Mumitrolden – De tre første romaner af Tove Jansson

Featured image
Featured image

Mumitrolden – De tre første romaner af Tove Jansson er udgivet fra forlaget Carlsen i 2008, og er på 276 sider. Romanerne er illustreret af Tove Jansson. (org. titel Småtrollen och den store översvämning fra 1945,Kometen kommer fra 1946 og Trollkarlens hat fra 1948 – org. sproget er finsk). Bogen er læst på dansk. Denne Mumi romansamling er lånt på biblioteket.

Det var en magisk oplevelse igen, at træde ind i Mumitroldenes fantastiske univers endnu engang efter så mange år. Janssons mumi-eventyrer er noget helt særligt, og kan noget helt særligt både for børn og voksne. I den første roman Mumitrolden og den store oversvømmelse møder jeg Mumitrolden og Mumimor, der er draget bort hjemme fra ud i den store vide verden for at finde Mumifar. Han er nemlig rejst ud for at finde et perfekte sted til at bygge det perfekte hus til sin lille familie, men det er nu meget svært sådan, at finde det helt rette sted. Mumimor og Mumitrolden kommer gennem uhyggelige skove og rejser over store og sorte søer, hvor de også møder det lille bitte dyr Snif, som er helt alene i verden. Snif drager med Mumimor og Mumiitrolden på vandringen for at finde Mumifar. De kommer til en kæmpe have, der er lavet på slik og søde sager, hvor en kæmpe lampe skinner som en sol hele den lange dag – hvilket jo er et fantastisk rige i den barnlige bevidsthed. Det lille rejseselskab bliver dog hurtigt lidt træt af den kunstige sol, men takker manden mange gange for at få lov at være – og spise – i den dejlige have. De får dog en frygtelig mavepine af at spise alt for meget sukker, men dette har Mumimor et middel imod. De drager videre gennem skove og enge, og pludselig kommer den store oversvømmelse af alt regnen, som falder fra den store himmel. Og midt i virvar og kaos finder de på finurligste vis Mumifar, der har bygget det perfekte lille Mumihus!

Den anden roman om de skønne Mumitrolde af Tove Jansson er Kometen kommer, der er et eventyr om jordens undergang og alle de mange tanker heromkring fra et barnligt, men dog evigt fornuftigt sind. En morgen er hele Mumidalen dækket af gråt støv, og Mumifamilien kan ikke helt begribe, hvor alle farverne fra verden er blevet af. Da hører mumitrolden og det lille dyr Snif rytgter om noget, som hedder en komet – men hvad i grunden er en komet for noget?… Da Mumimor syntes, at det er på tide, at Mumitrolden og Snif kommer lidt ud, så sender Mumimor og Mumifar dem afsted mod observatoriet lidt længere ned af floden, hvor man kan studere himlen og stjernerne. På deres rejse møde de mange nye venner, hvor to af mine ynglings karakterer kommer til -nemlig Mumrikken og Snorkfrøknen. Efter at Snif får kigget på den store orange kugle med en lille hale skynder de sig hastigt hjem ad, da jorden går under om kun et par dag – sådan mere nøjagtig fredag d. 8 august kl 8.42 om aften – altså sådan cirka. Jeg rejser sammen med det lille selskab gennem udtørrede floder, mørkerøde landskaber og af uhyggelige veje, men på trods af frygten for jordens snarlige udslettelse holder vennerne sammen, og finder en lille smule lykke i en lille butik, og til et smukt bal under himmelens smukkeste stjerner. Alle vennerne er nu, efter Mumitroldens forsikringer, helt sikre på, at Mumimor ved hvad der skal til – nu skal de så bare nå hjem inden kometen kommer.

Den sidste roman i denne skønne samling er Troldkarlens hat, hvor jeg i historiens begyndelse lurer ind i det sovende Mumihus, hvor vinterhiet er ved at ophøre. Mumrikken og Mumitrolden vækker den sovende Snif, og sammen drager de op på det store bjerg for at sætte et mærke, som de første denne sommer, men der har allerede været noget! Snif styrter i mod en stor mærkelig hat, som syntes at være blevet forladt. De tre venner nyder synet af den nu begyndende aktivitet rundt i de små hjem, og ser fra toppen af bjerget, at Mumimor er vågnet og er begyndt at brygge kaffe, og så kan det nok være, at de tre venner får travlt med at komme ned af bjerget – Snif selvfølgelig med hatten i hånden. Hatten er dog ikke nogen helt almindelig hat – den bringer både sjove, men også en masse mærkelige, uhyggelige og mystiske ting med sig. Den lille Mumifamilie finder et opskyllet skib på stranden, og Mumimor får æren af at døbe skibet EVENTYRET. Straks efter sejler Mumifamilien og vennerne ud på et lille eventyr, hvor Mumrikken en meget mørk og regnfuld aften, hvor torden og lyn slå ned, ser en figur, som han kun troede var ren fantasi.

I det samme øjeblik strøg båden ind i en sort kløft, hvor stormen tuede mellem de kolossalt høje bjergvægge. Søen slummede hvidt mod klipperne, og det så ud, som om båden brasede lige ind ii dem. Men den svævede så let som en fugl ind i en stor havn, hvor det klare vand var roligt og grønt som i en lagune.

Det er første gang, at jeg læser romanerne om Mumitroldene af Tove Jansson, men jeg har set film og serier om den lille Mumifamilie et utal af gange, og jeg har virkeligt altid knuselsket dem, og det univers, som Jansson har skabt! Det er vist heller ingen hemmelighed, at jeg bare elsker Mumikrus og alt muligt andet med Mumifamilien, som jeg kan komme i nærheden af. Romanerne er dog en smule anderledes end tegnefilmene, som er lavet mere til mindre børne – ikke at romanerne ikke er det, men fortællingerne og sproget her er en anelse mere dystre og mørk, hvor særligt skoven som sted både virker utrolig smuk med masser af liv, men især skræmmende og uhyggelig, når mørket falder på. I den første roman Mumitrolden og den store oversvømmelse starter sådan lidt uhyggeligt og mystisk, da Mumimor og Mumitrolden er draget ud i verden for at finde Mumifar, som de ikke har hørt noget til meget længe. Generelt er Janssons fantastiske og eventyrlige univers om Mumitroldene fyldt med lykke af skønne eventyr, som jeg nød at forsvinde ind, men de indeholder SÅ meget mere end blot eventyrfortællinger og det hyggelige! De indeholder vigtige og mange perspektiveringer til vores egen verden, hvor det eksempelvis er tematikker som identitetsdannelse, anderledshed, utryghed, det at gå fra barn til voksen, og ikke mindst det at være sig selv. Karaktererne er søde og sjove, men de er ikke kun nuttede dyr. De er personificeret og har menneskelige træk med personligheder, der ikke er ens og tilmed har de en masse menneskelige fejl, hvilket på samme tid giver et realistisk billede af vores verden forklædt i et eventyrligt univers.

Det sproglige plan i alle tre romaner er let og skøn, hvor sjove og lidt skræmmende dialoger skildres mellem Mimitrolden og Snif. Mumitrolden prøver for det meste at være den fornuftige og den voksne, hvor Snif har det barnlige sind og bliver ofte fornærmet over ganske minimale ting, samt at han altid gerne vil have ret, og at det altid er alle andres ansvar, hvis tingene ikke går som de skal. Denne vekslen mellem barn/voksen er ganske sød og sjov, men dialogerne indeholder dog også seriøsitet og åbner for eftertænksomhed. I disse dialoger kunne jeg ofte genkende mig selv som barn, men jeg så også små glimt af min datter – eller for så vidt glimt af alle børn. Det er roman Kometen kommer, jeg fandt mest uhyggelig og skræmmende på trods af, at jeg jo udemærket godt ved, at jorden ikke sådan går under, men hele Janssons måde at skildre et sådant alvorligt og voksent univers på er helt unikt. Det er nemlig i fremstillingen og skildringen af det utænkelige med det tænkelige i et børneunivers, hvor alt jo kan ske, at Jansson viser, at det imaginære ofte er mere farlig og afskrækkende end virkeligheden. Noget af det, som jeg elskede allermest under min læsning af denne skønne romansamling Mumitrolden – De tre første romaner var at fordybe mig i de mange flotte og mørke, men også lidt uhyggelige og dystre illustrationer, som Jansson selv illustrerede til hele sit Mumiunivers. Illustrationerne er ikke kun flotte, men de er også eventyrlige og levende!

