Honeymoon i Paris af Jojo Moyes

Featured image Honeymoon i Pris af Jojo Moyes fra forlaget Cicero- Rosinante & Co udgivet på dansk i 2014, og er på 119 sider, (originalsproget er engelsk, og udgivelsesår 2012

To kvinder i Paris, i to forskellige årtier, oplever det, der endelig skulle være deres lykkeligste dage i forening med manden i deres liv, men ikke alt går helt som planlagt. De føler sig oversete og alene, hvor de har det tilfælles, at de ikke vil ende som snerpede hustruer, som agerer som fangevogtere. Det, som forbinder de to fortællinger med hinanden, er ikke kun hvedebrødsadgene i den romantiske by over alle, men de bindes også sammen af et maleri af en kvinde med et rasende udtryk, men som er malet med penselstrøg, der fremhæver kunstnerens kærlighed til kvinden på billedet. Honeymoon i Paris er den første bog om Livs og Sophies begyndende ægteskaber, hvor fortsættelsen Hende du forlod, udkommer på dansk i februar 2015.

Det var begyndt at mørkne, og udenfor kunne jeg høre den mand, der tændte gadelygterne, gå og nynne for sig selv. Den lyd plejede ellers altid at virke beroligende på mig. Jeg rejste mig og overvejede, om jeg skulle fjerne glasskårene, inden Èdouard kom tilbage.

Den første og nutidige fortælling er af anno 1998, hvor jeg møder karaktereren Liv, som har giftet sig med David efter kun tre korte måneders bekendtskab fyldt med intens lidenskab og kærlighed. De er på bryllupsrejse i kærlighedens by, som desværre er forkortet til kun fem små dage frem for den uge hun sådan havde glædet sig til, men disse fem dage indskærpes yderligere, og Liv må beskæftige sig selv med, at nyde kunsten på Musée d’Orsay, hvor hun savner tosomheden, og her forskrækkes og forundres hun over ligheden mellem hende og kvinden på maleriet, som er malet af en af de mindre kendte kunstnere.

Den anden fortælling har sin handling i 1912, hvor den provinsielle Sophie, ligeledes fornylig, har giftet sig med Èdouard, der er maler. De forelskede sig hovedkulds i hinanden, men de kommer fra to forskellige klasseskel, og Sophie finder det ikke let, at komme overens med sin mands mange kvindelige bekendtskaber. Èdouard maler protrætter af smukke kvinder fra alle klasser, og han blev før sit nylige indgået ægteskab, anset som inkarnerede ungkarl. Det nygifte par elsker hinanden meget højt, men da man ikke kan leve af kærlighed og kildevand må de indkassere nogle af de mange penge Èdouard mangler betaling for af sine malerier.

Hun kan huske, at David fortalte hende om dette sted, inden de kom hertil, om de kærestepar, der låste hængelåsende fast til broen og smed nøglerne i Seinen som et symbol på deres evige kærlighed…

Karaktererne i Honeymoon i Paris er ikke farverige og sprudlenede, men er skrevet ind i fortællingerne på en måde, hvor jeg lever mig ind i begge verdner og sluger ordrene i iver for at finde gåden på maleriet, og om kvindernes ægteskab består eller må opløses af frustrationernes magt. Jeg syntes, at det er nogle vigtige tematikker Moyes bringer på banen, hvor tankerne om det hurtige indgåede ægteskab mon var en fejl, om det at ende som en snerpet fangevogter, frygten for at blive den man for alt i verden ikke ønsker at være, og om man skal falde for andre snedige kvinders ”gode” råd. Jeg sætter mig levende ind i de to kvinders mange tanker og frustrationer, hvor deres drømme om den evige kærlighed og drømme for fremtiden er truet.

Maleriet, der på forunderlig vis forbinder de to fortællinger sammen, er fascinerende og fængende, som skaber en mystik og spænding, hvor jeg ønsker at vide mere, om den historie billedet fortæller. Det, at bogen er delt op i de to fortællinger fra hvert sit årti gør bogen interessant, men ligeledes meget læservenlig med de korte kapitler i det flydende og legende sprog, der fylder linjerne. Bogen er lille og fint med de få sider, og tager ikke lang tid at læse. Jeg startede dog på bogen, som få siders godnat læsning under opgaveskrivningen, hvor jeg ikke læste mange sider før jeg faldt om kuld af søvnmangel, og bestemt ikke fordi bogens handling kede mig.

Jeg vendte mig om og gik, mens jeg kunne blive ved med at høre hendes ord for mig. Mine knoer var helt hvide af anstrengelsen ved ikke at slå på noget.

Dette er min første læste bog af Jojo Moyes, og bestemt ikke den sidste. Jeg nød den lille og sødmefyldte roman, fyldt med kærlighed og en smule intriger, som er skrevet i et legende og let sprog, hvor maleriet og Paris som samlingspunktet for de to fortællinger skaber en dynamik og et flow i plottet, der gør romanen læservenlig og fængende. Jeg glæder mig til, at følge Liv og Sophie i deres ægteskaber og liv, men også til at finde ud af, om de kan undgå deres værste frygt for fremtiden.

Featured image
Featured image

Advertisements