Nye bøger (Nye bøger 2017 #4)

Featured image
Featured image

She thought of the library, so shining white and new; the rows and rows of unread books… – By Maud Hart Lovelace

Nye bøger er altid lykken for mig, og jeg kan da heller ikke helt lade være med, at købe en masse af dem! Det er ved, at være længe siden, at jeg har vist jer mine nyeste bøger frem, så jeg tænkte, at det var på tide. Jeg har droppet, at skrive i overskriften, hvilke måneder, som jeg har købt bøgerne i, da jeg ikke længere rigtig kan huske, hvilken måned at jeg købte de forskellige bøger i. Nogle af dem har jeg nemlig købt for mere end et par måneder siden. En af mine lidt ældre nyindkøbte bøger er My Lady Midnight af Cassandra Clare, som er den første bog i serien The Dark Artifices -A Shadowhunters Novel fra Forlaget Margaret K. McElderry. Jeg havde egentlig planer om, at læse hele serien, men jeg nåede aldrig helt dertil på grund af min sygemelding, og så mistede jeg læselysten og overskuddet. My Lady Midnight handler om den unge Skyggejæger Emma, som sætter sig for at opklare mordet på sine forældre og hævne tabet af sine forældre. Hun og makkerne, Julian Blackthorn skal lære at bruge sin fornuft frem for hjertet, hvis de sammen skal bekæmpe og optrævle et gigantisk dæmonisk plot. Når jeg læser om bogens handling lyder, det som en meget spændende roman, og jeg håber, at jeg får læst bogen og resten af serien selvfølgelig på et tidspunkt. Den næste bog er den smukke udgave af Jane Eyre af Charlotte Brontë fra forlaget W – A White’s Fine Edition, som jeg har kigget længe efter, så da jeg tilfældigt faldt over bogen på tilbud, skyndte jeg mig at klikke dem hjem fra England.

Det hænder, da også ind i mellem at jeg tuller ned i min lokale Bog&Ide, hvor de også har nogle ret lækre tilbud. Da jeg fornylig var forbi butikken, og de søde ekspedienter, fandt jeg Dræb ikke en sangfugl af Harper Lee og Butcher’s Crossing af John Williams fra forlaget Lindhardt og Ringhof. Jeg har læst Dræb ikke en sangfugl, som jeg vist lånte på engelsk, men jeg har så længe ønsket mig den danske luksusudgave, som nu er min. Butcher’s Crossing kender jeg ikke så meget til udover, at det er en historisk roman, der handler om Will Andrews, der i 1873 opgiver sine studier på universitet Harvard, og havner i en lille udkants by i Kansas, der hedder Butcher’s Crossing. Han bliver ven med Miller, der er én af de mange rastløse og penge mindede mænd i byen, hvis eneste tanke er, at tjene hurtige penge. Miller fortæller om en stor bisonflok langt væk i en dal i Rocky Mountains i Colorado, som ingen før har draget til. De to mænd rejser sammen med to andre mænd til dalen, og det bliver noget af en begivenhedsrig rejse. Da de kommer frem til dalen møder de et syn, som overvælder de fire mænd. Det lyder også, som en spændende bog, som jeg glæder mig til at læse. Jeg har jo igangsat noget af en læseudfordring – nemlig Rory Gilmore Reading Challenge, og da jeg ville kigge lidt mere på Brødrene Grimms eventyr, hvor af et par stykker figurerer på listen kunne jeg se, at jeg manglede eventyret om Snow White and Rose Red, så derfor købte jeg eventyrsamlingen The Complete Fairy tales of the Brothers Grimm fra forlaget Wordworth, som både er meget smuk og var meget billig i forhold til bogens mange sider. Jeg har også købt en anden eventyrlig samling – nemlig 1001 Nats eventyr fra forlagt Lindhardt og Ringhof, da det er så smuk og magisk en bog, at jeg slet ikke kunne lade være.

En af de bøger som jeg også har fået købt hjem er The NeverEnding Story af Michael Ende fra forlaget Penguin, som fik jeg anbefalet af en god veninde. Det er en rigtig vigtig bog i forhold til forståelsen af fantasy-genren, som sådan, så denne måtte jeg eje til senere læsning, når jeg er færdig med, at skrive mit speciale, som jeg har fået udsat til aflevering i det nye år. Lige for tiden er jeg ret betaget af serier, så da jeg faldt over den historiske Poldark serie, så måtte jeg prøve at købe nogle af bøgerne hjem. Serien består af i alt tolv bøger, der oprindeligt er udgivet fra 1945 til 1953, hvor forfatteren så vendte tilbage til serien, og de sidste bøger blev udgivet fra 1973 til 2002. Jeg er startet med at købe de første fem bøger, som er Ross Poldark, der dækker årene fra 1783-1787, Demelza, som dækker årene fra 1788-1790, Jeremy Poldark, der dækker årene fra 1790-1971, Warleggan, som dækker årene fra 1792-1793 og The Black Moon, der dækker årene fra 1794-1795 – alle bøgerne er skrevet af Winstob Graham. Alle bøgerne i den udgave, som jeg samler på, er udgivet af forlaget fra forlaget Pan Books. Den første bog i serien handler om Ross Poldark, der er på vej hjem til England efter krigen. Men da han kommer hjem ligger alt, hvad han forlod i ruiner, hans far er død og hans forlovede Elizabeth, der troede at han var død under krigen, er nu forlovet med hans fætter. Det er så ledes ikke let, at være hjemkommen soldat på nogen måder. I bøgerne følger jeg Poldrak familiens skæbner og liv. Det lyder til, at være en virkelig spændende serie, som også er blevet filmatiseret af BBC. Nu mangler jeg så bare, at købe de sidste syv romaner – og altså at læse de første fem. Jeg vil rigtig gerne i gang med at læse en længere serie, hvor alle bøgerne er udkommet, men jeg kan, i tiden, ikke rigtigt tage mig sammen, men det håber jeg på, at jeg snart kan.

