Barnaby Rudge: A Tale of the Riots of Eighty af Charles Dickens

Featured image
Featured image

Barnaby Rudge: A Tale of the Riots of Eighty af Charles Dickens fra forlaget Oxford World’s Classics udgivet i 2008 på 702 sider. Romanen er oprindelig udgivet første gang som ugentlig installationer fra 1840–1841 i Dickens avis Master Humphrey’s Clock. Illustrationerne i romanen er illustreret af George Cattermole og Hablot Knight Browne.
⭐️⭐️ – 2/5 stjerner.

Barnaby Rudge: A Tale of the Riots of Eighty sætter sin begyndelse på en mørk, Stormfuld og dyster marts dag i 1775 på det gamle motel The Malepole i Chigwell, som er ejet af den gamle kroejer Mr. Vallet. Her sidder han sammen med to ældre mænd ved pejsen og varmer sig i det regnfulde og kolde vejr, som raser udenfor. En fremmed søger ly på motellet, og lidt efter kommer byens låsesmed Mr. Gabriel Vardens, som slår sig ned om varmen sammen med de andre. Da de snakker om vejret udbryder gamle Mr. Vallet pludselig, at det er en ganske bestemt og gruelig dag, da der lige præcis på denne dag for 23 år siden blev begået to frygtelige mord ved det store gods The Warren, som ligger kort afstand fra deres opholdssted. Mr. Vallet beretter, at morderen endnu ikke er fundet, og at det nu kun er den ældre mand Mr Geoffrey Haredale og hans niece Emma, som er tilbage i det store hus. Selskabet bryder op, og den ukendte mand drager videre. Senere på denne regnfulde og kolde nat bliver den unge gentleman Mr. Edward Chesters overfaldet, og heldigvis fundet af låsesmeden Mr. Vardens og unge Barnaby. De får ham bragt i ly i Barnabys hjem, hvor Barnabys mor passer den syge, og de får tilkaldt en læge. Edwards Chesters er hårdt såret efter overfladet. Han kan dog ikke fortælle, hvem der havde overfaldt ham, og han kan kun huske en lille smule fra overfaldet, men Barnaby så den fremmede, da han stak af. Barnaby er ikke en almindelig ung mand, da han er evnesvag og kan ikke rigtig klare sig selv, men på trods af Barnabys svage sind, så har han mange gode sider og et hjerte af guld.

Den unge Mr. Edward er dybt forelsket i Miss Emma Haredale, men det ser ikke godt i for det forelskede par, da Mr. Edwards far og Miss Emmas onkel er værste fjender ikke kun i den religiøse kamp mellem katolikker og protestanter, men også på grund af hændelser langt tilbage i fortiden. Mr. Vallets søn Joe holdes under strenge lænker af sin far, som styrer alt i hans gøren og laden. Da Joe ikke længere kan forene sig med farens bestemmelser stikker han af hjemmefra og drager ud med hæren. Inden han tager afsted i nattens mørke, lægger han er kort visit forbi låsesmeden smukke datter, som han giver sit hjerte til. Miss Varden er slet ikke så nem, at slå en snor om, og vil ikke vise sine følelser for Joe, så han drager mod krigsmarkerne uden håb for kærligheden. I Barnaby Rudge: A Tale of the Riots of Eighty er der mage plotspor og jeg drukner lidt i spor at følge, da Barnaby og hans mor trues af en fremmede og skummel mand. Til sidst er de nød til at flygte fra hus og hjem, og drager et sted hen, hvor ingen kan finde dem. De tjener til penge til overlevelse ved, at lade Barnabys ravn lave sjove tricks og synge sange. Barnaby og hans mor får dog ikke fred, og drager igen mod London for at forsvinde i mængden, hvor Barnaby let bliver narret til, at deltage i katolikernes kamp af gamle bekendte.

“Call him!” echoed Barnaby, sitting upright upon the floor, and staring vacantly at Gabriel, as he thrust his hair back from his face. “But who can make him come! He calls me, and makes me go where he will. He goes on before, and I follow. He’s the master, and I’m the man. Is that the truth, Grip?” The raven gave a short, comfortable, confidential kind of croak; — a most expressive croak, which seemed to say, “You needn’t let these fellows into our secrets. We understand each other. It’s all right.” “I make him come!” cried Barnaby, pointing to the bird. “Him, who never goes to sleep, or so much as winks!—Why, any time of night, you may see his eyes in my dark room, shining like two sparks. And every night, and all night too, he’s broad awake, talking to himself, thinking what he shall do to-morrow, where we shall go, and what he shall steal, and hide, and bury. I make him come! Ha, ha, ha!” .

Barnaby Rudge: A Tale of the Riots of Eighty er Dickens femte roman, men skulle have været hans første roman. Det er derimod Dickens første historiske roman, og han formår, da også at formidle de grusomme og frygtelige sammenstød mellem protestanterne og katolikkerne på en aldeles realistisk og tankevækkende måde, men det føltes som en enorm en langtrukken affære. Romanens begyndelse er god med mordmysterierne og det dunkle, men også med gotiske og mystiske elementer. Året for Dickens roman er, som nævnt, 1775 hvor Londan var i oprør på grund af oprøret Gordon Riots, som er Dickens historiske udgangspunkt. The Gordon Riots var ledet af Lord George Gordons og hans tilhængere for en genindsættelse af en katolsk kongemagt.De voldsomme protestkampe, mordmysteriet og de unge pars kærlighed sættes sammen i et sammensat plot, der dog har mange huller. Hvis man læser en af de udgaver med alle de flotte illustrationer, så vil man som læser bemærke, at Barnaby Rudge: A Tale of the Riots of Eighty er sat op på en helt anden måde en Dickens tidligere, men også senere romaner. Denne nye opsætning af mindre illustrationer sammen med tekst skulle passe ind i et nyt serielt forsøg på, at gøre romaen mere tiltrækkende og læseværdig – det havde dog ikke den store virkning. Da de store salgstal glimrede i deres fravær, da denne af Dickens første historiske roman i samtiden var og stadig i dag, er den roman som har solgt mindst. På Dickens tid var det meget få oplag, som blev solgt af Barnaby Rudge: A Tale of the Riots of Eighty, hvor imod hans andre romaner solgte enormt stort. Jeg havde også meget svært ved, at komme igennem de mange sider, som ikke alene føltes lange, men også ret forvirrende med mange plotspor og karakterer at følge.

