og har endda samme navn. Alle tilhørende forsvinder forskrækket fra kroen på nær den tavse Karl. Doktoren tilbyder Karl den mekaniske figur under tæppet på hans slæde. Den er så smuk og finurlig, men dog så farlig og kan dræbe. Det er her at den eventyrlige fiktion smelter sammen på et metafiktivt niveau, da Fritzes fortælling smelter sammen i eventyret på en så fin og magisk måde. Da den sidste side var vendt var jeg forundret og en smule vemodig, da eventyret nok ender lykkeligt, men greb mig dog alligevel med en tristhed om hjertet.

She had lost her heart to the prince, and kept it too, which was how he came to be turned from clockwork into boy.

Det sidste og længste eventyr i bogen er “The Scarecrow and His Servant”, der handler om at bonden Mr. Pandolfo beslutter at tiden nu er til at bygge et fugleskræmsel, men der går ikke længe før at det bliver stjålet. Fugleskræmslet kommer herved videre til en ny ejer, men bliver igen stjålet og således sker dette et par gange, så fugleskræmslet kommer langt væk hjemme fra. Men pludselig en dag bliver det levende, og den fattige dreng Jack antager rollen som tjener og hjælper fugleskræmslet på sin vej. De snyder soldater, ødelægger et skuespil, kæmper mod de andre soldater i krigen og ender på en lille ø. Her finder de en kæmpe skat og holder møde med fugle-rådet. Fuglene hjælper de to strandende tilbage på fastlandet, hvor de nu får travlet med at nå tilbage til fugleskræmslets hjemegn, da den grumme familie Buffaloni forgifter vandet, og flere møller og fabrikker har været nød til at lukke ned. Familien Buffaloni ønsker at overtage den nu afdøde Mr. Pandolfos store ejendom, og hvis der ikke er nogen retmæssig ejer falder ejendommen i deres hænder. Men fugleskræmslet gemmer på en hemmelighed, og får hjælp af både mennesker og talende fugle til at vinde over familie Buffaloni. Dette eventyr er det længste i samlingen, og jeg havde desværre lidt svært ved at holde koncentrationen gennem min læsning.

Four Tales er en skattekiste af de fineste eventyr, og det er længe siden jeg har læst så mange lige efter hinanden. Jeg elsker Pullmans magiske og eventyrlige fortællinger, og denne udgave er illustreret med de sødeste tegninger, der er med til at gøre eventyrene mere levende. Jeg nød, at fordybe mig i Pullmans univers, som han åbner med en særlig form for glæde og eventyrlyst, og jeg drager villigt med ud på de magiske og mystiske rejser. Denne fine samling er det første jeg har læst af Pullman, og det bliver bestemt ikke det sidste. Pullman har også skrevet trilogien, hvor Det gyldne kompas er første bog, og jeg glæder mig til at læse hele trilogien, som jeg har hørt så mange gode ting og tanker om. Jeg har også været lidt på forkant og allerede købt trilogien, så den står klar på hylden og venter.

Jack helped the Scarecrow put on the red coat and the white trousers, and the shiny black boots, and two white belts that went over his shoulders and crossed on his chest, and another belt to hold his trousers up just in case. The poor Scarecrow was transigured with joy.

Featured image

The Girl Who Circumnavigated Fairyland in a Ship of Her Own Making af Catherynne M. Valente (#Fairyland 1)

Featured image
Featured imageThe Girl Who Circumnavigated Fairyland in a Ship of Her Own Making af Catherynne M. Valente fra forlaget Feiwel and Friends 2011 på 247 sider. Læst på engelsk.

The Girl Who Circumnavigated Fairyland in a Ship of Her Own Making er en eventyrlig fortælling om pigen September, der aften efter sin tolvårige fødselsdag får besøg af Den Grønne Vind, der viser sig som en mand i én grøn jakke. Han har et særligt ærinde, og er fløjet bestemt til det hus, hvor September bor. Han vil tage hende med til Eventyrlandet, som han ved har brug for en særlig pige, der har en særlig indsigt, og vilje til at redde ikke kun Eventyrlandet, men også de fantastske eventyr, så de ikke forsvinder for alle børn i verden. Jeg flyver sammen med September og Den Grønne Vind, uvidende afsted på ryggen af en leopard, men ved portalen til Eventyrlandet må de skilles, og nu er hun på egen hånd, da Den Grønne Vind ikke må komme ind i Eventyrlandet. September kommer ud på mange farefulde rejser rundt i Eventyrlandet, hvor hun befrier drengen Lørdag og redder én lille fe-pige fra en frygtelig skæbne. September blive tvunget ud på en særlig opgave, og i sit møde med Eventyrlandet kæmper hun for at redde sine venner og sig selv fra den onde The Marquess.