Nu var heden voldsom, og den døde strand lå hen i en mørkerød, uhyggelig belysning. Mumifar prøvede at lade være at se på det rædsomme landskab. Han kørte bare sin trillebør frem og tilbage og kunne ikke begribe, hvordan han havde båret sig ad med at få samlet så mange unødvendige ting sammen siden sin ungdom. Og en gang imellem så han på klokken.

Jeg har i mange år haft planer om at læse romanerne med Mumitroldene, men det er bare aldrig blevet til mere end tanken, men så i denne sommer, hvor jeg bruger nærmest dag og nat (eller sådan føles det i hvert fald) på specialet, så besluttede jeg mig for at låne bøgerne på biblioteket, da læsningen af Tove Janssons Mumi-romaner ville være helt perfekte til at få hovedet til at slappe lidt af. Som I nok kan fornemme af min anmeldelse af disse tre første romaner, så er jeg fortryllet og solgt! Det eneste, som jeg fandt en lille smule irriterende var, at der er en del lidt trælse taste- og korrekturfejl i den udgave, som jeg læste, men jeg håber, at det er bedre i den næste romansamling, som hedder Mumitroldene – de tre næste romaner. Jeg var så heldig, at blive kontaktet af forlaget Eksistensen, hvor de spurgte om jeg var interesseret i, at anmelde Mumitroldene og tilværelsens gåde af Jukka Laajarinna. Dette fine tilbud takkede jeg selvfølgelig mange gange ja tak til. Jeg har hørt så meget godt om Mumitroldene og tilværelsens gåde, så det er en bog, som jeg glæder mig rigtig meget til at læse og anmelde, dog nupper jeg lige en lille Mumi-romansamling mere inden, da jeg lige skal falde helt på plads i Janssons fantastiske univers.

Featured image
Featured image

Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress af Charles Dickens

Featured image
Featured image

Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress af Charles Dickens. Udgivet af Oxford University Press på 480 sider fra 2008. Romanen er læst på engelsk, og org. udgivet i månedlige installationer i magasinet “Bentley’s Miscellany” fra 1837-39.

En mørk aften falder en ung ugift og gravid kvinde om på gaden i en ukendt engelsk by, og bliver bragt til det nærmeste arbejdshus. Her føder hun en lille dreng inden, hun med et tungt hjerte dør. Den lille dreng får navnet Oliver Twist, og bringes til et hjem for forældreløse børn. Her er han til, at han flyder ni år, hvorefter han bliver hentet tilbage til arbejdshuset, da han nu skal arbejde sammen med de mange andre forældreløse børn fra byen. Den lokale magistrat i landdistriktet beslutter, at indføre mindre kost til børnene og billigere mad bestående i vælling og brød. Da alle børnene efter kort tid er så sultne, laver de en lodtrækning om, hvem der skal stille det forbudte spørgsmål. Det bliver således den lille Oliver, som taber og det er her, at den berømte og ikoniske scene kommer frem med Oliver, som spørg efter mere mad. Dette bliver enden for ham i arbejdshuset, og han kastes i karantæne, hvor i han al uvidenhed, om hans videre skæbne, skal vente på at nogen vil tage ham i lærer. Der går ikke længe før, at kistemageren Mr. Sowerberry dukker op, og antager Oliver. Det er dog lidt af en sørgelig beskæftigelse, men Oliver prøver på bedste vis, at finde sig til rette i sin nye verden, som består af begravelser, mørke og kister. Der opstår dog hurtigt ballade, hvor Oliver får en ordentlig omgang klø af sin nye mester, og han beslutter sig for at stikke af, og begiver sig alene på de mørke landeveje for at finde lykken i det store London.

Da Oliver kommer til London, er han uheldig og havner i en drengebande, der er styret af den skumle og djævelske jødiske mafiaboss Mr. Fagin. Han forsøger, at oplærer Oliver til gadetyverier, men da han skal stå sin prøve på gaden, kan han ikke, og flygter væk fra de andre drenge, som dog giver ham skylden for tyveriet. Snart har Oliver politiet og en masse af mennesker efter sig. Oliver bliver anholdt, men løslades hurtigt, da den gode Mr. Brownlow opgiver anklagerne, og tager Oliver med hjem. Oliver opholder sig her, og har nogle af de lykkeligste dage i sit liv, men lykken varer dog kun kort, da han kort efter bliver kidnappet. Oliver gemmer nemlig på en ukendt hemmelighed om sin oprindelse, der helt tilfældigt opdages af Mr. Brownlow. Men den rige og dominerende mand Mr. Monks ønsker ikke, at hemmeligheden om Olivers familieforhold skal se dagens lys. Han ser kun og arbejder frem mod, at Oliver hurtigt blev dømt til døden ved hængning for tyveri.

The boy was lying, fast asleep, on a rude bed upon the floor; so pale with anxiety, and sadness, and the closeness of his prison, that he looked like death; not death as it shews in shroud and coffin, but in the guise it wears when life has just departed; when a young and gentle spirit has, but an instant, fled to Heaven: and the gross air of the world has not had time to breathe upon the changing dust it hallowed.

Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress er Dickens’ anden roman, som han blev hyret til, at skrive efter sine berømte artikelserier Sketches by “Boz,” Illustrative of Every-day Life and Every-day People fra 1833-36, som blev bragt i forskellige magasiner. Dickens’ første roman var The Pickwick Papers som fik mange læser, og blev meget populær. Som en labyrint indeholder mange gange og hemmelige veje, så indeholder Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress en mangfoldighed af genreformer, som ikke kun er med til at give en nutidslæser en god fortælling, men beriger også sin læser inden for socialrealisme, historie, socialmobilitet, politiske forhold og samfundsstrukturen i starten af den victorianske epoke. Af genreformer i dette klassiske narrativ kan eksempelvis nævnes den melodramatiske, den tragiskkomiske, den sensationelle, den detektionelle og den socialrealistiske genreform. Til sammen giver de en bred viden, men løfter også spændingen i plottet, der til tider kan blive lidt tung på karakterrækken. Strukturelt er romanen delt op i 53 kapitler med fireogtyve illustrationer af George Cruikshank. I konteksten havde illustrationer generelt en meget betydningsfuld rolle, som også gjorde sit til, at sælge magasinerne, hvor illustrationerne underbyggede handlingen, som et særligt bindeled mellem tekst og læser.

Dickens’ mange karakterer i romanen er så rigt beskrevet, og ingen er uden betydning, da de alle kan forbindes til detektionen af Oliver Twists oprindelse, hvis man som læser er opmærksom på, at følge detektionen mellem mennesker, og ikke så meget mellem alle sporene og mordet på Nancy. På trods af de mange karakterer og lange beskrivelser, så elskede jeg den helt særlige måde, som Dickens’ formåede at fremskrive sine karakterer på, men også steder og begivenheder, hvor små og betydningsløse, som de end måtte syntes at være. Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress fik i konteksten næsten mærket som Newgate roman, og som stadig hænger ved i dag. Dette område ligger inden for mit specialeemne i forhold til kriminalitet, detektion og social mobilitet. Newgate romanernes tematikker er landesejsrøvere, den fattige underklasse, forbrydelser, mord, vold, tyveri og ikke mindst hængninger af forbrydere. Her blev de berømte kriminelle portrætteret på en særlig melodramatisk og sensationalistisk måde, hvorpå læserne fik en mørk romantisk empati og forestilling om, hvordan forbrydernes verden antog sig. I Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress er, der flere elementer, som kan kædes sammen med Newgate litteraturens strømninger, men jeg postulerer at disse elementer kan anskues i en anden sammenhæng. Nemlig den læsende befolknings ønske og higen efter spænding, mord og forløsning. Som krimigenren i dag er populær, som aldrig før, og er en af de mest læste genre, således var det også på Dickens tid. Det at læse, om det forbudte, det som var anderledes, det frygtlige, det onde og ikke mindst den umoralske levevis, som Londons underverden levede, var for overklassen lige så spændende og populært, som krimier er for den almene læser i dag.