Karakteren Barnaby er ikke en helt almindelig ung mand, men jeg syntes, at han er en fantastisk – dog aparte karakter også set i forhold til romanens samtid. Som I nok kan se på mine udvalgte citater fra bogen, så var jeg under læsningen helt vild med den sorte ravn. Sammenspillet mellem Barnaby og ravnen er så fin, hvor ravnen er den kloge og vise, og Barnaby er den uvidende og dumme. I alle Dickens’ romaner er karaktererne mange, men som alle forenes i romanens slutning. Således er det også her iBarnaby Rudge: A Tale of the Riots of Eighty, dog med en hel del flere karakterroller. Under oprøret ved Newgate, og i de mange gader blandes karaktererne sammen på kryds og tværs, og det er til tider lidt svært at følge med, hvem som hører til protestanterne eller katolikkerne, og det kan virke noget forvirrende, men Dickens får nu alligevel bragt enderne sammen i et fint spil, der afslutter romanens mange sider. Dickens skrev denne roman i tiden efter store samfundsændringer med en nye straffelov, som blev indført i 1838, og i diskussionerne om Newgate romanerne, som var en stor offentlig diskurs, hvor kultureliten frygtede et nyt oprør på linje med The Gordion Riots i 1780’erne, hvilket også kom, og som senere er blevet kendt af kritikerer som The Bloody Code.

“Halloa, halloa, halloa! What’s the matter here! Keep up your spirits. Never say die. Bow wow wow. I’m a devil, I’m a devil, I’m a devil. Hurrah!”.

Denne Dickens roman tog mig lang tid, at komme igennem, men læst blev romanen, og det føles ret godt efter endt læsning også, at have Barnaby og den historiske samtid med. Det er dog ikke en roman, som jeg påtænker at genlæse, men måske en dag kan det ske, at jeg vender tilbage for at udforske den historiske kontekst lidt mere. De to kærlighedshistorier og mordmysterierne forenes i romanens slutning på en lidt underlig måde, men de forenes da. Mordmysterierne er det, som fangede mine øjne i romanens begyndelse, og det var primært det, som holdte min læsning kørende og – ja, så ravnen og Barnaby, som til allersidst kun lige slipper med livet i behold. I 1830’erne prøver forfatterne for overklassen, at finde ind til rammerne for den historiske roman, som Sir Walter Scott formede den. Det lykkedes dog ikke for nogen, at ramme Scotts skrivemetode, hvor historiske fakta, kærlighedshistorier og realisme har en helt særlig betydning, og resultatet af forfatternes forsøg ramte, da hellere aldrig læserne i samtiden, hvilket også er tilfældet med Dickens. Han prøvede, og fandt heldigvis frem til, at dette ikke skulle være hans vej som forfatter – og heldigvis for det. Lige nu gen- lytte-læser jeg The Pickwick Papers, som er Dickens første roman. Her nyder jeg, at læse om den ældre Mr. Pickwick, der oplever mange spændende ting på sine rejser, men han kommer desværre også ud for mange uheldige episoder i et forsøg på at stoppe en svindler, som bliver ved med at tage den gode mand ved næsen.

Featured image

Great Expectations af Charles Dickens

Featured image
Featured image

Great Expectations af Charles Dickens fra Wordsworth Classics 2007, og er på 423 sider. ⭐️⭐️⭐️⭐️ – 4/5 stjerner. Romanen er læst og lyttet på engelsk, org. udgivet i 19 månedlige installationer i All the Year Round fra 1. December 1860 til 23. marts 1861. I oktober 1861 udkom romanens første volume ud af tre fra Champan & Hall.

Phillip Pirrip bliver forældreløs som spædbarn, og han opfostres af sin søster og hendes mand smeden Joe Gargery. Frem for at kalde ham for Phillip får han kælenavnet Pip, der følger ham gennem hele livet. Romanens begyndelse sætter sin start i 1812, hvor er Pip 7 år, og besøger sine forældres og søskendes gravsted på den lille kirkegård i byen Kent juleaftens dag. Her overrumples han af en kriminel fange på flugt. Fangen er grum, uhyggelig og skrækindjagende, og han truer lille Pip til, at hente mad, drikke og en fil til ham. Pip tør ikke andet end at adlyde den skræmmende fange, og han kommer med tingene til fangen den efterfølgende morgen. Pip lider efterfølgende af enorm frygt for, at blive opdaget af sin søster, og da hun er lige ved, at opdage at noget er helt galt redes Pip på målstregen dørklokken. Det er ordensmagten, som er på jagt efter to fangere, som er flygtet under transport. Joe laver fangens ødelagte lænker og mændene inklusiv Pip hjælper efterfølgende soldaterne med, at finde fangerne som de finder i et voldsomt slagsmål. Soldaterne får styr på fangerne, men Pip er mærket med en skræk. Herefter går livet tilbage til en stille dagligdag, hvor søsteren sørger for huset, Joe passer smeden og Pip passer skolen og bruger tid sammen med Joe i værkstedet. Da Pip er ca. 10 år, bliver han kaldt op til Satis House, af den excentriske og underlige Miss Havisham.

I det store hus er tiden, som ved et trylleslag standset, hvor dekadence og fortidens skygger ligger på lur rundt i alle hjørner. Dickens måde at beskrive det store og uhyggelige hus bringer mig med ind i en tidslomme, hvor alt håb for fortid, nutid og fremtid er glemt og fortabt. Pip er blevet kaldt til huset for at underholde Miss Havishams smukke og fortryllende adoptivdatter Miss Estella. I mødet med den unge Estella bliver Pip stormende forelsket, men her får han også på den mest ufølsomme måde af vide, at han bare er en almindelig dreng med almindelige sko og arbejdshænder. Estellas ufølsomme optræden overfor Pip varer ved i måneder, da Miss Havisham nyder Pips selskab og mener at det er godt for Estella med lidt selskabelighed i det store mørklagte hus. Da Pip en dag ankommer til Satis House opdager, han en rødhåret dreng, som han ikke tidligere har set på ejendommen. Den rødhåret dreng hedder Herbert og øver sig i hærdigt på, at blive en gentleman gennem et hæderligt slagsmål, som det hører sig til for overklassen. Pip vinder kampen, og får lov til at kysse Estella på kinden. Miss Havisham ønsker, at tage Pip i lærer, og der er ikke noget, som Pip hellere vil i hele verden, da han er så uendelig træt og skamfuld over blot, at være almindelig. Joe er dog ikke villig til, at opgive Pip til Miss Havisham, og Pip kan således ikke længere komme fast i huset. Besøgende i Satis House stopper dog ikke helt, da Pip med sjældne mellemrum inviteres op for, at gå en tur med Miss Havisham i den store have. Mit hjerte græder med Pip i hans mange selvbebrejdelser over familiens tilhørelsesforhold i de sociale klasser og hans egen erkendelse af hvem han er. Det skræmmende er, at hans skamfuldhed over, hvem han er og kommer fra ikke er noget, som han selv har indflydelse over, men at nå højere op ad rangstigen i de pre-victorianske samfundsklasser er en drøm, som sjældent eller nærmere aldrig blev til virkelighed for underklassen.

