Nye bøger på reolen (Nye bøger december og januar 2018 #1)

Featured image
Featured image
Featured image

I love the way that each book — any book — is its own journey. You open it, and off you go… ― By Sharon Creech.

Bøger, bøger og bøger – de er bare det bedste jeg ved! Også selv om jeg har et utal af ulæste bøger i mine bogreoler, så kan jeg bare ikke lade være med at købe nye og stille udvide min evigt voksende samling. Da jeg skrev om mine boglige julegaver, lovede jeg et indlæg om mine købte bøger i december og januar. Tiden indhentede mig desværre, og jeg nåede det ikke, men nu kommer det, så i stedet for. Jeg fik købt atten bøger, hvor de syv første bøger på listen er købt i januar. Da jeg i november, igen, faldt i serie fælden, så måtte jeg i december fortsætte mine indkøb af de resterende bøger særligt de sidste fire bøger i serien The Time Quinte af Madeleine L’engle. Jeg fik også købt den anden bog i serien Det gyldne kompas af Philip Pullman. Nu mangler jeg så bare, at få indkøbt den tredje og sidste bog. Det er måske lidt noget pjat, at jeg køber bøgerne i serien His Dark Materials på dansk, da jeg allerede har dem på engelsk i særudgaven fra Folio Society, men set på den lyse side, så laver jeg ikke pletter i dem med mine chokolade fingre og andet, samt at min datter også snart kan læse bøgerne i den fine danske udgave.

Pi’s af Yann Martel har jeg længe ville læse, da jeg har læst mange gode og spændende anmeldelser af bogen, så da romanen kom på tilbud på Plusbog, skyndte jeg mig at klikke romanen hjem. Endvidere er Martels bog også på min Rory Gilmore læseudfordring, så det passer så fint. Der er kun kommet en læst bog på læselisten, så jeg håber og drømmer om, at jeg i år kommer til at læse mange flere af bøgerne på listen. Den sidste bog, som jeg købte i december var Letters from Father Christmas af J. R. R. Tolkien, som desværre kom sent hen i december, som desværre kom for sent hen i december til, at jeg kunne nå læse bogen. Det er ellers en af Tolkiens bøger, som jeg længe har slukket efter, at forsvinde ind i, men det må så blive til december i år i stedet. Mine indkøbte bøger har jeg samlet på nedenstående liste, hvor de sidste elve bøger er købt i januar:

🍀 Skyggernes kniv (Det gyldne kompas 2) af Philip Pullman fra forlaget Gyldendal.
🍀 Pi’s Liv af Yann Martel fra forlaget People’s Press.
🍀 A Wind in The Door (The Time Quinte 2) af Madeleine L’engle fra forlaget Square Fish.
🍀 A Swiftly Tilting Planet (The Time Quinte 3) af Madeleine L’engle fra forlaget Square Fish.
🍀 Many Waters (The Time Quinte 4) af Madeleine L’engle fra forlaget Square Fish.
🍀 An Acceptable Time (The Time Quinte 5) af Madeleine L’engle fra forlaget Square Fish.
🍀 Letters from Father Christmas af J. R. R. Tolkien fra forlaget Harper Collins.
🍀 Dronningen af Tearling af Erika Johansen fra forlaget People’s Press.
🍀 Shadow and Bone (Trilogy Box) af Leigh Bardugo fra forlaget Square Fish.
🍀 Amerikamske Guder af Neil Gaiman fra forlaget People’s Press.
🍀 Kvinden i hvidt af Wilkie Collins fra forlaget Tiderne Skifter.
🍀 Dubliners af James Joyce fra forlaget Wordsworth Classics.
🍀The Portrait of a Lady af Henry James fra forlaget Wordsworth Classics.
🍀 The Turn of the Screw & Thw Aspern Papers af Henry James fra forlaget Wordsworth Classics.
🍀 The Years & Between the Acts af Virginia Woolf fra forlaget Wordsworth Classics.
🍀 Mary Barton af Elizabeth Gaskell fra forlaget Wordsworth Classics.

I januar startede bogudsalget, og i selvom, at jeg havde lovet mig selv ikke at gå shop-amok – ja, så kunne jeg ikke helt holde det alligevel… Hovsa altså… Da den første roman jeg købte var Dronningen af Tearling af Erika Johansen i Tearling-trilogien, som var på tilbud på Plusbog.dk, så den kom med det samme i kurven, da den første bog lyder så lovende og spændende, hvor prinsesse Kelsea skal kæmpe for at overtage sin retmæssige plads på tronen som dronning over landet, men heldigvis har hun magiske evner, der hjælper hende på den farlige ved mod, det som hun er skæbnebestemt til. Da Saxo også havde en masse gode rabatter, ja så kunne jeg ikke lade være med, at bestille The Shadow and Bone boks-trilogien. Sammen med boksen følger et af de smukkeste landkort over Grishaverse med, så man kan kigge og drømme sig ind i fantasyriget. Allerede der er jeg super fan – det er bare så fint! Jeg har læst og hørt så mange gode ting om Leigh Bardugos bøger, at jeg har svært ved at vente med, at begynde læsningen allerede nu, men der er lige en del andre bøger, som kommer først i TBR-listen.

I slutningen af januar startede bogudsalget i Bog & Ide, så skulle jeg jo også lige et hurtigt smut ned og kigge. Jeg havde dog særligt udset mig to bøger nemlig Amerikamske Guder af Neil Gaiman og Kvinden i hvidt af Wiki Collins. Jeg har begge bøger på engelsk, men jeg valgte at købe dem på dansk, da teksten er meget lille i pocket udgaven, som jeg uheldigvis købte for et par år tilbage, og så er det lidt lettere med de danske udgaver, hvor bogstaverne er så dejligt store. Da bøgerne i Wordsworth Classics serien udgår i den sorte farve skyndte jeg mig også, at udvide min samling i serien med fem bøger, som du kan se på listen. De nye udgaver fra Wordsworth Classics bliver vist grønne og noget dyrer end de hidtil har været. Det er ikke så meget prisen for mig, da bøgerne er enormt billige i forvejen, men mere det at de skifter cover-farve og udsende. De fleste af mine bøger står nemlig samlet under forlag, da jeg er lidt tosset og har flere af de samme bøger fra forskellige forlag som eksempelvis i serien Det gyldne kompas. Det blev så til atten indkøbte bøger på to måneder – måske lidt i overkanten, men pyt. Nu skal jeg så bare snart have købt noget mere bogplads, meeennn der er ikke plads til flere bogreoler, så jeg kan snart ikke komme uden om, at flytte lidt rundt, så der kan komme en reol eller tre mere ind, da jeg nok aldrig kommer til, at stoppe med at købe nye bøger.

Har du fået købt nogle spændende bøger for nylig? Og hvad læser du i øjeblikket?

Featured image
Featured image
Featured image

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s