Dragerne af Julie Kagawa (Sagaen om Talon 1#)

Featured image
Featured image

Dragerne af Julie Kagawa er første bog i Sagaen om Talon. Udgivet af forlaget HarperCollins Nordic 2016 på 416 sider. Læst på dansk – Originalsproget er engelsk med titlen Talon, og udgivet i 2014. Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

Drager er onde. Hvis der var noget, som alle Sankt Georgs soldater fik indprentet i ganske utvetydige vendinger, så var det denne altoverskyggende og ufravigelige kendsgerning. De er dæmoner. Djævelens kryb. Deres mål er at slavebinde hele menneskeheden. Og vi er det sidste bolværk mod uhyrerne.

Dante og Ember Hill er to unge og håbefulde teenage-tvillinger, som får mulighed for, at opleve, sanse og mærke en frihed, som de aldrig har oplevet før i deres seksten årige liv. En HEL sommer fri fra den konstante overvågning, oplæring og de mange strenge regler – tror de. Ember og Dante er bare ikke normale teenager, men de bærer på en frygtindgydende og drabelig hemmelighed. De er ikke rigtige mennesker, men drager, der tillærer sig menneskenes skikke og levemåder for at undgå, at deres slægt bliver nedslagtet af den frygtede Sankt Georgs orden, der hele tiden er lige i hælene på dem. Tvillingerne er en del af Talon, som er en stor, magtfuld og hemmelig organisation, hvor de er små brikker i et større maskineri. De har ikke den mindste smule indflydelse eller viden om, hvilken plads Talon har tiltænkt dem i kampen for overlevelse. De er under oplæring, og nu skal de bevise, at de har studeret den menneskelige verden med alle dens finurligheder og underlige dimser inden, at deres sande og sidste del af oplæringen kan sættes i værk. De flytter ind hos deres nye menneske-vogtere i den lille turistby Crescent Beach i Californien, hvor de skal bevise, at de formår, at falde til og kan begå sig i menneskenes verden, men uroligheder opstår og fjenden nærmer sig, så den sidste del af oplæringen sættes hastigt i værk.

De to unge drager er fra samme kuld, hvilket er en stor sjældenhed i dragernes slægt. Ember og Dante har altid været sammen, og altid gjort tingene sammen, men måske også fordi, at de aldrig har haft andre end hinanden, men livet i Crescent Beach forandrer de to søskendes forhold, og de får hver især gode venner, som de hænger ud sammen med, men de adskilles også ved, at deres individuelle træning sættes i gang til stor ærgrelse for begge, men dog mest for Ember, som også er under en hård og stålkold oplæring. Hun møder den unge og lækre Garret, der sammen med sin kammerat Tristan redder hende, og veninderne Lexi og Kristin, for nogle fulde og påtrængende unge mænd. Ember bliver lun på Garret, men hendes indre drage hvæser og kæmper imod. I samme nu dukker en uventet drage op – en omstrejfer, der lokker Ember på afveje. Hendes indre drage jubler, hver gang hun sniger sig til møderne med omstrejferen Riley, men hun risikerer at forråde ordenen, og ende som hugormebytte for sine mange hemmelige møder med ham. Det Ember ikke ved, er at Garret og Tristan heller ikke er helt normale teenager, men soldater i den orden, som prøver, at udrydde hele deres slægt. Garret og Tristan er sendt til byen på en helt bestemt mission – at finde byttet og udrydde det!

Lussingen kom bag på mig. I alle mine 16 år var jeg aldrig blevet slået før. Jeg havde fået et par dask på hovedet eller en lineal over fingrene i årenes løb, når jeg ikke hørte efter, men jeg var aldrig blevet decideret slået. Derfor var jeg heller ikke forberedt på den voldsomme smerte, der bredte sig på min kind eller den måde, jorden pludselige kom hvirvlede op mod mig, da jeg faldt ned på alle fire.

Dragerne er den første bog ud af en serie, hvor der er planlagt fem bøger fra Kagawas hånd. I bogens fantasy-univers er det dragernes invasion af den menneskelige verden, der er det magiske og mystiske. Jeg bliver bragt ind i dragernes slægtsskab, og Kagawa giver et spændende bud på, hvordan dragerne kan begå sig i en menneskelig forklædning og i den menneskelige verden. Romanens plot er spændende, hvor der hele tiden sker små tvist i Dante og Embers hverdag eller mystiske hændelser, der øger romanens spændingsplot. Bogens struktur er delt op i to, hvor jeg både følger Dante og Ember, men hvor jeg også får et godt indblik i livet som soldat i Sankt Georgs ordenen, hvor Tristan og Garret er unge professionelle soldater, der aldrig har fejlet en mission. Noget af det, som jeg syntes var rigtig godt i romanens struktur var disse skift mellem drager og soldater, og at de steder hvor Ember og Garret så mødes – der hvor de to parallelle handlings degrationer forenes til et plot – ikke blev gengivet igen, hvor jeg som læser ikke skulle læse om den samme begivenhed igen bare fra en anden vinkel. Dette er med til, at øge spændingen i plottet, som gennem alle romanens sider var fremadskridende uden tilbagefald med kedelige gentagelser, hvor Kagawa mester denne skriftlige overgang med stor præcision!

Romanens hovedkarakterer Ember, Dante og Garret er beskrevet så fint både i deres udseende, og måder de forholder sig til begivenhederne på. Under min læsning fik jeg følelsen af, at de som karakterer havde en underliggende og et dybere refleksionsniveau, hvor jeg kunne komme tættere på og mærke dragernes vildskab, men desværre forblev dybden blot overfladisk. Karakterernes refleksivitet kom mest til syne, hver gang at forskellen på dragernes væsen og menneskernes lidt sølle styrke blev beskrevet – hvilket var lidt for ofte. De mange beskrivelser af forskellen mellem mennesker, og drager var så hyppige, at det til sidst blev et irritationsmoment. Som karakter er Dante den fornuftige, den rolige og den kloge, som ikke tager nogle større chancer, men dog dækker over sin søsters udflugter. Ember er den rastløse, den temperamentsfulde og den som har svært ved alle de ubesvarede spørgsmål og hemmeligheder, som Talon besidder, men kun indvier de få i. Romanens sprog er let og flydende, og romanen er delt op i to dele, som begge er inddelte i kapitler med overskrifter, der signerer om det er Embers eller Garrets synsvinkel, som der fortælles fra i det kommende kapitel. Af de to tvillinger er det Embers oprørske væsen, som sætter gang i handlingsplottet, og er den som jeg bedst kunne lide. Dragerne er både en fantasy fortælling, men også et trekants kærlighedsdrama, som udvikler sig til at være meget spændende på trods af, at kærlighedstrekanter figurerer i mange fantasy romaner, og godt kan blive lidt for meget, men dette er ikke tilfældet i Kagawas roman, da slutningen tager et uventet tvist på romanens sidste sider.

Min fantasi løb åbenbart af med mig i dag. Der var ingen mystisk stalker, der holdte øje med mig fra vrimlen. Alt virkede normalt, skønt der var så mange mennesker omkring mig, at det var svært at få øje på noget som helst. I øvrigt kunne vedkommende jo ikke gøre noget her.