Der går nu endnu et par år, hvor jeg som læser hurtigt indføres i det stille liv, som Pip nu lever sammen med sin lille familie, hvor han også begynder i før-lærer hos Joe i smedjen. Pip kan gennem årene ikke glemme Miss Estella og arbejder meget ihærdigt på, at udbrede sin viden, så han kan adskille sig en smule fra hans sociale klasse, men det er meget usandsynligt, at der overhovedet kommer noget ud af det. Da Pip så er omkring de 22 år, sker noget uventet. Han bliver opsøgt af Mr. Jaggers, som er advokat for en hemmelig person, der udnævner sig til Pips formynder, og giver ham mulighed for at blive den gentleman, som han drømmer om. Pip takker storhjertet til tilbuddet, og forbereddelserne til hans uddannelse og dannelse begynder således. Pip har store forventninger til sig selv og forventer således også store forventninger af livet og fremtiden. Han får strenge ordre på ikke, at spørge indtil, hvem hans forsørger er. På Mr. Jaggers kontor møder Pip mange klasselag og bliver, forskrækket over de mange afstøbninger af uhyggelige hoveder, som hænger rundt om på væggene i kontoret. Det blive ikke bedre af, at han får af vide, at det er berømte forbrydere, som er blevet hængt i Newgate for deres forbrydelser. Pip bliver vist hen til sit nye hjem, hvor han endnu engang møder den rødhåret Herbert, der med tiden bliver hans mest betroede ven, og som hjælper ham gennem de mange forhindringer og rædsler på Pips nye rejse.

Pip nyder sit nye liv, og indføres på hæderlig vis i overklassens mange glæder, men intet varer evigt, og Pip havner ofte i gæld, der overstiger hans indkomst fra formynderen. Pip bliver kaldt hjem til Kent, da hans søster er blevet overfaldet i hjemmet af, hvad der syntes, at være en fange på flugt. Efter overfaldet bliver hun aldrig til det menneske, som hun engang var, da hun er meget syg og svagelig. Pips tidligere skolelærer, Miss Bessy, flytter ind for, at tage sig af søsteren og de andre gøremål i huset. Miss Havisham sender pludselig bud efter Pip i London, og han drager med store forventninger om, at se den smukke Estella igen mod Satis House. Estella er nu blevet en ung smuk kvinde, og Pip lover at tage i mod hende under hendes rejse til London. Miss Estella forlover sig efter kort tid, hvilket er et stort slag for Pip – særligt, da hendes udkårede er en mand af værste karakter. Men som Estella gennem årene har prøvet på, at lære Pip, så har hun et hjerte af is. Da Pip har stor tro til, at det er Miss Havisham, som er hans formynder prøver han på, at afdække Miss Havishams fulde historie, men han samler løbende brudstykker sammen, der senere får stor betydnings for både ham og Estella. Det viser sig nemlig, at Miss Havisham ikke er hans formynder, men en helt anden, og at Estellas biologiske mor stadig lever med en frygtelig fortid. Efter min læsning af Great Expectations er jeg forbløffet over, hvor stor en del af romanen, der handler om kriminalitet og detektion mellem de sociale klasser, og hvordan Dickens formår, at forbinde det samlede plot sammen på fineste og forbløffende vis.

All other swindlers upon earth are nothing to the self-swindlers, and with such pretences did I cheat myself. Surely a curious thing. That I should innocently take a bad half-crown of somebody else’s manufacture, is reasonable enough; but that I should knowingly reckon the spurious coin of my own make, as good money!

Great Expectations er Dickens trettende roman, hvoraf dette er hans anden roman, som er skrevet i et første autoritativ narrativ. Den første roman, som Dickens udforsker førstepersons narrativ i er David Copperfield fra 1849. Plotfortællingen i Great Expectations er skrevet i flashback, men med dobbelt stemme, så læseren ligeledes følger Pips udvikling og forventninger til livet i en nutidsform. Denne brug af narrative former bringer læseren tættere på protagonisten Pip, hvor man som læser kan læse med i og om, samt indleve sig i Pips tanker, følelser og hvad han sanser gennem årene, hvilket alt sammen giver en helt ny oplevelse og måde, at være læser på i det nittende århundrede. Denne måde, at skrive litteratur på var nemlig ikke ofte set, og gjorde ligeledes meget til romanens berømmelse i konteksten. Klassikerens sider og beskrivelser kan være lange og lidt for beskrivende, men det er også det, som gjorde og gør Dickens romaner helt unikke, da de lange beskrivelser af tid, steder og karakterer alt sammen har en stor betydning i romanernes narrativ set som helhed. Som genre hører Great Expectations under den melodramatiske dannelsesroman (Bildunsroman), da jeg som læser, føler Pips udvikling fra, at være en lille dreng til en voksen mand i romanens slutning. Særlig vigtig i selve dannelsesroman er Pips udvikling fra at kunne blive en semi-fattig smed i underklassen til at være en gentleman uden strenge og med penge på lommen til, at leve et fyrsteligt liv i forhold til den klasse, han er vokset op i. Den temporale begyndelse i Great Expectations er sat til 1812 og varer frem til ca. 1830, hvor Pips liv gennemleves i kronologisk form, hvor jeg som læser på spændende vis indføres i samfundsnormer, klassekampe og mange kriminelle elementer.

