Skyggernes dronning af C. J. Redwine (Ravenspire #1)

Featured image
Featured image

Skyggernes dronning af C. J. Redwine. Udgivet af forlaget Turbine på 361 sider i 2016 (org. titel The Shadow Queen, org. sproget er engelsk, og bogen er org. udgivet i 2016). Bogen er en gave fra forlaget, som jeg har fået til Bogbloggertræf 2016. Bogen er læst på dansk.

Kongeriget Ravenspire var engang for ikke så mange år tilbage et frodigt og lykkeligt rige, men nu hersker onde kræfter, og dekadence og råddenskaben flyder under jorden gennem et spindelvæv af ondskab. Landets onde dronning Irina leder landet med hård hånd, og sender ondskaben ud i landet for at holde på sin magt, og er utrættelige i sin søgen efter to forsvundne kongebørn. Irina har snart kørt riget helt ud til ødelæggelse og destruktion, hvor muggen og råddenskaben sulter befolkningen. Den unge Lorelai og hendes bror Leo lever et liv i skjul, hvor de konstant er på flugt for den onde dronningens mange spioner. De lever fra by til by, hvor træning er en del af det daglige hårde arbejde. Men Lorelai er ikke en helt almindelig pige – hun er nemlig den forsvundne kronprinsesse, og jo mere hun ser befolkningen lide, ønsker hun, at sætte en stopper for sin onde tante og stedmor. Kampene er mange, farlige og grusomme, og jeg vendte ivrigt siderne for at finde ud af Lorelais planer for at redde sit rige.

I nabolandet Eldr hersker, der også krig og fortvivlelse, da kæmpe trolde nedkæmper og invaderer flere og flere af landets byer. Kongen og den ældste søn bliver dræbt under krigen af trolde med magiske evner. Eldrierne er halvt mennesker og halvt drager, men de besidder ingen magiske evner, og kan derfor ikke vinde kampen mod troldene. Nu er der kun den unge, stride og rastløse prins Kol tilbage til, at regere landet. Han opsøger fortvivlet dronning Irina, der er den eneste, som kan frelse hans rige med magi til at nedkæmpe troldene. Han indgår en pagt med Irina, at hvis han skaffer hende Lorelai, så redder hun hans rige. Som forsegling på pagten skal han bære en torne halskæde, der også skulle hjælpe ham mod Lorelais magiske evner. Men det hele er ikke så let og lige til, da prins Kol hurtigt mærker særlige følelser Lorelai. Det halsbånd som egentlig skulle beskytte ham sender i stedet sort magi ind i hans krop og forgifter hans sind. Hans dragehjerte higer efter Lorelais blod, mens hans menneskehjerte mærke dybe følelser. Jeg drog afsted med Lorelai gennem farefulde kampe og frygtelige hændelser, hvor jeg under læsningen blev så opslugt af romanens videre handling i kampen mod den sorte ondskab og Irina, at jeg havde meget svært ved at lægge bogen fra mig før sidste side var vendt.

I drømmen åbnede Irina slet ikke munden. Udtalte ikke den besværgelse, der rev grantræet op med rode og fik det til at vælte ned over Tatiyanas sorte karet. Men selvom Irinas sind nægtede at rekonstruere hendes søsters død i drømme, kunne hun ikke undslippe sandheden.

Skyggernes dronning er en fantastisk nyfortolkning af Brødrene Grimms eventyr Snehvide. C. J. Redwine har skabt en handlingsfyldt mørk YA fantasy fortælling, hvor alle de eventyrlige virkemidler fra Brødrene Grimms velkendte eventyr mikses sammen i en spændende blanding af magi, drager og kærlighed i et eventyrligt handlingsplot. Under læsningen blev jeg flere gange forbløffet over Redwines mesterlige evne til, at bruge de velkendte eventyrlige virkemidler fra Snehvide på en fortryllende og opfindsom måde, som eksempelvis det røde æble, spejlet og de mange intertekstuelle referencer, som fører tilbage til eventyret. Bogens er strukturelt delt i 40 kapitler, hvor narrativet er fortalt i tredje person, og Redwine skifter så fint mellem Lorelais, Irinas og Kols viewpoints, der er med til at gøre min læsning mere intens i ønsket om, at vide mere om de enkelte karakterer. Romanens sprog er let og flydende med korte kapitler, og efter endt læsning sad jeg med en følelse af, at bogen sluttede alt alt for hurtigt.

Som i mange andre fantasy bøger er temaet også her i Skyggernes dronning kampen mellem det gode og det onde, samt den lykkelige kærlighed, der vinder til sidst. Men til forskel fra en del af de andre fantasy bøger, som jeg har læst, så klarer Redwine sig gennem uden brug af for mange klichéer og kedelige langtrukne scener. Jeg blev grebet af Redwines magiske måde, at bruge magien og de mange magiske kræfter på en måde, som jeg endnu ikke før er stød på, og derfor blev jeg nok ekstra fanget i det eventyrlige spind og den magiske verden, som Redwine åbnede for mit læsende blik. Karaktererne er dog overfladiske og lige til, hvor der ikke er mange dybe refleksioner, men dette gør ikke det store her i Skyggernes dronning, da universet er spændende og underholdende, og fordrer ikke til højtidelige eller refleksive paralleller til vores verden. Jeg elsker ellers fantasy, som har meget på hjerte, dybde og relevans, og sjældent er jeg faldet så pladask for en nyfortolkning af et eventyr, der forvandles til en fantasy fortælling, som ikke har så meget andet på hjerte end spænding og underholdning, som jeg gjorde under læsningen af Skyggernes dronning.