The girl’s life had been squandered in the streets, and among the most noisome of the stews and dens of London, but there was something of the woman’s original nature left in her still; and when she heard a light step approaching the door opposite to that by which she had entered, and thought of the wide contrast which the small room would in another moment contain, she felt burdened with the sense of her own deep shame: and shrunk as though she could scarcely bear the presence of her with whom she had sought this interview.

Det kan til tider være lidt af en udfordring, at læse Dickens’ tunge romaner, og denne følelse sad jeg, da også med ind i mellem under læsningen af Oliver Twist; or The Parish Boy’s Progress på trods af, at denne kun er halvt så lang, som mange af hans andre romaner. Jeg er en stor fan af Dickens’ romaner, og jeg er godt i gang med at læse mig gemmen hans forfatterskab. I denne klassiske roman blev jeg bragt med ind i en historisk og socialrealistisk tidslomme, hvor alle mine følelser vækkes med både stor empati og kærlighed for den forældreløse Oliver, men også med spænding, myrekryb og forfærdelse ved mordet på den retfærdighedssøgende Nancy. Jeg kan meget varmt anbefale jer, at læse denne anden roman af Dickens, da værket har så meget på hjerte. Dickens var en mester til, at give sine læser en viden om den sociale bevidsthed og sociale kontrol i det nittende århundrede på en spændene og fængende måde.

Featured image
Featured image

De 47 nye Penguin Little Black Classics!

Featured image
Featured image

A great book should leave you with many experiences, and slightly exhausted at the end. You live several lives while reading.
― William Styron

Sidste onsdag skrev jeg et lille indlæg om mine nyeste bogskatte, der bestod af hele 80 nye bøger fra samlingen Little Black Classics, men jeg lovede også at vende tilbage i denne uge med et nyt indlæg om de nye bøger, som Penguin har tilføjet serien. Jeg troede først, at det var 46 nye bøger, men her i april måned har de tilføjet endnu en til samling. Så der er nu 47 nye små lækre sorte bogskatte, som venter på at komme hjem til mig, og finde deres plads i min reol. Jeg har opstillet bøgerne efter nummer på den nedestående liste. Der er flere af dem, som jeg glæder mig til at læse. Jeg tænker ikke, at købe disse 47 bøger med den ikoniske pingvin efter nummer, men mere efter, hvilke jeg kunne tænke mig at læse. Så tænker jeg, at de nok alle sammen bliver føjet til min samling efterhånden. Jeg har faktisk allerede kommet til at klikke tre af dem hjem, som jeg glæder mig til at læse. Den første er nummer 87 To be read at Dusk af Charles Dickens, men det havde I måske allerede gættet….. Den næste bog er nummer 125 Waterloo af Victor Hugo, som jeg ikke kender så meget til, men har hørt meget om. Den sidste er nummer 88 The Stolen White Elephant af Mark Twain, som jeg heller ikke kende, men jeg glæder mig til endelig, at læse noget af Twain.


81: Lady Susan by Jane Austen
82: The Body Politic by Jean-Jacques Rousseau
83: The World is Full of Foolish Men by Jean de La Fontaine
84: The Sea Raiders by H.G. Wells
85: Hannibal by Livy
86: To Be Read at Dusk by Charles Dickens
87: The death of Ivan Ilyich by Leo Tolstoy
88: The Stolen White Elephant by Mark Twain
89: Tyger, Tyger by William Blake
90: Green Tea by J. Sheridan Le Fanu
91: The Yellow Book by Ernest Leverson mm
92: Kidnapped by Olaudah Equiano
93: A Modern Detective by Edgar Allan Poe
94: The Suffragettes by Various
95: How To Be a Medieval Woman by Margery Kempe
96: Typhoon by Joseph Conrad
97: The Nun of Murano by Giacomo Casanova
98: A Terrible Beauty Is Born by W.B. Yeats
99: The Withered Arm by Thomas Hardy
100: Nonsense by Edward Lear
101: The Frogs by Aristophanes
102: Why I Am so Clever by Friedrich Nietzsche
103: Letters to a Young Poet by Rainer Maria Rilke
104: Seven Hanged by Leonid Andreyev
105: Oroonoko by Aphra Behn
106: O Frabjous Day! by Lewis Carroll
107: Trivia: or, the Art of Walking the Streets of London by John Gay
108: The Sandman by E.T.A. Hoffmann
109: Love that Moves the Sun and Other Stars by Dante Alighieri
110: The Queen of Spades by Alexander Pushkin
111: A Nervous Breakdown by Anton Chekhov
112: The Book of Tea by Kakuzō Okakura
113: Is This a Dagger Which I See Before Me? by William Shakespeare
114: My Life Had Stood a Loaded Gun by Emily Dickinson
115: Daphnis and Chloe by Longus
116: Matilda by Mary Wollstonecraft Shelley
117: The Lifted Veil by George Eliot
118: White Nights by Fyodor Dostoyevsky
119: Only Dull People Are Brilliant at Breakfast by Oscar Wilde
120: Flush by Virginia Woolf
121: Lot No. 249 by Arthur Conan Doyle
122: The Rule of Benedict by Benedict of Nursia
123: Rip Van Winkle by Washington Irving
124: Anecdotes of the Cynics by Various
125: Waterloo by Victor Hugo
126: Stancliffe’s Hotel by Charlotte Brontë
127: The Constitution of the United States by Founding Fathers

Hvis I bruger Goodreads, så kan I også finde alle bøgerne der, og læse lidt om alle de 47 nye tilføjelser til bogsamlingen med den lille fine sort-hvide pingvin. Jeg håber på, at dem som jeg har bestil kan nå at komme hjem til Dewey’s 24 Readathon næste weekend, så jeg kan forsvinde ind i deres lille sorte format i løbet af de 24 timer, som jeg dedikerer til læsning sammen med mange andre tusindvis af læsere verden over. Har I læst en eller flere af de nye tilføjelser? Eller hvilke glæder I jer til at læse?
Featured image

Små sorte skatte! (Nye bøger 2017 #1)

Featured image
Featured image

For some of us, books are as important as almost anything else on earth. What a miracle it is that out of these small, flat, rigid squares of paper unfolds world after world after world, worlds that sing to you, comfort and quiet or excite you. Books help us understand who we are and how we are to behave. They show us what community and friendship mean; they show us how to live and die.
― By Anne Lamott.

Jeg elsker alle mine bøger uendeligt højt, og som snart Cand.mag i litteraturvidenskab, så er litteraturens verden en meget stor del af min hverdag, men ikke nok med det, så er det også i litteraturen, at jeg finder mig selv, og kan være den jeg er, men litteraturens mangfoldige verdener er også der, hvor jeg kan slappe af og finde roen i mig selv. Jeg forsvinder ind i andre verdener, hvor jeg kan være en anden end mig selv, jeg tager med på rejser rundt i verden, jeg bringes i de mest finurlige og magiske fantasy verdener og ikke at forglemme de bedste historiske tidslommer, men jeg kan også finde mulige løsninger og mulige svar på mange problematikker, som rækker ud i min egen verden. Litteraturens betydning for mig er stor, og det er også derfor, at jeg slet ikke kan lade være med at skrive her på bloggen om de bøger, jeg læser. Jeg finder en stor glæde i, at købe nye bøger og udvide min evigt voksende bogsamling. Det er dog ved, at være rigtig længe siden, at jeg har fremvist mine nye bøger her på bloggen. Jeg har her i det nye år prøvet på, at begrænse mine bogkøb, da jeg i stedet har langt lidt penge til side, så jeg har kunne købe en af de større bogsamlinger, som længe har stået højt på min ønskeseddel, men der er dog nu alligevel sneget sig et par stykker eller 20 ned i kurvene hos de forskellige internetsider. Så som det første indlæg om nye bøger i år, vil jeg gerne vise mine (næsten) nyindkøbte sorte små skatte.