Det var så mine nye bøger for denne gang. Jeg har kun to nye bøger tilbage, som jeg ikke har vist her, og dem gemmer jeg til det næste indlæg, jeg laver om nye bøger. Jeg elsker, at købe nye bøger og drømme om, hvilke spændende eventyrer og historiske tidslommer, de gemmer på og venter på at afsløre for mig. Jeg håber, at I alle har det rigtig godt, og at I får læst og hygget med en masse gode bøger her i efterårets mørke aftener.
Har I fået købt nogle spændende bøger? Eller er I begyndt, at skrive bøgerne på ønskesedlen til jul?

Featured image
Featured image
Featured image

Advertisements

Ivy og blæksommerfuglen – Et magisk eventyr, du kan farvelægge af Johanna Basford

Featured image
Featured image

Ivy og blæksommerfuglen af Johanna Basford
er udgivet af Politikens Forlag i 2017, og er på 120 sider. (Male- og eventyrbogens org. titel er Ivy and the Inky Butterfly: A Magical Tale to Color, org. sproget er engelsk). Bogen er oversat til dansk af Ulla Mervild. Anmeldereksemplar tilsendt af Politikens Forlag

Ivy og blæksommerfuglen – Et magisk eventyr, du kan farvelægge af Johanna Basford er en sød og fin fortælling, om den lille nysgerrige pige Ivy. Hun bor i et lille lyserødt hus sammen med sin bedstemor, der bager de mest magiske kager og sin bedstefar, der er kunstner og samler på de mest fantastiske ting, som han bringer med hjem fra sine mange opdagelsesrejser rundt i verden. Han har samlet så mange ting gennem livet, at han har dedikeret et helt værelse, hvor de mange smukke og magiske genstande er samlet. Dette rum kalder Ivy Eventyrværelset, da det er her hun drømmer sig til eksotiske steder og verdener, hvor alt kan ske. Væggene er udsmykkede med de mest eventyrlige og flotte billeder, hvor Ivys yndlingsbillede er af den smukkeste sommerfugl. Men én dag, da hun selv er inde i Eventyrværelset sker, der noget helt fortryllende. Sommerfuglen flyver på magisk vis ud af sin billederamme, og basker rundt i værelset. Den smukke og farverige sommerfugl bliver bange for en stribe sollys og dykker straks ned mod beholderen med fjerpenne og ind i blækhuset, hvor dens smukke vinger bliver sværtet med den sorte blæk. Herefter flyver sommerfuglen ind ad et lille bitte nøglehul, som ellers er skjult bag en masse bøger. Hvor blev sommerfuglen af, og hvad gemmer der sig egentlig bag væggen?

Ivy fjerne forbavset bøgerne, og hun opdager en hemmelig dør. Da Ivy er snu, finder hun hurtigt knappen, der åbner døren ind til et mest magiske rige, som hun forsigtigt træder ind i. Noget er dog ikke helt almindeligt og er ganske anderledes. En stor summende og brummende lyd kommer dovent nærmere Ivy, og da hun ser op, får hun øje på en kæmpe bi med en saddel på ryggen. Noget er galt med størrelsesforholdet – Ivy er på størrelse med bien. Det eneste spor Ivy har efter sommerfuglen, som hun skal bringe hjem igen inden, at hendes bedstefar opdager, at den er væk, er de sorte blækdråber dråber, som sommerfuglen har dryppet på sin vej. Humlebien er sød og venlig, og hjælper Ivy med at følge sporene efter blæksommerfuglen, men inden længe stopper sporene brat. En lille husmus ved navn Husmus er ved, at rengøre engen til foråret, så den ikke er så beskidt. Ivy har nu mistet chancen for nogensinde, at finde frem til sommerfuglen. Husmus bliver ked af det på Ivys vegne, og kommer straks på en idé. Hun vil nemlig hjælpe Ivy med at finde sin sommerfugl. Snart drager jeg med dem ud til husskaden Picca, som Husmus håber på kan hjælpe dem og ved noget om Ivys sommerfugl. Herefter starter et fantastisk eventyr, hvor jeg rejser ud på en magisk rejse sammen med Ivy og Husmus, hvor vi møder gæstfrie alfer, farlige griffer og ildspyende drager.

Ivy stirrede på blækdråberne på den støvede jord. Hvordan kunne blæksporet bare ende sådan her? Det var virkelig mystisk, men heldigvis elskede Ivy gåder.

Det er de smukkeste og fineste stregtegninger, som gennemstrømmer denne fine og eventyrlige malebog Ivy og blæksommerfuglen – Et magisk eventyr, du kan farvelægge, og er med til at gøre eventyret mere magisk. Det at Basfords nye malebog både er en malebog og en eventyrfortælling gøre for mig hele universet mere virkeligt og magisk. Herhjemme har vi brugt eftermiddagene i en uge på, at skiftes til at læse et par sider af gangen for hinanden, mens vi har hygget under bløde tæpper og lidt lækkerier ind alle fritidsaktiviteterne startede et par timer senere. Nu glæder vi os begge til, at begynde at farvelægge alle de smukke illustrationer, som gør bogen endnu mere magisk og hyggelig. Eventyrets magiske verden Fortryllia er så fint og sødt, og jeg følte at Ivy var lidt som Alice fra Alice i eventyrland, da hun også bliver meget mindre, når hun træder ind i Fortryllia. Basfords eventyrrige har både de søde, sjove og skræmmende væsner, som alle er med til, at jeg spændende følger Ivy på sin opdagelsesrejse gennem Fortryllia efter blæksommerfuglen.

I Ivy og blæksommerfuglen – Et magisk eventyr, du kan farvelægge er karaktererne søde som Husmus, finurlige som Picca og farlige som de ildspyende drager. Alle karaktererne passer så fint ind i Basfords eventyrfortælling. De har dog ikke noget dybere, men er lige præcis, som de bør være i et lille fint eventyr uden for mange labyrintiske veje, så alle kan følge med. Den eneste ting, som bryder de lige veje og den rene stil, og som jeg ikke kunne lide i eventyret er de mange fremmedord, som oversætteren har valgt. Min datter på snart elve er en rigtig god læser, men hun havde lidt problemer med at udtale og forstå ord som eksempelvis kalejdoskop, åbenbarede, forehavende, beundringsværdigt, torneomkransede og øresønderrivende. En af de små tematikker i eventyret, som jeg syntes er særlig vigtig er ensomhed. Ivy har altid syntes, at det er synd for sommerfuglen, at den altid har været alene i billederammen i Eventyrværelset. Så, da Ivy endelig finder sommerfuglen, har den fundet en del venner af samme farver, og blæksommerfuglen har særligt fundet én ven, så hun syntes ikke, at hun vil kunne tage den med hjem alligevel, da sommerfuglen endnu engang kommer til at være ensom, men sommerfuglene har en anden plan.