Hun fokuserede på den plan, der brændte som ild i hende. Jeg kom for at ødelægge broen. Hun kan ikke standse mig. Hun nåede op på toppen af skråningen og styrtede hen imod broen, mens alle otte statuer fra sydsiden kastede sig mod hende med hævede våben og næver. Hendes opmærksomhed blev skærpet, hun reagerede instinktiv, sådan som hun havde lært.

Det er ved at være et par måneder siden, at jeg læste Skyggernes dronning, men det er en bog, som tit spøger i mine tanker, da det er sjældent, at jeg oplever at siderne nærmest vender sig selv så let i en bog! Skyggernes dronning er den første bog i serien Ravenspire, som indtil nu er planlagt i fire bind. Den næste bog i serien udkommer lige om lidt nemlig d. 19-6, og er en nyfortolkning af endnu et af Brødrene Grimms eventyr. Redwine har i 2. bind kastet sig over en nyfortolkning af eventyret Rumleskaft, der har fået titlen Ønskemageren. Jeg glæder mig helt vildt til at læse Ønskemageren, og jeg kan næsten ikke vente til, at bogen udkommer. Tiden må gerne gå en lille smule hurtigere – tak.

Featured image
Featured image

The Lie Tree: Illustrated Edition af Frances Hardinge

Featured image
Featured image

The Lie Tree af Frances Hardinge. Udgivet af forlaget Pan MacMillan på 496 sider i 2016 (org. udgivet i 2015). Romanen er læst på engelsk, og er illustret af Chris Riddell.

Faith flytter med sin familie meget pludselig til den lille Ø Vale på Englands vestkyst under mystiske omstændigheder. Her skal hendes far, pastor Erasmus, under påskud være en ekspert ved en arkæologisk udgravning på øen indtil, at tingene er faldet en smule til ro i London. Der er noget som ikke helt stemmer, og Faith forøger at snuse sig frem til den rigtige årsag til den pludselig flytning, men det er ikke helt let af være fjorten år i det victorianske England, hvor Faith befinder sig i den flydende overgang mellem pige og kvinde. I 1800 tallet havde kvinderne ikke noget at skulle have sagt – særligt på vidensområder – det var mændenes domæne. En mørk nat hjælper hun sin far med at skjule et mystisk og mørkt træ i en af grotterne ved havets kant, men da han herefter tager afsted igen uden hende, og hun får bange anelser. Næste dag findes han død, men hvad er der sket? Faiths mor Myrtle bruge en smule kvindelig overtalelse hos den lokale læge for, at få sin mands pludselige død til at bliver anerkendt som et ulykkeligt fald, men det ligner mistænkeligt et selvmord. Det er også grunden til, at øens beboere modsætter sig, at begravelsen kan finde sted på øens kirkegård. Men noget er helt helt forkert, og Faith sætter sig for at finde frem til sandheden, da hun ikke tror på, at hendes far ville begår selvmord.

Faith gennemgår sin fars mange optegnelser, og falder her over meget mystiske optegnelser om det træ, som hun var med til at skjule i stengrotten. Træet skulle efter signe leve på dens oppassers løgne. Det er gennem disse løgne, at nogle særlige lemon-agtige frugter vokser på træet, der giver den som spiser frugten en særlig indsigt og hemmeligheder, som kan være med til, at styre en helt nation. Det er i hvert fald det, som hendes fars papir og optegnelser beretter viser. Faith er sikker på, at hendes far er blevet myrdet på grund af træet, som nogle andre også er efter. Hun holder kortene tæt ind til kroppen, da der alligevel ikke er nogle som tro hende, idet at hun jo meget snart er kvinde. Træet er af en særlig art, som der ikke er lavet videnskabelige undersøgelser på, og Faiths chokeres over, at hendes fars måde at få fat i træet på ikke er helt så hæderlig, som han har nedskrevet i sine papir. Faiths verden vendes på hovedet, hvor hun ikke alene skal kæmpe en kønskamp, men også en kamp for livet og overlevelse. Faith er ikke kun oppe mod en stor mand, men et helt komplot af mænd, hvor Faith lidt for sent opdager, at det er en kvinde, der sidder bag, og hiver i trådende. Et uventet, men særligt venskab opstår mellem hende og en ung dreng på øen, og han hjælper hende med en plan, som måske kan finde frem til hendes fars morder.

“This is a battlefield, Faith! Women find themselves on battlefields, just as men do. We are given no weapons, and cannot be seen to fight. But fight we must, or perish.”

The Lie Tree er en mørk og gotisk Young Adult roman, som sætter sin begyndelse i in medias res i 1860’ernes England. Jeg drages mod de mange ukendte faktorer, løse ender og mord i romanen, hvor det gotiske og mørke vækker spænding og nysgerrighed. Frances Hardinges bog vandt Costa Children’s Book Award 2015, der er en af de største litterære priser, som gives til forfattere, der er bosat i England, og hylder engelske og irlandske forfattere. The Lie Tree er den første YA roman, som vinder prisen siden Philip Pullman vandt prisen i 2001. Det er helt sikker også en YA, der har meget på hjerte, men som også har megen historisk samfundsrelevans i måden kvinden og kvindens rolle blev anset i det 1900 århundrede, hvilket jeg fandt ret spændende og troværdigt. Jeg har dog haft mange kvaler med, at komme igennem bogens mange sider på trods af at jeg også investerede i den illustrerede udgave, som Chris Riddell har illustreret. Sprogligt er romanen let læst med mange korte kapitler, som øger læsevenligheden og med mange mange smukke, grove og mørke illustrationer.