Romanen som en hel læseoplevelse er spændende med massere af handling og spændende episoder ikke mindst de steder, hvor Ember forsøger at komme tætter på, at finde ud af noget mere om Talons hemmeligheder og det hemmelige rum, der indeholder et bur, som en drage ikke kan bryde ud af. Er dette bur tiltænkt hende eller Dante? Kagawa skaber rammen og indholdet i et spændende fantasy univers med drager, hvor jeg under læsningen og stadig efter endt læsning ønsker, at vide mere om dragernes mystiske eksistens. Jeg ser frem til, at læse mere om den farlige rejse, som Ember har begivet sig ud på uden sin bror i den næste bog Oprørende, som allerede ligger og venter på at blive læst. Jeg deltog i HarperCollins Nordics rigtige fine forfatterarrangement, der blev afholdt på Odense Centralbibliotek i Oktober, hvor Julie Kagawa blev interviewet, og hvor jeg også fik mine to bøger signeret. Jeg har skrevet et lille skribleri om arrangementet, som I kan læse her.
Featured image

Forfatterarrangement med Julie Kagawa

Featured image
Featured image
Featured image

I forbindelse med Julie Kagawas anden bog, Oprørerne, udkom i Danmark i mandags, drog jeg tirsdag aften mod Odense Centralbibliotek, hvor jeg var inviteret til et arrangement med Kagawa af Forlaget HarperCollins Nordic. Det var en skøn aften, hvor jeg sammen med en lille håndfuld bogbloggere og andre tilhører hørte Kagawa fortælle en masse spændende ting om sig selv og livet som forfatter. Arrangementet forløb som et interview, hvor også tilhørerende fik lov til, at stille en masse spørgsmål.

Julie Kagawa er en sød og lattermild amerikansk bestsellerforfatter, som har skrevet The Iron Fey Series, The Iron Fey: Call of the Forgotten Trilogy, Blood of Eden og er nu ved at lægge sidste hånd på Talon series, der bliver en serie på fem bøger. Vejen som bestsellerforfatter er ikke helt så enkelt, og er noget svære i staterne, hvor man som forfatter ansætter en agent, der har kontakter ved forlagene. Kagawa fortalte, at den første bog hun skrev ikke blev optaget af noget forlag, og at de brugte et helt år på, at promovere bogen til forlagene. Da Kagawa gav sit andet forsøg på, at få sin anden bog udgivet tog det dog kun en uge før, at denne bog blev optaget af forlaget HarperCollins – dette er The Iron King, som er første bog i The Iron Fey serien på i alt otte bøger, der i øvrigt udkommer i Danmark til næste år – uhh, det glæder jeg mig meget til!

Kagawa fortalte også, at hun henter sin inspiration til sine bøger fra computerspil og animations film, hvilket var meget fascinerende at høre om. Hun blev også spurgt, om hun kunne tænke sig at skrive samtidslitteratur til voksne uden overnaturlige elementer, og da svarede hun med et lille smil, at det havde hun prøvet, men at der altid var en tendens til at feer og andre eventyrlige væsner sneg sig ind i plottet, så det har hun nu helt droppet tanken om. Kagawa elsker at læse og har læst mange bøger, men hun har dog ikke helt så meget tid til det længere, da hun jo har travlt med at skrive sine bøger. Nogle af hendes yndlings forfatter er fantasy forfatterne Terry Brooks og Terry Pratchett, som også har skrevet magiske bøger, der står på min efterhånden lange TBR-liste.

Interview delen tog ca. en times tid, og efterfølgende fik bogbloggerne en goodiebag med den nye fine male bog Fantastiske skabninger, og hvor de findes, en flot notesbog og andre lækkerier med hjem. Herefter fik alle muligheden for, at få signeret de bøger man havde med. Jeg sidder nu med to magiske og spændende bøger og en flot goodiebag, der gemmer på erindringen om en dejlig og hyggelig aften i selskab med skønne bogelskende mennesker. Anmeldelserne af Dragerne og Oprørerene kommer på bloggen om ikke så længe, hvor jeg ser frem til, at dele min læseindtryk med jer. Forfatterarrangementet med Julie Kagawa blev arrangeret af HarperCollins Nordic, Bog&Ide i Odense og Odense Hovedbibliotek – Tak for en skøn aften!

Featured image
Featured image

Heksens kald af Mette Sejrbo (Ulfhedin-sagaen 1#)

Featured image
Featured imageHeksens kald af Mette Sejrbo fra forlaget Candied Crime på 478 sider – udgivelsesår 2015. Anmeldereksemplar – E-bog, men er læst som fysisk bog.

Mørke, mystiske og forunderlige hændelser sker i nattens mørke mul, hvor vampyrer, vareulve, vølver, jætter og mange flere magiske væsner kæmper mod hinanden for at tippe balancen mellem verdens lys og mørke. Den syttenårige Emilie lever et helt almindeligt teenager liv, men hun er lidt af en stille mus. Hun lever alene sammen med sin mor, og knokler sig gennem skolen. Hendes bedste veninde Marie prøver at få lokket hende ud af mussehullet, og det lykkedes også til sidst i et øjebliks ubetænksomhed. Emilie forelsker sig i skolens nye dreng, men han finder straks sammen med de få rå og seje fra klassen. Hun bliver meget overrasket, da han spørger hende, om hun ikke vil hjælpe ham med at få læst op til eksaminerne. Marie slæber Emilie med på Grotten, som er et undergrundsdiskotek, hvor udklædningen skal være i top. Stedets hårde og royale kerne består af de populære vampyrer, men alt er ikke bare sjov og udklædning, da der findes mere mellem himmel og jord end det blot synlige. Emilie følger sig draget af stedets unge og tiltrækkende konge, Sebastian, og hun mærker en utrolig form for tiltrækningskræft fra ham. Stille introduceres Emilie for det overnaturlige, og hun oplever underlige ting. Vinden leger og bevæger sig med hende, og hun føler en særlig tryghed og glæde ved at løbe om kamp med vinden gennem de små stier på vej hjem fra skole. Dette udvikler sig hurtigt til, at Emilie drømmer mærkelige drømme om kæmpe ulve, der prøver at bryde gennem en transparent barrierer for, at dræbe hende, men når hun vågner op af disse drømme følger hun sig mærkeligt nok ikke bange, men tryk på en særlig hjemlig måde.

Hele familien er blevet inviteret til om aften på Emilies attenårs fødselsdag. Det tegner sig til, at blive en skøn og dejlig aften, men lige med ét ringer det på døren, og der står tre ældre damer iført kapper og med mærkelige stave. De er kommet for at føre Emilie til Sverige, da hun er i farer og er sårbar over for angreb fra den mørke side. På trods af at Emilies familie har været under en beskyttelsesbesværgelse, på grund at en ulykkelig hændelse, har Emilie nu modtaget sit Vølvekald. Emilie hvirvles ind i en ukendt og overnaturlig verden, som hun kender fra børneeventyrene og ældgamle sagn, men denne mystiske verden er nu ikke længere imaginære eventyr og fantasier, men figurerer i den reelle virkelighed – en helt ny virkelighed, som Emilie skal tage en beslutning om, om hun vil være en del af i kampen om at redde verden mod mørket. Det er med stor interesse, at jeg følger med i Emilies udvikling og vølveoplæring, hvor hun må igennem mange indre og ydre kampe. Hendes frænde, det overnaturlige væsen, som er hendes vejleder i vølvekaldet, er en jætte, der besidder store kræfter. Emilie har da også fået stærkere kræfter end de andre vølver. Hendes særlige evne er, at hun kan styre vinden, men det er ikke nogen let opgave, da de magiske kræfter er tæt forbundet med hendes emotionelle tilstand. Hun må da også erfarer, at hun med ét kan forstyrrer naturens balance. Emilie kæmper hårdt, og må lærer de vigtigste elementer i vølvekaldet hurtigere end andre nye vølver, da noget meget stort og mørkt turer freden og verdens balance, men alt er ikke som det ser ud til, og verden er heller ikke kun sort og hvid i Emilies nye virkelighed.