September bor alene med sin arbejdende mor efter at hendes far er draget i krig. Hun opsøges at den Grønne Vind, og han tager hende med til indgangen til Eventyrlandet på én flyvende leopard. Under turen lære September om de særlige regler og love i Eventyrlandet, og at hun skal passe på en ond pige, som vil kaldes The Marquess. De første karakterer hun møder i Eventyrlandet er tre hekse, som kan spå fremtiden ved at brygge en særlig eliksir, men The Marquess har taget den ene hekseske, og nu kan de ikke længere bruge deres kræfter til ret meget. September lover at skaffe skeen tilbage, og hun drager videre ind Eventyrlandet. Hun møder én drage, og de begiver sig sammen ud i Eventyrlandet, og da September bliver forlangt op til The Marquess følger dragen trofast med. Den lille herskerinde prøver at lokke September ind i sin magt, men hun lader sig ikke uden videre lokke, så The Marquess må tvinge hende ud på én særlig opgave, men har kun syv nætter til at finde frem til en særlig kiste.

The Green Wind held out his hand, snug in a green glove, and September took both his hands and a very deep breath.

På vej ud af slottet ser September en dreng låst inde i et bur. Denne dreng er en eventyrdreng, og er en art af vandfolket. Han er meget ulykkelig, men da hun ønsker at befri ham vil han først ikke med. Hun får ham dog alligevel ud af buret, og jeg drager nu sammen med September, dragen og drengen Lørdag afsted til efterårsskoven på flyvende cykler. Da de når frem vælger September selv at drage ind i det inderste af den farlige skov, men noget er helt galt, da hendes hår snart begynder at visne, og falde af. Hun blive meget bange, og tror at det er fordi hun har spist den forbudte eventyrmad, men hun mister ikke modet og fortsætter sin søgen. Hun leder og løber, men da hun er ved at miste modet møder hun Døden i sine mange forskellige skikkelse af sig selv. Jeg følger spændt med i, hvordan September snyder Døden på flere måde, og da hun har gættet omfanget af skatten vender hun tilbage til sine venner, men de bliver i samme øjeblik revet bort af vagterne, som er sendt fra The Marquess, og September falder om i sin nu visne tilstand.

September vågner forvirret op efter en mærkelig drøm, og hun opdager lykkeligt at de visne grene og blader, der før var hendes krop er forsvundet. Hun tager afsted fra efteråret over i vinteren, hvor hun møder den særlig eventyrkarakter MR. Map, som hjælper hende til, hvordan hun kan finde tilbage til Eventyrlandet, og det sted, hvor hendes venner holdes fanget. Men da hun skal sejle over vandet er hun nød til at bygger et skib, og under rejsen på det kolde hav får hun selskab af en fortryllende lanterne, møder en ulykkelig haj og hun opdager den lille glaskugle, som hun fik til afskedsgave af den Grønne Vind. Hun er nød til at redde sine venner fra deres frygtelige fangenskab inden hun kan vende tilbage til sin egen verden, men det er ikke let, da The Marquess endnu ikke er besejret og venter Septembers ankomst.

The Fairy folk gathered on the top deck and quailed and clung together in silent terro. They stared fixedly at the floor, trying desperately not to look the horse-men in the eye. September looked across the throng at Ell, who shook his great head and tried to hunker down and become, improbably, invisible. – 71

Jeg elskede hver én side i Valentes eventyrfortælling, hvor jeg begejstret fulgte med i Septembers mange oplevelser i Eventyrlandet. Bogen indeholder alt, hvad et rigtigt eventyr skal med drager, feer, mange forskellige eventyrlige figurer og ikke at forglemme den onde, der skal bekæmpes. Valentes karakterer og eventyrfigurer er fremskrevet så fine og flotte, at de for mig fremstår meget klart i et særlige eventyrlys, hvor spændingen hele tiden stiger i takt med Septembers rejse og opklaringer i Eventyrlandet.

The Girl Who Circumnavigated Fairyland in a Ship of Her Own Making er den første bog i Fairyland-serien, hvor jeg følger September og hendes nye venner, som alle hjælper hende i kampen mod den onde The Marquess for at redde Eventyrlandet, og dets videre fortsættelse i Septembers verden. Eventyrets struktur er enkelt, og letlæselig med flotte illustrationer ved begyndelsen af hvert kapitel, og jeg læste med en stigende spænding om de mange forhindringer, der krydser Septembers veje. Eventyrfortællingens plot var i starten let at følge, men efterhånden som jeg læste mig længere ind i eventyret, blev jeg udfordret i narrativets mange udfoldelser og handlinger, hvor jeg endte med en forbløffende slutning, som jeg slet ikke havde ventet.