Deres fald stoppede brat med et plask, idet de havnede i en glaspokal fyldt med vand. Da de chokerede og spruttende kom op til overfladen igen, blev de fisket op med en sølvske. Drivvåde krøb de sammen på skeen, mens en lille drage bar dem over til bordenden og vippede dem af på Dragedronningens tallerken.

Ivy og blæksommerfuglen – Et magisk eventyr, du kan farvelægge er i min optik særlig magisk, da eventyret med Ivy kan farvelægges, og jeg kan derved være med til, at vække eventyret endnu mere til live. Eventyret er helhjertet og magisk i sig selv, så det at male eventyret er en hel rejse, og jeg ser frem til den dag, at alle siderne i eventyrbogen er malet færdige, og så læse det endnu engang. Min datter, Isabel, elskede også eventyret om Ivy og blæksommerfuglen, så her i efterårsferien skal vi male i bogen sammen. Som I kan se på billederne er jeg tyvstartet lidt. Jeg har lavet en lille forevisning af Ivy og blæksommerfuglen – Et magisk eventyr, du kan farvelægge, som du kan se via bloggens youtube kanal og som du kan se i nedenstående video. Jeg håber ikke, at det er det sidste eventyr om Ivy og riget Fortryllia, da jeg allerede er klar til, at drage ud på nye magiske rejser sammen med Ivy. Tak til Politikens Forlag for at sende mig på et magisk eventyr sammen med Ivy og blæksommerfuglen.

Featured image

Mumitroldene og tilværelsens gåde af Jukka Laajarinne

Featured image
Featured image

Mumitroldene og tilværelsens gåde af Jukka Laajarinne er udgivet af forlaget Alfa (Forlaget Eksistensen), og er på 194 sider. (org. titel Muumit ja olemisen arvoitus, org. sproget er finsk, og bogen er org. udgivet i 2009). Bogen er oversat til dansk af Felix Olafsson. Anmeldereksemplar tilsendt fra Forlaget Eksistensen.

Mumitroldene og Tove Janssons fantastiske univers i Mumidalen har altid virket dragende på mig og fulgt mig gennem livet fra min tidlige barndom og bliver helt sikkert ved indtil, at jeg bliver gammel og grå. Men, hvad er det Mumidalen, og dens fantastiske væsner gemmer på, der er så dragende og eventyrlige, men på én og samme tid er så virkelige? Dette giver Jukka Laajarinne et svar på i Mumitroldene og tilværelsens gåde, der teoretiserer Janssons Mumiunivers, og får eventyrene til at fremstå endnu tydeligere og endnu mere fantastisk. I sin teoretisering af Mumidalen og dens indbyggerer tager Laajarinne udgangspunkt i eksistentialismen, der sætter eksistensen og individet i centrum, og man tror på, at eksistensen går forud for essensen. Laajarinne benytter i sin bog flere af retningens højtstående filosoffer, så som Kirkegaard, Sartre, Simone de Beauvoir, Heidegger og Camus, som han bruger til, at gå i dybden med nogle af de mange tematikker, som kan perspektiveres fra eventyrerne til vores verden. Laajarinne tager fra bogens start fat om hjertet i Mumieventyrene – nemlig eventyrenes karakterer, og forbinder dem på en særlig måde til læseren. De små væsner er nemlig ikke kun små fantasidyr, der leger sig gennem livet, men de har i høj grad alle særlige og stærke personlighedstræk, som jeg, som læser, kan forbinde mig selv med og de mennesker, der omgiver mig i min hverdag.

I Mumitroldene og tilværelsens gåde drager jeg med Laajarinne ind i Mumidalens mystiske skove, flotte bjerglandskaber og møder mange forskellige væsner, hvor han perspektiverer og sætter centrale elementer i Mumieventyrene under lup, hvor verden ofte trues af grænsetilstande og katestrofer, som i vore verden. Også for væsnerne i Mumidalen er det ukendte og det foranderlige verdens kår, hvor væsnerne kommer ud for grænsetilstande og katastrofer, som i Kometen kommer, hvor verden snart går under. Mumitrolden og Snif sendes afsted til observatoriet for at kigge nærmere på den truende situation, og de når da også lige hjem igen kort før, at kometen rammer, så hele familien kan søge skjul i Snifs hule i bjerget ved havet. Grænsetilstanden er, at familien må flygte for at redde livet, og alle tankerne om det kære Mumihus stadig står, når katastrofen er indtruffen ved kometens fald. En af de tematikker, som Laajarinne kredser om bogen igennem er dikotomien hjem/hjemløshed, da alle ved, at ude er godt, men hjemme bedst, men hvad er hjem egentlig? Laajarinne tager her udgangspunkt i Mumifars erindringsbog, hvor Mumifar beretter om sin opvækst, som børnehjemsbarn ved en Hemule. Mumifar følte sig ikke hjemme på børnehjemmet, og rodløsheden rev i ham, så han flygtede for, at skabe sig sit eget hjem. Mumifar får da også bygget et godt hus efter sine historiske rødder, der er indgroet i ham, men noget mangler stadig. Huset er bygget i sammenspil med naturen, som er særlig vigtig, men jf Heideggers “fir-ening”, mangler den sidste ting, da huset stadig tomt – der er ingen samvær, da Mumifar ingen har at dele huset med. Så hjem er ikke kun at have et sted af bosætte sig, men i lige så høj grad nogen at dele det med. Det er gennem samvær med familie og venner, at vi definerer vores hjem, som gør at vi føler os hjemme i vores væren i verden.