Modsat de andre gange, hun var vågnet af sine drømme, kunne hun ikke falde i søvn igen, og hun lå længe og stirrede op i loftet. En voksende uro greb hende, og hun havde en klar fornemelse af, at hun overså et eller andet. Som et ord, der ligger på tungen, følte hun, at forklaringen på hendes drømme lå lige uden for rækkevidde. Vinden. Det var noget med vinden.

Heksens kald er en spændende og mystisk fantasy for voksne med flere erotiske elementer, der passer så fint ind i bogens univers. Bogen er krydret med vildskab og kærlighed, der beskrives så fint ned til mindste detalje uden, at det på noget tidspunkt bliver for overdrevet eller for meget. Romanens sproglige form er let og flydende, men har mange unikke vendinger, hvor sproget er meget up-to-date med rappe replikker og humoristiske bemærkninger, der ofte fik mig til at smile og grine højt. Sejrbo skriver om den nordiske mytologi på fantastisk vis, og jeg blev mange gange suget ind i vølveuniverset, der er beskrevet så levende og fantastisk, at jeg under læsningen hele tiden ønskede at vide mere. Bogens plot handler ikke kun om at redde menneskets verden fra overnaturlige væsner og undgå jordens undergang, men også om vigtige universalistiske og eksistentielle tematikker som liv, død, kærlighed og venskab ud fra unge Emilies sted, og det er det, der forbinder romanens mystiske og mytologiske univers med læserens nutid.

Bogens karaktergalleri er levende og så fint beskrevet med mange nuancer, der giver både “de gode” og “de onde” en personlighed med dybde, som kan perspektiveres ud i en nutidig kontekst på trods af overnaturlige elementer og farlige forbrydelser. Romanen er en mytologisk fantasy, der hører ind under subgenreformen Low-fantasy. Jeg vil gerne påpege, at subgenreformen intet fortæller om romanens handling er god eller dårlig! Men alene siger noget om, hvordan magiske, imaginære og overnaturlige elementer indtræder i den fiktive virkelighed med universalistiske og eksistentielle tematikker, som vi genkender og identificerer os med i den verden vi lever i. På samme måde hører fx bestsellerforfatteren Stephenie Mayers “Twilight-triologi” ligeleds under Low-fantasy-subgenren, da Cullen-familien og ulvene er magiske elementer, der indtræder i en fiktiv verden, der ligner vores. Fantasy-subgenreformen i Heksens kald hører således under Low-fantasy, da overnaturlige væsner som eksempelvis jætter, lygtemænd, feer, vareulve og vampyrer infiltrerer i romanens fiktive virkelighed, der, som beskrevet, ligner den virkelighed, vi som læsere genkender og kan forholde os til. Den nordiske mytologi har en vigtig plads i romanen, hvor vølve-magi, urter, stave og runer bliver en del af Emilies person og virkelighed, og jeg læste meget interesseret med under Emilies oplæring af runernes slægter og betydning.

Han nåede ikke at svare, før et knudsende jag i ryggen sendte ham i gulvet. Han skreg sin smerte og fortvivelse ud, mens den groteske modellering flåede sener og muskler fra deres hæfte og på ny bandt sig fast på den hastigt voksende krop. Han følte ulven mase sig på i hans sind. Den fristede ham med sin forløsende vildskab, og han vidste, at hvis han bare gav efter, så ville skyldfølelsen forsvinde.

Heksens kald er den første bog trilogien “Ulfhedin-sagaen” og jeg venter spændt på at Sejrbos anden bog udkommer om ikke så længe, så jeg kan læse videre om Emilies kamp for det gode på trods af, at hun endnu engang må føle sorgen over, at miste én hun har kær. Det er efterhånden ved, at være alt for længe siden, at jeg modtag et anmeldereksemplar på e-bog af Sejrbo, og jeg har da også mange gange forsøgt at læse bogen som e-bog, men måtte til sidst slå min stædighed af vejen og låne bogen på biblioteket. Jeg vil så gerne blive bedre til, at læse e-bøger og længere dokumenter på skærmen, men må ofte stoppe på grund af hovedpiner og trætte øjne. Sejrbos roman er en fed fortælling, der er beskrevet i et levende og anderledes univers med overnaturlige elementer, som jeg endnu ikke har set en sådan sammensætning. Under læsningen fulgte jeg spændt med i Emilies udvikling, men jeg fandt også vareulve og vampyr, som et meget spændende mix af overnaturlige væsner i det, jeg tror, bliver en unik helhed, når plottet afsluttes i den sidste bog. Heksens kald afsluttede med mange mystificerende, uklare og ukendte elementer, og jeg ser meget frem til at læser mere om Emilie og vølverne, men også til at høre mere om vareulvene og vampyrernes frygtindgydende natur.

Featured image
Featured image

Da postbuddet kom forbi endnu engang

Featured image
Featured image
Featured image

Jeg har længe gået med planer om, at skrive om de mange fine, spændende og dejlige bøger, som jeg har købt i løbet af sommeren, men nu skal det vist være. Min sommer har været lang og hård med ba-projektskrivning og terminal sygdom i min nærmeste familie. Nu prøver jeg stille og roligt på, at få startet den almindelige hverdag op med forelæsninger, læsning af de mange siders pensum, gymnastikken og lidt fritidslæsning. I løbet af de sidste 3-4 måneder har jeg fået købt en del bøger, men de har heldigvis ikke været så dyre. Jeg var så heldig, at opspore 6 bøger mere af slægten, som jeg købte for 100 kr. samlet. De er alle 6 bare så fine og uden brugsspor. Ulrik Langen har d. 20. August i år udgivet en ny historsk roman med navnet Tyven – den utrolige historie om manden, der stjal guldhornene fra Politikens Forlag. Jeg glæder mig rigtig meget til, at fordybe mig i Langens historiske univers, og håber at den er lige så fantastisk som Det sorteste hjerte.

I forbindelse med faget bestseller og litteratursociologi har jeg købt et par af bøgerne, som vi har og skal tale om i løbet af dette semester. Det er blandt andet Profeterne i Evighedsfjorden af Kim Leine, Gray af E.L.James og Det der ikke slår os ihjel af David Lagercrantz. Den sidstnævnte roman er den fjerde bog efter eller nærmere i Stieg Larssons trilogi, og har fået megen omtale på de sociale medier, tv og aviser pga., at den er skrevet af en anden forfatter efter Larssons død. Jeg vil gerne indrømme. at hele opsættet og postyret omkring romanen gør, at jeg allerede har et lidt anstrengt og ambivalent forhold til bogen, men jeg prøver meget på at disse ikke skal styre min læsning af romanen. Jeg slugte Larssons romaner, og ligeledes filmene, som jeg så i biografen. Jeg er ikke sikker på at nogen kan udfylde, rumme eller beherske Larssons univers, men det må tiden vise, når jeg har læst romanen.

