Det er så hyggeligt med et lille Juletag!

Featured image
Featured image

Jeg er blevet tagget af søde Malene fra Wondrous Bibliophile, til at besvare et lille juletag. Det er dog ved at være lidt tid siden, men jeg har desværre ikke haft tid til at besvare de hyggelige spørgsmål før nu, da jeg er i december har haft et par eksamensopgaver, der skulle skrives. Tagget hedder “The Joy of Christmas Book Tag”, og er startet af Sam fra Novels and Nonsense/Sam’s Nonsense.
🎄 Anticipation: The Christmas excitement is real, what book release(s) are you most anticipating?
Der kommer uden tvivl en masse skønne, spændende og gode bøger i det nye år. Jeg har ikke fået udset mig så mange endnu, men der er helt bestemt et par bøger, som jeg glæder mig meget til at de udkommer. Den første bog er Ulven i hjertet af Andrea Hannah, der handler om Claire Graham, som nær er ved at miste sin lille søster, Ella, i et overfald. For at komme sig en smule over traumaet fra lillesøsterens overfald sendes Claire til en tante på Manhatten, men da Ella pludselig forsvinder må Claire vende tilbage til hjembyen for at lede efter spor af sin lille søster. Ulve i hjertet er en anmelderrost YA-thriller, som udkommer d. 3-2-2017. En anden bog, som jeg glæder mig enormt meget til er Origin af Dan Brown. Jeg er BIG fan af Browns historiske og detektiv romaner om Robert Langdon, og jeg har læst alle hans romaner. Romanen udkommer først d. 26-9-2017, så det er lidt sparsomt med oplysninger om bogen endnu. Jeg glæder mig vildt meget til, at læse mere om Robert Langdon, og alle de spændende ting, som han kommer ud for under sine mange opklaringer og historiske fact om religiøse sekter og gamle broderskaber. Den sidste bog, som jeg har med her er Vanvittig skyldig af Liane Moriarty, som handler om ægteskab, forældreskab, venskab og sex. Moriarty skriver i sin bog om, hvordan skyldfølelsen kan afsløre svagheder i det, som ved første øjekast virker som stærke forhold, og om hvordan vi ikke opdager specielle elementer i dagligdagens prosariske hverdag inden at det igen er passeret.
🎄 Christmas Songs & Carols: What book or author can you not help but sing it’s praises?
Nogle af mine absolutte ynglingsforfattere er Jane Austen og Charles Dickens. Sidstnævntes romaner har jeg valgt som speciale emne, da jeg mener at hans bøger inderholder så mange fantastiske elementer og fortæller noget helt unikt om sin tid, men som også har bragt mange analyser og diskussioner med sig gennem tiden i den akademiske verden. Jeg glæder mig meget til, at finde mit eget ståsted og beskæftige mig med, hvilken funktion de kriminelle elementer og detektions mange mulige veje har i Dickens romaner. En af de forfatter som jeg har stiftet bekendskab med i år er Carlos Ruiz Zafón, som helt klart ligger i top fem over bedste læste bøger i år. Jeg har købt da også købt næste bog, Englens spil, der er anden bog i serien om “De glemte bøgers kirkegård”, der blev introduceret i Vindens skygge. Andre forfattere, som jeg priser højt for deres litterære værker er Ulrik Langen, Helle Ryding, og en masse klassiske forfattere som eksempelvis Astrid Lindgren, Henry Fielding, Samuel Richardson og Herman Melville.
🎄 Gingerbread Houses: What book or series has wonderful world building?
Den bedste opbygning af fiktive verdener finder man selvfølgelig i Harry Potter serien! Men en af de forfatter, hvis fiktive univers, som jeg finder helt unikt, og er det univers, som Helle Ryding har bygget om i trilogien Morganas Kilder. Det er en trilogi, som jeg har læst mindst seks gange, og som jeg meget gerne snart vil læse igen. Jeg bliver suget ind i en verden af spænding, mytologi og verdener, hvor ikke alt er sort eller hvidt, men hvor der ligger mere mellem de grå zoner end man lige skulle tro. Jeg har dog stadig tilgode, at læse trilogien Klitspind, som jeg sætter som læseudfordring i det nye år.
🎄 A Christmas Carol: Favorite classic or one that you want to read?
En af mine absolutte ynglingseventyr her i julemånederne er A Christmas Carol af Charles Dickens, som jeg i år forsøger at læse højt for min datter. Jeg har dog fået fat i en udgave, hvor mange ældre ord ikke er omskrevet til nyere dato, så der er en del ord, som jeg under højtlæsningen må finde et bedre ord for, så hun kan forstå det jeg læser. Det er et juleeventyr, der rummer julens budskab på en fin og smuk måde, og som fremmer håbet om den rette juleånd. Jeg har planlagt og købt et par andre julebøger, som jeg skal læse i ferien, og dem kommer der et blogindlæg meget snart.
🎄 Christmas Sweets: What book would you love to receive for Christmas?
Åh, der er mange bøger, som jeg ønsker mig i år som eksempelvis bog boksen med de 80 bøger fra Penguin little black classics. Jeg ønsker mig også bogen New Forrest af Josefine Klougart og den smukke danske udgave af Jane Eyre fra forlaget Lindhardt og Ringhof. Men jeg har ikke de store forhåbninger om boglige pakker under juletræet i år, da min familie syntes at jeg har bøger nok. Der er bare noget, som de ikke helt forstår, og det er at man ALDRIG kan få bøger nok!!
🎄Candles in the Window: What book gives you that warm fuzzy feeling?
Det er længe siden, at jeg har læst en bog, der gav mig en varm og fuzzy følelse. Så vidt jeg husker, så var den sidste bog, der gav mig denne følelse en af Danielle Steels kærlighedsromaner. Jeg læser desværre ikke så mange kærlighedsromaner længere, men det må jeg se at blive bedre til i de nye år, da jeg lidt mangler følelsen og glæden ved en lækker og lykkelig slutning.
🎄Christmas Trees & Decorations: What are some of your favorite book covers?
Jeg elsker, elsker og elsker bare smukke bog covers!! Jeg har ikke fået fremvist mine nye bøger de sidste to måneder, men jeg har fået købt nogle meget fine og smukke udgaver, men jeg vil prøve, at nå det inden udgangen af året. Jeg har udvidet min samling med de smukke bøger fra Folio Society, og fra Barnes & Noble. Jeg har ligeledes en del enkeltstående bøger, hvor coveret er så fint og flot som fx Odd and the Frost Giants af Neil Gaiman, The Secret Library af Oliver Tearle og Lene Dybdahls nye bog Skyriel.
🎄 Christmas Joy: What are some of your favorite things about Christmas And/Or some of your favorite Christmas memories?
En af de absolutte bedste ting ved julen er hyggen sammen med familien, og de små glæder, der kommer med dagene op til jul. Det er hyggen ved at bage, spille hyggelige familiespil og krybe sammen i sofaen med varm kakao og uldne tæpper sammen med min datter og læse en bog sammen eller hver for sig. Det er familiehyggen, som jeg skatter ekstra højt nok og tanken om glæde og varme.

Nu da jeg har besvaret de fine og hyggelige spørgsmål, så sender jeg tagget videre til Rikke fra Paperback Castles , Rikke fra Flv med mig og Mia fra Readers Wall . Jeg håber, at I vil være med til at sprede julehyggen her i juleferien med dette lille hyggelige tag!

Featured image

Advertisements

4 thoughts on “Det er så hyggeligt med et lille Juletag!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s