Ivy og blæksommerfuglen – Et magisk eventyr, du kan farvelægge af Johanna Basford

Featured image
Featured image

Ivy og blæksommerfuglen af Johanna Basford
er udgivet af Politikens Forlag i 2017, og er på 120 sider. (Male- og eventyrbogens org. titel er Ivy and the Inky Butterfly: A Magical Tale to Color, org. sproget er engelsk). Bogen er oversat til dansk af Ulla Mervild. Anmeldereksemplar tilsendt af Politikens Forlag

Ivy og blæksommerfuglen – Et magisk eventyr, du kan farvelægge af Johanna Basford er en sød og fin fortælling, om den lille nysgerrige pige Ivy. Hun bor i et lille lyserødt hus sammen med sin bedstemor, der bager de mest magiske kager og sin bedstefar, der er kunstner og samler på de mest fantastiske ting, som han bringer med hjem fra sine mange opdagelsesrejser rundt i verden. Han har samlet så mange ting gennem livet, at han har dedikeret et helt værelse, hvor de mange smukke og magiske genstande er samlet. Dette rum kalder Ivy Eventyrværelset, da det er her hun drømmer sig til eksotiske steder og verdener, hvor alt kan ske. Væggene er udsmykkede med de mest eventyrlige og flotte billeder, hvor Ivys yndlingsbillede er af den smukkeste sommerfugl. Men én dag, da hun selv er inde i Eventyrværelset sker, der noget helt fortryllende. Sommerfuglen flyver på magisk vis ud af sin billederamme, og basker rundt i værelset. Den smukke og farverige sommerfugl bliver bange for en stribe sollys og dykker straks ned mod beholderen med fjerpenne og ind i blækhuset, hvor dens smukke vinger bliver sværtet med den sorte blæk. Herefter flyver sommerfuglen ind ad et lille bitte nøglehul, som ellers er skjult bag en masse bøger. Hvor blev sommerfuglen af, og hvad gemmer der sig egentlig bag væggen?

Ivy fjerne forbavset bøgerne, og hun opdager en hemmelig dør. Da Ivy er snu, finder hun hurtigt knappen, der åbner døren ind til et mest magiske rige, som hun forsigtigt træder ind i. Noget er dog ikke helt almindeligt og er ganske anderledes. En stor summende og brummende lyd kommer dovent nærmere Ivy, og da hun ser op, får hun øje på en kæmpe bi med en saddel på ryggen. Noget er galt med størrelsesforholdet – Ivy er på størrelse med bien. Det eneste spor Ivy har efter sommerfuglen, som hun skal bringe hjem igen inden, at hendes bedstefar opdager, at den er væk, er de sorte blækdråber dråber, som sommerfuglen har dryppet på sin vej. Humlebien er sød og venlig, og hjælper Ivy med at følge sporene efter blæksommerfuglen, men inden længe stopper sporene brat. En lille husmus ved navn Husmus er ved, at rengøre engen til foråret, så den ikke er så beskidt. Ivy har nu mistet chancen for nogensinde, at finde frem til sommerfuglen. Husmus bliver ked af det på Ivys vegne, og kommer straks på en idé. Hun vil nemlig hjælpe Ivy med at finde sin sommerfugl. Snart drager jeg med dem ud til husskaden Picca, som Husmus håber på kan hjælpe dem og ved noget om Ivys sommerfugl. Herefter starter et fantastisk eventyr, hvor jeg rejser ud på en magisk rejse sammen med Ivy og Husmus, hvor vi møder gæstfrie alfer, farlige griffer og ildspyende drager.

Ivy stirrede på blækdråberne på den støvede jord. Hvordan kunne blæksporet bare ende sådan her? Det var virkelig mystisk, men heldigvis elskede Ivy gåder.