Karaktererne i Great Expectations er, som i alle Dickens mesterlige romaner, beskrevet ned til mindste detalje. Det, at læse så detaljerede beskrivelser kan for nogen syntes uendelig langt og kedeligt, men for mig er de lange beskrivelser med til, at gøre karaktererne endnu mere levende og gør handlingen mere virkelig. Eksempelvis i romanens begyndelse, hvor Pip første gang møder fangen på flugt, sparer Dickens heller ikke på detaljerne af fangens grumme udseende eller måden han spiser på, som mere beskriver et stort vildt dyr frem for et menneske. Min yndlings karakter er den karismatiske Joe, som altid har hjertet på rette sted, og vil gøre alt for at hjælpe Pip uanset, hvad han roder sig ud i. Beskrivelserne af Estella får da også meget plads gennem romanen, hvor hun nærmest opløftes til en guddommelig status i marmor – smuk, kold og med et frosent hjerte, som ikke kan føle noget. Her inddrager Dickens på smukkeste vis intertekstuelle referencer til Snedronningen af H. C. Andersen, som blev udgivet for første gang i 1846. Da H. C. Andersen, jf. Dickens bibliograf John Forester, var for at besøge Dickens kan det således ikke udelukkes, at Andersen har fortalt om sine mange eventyr herunder Snedronningen til Dickens under sit ophold. Temaerne i Great Expectations har alle et omdrejningspunkt, og det er den iboende morale i mennesket set i forhold til familie, kærlighed og sammenhold, som er langt vigtigere end at være rig og komme op i den fine overklasse. Jeg har læst romanen ud fra et polemisk syn på, hvilken betydning kriminalitet og klasse havde i det nittende århundrede, da det er her mit interesseområde er, men også fordi, at jeg mener, at kriminalitet og klasse har en større betydning i Dickens forfatterskab en som sådan.

I denne trettende roman har kriminaliteten en større rolle gennem hele plottet, da Great Expectations er gennemstrømmet med kriminalitet lige fra romanens begyndelse, hvor fangerne er på flugt, de kriminelle, som sidder fængslet i Newgate, overfaldet på søsteren, kampen mellem to kvinder, hvor en lille pige er ved at miste livet til slutningen, hvor Pip er villig til, at gøre alt for den mand, som har ændret hans liv. Jeg blev under min læsning meget forbløffet over, hvor stor en betydning kriminelle ellementer har, som kædes sammen med Pip, der kan siges at være detektiven, som opklarer alle ledetråde og spor i ellers tabte og hemmelige forbindelser. Når jeg snakker om detektion, så er det ikke i en moderne opfattelse, som i politimæssig forstand eller den måde, man som læser i dag læser krimier på. Detektionen på Dickens tid skal ses i et helt andet lys, da politiet, som vi kender det i dag, endnu ikke var opfundet. Det, som man kan sige var det daværende politi, var The Bow Street Runners, der blev etableret af den klassiske forfatter Henry Fielding, som også var magister, dommer og borgmester i London i det attende århundrede. The Bow Street Runners var en organisation, der mest var til for overklassen og opklarede forbrydelser for dem, der kunne betale. Politiet, som vi kender det i dag opstod først ved oprettelsen af Metropolitan Police i 1829, hvor The Bow Street Runners ophørte i 1837 og overgik helt til politistyrken i 1839, hvor ændringer blev indført i en ny lovgivning. Der gik herefter en lang årrække inden, at politiet og detektionen som sådan af forbrydelser får en plads i litteraturen. Det er faktisk først i romanerne med Sherlock Holmes i hovedrollen, at opklaring af forbrydelser og mord kan siges, at have fundet sin retmæssige plads i litteraturhistorien. Så når, jeg snakket om detektion i Dickens romaner, er det en anden form for detektion – nemlig detektion efter spor, som har en helt anden mening og betydning end opklaringen af mord eller andre forbrydelser. I Great Expectations bruger Pip de to metodiske tilgange til detektion – induktion og deduktion. Induktionen er, hvor Pip antager, at det er Miss Havisham, som er hans formynder – for hvem skulle det ellers være? Heri udelukker han alle andre personer, og han bliver forfærdet over at opdage sin formynders oprindelige identitet. Den deduktive metode bruger Pip i sporjagten og ved at samle alle brikkerne i opklaringen på, hvem fangen er, og hvilken tilknytning han har til Estella og Miss Havishams hele historie. I Pips detektion samles alle ender i et kæmpe plot, som bliver samlet på fineste vis, hvor alt går op i en højere enhed.

All this time I had never been able to consider my own situation, nor could
I do so yet. I had not the power to attend to it. I was greatly dejected and distressed, but in an incoherent wholesale sort of way. As to forming any plan for the future, I could as soon have formed an elephant. When I opened the shutters and looked out at the wet wild morning, all of a leaden hue; when I walked from room to room; when I sat down again shivering, before the fire, waiting for my laundress to appear; I thought how miserable I was, but hardly knew why, or how long I had been so, or on what day of the week I made the reflection, or even who I was that made it.

Dickens var en mester til at fremskrive livet, som det var i alle klasser. Han gav og giver stadig i dag den moderne læser en social bevidsthed om samfundets mange revner og realistiske beskrivelser af underverden i Londons uhyggeligste og grummeste gader i det nittende århundrede, men han var også yderst bevidst om klasseskel og klassekampe, som jeg syntes særligt kommer til udtryk her i Great Expectations. Jeg blev under min lytning/læsning fanget af de mange beskrivelser, hændelser og referencer til Newgate fængslet, som eksempelvis de mange hoved buster taget af kriminelle fanger kort efter deres henrettelse, som hænger på advokat Mr. Jaggers kontor og de mange gange, som advokaten prøver på, at vaske hænder. Som om han prøver på, at vaske grumheden og råddenskaben af sig efter, at have snakket med de fattige og kriminelle, som ønsker hans hjælp. Pip besøger også Newgate fængslet, der beskrives som noget af det mest forfærdelige. Han kan mærke det helt ned i sit bryst, hvor han næsten ikke kan slippe af med råddenskab og grumhed, som syntes at hænge ved ham og emmer ud af ham. Efter endt læsning er jeg blev stor fan af Great Expectations, som også har en lidt anderledes slutning end mange af Dickens andre romaner. Great Expectations ender nemlig ikke helt som en lyserød Disneyfilm, hvor helten ikke alene overlever, men også kommer helt til tops i det klasseinddelte engelske hierarki, men ender på en noget mere realistisk måde, hvor Pip og Estella efter mange år og omstændigheder finder sammen og lever et stille middelklasse liv. Jeg er nu i gang med de første sider i Dickens roman Barnaby Rudge, som virker yderst lovende med et gammelt mord, som ikke er opklaret – som jeg spændt følger med i.