Lige meget hvordan vi udtrykker det, står vi altid foran tomheden, da tomhed, ikke-eksistens, følger os, på samme måde som hjemmet og hjemløsheden også gør det. Fulde Mumihuse er tomme, midt i gruppen af folk er vi alene, og selv i Mumidalen er vi hjemløse.

Mumitroldene og tilværelsens gåde vækker ikke kun Janssons eventyr til live gennem en eksistentialistisk læsning, men også ved at inddrage nogle af Janssons smukkeste illustrationer fra eventyrene. De brugte illustrationer er udvalgt med omhu, og understreger Laajarinne teoretiske læsning. De rammer mig i hjertet og er med til at gøre betydningen af eventyrene endnu mere levende og tematikkerne endnu mere relevante i forhold til vores væren i verden. Laajarinne inddrager mange tematikker, hvor nogle af dem er beskrevet i ovenstående afsnit, men en af de mest centrale og eksistentialistiske tematikker er begrebet frihed. I sine illustrative beskrivelser inddrager han her karakteren Mumrikken, der også er min yndlingskarakter, som søger friheden og elsker at vandre rundt i Mumiverdenen. Laajarinne tager flere gange udgangspunkt i frihedsbegrebet igennem sin bog, i det at frihed jo er et stort begreb, da frihedsbegrebet både er holdnings- og handlefrihed – altså også frihed til at vælge fra. Alt her i livet er et valg, da når man vælger en ting, så fravælger man noget andet. I mit yndlings eksempel inddrager Laajarinne Snorkfrøken, der skal vælge én kjole ud mellem flere hundrede af kjoler, men det ender med, at hun bliver bange og løber sin vej – altså Snorkfrøken vælger ikke at skulle vælge, men det er jo også et valg jf Laajarinne. I Mumitroldene og tilværelsens gåde gør Laajarinne en svær eksistentialistisk teori forståelig og forholdsvis let tilgængelig i et læsevenligt og fængende sprog.

Bogens strukturelle opdeling er i ni korte kapitler, hvor Laajarinne bruger de forskellige eksistentialistiske filosoffer til, at argumentere for sine udsagn, og det hele giver langt mere mening. Mumieventyrene er i bund og grund ikke kun skrevet til børn, men også til voksne, da eventyrene har et underliggende og vigtig udsagn, der mindsker skellet mellem fantasi og virkelighed. Hvad findes der ikke ude i Mumiskoven af uhyggelige væsner og ukendte stier? Det gør, der jo i alle skove – javist, men på nogle tidspunkter er skoven som sted jo også langt mere uhyggelig end som så. Der er ikke mange karakterer, der går usete forbi Laajarinnes teoretisering, og jeg vendte hver en side i den lille bog med stor interesse. For lige kort at vende tilbage til det uhyggelige, så er karakteren Murren jo et skrækindgydende væsen ikke kun for væsnerne i Mumieventyrene, men i særdeleshed også for mig som læser. MEN, som Laajarinne påpeger, så er hun kun særlig uhyggelig fordi, at hun er defineret ud fra, hvad andre tror og mener om hende, men ingen kender sandheden. Er hun i virkeligheden kold, uvenlig, skræmmende og uhyggelig eller er hun blevet sådan på grund af sin ensomhed? Dette kan vi, jf Laajarinne, overføre til, hvordan vi ser på og behandler andre mennesker, da det er ud fra den anden, at vi identificerer os selv.

At være en helt anden, end den man er? Men Triste har fra begyndelsen været en lidende og dyster kvinde. Det drejer sig altså ikke om, at hun vil være en anden, end hun er, men at hun vil have, at de andre ser hende, som også hun ser sig selv. Hendes ønske minder om Mumitroldens, da han var forvandlet til en spøgelsesabe: Triste vil være noget andet for de andre, end hun er nu. Og fordi hun er bevidst om de andres synsvinkel, ser hun heller ikke sig selv, sådan som hun er.

Mumitroldene og tilværelsens gåde er en bog, som jeg er helt sikker på, at jeg vender tilbage til flere gange, da Laajarinnes pointer er gode og laver den særlige forbindelse mellem fiktion og virkelighed, der er skrevet i et sprog, som de mange og ikke kun de få kan forstå. Der er dog en ting, som ærgrer mig, og det er de mange korrekturfejl i bogen som eksempelvis manglende sammentrækninger, ord der er skrevet med stort og manglende nutids r’er. Mumitroldene og tilværelsens gåde har mange gode pointer, og jeg kan helt sikkert varmt anbefale bogen til alle, som elsker Janssons eventyrlige Mumiunivers som jeg, men bestemt også til forældre, der læser eventyrene højt for deres barn/børn, da det er gennem litteraturen, at verden kan fortolkes og leves på nye og forunderlige måder. Jeg bliver nok aldrig træt af Mimitroldene og det fantastiske univers, som Jansson har skabt, og det at Laajarinne i Mumitroldene og tilværelsens gåde giver mig muligheden for at udforske Mumiuniverset med nye øjne og med en dybere forståelse for sted, karakter og tematikker gør bare læsningen endnu mere interessant. Tusind tak til forlaget Eksistensen, der tilbød at sende et anmeldereksemplar til mig, som jeg vil værne om de næste mange mange år.

Featured image
Featured image

Giveaway – jeg er her stadig!

Featured image
Featured image

Alice’s Adventures in Wonderland af Lewis Carroll. Udgivet af Puffin Classics på 160, og er genudgivet i det nye smukke design d. 03-04-2017. Bogen er på engelsk og er sponsoreret af Plusbog.dk

I wonder if I’ve been changed in the night. Let me think. Was I the same when I got up this morning? I almost think I can remember feeling a little different. But if I’m not the same, the next question is ‘Who in the world am I?’ Ah, that’s the great puzzle!
― Lewis Carroll, Alice in Wonderland

“Stille, stille står solen op…” – god dejlig lørdag formiddag derude! Jeg vender nu frygteligt tilbage her på bloggen, med en lidt rolig opstart, efter lidt tid, hvor jeg har været meget meget stille pga. noget sygdom. Det skal jo gøres på en lidt hyggelig måde, så jeg sætter startskuddet på september måned i gang med en lille giveaway, hvor du kan vinde en fin bogpakke fra mig. Bogen du kan vinde er Alice’s Adventures in Wonderland i den smukkeudgave fra Puffin Classics. Det er en ombytnings bog fra Plusbog.dk, men den er så fin og smuk, at det er synd, hvis denne skønne klassikere skal smides ud eller stå og samle ekstra støv på mine boghylder.