Jeg følger Faiths refleksioner og videre handling gennem romanen i opklaringen af mordet på hendes far, men jeg kan ikke helt forsvinde ind i bogens univers og temporale tidslomme, og jeg havde svært ved at fastholde min læsning gennem hele bogen. Handlingen er desværre for langtrukken med for mange degressioner og små ubetydelige antagelser, som jeg blev frustreret over. Karaktererne i The Lie Tree lever så fint op til 1800 tallets kønskampe, hvor Faith er en bestemt, men også en meget intelligent pige, som tør at tage chancer, der ligger langt uden for samfundsnormen i romanens historiske kontekst, men det vigtigste er, at hun tør at følger sine drømme på trods af at hun ved, at det bliver en kamp. Men hun vil hellere kæmpe end at leve i skyggen af en mand. Der er mange karakterer i romanens plot, dog er de fleste desværre alt for overfladiske og lidt kedelige. De mange karakterer har den funktion, at de leder læserens mistanke væk og forvirrer i opklaringen på mordet, men igen det virker meget langtrukken, hvor min interesse og spænding for bogens videre handling tabes. Jeg fortrylles dog af de mange smukke og gotiske illustrationer i denne special edition, som er illustreret af Chris Riddell. Han er en af mine absolutte yndlings illustratorer, og det at kigge på hans mange fine illustrationer gør min læsning af The Lie Tree mere levende. Hans illustrationer gør hele læsningen værd! Han har også illustreret flere af Neil Gaimans bøger, som jeg alle elsker.

Lies like knives, lies like poultices. The tiger’s stripe, the fawn’s dusky dapple. And everywhere, everywhere, the lie that people told themselves. Dreams like cut flowers, with no nourishing root. Will-o’-the-wisp lights to make them feel less alone in the dark. Hollow resolutions and empty excuses.

Min læsning af The Lie Tree har foregået over lang tid – måske også alltt for lang tid, men jeg ville gøre bogen færdig. Det er jeg bestemt også lykkelig for nu efter endt læsning, da en bog uanset om den er fantastik god, middel eller dårlig for det meste altid gemmer på noget som er værd at tage med videre. Det jeg tager med videre fra min læsning af The Lie Tree er Hardinges troværdige måde at videreformidle den historiske konteksts samfundsopbygning i forholdet mellem mænd og kvinder. Men også i generelle sociologiske interaktioner mellem by og landsby i forhold til, hvor svært det kan være at komme til et nyt sted, og falde til i de nye omgivelser, som er romanens parallelle link til vores verden i dag. Jeg påtænker ikke at læse flere bøger af Hardinge lige i øjeblikket, men måske en dag kaster jeg mig igen over en af hendes bøger – særligt hvis de er illustreret af Chris Riddell.

Featured image
Featured image

Alting begynder med efterår af Marianne Kaurin

Featured image
Featured imageAlting begynder med efterår af Marianne Kaurin fra forlaget Turbine på 231 sider – udgivelsesår 2016. Originalsproget er norsk med titlen Nærmere høst fra 2012, og er oversat til dansk af Thomas Takla Helsted. Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Efterårsbladene er så småt begyndt at blive orange inden, at de bliver brune og visner. Det er i efteråret 1942 under anden verdenskrig, hvor jeg introduceres til familierne i Biermannsgate 10 på Grünerløkka i Norge. I romanen følger jeg primært tre familier fra boligkomplekset, hvor familien Stern indtager størstedelen af romanens sider. Her møder jeg den rebelske og livlige Ilse, der er mellemste søster i familien Stern. Som mange andre led familien under de konstante tyske indskæringer og overtagelse. Familien er nogle af de få jøder i opgangen, men faderen nægter at lade resten af familien kende til de barske realiteter med den konstante hærværk på forretningen. Før krigen havde de en stor systue med mange ansatte, men her i 1942 har de måtte skære den betalende arbejdskræft væk, og nu styres butikken udelukkende af faren Isak, storsøster Sonja og Ilse. Sonja arbejder ofte til langt ud på aften, men det er ikke kun i forretningsøjemed, da hun har sine egne hemmelige drømme om et liv uden for butikken og familien. Ilse er forelsket i den unge Herman Rød fra lejligheden på første sal, som forgiver at være, noget han ikke her. Han arbejder nemlig underdække i en hemmelig organisation, der består af hemmelige netværk og labyrintiske flugtveje.

En meget tidlig morgen ankommer det norske politi til familien Stern, og tager Isak med uden at forklare, hvor han skal hen. Under læsningen får jeg også et kort indblik i Isaks forfærdelige dage i interneringslejren i Berg. Imens prøver Sonja, at holde sammen på familien og forretningen, men det er ikke let, da moren er forsvundet ind i sig selv, og sover det meste af dagen. Ilse er ikke mere medgørlig, og det ender i en konflikt, hvor moren smider Ilse ud af hjemmet. Ilse får på sin flugt endelig mulighed for at snakke med Herman, og de tager afsted for at nyde en dag sammen. Odd Rustad bor også i opgangen, og han arbejder som taxachauffør. Han parerer ordrer, og bestemmer ikke selv. En morgen er han i bogstaveligste forstand tvunget til at køre mor, Sonja og lille søster Miriam til den visse død. Om eftermiddagen 26. november 1942 gik de ombord på skib DS Donau, hvis destination var Polen. Om bord var 532 norske jøder, hvis liv endte tragisk i gaskamrene i Auschwitz kun få dage efter deres ankomst. Da Ilse vender hjem til lejligheden er resten af hendes famile forsvundet, og hjemmet rodet, og hun er nødt til at flygte ud af landet.

De står og stirrer på hinanden. Rummet dirrer. Ordene, de har sat sig fast i væggene, de ligger på plankegulvet, under stolene, i lyset fra vinduet, de er sagt, de ligger der.

