Forfatter vs. anmelder – Når forfatteren går langt over stregen! (Tema #4)

Featured image

I det skrevne har jeg med fuld overlæg, ikke angivet de to forfatteres bøger, da jeg ikke på nogen måde ønsker, at fremme salget eller formidlingen af deres bøger, da deres opførsel grænser til det væmmelige og er i mine øjne helt uacceptabel.

I disse dage ser og læser man en særlig sørgelig tendens, hvor to forfattere syntes, at det er helt fint at svine anmelderne til på det personlige plan fordi, at anmelderne har givet deres bøger kritik med på vejen. Jeg bliver både led og ked af, at forfatterne er så ringe til at tackle den kritik, de får med på vejen, da kritik og “trælse” anmeldelser ikke kun udelukker læsere, men bestemt også tiltrækker læsere, men når forfatternes tilbagesvar på kritikken går efter, at ramme anmelderen personligt er det gået for vidt. Hvor går grænsen egentlig her? Det, der får mig op af stolen er, at grænsen mellem hvad der er acceptabel og uacceptabel opførelse ud fra disse to forfatteres side er udvisket, og de syntes at kunne gøre lige, hvad de lyster i deres “Starstuck” tilstand af egen rus af lykke over, hvad de har bedrevet. MEN, der er faktisk en grænse for, hvad man som forfatter kan tillade sig, at ytre om andre mennesker på det personlige plan bare fordi, at man ikke udelukkende får femstjernet anmeldelser! At en dårlig anmeldelse er træls – ja vist er den det, men frem for at ramme anmelderen personligt, så tag i stedet udgangspunkt i den kritik, som anmelderen har givet bogen – det andet er simpelthen for lavt!

I mandags kunne man i Berlinske læse artiklen Åbent brev til forfatter og selvanmelder Morten Sabroe: »Skønheden og udyret« har altid været en god historie, hvor også anmelderen svarer tilbage på Morten Sabroes personlige kritik efter, at have delt hendes Instagram billede på hans Facebookside. Budskabet fra Morten Sabroes side er helt klokke klar med delingen af billedet – at man ikke både kan være køn og litterært begavet på én og samme tid – men kan man nu ikke det? Fremfor, at tage udgangspunkt i det anmelderen har skrevet, så valgte Morten Sabroe den personlige og nedladende tilgang på anmelderens kritik. Forfatterne bør selvfølgelig forholde sig til både anmelderen og anmeldelsen, men på det konstruktiv plan uden, at tilsmudse anmelderen personligt – men ja, som overskriften så fint påpeger, så har “Skønheden og udyret (har) altid været en god historie”.

Sent i går aftes kom en anden forfatter på krigsstien, som langt overgik den kære Morten Sabroe. Det er forfatteren Jeanett Veronica Hindberg, der har modtaget en kritisk anmeldelse af Jeanette, der har bloggen Jea’s Blanke Tanker. Dette skulle anmelderen så sandeligt få at føle på det groveste, da forfatteren valgte at livestreame fra sin facebookside, hvor hun på det groveste kalder anmelderen for de grimmeste øgenavne, så som “Hjernedøde ko”, “kælling”, “fuckfjæs” og “usmagelig”, samt mange andre grimme grimme gloser – og så på under 7 minutter. Jeg er rystet! Dette på baggrund af, at anmelderen valgte at tagge, den såkaldte stakkels, forfatter i sit opslag, hvilket hun jo egentlig skal, da hun efter aftale med forfatteren, fik et eksemplar af hendes nyeste bog tilsendt. Jeanette kunne have udeladt at tagge forfatteren og i stedet bruge hashtag, men det er også en smagssag i forhold til, hvordan man bruger tag, hvad man gør, når man deler anmeldelser. MEN altså, så kommer anmeldereksemplaret vel fra forfatteren og ikke som en gave fra forlaget. Jf, den nyeste markedsføringslovgivning, som der er skrevet så meget om af andre bloggere, så er det faktisk en del af loven, at oplyse forbrugerne, hvor den sponsorerede vare kommer fra.

For at forfatterens grimme og barnlige stunt ikke skulle være nok, så fortsatte og fortsætter hjerteveninder, venner og familiemedlemmer af forfatteren med, at svine bloggeren til på det grimmeste på bloggerens Facebookside. Dette er så uacceptabelt, at jeg ikke kunne holde mig ude af debatten både under forfatterens video og på Jeanettes blog. Forfatterens hjælpere kommer med intet nyt under debatten, men fortsætter alle uden undtagelse i samme dur. Forfatteren valgte efterfølgende at slette videoen, men er i dag kommet med, hvad hun nok selv kalder, en forklaring på sin grimme opførsel – MEN hun fortsætter ligesom i samme spor – så intet nyt der. Jeanette har skrevet en saglig anmeldelse og skrevet om SIN læsning af romanen, som du kan finde på Jeanettes’s facebookside: her. Det er, det man gør som litteraturanmelder – skriver ærlige anmeldelser, også selv om, at man følger en forfatter eller godt kan lide forfatterens tidligere bøger.