Historien bag de små fine sorte klassikere er, at i 2015 fyldte forlaget Penguin 80 år, og i anledningen af deres 80 års fødselsdag udgav de på en gang 80 små sorte klassikere til kun 80 pence stykket, som senere på året blev samlet i en jubilæums boks. Den hvide farve på bogboksen står i så fin kontrast til bøgernes sorte farve, og har allerede fundet deres naturlige plads på mine efterhånden ellers overfyldte boghylder. Hver bookcase har et fint citat på kasseryggen, der for mig viser en lille bid af lykke og beretter om en forgangen tid, som den kommende læsning vil byde på. De fine 80 små sorte bøger er alle mindre værker på max 70 sider af store klassiske forfattere, hvis kontekstuelle betydning aldrig fik så meget opmærksomhed og ej heller i tiden frem, men nogle af de sorte bøger er også ekstraordinære tekster, som har været elsket gennem alle tider. Jeg glæder mig meget til, at fordybe mig i hver og en af disse 80 små sorte skatte, og se hvad de hver især gemmer på, og måske at de i år kan være med til, at jeg når min læseudfordring på Goodreads, som lyder på 200 læste bøger i 2017 – man kan jo kun håbe. I det nedenstående vil jeg fortælle lidt om de bøger, som jeg glæder mig allermest til at læse.

A promise to love someone forever, then, means, ‘As long as I love you I will render unto you the actions of love; if I no longer love you, you will continue to receive the same actions from me, if for other motives.’ Thus the illusion remains in the minds of one’s fellow men that the love is unchanged and still the same.
― By Friedrich Nietzsche.

En af de bøger, som jeg ser frem til, at stifte bekendskab med er Aphorisms on Love and Hate (no 5) af Friedrich Nietzsche, som ovenstående citat stammer fra. Nietzsches tanker har været hyllet gennem alle tider, og jeg har da også stiftet bekendtskab med flere af hans tekster gennem mit studie, og jeg ser frem til, at læse og genlæse nogle af hans mest berømte aforismer. En af de bøger, som jeg glæder mig allermest til er The Great Winglebury Duel (no 37) af Charles Dickens. Bogen indeholder to korte fortællinger, der blev bragt i et periodiske magasin i
d. 8 February 1836, hvor de narrative føljetoner gik under Sketches by Boz, der er noget af det første Dickens skrev i sin lange forfatterkarrierer. How Much Land Does A Man Need (no 57) af Leo Tolstoy er også en bog, som jeg ser meget frem til at læse. Mit bekendtskab med Tolstoy er ikke ret stort, men han er bestemt en forfatter, som jeg skal have læst mere af i fremtiden. Han har skrevet store og smukke klassikere som eksempelvis War and Peace og Anna Karenina, som jeg længe har haft stående på boghylderne, men endnu ikke har fået læst pga. deres intimiderende størrelser – hvilket jeg må se at komme overens med, da de jo ikke bliver mindre af at forblive ulæste.

Jeg kunne blive ved med, at hive bøger ud af min nye boglige smukke samling, men det bliver lige langtrukken nok for jer andre at læse. Jeg vil (forhåbentlig) anmelde dem alle her på bloggen i takt med, at jeg får dem læst. Penguin har valgt ydereligere, at udvide denne sorte serie med 46 nye enkeltstående klassikere bøger. Jeg kan ikke rigtig finde ud af formålet med udvidelsen, men jeg må helt bestemt udvide min sorte samling af bogskatte løbende. Jeg skriver et indlæg med en liste over de 46 nye bøger i næste uge, så I kan se, hvilke bøger som Penguin har tilføjet samlingen af sorte klassikere.

Kender I til bøgerne i serien Little Black Classics fra Penguin? I så fald hvilke bøger syntes I bedst om?

Featured image
Featured image
Featured image

The Night Before Christmas af Nikolai Gogol

Featured image
Featured image

The Night Before Christmas af Nikolai Gogol. Udgivet af Forlaget Penguin, som en del af Penguin Christmas Classics. Bogen er udgivet 2014 (org. udgivet i 1831) , og er på 65 sider. Bogen er læst på engelsk.

The Night Before Christmas af Nikolai Gogol er et eventyr fyldt med store udfordringer, magi, hekse, en lille smule ondskab, kærlighed og mystiske hændelser, som udspiller sig dagen før jul, og i de mørke og stjernefyldte nattetimer inden julemorgen. Djævlen sætter ondskab og drillerier i gang, da han forsøger at fange månen. Dette lykkedes ham da også, hvorefter han spændt ser til og håber på, at den unge smed Vakula fejler med sine romantiske forsøg på, at smigrer den unge og smukke Oksana. Vakula har dog ikke meget held, da Oksana nærmest er som prinsessen i eventyret “Klods-Hans” med sin bemærkning “Duer ikke!” – “væk!”, og besidder en narcissisme, som virker langt værre. Hun er smuk, forfængelig og er i allerhøjeste grad selvbevidst om sin indvirkning på de unge mænd, som det nu også står til med Vakula, der nedslået må forlade den smukke Oksana. Han kommer dog ud af en særlig familie, da hans mor har en ikke særlig tiltrækkende, men alligevel frygtindgydende rolle i den lille landsby Dikanka. Vakulas mor Solokha bliver anset, som byens heks, og det er, da ikke få beskyldninger, hun må tage på sine skuldre, men måske er hekseriet ikke kun opdigtet og sladderen ikke kun startet af onde tunger? Hun nyder nemlig indimellem, at flyver oppe mellem månen og alle de smukke stjerner på mælkevejen, når ingen ser det i nattens mørke.

Solokha får besøg af flere af landsbyens store og betydningsfulde mænd på skift, der vil holde hende med selskab i det dårlige vejr, da de heller ikke kan komme frem til den fest, som de var på vej til. De vil dog helst ikke ses af andre under deres noget utilgivelige besøg hos Solokha, og da havner de alle en efter en i tre sække – dog ubevidste om de andres tilstedeværelse. I en af disse sække er djævlen også havnet, og da Vakula fortvivlet kommer hjem, opdager han de mange sække, som ikke er blevet båret ud. Han er fast overbevist om at, arbejde er den eneste måde, han kan forsøge at klare tankerne på, så han går straks i gang med at bære sækkene ud. Vakula grubler over Oksanas sidste påfund – Hvis han kan skaffe et par af herskerindens, for Zaporogkosakkerne, guldtøfler, så lover hun, at gifte sig med ham. Oksana og hendes forkælede veninder griner helt åbenlyst af Vakula, og jeg kan ikke lade være med, at få medlidenhed med ham. Han er dog klar over det urimelige i ønsket, men han ved også, at han ikke kan lade være med at forsøge, at opfylde Oksanas ønske. Fortvivlet over situationen støder han i bogstaveligste forstand ind i djævlen i arbejdet med de tunge sække, og djævlen kan ikke lade være med at spille et farligt spil. Lykkedes det mon djævlen, at overvinde en kristen til den onde side – eller er det den kristne og trofaste Vakula, der narrer djævlen? Den sande og sødmefyldte kærlighed kommer altid til den, som vender om og ser det usete. Da Vakula ikke kommer i kirke julemorgen indser og fortvivles Oksana over det, som hun måske allerede har mistet.

The streets grew lively. Small windows opened one by one, and old mothers tossed pieces of sausage or pie to the carollers, who tried to catch the treats with their sacks. A group of boys surrounded several girls; elsewhere the girls surrounded one of the boys and made him trip in the snow. The magical night glittered with all its crystals, and the crescent moon shone all the more brightly on the white snow.