En sen aften listede mine fingre og lod sig styre mod hjemmesiden Barnes & Noble, hvor jeg elsker at snuse, beundre og sukke efter de fineste bøger. Der er en del af dem, som nærmest er umuligt at skaffe mere, men indimellem kommer der nye udgaver, som fx de to smukke udgaver jeg denne aften kom til, at bestille hjem. Den fine lilla udgave af Alice´s Adventures in Wonderland af Lewis Carroll og den smukkeste Le Morte d’Arthur af Sir Thomas Malory. Jeg glæder mig usigeligt til, at fordybe mig i Malorys magiske univers sammen med den legendariske kong Arthur i kongeriget Camelot. Jeg havde en masse planer for min sommerferie, men disse måtte udsættes. Jeg havde bl.a. planlagt, at påbegynde læsningen af Zolas romancyklus, men da min tid og mængden af læste bøger over sommeren har været meget minimal, samt nu hvor jeg er midt i et hvirvlende semester, så har jeg besluttet at udsætte mine planer med romanerne af Zola. Jeg er meget betaget af Zolas skrivestil, struktur og dekadente syn på samfundstrukturen, og jeg syntes at hans romaner fortjener tid til fordybelse.

Jeg har dog fået læst få af sommerens indkøbte bøger, som dem jeg læste til Dewey’s Readathon sidste weekend, hvor jeg virkelig nød, at kunne fordybe mig helt til bøgerne med ro i sindet. Jeg havde planer om, at læse The Grimm Legacy af Polly Shulman, som jeg desværre ikke nåede, men vil helt sikkert snart prøve at finde tiden til at læse denne, og den magiske bog Seven Sorcerers af Caro King. Jeg bestilte sammen med de to sidstnævnte også bogen The Evolution of Calpurnia Tate af Jacqueline Kelly, som jeg også glæder mig til engang at få læst. Jeg har også nusset rundt i min lokale Bog & Idé, hvor jeg har købt en ordentlig bunke, men egentligt kun de to serier Løvindens sang og De sorte troldmænd fra Forlaget Tellerup i andledningen af butikkens 10 års jubilæum. Der er flere af mine indkøbte bogskatte, som jeg ikke kan vente med at læse, og jeg får næsten helt sommerfugle i maven ved tanken om dejlige læsestunder, men jeg har som en hver bogelsker det evige dilemmaet – So many books, so little time! Jeg vil dog stræbe efter noget mere læsetid, og igen begynde at finde tiden i særlige hyggestunder hverdag.

Hvilke bøger har I fået købt i løbet af sommeren? Har I særlige læseplaner i den nærmeste fremtid? Håber at I nyder efterårets komme med lys, søde læsestunder og hyggelige litterære øjeblikke!

.
Featured image
Featured image
Featured image

The Girl Who Circumnavigated Fairyland in a Ship of Her Own Making af Catherynne M. Valente (#Fairyland 1)

Featured image
Featured imageThe Girl Who Circumnavigated Fairyland in a Ship of Her Own Making af Catherynne M. Valente fra forlaget Feiwel and Friends 2011 på 247 sider. Læst på engelsk.

The Girl Who Circumnavigated Fairyland in a Ship of Her Own Making er en eventyrlig fortælling om pigen September, der aften efter sin tolvårige fødselsdag får besøg af Den Grønne Vind, der viser sig som en mand i én grøn jakke. Han har et særligt ærinde, og er fløjet bestemt til det hus, hvor September bor. Han vil tage hende med til Eventyrlandet, som han ved har brug for en særlig pige, der har en særlig indsigt, og vilje til at redde ikke kun Eventyrlandet, men også de fantastske eventyr, så de ikke forsvinder for alle børn i verden. Jeg flyver sammen med September og Den Grønne Vind, uvidende afsted på ryggen af en leopard, men ved portalen til Eventyrlandet må de skilles, og nu er hun på egen hånd, da Den Grønne Vind ikke må komme ind i Eventyrlandet. September kommer ud på mange farefulde rejser rundt i Eventyrlandet, hvor hun befrier drengen Lørdag og redder én lille fe-pige fra en frygtelig skæbne. September blive tvunget ud på en særlig opgave, og i sit møde med Eventyrlandet kæmper hun for at redde sine venner og sig selv fra den onde The Marquess.

September bor alene med sin arbejdende mor efter at hendes far er draget i krig. Hun opsøges at den Grønne Vind, og han tager hende med til indgangen til Eventyrlandet på én flyvende leopard. Under turen lære September om de særlige regler og love i Eventyrlandet, og at hun skal passe på en ond pige, som vil kaldes The Marquess. De første karakterer hun møder i Eventyrlandet er tre hekse, som kan spå fremtiden ved at brygge en særlig eliksir, men The Marquess har taget den ene hekseske, og nu kan de ikke længere bruge deres kræfter til ret meget. September lover at skaffe skeen tilbage, og hun drager videre ind Eventyrlandet. Hun møder én drage, og de begiver sig sammen ud i Eventyrlandet, og da September bliver forlangt op til The Marquess følger dragen trofast med. Den lille herskerinde prøver at lokke September ind i sin magt, men hun lader sig ikke uden videre lokke, så The Marquess må tvinge hende ud på én særlig opgave, men har kun syv nætter til at finde frem til en særlig kiste.

The Green Wind held out his hand, snug in a green glove, and September took both his hands and a very deep breath.

På vej ud af slottet ser September en dreng låst inde i et bur. Denne dreng er en eventyrdreng, og er en art af vandfolket. Han er meget ulykkelig, men da hun ønsker at befri ham vil han først ikke med. Hun får ham dog alligevel ud af buret, og jeg drager nu sammen med September, dragen og drengen Lørdag afsted til efterårsskoven på flyvende cykler. Da de når frem vælger September selv at drage ind i det inderste af den farlige skov, men noget er helt galt, da hendes hår snart begynder at visne, og falde af. Hun blive meget bange, og tror at det er fordi hun har spist den forbudte eventyrmad, men hun mister ikke modet og fortsætter sin søgen. Hun leder og løber, men da hun er ved at miste modet møder hun Døden i sine mange forskellige skikkelse af sig selv. Jeg følger spændt med i, hvordan September snyder Døden på flere måde, og da hun har gættet omfanget af skatten vender hun tilbage til sine venner, men de bliver i samme øjeblik revet bort af vagterne, som er sendt fra The Marquess, og September falder om i sin nu visne tilstand.

September vågner forvirret op efter en mærkelig drøm, og hun opdager lykkeligt at de visne grene og blader, der før var hendes krop er forsvundet. Hun tager afsted fra efteråret over i vinteren, hvor hun møder den særlig eventyrkarakter MR. Map, som hjælper hende til, hvordan hun kan finde tilbage til Eventyrlandet, og det sted, hvor hendes venner holdes fanget. Men da hun skal sejle over vandet er hun nød til at bygger et skib, og under rejsen på det kolde hav får hun selskab af en fortryllende lanterne, møder en ulykkelig haj og hun opdager den lille glaskugle, som hun fik til afskedsgave af den Grønne Vind. Hun er nød til at redde sine venner fra deres frygtelige fangenskab inden hun kan vende tilbage til sin egen verden, men det er ikke let, da The Marquess endnu ikke er besejret og venter Septembers ankomst.

