Bøger til et døgn fyldt med læselykke – Dewey’s 24 Hour Readathon forår 2017 (#5)

Featured image
Featured image
Featured image

Så er det endelig på lørdag, at det halvårlige læsemaraton Dewey’s 24 Hour Readathon løber af stablen, som er en begivenhed, jeg ser meget frem til de to gange om året, at læsemaratonet afholdes. Det er femte gang at jeg deltager, og jeg kan næsten ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til, at læse i firetyvetimer sammen med mennesker fra hele verden. I kan finde de andre gange, jeg har været med og læse om, hvilke bøger jeg har læst under fanen Litterære arrangementer. Jeg ser særligt frem til det i år, da jeg har brug for at finde tiden til fordybelse og vedholdende koncentration. Dette har jeg haft svært ved den seneste tid, og det har desværre gået ud over læsningen alt for meget, men jeg glæder mig lige så meget til, at følge alle de andre læsegalde mennesker rundt om i verden!. Dewey’s 24 Hour Readathon starter lørdag d. 29-4 kl. 14 dansk tid, og løber over de næste 24 timer, og er noget ganske særligt! Bare alene tanken om, at der sidder mange tusindvis af mennesker og læser på samme tid som jeg, er helt fantastisk! Men også det, at det er muligt at følge med i mange mange læseres læsning på de forskellige sociale medier i løbet af de fireogtyve timer er noget så hyggeligt. Hvis du kunne tænke dig, at være med til at læse i firetyve timer sammen med mange andre glade læsere på kryds og tværs af verdens grænser, så kan du tilmelde dig her på Dewey’s 24 Hour Readathon.

I den seneste måned har jeg været på jagt efter spændende bøger på mine egne boghylder, men også på forskellige internetsider. Jeg har byttet og skiftet mange bøger ud og ind i min lille bogbunke et utallige af gange, men nu er jeg endelig nået frem til den helt perfekte stak bøger, som jeg vil læse i løbet af læsemaratonet på lørdag. Jeg har igen i år haft svært ved at begrænse antallet af bøger og sider, så det er ikke sikkert, at jeg får læst hele bunken, men heller at have fundet en ekstra bog eller to end af gå i vildrede over at finde en ny bog. Min datter vil også på lørdag deltage i læsningen sammen med mig, og hvor skal vi hygge og nyde litteraturens mangfoldige verdener. Vi har været en tur på biblioteket, men jeg har også købet en enkelt bog til hende – nemlig Hundemand, da hun har været super glad for at læse bøgerne med Kaptajn Underhyler. Jeg vil også til på lørdag dele hendes læsning op, så hun også får frirum til, at lave andre ting. Hendes bogbunke ser således ud og består af i alt 500 sider.

📗Hundemand af Dav Pilkey
📗Troldtøs af Josefine Ottesen
📗Klanen af Josefine Ottesen
📗Skøn, køn, Dromedar af Anders Molin
📗Tiggerdrengen Tam af Jo Salmson

Jeg har udvalgt fem særlige bøger, som jeg ser meget frem til, at fordybe mig i. Den eneste, som jeg har læst før er The spook’s Apprentice af Joseph Delaney, som jeg husker, som en helt fantastisk og hurtigt læst bog. Jeg ser meget frem til gensynet med Delaneys karakterer! Til dette forårs læsemaraton har jeg også udvalgt en Jane Austen bog, som jeg endnu ikke har læst, og jeg har udvalgt udgaven fra Heirloom Collection Edition, som er en af de smukkeste udgaver med mange flotte illustrationer. Jeg har købt The Crime Club – Mystery & Mayhem, som er en lille fin bog med tolv små mystiske og detektions fortællinger, som jeg tænker er perfekt til de små nattetimer. Jeg har ikke helt kunne bestemme mig for, hvilken rækkefølge, at bøgernes ellers skal læses i, men tænker at jeg vælger efter lyst i løbet ad de firetyve timer. Hvis nattetimerne bliver alt for tunge har jeg tænkt mig, at læse en eller flere af Penguins Little Black Classics, men de to, som jeg har bestilt hjem er desværre ikke nået frem. Det gør nu heller ikke så meget, da jeg jo har firs andre at vælge i mellem. Min udvalgte bogbunke består af i alt 1657 sider, som jeg nu næsten ikke kan vente med at læse! Det er jo igen ikke sikkert, at jeg når alle siderne, hvilket jeg tvivler på, at jeg gør, men begrænsninger er jo altid svære.