Featured image

Et juleeventyr af Charles Dickens

Featured image
Featured image

Et juleeventyr af Charles Dickens fra forlaget Rosinante på 141 sider trygt i 2017. ⭐️⭐️⭐️⭐️ – 4/5 stjerner. Romanen er læst på dansk, org. sproget er engelsk. Romanen er første gang udgivet i London som special udgave af Champan & Hall i 1843.

I den klassiske julefortælling Et juleeventyr af Charles Dickens møder jeg den grumme, gamle og nærige Ebenezer Scrooge, der er børsmægler i Londons travle og mørke gader. Her sidder han sammen med sin fattige og forfrosne skriver Bob Cratchit, som arbejder ved den kolde kamin og med et lille lys på borderet, som han prøver at holde varmen ved. To mænd kommer ind i Scrooges forretning, da de er ved at indsamle velgørenhedspenge til, at give de fattigste en lidt glædeligere jul, men det er ikke hos Scrooge, at de finder megen hjælp og må forlade butikken tomhændet. Selv, da skriveren vil møde lidt senere første juledag kommenterer Scrooge på dette, og vil trække ham i løn eller så skal han arbejde det mere for at indhente det forsømte. Scrooges nevø kommer ind indprentningen for at ønske ham en glædelig jul og inviterer ham til julemiddag, og her får jeg helt ondt i mit hjerte over Scrooges grove kommentar herpå. For ham er julen alene Humbug – og han er af den oprindelige mening, at julen kun er til for at lokke penge ud af hårdtarbejdende mennesker.

Snart kommer Scrooges dog på andre tanker, da han får et meget mystisk besøg af sin afdøde kompagnon Marley, der viser sig for ham som genfærd natten før julemorgen. Marley forsøger, at få Scrooge til at indse, den måde han lever på er forkert, at kun tjener til et ulykkeligt efterliv, hvis han ikke ændre kurs. Dette lykkedes dog ikke for Marley, og hans sidste mulighed for at redde Scrooge for den samme skæbne og smerte han selv må gennemgå, sender Marley ham tre ånder, som skal overbevise Scrooge om, at sadle om på livets vej. Ved det første besøg tager jeg med Scrooges på skræmmende rejser tilbage i tiden med fortidens juleånd, hvor han ufrivilligt besøger seks situationer fra sin barndom, ungdom og i sit tidlige voksenstadie. Her ser han en lille skræmt dreng, som må blive alene tilbage på drengeskolen, da han ikke kan komme med hjem til jul, men jeg læser også med, da han er færdig på skolen og får lov til at komme hjem. Scrooge får plads i en marskandiser forretning, hvor de holder de hyggeligste juleballer med skøn julestemning, glæde og grin. Da Scrooge endelig ligger i sin seng igen, har han ikke meget lyst til, at tage med nutidens juleånd, da denne kommer, men han begiver sig alligevel af sted. Sammen med nutidens juleånd får han et indblik i, hvordan hans verden ser ud omkring ham. De besøger endda familien Cratchit, hvor lille Tim er meget syg. Den lille familie er SÅ overstrømmende taknemlig for det overdådige måltid, som de skal spise denne juleaften, men maden er da langt fra særlig overdådig. Ved de besøg, Scrooge er med på sammen med nutidens juleånd, er det som skræmmer ham mest situationen med lille Tim, men også den måde, at han høre de forskellige mennesker udtale sig om ham på, og hvordan de ser på ham som menneske. Da fremtidens ånd kommer for at hente ham, har Scrooge allerede undergået en forvandling, men det sidste slag er, da han sammen med fremtidens juleånd ser lille Tims og sin egen gravsten. Da Scrooge vågner næste morgen er det heldigvis stadig juledag, hvor han kan nå at råde bod på sine fejltagelser, og man kan sandt sige, at Scrooge er en forvandlet mand!

Marleys ansigt. Det lå ikke i dyb skygge som de andre ting i gården, men havde et dystert skær omring sig, som en fordærvet hummer i en mørk kælder. Det var ikke vredt eller truende, men så på Scrooge som Marley plejede at se på ham: Med spøgelsesagtige briller skubbet op i den spøgelsesagtige pande.

Et juleevetyr er en af Dickens mest solgte romaner i samtiden, men er det også i dag. Det er en af de få af Dickens romaner, som særligt de danske forlag, men også engelske forlag bliver ved at genudgive med få års mellemrum både til børn og voksne. Jeg har læst Et juleeventyr flere gange, men denne læsning var lidt speciel og særlig hyggelig, da jeg læste fortællingen op for min datter, og det var bare en noget så hyggelig og en lækker måde at afslutte en travl dag på. Dickens har skrevet tre andre julefortællinger, der var dog ingen af dem, som nåede op på højde med den store reception af Et Juleeventyr. Sproget i udgaven, som vi læste, fra forlaget Rosinante var desværre ikke oversat til nydansk på trods af at bogen er genoptrykt i 2017. Der var en del svære ord, som besværliggjorde læsning en smule, da jeg måtte oversætte undervejs i læsningen, men det fungerede ganske fint, og min datter fulgte mere med i handlingen end jeg havde kunne håbe på. Denne udgave er en meget lille sød bog, og kapitlerne var korte, så bogen var hurtigt læst på trods af det gamle danske sprog.