The Fairy folk gathered on the top deck and quailed and clung together in silent terro. They stared fixedly at the floor, trying desperately not to look the horse-men in the eye. September looked across the throng at Ell, who shook his great head and tried to hunker down and become, improbably, invisible. – 71

Jeg elskede hver én side i Valentes eventyrfortælling, hvor jeg begejstret fulgte med i Septembers mange oplevelser i Eventyrlandet. Bogen indeholder alt, hvad et rigtigt eventyr skal med drager, feer, mange forskellige eventyrlige figurer og ikke at forglemme den onde, der skal bekæmpes. Valentes karakterer og eventyrfigurer er fremskrevet så fine og flotte, at de for mig fremstår meget klart i et særlige eventyrlys, hvor spændingen hele tiden stiger i takt med Septembers rejse og opklaringer i Eventyrlandet.

The Girl Who Circumnavigated Fairyland in a Ship of Her Own Making er den første bog i Fairyland-serien, hvor jeg følger September og hendes nye venner, som alle hjælper hende i kampen mod den onde The Marquess for at redde Eventyrlandet, og dets videre fortsættelse i Septembers verden. Eventyrets struktur er enkelt, og letlæselig med flotte illustrationer ved begyndelsen af hvert kapitel, og jeg læste med en stigende spænding om de mange forhindringer, der krydser Septembers veje. Eventyrfortællingens plot var i starten let at følge, men efterhånden som jeg læste mig længere ind i eventyret, blev jeg udfordret i narrativets mange udfoldelser og handlinger, hvor jeg endte med en forbløffende slutning, som jeg slet ikke havde ventet.

September turned the wheel with her tiny wrench. The hands moved. slowly at first, and then whirred faster and faster. In the room, suddenly, a soft alarm bell began to ring. – 230

Jeg læste The Girl Who Circumnavigated Fairyland in a Ship of Her Own Making som min første bog under mit første Readathon i april måned. Jeg havde, inden jeg læste eventyret, hørt en masse godt om serien, og jeg blev bestemt ikke skuffet. Det jeg fandt mest finurligt under min læsning var de to særskilte afsnit om nøglen, som September taber ved indgangen til Eventyrandet, og dens lange veje hentil hende ved bogens slutning. Septembers befrielse af fe-pigen, hendes møde med drenge Lørdag og eventyrets slutning, som jeg ikke vil røbe her, var det som jeg fandt mest spændende under min læsning. Jeg har lige fået de to andre bøger i serien om September hjem fra Saxo, og jeg glæder mig meget til at begive mig ud på nye farefulde eventyr sammen med September og hendes mange nye venner i Eventyrlandet, når mine eksaminer er overstået.

Featured image

The Sleeper and the Spindle af Neil Gaiman

Featured image
Featured imageThe Slepper and the Spindle af Neil Gaiman fra forlaget Bloomsbury på 69 sige. Er læst på originalsproget engelsk.

She could hear the carpenters in the meadows beneath the castle, building the seats that would allow her people to watch her marry. Each hammer blow sounded like a heartbeat.

I denne fortryllende og lidt uhyggelige nyfortolkning af eventyrene om Tornerose og Snehvide vandre jeg sammen med de tre dværge gennem mørke og uhyggelige stier langt under de store bjerge. De er på vej til byen Giff, hvor de ønsker at købe den fineste silke til en kjole til dronningen, som snart skal giftes, men de bliver i stedet mødt af en større forsamling af fortvivlede mennesker, som er flygtet fra nabobyen, og har samlet sig i kroen, hvor de føler sig fortabte. Der er en gammel forbandelse som rykker tættere og tættere på med hastige skridt, hvor ingen kan undgår søvnens fangende og uvækkelige styrke.

Dværgene glemmer alt om det de kom til byen for, og begiver sig straks afsted for, at se med egne øjne, at beboerne i nabobyen alle er indslumret i en dyb søvntrance og allerede er dækket med spindelvæv. Oprørte over synet drager de straks afsted mod dronningens slot for, at berette om det mystiske sagn om en pige, der blev ramt af en frygtelig forbandele som spædbarn, som de hørte på kroen, og om den magiske søvn, som spreder sig med en hastighed, der er meget foruroligende. Dronningen og de tre dværge skynder sig af sted for at prøve, at forhindre søvnen i at indtage resten af landet, men tiden er knap, da søvntrancen allerede har ramt kroen, hvor alle de logerende nu allerede er begyndt, at blive dækket af spindelvævet fra de travle edderkopper.

The fair-haired girl in the high tower slept. All the people in the castle slept. Each of them was fast asleep, excepting only one.

I The Sleeper and the Spindle er der flere eventyr på spil, hvor de to åbenlyse er eventyrerne om Snehvide og Tornerose, men jeg fornemmer også et tredje eventyr, som dog er lidt mere implicit, og det er eventyret om Rapunzel med det lange gyldne hår, der er fanget i det høje høje tårn. I min læsning af Gaimans nyfortolkning af de velkendte eventyret blev jeg først til dels skuffet, men læste dog videre og forundres over, at den smukke og eventyrlige Prins på sin hvide hest glimmerede i sit fravær, men min skuffelse blev snart erstattet med en nysgerrighed, der vendte siderne i spænding og forundring over eventyrets videre handling.

Gaimans fine eventyr har de flotteste og dog også lidt uhyggelige illustrationer, som er illustreret af Chris Riddell. Disse er med til at danne ikke kun den ydre ramme omkring eventyret, men rækker på en fortryllende måde helt ind i evnetyret, hvor jeg ikke kan lade være med at falde i staver over de stor/hvide tegninger med elementer af en meget iøjefaldende og skinnende guldfarve, som skaber en særlig kontrast til de uhyggelige elementer. Efter endt læsning af dette lille eventyr sad jeg tilbage med en forundring over afslutningen af eventyret, men også med et smil om læberne, og en stille spiren af glæden ved det snarlige gensyn i læsningen af Gaimans andre eventyrlige, mystiske og magiske bøger, som trækker og drager mig mod bogreolen og hentil hylden, hvor hans bøger har sine vante pladser, og stille venter på at jeg læser dem.

They walked to the east, all four of them, away from the sunset and the lands they knew, and into the night.

Featured image

Rose and the Lost Princess af Holly Webb

Featured image
Featured imageRose and the Lost Princess af Holly Webb fra Forlaget Orchard Books 2010 på 265 sider. Læst på originalsproget engelsk.

I denne anden bog i tetralogien, om den forældreløse Rose, der ikke kun er blevet udvalgt til at indtage den nye plads som tjenestepige ved magikerfamilien Fountain, men nu også har fået tilbudt en plads som lærling under den berømte og dygtige alkymist og magiker Mr. Fountain, da dem der har magiske evner beskytter og hjælper hinanden, i denne lille minoritets gruppe i byen. Rose ønsker dog stadig, at beholde pladsen som pige i huset, og ved siden af deltage i de magiske lektioner sammen med Freddie. I Rose and the Lost Princess indvies jeg igen et magisk univers, hvor jeg rolig bliver indført i Roses mange tanker om det fremtid hun går i møde, og jeg indsluses i romanen en uge efter de frygtelige hændelser i det uhyggelige hus, hvor de mange børn holdes fanget i den mørke kælder.

