Caraval (Caraval #1) af Stephanie Garber

Featured image
Featured image

Caraval af Stephanie Garber er udgivet af Forlaget Turbine i 2017, og er på 413 sider. (org.titel er Caraval, org. sproget er engelsk og org. udgivelses år er 2017). Bogen er oversat til dansk af Anne Krogh Hørning. Anmeldereksemplaret er venligst tilsendt af Forlaget Turbine

En krop, der ikke rørte på sig, et hjerte, der ikke slog, øjne, der ikke så… Husk, det er kun et spil…

Den nu unge Scarlett har siden barnsben skrevet mange breve til den legendariske Mester Mr. Legend for, at få ham til at komme til Øen Trisda, så hende og hendes søster kan få en mulighed for, at se og opleve det magiske spil Caraval, og glemme den hårde verden som de levet i, for en stund, men hun venter forgæves, da intet svar kommer tilbage. De to søstre, Scarlett og Donatella Dragna, har levet et liv styret af frygtens lænker siden, at deres mor på mystisk vis forsvandt sporløst, da de var helt små. Med et ændrede livet så for de to piger, og deres far gik fra at være kærlig og omsorgsfuld til, at forvandlede sig til et monster. Kort før at Scarlett skal giftes med en ukendt greve vendes deres verden på hovedet, da hun pludselig modtager en glitrende og fortryllende invitation til spillet fra Mr. Legend. Spillet Caraval spilles nu kun på en magiske ø efter en dramatisk episode i et tidligere spil. Scarlett er nu i oprør, da ægteskabet med den ukendte greve er hendes og søsterens eneste udvej, som kan lede dem fra deres tyranniske far til et liv i tryghed. Scarlett tvivler, og opgiver gerne sine barndomsdrømme om det magiske spil for, at beskytte sin søster, og tage hende med væk fra øen, men Donatella er ikke enig. Donatella har lagt en snedig plan, hvor hun får hjælp af den unge matros Julian, og de bedøver Scarlett og sejler afsted mod den magiske ø, men under rejsen til Caraval bliver de to søstre skilt ad.

Scarlett og Julian ankommer til den magiske Ø, og finder ud af at spillet er langt større og endnu mere magisk, men også langt farligere og blodigere end som så. Deltagerne er nøje udvalgte af Mr. Legend, og kun dem som har en særlig billet kommer ind. Scarlett er Mr. Legends æresgæst, men er blevet inviteret sammen med sin kommende forlovede, og da han ikke er med, så må Julian nu indtage denne rolle, da de er bange for, at det ikke kan få lov til at være en del af spillet. De får den første ledetråd på værelset, og dermed et skridt nærmere for at løse gåden og vinde præmien, men det eneste Scarlett ønsker sig er, at finde sin søster. Dog er alt er ikke som det ser ud til, da Scarlett opdager, at det ikke kun er hende, som leder efter søsteren, da Donatella er årets mysterium. “Find Mr. Legend og du finder pigen” lyder gåden. Efter at Julian og Scarlett har været død, i bogstavelig forstand, i et døgn, får Scarlett nu ekstra travlt med at finde sin søster, især da hun opdager, at hendes far og ukendte forlovede pludselig er ankommet for at tage dem med sig hjem. Den ellers hårdfine grænse mellem fantasi og virkelighed bliver under spiller transcendent og næsten opløst, hvor jeg følger i Scarletts mange pinsler og mørke magiske oplevelser gennem bogens flotte og magiske sider.

Frygten skar igennem Scarlett i toner af kviksølv. Hendes hørelse var næsten lige så sløret som hendes syn, men hun var ret sikker på, hun kunne høre på pigen, at det nærmest var det, hun håbede på. Noget surt og muggent og brændt boblede op gennem Scarletts hals – smagen af død.

