The Last days of the Romanovs: Tragedy at Ekaterinburg af Helen Rappaport

Featured image
Featured image

The Last days of the Romanovs: Tragedy at Ekaterinburg af Helen Rappaport. Udgivet af St. Martin’s Griffin på 254 sider i 2010 (org. udgivet i 2008).

I 1917 under den sidste tid af Nicholas Alexandrovich Romanov II styrer var de politiske delegationer og befolkningen i oprør i efterdønningerne af første verdenskrig. Den russiske revolution satte ind i sin første fase, og her under februar revolutionen blev Zar Nicholas Alexandrovich Romanov II tvunget til abdikation, og afgive kejser-dynastiet, som familien ellers havde styret i over 300 år. I 1917 blev hele familien sat i husarrast først i Alexandra paladset i St. Petersborg, og senere i Tobolsk i det vestelige Sibirien. Husarrasten varede 13 lange måneder inden, at familiens videre skæbne blev besluttet af politiske ledere. Den 29 april 1918 blev Zarfamilien frataget alle privilegier, og sat ombord på et ekstraordinært og overvåget tog, som ikke alene førte familien til et fangenskab under meget trange kår, men også kort efter til familiens tragiske og umenneskelige udryddelse i Ekaterinburg. I The Last days of the Romanovs: Tragedy at Ekaterinburg bringer Helen Rappaport mig helt tæt på de mange politiske reaktioner og historiske materialer omkring de mange forsøg på at redde zarfamilien fra et faldet rige.

Efter første verdenskrig skulle verden igen finde faste politiske alliancer og samarbejdspartnere, men Rusland var havnet i et politisk kaos, hvor forskellige partier kæmpede om magten og ønskede Zarfamiliens dynasti skulle ophører for evig tid heri blandt var bolsjevikkerne ledet af Vladimir Uljanov – også mere kendt under navnet Lenin. De mange politiske forsøg på, at redde familien var dog svære at få ført ud i realiteten, da Lenin og Tjekaen havde fundet et af de mest afskærmede områder, at holde familien fanget. Rappaport beskriver ud fra historiske kilder, at Zarfamiliens ukendte skæbne bragte familien mere sammen i et religiøst sammenhold, og hvor håbet om at blive reddet, så familien kunne leve resten af deres dage i eksil, levede indtil de sidste minutter af deres liv. Den 17. juli 1918 blev familien ført ned i kælderen under Ipatiev-huset i Ekaterinburg under påskud af, at de skulle flyttes til et andet hus, da oprørene var tæt på, men natten blev skæbnesvaner, og det russiske dynasti ophørte. Lenin og bolsjevikkerne ikke kunne tillade, at familien blev reddet. Lenin holdte zar Nicholas II levende så længe som muligt, da han kunne udnytte fangenskabet til sin politiske styrke.

Even in the elegant and uncontroversial way in which they posed together in publicity photographs, their identity as a group rather than individuals was reinforced once their brother was born an became the centre of attention.

The Last days of the Romanovs: Tragedy at Ekaterinburg er Helen Rappaports syntese og formidling af Romanovfamiliens sidste 14 dage, men samtidig kommer hun også meget ind på forskellige politiske strategier og eftertidens mange ubesvarede spørgsmål om familiens skæbne, som afrundes med nyere efterforskningsmæssige genopdagelser af den tragiske nat i 1918. Strukturelt er bogen inddelt i 16 kapitler, som i store linjer beretter om de sidste 14 dage i familiens liv, og de to efterfølgende dag, hvor bolsjevikkerne havde store problemer med at få begravet familien og tjenestefolk inden, at de blev opdaget af fjenden, som hastigt nærmede sig. Kapitlerne er inddelt efter dato og med en overskrift, men i hvert kapitel bryder Rappaport dog temporaliteten, hvor hun ustruktureret springer mellem mange temporaliteter. Eksempelvis fremhæver hun zaren, zarinaens og deres børns barndom, hvordan befolkningen anså Zarfamilien, politiske strategier, viden om Lenins rolle og om nogle af familiens bødler, hvorefter at hun igen springer tilbage til den temporale nutid for datoen i kapitlet. Jeg finder denne tilgang ulogisk, og underlæsningen blev jeg ofte vældig irriteret over de mange temporale skrift, men på den anden side blev jeg optaget af at læse om Zarfamiliens liv før revolutionen, men også om Zarfamiliens tilknytning til resten af verden.

Zarfamiliens tilknytning til andre konge- og adelige familier var dog meget begrænset, da zarinaen Alexandra Feodorovna havde en dårlig indvirkning på situationen, men også på det russiske folk jf Rappaport. Dette skriver Rappaport en hel del om i sin bog, da dette også kan ligge til grunde for den manglende redningsaktion fra verden uden for det russiske styre. Under læsningen af bogen havde jeg til tider meget svært ved at holde fokus, da rigtig meget af bogen handler om forskellige konspirationsteorier, halvplanlagte og mislykkede redningsforsøg, og om familiens fangevogtere, samt deres videre skæbne. Det som jeg havde glædet mig allermest til, at læse om glimerede desværre i dets meget lille fremkomst – Nemlig de fire Romanov søstres liv, som kun er meget kort beskrevet på ganske få sider, og der står desværre også kun meget lidt om Rasputin og hans rolle i Zarfamiliens fald.

For 40 minutes he stood listening hard at the door, his nerves jangling, trying to catch the family’s reaction as they readied themselves.

Jeg har nærmest altid været fascineret af den russiske zarfamilies tragiske skæbne, og her i de seneste år har jeg fundet en særlig magi i russiske eventyr, men også en glæde ved at læse litteratur af russiske forfattere. Jeg købte The Last days of the Romanovs: Tragedy at Ekaterinburg i ønsket om at lærer mere om den russiske historie, og om hvad der egentlig skete med zarfamilien, og den efterfølgende efterforskning, men dette fylder desværre meget lidt i bogen. Rappaport har forsket i den russiske historie i flere år, og er ganske dygtig på sit felt, og hun har også udgivet flere bøger, som jeg vil prøve at låne hjem, da jeg håber på at nogle af hendes andre bøger, kan give mig den viden jeg søger, men som jeg desværre ikke fandt i denne bog – ellers må jeg prøve andre teoretiske kilder.

Featured image