The Night Before Christmas et sødt og smuk juleeventyr, der fik min julestemning til, at komme lidt mere frem i december, som ellers led en smule af eksamenspres. Gogol er en fantastisk fortæller, der både inddrager mange fine elementer i dette lille smukke juleeventyr. I The Night Before Christmas skaber han et fint eventyr med et mix af genreformer med brug af satire, eventyr, magi og med en smuk moral i eventyrets sidste sider. Karaktererne er beskrevet meget nøgternt, men alligevel så uddybende og fine, at de vokser frem som hele karakterer under læsningen. Jeg havde særlig medfølelse med Vakula, og ikke meget til overs for den fine prinsesse-agtige Oksana, som dog alligevel endte med at forbløffe mig i eventyrets slutning. I starten af eventyret bringer Gogol mig ind i en hård og kold verden, men dog alligevel magisk og eventyrlig med djævlen, der leger sin leg med at indfange månen og heksen, der flyver over den mørke nattehimmel. Det er først, da det lykkedes Vakula, at snøre djævlen, at mit hjerte stille begynde, at smelte det lag af is, som de frosne gader og det tågede landskab i landsbyen, havde lagt som et tyndt lag.

Jeg har haft denne lille smukke julebog stående siden sidste år, hvor jeg ikke nåde at få læst eventyret, hvilket dog ærgrer mig en del nu, for det er så fint et eventyr med en vigtig moral, der lyder – man skal værdsætte det man har, og tage de chancer man får, da man ikke ved, hvad man har eller hvad man er gået glip af før, at det er for sent. I The Night Before Christmas åbner Gogol for et lille stykke magi, som fortryller mig ind i en verden, der referer til den russiske og ukrainske eventyrstil, som er helt anderledes end andre eventyr, jeg har læst. Dette mix med djævlen og heksen i en lidt grå og trist verden giver eventyret et gotisk og mørkt præg, der er med til, at fremhæve de lykkelige omstændigheder i eventyrets slutning. Sproget i denne lille fortælling er fint, let og meget beskrivende, hvor læservenligheden lettes med korte kapitler.

Everything glittered in the bright moonlight; the air was a transparent silvery mist. One could see everything that was happening in the sky: a wizard racing in his cauldron, stars playing hide-and-seek, a group of ghosts hanging together like a cloud, a devil dancing in the moonlight, a broomstick returning home after transporting a witch…

Jeg har læst flere Gogols tekster, men det er helt klart The Night Before Christmas, som fanger og fortryller mig mest. Jeg har også planer om, at læse romanen Dead Souls, der er et af Gogols mest mesterlige værker, som allerede står på en hylde i mine overfyldte bogreoler og venter på, at blive læst. Gogol var en mester til, at skabe magiske, satiriske og fortryllende litterære universer, som han med så fint et spil bringer sine læsere ind i. Gogol er født og opvokset i Poltava-regionen, der nu tilhører Ukraine. Han skrev alle sine romaner, noveller, essays og eventyr på russisk, og han hyldes, som én af Ruslands store forfattere, men også i Ukraine hyldes han, som en stor forfatter. Jeg er blevet bidt af hans ukrainske/russiske eventyrstil, og det er bestemt ikke sidste gang, at jeg læser et af hans eventyr!
Featured image
Featured image

Nye bøger på reolen

Featured image
Featured image

The books transported her into new worlds and introduced her to amazing people who lived exciting lives. She went on olden-day sailing ships with Joseph Conrad. She went to Africa with Ernest Hemingway and to India with Rudyard Kipling. She travelled all over the world while sitting in her little room in an English village ― Roald Dahl.

Jeg går og pusler med lidt fornyelser til bloggen, og har helt glemt tiden, så mit indlæg er lidt forsinket i denne uge. Indtil at jeg får helt styr på det nye, så kan I læse lidt om mine nye bøger, som jeg ikke har fået skrevet om det sidste lange stykke tid. Jeg har dog alligevel skrevet en lille smule om de nye bøger, som jeg købte til min sommerferielæsningen, og som I finder Her. Jeg vil se, om jeg ikke kan genfinde vanen med, at få skrevet lidt om de bøger, som mit søde postbud kommer forbi med til mig, engang i måneden. Siden det sidste indlæg med nye bøger har jeg fået købt en masse nye bøger hjem, så jeg har her valgt at vise et lille udpluk, og så kommer der også et par stykker med i indlægget til september. Jeg fandt Pilgrimrejsen af Paulo Coelho i den smukke udgave, der passer så fint til gaveudgaven Alkymisten. Pilgrimsrejsen er Coelhos første bog, og er en autobiografisk skildring om, hvordan en Pilgrimsrejse til til Santiago de Compostela ændrede hans liv. Siden har Coelho set sit forfatter virke som et kald, og han har da ogå siden skrevet en hel række forskellige romaner. Pilgrimsrejsen er den første bog jeg vil læse af Coelho, så måske at jeg får et klarer billede af ham som forfatter inden, jeg læser hans andre romaner.

Jeg har længe haft et ønske om at læse The Call of the Wild af Jack London, og da jeg spottede denne fine udgave fra Puffin, vidste jeg at det var den helt rigtige. Londons klassiske eventyr er barskt og råt, hvor vi følger hunden Buck, som bliver stjålet fra sit hjem, og solgt som slædehund. Nu starter en hård tid, hvor Buck må kæmpe for sin overlevelse i et hårdt miljø med hieraki, kampe og vold fra hans nye ejer. Buck slipper fri af fangenskabet, men må flere grumme oplevelser igennem med forskellige ejere og deres opdragelsesmetoder. En legende bliver til i eventyret med hunden Buck, og jeg glæder mig til at læse om, hvordan legenden blev til. Jeg elsker The Wind in the Willowes af Kenneth Grahame, så da jeg faldt over den samme udgave fra Puffin klikkede jeg den med hjem. Jeg holder meget af dyrene i skoven, der tager på de finurligste eventyr. Jeg husker tydeligt eventyrene med Hr. Tusse, Hr. Muldvarp, Hr. Ræv og de andre karakterer, i tegnefilmsudgaven, som jeg har set mange mange gange, og ofte også ser næsten hvert efterår. Jeg har dog ikke læst eventyret siden, jeg var barn, så jeg glæder mig til at genfinde barndommens magiske skov. The Wind in the Willowes er en fin og sød fortælling, der sætter menneskelige værdier som morale og vendskab højt, som skildres i en fremstilling af det klasseinddelte britiske samfund.

Empress af Shan Sa var nok mest et cover køb, men handlingen lyder nu alligevel utrolig spændende på et eksotisk sted i det ældgammelt Kina. Jeg fandt Kvinder der forandrede verden af Maria Helleberg under et lille besøg i Bog & Ide. Det er en non-fiction bog, der levende beskriver store kvinders virke, som har forandret verden gennem tiden. Jeg er meget facineret af Hellebergs romaner, så jeg glæder mig meget til at læse denne bog. De næste fire bøger har jeg købt passer til min samling i Penguin English Library serien. Der er så bare den lille irriterende ting, at forlaget har valgt at skifte covermateriale til en slags pap-ting, hvilket er rigtig træls, da de så ikke passer 100% til de andre bøger, som jeg har. Jeg overvejer, om jeg skal fortsætte min samling eller droppe at købe flere bøger i udgaven, da de nye pap-agtige covere er meget sart og bliver hurtige grimme i coverets ellers så smukke og fine farver.