Rose har svært ved, at falde ind i sin tidligere rolle blandt de andre tjenestefolk i det store hus, da de ikke bryder sig om magiske elementer, men også har en stor mistro til magikerne. Efter at det er kommet frem, at Rose har særlige evner, og hun skal deltage i de magiske lektioner er de blevet bange for hende, og hun mærker deres kulde og frygt lang ind i sjælen, da hun nu holdes udenfor fællesskabet, og den onde Susan har fået endnu et horn i siden på Rose. Vinteren kommer meget uventet i al sin vælde, hvor sneen daler i enorme mængder, men der er noget forkert ved denne sne, men ingen udover Rose mærker noget forunderligt og magisk over denne pludselige vinter. Mr. Fountains datter Isabella får på snedigvis ordnet det sådan, at hun må tage Rose og Freddie med til det næste kedelige te-selskab med prinsesserne på slottet, men noget er galt og prinsesse Jane er sporløst forsvundet.

`Frozen. They missed her the first time they searched, she was under a bush, half-buried in snow, and she had a white lace dress on. It looked like it was woven from snowflakes.`

Mr. Fountain bruger mange dage og nætter på at finde spor efter kidnapperne af den anden yngste prinsesse, der har en helt særlig betydning for landets indbygger, og der går rygter om, at dem, der er ude efter prinsessen forsøgte sig med en trylleformular i forsøget på kidnapningen. Der opstår had og mistro fra folket, og dette skaber ringe vilkår for de magiske familier i byen, hvor rygterne om selv de mindste ting spredes med lynets hast. Det går så langt, at kongen ikke tager imod audiens af Mr. Fountain, som ellers er den eneste, som har de bedste chancer for at beskytte prinsessen. Kongen er blevet frarådet at mødes med magikeren af sine embedsmænd, som vil lave en ny lov, der betyder at alle magiker i landet nu frygter for deres liv og fremtid.

Tjenestedrengen Billy har hørt rygtet om, at det store hav mellem London og Talish er begyndt at fryse til is, og folkene i byen er så småt begyndt at mærke isen efter, og de mener at det er muligt, at de snart kan holde en markedsdag på isen, hvor boder med lækkerier og spændende varer i alskens udformninger kan stilles op. Billy inviterer Rose med til denne fortryllende begivenhed, og hun indvilliger glad i invitationen. Rose og Billy begiver sig fortryllede rund på markedspladsen på isen, men da de er ved at vende om får de øje på en forunderlig bod, hvor mange mennesker er strimlet sammen, og Rose og Billy bevæger sig ind i et magisk felt, uden at de endelig er klar over det i øjeblikket, men fortrylles af smukke og vidunderlige glaskugler, der er noget ganske særligt.

Rose shook her head. There had been lots of those, fleecing customers out of their money, and she knew Bill had been tempted – luckily, gingerbread had tempted him more. This was different. There was a smell about it, like Mr. Fountain’s study. Her heart thudded unpleasantly – was someone performing magic on ice? A magic stall?

Pludselig vågner de mange mennesker omkring boden op af den tryllebindene trance de har befundet sig i, og begynder at ødelægge de specielle og magiske glaskugler i boden, da de ikke kan udstå magien efter kidnapningsforsøget på prinsessen. Alt omkring Rose og Billy bliver kaos og de flygter fra området, men på vej ud af markedet samler hun en af de smukke, men farlige snekugle op, og gemmer den under kjolen. De stoppes inden udgangen af markedet af ejeren af boden, men da han genkender noget ved Rose, får hun på forunderligvis snekuglen som gave. Mr. Fountain beder Rose og Freddie om, at komme op på slottet, og medbringe mange af hans ting, som han skal bruge i sin søgen efter kidnapperne, men pludselig får de et uventet besøg af kongen. Han fascineres af Rose, og han ønsker hende som bodyguard til sin datter.

Rose bliver nu prinsesse Janes magiske undercover bodyguard, og hun finder ikke kun jobbet svært og udfordrende, men hun ender også med at få et godt forhold til prinsessen. Rose har igennem et par nætter nogle mærkelige drømme, som hun på ingen måde kan finde hoved eller hale i, og hun venter håbefulgt på, at Mr. Fountain snart kommer på sporet af forbryderne, da intet er sikkert før de er fanget. Men natten efter vågner hun igen af de mærkelige drømme, og hun skynder sig ind for at se prinsessen, men hendes seng er tom. Rose opdager mærkelige væsner, der omgiver en transparent prinsesse Jane, der ryster af kulde, og hun gør sit ypperste for, at redde hende, men uhyrerne forsvinder med prinsessen, men denne gang er hun helt forsvundet. Jeg inddrages nu i en intens og farefuld eftersøgning, hvor alle mulige løsninger og fortryllelser sættes ind på at finde prinsessen, og måske i lige så høj grad for, at holde folkets vrede og fortvivlelse nede, men fjenden er listig og bruger magisk, pinefuld og mørk magi.

The king gave a hollow laugh. ‘One gets rather good at pretending. And giving up thinges one might want to do, in order to promote the common good. I will treat her as my own child – and she will be under my protection.’

I Rose and the Lost Princess vikles jeg igen ind i det magiske univers, som Webb åbner for mit sind, men jeg fortrylles knap så meget i denne anden bog i serien, da jeg syntes, at der er lidt langt imellem spændingsfelterne, men jeg drages mod de magiske fortryllelser og finurlige snekugler, som jeg tydeligt ser for mit indre, med dalene snefnug og bevægelige minimennesker, og kampen mod de mørke kræfter. Karaktererne i fantasy romanen beskrives legende let og levende, hvor jeg endnu engang lader mig fortrylle ind i Roses verden, som for første gang ser det kongelige slot, men alt er ikke som det burde være, og stedet virker meget koldt og stilrent. Dette passer ikke helt ind under de forestillinger Rose har gjort sig ud af de mange eventyr hun læste på børnehjemmet, og hun føler straks at noget, der ikke er som det burde under de rene og stive overflader. Det narrative plot fungere lige så fint, som i den første fantasy roman, men her skærpes min interesse ydereliger ved Prinsesse Janes betydning for folket.

Jeg finder tematikkerne i Rose and the Lost Princess meget interessante, som eksempel folkets vrede og chikanen af magikerne, som ikke ønsker, at tage til selvforsvar, da de er bange for konsekvenserne heraf. De vandrer i stedet rundt på liste sko for ikke, at vække mere vrede og harme. Denne skildring mellem os og dem, hvor det at være anderledes – med eller uden magi – er et højaktuelt debatterede emne i dag, og er med til at sætte fokus på, hvorledes vi generelt behandler hinanden. Det jeg syntes er særlig fantastisk i denne fantasy er, at denne tematik sættes i børnehøjde, som det ligeledes ses i Helle Rydings triologi Morganas Kilder, som jeg meget varmt kan anbefaler til jer som endnu ikke har læst disse fantasy romaner. Alle ofre sig på den ene eller anden måde, men i Rose and the Lost Princess må selve kongen ofre sig for freden, og tilsidesætte egne ønsker og længsler. Jeg er lige startet på at læse Rose and the Magician’s Mask, og kan ikke lade være med at forvente en spænding, der kilder fra maven ud i fingerspidserne, der ivrigt vender siderne, og søgen efter en magisk maske i det smukke Venedig med de mange ældgamle ritualer, og smukke kunstskatte.