Karaktererne i Dickens julefortælling er så rammende og godt beskrevet, at der ikke overlades det mindste til læserens fantasi, hverken i forhold til, hvordan de levende eller døde ser ud og opfører sig, og ej heller i forhold til Scoorges nærighed, der rammende hård og afspejles tydeligt i hans ydre. Han er iskold, hård og utilnærmelig. Han tror, at alle er ude på at stjæle fra ham, og han giver ikke det mindste fra sig. Scrooges egen levemåde er ej heller overdådig eller fråsende – tvært i mod, så sparer han alle steder, hvor han kan. Da Scrooge drager med nutiden og fremtidens juleånd med til familien Cratchit, blev jeg under læsning mismodig og mit hjerte blødte for den lille familie, som har det meget hårdt økonomisk, men trods det, er det lille hjem altid fyldt med kærlighed og glæde. Tematikkerne i dette lille fine juleeventyr er kærlighed, omsorg, gavmildhed og juleglæden, som kan projekteres over til hverdagsglæde, som man deler med andre gennem gavmildhed, venlighed og smil. Et juleeventyr har en ret rammende moral, som lyder at det aldrig er for sent, at begynde at hjælpe og holde af andre. Dickens skrev denne roman i håbet om at booste sin karrierer, og bogen udkom i en helt særlig juleudgave. Et juleeventyr blev da også hurtigt en bestsellerroman i tiden, men Dickens tjente ikke nær så meget på bogen, som han havde håbet, da han måtte bekæmpe de mange piratkopier, som lyn hurtigt indfandt sig på markedet. Copyright lovgivningen var endnu ikke en realitet i 1843, og alt fra de populære forfattere blev kopieret i store mængder og solgt til uhyrer lave priser. Copyright var noget af det Dickens kæmpede allermest for at få indført, men det blev en lang og sej kamp, som han desværre tabte. Copyright Act blev kom først til i 1891.

Jeg vil ære julen i mit hjerte og prøve at holde den hellig hele året. Jeg vil leve i fortiden, nutiden og fremtiden. Alle tre ånder skal leve i mig. Jeg vil ikke lukke mit hjerte for det, de har lært mig.

Jeg tror på at alle børn, unge og voksne kender til Et juleeventyr på den ene eller anden måde. Der er lavet så mange forskellige variationer fra bog til film og fra bog til tv-serier. Min datter kendte også på forhånd selve handlingen og plotstrukturen i overordnede træk fra forskellige tegnefilm og tv-serier, men vi blev begge meget forbløffet over, hvor meget at historien kan laves om og afkortet i de forskellige tv-versioner uden, at moralen går tabt. Så jeg tror på, at næsten alle kender til Et juleeventyr, men at forfatteren bag ofte forsvinder – desværre. Jeg brugte en del tid på, at overbevise min datter om, at forfatteren bag er Dickens, og gav mange eksempler på forskellige film/tv-versioner inden, at hun godtog mine ord. Egentlig en lidt sjov diskussion, men dog meget vigtig i mine øjne. Et juleeventyr bærer på en vigtig moral, som ikke må glemmes og derfor jeg har da også planer om, at genlæse eventyret fremadrettet op til jul, og så håber jeg selvfølgelig på, at min datter vil læse med.

Featured image

Vil du være med?

Featured image
Featured image

This was my only and my constant comfort. When I think of it, the picture always rises in my mind, of a summer evening, the boys at play in the churchyard, and I sitting on my bed, reading as if for life – David Copperfield.

Jeg elsker at læse, men det at læse sammen med andre er noget helt særligt, da en bogs mange sider og indtryk får en større mening, når man læser sammen med andre, da man med andres syn på det læste får nye og andre indtryk af både handlingen, karakterne og tematikkerne end, hvis man læste alene. Så da Birgitte fra Bachs bøger, søgte en læsegruppe til at læse en klassikker her hen over sommeren sprang jeg straks med. Bente fra Trolderier ville også gerne være med, og vi blev hurtige enige om at læse David Copperfield, som er en semibiografisk roman, der følger Dickens’ eget liv i store træk. Jeg er jo ved at skrive speciale om kriminalitet, klasse og social mobilitet i et udvalg af Charles Dickens romaner, så at læse David Copperfield i august passer rigtig godt ind i mine planer her i sommer. Jeg har dog ingen planer om, at bruge David Copperfield i min afsluttende opgave på kandidaten, men det kan jo bestemt ikke skade at have læst denne også. Læsningen af David Copperfiel er en åben fælleslæsning, og kort efter at vi oprettede gruppen kom Margit fra Bøgernes labyrint også med. Og hvis du har lyst til at være med i fælleslæsningen, er du mere end velkommen!

Birgitte har oprettet en fælles gruppe på Facebook, som du er mere end velkommen til at følge, og du kan finde den her: Copperfield i august. Endvidere poster vi også under hashtagget #copperfieldiaugust rundt på de andre sociale medier. Man kan læse med i eget tempo, men da David Copperfield er endnu en af Dickens’ murstensromaner på næsten 750 sider, har jeg lavet en indeling af romanen hen over august, som man også gerne må følge, for at gøre læsningen lidt mere overkommelig. Inddelingen er følgende:

Uge 31: Kapitel 1-12 (I-XII)
Uge 32: Kapitel 13-27 (XIII-XXVII)
Uge 33: Kapitel 28-43 (XXVIII-XLIII)
Uge 34: Kapitel 44-64 (XLIV-LXIV)

Jeg glæder mig rigtig meget til fælleslæsningen, der jo starter lige om lidt, og jeg er sikker på, at det både bliver informativt og super hyggeligt! Jeg er i skrivende stund i gang med at læse Nicholas Nickleby, som jeg dog lige skal have læst færdig først, men det satser jeg på, at være færdig med inden i morgen. Jeg håber, at I alle nyder den våde danske sommer og får læst nogle fantastiske bøger, men hvis du ikke ved, hvad du skal læse lige nu, så hop gerne med i vores fælles læsning – det er så hyggeligt at læse sammen, og når flere kommer med bliver det endnu bedre!

And now, as I close my task, subduing my desire to linger yet, these faces fade away. But one face, shining on me like a Heavenly light by which I see all other objects, is above them and beyond them all. And that remains.
I turn my head, and see it, in its beautiful serenity, beside me. My lamp burns low, and I have written far into the night; but the dear presence, without which I were nothing, bears me company – David Copperfield.

Featured image

Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress af Charles Dickens

Featured image
Featured image

Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress af Charles Dickens. Udgivet af Oxford University Press på 480 sider fra 2008. Romanen er læst på engelsk, og org. udgivet i månedlige installationer i magasinet “Bentley’s Miscellany” fra 1837-39.