Alting begynder med efterår af Marianne Kaurin er en historisk ungdomsroman, der strukturelt er del i to dele. I første del af bogen følger jeg Ilses stormende forelskelse i Herman, hvor jeg falder for hendes naive og rebelske, men beslutsomme karakter. Den anden del af romanen handler mere om, hvordan familien prøver at overleve farens anholdelse til, at mor, Sonja og Miriam selv bliver hentet. Herefter følger jeg Ilses flugt til Sverige. Kaurin er en mester til, at beskrive meget med få ord, og mange af de frygtlige begivenheder, som fandt sted under anden verdenskrig, bliver udtrykt nøgternt og illustrativt. Hvad den enkelte læser således får ud af romanens hovedemne, jødernes tragiske skæbne i Norge under anden verdenskrig, afhænger lige så meget af den enkeltes viden om anden verdenskrig, og de frygtelige forhold, som jøderne måtte lide under. Der bliver sagt så meget mellem linjerne, hvor sproget åbner en temporal tidslomme til en anden tid i et andet land.

Ordene i romanen er valgt med omhu, og sætningerne er korte og præcise. Plottet i denne historiske ungdomsroman er kronologisk, og handlingen er tempofyldt, hvor jeg hele tiden skal forholde mig til de mange karakterer, som der skiftes mellem. Underlæsningen blev jeg lidt rundforvirret i starten, men jeg kom dog hurtigt ind i karakterernes navne og funktioner. Jeg kom særligt helt ind under huden på Ilse, men den karakter, som jeg også kom helt ind under huden på var Odd Rustad. Mange af de ting, han må gennemgå i romanen er umenneskelige og for de fleste af os utænkelige. I flere passager blev jeg virkelig berørt, hvor tårerne sad på spring og truede med at trille ned af mine kinder. Den videre læsning var næsten ubærlig, og det var kun håbet om Ilses og Hermans overlevelse, som løsnede en smule op i mit bryst.

Så sker der noget. Flere rører på sig, rejser sig op, ser mod indhegningen. Det er, som om alle holder vejret, som om alle lyde forstummer. De kommer i flok, en stor masse, som vælter ind på kajområdet, en strøm af skikkelser.

Alting begynder med efterår er en rigtig fin ungdomsroman, men jeg syntes dog at Ilses forelskelse og rebelske oprør fylder en smule for meget. Som skrevet i ovenstående afsnit var jeg ikke videre begejstret for de mange viewpoints og karakterskift, der var en smule forvirrende på romanens korte sider. I det, at det er en ungdomsroman, og primært henvender sig til målgruppen, så er mange karakterer og skift nok ikke det bedste, da det gør det svært at fastholde læsningen og spændingspunkt. Dog er Alting begynder med efterår en vigtig historisk ungdomsroman, der giver unge muligheden for at læse om og et indblik i, hvordan anden verdenskrig udspillede sig i Norge. Kaurins ungdomsroman siger så meget uden egentligt at gå i dybe petitesser og udskejelser i beskrivelser af de frygtlige kår under anden verdenskrig. Jeg elskede romanen for dens implicitte sproglige underforståethed, hvor forståelse og viden om jødernes forhold under krigen lægges over på læserens egen viden.

Featured image
Featured image

Dragerne af Julie Kagawa (Sagaen om Talon 1#)

Featured image
Featured image

Dragerne af Julie Kagawa er første bog i Sagaen om Talon. Udgivet af forlaget HarperCollins Nordic 2016 på 416 sider. Læst på dansk – Originalsproget er engelsk med titlen Talon, og udgivet i 2014. Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

Drager er onde. Hvis der var noget, som alle Sankt Georgs soldater fik indprentet i ganske utvetydige vendinger, så var det denne altoverskyggende og ufravigelige kendsgerning. De er dæmoner. Djævelens kryb. Deres mål er at slavebinde hele menneskeheden. Og vi er det sidste bolværk mod uhyrerne.

Dante og Ember Hill er to unge og håbefulde teenage-tvillinger, som får mulighed for, at opleve, sanse og mærke en frihed, som de aldrig har oplevet før i deres seksten årige liv. En HEL sommer fri fra den konstante overvågning, oplæring og de mange strenge regler – tror de. Ember og Dante er bare ikke normale teenager, men de bærer på en frygtindgydende og drabelig hemmelighed. De er ikke rigtige mennesker, men drager, der tillærer sig menneskenes skikke og levemåder for at undgå, at deres slægt bliver nedslagtet af den frygtede Sankt Georgs orden, der hele tiden er lige i hælene på dem. Tvillingerne er en del af Talon, som er en stor, magtfuld og hemmelig organisation, hvor de er små brikker i et større maskineri. De har ikke den mindste smule indflydelse eller viden om, hvilken plads Talon har tiltænkt dem i kampen for overlevelse. De er under oplæring, og nu skal de bevise, at de har studeret den menneskelige verden med alle dens finurligheder og underlige dimser inden, at deres sande og sidste del af oplæringen kan sættes i værk. De flytter ind hos deres nye menneske-vogtere i den lille turistby Crescent Beach i Californien, hvor de skal bevise, at de formår, at falde til og kan begå sig i menneskenes verden, men uroligheder opstår og fjenden nærmer sig, så den sidste del af oplæringen sættes hastigt i værk.

