Giveaway – jeg er her stadig!

Featured image
Featured image

Alice’s Adventures in Wonderland af Lewis Carroll. Udgivet af Puffin Classics på 160, og er genudgivet i det nye smukke design d. 03-04-2017. Bogen er på engelsk og er sponsoreret af Plusbog.dk

I wonder if I’ve been changed in the night. Let me think. Was I the same when I got up this morning? I almost think I can remember feeling a little different. But if I’m not the same, the next question is ‘Who in the world am I?’ Ah, that’s the great puzzle!
― Lewis Carroll, Alice in Wonderland

“Stille, stille står solen op…” – god dejlig lørdag formiddag derude! Jeg vender nu frygteligt tilbage her på bloggen, med en lidt rolig opstart, efter lidt tid, hvor jeg har været meget meget stille pga. noget sygdom. Det skal jo gøres på en lidt hyggelig måde, så jeg sætter startskuddet på september måned i gang med en lille giveaway, hvor du kan vinde en fin bogpakke fra mig. Bogen du kan vinde er Alice’s Adventures in Wonderland i den smukkeudgave fra Puffin Classics. Det er en ombytnings bog fra Plusbog.dk, men den er så fin og smuk, at det er synd, hvis denne skønne klassikere skal smides ud eller stå og samle ekstra støv på mine boghylder.

Da jeg hele tiden skal prøve lidt nyt, så har jeg prøvet at lave en lille video OG oprettet en youtubekanal – Ja, hvem skulle have troet det… Det er stadig sådan lidt nyt, og jeg mumler lidt, så bær over med mig – håber på, at blive bedre med tiden! For at være med i konkurrencen, skal du besvare spørgsmålet, som jeg stiller i videoen, og skrive svaret i kommentarfeltet her på bloggen. Jeg trækker vinderen lørdag d. 16-9-2017, og giver vinderen besked via mail. Alle, der bor i Danmark, og er over 16 år kan deltage. Hvis du har lyst, må du også meget gerne klikke forbi bloggens facebookside her og give et lille like.
Videoen finder du her:

Endnu en gang tak til Plusbog.dk, og en skøn lørdag til jer alle! Håber at I får læst nogle skønne bøger.

Advertisements

Mumitrolden – De tre første romaner af Tove Jansson

Featured image
Featured image

Mumitrolden – De tre første romaner af Tove Jansson er udgivet fra forlaget Carlsen i 2008, og er på 276 sider. Romanerne er illustreret af Tove Jansson. (org. titel Småtrollen och den store översvämning fra 1945,Kometen kommer fra 1946 og Trollkarlens hat fra 1948 – org. sproget er finsk). Bogen er læst på dansk. Denne Mumi romansamling er lånt på biblioteket.

Det var en magisk oplevelse igen, at træde ind i Mumitroldenes fantastiske univers endnu engang efter så mange år. Janssons mumi-eventyrer er noget helt særligt, og kan noget helt særligt både for børn og voksne. I den første roman Mumitrolden og den store oversvømmelse møder jeg Mumitrolden og Mumimor, der er draget bort hjemme fra ud i den store vide verden for at finde Mumifar. Han er nemlig rejst ud for at finde et perfekte sted til at bygge det perfekte hus til sin lille familie, men det er nu meget svært sådan, at finde det helt rette sted. Mumimor og Mumitrolden kommer gennem uhyggelige skove og rejser over store og sorte søer, hvor de også møder det lille bitte dyr Snif, som er helt alene i verden. Snif drager med Mumimor og Mumiitrolden på vandringen for at finde Mumifar. De kommer til en kæmpe have, der er lavet på slik og søde sager, hvor en kæmpe lampe skinner som en sol hele den lange dag – hvilket jo er et fantastisk rige i den barnlige bevidsthed. Det lille rejseselskab bliver dog hurtigt lidt træt af den kunstige sol, men takker manden mange gange for at få lov at være – og spise – i den dejlige have. De får dog en frygtelig mavepine af at spise alt for meget sukker, men dette har Mumimor et middel imod. De drager videre gennem skove og enge, og pludselig kommer den store oversvømmelse af alt regnen, som falder fra den store himmel. Og midt i virvar og kaos finder de på finurligste vis Mumifar, der har bygget det perfekte lille Mumihus!

Den anden roman om de skønne Mumitrolde af Tove Jansson er Kometen kommer, der er et eventyr om jordens undergang og alle de mange tanker heromkring fra et barnligt, men dog evigt fornuftigt sind. En morgen er hele Mumidalen dækket af gråt støv, og Mumifamilien kan ikke helt begribe, hvor alle farverne fra verden er blevet af. Da hører mumitrolden og det lille dyr Snif rytgter om noget, som hedder en komet – men hvad i grunden er en komet for noget?… Da Mumimor syntes, at det er på tide, at Mumitrolden og Snif kommer lidt ud, så sender Mumimor og Mumifar dem afsted mod observatoriet lidt længere ned af floden, hvor man kan studere himlen og stjernerne. På deres rejse møde de mange nye venner, hvor to af mine ynglings karakterer kommer til -nemlig Mumrikken og Snorkfrøknen. Efter at Snif får kigget på den store orange kugle med en lille hale skynder de sig hastigt hjem ad, da jorden går under om kun et par dag – sådan mere nøjagtig fredag d. 8 august kl 8.42 om aften – altså sådan cirka. Jeg rejser sammen med det lille selskab gennem udtørrede floder, mørkerøde landskaber og af uhyggelige veje, men på trods af frygten for jordens snarlige udslettelse holder vennerne sammen, og finder en lille smule lykke i en lille butik, og til et smukt bal under himmelens smukkeste stjerner. Alle vennerne er nu, efter Mumitroldens forsikringer, helt sikre på, at Mumimor ved hvad der skal til – nu skal de så bare nå hjem inden kometen kommer.