Mit ønske med dette indlæg er at skabe en debat om, det er okay, at gå til personlig angreb på den groveste og mest nedladende måde på en anmelder på baggrund af en kritisk anmeldelse? Vil forfatterne så heller ikke tagges, når der er rosende ord og gode anmeldelser? Lige så vel, at en anmelder ikke bør inddrage forfatterens personlige liv i sine anmeldelser med mindre, at emnet er en del af bogen. Jeg tager afstand fra forfatter Jeanett Veronica Hindberg for sin personlige og nedladende måde, at takle Jeanettes anmeldelse på! Jeg vil i fremtiden aldrig promovere eller omtale forfatterens bøger, og jeg håber så sandelig ikke, at nogen overhovedet har lyst til, at læse eller anmelde hendes bøger fremadrettet, når man får en sådan medfart med på vejen. Lad mig høre, hvad tænker I?

Featured image

Advertisements

4 thoughts on “Forfatter vs. anmelder – Når forfatteren går langt over stregen! (Tema #4)

  1. Der er vist nogle, der glemmer, at ikke to læsere læser den samme bog ens, men at nedgøre en, der ikke har en positiv læseoplevelse, det er for ringe. Hvis jeg giver en bog dårlig kritik er det altid med “den virkede ikke for mig” underforstået, at selv om jeg ikke kunne li’ den, så respekterer jeg, at samme bog falder i andres smag.
    Men at svine en anmelder til – det er for ringe. Det er ligeledes også ringe, hvis en anmelder sviner en bog/film til med grimme vendinger – man kan godt give kritik uden at bruge grimme ord.
    Hvis et forlag/forfatter vælger at sende en bog med håbet om en anmeldelse, så må de vel vide, at det er med risikoen for, at den ikke falder i læserens smag?
    På min blog er det min umiddelbare mening om en bog, som jeg giver til kende. Startet af, at venner og bekendte spurgte til, hvilke bøger jeg har læst for at hente inspiration. Det er derfor ikke dybe fortolkninger (dem er der INTET galt med, det er bare ikke min stil) og bliver da altid overrasket, hvis andre citerer mig. Bare folk erindrer, at det at jeg ikke synes om en bog langtfra er at nedgøre en forfatter

    Like

    1. Lige præcis, Anne. Ikke to læsere læser samme bog på samme måde. Og der skal være plads til alles meninger. Som forfatter/forlag vil det da være utopisk, at tro på udelukkende positive anmeldelser, da læsning jo er subjektiv.
      Det er, som du skriver, vigtigt at skelne mellem bog og forfatter. Det gør jeg også altid, da det er vigtigt at huske på. Jeg kan da også sagtens forstå, at forfattere syntes at mindre gode eller dårlige anmeldelser er rigtig trælse, da det jo er noget, som de har arbejdet på længe og vel med hjerteblod. Selvfølgelig er det i orden, at reagere på en sådan anmeldelse, men når det bliver til haters på det personlige plan, er min grænse noget. Og det gælder både anmelder og forfatter.

      Like

  2. Jeg kender hverken bogen eller forfatteren. Da jeg læste Jeanettes anmeldelse, blev jeg alligevel nysgerrig for at finde ud af hvordan bogen ville være for mig. Dog må jeg påpege at efter jeg har læst kommentarerne og det efterfølgende opslag, (jeg nåede ikke at se live udsendelsen) har jeg mistet al interesse.

    Jeg synes det er rigtig ærgerligt, at forfatter føler sig forsmået over anmeldelsen og vælger at konversere på den valgte måde, for slet ikke at tale om alle de andre der bakker forfatter op.
    Opbakningen er i og for sig fin nok, men måden og bestemt ordvalg er noget jeg slet ikke kan forstå.

    Jeg formoder at disse mennesker må være det vi betegner som voksne? – men sådan virker udfaldet desværre ikke.

    Jeg synes at det er ganske sørgeligt!

    Like

  3. Helt enig – anmeldelser kan nemlig virker forskelligt fra læser til læser. Det der afskrækker nogle tiltrækker andre, men hvis man som forfatteren her vælger en personlig hate style mod anmelderen, så afslrækkes læserene af forfatterens grovhed og manglende evne til, at kommunikere på fornuftig vis.

    Det undre også mig, at nogle forfattere eller ej overhovedet kan og ønsker, at støtte en sådan opførelse! Det begriber jeg ikke. Men ja, det siger i virkeligheden nok mere om dem end noget andet. Det er dog ikke nogle forfattere, som jeg læser, og nu gør jeg da slet ikke.

    Ønsker dig en herlig weekend med gode bøger.

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s