Da jeg hele tiden skal prøve lidt nyt, så har jeg prøvet at lave en lille video OG oprettet en youtubekanal – Ja, hvem skulle have troet det… Det er stadig sådan lidt nyt, og jeg mumler lidt, så bær over med mig – håber på, at blive bedre med tiden! For at være med i konkurrencen, skal du besvare spørgsmålet, som jeg stiller i videoen, og skrive svaret i kommentarfeltet her på bloggen. Jeg trækker vinderen lørdag d. 16-9-2017, og giver vinderen besked via mail. Alle, der bor i Danmark, og er over 16 år kan deltage. Hvis du har lyst, må du også meget gerne klikke forbi bloggens facebookside her og give et lille like.
Videoen finder du her:

Endnu en gang tak til Plusbog.dk, og en skøn lørdag til jer alle! Håber at I får læst nogle skønne bøger.

Mumitrolden – De tre første romaner af Tove Jansson

Featured image
Featured image

Mumitrolden – De tre første romaner af Tove Jansson er udgivet fra forlaget Carlsen i 2008, og er på 276 sider. Romanerne er illustreret af Tove Jansson. (org. titel Småtrollen och den store översvämning fra 1945,Kometen kommer fra 1946 og Trollkarlens hat fra 1948 – org. sproget er finsk). Bogen er læst på dansk. Denne Mumi romansamling er lånt på biblioteket.

Det var en magisk oplevelse igen, at træde ind i Mumitroldenes fantastiske univers endnu engang efter så mange år. Janssons mumi-eventyrer er noget helt særligt, og kan noget helt særligt både for børn og voksne. I den første roman Mumitrolden og den store oversvømmelse møder jeg Mumitrolden og Mumimor, der er draget bort hjemme fra ud i den store vide verden for at finde Mumifar. Han er nemlig rejst ud for at finde et perfekte sted til at bygge det perfekte hus til sin lille familie, men det er nu meget svært sådan, at finde det helt rette sted. Mumimor og Mumitrolden kommer gennem uhyggelige skove og rejser over store og sorte søer, hvor de også møder det lille bitte dyr Snif, som er helt alene i verden. Snif drager med Mumimor og Mumiitrolden på vandringen for at finde Mumifar. De kommer til en kæmpe have, der er lavet på slik og søde sager, hvor en kæmpe lampe skinner som en sol hele den lange dag – hvilket jo er et fantastisk rige i den barnlige bevidsthed. Det lille rejseselskab bliver dog hurtigt lidt træt af den kunstige sol, men takker manden mange gange for at få lov at være – og spise – i den dejlige have. De får dog en frygtelig mavepine af at spise alt for meget sukker, men dette har Mumimor et middel imod. De drager videre gennem skove og enge, og pludselig kommer den store oversvømmelse af alt regnen, som falder fra den store himmel. Og midt i virvar og kaos finder de på finurligste vis Mumifar, der har bygget det perfekte lille Mumihus!

Den anden roman om de skønne Mumitrolde af Tove Jansson er Kometen kommer, der er et eventyr om jordens undergang og alle de mange tanker heromkring fra et barnligt, men dog evigt fornuftigt sind. En morgen er hele Mumidalen dækket af gråt støv, og Mumifamilien kan ikke helt begribe, hvor alle farverne fra verden er blevet af. Da hører mumitrolden og det lille dyr Snif rytgter om noget, som hedder en komet – men hvad i grunden er en komet for noget?… Da Mumimor syntes, at det er på tide, at Mumitrolden og Snif kommer lidt ud, så sender Mumimor og Mumifar dem afsted mod observatoriet lidt længere ned af floden, hvor man kan studere himlen og stjernerne. På deres rejse møde de mange nye venner, hvor to af mine ynglings karakterer kommer til -nemlig Mumrikken og Snorkfrøknen. Efter at Snif får kigget på den store orange kugle med en lille hale skynder de sig hastigt hjem ad, da jorden går under om kun et par dag – sådan mere nøjagtig fredag d. 8 august kl 8.42 om aften – altså sådan cirka. Jeg rejser sammen med det lille selskab gennem udtørrede floder, mørkerøde landskaber og af uhyggelige veje, men på trods af frygten for jordens snarlige udslettelse holder vennerne sammen, og finder en lille smule lykke i en lille butik, og til et smukt bal under himmelens smukkeste stjerner. Alle vennerne er nu, efter Mumitroldens forsikringer, helt sikre på, at Mumimor ved hvad der skal til – nu skal de så bare nå hjem inden kometen kommer.

Den sidste roman i denne skønne samling er Troldkarlens hat, hvor jeg i historiens begyndelse lurer ind i det sovende Mumihus, hvor vinterhiet er ved at ophøre. Mumrikken og Mumitrolden vækker den sovende Snif, og sammen drager de op på det store bjerg for at sætte et mærke, som de første denne sommer, men der har allerede været noget! Snif styrter i mod en stor mærkelig hat, som syntes at være blevet forladt. De tre venner nyder synet af den nu begyndende aktivitet rundt i de små hjem, og ser fra toppen af bjerget, at Mumimor er vågnet og er begyndt at brygge kaffe, og så kan det nok være, at de tre venner får travlt med at komme ned af bjerget – Snif selvfølgelig med hatten i hånden. Hatten er dog ikke nogen helt almindelig hat – den bringer både sjove, men også en masse mærkelige, uhyggelige og mystiske ting med sig. Den lille Mumifamilie finder et opskyllet skib på stranden, og Mumimor får æren af at døbe skibet EVENTYRET. Straks efter sejler Mumifamilien og vennerne ud på et lille eventyr, hvor Mumrikken en meget mørk og regnfuld aften, hvor torden og lyn slå ned, ser en figur, som han kun troede var ren fantasi.