Den sidste roman i denne skønne samling er Troldkarlens hat, hvor jeg i historiens begyndelse lurer ind i det sovende Mumihus, hvor vinterhiet er ved at ophøre. Mumrikken og Mumitrolden vækker den sovende Snif, og sammen drager de op på det store bjerg for at sætte et mærke, som de første denne sommer, men der har allerede været noget! Snif styrter i mod en stor mærkelig hat, som syntes at være blevet forladt. De tre venner nyder synet af den nu begyndende aktivitet rundt i de små hjem, og ser fra toppen af bjerget, at Mumimor er vågnet og er begyndt at brygge kaffe, og så kan det nok være, at de tre venner får travlt med at komme ned af bjerget – Snif selvfølgelig med hatten i hånden. Hatten er dog ikke nogen helt almindelig hat – den bringer både sjove, men også en masse mærkelige, uhyggelige og mystiske ting med sig. Den lille Mumifamilie finder et opskyllet skib på stranden, og Mumimor får æren af at døbe skibet EVENTYRET. Straks efter sejler Mumifamilien og vennerne ud på et lille eventyr, hvor Mumrikken en meget mørk og regnfuld aften, hvor torden og lyn slå ned, ser en figur, som han kun troede var ren fantasi.

I det samme øjeblik strøg båden ind i en sort kløft, hvor stormen tuede mellem de kolossalt høje bjergvægge. Søen slummede hvidt mod klipperne, og det så ud, som om båden brasede lige ind ii dem. Men den svævede så let som en fugl ind i en stor havn, hvor det klare vand var roligt og grønt som i en lagune.

Det er første gang, at jeg læser romanerne om Mumitroldene af Tove Jansson, men jeg har set film og serier om den lille Mumifamilie et utal af gange, og jeg har virkeligt altid knuselsket dem, og det univers, som Jansson har skabt! Det er vist heller ingen hemmelighed, at jeg bare elsker Mumikrus og alt muligt andet med Mumifamilien, som jeg kan komme i nærheden af. Romanerne er dog en smule anderledes end tegnefilmene, som er lavet mere til mindre børne – ikke at romanerne ikke er det, men fortællingerne og sproget her er en anelse mere dystre og mørk, hvor særligt skoven som sted både virker utrolig smuk med masser af liv, men især skræmmende og uhyggelig, når mørket falder på. I den første roman Mumitrolden og den store oversvømmelse starter sådan lidt uhyggeligt og mystisk, da Mumimor og Mumitrolden er draget ud i verden for at finde Mumifar, som de ikke har hørt noget til meget længe. Generelt er Janssons fantastiske og eventyrlige univers om Mumitroldene fyldt med lykke af skønne eventyr, som jeg nød at forsvinde ind, men de indeholder SÅ meget mere end blot eventyrfortællinger og det hyggelige! De indeholder vigtige og mange perspektiveringer til vores egen verden, hvor det eksempelvis er tematikker som identitetsdannelse, anderledshed, utryghed, det at gå fra barn til voksen, og ikke mindst det at være sig selv. Karaktererne er søde og sjove, men de er ikke kun nuttede dyr. De er personificeret og har menneskelige træk med personligheder, der ikke er ens og tilmed har de en masse menneskelige fejl, hvilket på samme tid giver et realistisk billede af vores verden forklædt i et eventyrligt univers.

Det sproglige plan i alle tre romaner er let og skøn, hvor sjove og lidt skræmmende dialoger skildres mellem Mimitrolden og Snif. Mumitrolden prøver for det meste at være den fornuftige og den voksne, hvor Snif har det barnlige sind og bliver ofte fornærmet over ganske minimale ting, samt at han altid gerne vil have ret, og at det altid er alle andres ansvar, hvis tingene ikke går som de skal. Denne vekslen mellem barn/voksen er ganske sød og sjov, men dialogerne indeholder dog også seriøsitet og åbner for eftertænksomhed. I disse dialoger kunne jeg ofte genkende mig selv som barn, men jeg så også små glimt af min datter – eller for så vidt glimt af alle børn. Det er roman Kometen kommer, jeg fandt mest uhyggelig og skræmmende på trods af, at jeg jo udemærket godt ved, at jorden ikke sådan går under, men hele Janssons måde at skildre et sådant alvorligt og voksent univers på er helt unikt. Det er nemlig i fremstillingen og skildringen af det utænkelige med det tænkelige i et børneunivers, hvor alt jo kan ske, at Jansson viser, at det imaginære ofte er mere farlig og afskrækkende end virkeligheden. Noget af det, som jeg elskede allermest under min læsning af denne skønne romansamling Mumitrolden – De tre første romaner var at fordybe mig i de mange flotte og mørke, men også lidt uhyggelige og dystre illustrationer, som Jansson selv illustrerede til hele sit Mumiunivers. Illustrationerne er ikke kun flotte, men de er også eventyrlige og levende!

Nu var heden voldsom, og den døde strand lå hen i en mørkerød, uhyggelig belysning. Mumifar prøvede at lade være at se på det rædsomme landskab. Han kørte bare sin trillebør frem og tilbage og kunne ikke begribe, hvordan han havde båret sig ad med at få samlet så mange unødvendige ting sammen siden sin ungdom. Og en gang imellem så han på klokken.