De to unge drager er fra samme kuld, hvilket er en stor sjældenhed i dragernes slægt. Ember og Dante har altid været sammen, og altid gjort tingene sammen, men måske også fordi, at de aldrig har haft andre end hinanden, men livet i Crescent Beach forandrer de to søskendes forhold, og de får hver især gode venner, som de hænger ud sammen med, men de adskilles også ved, at deres individuelle træning sættes i gang til stor ærgrelse for begge, men dog mest for Ember, som også er under en hård og stålkold oplæring. Hun møder den unge og lækre Garret, der sammen med sin kammerat Tristan redder hende, og veninderne Lexi og Kristin, for nogle fulde og påtrængende unge mænd. Ember bliver lun på Garret, men hendes indre drage hvæser og kæmper imod. I samme nu dukker en uventet drage op – en omstrejfer, der lokker Ember på afveje. Hendes indre drage jubler, hver gang hun sniger sig til møderne med omstrejferen Riley, men hun risikerer at forråde ordenen, og ende som hugormebytte for sine mange hemmelige møder med ham. Det Ember ikke ved, er at Garret og Tristan heller ikke er helt normale teenager, men soldater i den orden, som prøver, at udrydde hele deres slægt. Garret og Tristan er sendt til byen på en helt bestemt mission – at finde byttet og udrydde det!

Lussingen kom bag på mig. I alle mine 16 år var jeg aldrig blevet slået før. Jeg havde fået et par dask på hovedet eller en lineal over fingrene i årenes løb, når jeg ikke hørte efter, men jeg var aldrig blevet decideret slået. Derfor var jeg heller ikke forberedt på den voldsomme smerte, der bredte sig på min kind eller den måde, jorden pludselige kom hvirvlede op mod mig, da jeg faldt ned på alle fire.

Dragerne er den første bog ud af en serie, hvor der er planlagt fem bøger fra Kagawas hånd. I bogens fantasy-univers er det dragernes invasion af den menneskelige verden, der er det magiske og mystiske. Jeg bliver bragt ind i dragernes slægtsskab, og Kagawa giver et spændende bud på, hvordan dragerne kan begå sig i en menneskelig forklædning og i den menneskelige verden. Romanens plot er spændende, hvor der hele tiden sker små tvist i Dante og Embers hverdag eller mystiske hændelser, der øger romanens spændingsplot. Bogens struktur er delt op i to, hvor jeg både følger Dante og Ember, men hvor jeg også får et godt indblik i livet som soldat i Sankt Georgs ordenen, hvor Tristan og Garret er unge professionelle soldater, der aldrig har fejlet en mission. Noget af det, som jeg syntes var rigtig godt i romanens struktur var disse skift mellem drager og soldater, og at de steder hvor Ember og Garret så mødes – der hvor de to parallelle handlings degrationer forenes til et plot – ikke blev gengivet igen, hvor jeg som læser ikke skulle læse om den samme begivenhed igen bare fra en anden vinkel. Dette er med til, at øge spændingen i plottet, som gennem alle romanens sider var fremadskridende uden tilbagefald med kedelige gentagelser, hvor Kagawa mester denne skriftlige overgang med stor præcision!

Romanens hovedkarakterer Ember, Dante og Garret er beskrevet så fint både i deres udseende, og måder de forholder sig til begivenhederne på. Under min læsning fik jeg følelsen af, at de som karakterer havde en underliggende og et dybere refleksionsniveau, hvor jeg kunne komme tættere på og mærke dragernes vildskab, men desværre forblev dybden blot overfladisk. Karakterernes refleksivitet kom mest til syne, hver gang at forskellen på dragernes væsen og menneskernes lidt sølle styrke blev beskrevet – hvilket var lidt for ofte. De mange beskrivelser af forskellen mellem mennesker, og drager var så hyppige, at det til sidst blev et irritationsmoment. Som karakter er Dante den fornuftige, den rolige og den kloge, som ikke tager nogle større chancer, men dog dækker over sin søsters udflugter. Ember er den rastløse, den temperamentsfulde og den som har svært ved alle de ubesvarede spørgsmål og hemmeligheder, som Talon besidder, men kun indvier de få i. Romanens sprog er let og flydende, og romanen er delt op i to dele, som begge er inddelte i kapitler med overskrifter, der signerer om det er Embers eller Garrets synsvinkel, som der fortælles fra i det kommende kapitel. Af de to tvillinger er det Embers oprørske væsen, som sætter gang i handlingsplottet, og er den som jeg bedst kunne lide. Dragerne er både en fantasy fortælling, men også et trekants kærlighedsdrama, som udvikler sig til at være meget spændende på trods af, at kærlighedstrekanter figurerer i mange fantasy romaner, og godt kan blive lidt for meget, men dette er ikke tilfældet i Kagawas roman, da slutningen tager et uventet tvist på romanens sidste sider.

Min fantasi løb åbenbart af med mig i dag. Der var ingen mystisk stalker, der holdte øje med mig fra vrimlen. Alt virkede normalt, skønt der var så mange mennesker omkring mig, at det var svært at få øje på noget som helst. I øvrigt kunne vedkommende jo ikke gøre noget her.