De fire bøger jeg købte er Middlemarch af George Eliot, North and South af Elizabeth Gaskell, The House of Mirth og Ethan Frome af Edith Wharton. Jeg glæder mig meget til at læse dem alle, men særligt glæder jeg mig til, at læse om Ethan Frome, som efter sigende skulle være en rigtig god og spændende fortælling, men kort lille sag. Jeg ser nu også frem til, at læse Middlemarch, der er en historisk roman, som sætter handlingens begyndelse i 1829. Det er en roman med mange subplots, hvor læseren følger den unge Dorothea Brooke. Det er en meget feministisk roman om, hvordan en tænkende kvinde bliver fanget i ægteskabets lænker, som forhindrer hendes fremgang og mange planer for fremtiden. Jeg glæder mig til at læse romanen, men også til at se BBC’s serielle filmatisering af romanen fra 1994. Jeg holder meget af at læse klassiske værker, og jeg har et lille håb om at nå at læse mange flere inden året rinder ud.

Det var så en lille fremvisning og beskrivelse af nogle af de bøger, som jeg har købt inden for de sidste måneder. Jeg glæder mig til at læse dem, og rejse med ud i verden på eventyr mens jeg sidder under varme tæpper med en varm kop te mens regnen og blæsten tager til i efterårets stille begyndelse. Har I fået købt og læst nogle spændende bøger i løbet af sommeren?

Featured image
Featured image

Vindens skygge af Carlos Ruiz Zafón (The Cemetery of Forgotten Books #1)

Featured image
Featured imageVindens skygge af Carlos Ruiz Zafón fra Forlaget Lindhardt og Ringhof på 452 sider – udgivelses år 2016. Læst på dansk – Originalsproget er spansk med titlen La sombra del viento. (Orginailt udgivet i 2001)

Jeg fortalte hende, at jeg ikke før dette øjeblik havde forstået, at det var en historie om ensomme mennesker, om fravær og tab, og at jeg af den grund var flygtet ind i den, indtil jeg havde forvekslet den med mit eget liv, ganske som når man flygter gennem siderne i en roman, fordi de mennesker, man har brug for at elske, kun er skygger, der lever i en fremmedes sind.

Den unge Daniel vokser op alene med sin far i efterdønningerne af den spanske borgerkrig. Sammen har de en antikvarboghandel, og hverdagen går sin stille gang. Daniel savner sin afdøde mor meget, og efter en åben og ærlig samtale mellem far og søn tager faren sin tiårige dreng med til et særligt sted, der rummer mange forunderlige verdener, men som desværre er blevet glemt med tiden. Det er en tidlig morgen, at de to drager afsted mod det hemmelige sted, som meget få kender til. Daniel instrueres af sin far om, at han ikke må fortælle deres hemmelighed eller dets beliggenhed til nogen i hele verden. De skal besøge De Glemte Bøgers Kirkegård, der rummer alle de bøger, som er blevet glemt og forladt gennem mange hunderede år. Daniel får lov at vælge én bog, som han må tage med sig hjem. Denne bog skal han til gengæld passe på og vogte som et af sine kæreste ejendele gennem livet. Han går længe mellem de forgrenede og labyrintiske gange for at finde sin specielle bog, som han til sidst finder i en af de mange reoler med hengemte og glemte bøger. For Daniel føltes valget helt naturligt, som om han på en finurlig måde føler sig beslægtet med romanen hedder, der hedder “Vindens skygge” af en forfatter ved navn Julián Carax. Han sætter sig straks med bogen, da han kommer hjem, og forsvinder ind i en anden verden, der først afløses af den reelle verden ved, at den sidste side i bogen vendes.

Daniel er meget optaget af sit særlige fund. Han er meget betaget af forfatteren, og ønsker at læse alle hans bøger. Der er bare det, at den bog han har fundet er helt speciel, da der ikke findes flere bøger tilbage af forfatteren. Årene går og mens Daniel vokser op, glemmer han ikke på noget tidspunkt bogen, men da han bliver stormende forelsket i den noget ældre og blinde Clara giver han bogen til hende, som gave. Èn mørk nat opsøges han af en mærkelig og vansiret mand, som han genkeder som én af karakterende fra bogen “Vindens skygge”, men hvordan er dette muligt? Den uhyggelige mand optræder meget skræmmende, og ønsker at købe Daniels eksemplar. Men da Daniel ikke har nogen intentioner om, at skille sig af med romanen trues han på uhyggelig vis af den fremmede. Daniel bliver så skræmt, men mere fordi, at bogen befinder sig hos Clara. Han løber hen for at hente bogen, men på vejen ud af huset bryder hans ungdomsforelskelse sammen og verden styrter i grus i hans unge sind. Såret og med mange skræmmer forlader han huset, men møder en venlig ensom sjæl, der bor på gaden, som giver ham et lille hvil og en lille sjat vin. Et par år senere vender Daniel tilbage for at finde denne mand, da han ønsker at give ham en chance for at vende tilbage til livet væk fra de øde og skumle gader. Sammen forvikles de ind i et farligt eventyr, der flere gange er ved, at tage livet af dem begge. Det er en fortælling om brændte bøger, og om én mand, som lever i skyggen af de bøger han engang skrev, da skæbnen ledte ham på afveje. Men det er også en fortælling om korruption, mord, intriger, hemmelige venskaber og om to ulykkelige skæbner, der aldrig fik hinanden. Planer forgrenes mellem fortid og nutid, hvor Daniels skæbne på finurlig vis sammenkædes med den mystiske forfatter, som nogen prøver at udslette de sidste spor efter – men hvem ?.

De Glemte Bøgers Kirkegård lugtede mere end nogensinde af død mand. Jeg havde glemt, at dørhammeren forestillede et djævleansigt. Jeg greb det i hornene og bankede tre gange på døren.

Vindens skygge er en roman fyldt med spænding og mystik, hvor sproget flyder let og smukt med mange poetiske vendinger undervejs. Jeg måtte flere gange under læsningen stoppe op for at læse linjer, sætninger og nogen gange hele afsnit igen, da skildringerne beskrives på smukkeste og poetiske vis. Den narrative stemme i romanen er fortalt i tilbageblik, hvor læseren følger Daniels historie, som brydes af brevfragmenter og andre karakters stemmer i beretninger om Julián Carax. Temporaliteten skifter hyppigt mellem fortid og nutid, som for mig virkede forvirende til at starte med, men da jeg blev fanget og opslugt i romanens handling, bemærkede jeg ikke længere skiftene så tydeligt. Jeg ønskede blot hele tiden at vende tilbage til den fortid, som Daniel så ihærdigt søger svar på gennem romanen. Romanens handling er delt i fire dele, som strækker sig over årene fra 1945-1956, hvor Zafón viser mig et klart og tydeligt Barcelona med byens mange små mystiske gader og spændende historie. Jeg bringes ind i smukke huse, hører om smukke bøger og spændende eventyr, og jeg slugte det meste af romanen, der dog var lidt langtrukken og tung med de mange forklaringer og afhøringer undervejs.

Zafrón kan fortælle særlige historier om bøger med et historisk blik, der næsten tager pusten fra mig. Som siderne vendes og plottet udspiller sig bliver denne historiske romans karakterer mere og mere levende i mit læsende sind. I Zafóns mangfoldige persongalleri er alle karaktererne beskrevet med en psykologisk dybde, der får en særlig effekt af de mange beretninger, forklaringer og breve. Romanens historiske epoke er den spandske borgerkrig, som Zafón beskriver på mesterlig vis med de mange henvisninger til historiske personer og forholdene under krigen. Som historisk roman har Vindens skygge flere elementer af genreformer som krimi, thriller og kærlighedsroman med et twist fra den mørke gotiske genreform. Zafóns værk har mange intertekstuelle referencer, og mange labyrintiske, snoede og forgrene gange, som jeg stille indvies i under jagten efter den sande historie. Læseren indføres i et metafiktivt univers, hvor titlen på romanen spiller en afgørrende rolle, der i bogens sidste sider bindes sammen på smukkeste vis. Alle puslespillets brikker lægges og omlægges mange gange under læsningen, men tilsidst fremstår et billede, som jeg ikke havde set komme.

Gradvis forgrenede historien sig i et væld af historier, som om fortællingen var gået ind i en spejlsal og opsplittedes i et utal af forskellige spejlbilleder, som dog samtidig var et og samme.

