Honeymoon i Paris af Jojo Moyes

Featured image Honeymoon i Pris af Jojo Moyes fra forlaget Cicero- Rosinante & Co udgivet på dansk i 2014, og er på 119 sider, (originalsproget er engelsk, og udgivelsesår 2012

To kvinder i Paris, i to forskellige årtier, oplever det, der endelig skulle være deres lykkeligste dage i forening med manden i deres liv, men ikke alt går helt som planlagt. De føler sig oversete og alene, hvor de har det tilfælles, at de ikke vil ende som snerpede hustruer, som agerer som fangevogtere. Det, som forbinder de to fortællinger med hinanden, er ikke kun hvedebrødsadgene i den romantiske by over alle, men de bindes også sammen af et maleri af en kvinde med et rasende udtryk, men som er malet med penselstrøg, der fremhæver kunstnerens kærlighed til kvinden på billedet. Honeymoon i Paris er den første bog om Livs og Sophies begyndende ægteskaber, hvor fortsættelsen Hende du forlod, udkommer på dansk i februar 2015.

Det var begyndt at mørkne, og udenfor kunne jeg høre den mand, der tændte gadelygterne, gå og nynne for sig selv. Den lyd plejede ellers altid at virke beroligende på mig. Jeg rejste mig og overvejede, om jeg skulle fjerne glasskårene, inden Èdouard kom tilbage.

Den første og nutidige fortælling er af anno 1998, hvor jeg møder karaktereren Liv, som har giftet sig med David efter kun tre korte måneders bekendtskab fyldt med intens lidenskab og kærlighed. De er på bryllupsrejse i kærlighedens by, som desværre er forkortet til kun fem små dage frem for den uge hun sådan havde glædet sig til, men disse fem dage indskærpes yderligere, og Liv må beskæftige sig selv med, at nyde kunsten på Musée d’Orsay, hvor hun savner tosomheden, og her forskrækkes og forundres hun over ligheden mellem hende og kvinden på maleriet, som er malet af en af de mindre kendte kunstnere.

Den anden fortælling har sin handling i 1912, hvor den provinsielle Sophie, ligeledes fornylig, har giftet sig med Èdouard, der er maler. De forelskede sig hovedkulds i hinanden, men de kommer fra to forskellige klasseskel, og Sophie finder det ikke let, at komme overens med sin mands mange kvindelige bekendtskaber. Èdouard maler protrætter af smukke kvinder fra alle klasser, og han blev før sit nylige indgået ægteskab, anset som inkarnerede ungkarl. Det nygifte par elsker hinanden meget højt, men da man ikke kan leve af kærlighed og kildevand må de indkassere nogle af de mange penge Èdouard mangler betaling for af sine malerier.

Hun kan huske, at David fortalte hende om dette sted, inden de kom hertil, om de kærestepar, der låste hængelåsende fast til broen og smed nøglerne i Seinen som et symbol på deres evige kærlighed…

Karaktererne i Honeymoon i Paris er ikke farverige og sprudlenede, men er skrevet ind i fortællingerne på en måde, hvor jeg lever mig ind i begge verdner og sluger ordrene i iver for at finde gåden på maleriet, og om kvindernes ægteskab består eller må opløses af frustrationernes magt. Jeg syntes, at det er nogle vigtige tematikker Moyes bringer på banen, hvor tankerne om det hurtige indgåede ægteskab mon var en fejl, om det at ende som en snerpet fangevogter, frygten for at blive den man for alt i verden ikke ønsker at være, og om man skal falde for andre snedige kvinders ”gode” råd. Jeg sætter mig levende ind i de to kvinders mange tanker og frustrationer, hvor deres drømme om den evige kærlighed og drømme for fremtiden er truet.

Maleriet, der på forunderlig vis forbinder de to fortællinger sammen, er fascinerende og fængende, som skaber en mystik og spænding, hvor jeg ønsker at vide mere, om den historie billedet fortæller. Det, at bogen er delt op i de to fortællinger fra hvert sit årti gør bogen interessant, men ligeledes meget læservenlig med de korte kapitler i det flydende og legende sprog, der fylder linjerne. Bogen er lille og fint med de få sider, og tager ikke lang tid at læse. Jeg startede dog på bogen, som få siders godnat læsning under opgaveskrivningen, hvor jeg ikke læste mange sider før jeg faldt om kuld af søvnmangel, og bestemt ikke fordi bogens handling kede mig.

Jeg vendte mig om og gik, mens jeg kunne blive ved med at høre hendes ord for mig. Mine knoer var helt hvide af anstrengelsen ved ikke at slå på noget.

Dette er min første læste bog af Jojo Moyes, og bestemt ikke den sidste. Jeg nød den lille og sødmefyldte roman, fyldt med kærlighed og en smule intriger, som er skrevet i et legende og let sprog, hvor maleriet og Paris som samlingspunktet for de to fortællinger skaber en dynamik og et flow i plottet, der gør romanen læservenlig og fængende. Jeg glæder mig til, at følge Liv og Sophie i deres ægteskaber og liv, men også til at finde ud af, om de kan undgå deres værste frygt for fremtiden.