Romanen som en hel læseoplevelse er spændende med massere af handling og spændende episoder ikke mindst de steder, hvor Ember forsøger at komme tætter på, at finde ud af noget mere om Talons hemmeligheder og det hemmelige rum, der indeholder et bur, som en drage ikke kan bryde ud af. Er dette bur tiltænkt hende eller Dante? Kagawa skaber rammen og indholdet i et spændende fantasy univers med drager, hvor jeg under læsningen og stadig efter endt læsning ønsker, at vide mere om dragernes mystiske eksistens. Jeg ser frem til, at læse mere om den farlige rejse, som Ember har begivet sig ud på uden sin bror i den næste bog Oprørende, som allerede ligger og venter på at blive læst. Jeg deltog i HarperCollins Nordics rigtige fine forfatterarrangement, der blev afholdt på Odense Centralbibliotek i Oktober, hvor Julie Kagawa blev interviewet, og hvor jeg også fik mine to bøger signeret. Jeg har skrevet et lille skribleri om arrangementet, som I kan læse her.
Featured image

Forfatterarrangement med Julie Kagawa

Featured image
Featured image
Featured image

I forbindelse med Julie Kagawas anden bog, Oprørerne, udkom i Danmark i mandags, drog jeg tirsdag aften mod Odense Centralbibliotek, hvor jeg var inviteret til et arrangement med Kagawa af Forlaget HarperCollins Nordic. Det var en skøn aften, hvor jeg sammen med en lille håndfuld bogbloggere og andre tilhører hørte Kagawa fortælle en masse spændende ting om sig selv og livet som forfatter. Arrangementet forløb som et interview, hvor også tilhørerende fik lov til, at stille en masse spørgsmål.

Julie Kagawa er en sød og lattermild amerikansk bestsellerforfatter, som har skrevet The Iron Fey Series, The Iron Fey: Call of the Forgotten Trilogy, Blood of Eden og er nu ved at lægge sidste hånd på Talon series, der bliver en serie på fem bøger. Vejen som bestsellerforfatter er ikke helt så enkelt, og er noget svære i staterne, hvor man som forfatter ansætter en agent, der har kontakter ved forlagene. Kagawa fortalte, at den første bog hun skrev ikke blev optaget af noget forlag, og at de brugte et helt år på, at promovere bogen til forlagene. Da Kagawa gav sit andet forsøg på, at få sin anden bog udgivet tog det dog kun en uge før, at denne bog blev optaget af forlaget HarperCollins – dette er The Iron King, som er første bog i The Iron Fey serien på i alt otte bøger, der i øvrigt udkommer i Danmark til næste år – uhh, det glæder jeg mig meget til!

Kagawa fortalte også, at hun henter sin inspiration til sine bøger fra computerspil og animations film, hvilket var meget fascinerende at høre om. Hun blev også spurgt, om hun kunne tænke sig at skrive samtidslitteratur til voksne uden overnaturlige elementer, og da svarede hun med et lille smil, at det havde hun prøvet, men at der altid var en tendens til at feer og andre eventyrlige væsner sneg sig ind i plottet, så det har hun nu helt droppet tanken om. Kagawa elsker at læse og har læst mange bøger, men hun har dog ikke helt så meget tid til det længere, da hun jo har travlt med at skrive sine bøger. Nogle af hendes yndlings forfatter er fantasy forfatterne Terry Brooks og Terry Pratchett, som også har skrevet magiske bøger, der står på min efterhånden lange TBR-liste.

Interview delen tog ca. en times tid, og efterfølgende fik bogbloggerne en goodiebag med den nye fine male bog Fantastiske skabninger, og hvor de findes, en flot notesbog og andre lækkerier med hjem. Herefter fik alle muligheden for, at få signeret de bøger man havde med. Jeg sidder nu med to magiske og spændende bøger og en flot goodiebag, der gemmer på erindringen om en dejlig og hyggelig aften i selskab med skønne bogelskende mennesker. Anmeldelserne af Dragerne og Oprørerene kommer på bloggen om ikke så længe, hvor jeg ser frem til, at dele min læseindtryk med jer. Forfatterarrangementet med Julie Kagawa blev arrangeret af HarperCollins Nordic, Bog&Ide i Odense og Odense Hovedbibliotek – Tak for en skøn aften!

Featured image
Featured image

Heksens kald af Mette Sejrbo (Ulfhedin-sagaen 1#)

Featured image
Featured imageHeksens kald af Mette Sejrbo fra forlaget Candied Crime på 478 sider – udgivelsesår 2015. Anmeldereksemplar – E-bog, men er læst som fysisk bog.

Mørke, mystiske og forunderlige hændelser sker i nattens mørke mul, hvor vampyrer, vareulve, vølver, jætter og mange flere magiske væsner kæmper mod hinanden for at tippe balancen mellem verdens lys og mørke. Den syttenårige Emilie lever et helt almindeligt teenager liv, men hun er lidt af en stille mus. Hun lever alene sammen med sin mor, og knokler sig gennem skolen. Hendes bedste veninde Marie prøver at få lokket hende ud af mussehullet, og det lykkedes også til sidst i et øjebliks ubetænksomhed. Emilie forelsker sig i skolens nye dreng, men han finder straks sammen med de få rå og seje fra klassen. Hun bliver meget overrasket, da han spørger hende, om hun ikke vil hjælpe ham med at få læst op til eksaminerne. Marie slæber Emilie med på Grotten, som er et undergrundsdiskotek, hvor udklædningen skal være i top. Stedets hårde og royale kerne består af de populære vampyrer, men alt er ikke bare sjov og udklædning, da der findes mere mellem himmel og jord end det blot synlige. Emilie følger sig draget af stedets unge og tiltrækkende konge, Sebastian, og hun mærker en utrolig form for tiltrækningskræft fra ham. Stille introduceres Emilie for det overnaturlige, og hun oplever underlige ting. Vinden leger og bevæger sig med hende, og hun føler en særlig tryghed og glæde ved at løbe om kamp med vinden gennem de små stier på vej hjem fra skole. Dette udvikler sig hurtigt til, at Emilie drømmer mærkelige drømme om kæmpe ulve, der prøver at bryde gennem en transparent barrierer for, at dræbe hende, men når hun vågner op af disse drømme følger hun sig mærkeligt nok ikke bange, men tryk på en særlig hjemlig måde.