Vindens skygge er den første bog i trilogien The Cemetery of Forgotten Books, og jeg bestiller snart den næste bog hjem i serien, så jeg kan høre mere om, hvordan det kommer til at gå Daniel og om hvilke nye mysterier, som han sætter sig for at opklarer. Under læsningen af Vindens skygge bragte Zafón mig ind i en historisk tidslomme, der opslugte og overraskede mig på så mange måder. Den første roman jeg læste af Zafón var Marina, som dog blev lidt for creepy og mørk. Jeg har nu ikke fortrudt, at jeg har læst romanen, da jeg under læsningen af Vindens skygge flere gange stødte på små beskrivelser af huse eller steder, som også figurerer i Marina. Det var en lidt sjov, men også pudsig oplevelse at genkende beskrivelser af huse og steder, der var så levende beskrevet i Marina. I Vindens skygge kan De Glemte Bøgers Kirkegård, med sine mørke og lange gange, perspektiveres til de mange forgrenede, mystiske og farlige gange, som Daniel og hans hjælpere må gå, men romanen har også smukke og livslange venskaber, en varme og kærlighed, der varmer mit hjerte. Vindens skygge er en bog om bøger, forfatter og læsere, men også en fortælling om de mange forunderlige rejser, verdener og universer, som litteraturen åbner for på så mange mangfoldige og unikke måder.

Featured image
Featured image

Bleak House af Charles Dickens

Featured image
Featured imageBleak House af Charles Dickens fra Penguin Classics på 1037 sider – udgivelses år 2011 (originalsproget er engelsk og udgivelsesår 1852-53).

Det er en mørk, gul og grumset tåge og dis, der ligger over Londons gader og romanens handling i Bleak House. Denne tåge gennemstrømmer romanens mange planer, subplots og ikke mindst karaktererne, der bindes sammen i den mange årige retssag Jarndyce og Jarndyce. Midt i sagen fanges mange uskyldige individer og familier, hvor udgangen ofte er dekadent og dødelig for mange. Det er midt i denne sag, at den lille forældreløse pige, Ester Summers, er født ind i. Hun bor sammen med sin gudmor i et lille hus, hvor hun ikke kun skal tackle afsavnet af den mor, hun aldrig har kendt, men også bearbejdes selve sin eksistens. Mit hjerte strømmede over af følelser i læsning af gudmorens hårdhændet behandling, hvor fødselsdage ikke holdes med fest, men med eftertænksomhed og bibelske referencer til den menneskelige synd. Gudmoren dør, da Ester er tolv år, og nu åbner der sig en helt ny verden, da Ester får en ny værge. Ester anbringes på et pigehjem, hvor hun hurtigt falder til og bliver alles favorit. Det er med vemod og mange tårer, at hun forlader hjemmet i en alder af atten år, da hun flytter ind i Bleak House sammen med to andre forældreløse unge.

I en helt anden samfundsklasse sidder Lady Dedlock, der er en af de højeste damer i den selskabslige overklasse. Hun har giftet sig ind i et godt ægteskab med Sir Leicester på trods af sine ikke adelige vener, men hun gemmer på en dyb hemmelighed. Da advokaten Mr. Tulkinghorn får en anelse om Lady Dedlocks hemmelighed, besættes han af at finde frem til denne mørke og inderste hemmelighed. Han ansætter detektiven Mr. Bucket til, at hjælpe ham med at komme på sporet, men tingene mystificeres og forvikles yderligere ved at mange karakterer infiltreres i det store plot af mord og andre mystiske dødsfald. Sporerene leder til flere gemte hemmeligheder i afpresning og trusler, og sporerene leder til forbindelsen mellem Ester og Lady Dedlock. Mor og datter finder dog selv hinanden længe før, at de for alvor jagtes af de grumme sandhedsjæger, som ernærer sig ved den menneskelige skyld, der således bliver til skam, når hemmelighederne kastes ud til glubske offentlighed.

The little woman herself is not the least item in his difficulty. To know that he is always keeping a secret from her; that he has, under all circumstances, to conceal and hold fast a tender double-tooth, which her sharpness is ever ready to twist out of his head.

Bleak House er en af Dickens mest eksperimenterende romaner, hvor han omfavner alle sociale klasser og formår at samle alle brikkerne i det enorme puslespil. Romanen er fyldt med spænding, mystik, mord og intriger på højeste plan i og mellem de sociale klasser i denne omfangsrig roman. Karaktergalleriet er mangfoldigt, men så perfekt sammensat i det store plot, hvor alle karaktererne forenes og forbindes. Romanen er skrevet og udgivet som føljeton i årene 1852-53, hvor det ikke er mindre forbløffende at tænke på, hvorledes Dickens formår at få alle tråde og subplots til at smelte sammen på et større symbolsk og narrativt plan. Sproget er til tider en smule kringlet med mange henvisninger til den historiske kontekst, men når man har læst sig ind i romanen bliver sproget lettere som handlingen forløber og siderne vendes. Jeg havde først svært ved at komme rigtig igang med denne murstens roman, men efter endt læsning sidder jeg nu med følelsen af at blive opslugt i den victorianske verden af en mesterlig hånd, der indfører mig i sociale klassers intriger og interaktionerne mellem dem.

Da jeg genlæste Bleak House, under min eksamensforberedelse, læste jeg romanen med bestemte briller rettet mod detektionens mange plan. Det var med forundring og beundring at mine øjne gennemlæste romanens mange sider, hvor opsporing og eftersøgning ikke kun retter sig mod at finde forbryderen eller at løse mordgåderne. Mange kritiker forbinder Bleak House som den første moderne detektivroman, men dette er bare ikke tilfældet, da detektionens højere plan ikke løser mord, men forbinder romanens mangfoldige farvepalette af karakter sammen på tværs af køn og sociologiske skel. Detektionen lever på at finde frem til skyld, der skaber skam, hvor de døde bliver hjemsøgt selv i graven, hvor eftersøgningen bliver udløst af forskellige efterforskerer som hvis granskning og jagt, af andres inderste og mørkeste hemmeligheder, bliver som en primitiv sult.

But the fire of the sun is dying. Even now the floor is dusky, and shadow slowly mounts the walls, bringen the Dedlocks down like age and death. And now, upon my lady´s picture over the great chimney-piece, a weird shade falls from some old tree, that turns it pale, and flutters it, and looks as if a great arm held a veil or hood, watching an opportunity to draw it over her. Higher and darker rises shadow on the wall – now a red gloom on the ceiling – now the fire is out.

Bleak House er den første Dickens roman jeg har læst, men bestemt ikke den sidste. På tords af romanens mange sider tyngede min bevidsthed under læsningen i følelsen af ikke at komme ret langt på trods af mange timers læsning, så endte det alligevel med, at jeg blev indfanget og opslugt i Dickens allegoriske, symbolske og mystiske roman. Jeg har ikke de store planer om at læse flere af Dickens romaner lige nu og her, men han står ret højt på min liste over bøger, som jeg gerne vil læse særligt er her romanerne A Tale of Two Cities og Oliver Twist. Jeg har købt både Bleak House og Oliver Twist på dvd fra BBC-Series, så nu kan jeg roligt slappe lidt af og nyde filmatiseringen af førstnævnte, og så vente med Twist til jeg har læst romanen.
Featured image

Nye bøger købt mellem årskiftet

Featured image
Featured image

Jeg vil som det første blogindlæg her i det nye år vise mine nye litterære køb frem, da jeg ikke nåede det inden udgangen af det gamle år, og der er også kommet et par ekstra til her i starten af det nye år. Jeg sveder i øjeblikket over de afsluttende semester eksaminer, men glæder mig til at januar forhåbelig overstås med en god følelse i maven. Men nu til mine fine bogskatte. Jeg har længe ønsket mig den smukke udgave af Alkymisten af Paulo Coelho, så den klikkede jeg hjem som en lille nytårsgave til mig selv. I slutningen af december bestilte jeg den fine samling His dark materials af Phillip Pullman, som har allerede har fundet sin faste plads på boghylden ved siden af Four Tales. Jeg glæder mig til at forsvinde ind i Pullmans magiske og fantastiske verdener endnu engang. Til jul havde jeg været beskeden med mine boglige ønsker, og ønskede mig kun The Adventures of Tom Bombadi af Tolkien, som jeg fik af min søde mor. Jeg har eventyret i en paperback samling, men da jeg så den fine lille udgave i min lokale Bog&Ide faldt jeg næsten helt i staver, og skrev den straks på min ønskeseddel.

