Fit efter fødsel – brug din baby som din personlige træner af Ann Sofie Bækgaard

Featured image
Featured image

Fit efter fødsel- brug din baby som din personlige træner af Ann Sofie Bækgaard er udgivet af Forlaget Turbine i 2016, og er på 156 sider. Anmeldereksemplaret er venligst modtaget af forfatteren. Se mere om forfatteren på SofieB.dk

Træn dit barns og din egen ryg ved at træne sammen på maven. Skab tryghed og tillid ved at gøre det sammen. Læg dig over for dit barn, og kig hinanden i øjnene.

Fit efter fødsel- brug din baby som din personlige træner er efterfølgeren til Ann Sofie Bækgaards første bog Fitness for gravide – Din træningsguide til en fit graviditet, der tager udgangspunkt i vejledning og træning, der styrker kroppen under alle trimestre i graviditeten, som du kan læse mere om i min anmeldelse af bogen her. Fit efter fødsel – brug din baby som din personlige træner er en træningsguide til kvinder, som ønsker at tage styringen over kroppen igen efter fødslen, og få bugt med løse mavemuskler, ondt i ryggen og et slapt bækken. Er du en af de kvinder, der tisser i bukserne når du løber, griner eller hopper i trampolin med ungerne, så er denne bog en rigtig god træningsguide for dig, da Bækgaard primært tager afsæt i genoptræning af det, hun kalder for de tre B’er – nemlig bækkenbund, bugmuskulatur og bækkenstabilitet. Denne træning er med til at træne lige netop de muskler, der holder vores bund og korset, og giver styrken til at klare opgaverne i hverdagen uden ondt i ryggen.

Bogen indeholder ikke kun træningsplaner, men der er også fra mor-til-mor råd, hvor andre mødre fortæller om deres bekymringer og overvindelser i forbindelse med træningen efter fødslen, forskellige muligheder for træning som eksempelvis BabyFit Flow, barnevognsfitness og træn sammen med din baby. Noget af det, som jeg syntes er allerbedste i Fit efter fødsel – brug din baby som din personlige træner er, at Bækgaard gang på gang gennem bogen opfordrer mor til, at komme ned på gulvet i øjenhøjde med babyen. Som børn efterligner deres mødre så er det også særlig godt for babyen, hvis mor efterligner babyens skubbe, krybe og kravle stillinger, og derved også finder ud af, hvor hårde disse øvelser i virkeligheden er og giver mor den bedste genoptræning, men det giver også en masse samvær og ikke mindst nærvær. Bogen indeholder ligeledes sider, hvor du kan skrive dine egen tanker, mål, ønsker og træning ind, da det kan være svært ikke at blive forfalden til sofaen og søde sager, og så er det særlig godt med en lille reminder i bogen. Det behøves ikke at være hård træning hver dag eller små træninger flere gange om dagen, men som Bækgaard skriver kunne det også være en lille dans eller to om dagen sammen kun med babyen eller også med resten af familien, så kommer der glæde og grin, som ydermere er med til at fylde vores kroppe med lykkehomoner.

Start stille og roligt ud efter fødslen med respekt for din krop, og øg din træning langsomt og progressivt i takt med dit barns udvikling. De fleste ved, at en dedikeret træningsindsats og daglige rutiner med baby giver den største glæde og træningseffekt. HUSK, at vaner og repetition er godt for både baby og mor. Det giver tryghed, glæde, genkendelighed for mor og baby og deres kroppe.