En mørk aften falder en ung ugift og gravid kvinde om på gaden i en ukendt engelsk by, og bliver bragt til det nærmeste arbejdshus. Her føder hun en lille dreng inden, hun med et tungt hjerte dør. Den lille dreng får navnet Oliver Twist, og bringes til et hjem for forældreløse børn. Her er han til, at han flyder ni år, hvorefter han bliver hentet tilbage til arbejdshuset, da han nu skal arbejde sammen med de mange andre forældreløse børn fra byen. Den lokale magistrat i landdistriktet beslutter, at indføre mindre kost til børnene og billigere mad bestående i vælling og brød. Da alle børnene efter kort tid er så sultne, laver de en lodtrækning om, hvem der skal stille det forbudte spørgsmål. Det bliver således den lille Oliver, som taber og det er her, at den berømte og ikoniske scene kommer frem med Oliver, som spørg efter mere mad. Dette bliver enden for ham i arbejdshuset, og han kastes i karantæne, hvor i han al uvidenhed, om hans videre skæbne, skal vente på at nogen vil tage ham i lærer. Der går ikke længe før, at kistemageren Mr. Sowerberry dukker op, og antager Oliver. Det er dog lidt af en sørgelig beskæftigelse, men Oliver prøver på bedste vis, at finde sig til rette i sin nye verden, som består af begravelser, mørke og kister. Der opstår dog hurtigt ballade, hvor Oliver får en ordentlig omgang klø af sin nye mester, og han beslutter sig for at stikke af, og begiver sig alene på de mørke landeveje for at finde lykken i det store London.

Da Oliver kommer til London, er han uheldig og havner i en drengebande, der er styret af den skumle og djævelske jødiske mafiaboss Mr. Fagin. Han forsøger, at oplærer Oliver til gadetyverier, men da han skal stå sin prøve på gaden, kan han ikke, og flygter væk fra de andre drenge, som dog giver ham skylden for tyveriet. Snart har Oliver politiet og en masse af mennesker efter sig. Oliver bliver anholdt, men løslades hurtigt, da den gode Mr. Brownlow opgiver anklagerne, og tager Oliver med hjem. Oliver opholder sig her, og har nogle af de lykkeligste dage i sit liv, men lykken varer dog kun kort, da han kort efter bliver kidnappet. Oliver gemmer nemlig på en ukendt hemmelighed om sin oprindelse, der helt tilfældigt opdages af Mr. Brownlow. Men den rige og dominerende mand Mr. Monks ønsker ikke, at hemmeligheden om Olivers familieforhold skal se dagens lys. Han ser kun og arbejder frem mod, at Oliver hurtigt blev dømt til døden ved hængning for tyveri.

The boy was lying, fast asleep, on a rude bed upon the floor; so pale with anxiety, and sadness, and the closeness of his prison, that he looked like death; not death as it shews in shroud and coffin, but in the guise it wears when life has just departed; when a young and gentle spirit has, but an instant, fled to Heaven: and the gross air of the world has not had time to breathe upon the changing dust it hallowed.

Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress er Dickens’ anden roman, som han blev hyret til, at skrive efter sine berømte artikelserier Sketches by “Boz,” Illustrative of Every-day Life and Every-day People fra 1833-36, som blev bragt i forskellige magasiner. Dickens’ første roman var The Pickwick Papers som fik mange læser, og blev meget populær. Som en labyrint indeholder mange gange og hemmelige veje, så indeholder Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress en mangfoldighed af genreformer, som ikke kun er med til at give en nutidslæser en god fortælling, men beriger også sin læser inden for socialrealisme, historie, socialmobilitet, politiske forhold og samfundsstrukturen i starten af den victorianske epoke. Af genreformer i dette klassiske narrativ kan eksempelvis nævnes den melodramatiske, den tragiskkomiske, den sensationelle, den detektionelle og den socialrealistiske genreform. Til sammen giver de en bred viden, men løfter også spændingen i plottet, der til tider kan blive lidt tung på karakterrækken. Strukturelt er romanen delt op i 53 kapitler med fireogtyve illustrationer af George Cruikshank. I konteksten havde illustrationer generelt en meget betydningsfuld rolle, som også gjorde sit til, at sælge magasinerne, hvor illustrationerne underbyggede handlingen, som et særligt bindeled mellem tekst og læser.

Dickens’ mange karakterer i romanen er så rigt beskrevet, og ingen er uden betydning, da de alle kan forbindes til detektionen af Oliver Twists oprindelse, hvis man som læser er opmærksom på, at følge detektionen mellem mennesker, og ikke så meget mellem alle sporene og mordet på Nancy. På trods af de mange karakterer og lange beskrivelser, så elskede jeg den helt særlige måde, som Dickens’ formåede at fremskrive sine karakterer på, men også steder og begivenheder, hvor små og betydningsløse, som de end måtte syntes at være. Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress fik i konteksten næsten mærket som Newgate roman, og som stadig hænger ved i dag. Dette område ligger inden for mit specialeemne i forhold til kriminalitet, detektion og social mobilitet. Newgate romanernes tematikker er landesejsrøvere, den fattige underklasse, forbrydelser, mord, vold, tyveri og ikke mindst hængninger af forbrydere. Her blev de berømte kriminelle portrætteret på en særlig melodramatisk og sensationalistisk måde, hvorpå læserne fik en mørk romantisk empati og forestilling om, hvordan forbrydernes verden antog sig. I Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress er, der flere elementer, som kan kædes sammen med Newgate litteraturens strømninger, men jeg postulerer at disse elementer kan anskues i en anden sammenhæng. Nemlig den læsende befolknings ønske og higen efter spænding, mord og forløsning. Som krimigenren i dag er populær, som aldrig før, og er en af de mest læste genre, således var det også på Dickens tid. Det at læse, om det forbudte, det som var anderledes, det frygtlige, det onde og ikke mindst den umoralske levevis, som Londons underverden levede, var for overklassen lige så spændende og populært, som krimier er for den almene læser i dag.

The girl’s life had been squandered in the streets, and among the most noisome of the stews and dens of London, but there was something of the woman’s original nature left in her still; and when she heard a light step approaching the door opposite to that by which she had entered, and thought of the wide contrast which the small room would in another moment contain, she felt burdened with the sense of her own deep shame: and shrunk as though she could scarcely bear the presence of her with whom she had sought this interview.

Det kan til tider være lidt af en udfordring, at læse Dickens’ tunge romaner, og denne følelse sad jeg, da også med ind i mellem under læsningen af Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress på trods af, at denne kun er halvt så lang, som mange af hans andre romaner. Jeg er en stor fan af Dickens’ romaner, og jeg er godt i gang med at læse mig gemmen hans forfatterskab. I denne klassiske roman blev jeg bragt med ind i en historisk og socialrealistisk tidslomme, hvor alle mine følelser vækkes med både stor empati og kærlighed for den forældreløse Oliver, men også med spænding, myrekryb og forfærdelse ved mordet på den retfærdighedssøgende Nancy. Jeg kan meget varmt anbefale jer, at læse denne anden roman af Dickens, da værket har så meget på hjerte. Dickens var en mester til, at give sine læser en viden om den sociale bevidsthed og sociale kontrol i det nittende århundrede på en spændene og fængende måde.