Jeg har i mange år haft planer om at læse romanerne med Mumitroldene, men det er bare aldrig blevet til mere end tanken, men så i denne sommer, hvor jeg bruger nærmest dag og nat (eller sådan føles det i hvert fald) på specialet, så besluttede jeg mig for at låne bøgerne på biblioteket, da læsningen af Tove Janssons Mumi-romaner ville være helt perfekte til at få hovedet til at slappe lidt af. Som I nok kan fornemme af min anmeldelse af disse tre første romaner, så er jeg fortryllet og solgt! Det eneste, som jeg fandt en lille smule irriterende var, at der er en del lidt trælse taste- og korrekturfejl i den udgave, som jeg læste, men jeg håber, at det er bedre i den næste romansamling, som hedder Mumitroldene – de tre næste romaner. Jeg var så heldig, at blive kontaktet af forlaget Eksistensen, hvor de spurgte om jeg var interesseret i, at anmelde Mumitroldene og tilværelsens gåde af Jukka Laajarinna. Dette fine tilbud takkede jeg selvfølgelig mange gange ja tak til. Jeg har hørt så meget godt om Mumitroldene og tilværelsens gåde, så det er en bog, som jeg glæder mig rigtig meget til at læse og anmelde, dog nupper jeg lige en lille Mumi-romansamling mere inden, da jeg lige skal falde helt på plads i Janssons fantastiske univers.

Featured image
Featured image

The Night Before Christmas af Nikolai Gogol

Featured image
Featured image

The Night Before Christmas af Nikolai Gogol. Udgivet af Forlaget Penguin, som en del af Penguin Christmas Classics. Bogen er udgivet 2014 (org. udgivet i 1831) , og er på 65 sider. Bogen er læst på engelsk.

The Night Before Christmas af Nikolai Gogol er et eventyr fyldt med store udfordringer, magi, hekse, en lille smule ondskab, kærlighed og mystiske hændelser, som udspiller sig dagen før jul, og i de mørke og stjernefyldte nattetimer inden julemorgen. Djævlen sætter ondskab og drillerier i gang, da han forsøger at fange månen. Dette lykkedes ham da også, hvorefter han spændt ser til og håber på, at den unge smed Vakula fejler med sine romantiske forsøg på, at smigrer den unge og smukke Oksana. Vakula har dog ikke meget held, da Oksana nærmest er som prinsessen i eventyret “Klods-Hans” med sin bemærkning “Duer ikke!” – “væk!”, og besidder en narcissisme, som virker langt værre. Hun er smuk, forfængelig og er i allerhøjeste grad selvbevidst om sin indvirkning på de unge mænd, som det nu også står til med Vakula, der nedslået må forlade den smukke Oksana. Han kommer dog ud af en særlig familie, da hans mor har en ikke særlig tiltrækkende, men alligevel frygtindgydende rolle i den lille landsby Dikanka. Vakulas mor Solokha bliver anset, som byens heks, og det er, da ikke få beskyldninger, hun må tage på sine skuldre, men måske er hekseriet ikke kun opdigtet og sladderen ikke kun startet af onde tunger? Hun nyder nemlig indimellem, at flyver oppe mellem månen og alle de smukke stjerner på mælkevejen, når ingen ser det i nattens mørke.

Solokha får besøg af flere af landsbyens store og betydningsfulde mænd på skift, der vil holde hende med selskab i det dårlige vejr, da de heller ikke kan komme frem til den fest, som de var på vej til. De vil dog helst ikke ses af andre under deres noget utilgivelige besøg hos Solokha, og da havner de alle en efter en i tre sække – dog ubevidste om de andres tilstedeværelse. I en af disse sække er djævlen også havnet, og da Vakula fortvivlet kommer hjem, opdager han de mange sække, som ikke er blevet båret ud. Han er fast overbevist om at, arbejde er den eneste måde, han kan forsøge at klare tankerne på, så han går straks i gang med at bære sækkene ud. Vakula grubler over Oksanas sidste påfund – Hvis han kan skaffe et par af herskerindens, for Zaporogkosakkerne, guldtøfler, så lover hun, at gifte sig med ham. Oksana og hendes forkælede veninder griner helt åbenlyst af Vakula, og jeg kan ikke lade være med, at få medlidenhed med ham. Han er dog klar over det urimelige i ønsket, men han ved også, at han ikke kan lade være med at forsøge, at opfylde Oksanas ønske. Fortvivlet over situationen støder han i bogstaveligste forstand ind i djævlen i arbejdet med de tunge sække, og djævlen kan ikke lade være med at spille et farligt spil. Lykkedes det mon djævlen, at overvinde en kristen til den onde side – eller er det den kristne og trofaste Vakula, der narrer djævlen? Den sande og sødmefyldte kærlighed kommer altid til den, som vender om og ser det usete. Da Vakula ikke kommer i kirke julemorgen indser og fortvivles Oksana over det, som hun måske allerede har mistet.

The streets grew lively. Small windows opened one by one, and old mothers tossed pieces of sausage or pie to the carollers, who tried to catch the treats with their sacks. A group of boys surrounded several girls; elsewhere the girls surrounded one of the boys and made him trip in the snow. The magical night glittered with all its crystals, and the crescent moon shone all the more brightly on the white snow.