Fit efter fødsel – brug din baby som din personlige træner har rigtig meget at byde på især, hvis man aldrig rigtig har gået op i træning. Alle kan være med også kejserinderne, som Bækgaard gennem bogen ligeledes tilpasser øvelserne til. Gennem bogen er flere eksperter på områder inddraget blandt andet inden for kejsersnit, fysioterapi og motorikvejledning, og jeg syntes, at dette giver et bredspektret perspektiv på, hvorfor at det er så vigtigt at få trænet særligt mavemusklerne og bækkenbunden op igen efter en graviditet. Som I Bækgaards første bog, hvor mange myter og bekymringer om træning under graviditeten afmystificeres og afvises med kvalificerede modargumenter, således tager Bækgaard også emnet op her, men omkring genoptræningen af kroppen efter fødsel. Jf Bækgaard, så er det vigtigt med en målrettet efterfødselstræning, så mor også kan være med på babyens mange sjove lege på gulvet. Jeg syntes rigtig godt om, at vi mødre skal ned på gulvet til vores børn og opdage verden sammen med dem. Desuden tror jeg, at det er meget sjovt, at bruge babyen som træningsmakker og redskab til at træne mave, ryg, ben og arme, som Bækgaard viser mange gode og effektive øvelser på i de fire træningsprogrammer, som er en del af bogen.

Efter fødslen er det selvfølgelig vigtigt, at kroppen får lov til at restituere og komme til kræfter igen, og her er et tidligt, men vigtigt træningsredskab nemlig åndedrætsøvelser, som Bækgaard ligeledes uddyber i træningsprogrammet. Fit efter fødsel – brug din baby som din personlige træner byder, ud over råd og vejledning om kroppen og “mig-tid”, på et års efterfødselstræning, som dækker perioderne fra baybens alder fra 0-3 måneder, 4-6 måneder, 7-9 måneder og 10-15 måneder. Øvelserne fra 0-3 måneder er gangske simple, men omend vigtige for at komme godt i gang med en stabil og rolig efterfødselstræning. Derefter bliver øvelserne mere intensificeret, gentagelserne flere og vægten på babyen, som træningsmakker og redskab også tungere. Bækgaard bemærker flere steder i bogen, at der er dage og nætter, hvor søvnen ikke er mulig og overskuddet slet ikke er der til træning, men så nup en lille dans eller to – det er også godt for humøret. Bogens strukturelle inddeling er i 10 kapitler på bogens 157 sider, som skaber rammen for en effektiv efterfødselstræning, hvor der ligeledes følger en masse råd, motivation, træningsplanner og links til ydereliger vejledning med.

Tænk på at gøre alting i tai-chi-tempo. Og når du træner, så genfind kontrollen og magten over din krop ved at udføre øvelserne så langsomt og kontrolleret, at du føler, at det er dig, der styrer øvelsen.

Bogens primære målgruppe er helt indlysende til kvinder efter fødsel, men er du en af de kvinder, som jeg, med en ryg der driller og en hofte, som ikke er stabil, så er der mange gode øvelser i denne bog til dig også! Efter læsningen og i min efterfølgende refleksion af bogen, er jeg dog ikke helt så begejstret for Fit efter fødsel – brug din baby som din personlige træner, som jeg var for Fitness for gravide – Din træningsguide til en fit graviditet. Noget af det, som jeg var meget begejstret for ved Bækgaards første bog var Femininfitness® delen og træningsvideoerne, som giver muligheden for at træne bare ti minutter de dage, hvor energien er lav, som helt klart også er der efter fødslen. Begge dele er desværre udeladt i Fit efter fødsel – brug din baby som din personlige træner, hvilket jeg syntes er en skam, da Femininfitness® er en fin kontrast til løb, squat, lunges og planken, når man har dårlig ryg, et bækken eller et korset, som ikke altid helt vil være med på styrkeøvelser med åben hofte eller har styrken i korsettet til holde planken. Der er dog også den mulighed, at man kan tilmelde sig efterfødselstræning gennem online træninger på SofieB.dk eller deltage i de hyggelige træninger på efterfødselsholdet Late Night Moms i studiet i Søborg, hvis man bor i nærheden. Hvis efterfødselstræning følges i Fit efter fødsel – brug din baby som din personlige træner, så får man uden tvivl en super stærk morkrop, der kan klare alle strabadserne i hverdagen, og derudover finder man under forløbet også ud af, hvor vigtig træning er ikke kun for kroppen, men i særdelshed også for humøret og overskuddet i hverdagen.

Featured image

Advertisements

One thought on “Fit efter fødsel – brug din baby som din personlige træner af Ann Sofie Bækgaard

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s