Hele familien er blevet inviteret til om aften på Emilies attenårs fødselsdag. Det tegner sig til, at blive en skøn og dejlig aften, men lige med ét ringer det på døren, og der står tre ældre damer iført kapper og med mærkelige stave. De er kommet for at føre Emilie til Sverige, da hun er i farer og er sårbar over for angreb fra den mørke side. På trods af at Emilies familie har været under en beskyttelsesbesværgelse, på grund at en ulykkelig hændelse, har Emilie nu modtaget sit Vølvekald. Emilie hvirvles ind i en ukendt og overnaturlig verden, som hun kender fra børneeventyrene og ældgamle sagn, men denne mystiske verden er nu ikke længere imaginære eventyr og fantasier, men figurerer i den reelle virkelighed – en helt ny virkelighed, som Emilie skal tage en beslutning om, om hun vil være en del af i kampen om at redde verden mod mørket. Det er med stor interesse, at jeg følger med i Emilies udvikling og vølveoplæring, hvor hun må igennem mange indre og ydre kampe. Hendes frænde, det overnaturlige væsen, som er hendes vejleder i vølvekaldet, er en jætte, der besidder store kræfter. Emilie har da også fået stærkere kræfter end de andre vølver. Hendes særlige evne er, at hun kan styre vinden, men det er ikke nogen let opgave, da de magiske kræfter er tæt forbundet med hendes emotionelle tilstand. Hun må da også erfarer, at hun med ét kan forstyrrer naturens balance. Emilie kæmper hårdt, og må lærer de vigtigste elementer i vølvekaldet hurtigere end andre nye vølver, da noget meget stort og mørkt turer freden og verdens balance, men alt er ikke som det ser ud til, og verden er heller ikke kun sort og hvid i Emilies nye virkelighed.

Modsat de andre gange, hun var vågnet af sine drømme, kunne hun ikke falde i søvn igen, og hun lå længe og stirrede op i loftet. En voksende uro greb hende, og hun havde en klar fornemelse af, at hun overså et eller andet. Som et ord, der ligger på tungen, følte hun, at forklaringen på hendes drømme lå lige uden for rækkevidde. Vinden. Det var noget med vinden.

Heksens kald er en spændende og mystisk fantasy for voksne med flere erotiske elementer, der passer så fint ind i bogens univers. Bogen er krydret med vildskab og kærlighed, der beskrives så fint ned til mindste detalje uden, at det på noget tidspunkt bliver for overdrevet eller for meget. Romanens sproglige form er let og flydende, men har mange unikke vendinger, hvor sproget er meget up-to-date med rappe replikker og humoristiske bemærkninger, der ofte fik mig til at smile og grine højt. Sejrbo skriver om den nordiske mytologi på fantastisk vis, og jeg blev mange gange suget ind i vølveuniverset, der er beskrevet så levende og fantastisk, at jeg under læsningen hele tiden ønskede at vide mere. Bogens plot handler ikke kun om at redde menneskets verden fra overnaturlige væsner og undgå jordens undergang, men også om vigtige universalistiske og eksistentielle tematikker som liv, død, kærlighed og venskab ud fra unge Emilies sted, og det er det, der forbinder romanens mystiske og mytologiske univers med læserens nutid.

Bogens karaktergalleri er levende og så fint beskrevet med mange nuancer, der giver både “de gode” og “de onde” en personlighed med dybde, som kan perspektiveres ud i en nutidig kontekst på trods af overnaturlige elementer og farlige forbrydelser. Romanen er en mytologisk fantasy, der hører ind under subgenreformen Low-fantasy. Jeg vil gerne påpege, at subgenreformen intet fortæller om romanens handling er god eller dårlig! Men alene siger noget om, hvordan magiske, imaginære og overnaturlige elementer indtræder i den fiktive virkelighed med universalistiske og eksistentielle tematikker, som vi genkender og identificerer os med i den verden vi lever i. På samme måde hører fx bestsellerforfatteren Stephenie Mayers “Twilight-triologi” ligeleds under Low-fantasy-subgenren, da Cullen-familien og ulvene er magiske elementer, der indtræder i en fiktiv verden, der ligner vores. Fantasy-subgenreformen i Heksens kald hører således under Low-fantasy, da overnaturlige væsner som eksempelvis jætter, lygtemænd, feer, vareulve og vampyrer infiltrerer i romanens fiktive virkelighed, der, som beskrevet, ligner den virkelighed, vi som læsere genkender og kan forholde os til. Den nordiske mytologi har en vigtig plads i romanen, hvor vølve-magi, urter, stave og runer bliver en del af Emilies person og virkelighed, og jeg læste meget interesseret med under Emilies oplæring af runernes slægter og betydning.

Han nåede ikke at svare, før et knudsende jag i ryggen sendte ham i gulvet. Han skreg sin smerte og fortvivelse ud, mens den groteske modellering flåede sener og muskler fra deres hæfte og på ny bandt sig fast på den hastigt voksende krop. Han følte ulven mase sig på i hans sind. Den fristede ham med sin forløsende vildskab, og han vidste, at hvis han bare gav efter, så ville skyldfølelsen forsvinde.