The Night Before Christmas et sødt og smuk juleeventyr, der fik min julestemning til, at komme lidt mere frem i december, som ellers led en smule af eksamenspres. Gogol er en fantastisk fortæller, der både inddrager mange fine elementer i dette lille smukke juleeventyr. I The Night Before Christmas skaber han et fint eventyr med et mix af genreformer med brug af satire, eventyr, magi og med en smuk moral i eventyrets sidste sider. Karaktererne er beskrevet meget nøgternt, men alligevel så uddybende og fine, at de vokser frem som hele karakterer under læsningen. Jeg havde særlig medfølelse med Vakula, og ikke meget til overs for den fine prinsesse-agtige Oksana, som dog alligevel endte med at forbløffe mig i eventyrets slutning. I starten af eventyret bringer Gogol mig ind i en hård og kold verden, men dog alligevel magisk og eventyrlig med djævlen, der leger sin leg med at indfange månen og heksen, der flyver over den mørke nattehimmel. Det er først, da det lykkedes Vakula, at snøre djævlen, at mit hjerte stille begynde, at smelte det lag af is, som de frosne gader og det tågede landskab i landsbyen, havde lagt som et tyndt lag.

Jeg har haft denne lille smukke julebog stående siden sidste år, hvor jeg ikke nåde at få læst eventyret, hvilket dog ærgrer mig en del nu, for det er så fint et eventyr med en vigtig moral, der lyder – man skal værdsætte det man har, og tage de chancer man får, da man ikke ved, hvad man har eller hvad man er gået glip af før, at det er for sent. I The Night Before Christmas åbner Gogol for et lille stykke magi, som fortryller mig ind i en verden, der referer til den russiske og ukrainske eventyrstil, som er helt anderledes end andre eventyr, jeg har læst. Dette mix med djævlen og heksen i en lidt grå og trist verden giver eventyret et gotisk og mørkt præg, der er med til, at fremhæve de lykkelige omstændigheder i eventyrets slutning. Sproget i denne lille fortælling er fint, let og meget beskrivende, hvor læservenligheden lettes med korte kapitler.

Everything glittered in the bright moonlight; the air was a transparent silvery mist. One could see everything that was happening in the sky: a wizard racing in his cauldron, stars playing hide-and-seek, a group of ghosts hanging together like a cloud, a devil dancing in the moonlight, a broomstick returning home after transporting a witch…

Jeg har læst flere Gogols tekster, men det er helt klart The Night Before Christmas, som fanger og fortryller mig mest. Jeg har også planer om, at læse romanen Dead Souls, der er et af Gogols mest mesterlige værker, som allerede står på en hylde i mine overfyldte bogreoler og venter på, at blive læst. Gogol var en mester til, at skabe magiske, satiriske og fortryllende litterære universer, som han med så fint et spil bringer sine læsere ind i. Gogol er født og opvokset i Poltava-regionen, der nu tilhører Ukraine. Han skrev alle sine romaner, noveller, essays og eventyr på russisk, og han hyldes, som én af Ruslands store forfattere, men også i Ukraine hyldes han, som en stor forfatter. Jeg er blevet bidt af hans ukrainske/russiske eventyrstil, og det er bestemt ikke sidste gang, at jeg læser et af hans eventyr!
Featured image
Featured image

Nye bøger på reolen

Featured image
Featured image

The books transported her into new worlds and introduced her to amazing people who lived exciting lives. She went on olden-day sailing ships with Joseph Conrad. She went to Africa with Ernest Hemingway and to India with Rudyard Kipling. She travelled all over the world while sitting in her little room in an English village ― Roald Dahl.

Jeg går og pusler med lidt fornyelser til bloggen, og har helt glemt tiden, så mit indlæg er lidt forsinket i denne uge. Indtil at jeg får helt styr på det nye, så kan I læse lidt om mine nye bøger, som jeg ikke har fået skrevet om det sidste lange stykke tid. Jeg har dog alligevel skrevet en lille smule om de nye bøger, som jeg købte til min sommerferielæsningen, og som I finder Her. Jeg vil se, om jeg ikke kan genfinde vanen med, at få skrevet lidt om de bøger, som mit søde postbud kommer forbi med til mig, engang i måneden. Siden det sidste indlæg med nye bøger har jeg fået købt en masse nye bøger hjem, så jeg har her valgt at vise et lille udpluk, og så kommer der også et par stykker med i indlægget til september. Jeg fandt Pilgrimrejsen af Paulo Coelho i den smukke udgave, der passer så fint til gaveudgaven Alkymisten. Pilgrimsrejsen er Coelhos første bog, og er en autobiografisk skildring om, hvordan en Pilgrimsrejse til til Santiago de Compostela ændrede hans liv. Siden har Coelho set sit forfatter virke som et kald, og han har da ogå siden skrevet en hel række forskellige romaner. Pilgrimsrejsen er den første bog jeg vil læse af Coelho, så måske at jeg får et klarer billede af ham som forfatter inden, jeg læser hans andre romaner.

Jeg har længe haft et ønske om at læse The Call of the Wild af Jack London, og da jeg spottede denne fine udgave fra Puffin, vidste jeg at det var den helt rigtige. Londons klassiske eventyr er barskt og råt, hvor vi følger hunden Buck, som bliver stjålet fra sit hjem, og solgt som slædehund. Nu starter en hård tid, hvor Buck må kæmpe for sin overlevelse i et hårdt miljø med hieraki, kampe og vold fra hans nye ejer. Buck slipper fri af fangenskabet, men må flere grumme oplevelser igennem med forskellige ejere og deres opdragelsesmetoder. En legende bliver til i eventyret med hunden Buck, og jeg glæder mig til at læse om, hvordan legenden blev til. Jeg elsker The Wind in the Willowes af Kenneth Grahame, så da jeg faldt over den samme udgave fra Puffin klikkede jeg den med hjem. Jeg holder meget af dyrene i skoven, der tager på de finurligste eventyr. Jeg husker tydeligt eventyrene med Hr. Tusse, Hr. Muldvarp, Hr. Ræv og de andre karakterer, i tegnefilmsudgaven, som jeg har set mange mange gange, og ofte også ser næsten hvert efterår. Jeg har dog ikke læst eventyret siden, jeg var barn, så jeg glæder mig til at genfinde barndommens magiske skov. The Wind in the Willowes er en fin og sød fortælling, der sætter menneskelige værdier som morale og vendskab højt, som skildres i en fremstilling af det klasseinddelte britiske samfund.