Featured image

Rose af Holly Webb

Featured image
Featured image Rose af Holly Webb fra Forlaget Orchard Books 2009 på 262 sider. Læst på originalsproget engelsk.

Rose er den første bog ud af fire fortryllende og magiske romaner for både for børn, unge og voksne, som ikke kun er spændende, men som også er fortryllende fyldt med en magiske verden, talende kat, trapper som flytter sig, bøger fyldt med magi og magiske væsner. Rose er enestående heldig, at komme i huset ved en højtstående alkymist og magiker, og her kommer hun tættere på den magiske verden, som hun endnu ikke kender meget til, men som hun på en særlig måde føler sig forbundet til. Hun kommer meget tæt på den magiske verden, og da flere børn forsvinder sporløst begynder Rose at undres, men da hendes bedste ven fra børnehjemmet også forsvinder, fornemmer Rose, at der er mørk magi indblandet i børnenes mystiske forsvinden.

Rose bliver fundet på en kirkegård i en fisker kurv, da hun kun er ét år gammel, og hun bliver bragt til børnehjemmet uden brev eller andre former for beskeder. Da hun ankommer til børnehjemmet den samme dag, som den gule rose springer ud får hun navnet Rose. På børnehjemmet er der ikke meget leg eller sjove stunder, og pigerne bliver oplært i husførelse, så de senere vil kunne få arbejde og vil kunne klare sig i den store verden. De lange triste, skyggefulde og mørke gange på børnehjemmet er ikke altid til at bære for pigerne, og Rose har den fortryllende evne til at fortælle historie og eventyr for de andre piger på børnehjemmet, når savnet, ensomheden og tristheden bliver for rammende og den kolde, triste og grå virkelighed kommer for tæt på. Hun gør sit yderste for, at fortælle sine historier levende og lyse, og hun bliver endnu bedre til, at fortælle sine eventyr og historier som hun ubevidst forstærker ved, at danne billeder af det hun fortæller på blanke overflader.

Halfway through the morning, a rustle of interested whispering ran through the laundry. Someone was at the door with Miss Lockwood. A hundred small girls stood on tiptoe, while pretending to keep working. Visitors were rare at St Bridget’s and even if they were only inspecting they were an event.

Rose er den heldige udvalgte, dog er hun lille og tynd af sine 10 år, men Miss Bridges vælger alligevel, at tage hende med sig med det sammen til Mr. Fountains store hus, hvor hun skal arbejde som stuepige. Rose elsker at komme væk fra børnehjemmet, men det er også tanken om at hun nu endelig er kommet ud i den rigtige verden, hvor hun kan klare sig selv og nyde arbejdet, og livet. Rose har nemlig ikke, som de andre piger på børnehjemmet, drømt store drømme om fremtiden, men kun at hun gerne vil være helt almindelig med fast arbejde, hvor hun kan klare sig selv. Hun bliver dog hurtig klar over, at alt ikke er helt normalt i Mr. Fountains hus, da trapperne skifter retning og form, men da hun fortæller, hvad hun har oplevet med trapperne nede i køkkenet, så tror de alle at hun er småtosset og skør. Rose prøver endda at glemme trapperne, men da katten Gustauvs også begynder, at tale til hende kan hun ikke længere benægte, at den magiske verden eksisterer, men hun er fast besluttet på ikke at lade sig rive med af de magiske elementer, hvor hun flere gange hører og fornemmer, at det store hus ånder og puster – at huset er en levende organisme, men det må være indbildning.

Det daglige arbejde i huset og rutinerne kommer Rose hurtig ind i, hvor hun får hjælp af drengen Billy, der ligesom hende selv, er forældresløs og kommer fra drengebørnehjemmet. Billy fortæller hende om Mr. Fountain, hans datter og troldmandslærlingen Freddie, og ikke mindst troldmandens kommende kone, der er forunderlig smuk og fortryllende. Isabella er en lille forkælet pige, der jager og agerer med alle omkring hende, hvor hendes vilje altid bliver føjet, men hun bryder sig bestemt ikke om sin fars nye kæreste, og vil tage alle midler i brug for at ødelægge det mellem dem. Freddie og Rose er ikke de bedste venner fra start, og han gør bestemt ikke hendes arbejde letter. Freddie og katte Gustauvs opholder sig meget i husets arbejdsrum, hvor biblioteket også er, og her får hun øje på en magisk bog, som hun gerne vil snige sig til at læse for måske kan hun, i den finde en løsning på og en måde at komme af med det magiske element hun har i sig, da hun jo bare vil være en almindelig pige.

The strange being saw her glance, and whirled round in a misty, angry coil. It shot back to Freddie and the cat, or it would have done, if Rose hadn’t grabbed it.

Rose redder tilfældigt Freddie og katten fra et magiske og farlig væsen, hvorefter deres bekendtskab begynder, at udvikle sig til et venskab. Freddie fortæller om Mr. Fountains nye kæreste, som han slet ikke kan begribe, og hvor hans mester opfører sig på de mest besynderlige måder. Han vil gerne have Rose til at se hende, og om hun får de samme tanker som han. Rose forskrækkes af denne mystiske og meget smukke kvinde, men hvordan hænger det mon sammen med de store sorte edderkopper hun ser for sig, når hun kigger på den mystiske dame. I køkkenet hører Rose om de forsvundne børn, hvor avisen hele tiden skriver om nye børn, som forsvinder, og hun forundres over at ingen syntes at gøre noget for, at finde alle disse børn. Om søndagen går hele familien Fountain og husholdning i kirke, men det er ikke en helt almindelig kirke, og Rose forundres over vinduesmaleriernes bevægelser, som på fortryllende måder fortæller og viser historier fra biblen.

Endelig har Rose en fridag, som hun beslutter sig at bruge på at besøge børnehjemmet, men ikke mindst for at se, hvordan det går med Maisie. Hun inviteres til te på Miss Lockwoods kontor, men noget er helt galt, da hun får af vide at Maisie er blevet hentet af sin mor, og hvor Rose får fortalt brudstykker af den historie hun en morgen selv opfandt og fortale Maisie for, at glæde hende. Rose går derfra med bage anelser og kan ikke lade være med, at tænke på de mange forsvundne børn. Rose må finde Maisie, da hun ikke kan lade hende i stikken, og slet ikke på grund af hendes egne dumme historier, som slet, slet ikke er virkelige. Freddie, Isabella og Rose laver sammen en snedig plan om, hvordan de vil finde, de forsvundne børn, men det går grueligt galt, og de ender selv med at blive taget til fange af det mest uhyggelige væsen Rose nogensinde har set. Det magiske væsen har mange stærke og mørke kræfter, hvor væsnet bruger børnenes blod til, at finde frem til formlen på det evige og udødelige liv. Børene sidder nu alle sammen, hvor de fælles prøver at skabe håb og styrke til at finde en vej ud af deres fangenskab, men det er ikke så let at holde modet oppe i den mørke og sorte kælder.

The mirror had cracked right across its surface, but the face had stayed, covered now with a sickening web of fine lines. Rose could hardly look at it. It made her skin crawl. Freddie and Gus crouched next to the mirror where it lay on the floor – no one wanted to pick it up.