Det er de smukkeste og fineste stregtegninger, som gennemstrømmer denne fine og eventyrlige malebog Ivy og blæksommerfuglen – Et magisk eventyr, du kan farvelægge, og er med til at gøre eventyret mere magisk. Det at Basfords nye malebog både er en malebog og en eventyrfortælling gøre for mig hele universet mere virkeligt og magisk. Herhjemme har vi brugt eftermiddagene i en uge på, at skiftes til at læse et par sider af gangen for hinanden, mens vi har hygget under bløde tæpper og lidt lækkerier ind alle fritidsaktiviteterne startede et par timer senere. Nu glæder vi os begge til, at begynde at farvelægge alle de smukke illustrationer, som gør bogen endnu mere magisk og hyggelig. Eventyrets magiske verden Fortryllia er så fint og sødt, og jeg følte at Ivy var lidt som Alice fra Alice i eventyrland, da hun også bliver meget mindre, når hun træder ind i Fortryllia. Basfords eventyrrige har både de søde, sjove og skræmmende væsner, som alle er med til, at jeg spændende følger Ivy på sin opdagelsesrejse gennem Fortryllia efter blæksommerfuglen.

I Ivy og blæksommerfuglen – Et magisk eventyr, du kan farvelægge er karaktererne søde som Husmus, finurlige som Picca og farlige som de ildspyende drager. Alle karaktererne passer så fint ind i Basfords eventyrfortælling. De har dog ikke noget dybere, men er lige præcis, som de bør være i et lille fint eventyr uden for mange labyrintiske veje, så alle kan følge med. Den eneste ting, som bryder de lige veje og den rene stil, og som jeg ikke kunne lide i eventyret er de mange fremmedord, som oversætteren har valgt. Min datter på snart elve er en rigtig god læser, men hun havde lidt problemer med at udtale og forstå ord som eksempelvis kalejdoskop, åbenbarede, forehavende, beundringsværdigt, torneomkransede og øresønderrivende. En af de små tematikker i eventyret, som jeg syntes er særlig vigtig er ensomhed. Ivy har altid syntes, at det er synd for sommerfuglen, at den altid har været alene i billederammen i Eventyrværelset. Så, da Ivy endelig finder sommerfuglen, har den fundet en del venner af samme farver, og blæksommerfuglen har særligt fundet én ven, så hun syntes ikke, at hun vil kunne tage den med hjem alligevel, da sommerfuglen endnu engang kommer til at være ensom, men sommerfuglene har en anden plan.

Deres fald stoppede brat med et plask, idet de havnede i en glaspokal fyldt med vand. Da de chokerede og spruttende kom op til overfladen igen, blev de fisket op med en sølvske. Drivvåde krøb de sammen på skeen, mens en lille drage bar dem over til bordenden og vippede dem af på Dragedronningens tallerken.

Ivy og blæksommerfuglen – Et magisk eventyr, du kan farvelægge er i min optik særlig magisk, da eventyret med Ivy kan farvelægges, og jeg kan derved være med til, at vække eventyret endnu mere til live. Eventyret er helhjertet og magisk i sig selv, så det at male eventyret er en hel rejse, og jeg ser frem til den dag, at alle siderne i eventyrbogen er malet færdige, og så læse det endnu engang. Min datter, Isabel, elskede også eventyret om Ivy og blæksommerfuglen, så her i efterårsferien skal vi male i bogen sammen. Som I kan se på billederne er jeg tyvstartet lidt. Jeg har lavet en lille forevisning af Ivy og blæksommerfuglen – Et magisk eventyr, du kan farvelægge, som du kan se via bloggens youtube kanal og som du kan se i nedenstående video. Jeg håber ikke, at det er det sidste eventyr om Ivy og riget Fortryllia, da jeg allerede er klar til, at drage ud på nye magiske rejser sammen med Ivy. Tak til Politikens Forlag for at sende mig på et magisk eventyr sammen med Ivy og blæksommerfuglen.

Featured image

Advertisements

One thought on “Ivy og blæksommerfuglen – Et magisk eventyr, du kan farvelægge af Johanna Basford

  1. Pingback: Skønne oktober!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s