Empress af Shan Sa var nok mest et cover køb, men handlingen lyder nu alligevel utrolig spændende på et eksotisk sted i det ældgammelt Kina. Jeg fandt Kvinder der forandrede verden af Maria Helleberg under et lille besøg i Bog & Ide. Det er en non-fiction bog, der levende beskriver store kvinders virke, som har forandret verden gennem tiden. Jeg er meget facineret af Hellebergs romaner, så jeg glæder mig meget til at læse denne bog. De næste fire bøger har jeg købt passer til min samling i Penguin English Library serien. Der er så bare den lille irriterende ting, at forlaget har valgt at skifte covermateriale til en slags pap-ting, hvilket er rigtig træls, da de så ikke passer 100% til de andre bøger, som jeg har. Jeg overvejer, om jeg skal fortsætte min samling eller droppe at købe flere bøger i udgaven, da de nye pap-agtige covere er meget sart og bliver hurtige grimme i coverets ellers så smukke og fine farver.

De fire bøger jeg købte er Middlemarch af George Eliot, North and South af Elizabeth Gaskell, The House of Mirth og Ethan Frome af Edith Wharton. Jeg glæder mig meget til at læse dem alle, men særligt glæder jeg mig til, at læse om Ethan Frome, som efter sigende skulle være en rigtig god og spændende fortælling, men kort lille sag. Jeg ser nu også frem til, at læse Middlemarch, der er en historisk roman, som sætter handlingens begyndelse i 1829. Det er en roman med mange subplots, hvor læseren følger den unge Dorothea Brooke. Det er en meget feministisk roman om, hvordan en tænkende kvinde bliver fanget i ægteskabets lænker, som forhindrer hendes fremgang og mange planer for fremtiden. Jeg glæder mig til at læse romanen, men også til at se BBC’s serielle filmatisering af romanen fra 1994. Jeg holder meget af at læse klassiske værker, og jeg har et lille håb om at nå at læse mange flere inden året rinder ud.

Det var så en lille fremvisning og beskrivelse af nogle af de bøger, som jeg har købt inden for de sidste måneder. Jeg glæder mig til at læse dem, og rejse med ud i verden på eventyr mens jeg sidder under varme tæpper med en varm kop te mens regnen og blæsten tager til i efterårets stille begyndelse. Har I fået købt og læst nogle spændende bøger i løbet af sommeren?

Featured image
Featured image

Brødrene Løvehjerte af Astrid Lindgren

Featured image
Featured imageBrødrene Løvehjerte af Astrid Lindgren. Fra Forlaget Gyldendal på 199 sider fra 2003 med illustrationer af Iion Wikland. Oversat til dansk af Ellen Kirk. Bogens originaltitel er Bröderna Lejonhjärte og udgivelsesår 1973

I starten af maj måned fik jeg besøg af de rejsende brødre, der er endnu én af de fine bøger som er sendt ud af Simone, der har bogbloggen Boghjørnet. Tanken med de rejsende bøger er, at de skal besøge forskellige bogbloggere/Bookstagrammer i løbet af tolv måneder, hvor hver sætter sine egne fine streger, noter, tegninger eller andre fine ting i bøgerne. Når bøgene så vender tilbage til Simone fortæller de om sjove og forunderlig rejser og ophold med mange læseres fineste særpræg. Jeg er blot den anden bogblogger som får besøg af denne fine rejsende bog, og du kan følge dens videre rejse under #løvebrødrenerejse.

Jeg har ikke læst eventyret Brødrene Løvehjerte, siden jeg var barn, og det var en meget rørende og fantastisk oplevelse at begive mig ind i Astrid Lindgrens eventyrlige og magiske univers endnu engang. Jeg elskede brødrenes kærlighed til hinanden, til livet og til troen på den hindsides verden, Nangijala, som en magisk og smuk verden med eventyr og fantastiske oplevelser i vente. Mine tårer trillede ned ad kinderne, da Jonatan dør og må tage afsted til Nangijala, som den første af de to brødre, men så kan han jo gøre det hele fint og parat til Karls forestående rejse mod samme rejsemål.

Min broder Jonatan – det kunne jo have været sådan, at han stadig var hos mig og sad og snakkede om aftenen og gik i skole og legede med børnene i gården og kogte honningvand til mig og så videre. Men det er det ikke… nej, det er det ikke!

Det at læse sig ind i Lindgrens eventyrlige univers som voksen er en unik oplevelse særligt i Brødrene Løvehjerte, og kan varmt anbefales til alle voksne læsere – man bliver vel aldrig for gammel til at læse eventyr – vel. De to brødre bor sammen med deres mor i en lille by, men ikke langt inde i fortællingen opstår der en brand i deres hus, og Jonatan tager Karl på ryggen, og springer ud af vinduet med ham på ryggen. Jonatan dør, og Karl må blive tilbage en lille stund endnu. Karl savner Jonatan så meget, at det gør helt ondt i mit hjerte, men ikke længe før Karl dør får han besøg af sin bror i form af en smuk hvid due. Karl ankommer trygt til Kirsebærdalen i Nangijala og her venter Jonatan ham. De har deres egen lille gård med skiltet “Brødrene Løvehjerte”. I Nangijala starter et helt nyt eventyr, men det er ikke helt så fredfyldt, og Karl lærer om det mørke, som truer med at ødelægge det smukke eventyrland Nangijala.

