Som ulve er færrest og får er flest – en rask indføring i det vanskelige parfårhold af Palle Vibe

Featured image
Featured imageSom ulve er færrest og får er flest – en rask indføring i det vanskelige parfårhold af Palle Vibe med illustrationer af Mine Neumann. Udgivet fra Forlaget Peewit 2015 på 53 sider. Anmeldereksemplar tilsendt af forfatteren.

I denne lille satiriske bog blev jeg underholdt fra første til sidste side. Bogens begyndelse starter med at indfører mig i Lille Ulvs og Lille Lams skolegang på henholdsvis ulve- og fårskolen, hvor hver ”art” lærer om hinandens gode sider, og hvordan de tiltrækker modparten med deres egne gode sider. Mange af disse elever klarer sig igennem skolen på et eller andet tidspunkt selv om at det godt kan tage lang tid for ulvene at forstå fårene og deres livsværdier. Lille Ulv og Lille Lam er dog begge mønsterelever og klarer sig glimrende med at lærer om hinanden. Bogens humoristiske og sproglig leg med klicheer og traditioner bringes frem på en positiv måde, hvor budskabet dog ikke er til at tage fejl af. Både ulve og får har hver især deres betænkninger og problemer med at forstå modparten, men da skolerne har hjulpet dem begge godt på vej, er de begge godt udrustet til det fremtidige liv med deres livs får og ulv.

Ulve må også vide, at et får kan blive særdeles knotten i totten, hvis det føler sig uretfærdig behandlet, og det gør det ofte. Så betragter det sig selv som rent offerlam og synker gerne hen i surmuleri og kan også begynde at vræle eller vrisse.

Lille Ulv lærer på ulveskolens tre trin, hvorledes man finder sit rette får, og hvorledes man får indfanget det helt rette får under ulvejagten. De lærer om fårenes forunderlige glæde ved at ”male mulerne”, købe ”klovfutteraler i alle former” og ”rummelige læderting” hos de specielle indkøbssteder, som de nøddige ved med ind i. Fårene tager dog også kun ulvene med ind i disse butikker, når de er tvunget med som straf eller simpelthen er gået forkert. Lille lam lærer ligeledes om ulves gøren og laden, og hvorledes fårene bør takle ulvene, og ikke lade sig narre. Fårene i fårenasiet får også fornemt besøg af ulveunderviseren, der er blevet inviteret til at komme og for fortælle noget mere om ulvenes natur. Ulveskolen får ligeledes besøg af fårunderviseren, men denne undervisningsgang bliver dog hurtigt afbrudt, da fårunderviseren fornærmet forlader lokalet og smækker med døren, da ulveunderviseren afbryder hendes forklaring og afværger en lille af fårenes ulvefordomme.

Lille Lam fortsætter sin skolegang ved fårenasiet, hvor hun ligeledes afslutter med fine papir med ekstra krølle på. Både Lille Ulv og Lille Får har svært ved at finde den helt rette partner, men så en dag, da de mindst venter det, så møder de hinanden og der opstår sød musik. De bliver ret hurtige enige om at de skal danne par, og bliver gift. De skal sammen skabe deres egen fold eller hule, men det er slet slet ikke let at købe hus eller lejlighed, så Lille Lam læser til sygefår, hvor hun lærer om at afhjælpe ulvenes skavanker og dårligdomme, og Lille Ulv bliver artikelskribent for livsstilsmagasinet ”Ulvenes Rapport”. Lille Lam bliver færdig med fårsygeplejeskolen, og det er nu muligt for det fine par at købe deres fremtidige hjem. Her er de nu heller ikke enige, og det er dog også Lille Ulv, som får det sidste ord, og de køber et ulverækkehus i udkanten af byen.

Lille Lam og klassen fik blandt andet at vide, at ulvens syn på klædning, vask og huslige opgaver er mere anderledes, end de fleste får kan forestille sig. Ulve kan tilsyneladende ikke vaske. Hverken vasketøj eller køkkentøj. De kender heller ikke vaskemaskiner, selv om de er så tekniske.

Lille Ulv og Lille Lam stater således deres liv, men de er dog langt fra afklaret med hinandens særheder, og de opdager hele tiden nye og knap så charmerende sider af hinanden. Ulvene elsker at vise deres ”ulvehed” ved grillen, men en sådan grillsommeraften ender det ofte ikke særlig behændigt, og den lille fårkone må uddele mavedråber til gæsterne, da gril kødet godt nok blev sort som kul, men stadig rødt inden i, og puste på ulvens brændte mavehår. Dette har jo særlige perspektiverings tendenser til de danske sommergril fester, og jeg kan slet ikke lade være med at smile og grine under læsningen af denne fine eksemplificering. Jo længere Lille Ulv og Lille Får bor sammen bemærker og under de sig over særlige tendenser i hinandens adfærd som fx, at Lille Ulv under sig over Lille Lams ofte og mange besøg på toilettet og kan slet ikke forstå den fårlige tendens til, at fårene ofte går to, tre eller fire på toilet på samme tid.

Juletiden nærmere sig og de debatterer om hver deres traditioner og ønsker og om disse kan forenes. Det er jo nærmest en selvfølge at Lille Ulvs familie skal inviteres, da han er ene barneulv. Problemet påstår dog ved at de ikke er enige om, at Lille Fårs store familie kan komme med alle sammen til julefesten, da der i så fald ville blive alt for mange. Lille Lam vil så gerne holde jul med hele sin familie og Lille Ulvs familie. De får dog sammen skabt og sammensat en begyndelse for deres egne traditioner, da de i den sidste del af boget venter nye familliemedlemmer, og et helt nyt liv begynder. De ser begge meget frem til det nye liv med egne ønsker om at skabe fremtidige og dejlige traditioner sammen.

På bogfronten delte de to til gengæld helt samme smag og læste gerne op for hinanden af ”Fårestillinger om det 22. århundrede af Peter Duehøg (selv om Lille Lam bagefter listede sig i enerum og svælgede lidt over ”Fifty Shads of Hay”). Bagefter kunne de også grine ad det hele og få sig en rungende ulvelatter og et fåret fnis.

Som Ulve er færrest og får er flest er en fin og sjov bog af Palle Vibe, og jeg grinede og smilede mig gennem den korte bog. Men på trods af at bogen er en satire og dermed fyld med humor og sproglig leg ser jeg tydeligt bogens budskab, som er en parodi og klicheer om opdragelse, skole og familie liv, hvor begge parter ønsker at forstå den anden mest muligt på trods af at det til tider ikke lykkedes helt så godt som ønsket. Lille Ulv og Lille Får afspejler på karakterplan den gennemsnitslige almindelige mand og kvinde, og viser fint den ønskede kontrast mellem mænd og kvinder, der fremhæves som værdier for det enkelte køn, hvor foredommenes banken ofte lyder, som trommeslag i det andet køns øre i hverdagens tematikker. Den lille bogs satiriske prikken til vores heteronormative patriarkalske samfundsnormer rammer læseren på en positiv måde, hvor det som syntes at være kritiske elementer forvandles til en sjov og grinende læseroplevelse med sjove og fine illustrationer.

Featured image

Advertisements