September turned the wheel with her tiny wrench. The hands moved. slowly at first, and then whirred faster and faster. In the room, suddenly, a soft alarm bell began to ring. – 230

Jeg læste The Girl Who Circumnavigated Fairyland in a Ship of Her Own Making som min første bog under mit første Readathon i april måned. Jeg havde, inden jeg læste eventyret, hørt en masse godt om serien, og jeg blev bestemt ikke skuffet. Det jeg fandt mest finurligt under min læsning var de to særskilte afsnit om nøglen, som September taber ved indgangen til Eventyrandet, og dens lange veje hentil hende ved bogens slutning. Septembers befrielse af fe-pigen, hendes møde med drenge Lørdag og eventyrets slutning, som jeg ikke vil røbe her, var det som jeg fandt mest spændende under min læsning. Jeg har lige fået de to andre bøger i serien om September hjem fra Saxo, og jeg glæder mig meget til at begive mig ud på nye farefulde eventyr sammen med September og hendes mange nye venner i Eventyrlandet, når mine eksaminer er overstået.

Featured image

The Sleeper and the Spindle af Neil Gaiman

Featured image
Featured imageThe Slepper and the Spindle af Neil Gaiman fra forlaget Bloomsbury på 69 sige. Er læst på originalsproget engelsk.

She could hear the carpenters in the meadows beneath the castle, building the seats that would allow her people to watch her marry. Each hammer blow sounded like a heartbeat.

I denne fortryllende og lidt uhyggelige nyfortolkning af eventyrene om Tornerose og Snehvide vandre jeg sammen med de tre dværge gennem mørke og uhyggelige stier langt under de store bjerge. De er på vej til byen Giff, hvor de ønsker at købe den fineste silke til en kjole til dronningen, som snart skal giftes, men de bliver i stedet mødt af en større forsamling af fortvivlede mennesker, som er flygtet fra nabobyen, og har samlet sig i kroen, hvor de føler sig fortabte. Der er en gammel forbandelse som rykker tættere og tættere på med hastige skridt, hvor ingen kan undgår søvnens fangende og uvækkelige styrke.

Dværgene glemmer alt om det de kom til byen for, og begiver sig straks afsted for, at se med egne øjne, at beboerne i nabobyen alle er indslumret i en dyb søvntrance og allerede er dækket med spindelvæv. Oprørte over synet drager de straks afsted mod dronningens slot for, at berette om det mystiske sagn om en pige, der blev ramt af en frygtelig forbandele som spædbarn, som de hørte på kroen, og om den magiske søvn, som spreder sig med en hastighed, der er meget foruroligende. Dronningen og de tre dværge skynder sig af sted for at prøve, at forhindre søvnen i at indtage resten af landet, men tiden er knap, da søvntrancen allerede har ramt kroen, hvor alle de logerende nu allerede er begyndt, at blive dækket af spindelvævet fra de travle edderkopper.

The fair-haired girl in the high tower slept. All the people in the castle slept. Each of them was fast asleep, excepting only one.

I The Sleeper and the Spindle er der flere eventyr på spil, hvor de to åbenlyse er eventyrerne om Snehvide og Tornerose, men jeg fornemmer også et tredje eventyr, som dog er lidt mere implicit, og det er eventyret om Rapunzel med det lange gyldne hår, der er fanget i det høje høje tårn. I min læsning af Gaimans nyfortolkning af de velkendte eventyret blev jeg først til dels skuffet, men læste dog videre og forundres over, at den smukke og eventyrlige Prins på sin hvide hest glimmerede i sit fravær, men min skuffelse blev snart erstattet med en nysgerrighed, der vendte siderne i spænding og forundring over eventyrets videre handling.

Gaimans fine eventyr har de flotteste og dog også lidt uhyggelige illustrationer, som er illustreret af Chris Riddell. Disse er med til at danne ikke kun den ydre ramme omkring eventyret, men rækker på en fortryllende måde helt ind i evnetyret, hvor jeg ikke kan lade være med at falde i staver over de stor/hvide tegninger med elementer af en meget iøjefaldende og skinnende guldfarve, som skaber en særlig kontrast til de uhyggelige elementer. Efter endt læsning af dette lille eventyr sad jeg tilbage med en forundring over afslutningen af eventyret, men også med et smil om læberne, og en stille spiren af glæden ved det snarlige gensyn i læsningen af Gaimans andre eventyrlige, mystiske og magiske bøger, som trækker og drager mig mod bogreolen og hentil hylden, hvor hans bøger har sine vante pladser, og stille venter på at jeg læser dem.

They walked to the east, all four of them, away from the sunset and the lands they knew, and into the night.

Featured image