Karl møder de andre indbygger i Kirsebærdalen, hvor han også får et særligt forhold til dalens anfører Sofie med de hvide duer. Mørket og urolighederne forværres i Rosendalen, og Jonatan, som den eventyrprins han er, sniger sig ind i dalen for at hjælpe byens indbyggere med at få friheden tilbage. Da Karl ikke hører fra Jonatan længe, og drømmer at han har brug for hjælp, drager Karl straks afsted næste morgen, men det er meget farligt, og han må nu bevise, ikke mindst overfor sig selv, at han også kan hjælpe når det virkelig gælder. På sin vej finder han frem til, hvem den sande forræder er, men kort efter fanges han af vagter fra Rosendal. Det er på denne måde han kommer ind i dalen, og møder Matthias, hvor Jonatan gemmer sig. Sammen begiver de sig ud på farlige eventyr, hvor de skal besejre den frygtindgydende drage Tengil.

Hvor er det frygteligt at vente, når det er noget frygteligt, man venter på! En forræder er noget frygteligt, det følte jeg, så alting krympede sig i mig. Jeg glemte næsten at være bange for de to derude ved lejrebålet ved tanken om det frygtlige, der skulle ske – om lidt ville jeg se forræderen komme ridende rundt om klippen derhenne!

Brødrene Løvehjerte er et børneeventyr, men fortællingen har mange mørke og alvorlige tematikker som had, krig og død, der formidles af at eventyret er skrevet så poetisk og smukt, og bliver forenet i venskab og kærlighed i troen på en bedre eventyrverden. Under læsningen af Lindgrens smukke eventyr blev jeg draget mod et middelalderunivers og ind i en magisk, men rå eventyrverden. Jeg var allerede fanget af eventyret efter de første sider, og jeg havde meget svært ved at ligge bogen fra mig før den sidste side var vendt og brøderene draget mod en ny magisk eventyrdimension i eventyrlandet Nangilima.

I eventyret Brødrene Løvehjerte er strukturen let og med små fine kapitler, der prydes med de smukkeste illustrationer. Da det var en del af denne rejsende bog, at farvelægge illustrationerne fandt jeg mine farveblyanter frem, og på en eller anden måde forstærkede det eventyrets magi i mit sind. Alle karaktererne er dybe med en vis selvrefleksivitet, der er med til at give eventyret en særlig dimension, der kan forene børn og voksne i eventyrenes verden. Det jeg elsker, når jeg begiver mig ind i Lindgrens eventyrlige verdener, er at det alvorlige er sammensat med masser af kærlighed til eventyr, men med en realisme, der strømmer ud mellem linjerne. Således gør det ikke noget at læse om død, had og krig, da ordene, linjerne og alt det midt i mellem er skrevet i en kærlig og smuk tone, der berørte mit hjerte dybt.

Jeg rykkede nærmere hen til Jonatan. Han sad så stille, lænet op ad bjergvæggen, og hans ansigt var blegt. Han lignede en eventyrprins, men en bleg og træt eventyrprins var det nu. Stakkels Jonatan, du er heller ikke glad, tænkte jeg, åh, kunne jeg dog bare gøre dig lidt glad!

Alt i alt har mit gensyn med Lindgrens Brødrene Løvehjerte været nostalgisk, eventyrlig og smuk på trods af eventyres tankevækkende realisme. Jeg har nydt at haft besøg af brødrene, og har snarlige planer om at læse endnu et Lindgren eventyr. Da Lindgren har skrevet mange eventyr har valgte været lidt svært, men så alligevel ikke. Valget er landet på eventyret om Ronja røverdatter, der også forgrener sig tilbage til min barndom med en mystik, som jeg glæder mig til at udforske påny. Det er dejligt, at læse hengemt litteratur, der på ny blomstre op i nye genlæsninger. Jeg siger tusind tak for lånet af Brødrene Løvehjerte, og jeg glæder mig til at følge med i brødrenes videre rejse landet rundt.

Featured image
Featured image

Den søde, men lange vente tid!

featured image
featured image

Det spirende forår er stille på vej, hvor dagene bliver længere og solen titter frem bag vinterens tunge og regnfyldte skyer. De flotte påskeliljer skyder stille op af jorden rundt omkring og de små fineste vintergækker, der står og svajer roligt med deres små hvide og stole klokkehoveder, vokser stille i forårssolen. Mit humøret vokser i takt med lyset og solens varmende stråler og det samme gør mit overskud. I slutningen af december fandt jeg langt om længe nogle helt bestemte og vidunderlige bøger, som jeg har været på udkig efter meget meget længe. Jeg køber de fleste bøger fra ny i sær med bestemte og særlige udgaver, hvis det er muligt, men så er det jo også at ventetiden kan blive meget lang. Måske at det var et lykketræf at jeg fandt dem hos en sælger i England. Da jeg ikke kunne vente flere uger på at modtage mine nykøbte bogskatte betalte jeg en dyr porto, men til gengæld fik jeg også bøgerne billigt i forhold til, hvad jeg har set dem til andre steder. Det var med stor begejstring at jeg modtog pakken og med rystende finger at jeg pakkede den enorme kasse ud, da den med snoede og finurlige omveje endelig nåede hjem til mig.

