Det sorteste hjerte – historien om et dybt fald i enevældens København af Ulrik Langen

Featured image
Featured image

Det sorteste hjerte – historien om et dybt fald i enevældens København af Ulrik Langen. Bogen er udgivet af Politikens Forlag i 2012, og er på 284 sider.

Det sorteste hjerte – historien om et dybt fald i enevældens København af Ulrik Langen handler om Mikkel Nielsen, der kommer fra en fattig bondefamilie i Brabrand nær Aarhus. Som det var for alle mænd af underklassen mellem 4 og 40 år i det 18. århundrede, så er Mikkel Nielsen stavnsbundet til det gods, han høre under, men det skal gå ham anderledes. Han undslipper nemlig stavnsbåndet og rejser fra Aarhus mod Kalundborg med skib, og her skifter han navn, og opkalder sig efter sin barndomsby Brabrand. Han hedder nu Michael Brabrand, og får plads ved en urte- og hørkræmmer, som han tjener i 7 år. Herefter rejser den nu 18-årige Brabrand mod København, da det er her, der sker store fremskridt, og med gode muligheder for fremtiden. Han arbejder for et handelshus i to år, hvorefter han får arbejde på Den Kongelige Silkefabrik. Brabrand bliver forlovet med sin Louise i 1780, og de bliver gift et år senere, hvor han åbner en lille butik. I 1783 søger Brabrand om at få et kongeligt privilegium, der giver ham lov til at handle med kinesiske og ostindiske varer, som eksempelvis krydderier, sukker, ris, kaffe mm, som godkendes. Det går så godt for Brabrand, at han i 1784 med hjælp fra en kautionist køber en stor ejendom i Gammel Mønt med både forretning, og lejligheder til udlejning. Forretningen kører godt for Brabrand, og han får mange gode bekendte og venner i sin butik i Gammel Mønt, men der kommer et par økonomiske retssager, der også kræver hans tid og penge. Brabrand bliver uskyldigt dømt i en sag om toldsvig, og denne sag skal senere være en alvorlig faktor til hans fald.

Brabrand får et økonomisk mellemværende med jøden Valentin, og da han ikke vil betale tager Brabrand sagen i egen hånd, da han vil snakke med Valentin. Dette møde udvikler sig til et regulært slagsmål, hvor de begge rejser retssager mod hinanden for overfald. Valentin får bestikket en forsvar ved navn Bradt, der arbejder ved politiet. Han ser sig mere og mere sur på Brabrand, og arbejder hårdt på, at få Brabrand dømt for majestætsfornærmelse, der straffes med døden. Han får endda lidt hjælp for selveste politimesteren og en anden advokat for politiet, som arbejder sammen med Bradt i det skjulte. Bradt hiver alle og enhver ind til afhøring også kriminelle – han vil gøre alt for at fælde Brabrand. Tingene tager overhånd, og Brabrand føler sig i den grad uretfærdig behandlet, så han skriver mange lange breve med klager over systemet til kansleriet og kongehuset, men det kommer der ikke meget ud af. Brabrand ser sig nu nødsaget til at gøre noget, da offentligheden hele tiden har vist store interesse for sagerne, som Bradt har hevet Brabrand ind i på trods af manglende evidens. Brabrand mister mange kunder, og det er svært, at holde forretningen kørende, og derfor skriver han flyveskriftet Den mishandlede danske Borgers Appellation til det danske Folk for at begrunde og vise sin uskyld. Bradt kræver Brabrand anhold, og det løber ikke stille for sig, og der opstår megen tumult. Han bliver sat i fængsel det værste tænkelige sted – nemlig Kastellet, hvor kun de farligste forbryder indsættes. Dette bliver på frygteligste vis Brabrands hjem de næste mange år, hvor jeg chokeret følger Langens realistiske og historiske skindringer af et system, der for alt i verden ikke vil tabe ansigt.

Det varer ikke længe, før politimesteren flankeret af vægtere, politibetjente og soldater er fremme i gaden. Det er svært at få overblik over situationen. Klokken er hen ad ti om aften, den sparsomme gadebelysning hjælper intet mod mørket, og lygterne på husmurene omkring Valentins forretning er smadret. Politimesteren forsøger at tale nogle af de omkringstående til ro – uden virkning. Så bliver styrkerne sat ind.