Caraval af Stephanie Garber er en af de mest magiske og spændende bøger, som jeg længe har læst. Romanen indeholder mystiske gåder, mord, magiske karruseller og ikke mindst kærlighed og opofrelse for den, man elsker allermest i verden. Caraval hører som genre under fantasy, men er også en Young Adult roman med et tvist af kærlighed. Romans mysterier og mange labyrintiske gange bragte mig under læsningen ind i en magisk verden, hvor jeg lod mig flyde med af et funklende og smukt sprog, der på én og samme tid var så rammende og billedeligt, at romanens handling for mig blev endnu skarpere, uhyggeligere og endnu mere fantastisk. Romanens strukturelle opdeling er på i alt 42 kapitler plus en epilog, der er inddelt i 8 dele, som er illustreret på smukkeste vis. Caraval har utallige illusoriske elementer og magiske spind, som et spindelvæv med mange snore, hvor jeg ofte, som Scarlett, kom til at undres over grænsen mellem hvad der var virkelighed, og hvad der var fantasi, og hvad som var en del af spillet. Noget af det mest magiske ved Caraval-spillet er, at det er en hel magisk verden med mange verdener i sig med slotte, grotter, tårne og skjulte stier under den magiske by, der bliver præsenteret som et enormt teater med balkoner, hvor deltagerne herfra drager ud på teaterets uendelige mange scener, der nettop er denne Caraval-verden.

I Caravel-verden er dag byttet om til nat, og spillet kan kun spilles om natten, hvilket implicit syntes at være med til at få alle deltagernes mørke og egoistiske sider frem på nær hos Scarlett, som vil gøre alt i verden for at redde sin søster. Temporaliteten i Caraval er flygtig og flydende, hvor intet helt står stille på noget tidspunkt. Karaktererne er så levende og har så mange psykologiske dybder, at jeg næsten overvældes af at føle og lurer deres interaktioner og handlinger. Man kan sige, at det er begge søstre, der er romanens hovedkarakterer, men jeg vil sige, at det alene er Scarlett, der er bogens primære hovedkarakter, da hun i plottet er den mest aktive, hvor den mystiske Julian også indtager en del af pladsen. Han er klart den mest betagende og mystiske karakter, da han slet ikke, er den han giver sig ud for at være, som mange andre deltagere i spillet. Bogens mange sproglige og billedelige elementer gør, at jeg får en helt unik synæstetisk rejse gennem hele romanen, hvor jeg særligt følte, mærkede, lugtede og så med Scarlett under spillets mange facetter. Tematikkerne i Caraval er mange som eksempelvis kærlighed, opofrelse, illusionen mellem fantasi og virkelighed, og ikke mindst, hvad et spil kan gøre ved os mennesker.

Vandet begyndte nu at bruse bag hende. Hun vidste ikke, om det betød, at der var andre vej. Hun hadede at skulle gå fra Julians lig – han fortjente så meget mere end at blive efterladt i en grotte – men hvis hun skulle redde ham, blev hun nødt til at afslutte det her og finde Tella, så hun kunne vinde ønsket.

I Caraval bragte Stephanie Garber mig ind i en magisk verden med overdådige og smukke kjoler, mystiske gåder, mord og spænding lige til sidste side, og endda længere end det! Selv, da jeg troede at handlingen var slut, blev jeg selv fanget i illusionen, og bragt med videre til en åben slutning, der lover mig nye magiske gåder, fantastiske oplevelser i Caravel-verdenen og nye eventyrer med Scarlett, Julian og Donatella. Garbers magiske skriblerier bragte mig ikke kun til Caraval, men også helt ind i spillet, hvor jeg nærmest følte mig som en medspiller, som sad på skulderen af Scarlett og heppede på, at hun ville finde sin søster i tide før alle andre. Jeg blev nærmest fortryllet fra bogens første side af det smukke kort over Caraval, som jeg har studeret mange gange under læsningen. Jeg glæder mig SÅ meget til, at anden bog i serien udkommer – så det må meget gerne være snart – tak.

Featured image
Featured image

Advertisements

One thought on “Caraval (Caraval #1) af Stephanie Garber

  1. Pingback: Skønne oktober!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s