Heksens kald er den første bog trilogien “Ulfhedin-sagaen” og jeg venter spændt på at Sejrbos anden bog udkommer om ikke så længe, så jeg kan læse videre om Emilies kamp for det gode på trods af, at hun endnu engang må føle sorgen over, at miste én hun har kær. Det er efterhånden ved, at være alt for længe siden, at jeg modtag et anmeldereksemplar på e-bog af Sejrbo, og jeg har da også mange gange forsøgt at læse bogen som e-bog, men måtte til sidst slå min stædighed af vejen og låne bogen på biblioteket. Jeg vil så gerne blive bedre til, at læse e-bøger og længere dokumenter på skærmen, men må ofte stoppe på grund af hovedpiner og trætte øjne. Sejrbos roman er en fed fortælling, der er beskrevet i et levende og anderledes univers med overnaturlige elementer, som jeg endnu ikke har set en sådan sammensætning. Under læsningen fulgte jeg spændt med i Emilies udvikling, men jeg fandt også vareulve og vampyr, som et meget spændende mix af overnaturlige væsner i det, jeg tror, bliver en unik helhed, når plottet afsluttes i den sidste bog. Heksens kald afsluttede med mange mystificerende, uklare og ukendte elementer, og jeg ser meget frem til at læser mere om Emilie og vølverne, men også til at høre mere om vareulvene og vampyrernes frygtindgydende natur.

Featured image
Featured image

Da postbuddet kom forbi endnu engang

Featured image
Featured image
Featured image

Jeg har længe gået med planer om, at skrive om de mange fine, spændende og dejlige bøger, som jeg har købt i løbet af sommeren, men nu skal det vist være. Min sommer har været lang og hård med ba-projektskrivning og terminal sygdom i min nærmeste familie. Nu prøver jeg stille og roligt på, at få startet den almindelige hverdag op med forelæsninger, læsning af de mange siders pensum, gymnastikken og lidt fritidslæsning. I løbet af de sidste 3-4 måneder har jeg fået købt en del bøger, men de har heldigvis ikke været så dyre. Jeg var så heldig, at opspore 6 bøger mere af slægten, som jeg købte for 100 kr. samlet. De er alle 6 bare så fine og uden brugsspor. Ulrik Langen har d. 20. August i år udgivet en ny historsk roman med navnet Tyven – den utrolige historie om manden, der stjal guldhornene fra Politikens Forlag. Jeg glæder mig rigtig meget til, at fordybe mig i Langens historiske univers, og håber at den er lige så fantastisk som Det sorteste hjerte.

I forbindelse med faget bestseller og litteratursociologi har jeg købt et par af bøgerne, som vi har og skal tale om i løbet af dette semester. Det er blandt andet Profeterne i Evighedsfjorden af Kim Leine, Gray af E.L.James og Det der ikke slår os ihjel af David Lagercrantz. Den sidstnævnte roman er den fjerde bog efter eller nærmere i Stieg Larssons trilogi, og har fået megen omtale på de sociale medier, tv og aviser pga., at den er skrevet af en anden forfatter efter Larssons død. Jeg vil gerne indrømme. at hele opsættet og postyret omkring romanen gør, at jeg allerede har et lidt anstrengt og ambivalent forhold til bogen, men jeg prøver meget på at disse ikke skal styre min læsning af romanen. Jeg slugte Larssons romaner, og ligeledes filmene, som jeg så i biografen. Jeg er ikke sikker på at nogen kan udfylde, rumme eller beherske Larssons univers, men det må tiden vise, når jeg har læst romanen.

En sen aften listede mine fingre og lod sig styre mod hjemmesiden Barnes & Noble, hvor jeg elsker at snuse, beundre og sukke efter de fineste bøger. Der er en del af dem, som nærmest er umuligt at skaffe mere, men indimellem kommer der nye udgaver, som fx de to smukke udgaver jeg denne aften kom til, at bestille hjem. Den fine lilla udgave af Alice´s Adventures in Wonderland af Lewis Carroll og den smukkeste Le Morte d’Arthur af Sir Thomas Malory. Jeg glæder mig usigeligt til, at fordybe mig i Malorys magiske univers sammen med den legendariske kong Arthur i kongeriget Camelot. Jeg havde en masse planer for min sommerferie, men disse måtte udsættes. Jeg havde bl.a. planlagt, at påbegynde læsningen af Zolas romancyklus, men da min tid og mængden af læste bøger over sommeren har været meget minimal, samt nu hvor jeg er midt i et hvirvlende semester, så har jeg besluttet at udsætte mine planer med romanerne af Zola. Jeg er meget betaget af Zolas skrivestil, struktur og dekadente syn på samfundstrukturen, og jeg syntes at hans romaner fortjener tid til fordybelse.

Jeg har dog fået læst få af sommerens indkøbte bøger, som dem jeg læste til Dewey’s Readathon sidste weekend, hvor jeg virkelig nød, at kunne fordybe mig helt til bøgerne med ro i sindet. Jeg havde planer om, at læse The Grimm Legacy af Polly Shulman, som jeg desværre ikke nåede, men vil helt sikkert snart prøve at finde tiden til at læse denne, og den magiske bog Seven Sorcerers af Caro King. Jeg bestilte sammen med de to sidstnævnte også bogen The Evolution of Calpurnia Tate af Jacqueline Kelly, som jeg også glæder mig til engang at få læst. Jeg har også nusset rundt i min lokale Bog & Idé, hvor jeg har købt en ordentlig bunke, men egentligt kun de to serier Løvindens sang og De sorte troldmænd fra Forlaget Tellerup i andledningen af butikkens 10 års jubilæum. Der er flere af mine indkøbte bogskatte, som jeg ikke kan vente med at læse, og jeg får næsten helt sommerfugle i maven ved tanken om dejlige læsestunder, men jeg har som en hver bogelsker det evige dilemmaet – So many books, so little time! Jeg vil dog stræbe efter noget mere læsetid, og igen begynde at finde tiden i særlige hyggestunder hverdag.

Hvilke bøger har I fået købt i løbet af sommeren? Har I særlige læseplaner i den nærmeste fremtid? Håber at I nyder efterårets komme med lys, søde læsestunder og hyggelige litterære øjeblikke!

.
Featured image
Featured image
Featured image