Jeg har vidst nævnt et par gange, at jeg er meget betaget af historiske romaner, og særligt de af Ulrik Langen. Så Den Afmægtige – en biografi om Christian 7 røg med i klikkeriet som nytårsgave, og jeg glæder mig rigtig meget til, at jeg kan finde roen til at fordybe mig i de farverige historiske billeder Langen maler frem i sine historiske værker. Ind i mellem er jeg heldig og vinde fine bøger i bogkonkurrencer, og jeg var så heldig at vinde Oceanet hvor grusvejen endte af Neil Gaiman. Den har jeg hørt mange fantastiske ord om, og er en bog som jeg snart må læse. Jeg købte Den litterære bevidsthed. En kognitiv teori om tankens og sprogets oprindelse af Mark Turner, som jeg i øjeblikket bruger i en eksamensopgave, hvor jeg skriver om The Waves af Virginia Woolf. Meget interessant, men også humoristisk teori om at menneskets hverdagsbevidsthed er litterær, hvor vi danner narrative strukturer i den førsproglige fase. Meget interessant med gode og sjove eksempler. Den sidste dag på studiet i december var jeg en tur i Studenterboghandelen, hvor jeg forelskede mig i den fine pink/lilla udgave af Den tragiske historie om doktor Faust af Christopher Marlowe, som jeg glad fik med hjem i en lille orange pose.

Forlaget Jentas har været så søde at sende mig gave-eksemplar af Dø igen, som jeg har læst de første 100 sider af. Den virker indtil nu meget spændende, men også lidt uhyggelig som en krimi nu skal. Jeg glæder mig til at læse den færdig, men det bliver nok først til februar. Forlaget sendte mig også Jeg er døden af Chris Carter, men har ikke haft tiden til at læse den endnu. Carter er en eftertragtet krimiforfatter, og jeg håber på at læse flere af hans bøger i løbet af året. Endnu engang var jeg heldig i en af de fine bogkonkurrencer, hvor jeg vandt Leoniderne af Nanna Foss, der er anden bog i Spektrum-serien. Man kan jo ikke læse toeren før man har læst etteren, så da jeg gik en hyggerunde i Bog&Ide fandt jeg Geminiderne, som jeg måtte have med hjem. Jeg har læst en del anmeldelser om de to første bøger, og glæder jeg mig også til at læse dem i løbet af året.

De sidste fem bøger, som jeg har købt hjem i slutningen af november og i december er The Wardstone Chronicles af Joseph Delaney, hvor jeg har læst den første bog for et par år siden. Bogen opslugte mig helt i sine magiske skildringer, hvor jeg forsvandt ind mellem linjerne, og kunne ikke stoppe før at sidste side var vendt. Jeg har længe ønsket mig bøgerne, og valgte at bestille dem hjem på engelsk både pga. pris, men også det fine støvcover. Men jeg er dog alligevel ikke helt tilfreds for nu kæmper jeg med at finde frem til det sjette bind i serien, og det er nærmest umuligt at opdrive med det samme design, der passer med resten af bøgerne. Jeg må lede videre med tiden. Det var så de nye bøger, som jeg havde at vise jer i denne omgang, men der kommer sikkert snart flere til, og et nyt indlæg engang i februar.

Har I købt eller bestilt nye bøger? Kender I The Wardstone Chronicles?

Still round the corner there may wait
A new road or a secret gate
And though I oft have passed them by
A day will come at last when I
Shall take the hidden paths that run
West of the Moon, East of the Sun.
af J.R.R. Tolkien

Featured image
Featured image
Featured image

Tilbageblik på 2015, og nye læseudfordringer for 2016

Featured image
Featured image

“When we love, we always strive to become better than we are. When we strive to become better than we are, everything around us becomes better too.” – by Paulo Coelho.

Lige om lidt rinder det gamle år ud, og det nye år begynder, hvis udskrevne linjer og sider endnu er blanke, men klar til at blive skrevet. Jeg ser tilbage på året, som gik hurtigere end jeg næsten kunne følge med til. Det har været et fortravlet år, men hvor har jeg dog nået mange gode ting også. Jeg fik afleveret mit bachelorprojekt, og er nu videre på kandidaten på Litteraturvidenskab – ret vildt at de tre år allerede er gået. Det har været et hårdt år, da min far blev mere og mere syg af canceren, der desværre også satte ham til hvile, men i dag er det ikke kun tid til de sørgelige ting – tvært i mod, da det er de sjove, hyggelige og fantastiske minder, som jeg vælger at glædes over i mit hjerte med kærlige tanker, hvor savnet aldrig forsvinder.

Bloggen har jeg kørt så godt jeg kunne, og det er da alligevel også blevet til en del skriblerier og anmeldelser. Det er dejligt med et fristed og en lille hule, hvor jeg kan skrive om det, som jeg elsker og interessere mig allermest for nemlig litteraturen. Jeg har også holdt meget af at skrive om alle de fine og magske bøger som jeg bestilt, hvor der venter mange spændende, mystiske og fantastiske rejser. Jeg har mødt søde sammenarbejdepartner i forlagene og andre bogbloggere, og sikke nogle fantastiske bøger jeg har læst i dette år. Tusind tak til jer alle for et godt år.

I år 2015 fik jeg næsten færdiggjort alle mine læserudfordringer, men det var nu helle ikke så svært, da jeg kun havde sat mig for at jeg skulle læse flere klassikere, og læse mere lyrik. Jeg har i årets løb læst ca. 30 klassikere og 6 lyriske samlinger, og det syntes jeg er rigtig fint. Jeg kom dog ikke op på de 200 bøger, som jeg havde sat min Goodreads reading challenge til. Men jeg fik læs 69 bøger, som giver 21.051 sider. Jeg er godt tilfreds med læsemængden, men prøver nu alligevel igen at nå op på de 200 læste bøger i det nye år.

I det nye år vil jeg stadig gerne læse flere klassikere, så jeg har tilmeldt mig en reading challenges hos bogbloggen Prettybooks, hvor jeg skal læse en klassikere i måneden. Min første klassiker har jeg allerede valgt, og det bliver The Great Gatsby af F. Scott Fitzgerald. Jeg glæder mig meget til at starte på den i løbet af Januar, når mine eksamens forberedelser forhåbelig kører godt. Jeg har et lille hængeparti med mit Zola projekt, og det er bestemt ikke glemt, men udsat til sommer. Af nye læserudfordringer vil jeg gerne læse nogle flere eventyr, mere fantasy og fordybe mig mere teoretisk i den fantastiske litteratur. Jeg glæder mig til endnu et år med fantastiske og magiske rejser i litteraturens mangfoldige verdener.

I aften skal jeg nyde dejlig mad og hygge med min skønne mor og dejlige datter. Vi skal spille, grine og lave sjove lege – og nyde hinandens selskab. Når klokken slår 00.00 skal jeg vække min datter, hvis hun sover og nyde festfyrværkeriet over byen. Vi bor inde mit i byen med udsigt over torvet, hvor mange kommer ned og fyrre af – det bliver et smukt og magisk syn, som vi nok også falder i søvn til. Jeg ønsker alle mine læsere og medbloggere et lykkebringende nytår, og håber at I alle får en fantastisk aften!

Fik I læst nogle fantastiske bøger i årets løb? Havde I læserudfordringer? Og hvilke bøger har I planlagt at læse i det nye år?

Featured image
Featured image