I det samme øjeblik strøg båden ind i en sort kløft, hvor stormen tuede mellem de kolossalt høje bjergvægge. Søen slummede hvidt mod klipperne, og det så ud, som om båden brasede lige ind ii dem. Men den svævede så let som en fugl ind i en stor havn, hvor det klare vand var roligt og grønt som i en lagune.

Det er første gang, at jeg læser romanerne om Mumitroldene af Tove Jansson, men jeg har set film og serier om den lille Mumifamilie et utal af gange, og jeg har virkeligt altid knuselsket dem, og det univers, som Jansson har skabt! Det er vist heller ingen hemmelighed, at jeg bare elsker Mumikrus og alt muligt andet med Mumifamilien, som jeg kan komme i nærheden af. Romanerne er dog en smule anderledes end tegnefilmene, som er lavet mere til mindre børne – ikke at romanerne ikke er det, men fortællingerne og sproget her er en anelse mere dystre og mørk, hvor særligt skoven som sted både virker utrolig smuk med masser af liv, men især skræmmende og uhyggelig, når mørket falder på. I den første roman Mumitrolden og den store oversvømmelse starter sådan lidt uhyggeligt og mystisk, da Mumimor og Mumitrolden er draget ud i verden for at finde Mumifar, som de ikke har hørt noget til meget længe. Generelt er Janssons fantastiske og eventyrlige univers om Mumitroldene fyldt med lykke af skønne eventyr, som jeg nød at forsvinde ind, men de indeholder SÅ meget mere end blot eventyrfortællinger og det hyggelige! De indeholder vigtige og mange perspektiveringer til vores egen verden, hvor det eksempelvis er tematikker som identitetsdannelse, anderledshed, utryghed, det at gå fra barn til voksen, og ikke mindst det at være sig selv. Karaktererne er søde og sjove, men de er ikke kun nuttede dyr. De er personificeret og har menneskelige træk med personligheder, der ikke er ens og tilmed har de en masse menneskelige fejl, hvilket på samme tid giver et realistisk billede af vores verden forklædt i et eventyrligt univers.

Det sproglige plan i alle tre romaner er let og skøn, hvor sjove og lidt skræmmende dialoger skildres mellem Mimitrolden og Snif. Mumitrolden prøver for det meste at være den fornuftige og den voksne, hvor Snif har det barnlige sind og bliver ofte fornærmet over ganske minimale ting, samt at han altid gerne vil have ret, og at det altid er alle andres ansvar, hvis tingene ikke går som de skal. Denne vekslen mellem barn/voksen er ganske sød og sjov, men dialogerne indeholder dog også seriøsitet og åbner for eftertænksomhed. I disse dialoger kunne jeg ofte genkende mig selv som barn, men jeg så også små glimt af min datter – eller for så vidt glimt af alle børn. Det er roman Kometen kommer, jeg fandt mest uhyggelig og skræmmende på trods af, at jeg jo udemærket godt ved, at jorden ikke sådan går under, men hele Janssons måde at skildre et sådant alvorligt og voksent univers på er helt unikt. Det er nemlig i fremstillingen og skildringen af det utænkelige med det tænkelige i et børneunivers, hvor alt jo kan ske, at Jansson viser, at det imaginære ofte er mere farlig og afskrækkende end virkeligheden. Noget af det, som jeg elskede allermest under min læsning af denne skønne romansamling Mumitrolden – De tre første romaner var at fordybe mig i de mange flotte og mørke, men også lidt uhyggelige og dystre illustrationer, som Jansson selv illustrerede til hele sit Mumiunivers. Illustrationerne er ikke kun flotte, men de er også eventyrlige og levende!

Nu var heden voldsom, og den døde strand lå hen i en mørkerød, uhyggelig belysning. Mumifar prøvede at lade være at se på det rædsomme landskab. Han kørte bare sin trillebør frem og tilbage og kunne ikke begribe, hvordan han havde båret sig ad med at få samlet så mange unødvendige ting sammen siden sin ungdom. Og en gang imellem så han på klokken.

Jeg har i mange år haft planer om at læse romanerne med Mumitroldene, men det er bare aldrig blevet til mere end tanken, men så i denne sommer, hvor jeg bruger nærmest dag og nat (eller sådan føles det i hvert fald) på specialet, så besluttede jeg mig for at låne bøgerne på biblioteket, da læsningen af Tove Janssons Mumi-romaner ville være helt perfekte til at få hovedet til at slappe lidt af. Som I nok kan fornemme af min anmeldelse af disse tre første romaner, så er jeg fortryllet og solgt! Det eneste, som jeg fandt en lille smule irriterende var, at der er en del lidt trælse taste- og korrekturfejl i den udgave, som jeg læste, men jeg håber, at det er bedre i den næste romansamling, som hedder Mumitroldene – de tre næste romaner. Jeg var så heldig, at blive kontaktet af forlaget Eksistensen, hvor de spurgte om jeg var interesseret i, at anmelde Mumitroldene og tilværelsens gåde af Jukka Laajarinna. Dette fine tilbud takkede jeg selvfølgelig mange gange ja tak til. Jeg har hørt så meget godt om Mumitroldene og tilværelsens gåde, så det er en bog, som jeg glæder mig rigtig meget til at læse og anmelde, dog nupper jeg lige en lille Mumi-romansamling mere inden, da jeg lige skal falde helt på plads i Janssons fantastiske univers.

Featured image
Featured image

The Night Before Christmas af Nikolai Gogol

Featured image
Featured image

The Night Before Christmas af Nikolai Gogol. Udgivet af Forlaget Penguin, som en del af Penguin Christmas Classics. Bogen er udgivet 2014 (org. udgivet i 1831) , og er på 65 sider. Bogen er læst på engelsk.