Jeg delte et billede af den store pakke på Instagram, og lovede at jeg snart ville vende tilbage med et lille skribleri om pakkens indhold, men det er ved at være et par måneder siden nu. Jeg troede oprigtigt, at jeg endelig igen havde fundet en nogenlunde fast rutine med mine daglige gøremål og planlægning af blogindlæg, men min verden forandrede sig som med et trylleslag og en masse udefrakommende begivenheder gjorde at hele min verden forandrede sig til en tragikomedie, som aldrig syntes at ville stoppe. Jeg var nødt til at stoppe helt op for at trække vejret og prøve at finde mig selv med fokus på det vigtigste i mit liv, som er min datter og mit studie. Men nu er tiden inde til at jeg roligt får startet bloggen op igen, og med foråret og sommerens snarlige komme håber jeg på, at humøret og lysten til at læse og skrive vender helt tilbage igen.

Only those who will risk going too far can possibly find out how far one can go.
― T.S. Eliot

Nå men nu tilbage til pakkens indhold, som jeg har glædet mig meget til at vise jer. Jeg var på udkig efter den originale fortælling om The Complete Winnie the Pooh i den flotte udgave fra Folio Society, og jeg fandt den helt tilfældigt ved en sælger fra England på ABE Books. Jeg har altid elsket og elsker stadig at tage på besøg i hundredmeterskoven, hvor jeg sammen med Plys og hans venner drager ud på de (u)hyggeligste og sjoveste eventyr, så jeg skrev med det samme til sælgeren. Prisen for denne fineste komplette samling om Peter Plys og hans venner var dog noget dyre end jeg forstillede mig, men igen er de også helt specielle for mig. Jeg har altid været fortryllet af den søde plysbjørn, der gang på gang rammer mit hjerte med en sødme og mange barndomsminder, som bringer mig tilbage i tid og sted. Det var helt tilfældigt at jeg også forespurgte sælgeren om han evt. også skulle have den fine og meget smukke udgave af The Chronicles of Narnia af C.S. Lewis fra 2012. Det var om muligt at lykken tilsmilede mig og at jeg kort efter modtog en mail med et billede og en fin pris med forsendelse for begge bogsæt, så jeg skyndte mig hurtigt at klikke dem hjem. Så i sidste ende, endte jeg ud men en fin pris for de to flotte bogskatte, som jeg endnu ikke har fundet den helt rigtige plads til endnu på min allerede overfyldte bogreol. Jeg glæder mig ubeskriveligt til at genlæse Winnie the Pooh og begive mig ind i The Chronicles of Narnia for første gang.

Som billederne viser, så har jeg endnu ikke fået dem pakket ud af deres fine indpakning, da jeg endnu ikke har haft tiden til at læse dem, men også af praktiske grunde. Lige nu står de nemlig oven på min bogreol sammen med andre samlinger jeg endnu ikke har fundet den helt rigtige plads til. Jeg købte tre nye bogreoler sidste vinter, men de er nu allerede fyldte og kan næsten ikke rumme flere bøger, og de er blev alt for hurtigt fyldte. Så jeg er i lidt af et dilemma, da jeg ikke har plads til flere bogreoler sådan som det ser ud nu, og jeg kan ikke nænne at smide nogle af mine bøger ud, og så er det jo svært at sorterer, når jeg nu ikke kan nænner at smide nogle af bøgerne ud alligevel. Jeg finder nok på en løsning i løbet af sommeren – håber jeg. Jeg ønsker jer alle nogle skønne helligdage og en skøn påske!

Har I købt nogle bøger, som I har et særligt forhold til? Har I nogle ideer til opbevaring af bøger, når pladsen er begrænset?

featured image
featured image

The Snow Bear af Holly Webb

Featured image
Featured image The Snow Bear af Holly Webb med illustrationer af Artful Doodlers fra Forlaget Stripes på 159 sider – udgivelses år 2012. Bogen er læst på originalsproget – engelsk.

The Snow Bear er en lille fin og magisk julefortælling, hvor jeg drages mod drømmenes og fantasiens verden, da den lille Sara vågner og pludselig befinder sig på nordpolen. Jeg elskede at følge med i hendes eventyr, hvor hun hjælper den lille isbjørn med at finde hjem til sin mor. Men ikke alt er lige sjovt og lykkeligt for Sara er strandet ved sin farfar, og når måske ikke hjem til juleaften, da sneen har lagt en tung dyne på de i forvejen frostglitreende veje.

Sara og hendes forældre er hvert år ved juletid og besøge farfar et par dage, så passer det med at han kan tage med dem hjem, hvor de holder en rigtig hyggelig familiejul. Men dette år er alt ikke som det plejer at være, da hendes mor er gravid og ikke ønsker at kører den lange vej op til farfar. Sara tager det hele med sit modige lille hjerte, og nyder alligevel tiden sammen med farfar. Han er så god til at fortælle historier om dengang han var barn, hvor han besøgte de magiske og mystiske folkefærd på Nordpolen og på Grøndland. Engang fandt han og hans bedste ven endda en lille isbjørn, som de måtte tage sig af og de kaldte ham Peter, men desværre kunne de ikke beholde ham, da den lille nuttede isbjørn hurtig blev stor. Han var ikke kun svær at finde de store mængder føde til, men han blev jo også farligere med de lange klør og de stærke kræfter. Så han måtte desværre ud i den frie og vilde natur igen – ud til de andre isbjørne, hvor han kunne skabe sin egen familie.

