Min muse af Jessie Burton

Featured image
Featured image

Min muse af Jessie Burton udgivet 31. maj fra forlaget Hr. Ferdinand (Politikens Forlag) på 416 sider. Jeg giver bogen ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – 5/5 stjerner. Romanen er oversat til dansk af Nanna Lund. Romanens org. sprog er engelsk, org. titel The Muse og org. udgivelses år er 2016. Bogen er læst på dansk. Romanen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget

I Min muse indleder Jessie Burton historien med, at introducere mig til den unge og mørke Odelle, der bor og arbejder sammen med sin bedste veninde Cynthia. De rejste til London sammen fra byen Trinidad, som er en del af den britiske koloni, fem år tidligere for, at starte et nyt og bedre liv. De får begge arbejde i en skoforretning, hvor Cynthia er faldet godt til, men det er Odelle ikke. Hun drømmer om at skrive og få udgivet sine digte og noveller, men hun er også nødt til at arbejde for at tjene til dagen og vejen, så skrivningen bliver ofte glemt. Da hun ser, at det fornemme og eftertragtede Skelton-galleri søger en sekretær, tager hun springet og sender en ansøgning afsted. Hun modtager kort efter et brev fra galleriets mystiske leder Marjorie Quick, som ønsker at ansætte Odelle på prøve, så på en varm julidag i 1967 har hun sin første dag på galleriet. Odelle starter således på sit nye arbejde med stor begejstring, men alt er ikke godt, for Cynthia gifter sig og flytter ud af lejligheden. Jeg føler med Odelle i hendes ensomhed, som er altomsluttende, da hun for første gang er helt alene. Odelle møder en ung hvid fyr ved navn Lawrie til Cynthia bryllupsfest, hvor han viser hende det mest mystiske og skræmmende maleri, hun nogensinde har set. Lawrie ønsker, at få billedet vurderet, da han vil sælge det for, at starte på en frisk efter sin mors nylige død. Så han tropper op en tidlig morgen ved galleriet med billedet, men da Quick træder ind, styrter hun panisk ud igen i samme sekund, som hun ser på maleriet. Direktøren på galleriet møder ind i samme øjeblik. Først afviser han Lawrie, som sandelig må bestille en tid, som alle andre – lige indtil at han ser maleriet, og hvem maleren er.

Plotsporet i handlingen deles nu i to, og jeg springer med tredive år tilbage i tiden til 1936, hvor jeg nu møder familien Schloss. Familien lever et glamourøst liv med store udskejelser og brede armbevægelser. Familiens frue, Sarah Schloss, er eksentrisk og ekstrem smuk, men hun er ofte syg og lider meget under depressioner, som manden Harold og datteren Olive, må leve med og lide under. Harold er kunsthandler, men Olive tør ikke vise sin far sin største livsgejst, som hun finder i at male, da kvinder ikke duer til at male eller andre former for kreative processer. Hun har i al hemmelighed søgt ind på Slade School of Fine Art, som hun optages på med stor beundring for hendes store talent, men Olive tør ikke sige noget. Kort efter rejser familien til en lille landsby i Spanien, hvor de har lejet et stort hus af en grevinde for, at Sarah kan komme sig. Lidt efter deres ankomst møder en ung mand og kvinde op ved huset. Det er to søskende, Teresa og Isaac, som hjælper dem med at finde sig til rette. Olive bliver straks optaget af den flotte Isaac, og da Sharah forslår, at hans skal male et billede af hende, som overraskelse til Harold, får Olive straks vendt det til, at de begge skal være med på billedet. Da billedet endeligt er færdig og skal fremvises sker det mystiske, at et andet billede er sat op. Harold bliver ovenud forbløffet, og ser straks et stort talent i Isaac, som selv er lige så forbløffet. Teresa har sat et af Olives billeder op for at, Harold endelig skal se sin datters talent, men sådan skal det ikke gå. Olive overtaler Isaac og Teresa til, at lade som om, at det er Isaacs billede, og snart er de alle tre blandet ind i en hemmelighedsfuld og mystisk pagt, der ikke er til at stoppe, og trækker fortidens spor ind i fremtiden, som sorte og truende skygger, da Lawrie møder op på galleriet med sit billede.

Jeg tror, at han gerne ville imponere mig med sin MG, men bilen mistede al betydning, da jeg først havde set maleriet omme i bagagerummet. Det var ikke særlig stort og heller ikke rammet ind. Motivet var enkelt, men stadig vandskeligt at aflæse – i den ene side en pige, der holdte en anden piges afhuggede hoved i hænderne, og i den anden en løve på spring. Det lignede en fabel.