Featured image
Featured image

Bleak House af Charles Dickens

Featured image
Featured imageBleak House af Charles Dickens fra Penguin Classics på 1037 sider – udgivelses år 2011 (originalsproget er engelsk og udgivelsesår 1852-53).

Det er en mørk, gul og grumset tåge og dis, der ligger over Londons gader og romanens handling i Bleak House. Denne tåge gennemstrømmer romanens mange planer, subplots og ikke mindst karaktererne, der bindes sammen i den mange årige retssag Jarndyce og Jarndyce. Midt i sagen fanges mange uskyldige individer og familier, hvor udgangen ofte er dekadent og dødelig for mange. Det er midt i denne sag, at den lille forældreløse pige, Ester Summers, er født ind i. Hun bor sammen med sin gudmor i et lille hus, hvor hun ikke kun skal tackle afsavnet af den mor, hun aldrig har kendt, men også bearbejdes selve sin eksistens. Mit hjerte strømmede over af følelser i læsning af gudmorens hårdhændet behandling, hvor fødselsdage ikke holdes med fest, men med eftertænksomhed og bibelske referencer til den menneskelige synd. Gudmoren dør, da Ester er tolv år, og nu åbner der sig en helt ny verden, da Ester får en ny værge. Ester anbringes på et pigehjem, hvor hun hurtigt falder til og bliver alles favorit. Det er med vemod og mange tårer, at hun forlader hjemmet i en alder af atten år, da hun flytter ind i Bleak House sammen med to andre forældreløse unge.

I en helt anden samfundsklasse sidder Lady Dedlock, der er en af de højeste damer i den selskabslige overklasse. Hun har giftet sig ind i et godt ægteskab med Sir Leicester på trods af sine ikke adelige vener, men hun gemmer på en dyb hemmelighed. Da advokaten Mr. Tulkinghorn får en anelse om Lady Dedlocks hemmelighed, besættes han af at finde frem til denne mørke og inderste hemmelighed. Han ansætter detektiven Mr. Bucket til, at hjælpe ham med at komme på sporet, men tingene mystificeres og forvikles yderligere ved at mange karakterer infiltreres i det store plot af mord og andre mystiske dødsfald. Sporerene leder til flere gemte hemmeligheder i afpresning og trusler, og sporerene leder til forbindelsen mellem Ester og Lady Dedlock. Mor og datter finder dog selv hinanden længe før, at de for alvor jagtes af de grumme sandhedsjæger, som ernærer sig ved den menneskelige skyld, der således bliver til skam, når hemmelighederne kastes ud til glubske offentlighed.

The little woman herself is not the least item in his difficulty. To know that he is always keeping a secret from her; that he has, under all circumstances, to conceal and hold fast a tender double-tooth, which her sharpness is ever ready to twist out of his head.

Bleak House er en af Dickens mest eksperimenterende romaner, hvor han omfavner alle sociale klasser og formår at samle alle brikkerne i det enorme puslespil. Romanen er fyldt med spænding, mystik, mord og intriger på højeste plan i og mellem de sociale klasser i denne omfangsrig roman. Karaktergalleriet er mangfoldigt, men så perfekt sammensat i det store plot, hvor alle karaktererne forenes og forbindes. Romanen er skrevet og udgivet som føljeton i årene 1852-53, hvor det ikke er mindre forbløffende at tænke på, hvorledes Dickens formår at få alle tråde og subplots til at smelte sammen på et større symbolsk og narrativt plan. Sproget er til tider en smule kringlet med mange henvisninger til den historiske kontekst, men når man har læst sig ind i romanen bliver sproget lettere som handlingen forløber og siderne vendes. Jeg havde først svært ved at komme rigtig igang med denne murstens roman, men efter endt læsning sidder jeg nu med følelsen af at blive opslugt i den victorianske verden af en mesterlig hånd, der indfører mig i sociale klassers intriger og interaktionerne mellem dem.

Da jeg genlæste Bleak House, under min eksamensforberedelse, læste jeg romanen med bestemte briller rettet mod detektionens mange plan. Det var med forundring og beundring at mine øjne gennemlæste romanens mange sider, hvor opsporing og eftersøgning ikke kun retter sig mod at finde forbryderen eller at løse mordgåderne. Mange kritiker forbinder Bleak House som den første moderne detektivroman, men dette er bare ikke tilfældet, da detektionens højere plan ikke løser mord, men forbinder romanens mangfoldige farvepalette af karakter sammen på tværs af køn og sociologiske skel. Detektionen lever på at finde frem til skyld, der skaber skam, hvor de døde bliver hjemsøgt selv i graven, hvor eftersøgningen bliver udløst af forskellige efterforskerer som hvis granskning og jagt, af andres inderste og mørkeste hemmeligheder, bliver som en primitiv sult.

But the fire of the sun is dying. Even now the floor is dusky, and shadow slowly mounts the walls, bringen the Dedlocks down like age and death. And now, upon my lady´s picture over the great chimney-piece, a weird shade falls from some old tree, that turns it pale, and flutters it, and looks as if a great arm held a veil or hood, watching an opportunity to draw it over her. Higher and darker rises shadow on the wall – now a red gloom on the ceiling – now the fire is out.

Bleak House er den første Dickens roman jeg har læst, men bestemt ikke den sidste. På tords af romanens mange sider tyngede min bevidsthed under læsningen i følelsen af ikke at komme ret langt på trods af mange timers læsning, så endte det alligevel med, at jeg blev indfanget og opslugt i Dickens allegoriske, symbolske og mystiske roman. Jeg har ikke de store planer om at læse flere af Dickens romaner lige nu og her, men han står ret højt på min liste over bøger, som jeg gerne vil læse særligt er her romanerne A Tale of Two Cities og Oliver Twist. Jeg har købt både Bleak House og Oliver Twist på dvd fra BBC-Series, så nu kan jeg roligt slappe lidt af og nyde filmatiseringen af førstnævnte, og så vente med Twist til jeg har læst romanen.
Featured image