Ved første øjekast skulle man tro, at Det sorteste hjerte – historien om et dybt fald i enevældens København er en historisk roman, men det er det ikke. Det er en historisk og meget gennemarbejdet skildring af én mands storhed og fald i København i det 18. århundrede i genren non-fiktion. Langen formår næsten, at fortælle Brabrands historie på en så episk måde, at jeg næsten glemmer, at det er en faktisk livshistorie. Bogens handling og episke fortælling brydes kun af de mange henvisninger til historiske kilder, som både er spændende og vigtige, men også en smule overvældende at dykke ned i sådan på én og samme tid. Brabrands fængsling og ophold i Kastellet er på alle måder grusom og forfærdelig, og jeg kunne under læsningen ikke lade være med, at afskrækkes over den behandling, som Brabrand fik før, under og efter sine mange og nærmest endeløse retssager. Langen bringer mig ind i en historisk tidslomme til enevældens København, hvor handlen blomstrer og den rige del af middelklassen får mere og mere magt, men på trods af en solid forretning og gode velyndere, så er det ikke nogen smertefri vej for en handelsmand som Brabrand, der kommer fra fattige kår. Bogens handling indledes af en prolog, hvor jeg med et sættes ned i slagets gang, hvor jeg spændt følger Brabrands anholdelse og efterfølgende tumult i gaderne. Først herefter bringes jeg kort tilbage til Brabrands barndom, hvor handlingen således forløber kronologis frem, og jeg følger spændt med i Brabrands liv, og de mange uretfærdigheder, han må gennemgå.

I Det sorteste hjerte – historien om et dybt fald i enevældens København skildrer Langen Brabrands mange retssager på en lidt langtrukken, men dog alligevel fin måde, hvor der både argumenteres og diskuteres med de mange bevismaterialer fra sagerne. Det står helt klart, at Brabrand blev offer kansleriets og kongens magt. Ingen ville tabe ansigt, så alt blev sat ind for at få Brabrand dømt, og censuren blev ligeledes afskaffet efter kongens ordre. Bogens strukturelle inddeling er delt i 23 kapitler, som har små afsnit under vejs, og afsluttes med et efterskrift, som afslutter og afrunder Brabrands fortælling på fineste vis. Sproget i bogen er letlæseligt og Langen formår, at skildre personer, steder og begivenheder på en så spændende måde, at jeg næsten under læsningen kunne se handlingen for mig, som en lille spillefilm. Historien om Brabrands skæbne og uretfærdige behandling i et dansk civil- og retssystem kunne have været langtrukken og dræbende kedelig, men Langen formår, at berette om sagerne og de mange mellemled på en så fin og fængende måde. Der er flere tematikker i bog, men nogle af dem, som jeg finder vigtigst er statens magt over mennesket og detektionen i sagerne mod Brabrand, som var så mangelfulde, at evidensen glimerede i sit fravær. Som Langen beskriver i bogen, så var der flere årsager til systemets hårde behandling af Brabrand, som eksempelvis Den Franske Revolution, frygten for masse oprør og reformernes tid særligt med Christian VII på tronen, men det gør ikke behandlingen af Brabrand lovlig.

Brabrand anklages for majestætsfornærmelse, fordi han har udgivet et oprørsskrift, fordi han har skabt opløb ved at uddele gratis flyveblade, afholdt “dristige taler”, brugt udtryk med oprøriske hensigter, forsøgt at stifte mytteri i arresthuset og modsat sig arrestation. Straffen for majestætsfornærmelse er døden. Derfor kræver Bradt, at Brabrand bliver henrettet for sine forbrydelser.

Historien om Brabrand er lærerig læsning, da alt det Brabrand udsættes for sker i en tid, hvor mange ændringer sker i Danmark. Magten i landet overtages af den kun 16-årige Christian VII, som ligeledes led af sindssyge, som sin far Frederik V. Der findes mange bøger om Christian IIV og Struensee, og netop derfor er det både grufuldt, men også spændende at læse om, hvordan en handelsmand levede i det 18. århundrede, og hvordan systemet fungerede i og mellem klasseskellene. Det er anden gang, at jeg læser Langens bog, og jeg var under læsningen næsten lige så fanget, som første gang da jeg læste bogen tilbage i 2013. Det er en bog, som jeg gentagende gange har refereret til her på bloggen, så jeg tænkte, at det var på tide med en genlæsning, så jeg efterfølgende kunne skrive en anmeldelse af bogen og indvie andre i Langens fantastiske måde, at skildre en så grum, afskrækkende og faktisk fortælling på. Jeg har flere bøger skrevet af Langen stående på mine bogreoler, og dem må jeg snart få læst. Den bog, som jeg glæder mig allermest til at læse og ofte har kigget hen mod af Langens bøger er Tyven – Den utrolige historie om manden, der stjal guldhornene fra 2015, men jeg har endnu ikke haft tid til at læse bogen, så måske at jeg bare snart skulle tage mig tiden så.
Featured image

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s