The wind had dropped, and the air was very still. It made walking out into the garden seem dreamlike, it was so quiet. The snow had hushed everything. Paulo Coelho

Sara savner sin far og mor, men hun prøver alligevel på at få det bedste frem, og da sneen i nattens løb har fortryllet landskabet til et eventyrligt og uberørt rige kan Sara ikke længere vente med at betræde den hvide glitterende sne. Hun elsker isbjørnen Peter fra farfars historie, og siden hun hørte den som gangske lille har, så har hun været helt opslugt, og ejer en stor samling bamse-isbjørne og har læst mange bøger om dens eksistens. Så da hun strømmer ud i sneen er hun ikke i tvivl om, at hun vil bygge en isbjørn, der sidder på numsen med forpoterne løftet fra jorden. Hun går starks i gang, og hun opsluges i arbejdet og glemmer tiden. Da isbjørneprojektet er ved at være til ende kommer farfar ud, og hun får lov til at låne nogle af de fineste grønne og blå sten til isbjørnens øjnene. Efter en hurtig morgenmad går de to i gang med endnu et byggeprojekt. De skal bygge en iglo, som passer så fint ved siden af den lille isbjørn. De får startet og er godt på vej med byggeriet lige indtil, at farfar fortæller at det nok ikke bliver muligt at kører hjem næste morgen, hvor det også er julemorgen. Sara kan nu ikke lade være med at bryde sammen, og skynder sig op på sit værelse.

Sara sover det meste af dagen væk, og da hun vågner er det helt mørkt. Hun går ud på trappen og gennem det lille vindue ser hun at farfar har lavet resten af igloen – den er så fin og smuk, der sammen med isbjørnen i det hvide frostglitterende landskab. Sara lokker farfar til at smører madder som de kan tage med ud i igloen. Hun vil så gerne hører istorien om Peter igen. Så med soveposer, madder og en lille lampe sætter de sig i den lille iglo. Det vare dog ikke længe før Sara endnu engang falder i søvn, men da hun vågner er hun ikke længere i farfas have, og da hun kravler ud af den lille iglo ser hun at isbjørnen ikke længere kun er af sne. Hun ved godt at det kun er noget hun drømmer, men sikke dog en dejlig drøm. Hun beslutter at opkalde den lille isbjørn efter farfars, så han skal hedde Peter. De to tage ud for at lede efter dens mor, da han sikkert er blevet væk. De kommer ud på farlige og vilde eventyr, hvor Sara også ser et billede af hendes farfar som dreng.

Sara fell asleep too, eventualy – the flickering fall of the snowflakes was hard to watch without her eyelids starting to close. When she woke up, it had stopped snowing, and the landscape stretched out into whiteness in front of her.

The Snow Bear er en lille fin og sød børnefortælling med de fineste illustrationer, hvor jeg trylles ind i en magisk og fantastisk verden. Sproget er flydende og let i små kapitler, hvor jeg nyder de fine skildringer af landskabet, og jeg følger fornøjeligt med i Saras eventyr med hendes egen lille Isbjørn. Strukturen i det lille eventyr er nem at følge uden for mange afveje, der gør det nemmere at nå ind til Sara og hendes søde drømme om isbjørne. Jeg, som læser, hører kun brudstykker af farfars fortælling om hans isbjørn Peter, men parallellerne mellem de to eventyr i eventyret er så fine.

Karaktererne i The Snow Bear er fine og overfladiske, som mindre børn kan rumme dem, men dog alligevel med en lidt dybere struktur, som kan perspektivers til receptionens hverdagsliv. Tematikkerne i eventyret er hverdagsagtige, og som alle børn, men også voksne kender til. Sara skal snart være storesøster og påtager sig rollen som den store pige, der ikke stiller spørgsmål og vil ikke være for krævende. Hun forstår godt, at mor ikke ønsker at kører den lange vej op til farfar, da hun er meget træt, og lige om lidt kommer lillebror jo også. Sara forsøger meget på ikke at lade sig mærke af, at hun savner far og mor for det er jo synd for farfar, men da savnet i hendes lille verden bliver for meget og den uudholdelig tanke om ikke at komme hjem til jul, da lempes hun blidt ind på fantasiens fortryllende veje. Skellet mellem fantasi og den fiktive reelle verden udviskes, så måske var Saras eget lille eventyr med den lille isbjørneunge ikke blot en drøm ?

Sara reached down and picked up the two pieces of green sea glass that had been her little bear´s eyes. They glowed gently, with the soft green of the Norhern Lights. She turned them over in her hand, her eyes widening. They’d changed. The green glow wasn’t just the moonlight on the glass. It was inside, she was sure.

Jeg elskede denne lille søde julefortælling af Holly Webb, som fik mig til at glemme de andre mange tekster og bøger, som jeg læser i øjeblikket i forbindelsen med mine eksamensopgaver, samt i forberedelse til en mundtlig eksamen i slutningen af januar. Jeg holder meget af Webbs måde at tage hånd om sin læser og bringe dem trygt ind i nye verdener. The Snow Bear vil jeg genreklassificere som hørende under den fantastiske litteratur, da Saras rejse til Nordpolen begynder med en drøm, men mere da hun vågner næste morgen, hvor isbjørnen er væk. Dog ligger stenøjnene tilbage, men nu med en anden farve end dem hun lånte af farfar. At stenene har ændret farve skaber en forbindelse mellem den reelle fiktive verden og den fantastiske fortælling, da der opstår en tøven, hvor det ikke er muligt at bestemme om læseren befinder sig i det magiske eller overnaturlige, da referencerne til den reelle fiktive verden stadig vejre tungest, men læseren befinder sig i denne tilstand af tøven jf litteraturteoretikeren Tzvetan Todorov. Webb er en mester til at skabe eventyrlige og magiske fortællinger, og The Snow Bear er ingen undtagelsen. Jeg holder nu alligevel mest af de fine og (u)hyggelige eventyr med Rose, som jeg håber på at læse de sidste to bind i serien i det nye år.

Featured image
Featured image