I denne første bog om Roses og hendes møde med den magiske verden fortrylles jeg i den grad, hvor det var umuligt for mig at lægge bogen, og jeg vedblev at vende de tryllebindende sider, som bragte mig længere og længere ind i den magiske verden med grumme og grusomme væsner. Alle karaktererne fremstår for mig meget levende og farverige, hver med deres helt eget særpræg. Romanen er en børne- og ungdomsbog, men jeg lod mig rive med ind i den verden Holly Webb åbner for mit sind, hvor jeg ikke kun fortrylles, men også skræmmes som begivenhederne skrider frem. Tematikkerne i romanen har dog vigtige budskaber som eksempelvis ikke at dømme på det ydre, men at det indre menneske tæller mere, hvor det er umuligt at skimte det indre igennem det ydre. Men ligeledes budskabet om fællesskab og sammenhold, hvor ingen bør eller kan undværes.

Under læsningen kunne jeg ikke lade være med at tænke på børnebøgerne og tegnefilmsserien om Madeline af Ludwig Bemelmans, der handler om 12 piger, som bor på det børnehjem i Paris. Historierne om Rose og Madeline er dog meget forskellige, men jeg kan ikke lade være med, at lede efter lighederne som dog syntes at være meget væsentlige i måden piger generelt skildres i litteraturen og tv på. Ikke alle er prinsesser, bor på et slot eller gifter sig med de smukkeste prinser, som mange piger i dag fodres med fortællinger om. På dette område er jeg ikke bedre end alle andre, da min datter også er blevet fodret med Disney Prinsesser og Feer i lange baner, men disse eventyr har ikke meget hold i virkeligheden, da det nok er de færreste, som ender på et fortryllende slot og en frø, der fortrylles om til en prins ved et kys. Virkeligheden og rammen omkring Rose og Madeline er en anden og her er der mange ligheder, men mest af alt, så minder fortællingerne meget mere om den virkelighed børnene lever i, hvor det at være uartige, uregerlige og stride er en del af dagligdagen, og hvor det er helt okay at rulle sig i mudderet og klatre i træerne. Jeg lod mig rive med ind i Webbs fortælling om Rose, og det var en umulighed for mig at lade bogen ligge før sidste side var vendt. Det er længe siden jeg sidst har været opslugt så meget af en bog og et univers, som jeg var under læsningen af Rose. Jeg glæder mig meget til, at læse den næste bog i serien, som er Rose and the Lost Princess, og lade mig fortrylle og skræmme ind i det magiske univers.
Featured image

Honeymoon i Paris af Jojo Moyes

Featured image Honeymoon i Pris af Jojo Moyes fra forlaget Cicero- Rosinante & Co udgivet på dansk i 2014, og er på 119 sider, (originalsproget er engelsk, og udgivelsesår 2012

To kvinder i Paris, i to forskellige årtier, oplever det, der endelig skulle være deres lykkeligste dage i forening med manden i deres liv, men ikke alt går helt som planlagt. De føler sig oversete og alene, hvor de har det tilfælles, at de ikke vil ende som snerpede hustruer, som agerer som fangevogtere. Det, som forbinder de to fortællinger med hinanden, er ikke kun hvedebrødsadgene i den romantiske by over alle, men de bindes også sammen af et maleri af en kvinde med et rasende udtryk, men som er malet med penselstrøg, der fremhæver kunstnerens kærlighed til kvinden på billedet. Honeymoon i Paris er den første bog om Livs og Sophies begyndende ægteskaber, hvor fortsættelsen Hende du forlod, udkommer på dansk i februar 2015.

Det var begyndt at mørkne, og udenfor kunne jeg høre den mand, der tændte gadelygterne, gå og nynne for sig selv. Den lyd plejede ellers altid at virke beroligende på mig. Jeg rejste mig og overvejede, om jeg skulle fjerne glasskårene, inden Èdouard kom tilbage.

Den første og nutidige fortælling er af anno 1998, hvor jeg møder karaktereren Liv, som har giftet sig med David efter kun tre korte måneders bekendtskab fyldt med intens lidenskab og kærlighed. De er på bryllupsrejse i kærlighedens by, som desværre er forkortet til kun fem små dage frem for den uge hun sådan havde glædet sig til, men disse fem dage indskærpes yderligere, og Liv må beskæftige sig selv med, at nyde kunsten på Musée d’Orsay, hvor hun savner tosomheden, og her forskrækkes og forundres hun over ligheden mellem hende og kvinden på maleriet, som er malet af en af de mindre kendte kunstnere.

Den anden fortælling har sin handling i 1912, hvor den provinsielle Sophie, ligeledes fornylig, har giftet sig med Èdouard, der er maler. De forelskede sig hovedkulds i hinanden, men de kommer fra to forskellige klasseskel, og Sophie finder det ikke let, at komme overens med sin mands mange kvindelige bekendtskaber. Èdouard maler protrætter af smukke kvinder fra alle klasser, og han blev før sit nylige indgået ægteskab, anset som inkarnerede ungkarl. Det nygifte par elsker hinanden meget højt, men da man ikke kan leve af kærlighed og kildevand må de indkassere nogle af de mange penge Èdouard mangler betaling for af sine malerier.

Hun kan huske, at David fortalte hende om dette sted, inden de kom hertil, om de kærestepar, der låste hængelåsende fast til broen og smed nøglerne i Seinen som et symbol på deres evige kærlighed…

Karaktererne i Honeymoon i Paris er ikke farverige og sprudlenede, men er skrevet ind i fortællingerne på en måde, hvor jeg lever mig ind i begge verdner og sluger ordrene i iver for at finde gåden på maleriet, og om kvindernes ægteskab består eller må opløses af frustrationernes magt. Jeg syntes, at det er nogle vigtige tematikker Moyes bringer på banen, hvor tankerne om det hurtige indgåede ægteskab mon var en fejl, om det at ende som en snerpet fangevogter, frygten for at blive den man for alt i verden ikke ønsker at være, og om man skal falde for andre snedige kvinders ”gode” råd. Jeg sætter mig levende ind i de to kvinders mange tanker og frustrationer, hvor deres drømme om den evige kærlighed og drømme for fremtiden er truet.

Maleriet, der på forunderlig vis forbinder de to fortællinger sammen, er fascinerende og fængende, som skaber en mystik og spænding, hvor jeg ønsker at vide mere, om den historie billedet fortæller. Det, at bogen er delt op i de to fortællinger fra hvert sit årti gør bogen interessant, men ligeledes meget læservenlig med de korte kapitler i det flydende og legende sprog, der fylder linjerne. Bogen er lille og fint med de få sider, og tager ikke lang tid at læse. Jeg startede dog på bogen, som få siders godnat læsning under opgaveskrivningen, hvor jeg ikke læste mange sider før jeg faldt om kuld af søvnmangel, og bestemt ikke fordi bogens handling kede mig.

Jeg vendte mig om og gik, mens jeg kunne blive ved med at høre hendes ord for mig. Mine knoer var helt hvide af anstrengelsen ved ikke at slå på noget.

Dette er min første læste bog af Jojo Moyes, og bestemt ikke den sidste. Jeg nød den lille og sødmefyldte roman, fyldt med kærlighed og en smule intriger, som er skrevet i et legende og let sprog, hvor maleriet og Paris som samlingspunktet for de to fortællinger skaber en dynamik og et flow i plottet, der gør romanen læservenlig og fængende. Jeg glæder mig til, at følge Liv og Sophie i deres ægteskaber og liv, men også til at finde ud af, om de kan undgå deres værste frygt for fremtiden.

Featured image
Featured image