Min muse er anden roman af Burton, og sikke en mesterlig roman det er! Da jeg gik i gang med romanen var mine forhåbninger og forventninger store, da jeg kort forinden havde læst Burtons første roman bestselleren Dukkemageren, som jeg er ret vild med. Du kan læse min anmeldelse af Dukkemageren lige her. I Min muse sættes jeg ned midt i handlingen i in medias res, og lige ind i Odelles og Cynthias hverdag med arbejdet i skoforretningen i London i 1967, hvor Odelle har modtaget et brev om sin nye ansættelse i galleriet. Odelles chef, Miss. Quick, er mystisk og hemmelighedsfuld, men tager Odelle til sig og hjælper hende, da hun minder hende meget om en, hun engang kendte. Jeg forsvinder ind i Odelles historie, men pludselig skifter tiden og Burton bringer mig ind i en ny historisk tidslomme også i London, men denne gang til 1936, hvor jeg introduceres til Olive og hendes familie. Således skifter roman mellem de to plothistorier, hvor skiftet altid kommer lige, når det er allermest spændende, så jeg kunne under min læsning slet ikke stoppe med at læse igen. Romanens strukturelle plan er delt i seks overordnede dele med overskrifter, som passer så fint til handlingen, men yderligere er romanen inddelt i tolv mindre kapitler, som alle angiver hvilket årstal, man nu er i. Romanen afsluttes med et efterord, som danner en så smuk og fin ramme omkring romanen. Man skulle tro at denne strukturelle opdeling er forvirrende at finde rundt i under læsningen, men det var det overhovedet ikke for mig, da jeg blev enormt grebet af begge handlingsforløb, og de to kvinders videre veje. Sproget flyder så fint og flot gennem hele romanen, og det var i den grad med til at løfte min læseoplevelse! Burton tog mig under læsningen endnu engang med storm, hvor jeg forsvandt mellem siderne i bogen og tiden gik i stå.

Burtons første roman emmer af en truende dunkelhed gennem hele bogens handling, hvor hun skabte romanens plot ud fra den faktiske Petronella Brandts dukkehus. Her i Min muse er handlingen bygget op omkring et mytisk sagn om de to spanske søstre, Saints Justa og Rufina, der mister livet på grummeste vis, da de ikke vil efterkomme landets ledende magts ønsker. På en så spændende måde får Burton digtet søstrenes tragiske skæbne sammen med malerier, der gemmer på så meget under overfladen, men også med hele det historiske aspekt omkring den spanske borgerkrig. Det er så fint sat sammen i Min muse, som et helt puslespil, hvor det færdige billede er intet mindre end perfekt! I Min muse har Burton skabt tre stærke kvindelige roller, der hver især har sit at kæmpe med. De har alle tre en psykologisk dybde, hvor jeg får lov til at komme med helt ind i deres bevidstheder, da de skiftevis antager rollen som første persons jeg-fortæller. Det er dog Odelle, som får største delen af pladsen, som første persons jeg-fortæller, da det er ud fra hende, at fortællingen er sat. Resten af karaktergalleriet er holdt ganske simpelt, og jeg nyder under min læsning, at få roen til, at fordybe mig i Olive, Odelle og Quick, og hele romanens mystik fremfor, at skifte mellem et væld af karakterer, da dette enkelte karakterplan giver fortællingen en særlig dybde. Som genre er Min muse en historisk roman, som både berører anden verdenskrig og Den Spanske Borgerkrige. Tematikkerne i romanen er kærlighed, krig, venskab, kunst, forræderi og anderledeshed, som alle er sat sammen i så fint et narrativ.

Men i Spanien tælles ofrene i Den Republikanske Hær kun i hjerterne. Der er ikke mange grave for dem, der mistede livet under borgerkrigen. I overlevelsens navn blev traumet internaliseret som et psykisk ar i et forgiftet land. Morderne bor stadig dør om dør med ofrenes familier, og spøgelserne bevægede sig stadig gennem landsbyerne. Sorgen er sivet ned i jorden, og de overlevendes pinsler afsløres kun af alt det, de ikke fortæller.

Det er ingen hemmelighed, at jeg havde enorme forventninger til Min muse, og de blev alle sammen mere end indfriet! Jeg satte mig til at læse videre i bogen onsdag aften kl 22.30, og da jeg stoppede op for at holde en lille pause og få mig en kop varm kaffe, kiggede jeg på klokken, som pludselig var blevet næsten 1.30. Så jeg besluttede, at droppe kaffen og skynde mig at hoppe under dynen, og gemme de sidste tyve sider af romanen til næste morgen. Det er sjældent, at jeg bliver så optaget af en bogs handling, at jeg på denne måde glemmer tid og sted. Min muse er en stor og lang roman, men som jeg ville ønske aldrig ville ende, så jeg kunne følge videre med i Odelles liv efter arven. Jeg har efter bogens afslutning fået de vildeste book hangovers. Nu kan jeg slet ikke vente til, at der kommer en roman mere fra Burtons hånd, men den kommer jeg nok desværre til at vente lidt længe på. Jeg kan meget varmt anbefale Min muse til alle, som elsker historiske romaner med mystik og kunst. Hvis du skulle få lyst, så kan du nu læse de første kapitler af bogen lige her ved, at trykke på bogens titel – Min muse.
Featured image
Featured image

Advertisements

One thought on “Min muse af Jessie Burton

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s