The Night Before Christmas af Nikolai Gogol er et eventyr fyldt med store udfordringer, magi, hekse, en lille smule ondskab, kærlighed og mystiske hændelser, som udspiller sig dagen før jul, og i de mørke og stjernefyldte nattetimer inden julemorgen. Djævlen sætter ondskab og drillerier i gang, da han forsøger at fange månen. Dette lykkedes ham da også, hvorefter han spændt ser til og håber på, at den unge smed Vakula fejler med sine romantiske forsøg på, at smigrer den unge og smukke Oksana. Vakula har dog ikke meget held, da Oksana nærmest er som prinsessen i eventyret “Klods-Hans” med sin bemærkning “Duer ikke!” – “væk!”, og besidder en narcissisme, som virker langt værre. Hun er smuk, forfængelig og er i allerhøjeste grad selvbevidst om sin indvirkning på de unge mænd, som det nu også står til med Vakula, der nedslået må forlade den smukke Oksana. Han kommer dog ud af en særlig familie, da hans mor har en ikke særlig tiltrækkende, men alligevel frygtindgydende rolle i den lille landsby Dikanka. Vakulas mor Solokha bliver anset, som byens heks, og det er, da ikke få beskyldninger, hun må tage på sine skuldre, men måske er hekseriet ikke kun opdigtet og sladderen ikke kun startet af onde tunger? Hun nyder nemlig indimellem, at flyver oppe mellem månen og alle de smukke stjerner på mælkevejen, når ingen ser det i nattens mørke.

Solokha får besøg af flere af landsbyens store og betydningsfulde mænd på skift, der vil holde hende med selskab i det dårlige vejr, da de heller ikke kan komme frem til den fest, som de var på vej til. De vil dog helst ikke ses af andre under deres noget utilgivelige besøg hos Solokha, og da havner de alle en efter en i tre sække – dog ubevidste om de andres tilstedeværelse. I en af disse sække er djævlen også havnet, og da Vakula fortvivlet kommer hjem, opdager han de mange sække, som ikke er blevet båret ud. Han er fast overbevist om at, arbejde er den eneste måde, han kan forsøge at klare tankerne på, så han går straks i gang med at bære sækkene ud. Vakula grubler over Oksanas sidste påfund – Hvis han kan skaffe et par af herskerindens, for Zaporogkosakkerne, guldtøfler, så lover hun, at gifte sig med ham. Oksana og hendes forkælede veninder griner helt åbenlyst af Vakula, og jeg kan ikke lade være med, at få medlidenhed med ham. Han er dog klar over det urimelige i ønsket, men han ved også, at han ikke kan lade være med at forsøge, at opfylde Oksanas ønske. Fortvivlet over situationen støder han i bogstaveligste forstand ind i djævlen i arbejdet med de tunge sække, og djævlen kan ikke lade være med at spille et farligt spil. Lykkedes det mon djævlen, at overvinde en kristen til den onde side – eller er det den kristne og trofaste Vakula, der narrer djævlen? Den sande og sødmefyldte kærlighed kommer altid til den, som vender om og ser det usete. Da Vakula ikke kommer i kirke julemorgen indser og fortvivles Oksana over det, som hun måske allerede har mistet.

The streets grew lively. Small windows opened one by one, and old mothers tossed pieces of sausage or pie to the carollers, who tried to catch the treats with their sacks. A group of boys surrounded several girls; elsewhere the girls surrounded one of the boys and made him trip in the snow. The magical night glittered with all its crystals, and the crescent moon shone all the more brightly on the white snow.

The Night Before Christmas et sødt og smuk juleeventyr, der fik min julestemning til, at komme lidt mere frem i december, som ellers led en smule af eksamenspres. Gogol er en fantastisk fortæller, der både inddrager mange fine elementer i dette lille smukke juleeventyr. I The Night Before Christmas skaber han et fint eventyr med et mix af genreformer med brug af satire, eventyr, magi og med en smuk moral i eventyrets sidste sider. Karaktererne er beskrevet meget nøgternt, men alligevel så uddybende og fine, at de vokser frem som hele karakterer under læsningen. Jeg havde særlig medfølelse med Vakula, og ikke meget til overs for den fine prinsesse-agtige Oksana, som dog alligevel endte med at forbløffe mig i eventyrets slutning. I starten af eventyret bringer Gogol mig ind i en hård og kold verden, men dog alligevel magisk og eventyrlig med djævlen, der leger sin leg med at indfange månen og heksen, der flyver over den mørke nattehimmel. Det er først, da det lykkedes Vakula, at snøre djævlen, at mit hjerte stille begynde, at smelte det lag af is, som de frosne gader og det tågede landskab i landsbyen, havde lagt som et tyndt lag.

Jeg har haft denne lille smukke julebog stående siden sidste år, hvor jeg ikke nåde at få læst eventyret, hvilket dog ærgrer mig en del nu, for det er så fint et eventyr med en vigtig moral, der lyder – man skal værdsætte det man har, og tage de chancer man får, da man ikke ved, hvad man har eller hvad man er gået glip af før, at det er for sent. I The Night Before Christmas åbner Gogol for et lille stykke magi, som fortryller mig ind i en verden, der referer til den russiske og ukrainske eventyrstil, som er helt anderledes end andre eventyr, jeg har læst. Dette mix med djævlen og heksen i en lidt grå og trist verden giver eventyret et gotisk og mørkt præg, der er med til, at fremhæve de lykkelige omstændigheder i eventyrets slutning. Sproget i denne lille fortælling er fint, let og meget beskrivende, hvor læservenligheden lettes med korte kapitler.