📗The spook’s Apprentice (#1) af Joseph Delaney
📗The Goddess and the Thief af Essie Fox
📗Persuasion & Lady Susan Jane Austen
📗The Crime Club – Mystery & Mayhem af forskellige forfattere bl.a. Katherine Woodfine, Clementine Beauvais mm.
📗Tiger’s Curse (#1) af Colleen Houck

Det bliver igen et super hyggeligt læsedøgn, hvor vi herhjemme ikke må gå ned på snacks og lækkerier i store mængder, da det er helt umuligt, at undvære til et læsemaraton, så i morgen skal vi købe ind og bage lækkerier. Jeg regner dog med, at stoppe læsningen søndag kl 13, da jeg har et vigtigt møde. Som de andre gange jeg har deltaget i readathon, så laver jeg et løbende indlæg, hvor du kan følge min læseproces gennem de fireogtyve timer. Du kan følge mig her på bloggen, på bloggens facebookside, på Twitter, hvor jeg løbende skriver om små sjove påfund og søde citater, på Instagram, hvor jeg deler øjebliksbilleder under læsningen og på Goodreads, hvor jeg opdaterer med små skriblerier og stjerner. Jeg ser frem til et døgn fyldt med læselykke!

Skal du også deltage i et døgn fyldt med lækkerier, skønne bogglade mennesker og sjove finurligheder? Hvor kan jeg i såfald følge med i din læsning, og hvilke bøger har du udvalgt til et skønt læsedøgn?

Featured image
Featured image
Featured image
Featured image

Advertisements

14 thoughts on “Bøger til et døgn fyldt med læselykke – Dewey’s 24 Hour Readathon forår 2017 (#5)

  1. Jeg er enig med Nikoline; det er simpelthen så fedt, at din datter læser med! Det må virkelig også bare skabe endnu mere hygge og læseglæde hos jer begge 😀

    Like

  2. Spændende bunke bøger, du har samlet 🙂 Den Austen-udgave er jo simpelthen så smuk! Håber den er ligeså god, som den er flot. Jeg skal være med for første gang og glæder mig helt vildt. Dog har jeg fået samlet alt for mange (13) bøger, men så har jeg da nogle at vælge imellem. Jeg glæder mig til at følge dit læsedøgn! Jeg skriver om mit på Skriverliv.dk

    Like

    1. Jeg håber også at Austen bogen er lige så god som den er smuk! Det satser jeg meget på. Hvor hyggeligt, at du skal være med for første gang! Det er altid svært at begrænse bogbunken (syntes jeg), så heller en eller fire for mange end for lidt 🙂 God læse lyst i dag! Jeg kigger nok forbi 🙂

      Like

  3. Hvor er det hyggeligt at I gør det til en familie begivenhed, det er helt sikkert noget din datter vil påskønne når hun bliver ældre 🙂

    Jeg deltager sådan lidt on and off. Det kan aldrig blive 100% når det skal passe ind i familiens aktiviteter. Derfor har jeg også begrænset mig til en bog; Krig og fred, som jeg heller ikke har nogen som helst ambitioner om at læse færdig.

    Held & lykke med readathon og god læselyst til jer begge 🙂

    Like

    1. Det er så dejligt, at hun vil være med. Det gør læsningen det mere hyggelig 🙂
      Ja, sådan er det jo, når alle aktiviteterne skal passes – men det er da også noget af en basse, som du skal læse!
      Mange tak, og jeg ønsker dig en rigtig god læselyst 😉

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s