Featured image
Featured image

“Pamela; or, virtue rewarded” af Samuel Richardson

Featured imagePamela; or, virtue rewarded af Samuel Richardson fra forlaget Penguin Classics 1985, 516 sider, original udgivelses år 1740

Samuel Richardson tager læseren med på vandring gennem den 15 årige Pamelas brev- og dagbogskriverier, hvor hun lystigt og meget stilfuldt med legende bevægelser beretter om alle de frygtelige og gruopvækkende oplevelser hun må stå imod, hvor hun kun har sin stolte dydighed og troen på gud til at beskytte sig, men også om de lykkelige og romantiske begivenheder, hvor lykken pludselig og noget uventet vender, og hvor læseren bliver draget ind i en lyserød verden hvor lammeskyerne, ikke er langt fra de dugvåde græsstrå i den tidlige morgensol, og hvor ulykken helt uventet kan titte frem bag det næste hjørne.

Den unge, men dydige og uskyldige Pamela kommer udfor mange grufulde og knap så hæderlige hændelser begået af hendes nylige afdøde frues søn, som ikke kan få hende til at opgive sin uskyld, og hun vil ikke føje og give efter for hans mange og idérige forsøg på at forfører hende, da hun vil forblive tro mod sig selv, sine forældre og ikke mindst gud i himmelen. Det eneste den uskyldige og fromme pige ønsker er, at vende tilbage til den landsby, hvor hendes fattige, men ærlige, kærlige og puritanske forældre har deres arne, hvor de gennem hårdt arbejde og få resurser prøver at opretholde livet. Da Pamela får lov til at vende hjem til sine elskede forældre opstår der uventede og for hende ukendte farer på den ellers tomme og farefulde landevej, hvor hun erfare at der er noget lusket under optræk, og at de ellers trofaste og loyale medtjenere spiller små eller større roller i et komplot, der er spundet med mange lange og klæbrige edderkoppetråde, som er forviklet og forgrenet på de mest uventede og finurlige måder.

Here are strange pains, thought I, taken to ruin a poor innocent, helpless, and even worthless young creature. This plot is laid too deep, and has been too long hatching, to be baffled, I fear. But then, I put up my prayers to God, who I knew was able to save me, when all human means should fail: and in him I was resolved to confide.

Pamela er en af verdenslitteraturens første romaner, hvis tynde og tryllebindende sidder viste sig for en verden i forrygende udvikling i midten af det attende århundrede, og har siden været læst, og omdiskuteret verden over. Karaktererne i romanen er beskrevet på en yderst levende og meget farverig måde, hvor der ikke kan være nogen tvivl om, at romanen udspiller sine handlingsforløb i den historiske samtid og ikke i den forgående litteratur i det syttende århundrede, hvis beretninger udspilles i den præhistoriske fortid med mægtige kampe mellem guder og mennesker.

Karakteren Pamela er romanens jegfortæller, hvor læseren bliver bragt ind i en verden, som skifter mellem mangfoldige bekymringer og ophede lykkefølelser, som beskriver den lange, håbefuld og tårevældende vej hen imod en helt ny og ukendt verden. Romanen fremstår så levende i sin handling og med en autenticitet, at ingen i samtiden anså romanen for at være en opdigtet beretning om en ung piges liv og dybsindige følelser skrevet af en mand, men som en autentisk fortælling, der på finurlig vis tryllebandt hele landet, mænd som kvinder og rige som fattige.

He rung for the tings to be taken away; then sat down by me, and put his kind arms about me, and said the most generous things that ever dropped from the honey-flowing mouth of love: all I have not time to repeat: some I will; and, O indulge your foolish daughter, who troubles you with her nonsense; because what she has to say, is so affecting to her; and because, if she went to-bed, she could not sleep.

Samuel Richardson viser en helt ny og legende skrivemåde i det attende århundrede, som hidtil havde været en ukendt og en uudforsket sti for det læsende publikum, som blot er baseret på et enkelt og let polt med brevromanen som genre, hvor Pamela skriver sine følelsesladte breve til sine forældre, og da det bliver hende forbudt at skrive og sende breve, så notere hun i stedet alt ned i dagbogsform, hvor hun beretter om de ting, tanker og følelser, som end måtte komme til hende i den skrivende stund. Denne form for genre giver læseren lov til at komme helt tæt på og med helt om bag facaden, hvor både det fysiske og psykiske jeg udsplintres for øjne af læseren, hvor temaer som kærlighed, samfund, klasseskel og religiøsitet, indtræder i romanen.

Dette yndefulde og velskrevet værk indeholder alt hvad en kærlighedsroman kan bidrage med, til sultne og kærligheds-drømmende læsere, hvor der heller ikke er mangel på tragiske omstændigheder, som vender billedet i ny og næ med fornyet spænding. På mit studie, litteraturvidenskab, er der ligesom ved andre studier noget læsestof man ikke kan komme uden om, og Pamela er en sådan bog for mig, da den har en stor betydning inden for romanens udvikling fra 1700 tallet og op til den romangenre som vi kender i dag. Jeg har en forkærlighed for de gamle klassiske værker, og også denne fortryllede mig og bragte mig ind i en verden af gamle skikke, normer og perspektiver, hvor samfundet og de lange endeløse landeveje tager mig med på den skønneste rejse gennem tidsportalen til en længst forsvunden tid. Men når det så er sagt, mener jeg til gengæld, at der godt kunne være sparet på måden dydigheden indtræder i romanen på, da den i sted kommer til at fremstå som værende hyklerisk og umenneskelig, hvor utroværdigheden fremtræder og ambivalenser indtræder. Ellers en skøn, men lang roman.

Featured image