Everything glittered in the bright moonlight; the air was a transparent silvery mist. One could see everything that was happening in the sky: a wizard racing in his cauldron, stars playing hide-and-seek, a group of ghosts hanging together like a cloud, a devil dancing in the moonlight, a broomstick returning home after transporting a witch…

Jeg har læst flere Gogols tekster, men det er helt klart The Night Before Christmas, som fanger og fortryller mig mest. Jeg har også planer om, at læse romanen Dead Souls, der er et af Gogols mest mesterlige værker, som allerede står på en hylde i mine overfyldte bogreoler og venter på, at blive læst. Gogol var en mester til, at skabe magiske, satiriske og fortryllende litterære universer, som han med så fint et spil bringer sine læsere ind i. Gogol er født og opvokset i Poltava-regionen, der nu tilhører Ukraine. Han skrev alle sine romaner, noveller, essays og eventyr på russisk, og han hyldes, som én af Ruslands store forfattere, men også i Ukraine hyldes han, som en stor forfatter. Jeg er blevet bidt af hans ukrainske/russiske eventyrstil, og det er bestemt ikke sidste gang, at jeg læser et af hans eventyr!
Featured image
Featured image

Nye bøger på reolen

Featured image
Featured image

The books transported her into new worlds and introduced her to amazing people who lived exciting lives. She went on olden-day sailing ships with Joseph Conrad. She went to Africa with Ernest Hemingway and to India with Rudyard Kipling. She travelled all over the world while sitting in her little room in an English village ― Roald Dahl.

Jeg går og pusler med lidt fornyelser til bloggen, og har helt glemt tiden, så mit indlæg er lidt forsinket i denne uge. Indtil at jeg får helt styr på det nye, så kan I læse lidt om mine nye bøger, som jeg ikke har fået skrevet om det sidste lange stykke tid. Jeg har dog alligevel skrevet en lille smule om de nye bøger, som jeg købte til min sommerferielæsningen, og som I finder Her. Jeg vil se, om jeg ikke kan genfinde vanen med, at få skrevet lidt om de bøger, som mit søde postbud kommer forbi med til mig, engang i måneden. Siden det sidste indlæg med nye bøger har jeg fået købt en masse nye bøger hjem, så jeg har her valgt at vise et lille udpluk, og så kommer der også et par stykker med i indlægget til september. Jeg fandt Pilgrimrejsen af Paulo Coelho i den smukke udgave, der passer så fint til gaveudgaven Alkymisten. Pilgrimsrejsen er Coelhos første bog, og er en autobiografisk skildring om, hvordan en Pilgrimsrejse til til Santiago de Compostela ændrede hans liv. Siden har Coelho set sit forfatter virke som et kald, og han har da ogå siden skrevet en hel række forskellige romaner. Pilgrimsrejsen er den første bog jeg vil læse af Coelho, så måske at jeg får et klarer billede af ham som forfatter inden, jeg læser hans andre romaner.

Jeg har længe haft et ønske om at læse The Call of the Wild af Jack London, og da jeg spottede denne fine udgave fra Puffin, vidste jeg at det var den helt rigtige. Londons klassiske eventyr er barskt og råt, hvor vi følger hunden Buck, som bliver stjålet fra sit hjem, og solgt som slædehund. Nu starter en hård tid, hvor Buck må kæmpe for sin overlevelse i et hårdt miljø med hieraki, kampe og vold fra hans nye ejer. Buck slipper fri af fangenskabet, men må flere grumme oplevelser igennem med forskellige ejere og deres opdragelsesmetoder. En legende bliver til i eventyret med hunden Buck, og jeg glæder mig til at læse om, hvordan legenden blev til. Jeg elsker The Wind in the Willowes af Kenneth Grahame, så da jeg faldt over den samme udgave fra Puffin klikkede jeg den med hjem. Jeg holder meget af dyrene i skoven, der tager på de finurligste eventyr. Jeg husker tydeligt eventyrene med Hr. Tusse, Hr. Muldvarp, Hr. Ræv og de andre karakterer, i tegnefilmsudgaven, som jeg har set mange mange gange, og ofte også ser næsten hvert efterår. Jeg har dog ikke læst eventyret siden, jeg var barn, så jeg glæder mig til at genfinde barndommens magiske skov. The Wind in the Willowes er en fin og sød fortælling, der sætter menneskelige værdier som morale og vendskab højt, som skildres i en fremstilling af det klasseinddelte britiske samfund.

Empress af Shan Sa var nok mest et cover køb, men handlingen lyder nu alligevel utrolig spændende på et eksotisk sted i det ældgammelt Kina. Jeg fandt Kvinder der forandrede verden af Maria Helleberg under et lille besøg i Bog & Ide. Det er en non-fiction bog, der levende beskriver store kvinders virke, som har forandret verden gennem tiden. Jeg er meget facineret af Hellebergs romaner, så jeg glæder mig meget til at læse denne bog. De næste fire bøger har jeg købt passer til min samling i Penguin English Library serien. Der er så bare den lille irriterende ting, at forlaget har valgt at skifte covermateriale til en slags pap-ting, hvilket er rigtig træls, da de så ikke passer 100% til de andre bøger, som jeg har. Jeg overvejer, om jeg skal fortsætte min samling eller droppe at købe flere bøger i udgaven, da de nye pap-agtige covere er meget sart og bliver hurtige grimme i coverets ellers så smukke og fine farver.

De fire bøger jeg købte er Middlemarch af George Eliot, North and South af Elizabeth Gaskell, The House of Mirth og Ethan Frome af Edith Wharton. Jeg glæder mig meget til at læse dem alle, men særligt glæder jeg mig til, at læse om Ethan Frome, som efter sigende skulle være en rigtig god og spændende fortælling, men kort lille sag. Jeg ser nu også frem til, at læse Middlemarch, der er en historisk roman, som sætter handlingens begyndelse i 1829. Det er en roman med mange subplots, hvor læseren følger den unge Dorothea Brooke. Det er en meget feministisk roman om, hvordan en tænkende kvinde bliver fanget i ægteskabets lænker, som forhindrer hendes fremgang og mange planer for fremtiden. Jeg glæder mig til at læse romanen, men også til at se BBC’s serielle filmatisering af romanen fra 1994. Jeg holder meget af at læse klassiske værker, og jeg har et lille håb om at nå at læse mange flere inden året rinder ud.

Det var så en lille fremvisning og beskrivelse af nogle af de bøger, som jeg har købt inden for de sidste måneder. Jeg glæder mig til at læse dem, og rejse med ud i verden på eventyr mens jeg sidder under varme tæpper med en varm kop te mens regnen og blæsten tager til i efterårets stille begyndelse. Har I fået købt og læst nogle spændende bøger i løbet af sommeren?

Featured image
Featured image